Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0470

    95/470/EF: Kommissionens beslutning af 25. oktober 1995 om fastsættelse af listen over godkendte fiskebrug i Belgien

    EFT L 269 af 11.11.1995, p. 28–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/04/2002; ophævet ved 32002D0308 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/470/oj

    31995D0470

    95/470/EF: Kommissionens beslutning af 25. oktober 1995 om fastsættelse af listen over godkendte fiskebrug i Belgien

    EF-Tidende nr. L 269 af 11/11/1995 s. 0028 - 0028


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. oktober 1995 om fastsættelse af listen over godkendte fiskebrug i Belgien (Tekst af betydning for EØS) (95/470/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (1), senest ændret ved direktiv 95/22/EF (2), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Medlemsstaterne kan for fiskebrug beliggende i en ikke-godkendt zone opnå status som godkendt brug fri for bestemte fiskesygdomme;

    Belgien har ved brev af 7. marts 1995 forelagt Kommission begrundelserne for at indrømme et brug status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) og egtvedsyge (VHS) som godkendt brug beliggende i en ikke-godkendt zone samt de nationale bestemmelser, der garanterer overholdelse af reglerne om opretholdelse af godkendelsen;

    Kommissionen og medlemsstaterne har gennemgået de begrundelser, Belgien har fremsendt for dette brugs vedkommende;

    det fremgår af denne gennemgang, at bruget opfylder samtlige krav i artikel 6 i direktiv 91/67/EØF;

    bruget kan tildeles status som godkendt brug beliggende i en ikke-godkendt zone;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Det i bilaget nævnte fiskebrug anerkendes som godkendt brug beliggende i en ikke-godkendt zone, for så vidt angår IHN og VHS.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1.

    (2) EFT nr. L 243 af 11. 10. 1995, s. 1.

    BILAG

    GODKENDTE BRUG I BELGIEN

    La Fontaine aux truites

    B-6769 Gerouville.

    Top