Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R0040

Kommissionens forordning (EF) nr. 40/96 af 12. januar 1996 om ajourføring og ændring af forordningerne i fåre- og gedekødssektoren, hvori der inden den 1. februar 1995 blev fastsat visse priser og beløb, hvis størrelse i ecu er blevet tilpasset på grund af afskaffelsen af justeringsfaktoren for landbrugsomregningskurserne

EFT L 10 af 13.1.1996, pp. 6–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 19/02/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R0085

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/40/oj

31996R0040

Kommissionens forordning (EF) nr. 40/96 af 12. januar 1996 om ajourføring og ændring af forordningerne i fåre- og gedekødssektoren, hvori der inden den 1. februar 1995 blev fastsat visse priser og beløb, hvis størrelse i ecu er blevet tilpasset på grund af afskaffelsen af justeringsfaktoren for landbrugsomregningskurserne

EF-Tidende nr. L 010 af 13/01/1996 s. 0006 - 0007


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 40/96 af 12. januar 1996 om ajourføring og ændring af forordningerne i fåre- og gedekødssektoren, hvori der inden den 1. februar 1995 blev fastsat visse priser og beløb, hvis størrelse i ecu er blevet tilpasset på grund af afskaffelsen af justeringsfaktoren for landbrugsomregningskurserne

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (2), særlig artikel 13, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

Med virkning fra den 1. februar 1995 er visse priser og beløb i ecu blevet ændret ved artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3813/92 for at neutralisere virkningerne af afskaffelsen af justeringsfaktoren på 1,207509, der blev anvendt på landbrugsomregningskurserne indtil den 31. januar 1995;

de nye priser og beløb i ecu er blevet fastlagt pr. 1. februar 1995 efter reglerne i artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3813/92 og artikel 18, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1068/93 af 30. april 1993 om fastsættelse og anvendelse af omregningskurserne i landbruget (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2853/95 (4);

for at undgå forvirring og lette anvendelsen af den fælles landbrugspolitik bør der i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1068/93 ske en udskiftning af de værdier i ecu af de pågældende priser og beløb, der ikke anvendes periodisk, og som mindst anvendes fra:

- den 1. januar 1996 for de beløb, der ikke er omfattet af et produktionsår

- begyndelsen af produktionsåret 1996 for de priser og beløb, hvor produktionsåret begynder i januar 1996

- begyndelsen af produktionsåret 1995/96 i de øvrige tilfælde,

og som optræder i de forordninger, der trådte i kraft inden den 1. februar 1995; derfor bør de pågældende forordninger ændres;

af klarhedshensyn bør de nye beløb i ecu, når det gælder sikkerhedsstillelser som krævet efter Rådets forordning (EØF) nr. 1323/90 (5), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 363/93 (6), og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3447/90 (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 879/95 (8), Kommissionens forordning (EØF) nr. 510/93 (9) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 1123/93 (10), afrundes til nærmeste hele tal;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fåre- og Gedekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Som følge af justeringen af visse priser og beløb i ecu i fåre- og gedekødssektoren med virkning fra den 1. februar 1995 efter artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3813/92 og artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1068/93 ændres de i artikel 2 nævnte retsakter som fastsat i nævnte artikel.

Artikel 2

1. I forordning (EØF) nr. 1323/90 foretages følgende ændringer:

- i artikel 1, første led, ændres »5,5 ECU« til »6,641 ECU«

- i artikel 1, andet led, ændres »3,8 ECU« til »4,589 ECU«

- i artikel 1, tredje led, ændres »3,8 ECU« til »4,589 ECU«.

2. I forordning (EØF) nr. 3447/90 foretages følgende ændringer:

- i artikel 2, stk. 2, ændres »1,2 ECU« til »1,45 ECU«

- i artikel 4 ændres »120 ECU« til »145 ECU«.

3. I forordning (EØF) nr. 510/93 foretages følgende ændringer:

- i bilaget, del 1, ændres »380 ECU« til »459 ECU« og »110 ECU« ændres til »133 ECU«

- i bilaget, del 2, ændres »380 ECU« to gange til »459 ECU« og »110 ECU« ændres to gange til »133 ECU«.

4. I bilaget til forordning (EØF) nr. 1123/93 ændres »440 ECU« til »531 ECU« og »170 ECU« ændres til »205 ECU«.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 2, stk. 1, anvendes for hvert af de nævnte beløb fra den dato, på hvilken en landbrugsomregningskurs, der blev fastsat den 1. februar 1995 eller derefter, første gang anvendes.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 108 af 1. 5. 1993, s. 106.

(4) EFT nr. L 299 af 12. 12. 1995, s. 1.

(5) EFT nr. L 132 af 23. 5. 1990, s. 17.

(6) EFT nr. L 42 af 19. 2. 1993, s. 1.

(7) EFT nr. L 333 af 30. 11. 1990, s. 46.

(8) EFT nr. L 91 af 22. 4. 1995, s. 2.

(9) EFT nr. L 55 af 6. 3. 1993, s. 35.

(10) EFT nr. L 114 af 8. 5. 1993, s. 16.

Top