Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0102

    96/102/EF: Kommissionens beslutning af 12. januar 1996 om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratoriet for Newcastle disease (Central Veterinary Laboratory, Addlestone, Det Forenede Kongerige) (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EFT L 23 af 30.1.1996, p. 27–27 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1996

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/102/oj

    31996D0102

    96/102/EF: Kommissionens beslutning af 12. januar 1996 om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratoriet for Newcastle disease (Central Veterinary Laboratory, Addlestone, Det Forenede Kongerige) (Kun den engelske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 023 af 30/01/1996 s. 0027 - 0027


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. januar 1996 om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratoriet for Newcastle disease (Central Veterinary Laboratory, Addlestone, Det Forenede Kongerige) (Kun den engelske udgave er autentisk) (96/102/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 28, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I bilag V til Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, er Central Veterinary Laboratory, Addlestone, Det Forenede Kongerige, udpeget som EF-referencelaboratorium for Newcastle disease;

    alle laboratoriets funktioner og pligter er anført i bilag V til direktiv 92/66/EØF; EF-tilskuddet gives på betingelse af, at laboratoriet gennemfører disse opgaver;

    der bør ydes EF-tilskud til EF-referencelaboratoriet, så at det kan udføre nævnte opgaver;

    af budgethensyn gives EF-tilskuddet for en periode på et år;

    med henblik på kontrol bør artikel 8 og 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2048/88 (5), anvendes;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    EF yder tilskud til Det Forenede Kongerige med henblik på de opgaver, der skal udføres på EF-referencelaboratoriet for Newcastle disease, der er omhandlet i bilag V til direktiv 92/66/EØF.

    Artikel 2

    Central Veterinary Laboratory i Addlestone, Det Forenede Kongerige, varetager de opgaver, som artikel 1 henviser til.

    Artikel 3

    EF-tilskuddet fastsættes til højst 100 000 ECU for perioden fra 1. januar til 31. december 1996.

    Artikel 4

    EF-tilskuddet ydes som følger:

    - 70 % som forskud efter anmodning fra Det Forenede Kongerige

    - restbeløbet, når Det Forenede Kongerige har forelagt bilag. Bilagene forelægges inden den 1. marts 1997.

    Artikel 5

    Artikel 8 og 9 i forordning (EØF) nr. 729/70 finder anvendelse med de fornødne ændringer.

    Artikel 6

    Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 1996.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

    (2) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

    (3) EFT nr. L 260 af 5. 9. 1992, s. 1.

    (4) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

    (5) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 1.

    Top