This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31995L0030
Commission Directive 95/30/EC of 30 June 1995 adapting to technical progress Council Directive 90/679/EEC on the protection of workers from risks related to exposure to biological agents at work (seventh individual Directive within the meaning of Article 16 (1) of Directive 89/391/EEC)
Kommissionens direktiv 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
Kommissionens direktiv 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
EFT L 155 af 6.7.1995, p. 41–42
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 05/11/2000
Kommissionens direktiv 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
EF-Tidende nr. L 155 af 06/07/1995 s. 0041 - 0042
KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (Tekst af betydning for EØS) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (1) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, særlig artikel 17, under henvisning til Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF (2), ændret ved direktiv 93/88/EØF (3), særlig artikel 19, under henvisning til udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, og ud fra følgende betragtninger: Bestemmelserne i direktiv 90/679/EØF skal betragtes som en vigtig del af den samlede indsats for at beskytte arbejdstagernes sundhed på arbejdspladsen; direktiv 93/88/EØF indeholder en første liste over biologiske agenser baseret på definitionerne i artikel 2, litra d), nr. 2, 3 og 4, i direktiv 90/679/EØF og har til formål at harmonisere vilkårene på dette område, samtidig med at de opnåede fremskridt bibeholdes; listen over og klassificeringen af biologiske agenser skal regelmæssigt tages op til fornyet behandling og revideres på grundlag af nye videnskabelige data; det vil navnlig være hensigtsmæssigt, at de agenser, hvis klassificering er angivet med en asterisk, fordi de ikke normalt er infektiøse, når de er luftbårne, og for hvilke medlemsstaterne vurderer, om nogle af indeslutningsforanstaltningerne kan opgives under særlige betingelser, omvurderes på baggrund af en evaluering af den seneste viden og omklassificeres for at tilpasse dem til den reelle risikosituation på arbejdspladsen; de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 17 i direktiv 89/391/EØF nedsatte udvalg - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 90/679/EØF ændres som angivet i bilag III. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. november 1996. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 1995. På Kommissionens vegne Padraig FLYNN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989, s. 1. (2) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1990, s. 1. (3) EFT nr. L 268 af 29. 10. 1993, s. 71. BILAG I bilag III til direktiv 90/679/EØF foretages ændringer: 1. I listen »Vira« foretages følgende ændringer i gruppen Retroviridae(h): a) følgende agenser omklassificeres fra gruppe 3 til gruppe 3 (**): - Human immundefekt vira - Human T-celle lymfotrofiske vira (HTLV) type 1 & 2 b) SIV-virus tilføjes og klassificeres i gruppe 3 (**) c) fodnotereferencen »(h)« efter »Retroviridae« indsættes i stedet efter »SIV«. 2. Fodnote »(h)«, der følger efter listen over vira, affattes således: »Der foreligger indtil dato ikke noget bevis for sygdom hos mennesker forårsaget af andre retrovira fra simian. Som forebyggende foranstaltning anbefales indeslutningsniveau 3 i forbindelse med arbejde med dem.« 3. Følgende agenser omklassificeres fra gruppe 3 til gruppe 3 (**): - Echinococcus granulosus - Echinococcus multilocularis - Echinococcus vogeli - Leishmania brasiliensis - Leishmania donovani - Plasmodium falciparum - Taenia solium - Trypanosoma brucei rhodesiense. 4. Følgende vejledende fodnote tilføjes efter listen over parasitter: »(**) Jf. punkt 8 i de indledende bemærkninger.« 5. Følgende agenser tilføjes og klassificeres i gruppe 2: - på listen over bakterier: »Streptococcus suis« - på listen over parasitter: »Cyclospora cayetanensis«.