Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0346

    96/346/EF: Kommissionens beslutning af 20. september 1995 om en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 IV/M.553 - RTL/Veronica/Endemol (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EFT L 134 af 5.6.1996, p. 32–52 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/346/oj

    31996D0346

    96/346/EF: Kommissionens beslutning af 20. september 1995 om en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 IV/M.553 - RTL/Veronica/Endemol (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 134 af 05/06/1996 s. 0032 - 0052


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. september 1995 om en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 IV/M.553 - RTL/Veronica/Endemol (Kun den engelske udgave er autentisk) (96/346/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1), særlig artikel 8, stk. 3, og artikel 22,

    under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. maj 1995 om at indlede procedure i sagen,

    efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til de af Kommissionen rejste indsigelser,

    efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Den 21. april 1995 modtog Kommissionen en henvendelse fra den nederlandske regering, som under henvisning til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 4064/89 (fusionsforordningen) anmodede Kommissionen om at tage stilling til et planlagt joint venture, Holland Media Groep SA (HMG), mellem RTL 4 SA (RTL), Vereniging Veronica Omroeporganisatie (Veronica) og Endemol Entertainment Holding BV (Endemol). Den nederlandske regering havde fået kendskab til fusionen den 23. marts 1995 via en pressemeddelelse, som parterne havde sendt den. Anmodningen i henhold til artikel 22 blev således fremsat inden for den i artikel 22, stk. 4, fastsatte frist på en måned.

    (2) Efter gennemgang af anmodningen fastslog Kommissionen, at den opfyldte betingelserne i fusionsforordningens artikel 22, og at fusionen gav anledning til alvorlig tvivl angående dens forenelighed med fællesmarkedet. Ved beslutning af 22. maj 1995 indledte Kommissionen derfor proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 22.

    I. PARTERNE

    (3) RTL er et selskab stiftet efter luxembourgsk ret, der udbyder hovedsagelig nederlandsksprogede tv- og radioprogrammer, som transmitteres af Compagnie Luxembourgeoise de Télédiffusion (CLT). CLT ejer - direkte eller indirekte - 47,27 % af RTL's kapital. CLT er et tv-selskab stiftet efter luxembourgsk ret, som beskæftiger sig med tv- og radiotransmission, forlagsvirksomhed og dertil knyttede aktiviteter i forskellige lande. CLT havde i 1993 en konsolideret omsætning på 1 937 mio. ECU. Det nederlandske forlag NV Verenigd Bezit (VNU) ejer indirekte 38 % af RTL. RTL sender to reklamefinansierede tv-kanaler på nederlandsk, RTL 4 og RTL 5, som er rettet mod Nederlandene.

    (4) Veronica er en forening stiftet efter nederlandsk ret, som indtil september 1995 optrådte på det nederlandske tv- og radiomarked som offentligt tv-selskab. Veronica var det ene af de tre offentlige tv-selskaber, der sendte deres programmer på den offentlige kanal »Nederland 2«. I 1994 bebudede Veronica, at selskabet ville træde ud af det offentlige tv-system og herefter operere som et privat, kommercielt tv-selskab. Beslutningen om at trække sig ud af det offentlige system blev bindende i januar 1995, da Veronica undlod at ansøge om ny koncession som offentligt tv-selskab fra 1. september 1995.

    (5) Endemol er et selskab stiftet efter nederlandsk ret. Endemol er resultatet af en fusion mellem JE Entertainment BV og John de Mol Communications BV i 1994. Endemol er en uafhængig producent af tv-programmer, hvis virksomhed er koncentreret i Nederlandene.

    II. TRANSAKTIONEN

    (6) Formålet med transaktionen er at etablere et nyt selskab, HMG, som skal sammensætte og udbyde tv- og radioprogrammer, som transmitteres til Nederlandene og Luxembourg af HMG selv, af CLT, Veronica eller andre. De almindeligt gældende bestemmelser i fusionsforordningen om, at gennemførelsen af fusioner skal stilles i bero, indtil de er endelig godkendte, gælder ikke i sager, der behandles efter artikel 22, og parterne har allerede gennemført denne fusion, som beskrevet mere indgående nedenfor.

    RTL besidder 51 % af aktierne i HMG, medens Veronica og Endemol - via holdingselskabet Veronica Media Groep (VMG) - har de resterende 49 %. RTL har også overtaget 20 % af aktiekapitalen i Veronica Blad BV (som er et Veronica-datterselskab, der udgiver Veronicas tv-ugeblad) og 24,99 % af kapitalen i Endemol.

    (7) Alle parternes nuværende radio- og tv-aktiviteter rettet mod Nederlandene er blevet overført til HMG.

    De aktiver, som RTL har overført til HMG, omfatter tv-kanalerne RTL 4 og RTL 5 og dertil knyttede aktiver, RTL's rock-radiokanal, rettighederne til at udnytte CLT's sendetilladelse (koncession), alle aktiviteter i forbindelse med udbydning og sammensætning af primært nederlandsksprogede tv- og radioprogrammer, som skal transmitteres til Nederlandene og Luxembourg, og RTL's aktiepost på 50 % i IPN SA (IPN), som er et reklameselskab, der sælger sendetid til reklamer på RTL 4 og RTL 5.

    (8) De aktiver, som Veronica og Endemol har overført omfatter Veronicas tv-kanal og dertil knyttede aktiver samt Endemols radioaktiviteter (dvs. Holland FM Radio-kanalen).

    (9) HMG's tv-programmer er siden 1. september 1995 blevet transmitteret på tre særskilte kanaler. RTL 4 og RTL 5 transmitteres under CLT's koncession i Luxembourg. Veronica-kanalen sendes inden for rammerne af en nederlandsk koncession på kommerciel tv-transmission.

    III. FUSION

    (10) Transaktionen udgør en fusion efter fusionsforordningens artikel 3. HMG er et joint venture, der er oprettet i fusionsøjemed.

    [ . . . ] (3*).

    (11) [ . . . ].

    Selv i tilfælde af, at den fortolkning af artikel 3, stk. 4, som parterne nu har fremført, skulle være korrekt, [ . . . ], vil HMG efter Kommissionens opfattelse stadig være kontrolleret af parterne i fællesskab. At et af de stiftende selskaber har udslaggivende stemme i tilfælde af, at man ikke kan nå til enighed trods enhver bestræbelse herpå fra alle parters side, betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er tale om fælles kontrol (jf. meddelelsen om fusionsbegrebet, EFT nr. C 385 af 31. 12. 1994, s. 5 (nr. 37)). Det gælder specielt, når hvert moderselskab yder et bidrag til sit joint venture, som har afgørende betydning for dets drift (nr. 34). I den foreliggende sag er det grundlæggende formål med oprettelsen af dette joint venture at få lagt de to RTL-kanaler sammen med den nye kommercielle Veronica-kanal og sikre programleverancer fra Endemol, hvilket ifølge parternes udsagn er af afgørende betydning for at opretholde HMG-kanalernes programprofil. Både fra RTL's og fra Veronica/Endemols side ydes der således et bidrag af afgørende betydning for HMG's drift. Under disse omstændigheder vil HMG's moderselskaber kun kunne drive deres joint venture, når alle er enige om de vigtigste strategiske beslutninger. RTL vil derfor i praksis kun udnytte sin udslaggivende stemme i ekstraordinære situationer, og den er ikke til hinder for at dette joint venture må anses at være kontrolleret af parterne i fællesskab.

    (12) Selv om det antages, at der ikke er tale om fælles kontrol med HMG efter fusionsforordningens artikel 3, ville der alligevel foreligge en fusion i denne sag, i form af RTL's erhvervelse af enekontrollen med de aktiver, VMG overfører til HMG. Under de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i denne sag, ville det ikke ændre noget ved den vurdering, der foretages nedenfor, specielt ikke med hensyn til fusionens virkninger på markedet for produktion af programmer, eftersom der fortsat ville bestå en strukturel forbindelse mellem Endemol og HMG (jf. betragtning 100).

    (13) Da moderselskaberne overfører praktisk taget alle deres aktiviteter på HMG's marked (kommercielt tv og radio i Nederlandene) til det nye joint venture, er der ikke mulighed for nogen samordning af moderselskabernes konkurrenceadfærd uden for deres joint venture.

    IV. INGEN FÆLLESSKABSDIMENSION

    (14) På grundlag af de af parterne opgivne tal når de ikke op på de 5 mia. ECU, der er kriteriet for deres samlede verdensomsætning. Den planlagte fusion er derfor ikke af fællesskabsdimension efter fusionsforordningens artikel 1.

    (15) Det er derfor ikke nødvendigt at afgøre, om VNU er en deltagende virksomhed efter fusionsforordningens artikel 1 eller ej. Er VNU ikke en deltagende virksomhed, når kun en af parterne (RTL) op på en samlet omsætning inden for EU på over 250 mio. ECU.

    V. PÅVIRKNING AF SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATER

    (16) Fusionen påvirker samhandelen mellem medlemsstater som omhandlet i fusionsforordningens artikel 22, stk. 3. Etableringen af det nye joint venture vil få indflydelse på nye konkurrenters mulighed for at få adgang til det nederlandske marked for tv-transmission og for tv-reklamer, og det gælder også konkurrenter fra lande uden for Nederlandene. Den vil også få virkning på markedet for køb af fremmedsprogede (specielt engelske) programmer i Nederlandene. Desuden er det nye joint venture, HMG, selv baseret i Luxembourg, og i hvert fald de to kanaler RTL 4 og RTL 5 transmitteres under luxembourgsk koncession. Endvidere sendes de offentlige nederlandske tv-kanaler også via kabelnet i Belgien. Ændringer i strukturerne på det nederlandske tv-marked vil derfor i det mindste indirekte påvirke tv-markederne i Belgien. Endvidere gælder, at hvis der sker ændringer i den retlige situation i Belgien i relation til VTM, således at der bliver mulighed for øget konkurrence fra udenlandske kanaler på det belgiske marked, vil denne konkurrence sandsynligvis hovedsagelig komme fra kommercielle nederlandske kanaler, bl.a. HMG's kanaler.

    VI. VURDERING EFTER FUSIONSFORORDNINGENS ARTIKEL 2

    A. Relevante produktmarkeder

    (17) Fusionen har virkninger på følgende produktmarkeder:

    i) tv-transmission

    Som det beskrives mere indgående nedenfor, konkurrerer alle tv-selskaber med hinanden om seertal. Det kan ganske vist anføres, at der ikke består noget direkte forretningsforhold mellem de tv-selskaber, der sender tv »gratis«, og deres seere, og at der derfor ikke findes noget marked for tv-transmission i streng økonomisk forstand. Men da dette spørgsmål er uden betydning i denne sag, er det ikke nødvendigt at tage nærmere stilling til det. Under alle omstændigheder taler alle implicerede normalt om »markedet for tv-transmission« og »seermarkedet«, og den analyse, der foretages i denne beslutning, benytter således blot den terminologi, der er almindeligt anvendt i branchen

    ii) markedet for tv-reklamer

    iii) markedet for uafhængigt producerede nederlandske tv-programmer, dvs. andre tv-produktioner end de nederlandske tv-selskabers egenproduktioner.

    I betragtning af konkurrencestrukturerne på radiomarkedet og af, at de radiostationer, der overføres til HMG, kun har ganske små markedsandele på dette marked, finder Kommissionen ikke, at fusionen vil skabe eller styrke nogen dominerende stilling på markederne for radiotransmission og radioreklamer.

    (18) Parterne har gjort gældende, at Kommissionen i denne sag udelukkende bør beskæftige sig med markedet for tv-reklamer, da det var på markedet for tv-reklamer i Nederlandene, at den nederlandske regering opfordrede Kommissionen til at undersøge, om fusionen ville skabe eller styrke en dominerende stilling, der ville føre til, at den effektive konkurrence ville blive betydeligt hæmmet. Men da den nederlandske regering ikke pegede på konkurrenceproblemer på andre markeder, ville Kommissionen efter parternes opfattelse overskride det mandat, der var indeholdt i den nederlandske regerings anmodning, hvis den også undersøgte andre markeder.

