Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1506

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1506/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged og det andet forskud på dette præmiebeløb

    EFT L 147 af 30.6.1995, p. 22–23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1995

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1506/oj

    31995R1506

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1506/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged og det andet forskud på dette præmiebeløb

    EF-Tidende nr. L 147 af 30/06/1995 s. 0022 - 0023


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1506/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged og det andet forskud på dette præmiebeløb

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 25. september 1989 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 1265/95 (2), særlig artikel 5, stk. 6,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1974/93 (4), særlig artikel 13,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (6), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I artikel 5, stk. 1 og 5, i forordning (EØF) nr. 3013/89 er det fastsat, at der ydes en præmie for at kompensere et eventuelt indkomsttab for fårekødsproducenter og i visse områder for gedekødsproducenter; disse områder er fastlagt nærmere i bilag I til nævnte forordning og i artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1065/86 af 11. april 1986 om fastlæggelse af de bjergområder, i hvilken præmien til gedekødsproducenterne ydes (7), ændret ved forordning (EØF) nr. 3519/86 (8);

    ifølge artikel 5, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 3013/89 anslås, for at muliggøre en forudbetaling til fåre- og gedekødsproducenter, det sandsynlige tab i forhold til den anslåede udvikling i markedspriserne;

    i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3013/89 beregnes præmiebeløbet pr. moderfår for producenter af tunge lam ved at multiplicere det i nævnte artikel, stk. 1, andet afsnit, omhandlede indkomsttab med en koefficient, der angiver den årlige gennemsnitlige produktion af kød af tunge lam pr. moderfår, udtrykt i 100 kg slagtet vægt; da der ikke foreligger fuldstændige EF-statistikker, har det endnu ikke været muligt at fastsætte koefficienten for 1995; indtil det sker, bør der anvendes en midlertidig koefficient; i henhold til nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, fastsættes ligeledes præmiebeløbet pr. moderfår for producenter af lette lam og pr. moderged, til 80 % af præmien pr. moderfår for producenter af tunge lam;

    i henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3013/89 skal præmien nedsættes med den virkning, som den koefficient, der omhandles i nævnte artikels stk. 2, har på basisprisen; denne koefficient er blevet fastsat til 7 % i samme forordnings artikel 8, stk. 4;

    efter artikel 5, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 3013/89 fastsættes det halvårlige forskud til 30 % af den anslåede præmie; efter artikel 4, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2700/93 (9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 279/94 (10), udbetales forskuddet kun, hvis beløbet er på 1 ECU og derover;

    for at forenkle administrationen er det i forbindelse med acontobeløbet som følge af de agromonetære justeringer, der fandt sted den 1. februar 1995, hensigtsmæssigt uanset artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2700/93 at anvende den landbrugsomregningskurs, der var gældende på nævnte dato;

    i henhold til forordning (EØF) nr. 1601/92 anvendes der særlige foranstaltninger til fordel for landbruget på De Kanariske Øer; foranstaltningerne indebærer, at der ydes en tillægspræmie til producenter af lette lam og til gedeproducenter på samme betingelser som dem, der er fastsat for ydelsen af den præmie, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3013/89; ifølge disse betingelser kan Spanien yde et forskud på nævnte tillægspræmie;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fåre- og Gedekød -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den anslåede forskel mellem basisprisen, nedsat med virkningen af den i artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3013/89 fastsatte koefficient, og den forventede markedspris for produktionsåret 1995 er 162,785 ECU/100 kg.

    Artikel 2

    1. Det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår, udgør:

    - Producenter af tunge lam: 26,046 ECU

    - Producenter af lette lam: 20,837 ECU.

    2. I medfør af artikel 5, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 3013/89 fastsættes det andet forskud, som medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale til producenterne, til følgende beløb:

    - Producenter af tunge lam: 7,814 ECU pr. moderfår

    - Producenter af lette lam: 6,251 ECU pr. moderfår.

    Artikel 3

    1. Det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderged i de områder, der er fastlagt i bilag I til forordning (EØF) nr. 3013/89 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1065/86, er 20,837 ECU.

    2. I medfør af artikel 5, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 3013/89 fastsættes det andet forskud, som medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale til gedekødsproducenter i de i stk. 1 omhandlede områder, til 6,251 ECU pr. moderged.

    Artikel 4

    Uanset artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2700/93 omregnes forskuddene på moderfårspræmien og modergedspræmien for produktionsåret 1995 ved hjælp af den landbrugsomregningskurs, der gælder den 1. februar 1995.

    Artikel 5

    I medfør af artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1601/92 fastsættes det andet forskud på tillægspræmien for produktionsåret 1995 til producenterne af lette lam og geder på De Kanariske Øer inden for de lofter og satser, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3493/90 (11), således:

    - 1,563 ECU pr. moderfår for de i sidstnævnte forordnings artikel 5, stk. 3, omhandlede producenter

    - 1,563 ECU pr. ged for de i sidstnævnte forordnings artikel 5, stk. 5, omhandlede producenter.

    Artikel 6

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 289 af 7. 10. 1989, s. 1.

    (2) EFT nr. L 123 af 3. 6. 1995, s. 1.

    (3) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 13.

    (4) EFT nr. L 180 af 23. 7. 1993, s. 26.

    (5) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.

    (6) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.

    (7) EFT nr. L 97 af 12. 4. 1986, s. 25.

    (8) EFT nr. L 325 af 20. 11. 1986, s. 17.

    (9) EFT nr. L 245 af 1. 10. 1993, s. 99.

    (10) EFT nr. L 37 af 9. 2. 1994, s. 1.

    (11) EFT nr. L 337 af 4. 12. 1990, s. 67.

    Top