EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R2678

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2678/95 af 17. november 1995 om forlængelse af gyldigheden af den midlertidige antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

EFT L 275 af 18.11.1995, p. 22–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/01/1996

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/2678/oj

31995R2678

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2678/95 af 17. november 1995 om forlængelse af gyldigheden af den midlertidige antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

EF-Tidende nr. L 275 af 18/11/1995 s. 0022 - 0022


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2678/95 af 17. november 1995 om forlængelse af gyldigheden af den midlertidige antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 23,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (2), særlig artikel 11,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1754/95 (3) en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand;

undersøgelsen af de faktiske forhold er endnu ikke afsluttet, og Kommissionen har underrettet de eksportører, som vides berørt af sagen, om, at den har til hensigt at foreslå en forlængelse af gyldigheden af den midlertidige told med to måneder;

eksportørerne har ikke gjort indsigelse herimod -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Gyldigheden af den midlertidige antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea, Taiwan og Thailand, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1754/95, forlænges herved med to måneder og udløber den 21. januar 1996. Antidumpingtolden finder ikke længere anvendelse, hvis Rådet inden denne dato træffer endelige foranstaltninger, eller proceduren afsluttes i henhold til artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2423/88.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 1995.

På Rådets vegne

P. SOLBES MIRA

Formand

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1251/95 (EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 1).

(2) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10).

(3) EFT nr. L 170 af 20. 7. 1995, s. 4.

Top