    (19) Kommissionen kan ikke tilslutte sig parternes opfattelse. For det første udtales det udtrykkeligt i artikel 22, stk. 3, at Kommissionen skal tage stilling til den pågældende fusion og ikke til særlige aspekter i forbindelse med den, som f.eks. bestemte produktmarkeder. I den forbindelse adskiller artikel 22 sig fra artikel 9. I henhold til artikel 9 kan Kommissionen kun henvise behandlingen af en fusion med hensyn til et særskilt marked i en medlemsstat under hensyn til de pågældende varer eller tjenesteydelser og det geografiske referencemarked (artikel 9, stk. 3). De markeder, hvor der opstår konkurrenceproblemer, kan generelt først identificeres efter den undersøgelse af fusionen, som Kommissionen skal gennemføre efter anmodningen fra den pågældende regering. I den forbindelse er den procedure, der er fastlagt i artikel 22, den samme som i de sager, der er af fællesskabsdimension. Desuden ville det være vanskeligt for en medlemsstat at få det fulde overblik over de markeder, hvor der eventuelt kan opstå konkurrenceproblemer, når den, som i den foreliggende sag, ikke har nogen egentlige undersøgelsesbeføjelser, fordi der ikke findes nogen nationale regler om fusionskontrol.

    i) TV-transmission

    (20) Inden for tv-transmission - dvs. på seermarkedet - konkurrerer tv-selskaberne om seertal. Det gælder specielt for kommercielt tv, som finansieres af reklamer, og for de offentlige tv-selskaber, der i det mindste delvis finansieres af reklamer, idet et tv-selskabs seertal har afgørende betydning for, hvor mange reklamer det kan tiltrække. Desuden kan der også være konkurrence om seertallene mellem reklamefinansierede tv-selskaber og offentlige tv-selskaber, der udelukkende finansieres af licensbetalinger, eller betalings-tv-stationer, der finansieres via abonnementer. Selv for de tv-selskaber, der ikke sender reklamer, er seertallet en vigtigt indikator for, hvor stor tilslutning kanalerne har hos det brede publikum.

    I lyset af ovenstående kan seermarkedet siges at omfatte alle tv-selskaber. Men ser man på forholdet mellem tv-selskaberne som udbydere og seerne som efterspørgere, må der sondres mellem på den ene side markedet for tv-reklamer, hvor tv-selskaberne konkurrerer indbyrdes om reklameindtægter, og markedet for betalings-tv, hvor betalings-tv-udbyderne konkurrerer om abonnenter.

    (21) I Nederlandene er de offentlige tv-selskaber såvel licens- som reklamefinansierede. Desuden findes der en betalings-tv-udbyder. Af de ovennævnte grunde er alle de tv-selskaber, hvis programmer distribueres i Nederlandene, medtaget i den nedenstående analyse af seermarkedet.

    Traditionelt har alle tilgængelige oplysninger om seertal i Nederlandene altid omfattet tallene for hjemmevideo. Hjemmevideo anses ganske vist ikke at indgå i markedet for tv-transmission, men indgår alligevel i den analyse af seertallene, der foretages i det følgende. Det berører dog ikke analysens resultat, da seertallene for hjemmevideo ikke har indflydelse på tv-selskabernes position på markedet for tv-reklamer.

    ii) Markedet for tv-reklamer

    (22) Konkurrencen på markedet for tv-reklamer udspilles enten via direkte handelsrelationer mellem tv-selskaber og annoncører eller via reklamebureauer, der repræsenterer annoncørerne i deres relationer med tv-selskaberne.

    (23) Markedet for tv-reklamer adskiller sig fra markederne for reklamer i andre medier, specielt de trykte. Der kan være stor forskel på, hvilke typer af forbrugere de forskellige typer for reklamer henvender sig til. Desuden er der forskel på, hvilken teknik, der benyttes (f.eks. korte filmspots ved tv-reklamer, grafik i magasiner), og hvad produktionsomkostningerne er i de forskellige medier. Endvidere er der forskelle på prisen på reklamerne, beregnet efter hvor mange forbrugere de henvender sig til. I Nederlandene lå kontaktprisen pr. 1 000 seere i 1993 på 11,22 US $ for tv-reklamer (gennemsnit over en hel dag), medens den lå på 5,04 US $ for annoncer i trykte medier (4). Selv om der kan være et vist samspil mellem tv-reklamer og reklamer i andre medier som beskrevet mere indgående nedenfor, må det konkluderes, at markedet for tv-reklamer og markedet for reklamer i trykte medier er to forskellige markeder.

    iii) Markedet for uafhængigt producerede nederlandske tv-programmer, dvs. andre produktioner end tv-selskabernes egenproduktion

    (24) Som beskrevet mere indgående under nr. 89 og 90 udgør uafhængigt producerede nederlandske tv-programmer et relevant produktmarked, som ikke er det samme marked som markedet for tv-selskabernes egenproduktion. Tv-selskaberne producerer i alt væsentligt programmer til egen brug, og deres produktioner konkurrerer ikke med de uafhængige producenters. Markedet for uafhængig tv-produktion er præget af det forretningsforhold, der består mellem tv-selskaberne, der har brug for programmer, som de kan sende på deres kanaler, og de uafhængige producenter, der kan levere disse programmer.

    B. Det geografiske marked

    Tv-transmission

    (25) Det relevante geografiske marked for tv-transmission er i denne sag begrænset til kun at omfatte Nederlandene. Blandt de relevante faktorer, der skal tages med i betragtning ved afgrænsningen af det geografiske marked, indgår gældende lovgivning, sprogbarrierer, kulturelle faktorer og andre konkurrencevilkår (som f.eks. strukturen på markedet for kabelnet), og disse faktorer peger helt klart i retning af, at det geografiske marked kun omfatter Nederlandene.

    (26) For så vidt angår Flandern i Belgien er lovgivningsforskellene (f.eks. med hensyn til det særlige offentlige tv-system i Nederlandene og VTM's ene- koncession på kommerciel tv-transmission i Belgien) af en sådan karakter, at markedet for tv-transmission rettet mod Nederlandene rent geografisk er et helt andet marked end markedet selv i nabolandet Belgien. Desuden distribueres RTL 4 og RTL 5 ikke i Belgien. Nederland 1, 2 og 3 kan modtages i Belgien via de belgiske kabel-tv-net. I 1994 nåede de imidlertid kun op på en seerandel på henholdsvis 3 %, 4 % og 2 % i den bedste sendetid (18.00-24.00), hvilket skal ses i forhold til en seerandel på henholdsvis 16 %, 17 % og 18 % i Nederlandene. Den kommercielle belgiske tv-kanal VTM kan ikke modtages i Nederlandene, da den udelukkende distribueres via kabelnettene i Belgien. De offentlige flamske kanaler TV 1 og TV 2 er med i kabel-tv-nettene i Nederlandene, men havde i 1994 kun en seerandel på henholdsvis 2 % og 1 % i den bedste sendetid i Nederlandene (medens de tilsammen havde en andel på 22 % af det belgiske tv-marked). Kulturelle barrierer udgør en væsentlig hindring for, at nederlandske og belgiske tv-kanaler kan trænge ind på hinandens markeder. TV-programmerne sendes på samme sprog i Belgien og Nederlandene. Men forskelle i sprogbrug, smag og præferencer for bestemte tv-personligheder bevirker ifølge parterne og alle de andre tv-selskaber og produktionsselskaber, Kommissionen har været i kontakt med, at tv-markederne i Nederlandene og den flamske del af Belgien må betragtes som forskellige geografiske markeder.

    TV-reklamer

    (27) Der findes også et særskilt geografisk marked for tv-reklamer rettet mod nederlandske forbrugere, som er et andet marked end markedet for tv-reklamer i Belgien.

    (28) Konkurrencen om reklameindtægter udspilles på vidt forskellige vilkår i de to lande. I Nederlandene konkurrerer RTL's 50 %-ejede datterselskab IPN med STER, som er et joint venture mellem de offentlige tv-organisationer, om reklameindtægter. I Belgien var VTM indtil for nylig den eneste kommercielle kanal med ret til at sende reklamer. Det nederlandske selskab STER (som er det eneste, der skal tages i betragtning, eftersom RTL 4 og RTL 5 ikke sendes i Belgien), som sælger sendetid til reklamer for de offentlige nederlandske tv-selskaber, tager ikke hensyn til reklamernes virkning i den flamske del af Belgien og medregner således ikke de flamske seere i sine seertal. På samme måde sælger VTM heller ikke sendetid til reklamer i Nederlandene. Desuden gælder der ikke samme lovgivning for reklamer i Belgien og Nederlandene (i Belgien er der f.eks. fastlagt begrænsninger for reklamer rettet mod børn før og efter børneprogrammer og for oplysninger om priser i tv-reklamer). Endvidere findes der ligesom for tv-udsendelser som nævnt ovenfor også kulturelle barrierer (forskelle i sprogbrug, smag, præferencer for bestemte reklameaktører osv.), som der må tages hensyn til ved vurderingen af det geografiske marked, og som fører til den konklusion, at der findes et særskilt geografisk marked for tv-reklamer, som udelukkende omfatter Nederlandene.

    Uafhængige nederlandske tv-produktioner

    (29) Der findes et særskilt geografisk marked for uafhængige nederlandske tv-produktioner. Den flamske del af Belgien indgår ikke i dette marked. Kulturforskellene er så store, at de belgiske tv-kanaler praktisk taget ikke køber nogen nederlandske produktioner, ligesom der omvendt ikke købes flamske produktioner i Nederlandene. Det bekræftes af de undersøgelser, Kommissionen har foretaget i denne sag - af alle nederlandske produktionsselskaber, som Kommissionen har henvendt sig til - heriblandt også Endemol - oplyste kun tre, at de havde solgte nogle tv-produktioner til Belgien. Dette salg var dog af ubetydelig værdi sammenholdt med den samlede værdi af markedet for uafhængige tv-produktioner i Nederlandene. Forskellene mellem tv-produktioner i de to lande har særlig betydning ved underholdningsprogrammer, som f.eks. shows og situationskomedier, og for programmer med politisk og kulturelt indhold. Det er vanskeligt at tiltrække flamske seere med et program, hvis stjerner er velkendte i Nederlandene, men ikke i Flandern, og på samme måde er det vanskeligt at tiltrække nederlandske seere med programmer, der er møntet på et belgisk publikum.

    C. Fusionens virkninger

    (30) De tre ovenfor beskrevne markeder er knyttet indbyrdes sammen på en måde, der bevirker, at HMG's eller moderselskabernes position på et af disse markeder får direkte indvirkning på deres position på de to andre. Seertallene på tv-markedet har afgørende betydning for deres position på markedet for tv-reklamer. Store reklameindtægter åbner mulighed for at købe flere attraktive programmer og rettigheder til sportsudsendelser, hvilket igen styrker positionen på tv-markedet. Fortrinsadgang til de mest attraktive programmer resulterer i en stærkere position på både markedet for tv-reklamer og på tv-markedet, og forbindelsen mellem Endemol og det største tv-selskab i Nederlandene styrker Endemols position på markedet for uafhængige produktioner. Specielt bemærkes, at som det beskrives nærmere nedenfor, bevirker kombinationen af HMG-parternes stærke position på deres respektive markeder, at HMG og også Endemol kommer til at stå meget stærkt i forhold til deres respektive konkurrenter.

    1. Tv-transmission

    i) Strukturen på det nederlandske marked for tv-transmission før etableringen af HMG

    (31) I Nederlandene findes der såvel offentlige som private selskaber, der transmitterer tv. Ud over de kanaler, der er specielt møntet på Nederlandene, findes der også to udenlandske kanaler, som ikke henvender sig specielt til Nederlandene, og som sendes via det nederlandske kabel-tv-net.

    (32) Den offentlige tv-sektor består af tre kanaler, nemlig Nederland 1, 2 og 3. Disse kanaler drives af Nederlandse Omroepprogramma Stichting (NOS) på vegne af otte store tv-organisationer (Algemene Omroepvereniging (AVRO), Vereniging Evangelische Omroep (EO), Katholieke Radio Omroep (KRO), Nederlandse Christelijke Radio Vereniging (NCRV), TROS, Omroepvereniging VARA (VARA), Veronica Omroep Organisatie (VOO) - Veronica - og Omroepvereniging VPRO (VPRO). NOS er en paraplyorganisation, som varetager administrative funktioner, og som også selv transmitterer tv, hovedsagelig nyheds- og sportsudsendelser. Disse organisationer har »A«-status (som giver dem ret til hver at sende 676 timers tv om året på en bestemt kanal), og denne status gives til organisationer med mindst 450 000 medlemmer. Traditionelt har disse forskellige organisationer afspejlet forskellige kulturelle og politiske observanser i Nederlandene og har bl.a. repræsenteret protestanter, katolikker, liberale og socialister. Ifølge OMROEP Handboek 1994/95 (side 2) gør følgende grundtræk sig gældende for de otte store organisationer.

