Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R2702

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2702/95 af 22. november 1995 om ændring af forordning (EF) nr. 1488/95 for så vidt angår reglerne for licensansøgninger

    EFT L 280 af 23.11.1995, p. 30–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/02/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2702/oj

    31995R2702

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2702/95 af 22. november 1995 om ændring af forordning (EF) nr. 1488/95 for så vidt angår reglerne for licensansøgninger

    EF-Tidende nr. L 280 af 23/11/1995 s. 0030 - 0030


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2702/95 af 22. november 1995 om ændring af forordning (EF) nr. 1488/95 for så vidt angår reglerne for licensansøgninger

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1363/95 (2), særlig artikel 26, stk. 11, og

    ud fra følgende betragtninger:

    For at undgå, at der indgives overdrevne ansøgninger om licenser med forudfastsættelse af restitutionen, jf. artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/95 af 28. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2349/95 (4), bør den samlede mængde, en erhvervsdrivende kan ansøge om, begrænses; for licenser uden forudfastsættelse af restitutionen, jf. artikel 5 i nævnte forordning, er fristen på en arbejdsdag for indgivelse af licensansøgningen for kort, og den bør derfor forlænges; ved iværksættelsen af den nye ordning var det endvidere fastsat, at licensansøgningen skulle ledsages af en sikkerhed; det synes imidlertid ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde dette krav;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1488/95 foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 3 indsættes som stk. 4:

    »4. De licensansøgninger, en erhvervsdrivende indgiver for et produkt, må tilsammen ikke omfatte en større mængde end den, som er fastsat for produktet i den pågældende tildelingsperiode.

    Overholdes denne betingelse ikke, afviser medlemsstaten alle ansøgninger fra den erhvervsdrivende for den pågældende tildelingsperiode og det pågældende produkt.«

    2) I artikel 5 foretages følgende ændringer:

    a) i stk. 2 ændres »arbejdsdagen efter den dag, hvor eksportangivelsen for produkterne er blevet udfærdiget« til »den femte arbejdsdag efter den dag, hvor eksportangivelsen for produkterne er blevet antaget«

    b) stk. 3 udgår

    c) i stk. 5, sidste afsnit, udgår », og sikkerheden frigives«.

    3) Artikel 8, første led, affattes således:

    »- de mængder, licensansøgningerne omfatter, med eller uden forudfastsættelse af restitutionen, bortset fra mængderne i de ansøgninger, der er afvist i henhold til artikel 3, stk. 4, eller i givet fald, at der ikke er nogen ansøgninger«.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

    (2) EFT nr. L 132 af 16. 6. 1995, s. 8.

    (3) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 68.

    (4) EFT nr. L 239 af 7. 10. 1995, s. 1.

    Top