Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0016

    96/16/EF: Kommissionens beslutning af 18. december 1995 om forlængelse af den periode, der omhandles i artikel 15, stk. 2a, i Rådets direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler

    EFT L 6 af 9.1.1996, p. 19–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 26/01/1997; stiltiende ophævelse ved 397D0090

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/16(1)/oj

    31996D0016

    96/16/EF: Kommissionens beslutning af 18. december 1995 om forlængelse af den periode, der omhandles i artikel 15, stk. 2a, i Rådets direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler

    EF-Tidende nr. L 006 af 09/01/1996 s. 0019 - 0019


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1995 om forlængelse af den periode, der omhandles i artikel 15, stk. 2a, i Rådets direktiv 66/403/EØF om handel med læggekartofler (96/16/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 66/403/EØF af 14. juni 1966 om handel med læggekartofler (1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 95/65/EF (2), særlig artikel 15, stk. 2a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Med virkning fra bestemte datoer kan medlemsstaterne principielt ikke længere selv foretage konstateringen af ligestillingen af læggekartofler høstet i tredjelande med læggekartofler, som er høstet i Fællesskabet, og som opfylder kravene i nævnte direktiv;

    da det arbejde, der skal gøre det muligt at foretage en fællesskabskonstatering af ligestillingen for alle berørte tredjelande, endnu ikke var tilendebragt, blev medlemsstaterne dog ved artikel 15, stk. 2a, i nævnte direktiv bemyndiget til at forlænge gyldigheden af de ligestillingskonstateringer, som de allerede havde foretaget med hensyn til visse lande, der ikke er omfattet af fællesskabskonstateringerne, til den 31. marts 1995;

    ovennævnte arbejde er endnu ikke tilendebragt;

    bemyndigelsen kan kun forlænges i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de fælles plantesundhedsbestemmelser, der er fastsat i Rådets direktiv 77/93/EØF (3), senest ændret ved direktiv 95/41/EF (4);

    ved Kommissionens beslutning 96/6/EF (5) blev de undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 77/93/EØF, som visse medlemsstater har fastsat for læggekartofler med oprindelse i Canada, godkendt indtil den 31. marts 1996;

    den bemyndigelse, medlemsstaterne har fået i henhold til artikel 15, stk. 2a, bør derfor forlænges tilsvarende;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantematerialer henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I artikel 15, stk. 2a, i direktiv 66/403/EØF ændres datoen »31. marts 1995« til »31. marts 1996«.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. 125 af 11. 7. 1966, s. 2320/66.

    (2) EFT nr. L 56 af 14. 3. 1995, s. 18.

    (3) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 20.

    (4) EFT nr. L 182 af 2. 8. 1995, s. 17.

    (5) EFT nr. L 2 af 4. 1. 1996, s. 24.

    Top