    >TABELPOSITION>

    Medlemmerne af disse organisationer (i alt 4 983 000) tegner sig for i alt 89 % af de nederlandske husstande. Organisationerne deles således om de enkelte tv-kanaler:

    >TABELPOSITION>

    Den nederlandske mediestyrelse, »Commissariaat voor de Media«, afgør, hvor stor en andel de enkelte organisationer skal have af den samlede sendetid, og på hvilke dage eller tidspunkter på dagen de må sende. Desuden tildeler styrelsen også sendetid på de tre kanaler til mere end 35 andre tv-organisationer - der kan være tale om uddannelsesorganisationer (EDUCOM, NOT, TVU og Teleac), kirker (f.eks. IKON, RKK), sociale og kulturelle grupper (f.eks. HOS, Socutera), indenrigsministeriet og de politiske partier.

    (33) Denne konstellation har resulteret i en kompleks og lidet fleksibel offentlig tv-sektor. Tv-organisationerne er nødt til at drøfte mange spørgsmål sammen for at være i stand til at transmittere. Der er for øjeblikket problemer med deres indbyrdes koordination af programlægningen. Den nederlandske regering har over for Kommissionen oplyst, at den har forsøgt at forbedre den nuværende programkoordinering mellem organisationerne, dels for at fremme en bedre vertikal koordinering mellem de organisationer, der sender på samme kanal, og dels for at få indført en horisontal koordinering mellem de forskellige kanaler. Det er imidlertid tvivlsomt, om disse bestræbelser vil føre til nogen større ændring i situationen inden for de kommende fem år. Der er så store forskelle i opfattelser og politisk observans, at det i praksis fortsat vil være vanskeligt at nå frem til en vertikal koordinering i det mindste i nogle år fremover, og der vil sandsynligvis også kun blive tale om en begrænset horisontal koordinering i relation til det nuværende indhold af programmerne.

    (34) Blandt de kommercielle tv-kanaler i Nederlandene findes der både kanaler, der sender på nederlandsk, og kanaler der sender på andre sprog. Nederlandsksprogede kanaler omfatter RTL 4 og RTL 5 og en række special- eller nichekanaler som f.eks. Kindernet og Eurosport. Desuden er der kommet flere nye kanaler til, bl.a. SBS 6, som ventes at begynde at sende fra september 1995, og specialkanaler som TV 10 Gold og The Music Factory (Arcade-kanaler), der begyndte at sende i maj 1995. Blandt de kanaler, der sender på andre sprog, kan nævnes ARD, WDR, BBC, TV 5 og RAI.

    (35) Medens de offentlige kanaler distribueres via kabel og jordbaseret transmission (omfattende ca. 98 % af alle nederlandske husstande), distribueres de kommercielle tv-kanaler hovedsagelig via kabelnet. I 1994 nåede RTL 4 og RTL 5 ud til ca. 93 % af alle nederlandske husstande. For at kunne sende i Nederlandene må en kanal være i stand til at nå ud til mindst 30 % af alle kabeltilsluttede husstande i det første år, den transmitterer, og 60 % af befolkningen i det andet år. Dette lovfæstede krav vil dog måske blive ophævet i fremtiden, ifølge de aktuelle forslag om ændring af medielovgivningen.

    (36) RTL begyndte at sende i Nederlandene i 1989, hvor RTL 4 blev introduceret. Før da tegnede de offentlige kanaler sig for ca. 80 % af det nederlandske seermarked. I 1992 var deres andel faldet til 53 % af de nederlandske seere. Gennemsnitligt har de største tv-kanaler i Nederlandene følgende markedsandele på det nederlandske tv-marked (1994-tal for den bedste sendetid, dvs. 18.00-24.00):

    >TABELPOSITION>

    I 1994 havde de offentlige tv-kanaler en markedsandel på 51 %, RTL 4 og RTL 5 havde tilsammen 32 %, medens alle de andre kanaler tilsammen havde 17 %. I løbet af de tre første måneder af 1995 steg RTL 4's og RTL 5's markedsandel til 34,3 %.

    ii) Strukturen på det nederlandske marked for tv-transmission efter fusionen

    (37) Som nævnt havde Veronica tidligere bebudet at ville forlade det offentlige tv-system ved begyndelsen af 1995 for derefter at blive et rent kommercielt tv-selskab, der skulle sende syv dage om ugen i stedet for to og en halv, og Veronica har fået koncession fra de nederlandske myndigheder til at drive en kommerciel kanal, der begyndte at sende den 1. september 1995.

    (38) Uden HMG ville Veronica være blevet RTL 4's og RTL 5's største konkurrent i den kommercielle tv-sektor. Med etableringen af dette joint venture vil RTL 4's, RTL 5's og Veronicas programmer imidlertid blive samlet i HMG, som følgelig vil blive det største tv-selskab i Nederlandene.

    (39) Ifølge HMG's driftsplan (som blev opstillet i januar 1995) regnede parterne med, at de tre kanaler tilsammen ville få en seerandel på [ . . . ] i 1996 ([ . . . ] til RTL 4, [ . . . ] til RTL 5 og [ . . . ] til Veronica). Parterne har nu meddelt, at disse tal bør justeres ud fra den betragtning, at den nye kommercielle tv-kanal, SBS, der begyndte at sende i slutningen af august 1995, vil få en større markedsandel, end parterne oprindeligt regnede med. Parterne forventer nu, at HMG vil få en markedsandel på [ . . . ], hvis SBS når op på 4 %, og [ . . . ], hvis SBS når op på 8 %.

    (40) HMG's position på markedet for tv-transmission vil dels afhænge af, hvor stærk denne kombination reelt bliver, og dels af, i hvilket omfang de offentlige selskaber og de øvrige kommercielle selskaber, specielt SBS, vil kunne tage konkurrencen op med HMG.

    iii) HMG's særlige fordele i konkurrencen

    (41) RTL 4 og RTL 5 har hidtil været de eneste kommercielle tv-kanaler i Nederlandene, der har sendt programmer i hele sendetiden. RTL 4, som har sendt tv i Nederlandene siden 1989, er nået op på en gennemsnitlig årlig andel af seerne på 26 %. Kanalens programmer henvender sig primært til familier. En særlig målgruppe er husmødre. RTL 4 kan beskrives som »stjernernes kanal«, idet kanalens image især beror på underholdningsudsendelser. Til illustration af RTL 4's succes på dette område kan nævnes, at 33 af de 56 ikke-sportsudsendelser, der havde de højeste seertal i sæsonen 1993/94, blev sendt af RTL 5. RTL 5 blev introduceret i 1993 og er i mellemtiden nået op på en gennemsnitlig årlig andel af seerne på 6 %. Kanalen henvender sig især til unge.

    I kraft af sit tilhørsforhold til CLT-gruppen har RTL 4 adgang til alle ressourcer i denne koncern, der også driver stærke og succesrige tv-kanaler i andre europæiske lande.

    (42) Veronica betragtes almindeligvis som det mest populære af de offentlige tv-selskaber. På de dage, hvor Veronica sender på Nederland 2, har selskabet et seertal, som svinger mellem 17 % i juni og juli 1994 og 25 % i november 1994. Veronica er den tv-organisation, der har langt det største medlemstal (over 1 mio., mod hver af de andre organisationers 5-600 000). Veronicas primære målgruppe er de unge, især aldersgruppen 20-34 år, herunder unge familier. Veronica satser desuden lidt mere på mandlige seere end RTL-kanalerne. I overensstemmelse med sit slogan - »young, wild and exciting« - har Veronica et image som en moderne, dynamisk tv-station. Veronicas populære programmer omfatter bl.a. det ugentlige show »All you need is love«, som målt efter seertal er et af de mest sete ikke-sportsprogrammer.

    (43) Kombinationen af de tre tv-kanaler RTL 4, RTL 5 og Veronica vil sætte HMG i stand til at koordinere deres programlægning på en sådan måde, at de kan tiltrække det størst mulige antal seere og tage kampen op mod enhver konkurrerende kanal. I modsætning til den situation, hvor Veronica var en selvstændig kommerciel kanal, bliver der ikke tale om nogen konkurrence mellem Veronica og RTL-kanalerne. Tværtimod vil HMG kunne koordinere den måde, hvorpå programmerne tilrettelægges for de enkelte målgrupper, og sende programmer, der komplementerer hinanden, på alle tre kanaler hele dagen.

    (44) RTL 4 og Veronica dækker de vigtigste målgrupper. RTL 5 kan derfor bruges som en »fighting channel«, som kan tage kampen op mod de programmer, som sendes af de konkurrerende kanaler og specielt nytilkomne kanaler. I det »trend letter«, HMG udsendte til HMG's personale, udtalte HMG's programchef således, at RTL 5 skal fungere som »fighting channel« og blive den mest smidige tv-station i Nederlandene, der via sin programlægning vil kunne reagere øjeblikkeligt mod konkurrerende kanaler.

    (45) Denne kombination af RTL-kanalerne og Veronica forstærkes yderligere af HMG's strukturelle forbindelse til Endemol, som også er moderselskab i HMG. Som nærmere beskrevet nedenfor (se betragtning 91-97), er Endemol langt det største tv-produktionsselskab i Nederlandene. Endemol har rettighederne til og producerer de mest populære tv-programmer. Endemol har fortrinsadgang til succesrige tv-program-formater og har kontrakter med de mest populære tv-personligheder, for fleres vedkommende på eksklusivt grundlag. Endemol var allerede i forvejen den største programleverandør til såvel RTL 4 og RTL 5 som til Veronica. Forholdet mellem dem vil imidlertid nu være baseret på en strukturforbindelse, der vil give garanti for, at de tre kanaler får fortrinsadgang til de mest succesrige af Endemols tv-produktioner. Denne fortrinsadgang følger ikke alene af selve den strukturelle forbindelse mellem dem, men fremgår også af den produktionsaftale, der er indgået mellem HMG og Endemol [ . . . ].

    (46) En anden af HMG's aktionærer er VNU, som er et af de førende bladforlag i Nederlandene. VNU udgiver et stort antal ugeblade (f.eks. Libelle, Margriet, Panorama, Story og Nieuwe Revue), som indeholder oplysninger om tv-programmer og artikler om bestemte programmer og stjerner. En strukturforbindelse mellem et tv-selskab og et trykt medie, som bl.a. beskæftiger sig med tv-stof, kan bruges til at promovere tv-selskabets programmer. Det kan ske, også selv om ugebladets vedtægter indeholder bestemmelser om redaktionel uafhængighed, for erfaringerne viser, at der er tendens til, at mediernes observans påvirkes af, hvem der ejer dem. Består der er forbindelse mellem et tv-selskab og ejeren af et trykt medie, kan der også blive tale om direkte samarbejde. Eksempelvis kan nævnes sundheds- og skønhedsmagasinet »Top Santé«, hvoraf VNU ejer 40 %. Dette magasin har forbindelse til det tv-program, der sendes under samme navn af RTL 4. Intet andet nederlandsk tv-selskab har tilsvarende forbindelser til de trykte medier.

    I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at Veronica-organisationen ejer »Veronica Gids«, som er det største nederlandske tv-blad med et ugentligt oplag på over 1,2 mio. eksemplarer og en andel på ca. 25 % af markedet for tv-blade. Det giver HMG's tre kanaler en væsentlig konkurrencefordel, når det drejer sig om at promovere deres programmer.

    iv) De offentlige tv-selskabers muligheder for at tage konkurrencen op

    (47) I modsætning til HMG er de offentlige tv-selskaber ikke i stand til at koordinere programlægningen på de tre offentlige kanaler, således at deres programmer kommer til at komplementere hinanden. Som beskrevet ovenfor (betragtning 33) gør de forskellige offentlige tv-organisationers forskellige observans det i sig selv vanskeligt for dem at koordinere deres programlægning på de enkelte kanaler og give hver kanal et særligt image eller identitet. Det er derfor vanskeligere for Nederland 1, 2 og 3 hver især at få dækket de vigtigste målgrupper blandt seerne ind, end det er for RTL 4, RTL 5 og Veronica. Desuden har erfaringerne vist, at de generelle rammer omkring offentlig tv-transmission i Nederlandene gør det vanskeligt at få koordineret programlægningen mellem de tre kanaler. Det forekommer, at samme type program sendes på samme tid på mere end én offentlig kanal. Selv om der gøres forsøg på at forbedre den horisontale og den vertikale koordinering af den offentlige tv-transmission, vil det inden for de kommende fem år af de ovenfor anførte grunde nok kun lykkes i begrænset omfang. Enhver større forbedring vil formentlig kræve radikale ændringer i selve det offentlige tv-system.

