EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R3073

Rådets forordning (EF) nr. 3073/95 af 22. december 1995 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris

EFT L 329 af 30.12.1995, p. 33–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2004; ophævet ved 32003R1785

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/3073/oj

31995R3073

Rådets forordning (EF) nr. 3073/95 af 22. december 1995 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris

EF-Tidende nr. L 329 af 30/12/1995 s. 0033 - 0034


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3073/95 af 22. december 1995 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris (1), særlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Interventionsprisen for uafskallet ris skal svare til en bestemt standardkvalitet; denne kvalitet blev fastlagt ved Rådets forordning (EØF) nr. 1423/76 af 21. juni 1976 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris og brudris (2);

som følge af udviklingen i efterspørgslen efter ris på Fællesskabets marked og retningslinjerne for reformen af den fælles markedsordning bør standardkvaliteten fastlægges på ny under hensyn til både fællesskabsproduktionens kvalitetskendetegn og de mest repræsentative importkvaliteter; ud fra disse forhold og de andre forhold i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning bør kravene skærpes, og den i nævnte forordning fastsatte ordning bør udskiftes -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den standardkvalitet for uafskallet ris, for hvilken interventionsprisen fastsættes, bestemmes således:

a) sund, sædvanlig handelsmæssig ris med sund lugt

b) vandindhold: 14 % i 1996/97 og 13 % fra 1997/98

c) udbyttet ved forarbejdning til sleben ris fastsættes til 63 vægtprocent hele korn (med en tolerance på 3 % med hensyn til studsede korn), hvoraf vægtprocent korn af sleben ris, som ikke er af fejlfri kvalitet:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Med henblik på anvendelsen af denne forordning er riskorn, som ikke er af fejlfri kvalitet, defineret i bilaget.

Artikel 3

Forordning (EØF) nr. 1423/76 ophæves. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1423/76 betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft den 1. september 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1995.

På Rådets vegne

L. ATIENZA SERNA

Formand

(1) Se side 18 i denne Tidende.

(2) EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 20. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105).

BILAG

DEFINITION AF KORN OG BRUDRIS, SOM IKKE ER AF FEJLFRI KVALITET

A. Hele korn:

Korn, hvoraf - uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn - højst en del af tanden er fjernet.

B. Studsede korn:

Korn, hvoraf hele tanden er fjernet.

C. Brudte korn eller brudris:

Riskorn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet; brudris omfatter:

- grov brudris (dele af korn, hvis længde udgør halvdelen eller derover af kornet, men ikke hele kornet)

- mellemfin brudris (dele af korn, hvis længde udgør en fjerdedel eller derover af kornet, men hvis størrelse ikke når mindstestørrelsen for grov brudris)

- fin brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindre end en fjerdedel af kornet, men som ikke passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm)

- knuste korn (små splinter eller smådele af korn, som passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm); som knuste korn anses flækkede korn (korn, som er spaltet på langs).

D. Grønne korn:

Korn, som ikke er modnet helt.

E. Korn med naturlige misdannelser:

Som naturlige misdannelser anses alle arvelige eller ikke-arvelige deformeringer i forhold til sortens typiske morfologiske karakteristika.

F. Kridtagtige korn:

Korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende.

G. Korn med røde riller:

Korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig styrke og nuance.

H. Plettede korn:

Korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre regelmæssig form; som plettede korn anses endvidere alle korn, som har svage sorte og flade riller. Rillerne og pletterne må ikke udvise nogen gul eller mørk aura.

I. Skjoldede korn:

Korn, på hvilke der på et begrænset område af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den normale farve. Pletterne kan være af forskellig farve (sortagtige, rødlige, brune etc.); som pletter anses endvidere alle dybe sorte riller. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve (sort, rosa, rødbrun), og er de lige så store som eller større end halvdelen af kornene, skal disse anses som gule korn.

J. Gule korn:

Korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul.

K. Ravfarvede korn:

Korn, som har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring. Ved denne farveændring antager kornene en lys, ravagtig farve.

Top