Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0568

95/568/EF: Rådets afgørelse af 18. december 1995 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Colombia om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer

EFT L 324 af 30.12.1995, p. 10–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/568/oj

Related international agreement

31995D0568

95/568/EF: Rådets afgørelse af 18. december 1995 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Colombia om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer

EF-Tidende nr. L 324 af 30/12/1995 s. 0010 - 0010


RÅDETS AFGØRELSE af 18. december 1995 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Colombia om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer (95/568/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, samt artikel 228, stk. 4,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Den 25. september 1995 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Fællesskabets vegne at forhandle aftaler om kontrol med prækursorer og kemiske stoffer med medlemsstaterne i Organisationen af Amerikanske Stater, først og fremmest de lande, der har tiltrådt Cartagena-aftalen; på grundlag af denne bemyndigelse har Kommissionen den 13. november 1995 afsluttet forhandlinger med Republikken Colombia;

aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Colombia om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, bør godkendes;

det er hensigtsmæssigt, at Rådet bemyndiger Kommissionen til, i samråd med et særligt, af Rådet udpeget udvalg, på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende ændringer i de tilfælde, hvor aftalen rummer bestemmelser om, at ændringer skal vedtages af Den Blandede Opfølgningsgruppe; en sådan bemyndigelse skal begrænses til ændringer af aftalens bilag, for så vidt det drejer sig om stoffer, der allerede er omfattet af fællesskabslovgivningen om prækursorer og kemiske stoffer -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Colombia om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Aftalens ordlyd er knyttet til denne beslutning.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen.

Artikel 3

Formanden for Rådet deponerer på Fællesskabets vegne det instrument, der er omhandlet i aftalens artikel 12 (1).

Artikel 4

1. I Den Blandede Opfølgningsgruppe, der er omhandlet i aftalens artikel 9, repræsenteres Fællesskabet af Kommissionen, bistået af repræsentanter for medlemsstaterne.

2. Kommissionen bemyndiges til på Fællesskabets vegne at godkende de ændringer af bilagene til aftalen, der vedtages af Den Blandede Opfølgningsgruppe efter proceduren i aftalens artikel 10.

Kommissionen bistås i udførelsen af dette arbejde af et særligt udvalg, som er udpeget af Rådet, og som skal udarbejde en fælles holdning.

3. Den i stk. 2 omhandlede bemyndigelse er begrænset til de stoffer, der allerede er omfattet af den relevante fællesskabslovgivning om prækursorer og kemiske stoffer.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1995.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1) Datoen for aftalens ikrafttræden vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

Top