    (48) Parterne har gjort gældende, at de offentlige tv-selskaber har en garanteret indtægtskilde i form af seernes licensbetalinger, der i 1994 beløb sig til over 900 mio. hfl., og sammen med reklameindtægterne til over 1,4 mia. hfl., hvilket hævdes at give de offentlige foretagender en væsentlig konkurrencefordel. Det må imidlertid bemærkes, at licensindtægterne og indtægterne fra radio- og tv-reklamer ikke udelukkende går til NOS og de otte store tv-organisationer. De indtægter, det nederlandske kulturministerium i 1994 havde til rådighed for hele det offentlige nederlandske tv-system, bestod af 968 mio. hfl. fra licensafgifter, 460 mio. hfl. fra reklamer i radio og tv og 18 mio. hfl. i renteindtægter. Det samlede beløb på 1,446 mia. hfl. blev brugt således:

    >TABELPOSITION>

    Det fremgår, at dette budget - og specielt også licensindtægterne - skal dække et stort antal forskellige udgiftsposter og ikke blot går til at finansiere NOS og de otte store tv-organisationer. Selv de ca. 1 mia. hfl., der er øremærket til landsdækkende transmission, kan ikke kun bruges til disse organisationers tv-aktiviteter. Det skal også bruges til at finansiere de offentlige radiostationer (217 mio. hfl.) og de over 35 organisationer og institutioner, der som nævnt ovenfor også sender på de tre offentlige kanaler. Af statens samlede licens- og reklameindtægter modtog hver af de otte tv-organisationer i 1994 58,5 mio. hfl. NOS fik 180 mio. hfl. (129 mio. hfl. til programmer af generelt indhold, 35 mio. hfl. til særlige arrangementer, 8 mio. hfl. til teletekst, 7 mio. hfl. til udsendelser rettet til mindretal og Friesland). Alle reklameindtægterne (460 mio. hfl.) er øremærket til landsdækkende radio- og tv-transmission. (Det samlede budget til disse aktiviteter på 1 059 mio. hfl. dækkes med 600 mio. hfl.). Reklameindtægterne tegner sig således for ca. 43 % af hele budgettet for alle de landsdækkende offentlige radio- og tv-aktiviteter.

    Af det ovenstående kan drages den konklusion, at licensafgifterne skal finansiere et bredt og komplekst offentligt radio- og tv-system. NOS (i egenskab af tv-selskab) og de otte andre store tv-organisationer får kun en del af licensindtægterne. Desuden spiller reklameindtægterne en stor rolle for dem.

    (49) Når man ser på størrelsen af de offentlige tv-selskabers garanterede indtægter fra licensbetalinger, må man også tage hensyn til, at de offentlige tv-selskaber må have et langt større personale - og dermed også større generalomkostninger - end deres kommercielle konkurrent RTL 4. De ni store offentlige tv-organisationer har omkring 2 300 ansatte, medens RTL 4 og RTL 5 drives med ca. 350 ansatte. HMG vil ligesom de offentlige selskaber skulle drive tre kanaler, men med ca. 500 ansatte. Det er stadig under en fjerdedel af de offentlige selskabers personale. Mere generelt må fastslås, at den komplekse karakter af det offentlige tv-system i Nederlandene og specielt det store antal tv-organisationer, der hver især opererer med deres egne ressourcer, ikke kan undgå at bevirke, at de offentlige selskaber har relativt større omkostninger end de kommercielle tv-selskaber.

    (50) Parterne har peget på, at de offentlige tv-selskaber i 1995 ud over de normale licensindtægter også vil få rådighed over yderligere 67 mio. hfl. Det bemærkes imidlertid, at disse merindtægter, som kommer fra de offentlige tv-selskabers reserver, nok kun bliver en engangsindtægt.

    (51) Derimod vil de offentlige tv-selskaber, som det beskrives nærmere nedenfor, på længere sigt miste betydelige beløb i reklameindtægter efter etableringen af HMG som følge af den position, HMG kommer til at indtage på markedet for tv-reklamer. Denne indtægtsnedgang vil få direkte indvirkning på de offentlige tv-selskabers produktionsbudget, hvilket igen vil få indvirkning på deres position på seermarkedet. Virkningerne vil blive særlig markante, hvis de offentlige tv-selskaber enten taber retten til at transmittere større sportsbegivenheder til HMG eller bliver nødt til at byde meget store summer for at bevare disse rettigheder (5). Parterne hævder, at transmissionsrettighederne til kampene i den nederlandske fodboldliga, der for øjeblikket koster 17 mio. hfl., nok må ventes at stige til 75 mio. hfl. i 1995/96.

    Generelt har parterne anført, at køb af sportsrettigheder udgør en betragtelig investering, som ikke kan opvejes af de reklameindtægter, der kan opnås, og at det derfor primært er de offentlige, statsligt finansierede tv-selskaber, som vil være rede til at betale for disse rettigheder. HMG's formand har imidlertid i [ . . . ].

    (52) Også den strukturelle forbindelse mellem HMG og Endemol, der vil give HMG fortrinsadgang til Endemols mest attraktive formater og programmer, vil skade de offentlige tv-selskaber. Det betyder, at de offentlige tv-selskaber formentlig ikke vil kunne få disse programmer. Det vil gøre det særdeles vanskeligt at udfylde det hul, Veronicas udtræden af det offentlige tv-system efterlod, da den succes, Veronicas programmer fik, for en væsentlig dels vedkommende skyldtes Endemols produktioner.

    (53) Af de ovennævnte grunde, som udgør væsentlige strukturelle faktorer på det nederlandske tv-marked, vil de offentlige tv-selskaber kun få begrænsede muligheder for at tage konkurrencen op med det nye joint venture, HMG, på seermarkedet. Mere generelt begrænser selve det offentlige tv-systems karakter de offentlige selskabers muligheder for at tage kampen op med et kommercielt tv-selskab som HMG. HMG kan optimere sin programlægning ud fra kommercielle overvejelser for at tiltrække flest mulige seere, men det kan de offentlige tv-selskaber ikke gøre på grund af de »public service«-krav, de skal opfylde netop i deres egenskab af offentlige virksomheder. Disse »public service«-krav indebærer, at de tre offentlige kanaler skal sende et vist minimum af programmer rettet mod hele spektret af seere, herunder også programmer, som kun interesserer et begrænset antal seere (f.eks. kunst- og andre kulturprogrammer, informationsprogrammer til mindretal osv.).

    v) SBS's indtrængning på markedet

    (54) Den 28. august 1995 begyndte det nye kommercielle nederlandske tv-selskab SBS at sende i Nederlandene. SBS lancerede en kanal, der hovedsagelig skal sende underholdningsprogrammer (SBS 6), hvoraf 45 % vil være nederlandsksprogede. SBS ejes af Scandinavian Broadcasting System (SBS), der blev oprettet i 1990, og som driver kommercielle tv-kanaler i Skandinavien og siden februar 1995 har haft en nederlandsksproget kanal (VT 4) rettet mod den flamske del af Belgien. SBS-koncernen havde i 1994 en samlet omsætning på omkring 70 mio. US $.

    (55) Parterne har gjort gældende, at SBS bliver en stærk konkurrent til HMG's tre kanaler. Det fremgår imidlertid, at SBS's konkurrencepotentiale på det nederlandske marked ikke er så stort som HMG's. RTL 4 og RTL 5 er veletablerede kommercielle kanaler i Nederlandene, og Veronica, som ganske vist ikke tidligere har transmitteret som en kommerciel kanal, er kendt af det store nederlandske publikum og ikke mindst af de over 1 mio. seere, der er medlem af organisationen. I forhold hertil er SBS en helt ny kanal på det nederlandske marked, som vil være nødt til at skabe sig et image helt fra grunden. Desuden vil SBS kun kunne sende på én kanal, mod de tre kanaler, HMG får, hvilket vil sætte HMG i stand til at koordinere sin programlægning, sende komplementære programmer og nå ud til alle seergrupper.

    (56) Parterne har fremhævet, at SBS har bebudet, at SBS 6 vil få et årligt programbudget på 70 mio. hfl. Heraf udleder de, at SBS vil blive en førende aktør på det nederlandske marked og vil få en markedsandel på mindst 8 %, om ikke mere. Et budget på 70 mio. hfl. til en hel kommerciel kanal i Nederlandene forekommer imidlertid ikke at være noget stort programbudget. Ifølge HMG's driftsplan vil Veronica alene få et programbudget på ca. [ . . . ].

    (57) Parterne påstår yderligere, at SBS' største aktionærer er de amerikanske selskaber ABC og Viacom, og at SBS derfor kunne støtte sig til disse selskabers økonomiske ressourcer og programressourcer. Det bemærkes imidlertid, at Viacom ikke har direkte interesser i SBS, men kun option på at overtage 6 %. Endvidere er SBS i sig selv et ret lille selskab, bl.a. i sammenligning med CLT-koncernen.

    I modsætning til CLT, der har en strategisk interesse i at støtte det førende tv-selskab i Nederlandene, kan der desuden sættes spørgsmålstegn ved, om et amerikansk medieselskab - såsom ABC, der ejer 23,4 % af SBS - vil have en tilsvarende strategisk interesse i at støtte en relativt lille nederlandsk kanal ud over sin interesse i at få fodfæste i Nederlandene. Det bemærkes tillige, at ABC ikke selv har nogen filmrettigheder. Det er rigtigt, at SBS har indgået en aftale med Viacom-datterselskabet Paramount Pictures, som giver SBS adgang til Paramounts filmsamling. Men SBS vil i hvert fald ikke inden for de kommende to-tre år kunne udnytte denne adgang, for [ . . . ].

    (58) Parterne har endvidere anført, at SBS kunne få fortrinsadgang til Walt Disney Corporations filmrettigheder via Walt Disneys planlagte overtagelse af Capital Cities - ABC. Hertil bemærkes dog, at CLT for nylig gik ind i et joint venture sammen med Walt Disney, som skal drive den nye tyske tv-kanal Super RTL. Denne transaktion må antages at være et led i et bredere samarbejde mellem CLT og Walt Disney om fælles udvikling af Disney-kanaler i Europa. Tillige bemærkes, at ABC har interesser i den tyske tv-kanal RTL 2, som også CLT er aktionær i [ . . . ].

    (59) Generelt lægger den nederlandske lovgivnings krav om, at en ny kommerciel kanal skal have adgang til kabelnet med mindst 30 % af alle husstande i mindst fem provinser, desuden for øjeblikket væsentlige hindringer i vejen for, at nye kommercielle kanaler, som ikke i forvejen er kendt af seerne, kan trænge ind på markedet. I betragtning af dette krav stod de kabelselskaber, SBS måtte forhandle med for at opfylde dette kriterium og nå frem til en tilstrækkelig bred dækning af de nederlandske seere (for øjeblikket 45 %), meget stærkt i forhandlingerne. Derimod har Veronica, som allerede var et populært tv-selskab i Nederlandene, fuld adgang til alle nederlandske kabelsystemer. Selv om kravet om en vis dækning i det nederlandske kabelnet blev afskaffet i fremtiden, ville det i praksis stadig være nødvendigt at dække en betydelig andel af de nederlandske kabel-tv-husstande for at komme ind på det nederlandske tv-marked, da jordfrekvenserne i Nederlandene er forbeholdt de offentlige tv-selskaber, og da der som følge af kabelnettenes brede dækning kun findes forholdsvis få satellitmodtagende husstande i Nederlandene. Nødvendigheden af at sende via kabelnettene og kabeloperatørernes kontrol med kapaciteten i disse net giver under alle omstændigheder de nederlandske kabeloperatører en neget stærk position i deres forhandlinger med ethvert nytilkomment tv-selskab, hvilket udgør en væsentlig adgangsbarriere for det pågældende selskab. Denne situation må ventes at ville blive forværret af, at kabeloperatørerne ifølge forslagene om at ændre den nugældende medielovgivning vil blive i stand til selv at drive tv-kanaler og udbyde deres egne kanalpakker, hvilket vil give dem yderligere fordele i forhandlinger.

    (60) Endelig er SBS særdeles sårbar over for muligheden af, at HMG benytter RTL 5 som »fighting channel« mod nye konkurrenter på markedet. Under høringen udtalte SBS, at RTL's programplan, som for nylig er blevet offentliggjort, er en tro kopi af den programplan, SBS tidligere havde udsendt til annoncørerne. SBS har derfor været nødt til at ændre sin programplan i et forsøg på at skille sig ud fra HMG og frygter nu for, at denne ændring vil gøre det vanskeligere for SBS 6 at nå op på det nødvendige seertal på en aften.

