Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0215

    95/215/EF: Rådets afgørelse af 29. maj 1995 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkøb

    EFT L 134 af 20.6.1995, p. 25–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/215/oj

    Related international agreement

    31995D0215

    95/215/EF: Rådets afgørelse af 29. maj 1995 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkøb

    EF-Tidende nr. L 134 af 20/06/1995 s. 0025 - 0025


    RÅDETS AFGØRELSE af 29. maj 1995 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkøb (95/215/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, artikel 66, 100 A og 113, sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, og artikel 228, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

    under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    Fællesskabets kompetence til at indgå internationale aftaler hidrører ikke blot fra en udtrykkelig hjemmel i traktaten, men kan også skyldes andre bestemmelser i traktaten og retsakter, som er vedtaget af Fællesskabets institutioner inden for rammerne af disse bestemmelser;

    når der er fastlagt fællesskabsregler til gennemførelse af traktatens mål, kan medlemsstaterne ikke uden for rammerne af de fælles institutioner indgå forpligtelser, som kan påvirke disse regler eller ændre rækkevidden af dem;

    en del af forpligtelserne i den aftale, der er forhandlet mellem Det Europæiske Fællesskab og USA om offentlige indkøb, hører ind under Fællesskabets enekompetence i medfør af traktatens artikel 113;

    blandt de øvrige forpligtelser er der desuden nogle, som indvirker på fællesskabsregler, der er fastlagt på grundlag af traktatens artikel 57, stk. 2, samt artikel 66 og 100 A;

    endelig giver artikel 37 i direktiv 93/38/EØF (3) udtrykkeligt fællesskabsinstitutionerne kompetence til at forhandle med tredjelande om den retslige ordning, der skal gælde for offentlige indkøb, som aftales af enheder i medlemsstaterne inden for blandt andet el- og havnesektoren;

    den aftale, der er forhandlet mellem Det Europæiske Fællesskab og USA om offentlige indkøb, bør indgås -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om offentlige indkøb godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Det Europæiske Fællesskab.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1995.

    På Rådets vegne

    H. de CHARETTE

    Formand

    (1) EFT nr. C 291 af 19. 10. 1994, s. 4.

    (2) Udtalelse afgivet den 19. maj 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

    (3) Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT nr. L 199 af 9. 8. 1993, s. 84).

    Top