EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1221

Kommissionens forordning (EF) nr. 1221/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser for perioden fra 1. juli til 31. december 1996 for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 er fastsat for Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien

EFT L 161 af 29.6.1996, p. 59–61 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1996

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1221/oj

31996R1221

Kommissionens forordning (EF) nr. 1221/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser for perioden fra 1. juli til 31. december 1996 for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 er fastsat for Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien

EF-Tidende nr. L 161 af 29/06/1996 s. 0059 - 0061


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1221/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser for perioden fra 1. juli til 31. december 1996 for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 er fastsat for Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 af 22. december 1995 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for en række landbrugsprodukter og om autonom og midlertidig tilpasning af visse landbrugsindrømmelser, der er fastsat i Europaaftalerne, for at tage hensyn til den landbrugsaftale, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (1), ændret ved forordning (EF) nr. 1194/96 (2), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1194/96 blev toldkontingenterne for oksekød til nedsat toldsats, fastsat ved forordning (EF) nr. 3066/95, forlænget for andet halvår af 1996; der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser for disse mængder;

det bør fastsættes, at ordningen skal forvaltes ved hjælp af importlicenser; der bør i dette øjemed blandt andet fastlægges regler for indgivelse af ansøgninger samt for de oplysninger, som skal være anført på ansøgningerne og licenserne, i givet fald ved fravigelse af visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 af 16. november 1988 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2137/95 (4), og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2856/95 (6), derudover bør det fastsættes, at licenser og attester udstedes efter en betænkningsperiode og eventuelt ved anvendelse af en standardprocentsats for nedsættelse;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I perioden fra 1. juli til 31. december 1996 kan der i forbindelse med de toldkontingenter, der er fastsat i forordning (EF) nr. 3066/95, indføres:

a) følgende mængder fersk, kølet eller frosset kød henhørende under KN-kode 0201 og 0202:

- 3 550 tons kød med oprindelse i Polen

- 3 575 tons kød med oprindelse i Ungarn

- 1 335 tons kød med oprindelse i Tjekkiet

- 665 tons kød med oprindelse i Slovakiet

- 90 tons kød med oprindelse i Bulgarien

- 675 tons kød med oprindelse i Rumænien

b) 220 tons forarbejdede produkter henhørende under KN-kode 1602 50 31 eller 1602 50 39 med oprindelse i Polen.

2. For det i stk. 1, litra a), omhandlede kød nedsættes de værditoldsatser og de specifikke toldsatser, der er fastsat i den fælles toldtarif, med 80 %.

For de i stk. 1, litra b), omhandlede forarbejdede produkter fastsættes værditoldsatsen til 13 %.

Artikel 2

1. For at kunne komme ind under importordningerne kræves nedenstående:

a) Licensansøgeren skal være en fysisk eller juridisk person, som ved ansøgningens indgivelse på en for medlemsstatens myndigheder tilfredsstillende måde skal godtgøre, at han i løbet af de i sidste tolv måneder har udøvet handelsvirksomhed med oksekød med tredjelande; ansøgeren skal være optaget i et nationalt momsregister.

b) Licensansøgningen kan kun forelægges i den medlemsstat, hvor ansøgeren er momsregistreret.

c) For hver gruppe produkter, der er omhandlet henholdsvis i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), skal licensansøgningen omfatte en mængde på mindst 15 tons, udtrykt i produktvægt, uden at den disponible mængde overskrides.

d) Licensansøgningen og licensen skal i rubrik 8 være forsynet med angivelse af oprindelseslandet. Licensen forpligter til indførsel fra det angivne land.

e) Licensansøgningen og licensen skal i rubrik 20 være forsynet med mindst en af nedenstående angivelser:

- Reglamento (CE) n° 1221/96

- Forordning (EF) nr. 1221/96

- Verordnung (EG) Nr. 1221/96

- Êáíïíéóìüò (ÅÊ) áñéè. 1221/96

- Regulation (EC) No 1221/96

- Règlement (CE) n° 1221/96

- Regolamento (CE) n. 1221/96

- Verordening (EG) nr. 1221/96

- Regulamento (CE) nº 1221/96

- Asetus (EY) N:o 1221/96

- Förordning (EG) nr 1221/96.

2. Uanset artikel 5 i forordning (EF) nr. 1445/95 angives der i licensansøgningens og licensens rubrik 16 en eller flere af KN-koderne for en af de grupper produkter, der er omhandlet i artikel 1, litra a) og b).

Artikel 3

1. Licensansøgningerne indgives fra 5. til 12. juli 1996.

2. Hvis en erhvervsdrivende indgiver mere end en ansøgning pr. gruppe produkter, der er omhandlet i artikel 1, litra a) og b), kan ingen af de ansøgninger, der vedrører samme gruppe, tages i betragtning.

3. Medlemsstaterne underretter senest den femte arbejdsdag efter den dag, hvor perioden for indgivelse af ansøgninger udløber, Kommissionen om de ansøgninger, der er indgivet for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede mængder. Meddelelsen skal indeholde en fortegnelse over ansøgere fordelt på de mængder, der er ansøgt om licens for på den tilhørende KN-kode og på produkternes oprindelsesland.

Alle meddelelser, også dem om »ingen ansøgninger«, gives ved telex- eller telefaxmeddelelse, og i tilfælde, hvor der er indgivet ansøgninger, benyttes den i bilaget til nærværende forordning gengivne model.

4. Kommissionen træffer afgørelse om, i hvilket omfang licensansøgninger kan imødekommes.

Hvis de mængder, der ansøges om licens for, overstiger de disponible mængder, fastsætter Kommissionen en ensartet procentsats for nedsættelse af de mængder, der er ansøgt om.

5. Beslutter Kommissionen, at ansøgningerne kan antages, udstedes licenserne hurtigst muligt.

6. De udstedte licenser er gyldige i hele Fællesskabet.

Artikel 4

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3719/88 og (EF) nr. 1445/95 anvendelse.

2. Artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3719/88 anvendes ikke.

3. Uanset artikel 4 i forordning (EF) nr. 1445/95 fastsættes sikkerheden for importlicenserne til 12 ECU/100 kg produktvægt.

4. Gyldighedsperioden for importlicenserne udløber den 31. december 1996.

Artikel 5

De i artikel 1 omhandlede toldsatser finder anvendelse på produkterne ved forelæggelse af et varecertifikat EUR.1 udstedt af udførselslandet i henhold til bestemmelserne i protokol 4, der knyttet som bilag til Europaaftalerne.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 328 af 30. 12. 1995, s. 31.

(2) Se side 2 i denne Tidende.

(3) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 214 af 8. 9. 1995, s. 21.

(5) EFT nr. L 143 af 27. 6. 1995, s. 35.

(6) EFT nr. L 299 af 12. 12. 1995, s. 10.

BILAG

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

Top