Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0125

    95/125/EF: Kommissionens beslutning af 4. april 1995 om Frankrigs status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge

    EFT L 84 af 14.4.1995, p. 8–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/04/2002; ophævet ved 32002D0308 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/125/oj

    31995D0125

    95/125/EF: Kommissionens beslutning af 4. april 1995 om Frankrigs status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge

    EF-Tidende nr. L 084 af 14/04/1995 s. 0008 - 0009


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. april 1995 om Frankrigs status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge (Tekst af betydning for EØS) (95/125/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Medlemsstaterne kan for en eller flere fastlands- eller kystzoner opnå status som godkendte zoner, der er fri for bestemte fiske- eller bløddyrssygdomme;

    Frankrig har ved skrivelse af 16. september 1994 tilsendt Kommissionen passende begrundelser for meddelelse af status som godkendt zone for visse afvandingsområder i Bretagne i henseende til infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) og egtvedsyge (VHS) samt de nationale bestemmelser, der garanterer, at reglerne for opretholdelse af godkendelsen bliver overholdt;

    efter gennemgang af disse oplysninger kan der meddeles disse afvandingsområder og tilhørende dele af kysten status som godkendte fastlands- og kystzoner i henseende til IHN og VHS;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    1. De i bilaget omhandlede afvandingsområder anerkendes som godkendte fastlandszoner i henseende til IHN og VHS.

    2. De dele af kysten, der hører til de i stk. 1 omhandlede afvandingsområder, og som er anført i bilaget, anerkendes som godkendte kystzoner i henseende til IHN og VHS.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1.

    BILAG

    AFVANDINGSOMRÅDER

    Alle afvandingsområder i regionen Bretagne, undtagen følgende afvandingsområder:

    - Vilaine

    - Aven

    - Ster-Goz

    - den nedre del af floden Élorns afvandingsområde.

    DELE AF KYSTEN

    Hele Bretagnes kyst undtagen følgende dele af kysten:

    - Brests red

    - Camarets vig

    - kystzonen mellem Trévignons odde og floden Laïtas udmunding

    - kystzonen mellem floden Tohons udmunding og departementsgrænsen.

    Top