Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0205

    96/205/EF: Rådets afgørelse af 20. november 1995 om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side

    EFT L 69 af 19.3.1996, p. 1–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/205/oj

    Related international agreement
    Related international agreement

    31996D0205

    96/205/EF: Rådets afgørelse af 20. november 1995 om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side

    EF-Tidende nr. L 069 af 19/03/1996 s. 0001 - 0001


    RÅDETS AFGØRELSE af 20. november 1995 om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side (1) (96/205/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Fællesskabet og Mercosur har forpligtet sig til at fastlægge de nærmere bestemmelser for en fremskyndet anvendelse af visse af bestemmelserne om det handelsmæssige samarbejde mellem parterne samt de institutionelle rammer for dette samarbejde i den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side;

    i afventning af afslutningen af procedurerne for aftalens ikrafttræden vil en midlertidig anvendelse af disse bestemmelser bidrage til at skabe tættere handelsforbindelser mellem Fællesskabet og Mercosur -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den i bilaget til denne afgørelse indeholdte brevveksling mellem Fællesskabet og Mercosur, der omhandler den midlertidige anvendelse af visse bestemmelser i den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    Teksten til brevvekslingen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    I de organer, der er omhandlet i aftalens artikel 27 og 29, repræsenteres Fællesskabet af Kommissionen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 1995.

    På Rådets vegne

    J. SOLANA

    Formand

    (1) Den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side blev undertegnet i Madrid fra den 15. til den 31. december 1995 med forbehold af indgåelse.

    Top