EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0226

95/226/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 5. april 1995 om decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af Den Sjette Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993

EFT L 141 af 24.6.1995, p. 80–80 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/04/1995

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/226/oj

31995D0226

95/226/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 5. april 1995 om decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af Den Sjette Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993

EF-Tidende nr. L 141 af 24/06/1995 s. 0080 - 0080


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE af 5. april 1995 om decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af Den Sjette Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993 (95/226/EF)

EUROPA-PARLAMENTET,

- der henviser til EF-traktaten,

- der henviser til den tredje AVS-EØF-konvention (1),

- der henviser til balancer og forvaltningsregnskaber for Den Femte, Sjette og Syvende Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993 (KOM(94)0365),

- der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 1993 med institutionernes svar (2),

- der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 2/94 om importprogrammer gennemført inden for rammerne af den sjette EUF med Kommissionens svar (3),

- der henviser til Rådets henstilling af 20. marts 1995 (C4-0102/95),

- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A4-0060/95),

1. giver decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af Den Sjette Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993 på grundlag af følgende beløb (4):

>TABELPOSITION>

2. fremsætter sine bemærkninger i den beslutning, der ledsager denne afgørelse;

3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt at sørge for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (L-udgaven).

Generalsekretær

Enrico VINCI

Formand

Klaus HÄNSCH

(1) EFT nr. L 86 af 31. 3. 1986.

(2) EFT nr. C 327 af 24. 11. 1994.

(3) EFT nr. C 97 af 6. 4. 1994.

(4) Beløbene, for hvilke der gives decharge for forvaltningen af EUF-kontiene, indeholder en fejl, for så vidt angår den sjette EUF. De her anførte beløb er rettet i overensstemmelse hermed på grundlag af de detaljerede konti.

BESLUTNING med bemærkningerne til afgørelserne om decharge til Kommissionen for den økonomiske forvaltning af Den Femte, Sjette og Syvende Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 1993

EUROPA-PARLAMENTET,

- der henviser til EF-traktatens artikel 137 og 206,

- der henviser til artikel 70, 73 og 77 i finansforordningerne for henholdsvis Den Femte, Sjette og Syvende Europæiske Udviklingsfond, i henhold til hvilken Kommissionen træffer enhver hensigtsmæssig foranstaltning til at tage bemærkningerne til dechargeafgørelserne til følge,

- der henviser til den kommende revision af Lomé-konventionen og iværksættelsen af Den Ottende Europæiske Udviklingsfond,

- der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A4-0060/95),

Generelt

1. tilslutter sig den grundlæggende opfattelse af De Europæiske Udviklingsfonde som multilaterale udviklingsmidler, idet dette er den mest effektive og retfærdige måde, hvorpå der kan ydes langsigtet strukturel udviklingsbistand; konstaterer i den forbindelse, at de nuværende regler vedrørende finansieringen af EUF ikke er i overensstemmelse med denne tanke og ikke vil være det, før fondene integreres i fællesskabsbudgettet;

Budgettets gennemførelse

2. er fortsat bekymret over den langsomme gennemførelsestakt for De Europæiske Udviklingsfonde, navnlig i forbindelse med traditionelle, projektbaserede bistandsprogrammer, der forvaltes i fællesskab med AVS-lande;

3. opfordrer Kommissionen til at indføre bestemmelser, der gør det muligt i tilfælde, hvor bevillinger til nationale eller regionale indikativprogrammer, som ikke er blevet anvendt inden for en nærmere fastlagt periode efter, at de er blevet overført til efterfølgende Europæiske Udviklingsfonde, at omfordele disse til ikke-programmerbare bistandsprogrammer;

Administration og forvaltning

4. anmoder Kommissionen om at revidere alle finansforordningerne vedrørende De Europæiske Udviklingsfonde, og om, når EUF er blevet optaget på budgettet, at foretage en nyvurdering af Fællesskabets generelle finansforordning med henblik på at tilpasse disse bestemmelser snævrere til omstændighederne i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsfondene;