    (61) Heraf følger, at medens det under alle omstændigheder vil være vanskeligt at trænge ind på det nederlandske marked, vil etableringen af HMG gøre det endnu vanskeligere for SBS at vinde indpas på det nederlandske tv-marked.

    vi) Andre kanaler

    (62) Der findes en række andre små nederlandsksprogede kanaler i Nederlandene, hovedsagelig specialkanaler som Kindernet (der henvender sig til børn), Eurosport (sportsprogrammer) og regionale eller lokale stationer. Ingen af disse kanaler er hidtil nået op på nogen nævneværdig markedsandel.

    Desuden har det nederlandske selskab Arcade for nylig lanceret to kanaler, The Music Factory og TV 10 Gold. Den førstnævnte er en musikkanal. Hvis den opnår en vis markedsandel, vil det hovedsagelig ske på bekostning af den paneuropæiske musikkanal MTV, der sendes via det nederlandske kabel-tv-net. TV 10 Gold er en kanal, der hovedsagelig sender genudsendelser, bl.a. ældre tv-serier.

    (63) Alle de ovennævnte kanaler har kun et begrænset programudbud. Ved ethvert forsøg fra deres side på at udvide deres programudbud i større omfang ville de skulle tage kampen op mod HMG's tre stærke kanaler. Etableringen af HMG kan derfor ikke undgå at afskrække dem og må antages at ville afholde dem fra at forsøge sig. Hvad de offentlige tv-organisationer angår, bemærkes, at de havde samme mulighed som Veronica for at blive kommercielle kanaler. De ansøgte imidlertid alle i årets begyndelse om en offentlig koncession for de næste fem år. I det mindste i den periode vil der derfor ikke blive lanceret nogen ny kommerciel kanal fra de offentlige tv-selskabers side.

    vii) Konklusion

    (64) Af alle de ovennævnte grunde må det konkluderes, at HMG vil komme til at indtage en meget stærk position på det nederlandske marked for tv-transmission. HMG antages at ville få en markedsandel på ca. 42-43 %, hvilket betyder, at de tre HMG-kanaler vil få en større markedsandel end de tre offentlige kanaler tilsammen. Under alle omstændigheder vil HMG's markedsandel i hvert fald ligge på omkring 40 %, således at de tre HMG-kanaler og de tre offentlige kanaler vil få nogenlunde lige stor markedsandel. For vurderingen af konkurrencesituationen i denne sag er det imidlertid ikke nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige seerandel, da seerandelens væsentligste betydning ligger i, at den er det vigtigste parameter for vurderingen af markedsstyrke på markedet for tv-reklamer. Som nærmere beskrevet nedenfor, er det Kommissionens opfattelse, at HMG kommer til at indtage en dominerende stilling på markedet for tv-reklamer i begge situationer.

    2. Markedet for tv-reklamer

    i) Markedets struktur før etableringen af HMG

    (65) I 1994 havde gruppen af offentlige tv-selskaber og RTL hver især en markedsandel på det nederlandske marked for tv-reklamer på ca. 50 %. Det bemærkes, at RTL havde et lavere seertal end de offentlige selskaber, men alligevel nogenlunde samme andel af reklamemarkedet. For RTL 4 og RTL 5 lå bonusfaktoren på 1,3 (hvis der ses bort fra de kanaler, der ikke sender direkte til det nederlandske marked, og som tegner sig for 17 % af seerne, lå RTL 4's og RTL 5's seerandel i 1994 på 38,6 %, hvilket med en markedsandel på markedet for tv-reklamer på 50 % giver en bonusfaktor på 1,3). RTL's bonusfaktor hænger bl.a. sammen med de begrænsninger, som de offentlige kanaler i henhold til den nederlandske medielovgivning er underlagt. De må således kun sende reklamer i 6,5 % af den samlede sendetid. Desuden har de offentlige tv-selskaber ikke lov til at afbryde programmerne for at sende reklamer. I modsætning hertil er RTL i sin egenskab af kommercielt tv-selskab ikke underlagt andre begrænsninger end dem, der følger af de bestemmelser, som er vedtaget i henhold til direktivet om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1989 (der fastsætter, at reklamer højst må tegne sig for 15 % af den samlede sendetid, og at der på visse betingelser må sendes reklamer midt i programmerne). I praksis giver muligheden for at afbryde udsendelserne med reklamer RTL en betydelig kommerciel fordel. Som kommercielt tv-selskab har Veronica nu fået de samme fordele i forhold til de offentlige selskaber.

    (66) Mere generelt har RTL-kanalerne hidtil haft en række konkurrencefordele på markedet for tv-reklamer i forhold til de offentlige selskaber, og de fordele vil HMG-kanalerne også få i fremtiden. RTL kunne give sine kanaler en bestemt profil ved at fokusere på bestemte målgrupper (hvilket HMG også vil kunne gøre i fremtiden), medens det er meget vanskeligere for de offentlige selskaber at oparbejde et særligt image. Da flere offentlige tv-selskaber må deles om den samme kanal, må de også skiftes til at sende. Da de forskellige offentlige tv-organisationer har forskellig observans, er det vanskeligt, om ikke umuligt, for en offentlig kanal at nå frem til en sammenhængende programplan og dermed også vanskeligt for dem at udvikle deres egen permanente identitet og profil. Hertil kommer, at de særlige »public service«-krav, der stilles til de offentlige tv-selskaber, og deres organisatoriske struktur gør det langt vanskeligere for dem permanent at tilbyde en programsætning, der kan tiltrække reklamebranchen. Disse »public service«-krav indebærer bl.a., at 10 % af de offentlige selskabers programmer skal have et kulturelt indehold (kunst skal tegne sig for mindst 5 %), medens 15 % skal have et informations- og uddannelsesmæssigt sigte. Det bemærkes desuden, at ikke alene licensbetalingerne, men også reklameindtægterne (som tilfalder STER) i første omgang tilflyder den nederlandske stat. Som beskrevet ovenfor får NOS derefter tildelt sin del af disse indtægter på basis af et budget, der godkendes af den nederlandske regering. De andre otte store tv-organisationer får hver samme andel af indtægterne fra licensbetalinger og reklamer. Der er klart, at et sådant system fjerner nogle af incitamenterne for, at de offentlige tv-foretagender tilrettelægger deres programmer på en måde, så de kan opnå størst mulige reklameindtægter.

    ii) Situationen efter etableringen af HMG

    (67) I deres driftsplan regner parterne med at nå op på en markedsandel på [ . . . ] på det nederlandske marked for tv-reklamer målt efter indtægterne af reklamespots i 1996, og denne andel ventes at ville stige til [ . . . ] i 1999. Parterne har nu gjort gældende, at dette tal bør revideres, da SBS' konkurrencepotentiale må ventes at blive større end antaget ved årets begyndelse. Ifølge parterne vil HMG's markedsandel komme til at ligge på [ . . . ], hvis SBS får en markedsandel på 4 % og på [ . . . ], hvis SBS kommer op på 8 %. Parterne har nu sat HMG's bonusfaktor til [ . . . ].

    (68) Som beskrevet ovenfor, vil HMG's tre kanaler antagelig få en seerandel på 42-43 %. En seerandel på 42 % på det samlede tv-marked er lig med en markedsandel på 50,6 %, når der ses bort fra de udenlandske stationer. På basis af en bonusfaktor på 1,3 % (som var RTL 4's og RTL 5's hidtidige bonusfaktor) vil HMG-kanalerne få en markedsandel på markedet for tv-reklamer på 65,8 %. Med [ . . . ] bonusfaktor på 1,2 vil de tre HMG-kanaler få en markedsandel på 60,7 % på reklamemarkedet.

    (69) Kommissionen lod et konsulentfirma med særligt kendskab til det nederlandske mediemarked foretage en økonomisk undersøgelse. (Et eksemplar af undersøgelsesrapporten blev sendt til parterne). Undersøgelsen er baseret på en økonometrisk markedsmodel og tager udgangspunkt i en række grundparametre, der er relevante for udviklingen på det nederlandske marked for tv-reklamer og de forskellige aktørers position på dette marked. Med denne model blev markedsandelen på markedet for tv-reklamer beregnet på basis af alternative hypoteser angående de nederlandske tv-selskabers fremtidige seertilslutning.

    (70) I det første scenario lægges [ . . . ], men tallet er korrigeret for SBS 6's forventede markedsandel på 4 % (6). Undersøgelsen når frem til følgende resultater angående markedsandelene i 1996:

    Anslåede seerandele i 1996

    (sendetid 18.00-24.00)

    >TABELPOSITION>

    På basis af disse antagelser vil markedet for tv-reklamer i 1996 fordele sig således:

    Andel af reklameindtægterne i 1996

    >TABELPOSITION>

    (71) Det andet scenario svarer til det første, bortset fra, at SBS 6 antages at få en markedsandel på 8 %. Det vil give følgende seerandele:

    Anslåede seerandele i 1996

    (sendetid 18.00-24.00)

    >TABELPOSITION>

    På basis heraf vil markedet for tv-reklamer fordele sig således:

    Andel af reklameindtægterne i 1996

    >TABELPOSITION>

    Begge scenarier er baseret på den antagelse, at de tre HMG-kanaler tilsammen vil kunne samle flere seere end de offentlige kanaler.

    (72) En anden serie scenarier var baseret på den antagelse, at de tre HMG-kanaler ville få samme andel af seermarkedet som de offentlige tv-selskaber.

    På basis af en seerandel på 39,5 % for både de offentlige tv-selskaber og for HMG og på 4 % for SBS 6, blev markedsandelene på markedet for tv-reklamer beregnet således:

    Andel i reklameindtægterne i 1996

    >TABELPOSITION>

    På basis af en seerandel på 37,5 % for både de offentlige selskaber og for HMG og på 8 % for SBS 6, blev der beregnet følgende markedsandele på markedet for tv-reklamer:

    Andel af reklameindtægterne i 1996

    >TABELPOSITION>

    (73) I tre af de fire ovennævnte scenarier fik HMG en markedsandel på markedet for tv-reklamer på ca. 60 % eller derover. Kun i et scenario lå den på 56 % (7).

    (74) I betragtning af parternes ovenfor beskrevne forventninger, bonusfaktoren for HMG og resultaterne af den økonomiske modelberegning er det yderst sandsynligt, at HMG vil få en markedsandel på markedet for tv-reklamer på mindst 60 %.

    (75) Der er tre faktorer, der tyder på, at markedsandelen bliver noget større i 1996 eller i hvert fald på længere sigt. De vigtigste parametre for, hvordan HMG's position på markedet for tv-reklamer vil udvikle sig i fremtiden, er:

    - forbedrede seertal og seerandele

    - fleksibilitet i udbydningen af reklametid på de tre HMG-kanaler, bl.a. til reklameindslag under udsendelserne

    - mulighed for at tilbyde annoncørerne pakkeløsninger

    - sponsorering.

    (Det bemærkes, at der i ovennævnte undersøgelse ikke blev taget fuldt hensyn til alle disse parametre).

    (76) I betragtning af de strategiske fordele, HMG har i kraft af, at selskabet råder over tre kanaler som beskrevet ovenfor, og HMG's fortrinsadgang til Endemols mest populære produktioner, må HMG's andel af seermarkedet og seertal antages at ville stige i tidens løb. Det gælder ikke mindst, hvis HMG bliver i stand til at købe rettighederne til vigtige sportsbegivenheder, som f.eks. kampene i den nederlandske fodboldliga. Selv om parterne har fremført, at reklameindtægterne i forbindelse med sportsprogrammer som oftest ikke kan dække omkostningerne ved at købe rettighederne til transmission af disse programmer, kan transmission af sportsprogrammer have afgørende betydning for en kanals sendeprofil, og det kan derfor være fornuftigt ud fra et økonomisk synspunkt at investere i sådanne rettigheder. Da HMG skal drive tre kanaler, vil selskabet desuden have gode muligheder for at udnytte disse rettigheder bedst muligt, både i relation til programmer og reklamer.

    (77) Muligheden for at afbryde udsendelserne med reklamer giver generelt de kommercielle kanaler en konkurrencefordel. Denne fordel forstærkes yderligere, når et kommercielt tv-selskab har tre kanaler, som koordineres fuldstændigt indbyrdes. HMG kan øge sine muligheder for at afsætte reklametid til reklamebranchen ved f.eks. at tilbyde sendetider rettet mod bestemte målgrupper på de tre kanaler og få dem til at komplementere hinanden.

