Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0287

96/287/EF: Kommissionens beslutning af 15. april 1996 om ændring af grænserne for ugunstigt stillede områder i Sverige i henhold til Rådets direktiv 75/268/EØF (Kun den svenske tekst er autentisk)

EFT L 109 af 3.5.1996, p. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/287/oj

31996D0287

96/287/EF: Kommissionens beslutning af 15. april 1996 om ændring af grænserne for ugunstigt stillede områder i Sverige i henhold til Rådets direktiv 75/268/EØF (Kun den svenske tekst er autentisk)

EF-Tidende nr. L 109 af 03/05/1996 s. 0020 - 0021


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. april 1996 om ændring af grænserne for ugunstigt stillede områder i Sverige i henhold til Rådets direktiv 75/268/EØF (Kun den svenske tekst er autentisk) (96/287/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (1), senest ændret ved tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige, særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

I Rådets direktiv 95/498/EF (2) fastsættes de områder i Sverige, der anses som ugunstigt stillede områder i henhold til artikel 3, stk. 3, 4 og 5, i direktiv 75/268/EØF;

den svenske regering har i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 75/268/EØF underrettet Kommissionen om de nye områder, der vil kunne opføres på fællesskabslisten over ugunstigt stillede landbrugsområder, og givet oplysninger om disse områders særlige kendetegn; den særlige støtteordning for ugunstigt stillede områder vil i øvrigt blive udvidet, så den også kommer til at omfatte de nye områder;

som det fremgår af nævnte meddelelse, er områderne i overensstemmelse med de kriterier og tal, der i direktiv 95/498/EF er lagt til grund for afgrænsningen af områder i henhold til artikel 3, stk. 5, i direktiv 75/268/EØF; de pågældende områder bør derfor opføres på fællesskabslisten over ugunstigt stillede områder i henhold til artikel 3, stk. 5, i direktiv 75/268/EØF;

områdernes samlede areal overstiger ikke 4 % af medlemsstatens område;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Fællesskabslisten over ugunstigt stillede områder i Sverige i bilag I til direktiv 95/498/EF suppleres med listen i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 128 af 19. 5. 1975, s. 1.

(2) EFT nr. L 287 af 30. 11. 1995, s. 33.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top