5. opfordrer Kommissionen til i dens meddelelse om opfølgningen af de foreliggende dechargeafgørelser at oplyse Parlamentet om alle de ændringer, den har foretaget i sine systemer til finansiel styring og regnskabsføring af EUF som følge af Revisionsrettens bemærkninger i dens årsberetning for 1993 (1);

6. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en decentralisering af forvaltningen at uddelegere beslutningstagende beføjelser og ansvar for afgrænsede aspekter af den finansielle styring til sine delegationer i AVS-landene; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at foretage en nyvurdering af dens ansættelsespolitik i delegationerne og, under alle omstændigheder, at sørge for, at de har et fuldtalligt personale;

7. opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Revisionsretten til at samarbejde om gennemførelse på stedet af regelmæssig og hyppig revisionskontrol af projekter, der forvaltes af EIB under mandat;

8. anmoder Revisionsretten om som bilag til det relevante kapitel i årsberetningen at medtage et sammendrag af detaljerede oplysninger om alle revisionsbesøg på stedet, der er udført som led i udarbejdelsen af dens årlige beretning om EUF-udgifterne;

9. anerkender og glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen siden 1993 har gjort for at forbedre systemerne til finansiel styring og regnskabsføring af EUF og over de fremskridt, der således er sket;

10. erkender, at Revisionsretten har konstateret et vist antal uoverensstemmelser i EUF-regnskaberne, og konstaterer at Kommissionen har anerkendt disse; forventer, at disse fejl bliver rettet i 1994-regnskaberne, hvis lovlighed og regelmæssighed Revisionsretten for første gang vil blive anmodet om at attestere i dens erklæring om regnskabernes rigtighed;

Strukturtilpasning

11. understreger, at det er vigtigt, at princippet om demokrati respekteres som en forudsætning for at yde bistand under strukturtilpasningsfaciliteten, samt at det er af afgørende betydning, at Fællesskabet træffer alle tænkelige foranstaltninger for at mildne de alvorlige negative sociale følger af strukturreformer;

12. mener, at counterpart-midlerne, der er fremkommet under den sjette EUF, ikke anvendes i overensstemmelse med Fællesskabets erklærede prioriteringer inden for sundheds- og uddannelsessektorerne; anmoder på trods af de påviselige forbedringer, der kan konstateres på dette område i den syvende EUF, Kommissionen om at gøre sin indflydelse gældende over for AVS-regeringer for at sikre, at sundheds- og uddannelsessektorerne modtager en passende andel af counterpart-midlerne;

13. anmoder Kommissionen om inden den 30. september 1995 at forelægge Europa-Parlamentet en beretning indeholdende en evaluering af de resultater, der hidtil er opnået med strukturtilpasningsfaciliteten og med de counterpart-midler, der er tilvejebragt som følge heraf, herunder også enkeltheder om de kriterier, der er anvendt ved gennemførelsen af den pågældende evaluering;

14. anmoder Revisionsretten om i det relevante kapitel i dens næste årsberetning at medtage en vurdering af de resultater, der indtil nu er opnået med strukturtilpasningsfaciliteten, herunder også enkeltheder om de kriterier, der er anvendt ved gennemførelsen af den pågældende evaluering;

Stabex

15. udtrykker sin bekymring over det fortsatte dødvande mellem Kommissionen og AVS-staterne i spørgsmålet om finansieringen af Stabex; anmoder Kommissionen om at sikre, at AVS-staterne overholder deres forpligtelser inden for de gensidige forpligtelsesrammer; anmoder også Kommissionen om at foretage en grundig nyvurdering af hele Stabex-ordningens funktion inden for de nye EUF'er;

EUF-finansiering af FN-operationer

16. fastholder endnu en gang, at EUF-midler kun må anvendes til formål, der har et klart retsgrundlag i Lomé-konventionen.

(1) EFT nr. C 327 af 24. 11. 1994.

Top