    (78) Mere generelt kan HMG tilbyde annoncørerne pakkeløsninger, der ikke udelukkende er baseret på den normale praksis med at yde rabat på basis af den samlede værdi af den købte reklametid. Ved udbydning af reklametid kan HMG koble annoncering på en kanal sammen med annoncering på en eller flere af dens andre kanaler. Det kan ske ved at udforme takststrukturen på en sådan måde, at det bliver særlig attraktivt for annoncørerne at købe sådanne pakker. Det kan også ske ved at tilbyde annoncørerne skjulte rabatter, f.eks. ved at give dem en vis gratis reklametid på en kanal, der ikke klarer sig så godt som de andre. I princippet kan STER også tilbyde de tre offentlige kanaler programpakker, fordi STER fungerer som salgsorganisation for alle offentlige tv-selskaber. De pakker, HMG kan tilbyde, må imidlertid antages at være mere attraktive end STER's, da det i betragtning af det offentlige tv-systems struktur er vanskeligt at give hver af de offentlige kanaler deres egen programprofil og få dækket bestemte målgrupper ind.

    (79) En anden vigtig faktor på markedet for tv-reklamer er sponsorering. Det bemærkes, at de ovenfor beregnede markedsandele på reklamemarkedet kun drejer sig om reklamespots og ikke omfatter andre former for reklame. De andre former for reklame er:

    - »bill-boarding«, dvs. angivelse af, at et program sponsoreres af et bestemt mærke

    - »in-script advertising«, dvs. præsentation af et bestemt produkt eller mærke under et talkshow

    - »in-programme branding«, dvs. præsentation af produkter, der udsættes som præmier i konkurrencer

    - »charity programmes«, dvs. reklamer for velgørende organisationer

    - annoncørfinansierede lotterier

    - forbrugerprogrammer der sponsoreres af f.eks. banker eller sundhedsorganisationer

    - produktplacering, dvs. promovering af bestemte mærker i en film eller anden produktion ved at henlede seernes opmærksomhed på de mærker, der benyttes i programmet.

    (80) Det anslås, at disse former for sponsorering tegner sig for mindst 10 % af det samlede marked for tv-reklamer i Nederlandene. I betragtning af de begrænsninger, de offentlige tv-selskaber er underlagt med hensyn til sponsorering, er det hovedsagelig RTL 4 og RTL 5, der sender sådanne sponsorindslag. Det er derfor sandsynligt, at HMG med sine tre kanaler vil kunne befæste denne position i fremtiden. Det er klart, at sponsoraftaler også kan være knyttet sammen med salg af reklamespots. HMG's position på den del af reklamemarkedet, der er baseret på sponsorering, vil derfor også styrke HMG's position på det egentlige reklamemarked.

    iii) Annoncørernes markedsstyrke

    (81) Parterne har anført, at markedet for tv-reklamer generelt er købers marked, hvor annoncørerne køber reklametid fra både STER, der repræsenterer de offentlige tv-selskaber, og fra IPN, der repræsenterer RTL 4 og RTL 5, og at de let kan skifte fra den ene til den anden.

    Ifølge parterne viser også den kendsgerning, at priserne på reklamer siden 1990 er faldet med gennemsnitligt 6,3 % (inflationskorrigeret), at der er hård konkurrence på det nederlandske marked for tv-reklamer.

    (82) Med denne argumentering har man imidlertid for det første overset, at den hidtidige konkurrencesituation vil undergå gennemgribende ændringer som følge af etableringen af HMG. I modsætning til hidtil, hvor RTL kun drev to kanaler og primært (med den vigtigste kanal, RTL 4) henvendte sig til familier i de ældre aldersgrupper og husmødre, vil HMG, der også kommer til at råde over Veronica, som er rettet mod unge familier, fortrinsvis mænd, komme til at dække alle de målgrupper, der har størst betydning for annoncørerne. I betragtning af HMG's forventede seerandel og de ovenfor beskrevne konkurrencefordele på markedet for tv-reklamer vil det blive yderst vanskeligt for annoncørerne at komme uden om at købe reklametid på HMG's kanaler. Annoncørerne vil derfor være afhængige af IPN, og det vil være så godt som umuligt for dem at spille STER ud mod IPN og forhindre, at der opstår en situation, hvor HMG kan sætte priserne.

    For det andet er det ganske vist rigtigt, at der med udgangspunkt i 1990 har været tale om et prisfald på 6,3 %. Men det skyldes, at priserne faldt kraftigt mellem 1990 og 1991 efter RTL 4's tilsynekomst på markedet. Tager man derimod udgangspunkt i 1991, er prisudviklingen helt klart gået i retning af stigende priser, når der korrigeres for inflationen. Ifølge statistikker fra VEA (reklamebureauernes organisation) har kontaktpriserne pr. 1 000 seere udviklet sig således:

    >TABELPOSITION>

    (I oversigten er der ikke taget hensyn til udviklingen i de særlige rabatter, annoncørerne har fået, eftersom der ikke foreligger officielle oplysninger herom. VEA anslår, at 1994-indekset for sendetiden 00.00-24.00 som følge af en vis stigning i disse rabatter nok ligger på omkring 104 i stedet for 108. Det betyder imidlertid, at der stadig er tale om en betydelig prisstigning målt i faste priser i den periode, med et indeks (ekskl. rabatter) på 107 i 1995 for sendetiden 00.00-24.00 og på 110 for sendetiden 18.00-24.00).

    Det fremgår heraf, at RTL 4's tilsynekomst skabte øget konkurrence på markedet og på kort tid førte til et kraftigt prisfald. Siden 1991, dvs. efter at RTL var blevet kørt ind på markedet, har udviklingen i reklamepriserne dog imidlertid helt klart ligget over den generelle inflationstakt, og prisstigningerne har været særlig høje i den bedste sendetid mellem kl. 18.00 og kl. 24.00. Det er derfor tvivlsomt, om markedet også tidligere kunne siges at være præget af hård konkurrence, således som parterne har påstået og under alle omstændigheder tyder en prisudvikling som den ovenfor beskrevne ikke just på, at det er købers marked.

    (83) Parterne har desuden anført, at reklamemarkedet ikke kan betragtes i tidsmæssig isolation, eftersom annoncørerne over tiden skifter mellem tv-reklamer og reklamer i trykte medier. Det er rigtigt, at der i tidens løb kan ske ændringer i, hvor stor en andel af en annoncørs reklamer der sendes i tv, men et vist antal annoncører vil altid være nødt til at placere i hvert fald en del af deres reklamer i tv. Ændringer i reklamernes mediefordeling vil i højere grad kunne tilskrives ændringer i reklamestrategien end ændringer i priserne. Det fremgår af, at der var en kraftig, vedvarende vækst på markedet for tv-reklamer, selv om de inflationskorrigerede prisstigninger for reklamer i aviser og ugeblade var mindre end for reklamer i tv i årene fra 1991 til 1995 (indeks 1995: ugeblade 106, aviser 103).

    iv) Potentielle nye konkurrenter

    (84) Parterne anfører, at der i fremtiden vil blive en kraftig vækst på det nederlandske marked for tv-reklamer, som derfor vil tiltrække mange nye selskaber. Ifølge de generelle forventninger i branchen må en gennemsnitlig årlig vækst på 8 % nok anses at være realistisk. En vækst på 8 % målt i værdi er imidlertid ikke nødvendigvis det samme som en vækst på 8 % i salget af reklametid. De 8 % omfatter også inflationsbetingede prisstigninger samt - ligesom hidtil - reelle prisstigninger.

    (85) En gennemsnitlig årlig vækst i reklameindtægterne på ca. 8 % i de kommende fire år vil imidlertid kun give begrænset plads til nye konkurrenter. Ifølge parternes driftsplan ventes deres indtægter af reklamespots at stige med [ . . . ] i 1997, [ . . . ] i 1998 og [ . . . ] i 1999. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på [ . . . ]. I betragtning af parternes store markedsandel (mindst 60 % i 1996), kan en gennemsnitlig årligt vækst i HMG's indtægter af tv-reklamer, der ligger over den forventede generelle vækst på markedet, ikke undgå at føre til en situation, hvor størstedelen af væksten på markedet for tv-reklamer vil komme HMG til gode. Desuden må det forventes, at de andre tv-selskaber, der opererer på det nederlandske marked for tv-reklamer, vil søge at fastholde deres markedsandel, som allerede i 1996 vil ligge på et relativt lavt niveau. Til trods for den forholdsvis kraftige fremtidige vækst på det nederlandske marked for tv-reklamer kan der derfor ikke ventes at blive tilstrækkelig plads til nye konkurrenter.

    (86) HMG's ovenfor beskrevne konkurrencefordele udgør desuden en væsentlig hindring for nye konkurrenters adgang til markedet. Det vil være vanskeligt for en nytilkommen konkurrent at oparbejde en programsætning for det nederlandske marked, der vil være attraktiv for annoncørerne, fordi HMG i forvejen dækker alle de vigtigste målgrupper. Enhver ny konkurrent vil blive stillet over de tre kanaler, der er samlet i HMG, og HMG vil være i stand til omgående at reagere over for nye konkurrenter, bl.a. ved at bruge RTL 5 som »fighting channel«. Selve eksistensen af HMG vil derfor kunne afskrække enhver potentiel ny konkurrent fra at søge ind på markedet.

    v) Konklusion

    (87) Af de ovennævnte grunde vil HMG komme til at indtage den klart førende position på det nederlandske marked for tv-reklamer, idet HMG vil få en langt større markedsandel end alle de andre aktører på markedet og blive i stand til at modvirke alle aktive forsøg fra de eksisterende konkurrenters side på at tage konkurrencen op og desuden gøre det yderst vanskeligt for nye konkurrenter at trænge ind på markedet. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at mange reklamebureauer og annoncører, der køber reklamer i medierne, ganske vist generelt hilste Veronicas beslutning om at blive en kommerciel tv-station velkommen, men gav udtryk for bekymring over, at RTL-kanalerne og Veronica vil blive samlet i HMG.

    På grundlag af ovenstående analyse har Kommissionen draget den konklusion, at etableringen af HMG vil skabe en dominerende stilling på det nederlandske marked for tv-reklamer.

    3. Markedet for uafhængige nederlandske tv-produktioner

    i) Den nuværende situation

    (88) Nederlandsksprogede tv-programmer produceres enten af uafhængige produktionsselskaber eller af de nederlandske tv-selskaber selv, dvs. som egenproduktion. Medens RTL 4 og RTL 5 kun har en begrænset egenproduktion, producerer de offentlige tv-selskaber selv en stor del af deres programmer. Det gælder specielt for NOS, der selv producerer over 80 % af de programmer, selskabet transmitterer (målt efter sendetid og baseret på tallene for de programmer, der blev sendt i marts og november 1994). For de øvrige offentlige tv-selskaber spænder deres transmission af programmer produceret af uafhængige produktionsselskaber - målt i forhold til samlet sendetid - fra under 10 % for VPRO's vedkommende til ca. 50 % for Veronicas og TROS' vedkommende. Disse tal er imidlertid beregnet på basis af det samlede antal sendetimer, der også omfatter programmer købt i udlandet. De er desuden baseret på sendetimer og ikke på værdien af de pågældende produktioner. Specielt for Veronica og TROS, der sender flest uafhængigt producerede programmer, tegner underholdningsudsendelser, som normalt, er ret dyre, sig for mellem halvdelen og to tredjedele af de uafhængige produktioner. De uafhængige produktioners andel vil derfor normalt være større målt i værdi end målt i sendetid. I den sammenhæng bemærkes desuden, at de offentlige tv-selskabers egenproduktion ofte består af programmer med kort levetid (såsom nyheder, lavbudget-konkurrencer, talkshows), der kun sendes én gang. De udgør derfor ikke noget reelt aktiv. Store underholdningsudsendelser og tv-dramaer, som primært produceres af de uafhængige produktionsselskaber, sendes derimod normalt flere gange og udgør følgelig et aktiv.

    (89) De offentlige tv-selskabers egenproduktion produceres primært til eget brug. De udbydes undertiden på det internationale marked, men normalt ikke til andre tv-selskaber på det nederlandske marked. Der er derfor ingen direkte konkurrence mellem egenproduktion og de uafhængigt producerede programmer, der udbydes på markedet. Parterne har imidlertid anført, at egenproduktionen bør medregnes i det samlede marked for nederlandske tv-produktioner, eftersom et tv-selskab altid vil være nødt til at træffe beslutning om, hvorvidt det skal producere et program selv eller købe det af et produktionsselskab. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Et offentligt tv-selskab med en betydelig egenproduktion vil have foretaget betragtelige investeringer i produktionsudstyr og vil specielt have ansat det personale, der er nødvendigt herfor, hvilket er en vigtig omkostningsfaktor. At de offentlige tv-selskaber som beskrevet ovenfor har langt flere ansatte end de kommercielle, skyldes i vid udstrækning det personale, der er beskæftiget med egenproduktion. Under disse omstændigheder kan et offentligt tv-selskab ikke frit vælge, om det vil producere et program selv eller lade det producere hos en uafhængig producent. Hvis et offentligt tv-selskab begynder at købe flere programmer hos de uafhængige producenter, vil det stadig skulle betale de store drifts- og personaleudgifter til sine egenproduktionsfaciliteter uden at få noget til gengæld i form af producerede programmer. Det vil derfor ikke kunne betale sig, i hvert fald ikke på længere sigt. Der findes følgelig et marked, der udelukkende omfatter uafhængige tv-produktioner, og som ikke omfatter programmer produceret til eget brug.

    (90) I den forbindelse er det desuden værd at bemærke, at egenproduktionen generelt forekommer at være koncentreret om bestemte programtyper, såsom nyheder, anden information, kulturprogrammer, ungdomsprogrammer, dokumentariske programmer, sports- og visse underholdningsprogrammer. På disse segmenter af markedet er de offentlige tv-selskaber i kraft af deres erfaring og knowhow ikke henvist til at købe programmer hos de uafhængige produktionsselskaber. Men de offentlige tv-selskaber har generelt ikke ry for at producere storstilede underholdningsprogrammer som f.eks. Endemols, og de har udtalt, at det ville være meget vanskeligt for dem at gå over til selv at producere sådanne programmer. Som helhed har de offentlige tv-selskabers egenproduktion en sådan struktur, at den ikke i nævneværdigt omfang vil kunne danne modvægt mod den position, Endemol indtager på markedet for uafhængige tv-produktioner.

    (91) Markedet for uafhængige tv-produktioner i Nederlandene har følgende struktur:

    - én meget stor producent (Endemol)

    - et par ret små, men betydelige producenter

    - et stort antal ganske små producenter (1-10 ansatte).

    Målt i forhold til værdien af de programmer, der blev produceret i 1994, er markedsandelen fordelt således:

    >TABELPOSITION>

    Denne markedsstruktur viser tydeligt Endemols overvældende position på dette marked. Endemol er i realiteten et resultat af en fusion i 1994 mellem de to producenter, der tidligere var størst på det nederlandske marked, nemlig JE Entertainment BV og John de Mol Communications BV.

    Parterne har anført, at markedsandelene burde beregnes på basis af antallet af producerede sendetimer og ikke programmernes værdi. Det ville imidlertid give et helt misvisende billede af aktørerne på markedet. Ifølge Kommissionens undersøgelse spænder værdien af deres tv-produktioner fra 30 000 hfl. i timen for f.eks. billige dokumentariske udsendelser til 300 000 hfl. i timen for f.eks. dyre tv-dramaer og underholdningsprogrammer. Under disse omstændigheder er det eneste rigtige at beregne markedsandelen på basis af værdi og ikke volumen.

    (92) Ud over en overvældende stor markedsandel i forhold til sine konkurrenter står Endemol stærkt på en række andre områder og indtager i kraftig heraf en position på markedet, der placerer Endemol langt foran alle konkurrenterne.

    Endemol ejer et stort antal af de mest populære nederlandske programformater og har i kraft af sin størrelse og enorme ressourcer målt i forhold til de øvrige uafhængige produktionsselskaber let adgang til udenlandske formater, som derefter tilpasses til det nederlandske publikum. Eksempelvis kan nævnes, at igennem de seneste tre år var mere end [ . . . ] af de programmer, JE Entertainment BV eller John de Mol producerede, baseret på udenlandske formater, som de havde fået direkte licens på. (Parterne har påstået, at mange af disse formater blev sendt i 1992, 1993 og 1994, og at kun [ . . . ] programmer i denne periode blev produceret af Endemol på basis af udenlandske formater direkte ejet af Endemol).

    (93) Endemol har kontrakt med et stort antal af de mest populære tv-personligheder i Nederlandene og eksklusivkontrakt med mange af dem. Endemol har for øjeblikket [ . . . ] eksklusivkontrakter med tv-personligheder og har i de seneste to år kun mistet [ . . . ] stjerner, [ . . . ]. Desuden er Endemol det eneste nederlandske produktionsselskab, der kan give tv-stjerner mulighed for optræden i andre medier (f.eks. teatershows), da selskabet er aktivt i andre dele af underholdningsbranchen, f.eks. teatre og turnéer. Endelig har Endemol sit eget agentur for stjerner. Med disse faciliteter er Endemol i stand til at opbygge stjerner og binde dem til selskabet på en måde, som ingen anden nederlandsk producent har mulighed for at gøre.

    (94) Parterne har anfægtet rigtigheden af, at Endemol har de mest succesrige formater og let adgang til udenlandske formater. De har også anfægtet, at Endemol har kontrakter med de mest succesfulde stjerner. Men under de undersøgelser, Kommissionen har foretaget, gav netop disse faktorer anledning til alvorlig bekymring hos et stort antal uafhængige produktionsselskaber og hos de offentlige og de andre kommercielle tv-selskaber. De bekræftede alle de konklusioner, Kommissionen som beskrevet ovenfor havde draget.

    (95) Ved hjælp af de ovenfor beskrevne ressourcer producerer Endemol de mest populære underholdningsprogrammer i Nederlandene. I sæsonen 1993-1994 blev f.eks. 28 af de 56 programmer (om andet end sport), der havde de højeste seertal, produceret af Endemol. Endemols programmer sendes normalt i den bedste sendetid. De er en væsentlig del af årsagen til den succes, RTL 4 og Veronica har fået, og har desuden ydet et væsentligt bidrag til profileringen af disse kanaler.

    (96) Endemol har desuden vidtrækkende aktiviteter uden for Nederlandene. Værdien af Endemols internationale produktioner beløber sig for øjeblikket til ca. [ . . . ] hfl. om året, hvilket skal ses i forhold til ca. [ . . . ] hfl. for de nederlandske produktioner. Disse internationale aktiviteter forstærker yderligere Endemols position med hensyn til adgangen til udenlandske formater og øger selskabets indtjening, hvilket igen er med til at forstærke dets position på det nederlandske produktionsmarked. Ingen af Endemols konkurrenter i Nederlandene har tilsvarende internationale aktiviteter.

    (97) Af de ovennævnte grunde må der drages den konklusion, at Endemol allerede indtager en dominerende stilling på markedet for uafhængige nederlandsksprogede tv-produktioner i Nederlandene.

    ii) Virkningerne af etableringen af HMG

    (98) Som et af HMG's moderselskaber har Endemol ved etableringen af dette joint venture opnået en strukturel forbindelse til det tv-selskab, der i fremtiden vil være det førende i Nederlandene. Det er rigtigt, at Endemol også før etableringen af HMG var den største programleverandør til RTL 4 og RTL 5 samt til Veronica. Men i modsætning til tidligere har Endemol i kraft af sin deltagelse i HMG nu fået et stort afsætningsgrundlag, der er sikkert og ikke kan angribes af konkurrenter. At det forholder sig sådan, fremgår af den garanti, Endemol har fået i den ovennævnte produktionsaftale mellem HMG og Endemol. Ifølge denne aftale forpligter HMG sig til at købe [ . . . ] (målt i værdi) af sine nederlandsksprogede programmer hos Endemol. Det betyder, at allerede i 1996 vil Endemol få garanti for leverancer af tv-produktioner på [ . . . ] hfl. [ . . . ] hfl. og det viser klart, hvor stor strategisk betydning Endemols forbindelse til HMG har.

    (99) Yderligere er ovennævnte beløb det garanterede mindstebeløb for Endemols leverancer til HMG. I sin egenskab af moderselskab kan Endemol bruge sin indflydelse i HMG til at skaffe sig endnu flere ordrer fra HMG. Intet andet produktionsselskab i Nederlandene har tilsvarende muligheder for at sikre sin afsætning og få indflydelse på et tv-selskabs indkøb af programmer.

    (100) Parterne har nu anført at Endemol ikke vil få nogen relevant indflydelse på HMG, eftersom Endemol efter deres opfattelse ikke har del i kontrollen med HMG. Som anført ovenfor, har Kommissionen imidlertid draget den konklusion, at HMG kontrolleres i fællesskab af RTL på den ene side og af Veronica og Endemol (via VMG) på den anden side. Selv i mangel af en sådan fælles kontrol er Endemol via strukturforbindelsen til HMG i stand til at påvirke HMG's generelle programlægning og programindkøb på en måde, der forstærker Endemols nuværende position på markedet for uafhængige tv-produktioner.

    Rent økonomisk er VMG et middel til at samle Veronicas og Endemols interesser i HMG, hvori de tilsammen har 49 % af kapitalen. RTL og VMG er ligeligt repræsenteret på HMG's generalforsamling, hvor de vigtigste strategiske beslutninger om HMGs forretningsadfærd træffes. Endemols andel i HMG udgør 23 % (47 % af 49 %). En andel på 23 % i et selskab, der er aktivt på et marked i et senere omsætningsled, må betragtes som en strategisk snarere end en økonomisk betinget interesse. Det gælder ikke mindst, når denne andel kombineres med, at aktionæren i væsentligt omfang er repræsenteret i det pågældende selskabs beslutningstagende organ. Aktionæren vil få adgang til alle oplysninger om strategiske beslutninger og vil deltage i drøftelserne og beslutningstagningen, hvor han bl.a. kan påvirke beslutninger angående det marked i tidligere omsætningsled, hvor han selv er aktiv.

    Disse generelle betragtninger gælder i særlig høj grad i denne sag i betragtning af det leverandørforhold, der består mellem Endemol og RTL og Veronica, der tidligere fik størstedelen af deres programmer fra Endemol. Parterne har selv udtalt, at dette leverandørforhold havde afgørende indflydelse på fastlæggelsen af RTL 4's, RTL 5's og Veronicas image, og at det også ville få væsentlig betydning for HMG's fremtidige succes. På baggrund af disse omstændigheder vil det være urealistisk at antage, at Endemols deltagelse i HMG udelukkende er økonomisk betinget og ikke giver Endemol nogen relevant indflydelse.

    (101) Med etableringen af HMG vil Endemol få forstærket sin allerede stærke position på det nederlandske marked for tv-produktioner betydeligt. Endemol kan forhindre andre producenter i at få adgang til HMG, der bliver det største tv-selskab i Nederlandene, og specielt også forhindre dem i at få adgang til Veronica, der får brug for mange flere programmer, når kanalen skal sende alle ugens dage. Parterne har selv fremhævet, at Endemols produktioner vil få afgørende indflydelse på RTL 4's, RTL 5's og Veronicas image.

    (102) Med hensyn til salg af produktioner til andre tv-selskaber vil Endemol efter etableringen af HMG i kraft af sin store, garanterede salgsbase få endnu bedre muligheder for at tage konkurrencen op med andre uafhængige produktionsselskaber. Det samme gælder adgangen til attraktive programformater og eksklusivkontrakterne med de mest populære tv-stjerner.

    (103) Parterne har anført, at der i fremtiden til være øget efterspørgsel efter nederlandsksprogede programmer, både fra Veronica, der som kommerciel kanal får brug for flere programmer, fra de offentlige tv-selskaber, der skal udfylde hullet efter Veronicas udtræden af det offentlige system, og fra SBS 6, der er ny på markedet. Det må imidlertid bemærkes, at størstedelen af denne merefterspørgsel efter nederlandske produktioner vil komme fra Veronica, som får brug for flere programmer, når selskabet skal til at sende 4

    >NUM>1

    >DEN>2

    dage mere om ugen. Derimod vil de offentlige selskaber kun skulle udfylde et hul på 2

    >NUM>1

    >DEN>2

    dage efter Veronicas udtræden. I betragtning af de offentlige selskabers tab af reklameindtægter efter etableringen af HMG er det i den sammenhæng også tvivlsomt, om de offentlige selskabers øgede programindkøb vil blive af samme værdi som Veronicas. Med hensyn til SBS bemærkes, at Veronica som nævnt ovenfor har et næsten tre gange så stort programbudget som SBS 6. Det må således antages at blive Veronica, der kommer til at tegne sig for størsteparten af merefterspørgslen målt i værdi, og det vil blive Endemol, der kommer til at levere alle programmerne. Også for de andre programaftageres vedkommende står Endemol som beskrevet ovenfor i en langt stærkere position end konkurrenterne.

    (104) I kraft af sit garanterede salg til HMG og sin indflydelse på sendetiderne på HMG-kanalerne må Endemol antages at få held med at trænge ind på markedssegmenter, hvor selskabet ikke hidtil har haft nogen nævneværdig aktivitet, som f.eks. markedet for dokumentarprogrammer. Det vil få yderligere negative konsekvenser for de små nederlandske tv-produktionsselskaber.

    iii) Konklusion

    (105) Af de ovennævnte grunde er Kommissionen nået frem til den konklusion, at etableringen af HMG vil resultere i en styrkelse af Endemols dominerende stilling på markedet for uafhængige nederlandske tv-produktioner.

    iv) Artikel 22

    (106) Parterne hævder, at det i henhold til artikel 22, stk. 3, ikke drejer sig om, hvorvidt fusionen på nogen måde påvirker samhandelen mellem medlemsstater, men derimod i hvilket omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstater. Efter parternes opfattelse vil de virkninger, fusionen får på det nederlandske marked for tv-transmission og for tv-reklamer og specielt det nederlandske marked for tv-produktioner, ikke påvirke samhandelen mellem medlemsstater i tilstrækkelig grad til, at det giver Kommissionen adkomst til at skride ind over for HMG.

    (107) Parternes argumentering på dette punkt er ret uklar. De ser ud til at mene, at Kommissionen kun kan skride ind med hjemmel i artikel 22 over for en påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater. Det ville betyde, at den undersøgelse, der foretages i henhold til artikel 22, kun skulle kunne omfatte de aspekter, der strækker sig ud over markedet i den medlemsstat, der indgav anmodningen. I så fald ville artikel 22 være helt uden mening og i strid med indholdet af artikel 22, stk. 5, hvori det hedder, at »Kommissionen kun træffer de foranstaltninger, som er strengt nødvendige for at sikre eller genoprette en effektiv konkurrence i den pågældende medlemsstat«.

    En anden mulighed er, at parterne mener, at der her må gælde særlige kriterier for påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater, der adskiller sig fra dem, der normalt gælder, f.eks. i relation til artikel 86. Hvilke kriterier det i så fald skulle være, er helt uklart. Artikel 22, stk. 3, fastsætter, at den pågældende fusion skal påvirke samhandelen mellem medlemsstater. Der nævnes intet om, at der må være tale om en kraftigere påvirkning end efter de andre EU-retlige konkurrenceregler.

    (108) Parternes argumentering giver kun mening, hvis de opfattes således, at Kommissionen ikke skulle kunne basere en negativ beslutning efter artikel 22 på en dominerende stilling på et bestemt produktmarked eller geografisk marked, hvis fusionen ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstater på et sådant marked, selv om den påvirker andre af de markeder, fusionen berører. Selv om styrkelsen af Endemols dominerende stilling på markedet for uafhængige nederlandske tv-produktioner ikke i sig selv direkte påvirker samhandelen mellem medlemsstater, er de tre berørte markeder som beskrevet ovenfor indbyrdes forbundet, og fusionens indvirkninger på produktionsmarkedet fører til ændringer i konkurrencevilkårene på de andre markeder. Desuden har parterne selv udtalt, at Endemols deltagelse i HMG er nødvendig for at forbedre Endemols position på markedet for tv-produktioner uden for Nederlandene. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at fusionen fører til en yderligere forøgelse af Endemols kapacitet til at indkøbe udenlandske programformater, fordi Endemol får fortrinsadgang til det største kommercielle tv-selskab i Nederlandene.

    (109) Parterne har videre anført, at Kommissionen ikke i en procedure efter artikel 22 har beføjelse til at erklære en fusion uforenelig med fællesmarkedet uden at have undersøgt, om andre forholdsregler vil være tilstrækkelige til at genoprette konkurrencen. Efter parternes opfattelse følger dette af den ovennævnte bestemmelse i artikel 22, stk. 5. Denne opfattelse er imidlertid baseret på en misforståelse af denne bestemmelses formål og funktion. På grundlag af artikel 22, stk. 3, har Kommissionen beføjelse til at vedtage de beslutninger, der er nævnt i artikel 8, stk. 2, andet afsnit, samt stk. 3 og 4. Hvis Kommissionen i mangel af fyldestgørende tilsagn fra parterne efter artikel 8, stk. 2, ser sig nødsaget til at træffe en negativ beslutning efter artikel 8, stk. 3, kan den også træffe en beslutning efter artikel 8, stk. 4, med det formål at genoprette en effektiv konkurrence, hvis fusionen allerede er gennemført. I denne situation begrænser bestemmelserne i artikel 22, stk. 5, de forholdsregler, der kan træffes, til, hvad der er strengt nødvendigt for at genoprette en effektiv konkurrence i den pågældende medlemsstat. Er fusionen endnu ikke gennemført, sikrer bestemmelserne i artikel 22, stk. 5, at Kommissionens negative beslutning udelukkende omfatter den dominerende stilling, der vil blive skabt eller styrket i den medlemsstat, der fremsatte anmodningen med det formål at genoprette en effektiv konkurrence i denne medlemsstat.

    v) Andre argumenter fremført af parterne

    (110) Parterne har anført, at etableringen af HMG med den nuværende struktur er en nødvendighed for dem, for at de skal kunne konkurrere med de multinationale selskaber på tv-markedet og være i stand til at fungere på fremtidens multimediemarked. I den forbindelse må imidlertid bemærkes, at CLT allerede selv er en stor multinational mediekoncern. Det er vanskeligt at se, hvorfor parterne på det nederlandske tv-marked har brug for en så stærk position, der vil være til skade for andre nederlandske tv-selskaber. Med hensyn til fremtidens multimediemarkeder og specielt fremtidens digital-tv, bemærkes, at HMG for øjeblikket primært skal operere inden for det nuværende analoge tv-miljø. Under alle omstændigheder er det vanskeligt at se, hvorfor parterne - hvis de ønsker at være aktive inden for fremtidens digital-tv - har brug for at skabe denne særlige kombination af førende tv-kanaler og dominerende produktionsselskab. I betragtning af, hvor stærkt parterne hver især står på deres markeder, må HMG antages at ville blive den eneste store aktør på fremtidens marked for digital-tv. Det kunne endog lægge hindringer i vejen for udviklingen af digital-tv i Nederlandene.

    VII. TILSAGN FRA PARTERNE

    (111) For at imødegå den tvivl, der er blevet rejst om fusionens forenelighed med fællesmarkedet, har parterne foreslået at afgive en række tilsagn. Hovedpunkterne i de foreslåede tilsagn er følgende:

    [ . . . ].

    (112) De tilsagn, der foreslås afgivet i relation til RTL 5, er ikke tilstrækkelige til at forhindre HMG i at komme til at indtage en dominerende stilling på markedet for tv-reklamer. I kraft af [ . . . ] i RTL 5 vil HMG til trods for de foreslåede tilsagn bevare en væsentlig indflydelse på kanalen. [ . . . ] RTL 5 kan derfor ikke forventes at ville påføre HMG-kanalerne aktiv konkurrence, [ . . . ].

    [ . . . ]. Parternes forslag i relation til RTL 5 kan derfor ikke betragtes som en løsning, der i tilstrækkelig grad kan sikre, at RTL 5 bliver en rentabel, uafhængig konkurrent.

    Der er ydermere risiko for, at det vil være umuligt at afhænde RTL 5, fordi man i sidste instans ikke vil kunne finde nogen køber. Og selv om det lykkedes, er det på indeværende stadium umuligt at vurdere, om en sådan afhændelse ville være tilstrækkelig til at begrænse HMG's markedsstyrke til et niveau, hvor der ikke længere var tale om dominans. [ . . . ].

    RTL 5's konkurrencepotentiale vil desuden også komme til at afhænge af, hvordan kanalen bliver drevet i tiden forud for dens afhændelse til en tredjepart. I den sammenhæng bemærkes, at [ . . . ].

    (113) Med hensyn til det tilsagn, der drejede sig om Endemol, [ . . . ]. Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage endelig stilling til spørgsmålet, om tilsagnet som helhed kan løse konkurrenceproblemerne på det nederlandske marked for tv-produktioner, eftersom tilsagnet angående RTL 5 ikke er tilstrækkeligt til at løse konkurrenceproblemerne på tv-reklamemarkedet, og fusionen kan følgelig ikke godkendes på grundlag af de af parterne foreslåede tilsagn.

    VIII. ACCESSORISKE BEGRÆNSNINGER

    (114) Kommissionen finder ikke, at den produktionsaftale, der er indgået mellem HMG og Endemol, kan betragtes som en accessorisk begrænsning efter fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit. Den garanti, Endemol har fået for at kunne levere [ . . . ] (i værdi) af de nederlandsksprogede tv-produktioner, HMG har brug for, og [ . . . ], som følger af denne aftale, er begrænsninger, som ikke er nødvendige for fusionens gennemførelse.

    IX. KONKLUSION

    (115) Af de ovenfor anførte grunde er Kommissionen nået frem til den konklusion, at fusionen vil føre til skabelse af en dominerende stilling på markedet for tv-reklamer i Nederlandene og til styrkelse af Endemols dominerende stilling på markedet for uafhængige nederlandsksprogede tv-produktioner i Nederlandene, som vil føre til, at den effektive konkurrence i Nederlandene vil blive betydeligt hæmmet. Fusionen må derfor erklæres uforenelig med fællesmarkedet, jf. fusionsforordningens artikel 8, stk. 3, sammenholdt med artikel 22, stk. 3.

    (116) Den her omhandlede fusion er allerede blevet gennemført, eftersom HMG nu er etableret og har fået overført alle aktiverne, og tv-transmission inden for HMG's rammer startede den 1. september 1995.

    Kommissionen har besluttet ikke at træffe nogen af de i artikel 8, stk. 4, omhandlede forholdsregler i denne beslutning, der vedtages i henhold til artikel 8, stk. 3. Kommissionen vil senere vedtage en særskilt beslutning efter artikel 8, stk. 4, for at sikre genoprettelsen af en effektiv konkurrence på de ovennævnte markeder. Før en sådan beslutning træffes, opfordrer Kommissionen parterne til senest tre måneder efter meddelelsen af denne beslutning at foreslå, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at genoprette en effektiv konkurrence på markedet for tv-reklamer og markedet for uafhængige nederlandsksprogede tv-produktioner i Nederlandene -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Fusionen i form af etableringen af joint venture-selskabet Holland Media Groep er uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen opfordrer parterne til senest tre måneder efter meddelelsen af denne beslutning at fremsætte forslag til egnede foranstaltninger, der kan genoprette en effektiv konkurrence på markedet for tv-reklamer og uafhængige nederlandske tv-produktioner i Nederlandene.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til:

    1) Compagnie Luxembourgeoise de Télédiffusion SA (CLT)

    45, Boulevard Pierre Frieden

    L-1543 Luxembourg

    2) NV Verenigd Bezit VNU (VNU)

    Ceylonpoort 5-25

    NL-2036 AA Haarlem

    3) RTL 4 SA

    Villa Louvigny

    Allée Marconi

    L-2850 Luxembourg

    P.O. Box 1122

    L-1011 Luxembourg

    4) Veronica Omroeporganisatie (VOO) BV

    Laapersveld 75

    NL-1213 VB Hilversum

    5) Endemol Entertainment Holding

    Zevenend 45

    NL-1251 RL Laren

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 1995.

    På Kommissionens vegne

    Karel VAN MIERT

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 1 (berigtiget i EFT nr. L 257 af 21. 9. 1990, s. 13).

    (2) EFT nr. C 160 af 5. 6. 1996, s. 3.

    (3*) Alle skarpe parenteser angiver tal og andre data, der er udeladt, fordi de udgør forretningshemmeligheder.

    (4) Kilde: Young & Rubicam, Media in Europe, European Media Cost Comparison 1993.

    (5) Som medlem af EBU (European Broadcasting Union) har NOS forret til at transmittere visse sportsbegivenheder, men disse rettigheder omfatter bl.a. ikke kampene i den nederlandske fodboldliga.

    (6) I undersøgelsen er det SBS/Arcade, der står for de 4 %. Som beskrevet nærmere ovenfor vil Arcades markedsandel imidlertid primært blive taget fra MTV og kan derfor indregnes i de udenlandske kanalers markedsandele.

    (7) Den seerandel, der blev til grund i dette scenario, forekommer imidlertid ikke særlig realistisk. Det samme gælder andre teoretiske scenarier, som man beregnede i undersøgelsesmodellen.

    Top