31993R3604

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3604/93 af 13. december 1993 om fastlaeggelse af definitioner med henblik paa gennemfoerelse af forbuddet mod privilegeret adgang til traktatens artikel 104 A

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 104 A, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Forbuddet i traktatens artikel 104 A mod privilegeret adgang til finansielle institutioner er et vigtigt middel til at sikre, at den offentlige sektors finansiering underkastes markedsmekanismernes disciplinerende virkninger og bidrager dermed til at undgaa uforholdsmaessigt store budgetunderskud; forbuddet ligestiller desuden medlemsstaterne for saa vidt angaar den offentlige sektors adgang til finansielle institutioner;

Raadet boer fastlaegge definitioner med henblik paa gennemfoerelse af forbuddet;

medlemsstaterne og Faellesskabet skal handle under hensyntagen til princippet om en aaben markedsoekonomi med fri konkurrence;

isaer kan denne forordning ikke vedroere struktureringen af de markeder, som er i overensstemmelse med naevnte princip;

denne forordning har ikke til formaal at hindre driften af offentlige finansielle institutioner, naar dette sker i overensstemmelse med dette princip;

ifoelge traktatens artikel 104 A er foranstaltninger, hvorved der gives privilegeret adgang, forbudt; der boer praeciseres, hvilke former for handlinger der omfattes af dette forbud; forpligtelser, som finansielle institutioner frit aftaler inden for kontraktforhold, kan uden tvivl ikke blive omfattet;

ifoelge naevnte artikel kan tilsynsmaessige hensyn begrunde undtagelser fra dette principielle forbud; tilsynsmaessige hensyn kan imidlertid ikke paaberaabes med det sigte at indfoere en skjult privilegeret adgang ad lovgivningsvej eller administrativt;

offentlige foretagender er omfattet af forbuddet; disse er defineret i Kommissionens direktiv 80/723/EOEF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de oekonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (3);

finansielle institutioner, navnlig kreditinstitutter, kan af pengepolitiske hensyn vaere noedt til at ligge inde med tilgodehavender hos Den Europaeiske Centralbank og/eller de nationale centralbanker;

Den Europaeiske Centralbank og de nationale centralbanker kan ikke som offentlige myndigheder traeffe foranstaltninger, der giver privilegeret adgang; de regler for tilvejebringelse af eller pantsaetning af gaeldsinstrumenter, som er fastsat af Den Europaeiske Centralbank eller de nationale centralbanker, maa ikke benyttes til at omgaa forbuddet mod privilegeret adgang;

for at forhindre enhver omgaaelse af forbuddet skal definitionerne i faellesskabsretten af de forskellige former for finansielle institutioner suppleres med en angivelse af de institutioner, der beskaeftiger sig med finansielle aktiviteter, men som endnu ikke har vaeret genstand for harmonisering paa faellesskabsplan som f.eks. tredjelandes filialer, holding- eller factoringselskaber, ikke samordnede investeringsinstitutter, pensionsfonde -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I traktatens artikel 104 A forstaas ved »enhver foranstaltning, hvorved der gives privilegeret adgang« enhver lov eller administrativ bestemmelse eller enhver bindende retsakt vedtaget som led i udoevelsen af offentlig myndighed, som

- forpligter finansielle institutioner til at erhverve eller ligge inden med fordringer paa faellesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne (i det foelgende benaevnt »den offentlige sektor«), eller

- medfoerer skatte- eller afgiftsmaessige fordele, som kun kan komme finansielle institutioner til gode, eller medfoerer oekonomiske fordele, som ikke stemmer overens med markedsoekonomiske principper, med sigte paa at fremme finansielle institutioners erhvervelse eller besiddelse af fordringer af naevnte art.

2. Foelgende betragtes ikke som foranstaltninger, hvorved der gives privilegeret adgang:

- finansieringsforpligtelser paa saerlige vilkaar i forbindelse med socialt boligbyggeri, som bl.a. kan omfatte en forpligtelse til at centralisere midler hos offentlige finansielle institutioner, naar vilkaarene for finansiering af det sociale boligbyggeri i den offentlige sektor er de samme som dem, der gaelder for samme former for finansiering, som til samme formaal ydes til private laantagere

- forpligtelsen til at centralisere midler hos et offentligt kreditinstitut, for saa vidt dette krav pr. 1. januar 1994 er en integreret del af et saerligt net af kreditinstitutter, eller en opsparingsordning, der specifikt henvender sig til private husholdninger og har til formaal at skabe finansiel sikkerhed for hele nettet eller ordningen. Anvendelse af saadanne centraliserede midler skal vaere underlagt det paagaeldende offentlige kreditinstituts ledende organer og skal ske i overensstemmelse med princippet om markedsoekonomi med fri konkurrence

- finansieringsforpligtelser i forbindelse med laan til udbedring af skader foraarsaget af katastrofer, saafremt vilkaarene for finansiering heraf ikke er bedre, naar skaderne er lidt af den offentlige sektor, end naar de er lidt af den private sektor.

Artikel 2

I traktatens artikel 104 A forstaas ved »tilsynsmaessige hensyn« de hensyn, som danner grundlaget for de nationale love og administrative bestemmelser eller foranstaltninger, der er baseret paa eller er forenelige med faellesskabsretten, og som tager sigte paa at fremme de enkelte finansielle institutioners soliditet for derved at styrke stabiliteten i det finansielle system som helhed og beskytte de finansielle institutioners kunder.

Artikel 3

1. I traktatens artikel 104 A forstaas ved »offentlige foretagender« enhver virksomhed, paa hvilken staten eller andre lokale administrative enheder direkte eller indirekte kan have en bestemmende indflydelse som foelge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gaelder for den paagaeldende virksomhed.

Bestemmende indflydelse antages at foreligge, naar staten eller andre lokale administrative enheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed:

a) besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, eller

b) raader over mere end halvdelen af de stemmer, som er knyttet til kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

c) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

2. Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 104 A anses Den Europaeiske Centralbank og de nationale centralbanker ikke for at indgaa i den offentlige sektor uanset deres pligt til som offentlige myndigheder at undlade at traeffe foranstaltninger, som indebaerer en privilegeret adgang.

3. Ved »nationale centralbanker« forstaas medlemsstaternes centralbanker samt Institut monétaire luxembourgeois.

Artikel 4

1. I traktatens artikel 104 A forstaas ved »finansielle institutioner«:

- kreditinstitutter som defineret i artikel 1, foerste led, i direktiv 77/780/EOEF (4)

- forsikringsselskaber som defineret i artikel 1, litra a) i direktiv 92/49/EOEF (5)

- forsikringsselskaber som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 92/96/EOEF (6)

- investeringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EOEF (7)

- investeringsselskaber som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/22/EOEF (8)- alle andre foretagender eller institutioner med aktiviteter af tilsvarende art som de selskaber, der er naevnt i de ovenstaaende led, eller hvis hovedvirksomhed bestaar i erhvervelse af beholdninger af finansielle aktiver eller omdannelse af finansielle fordringer.

2. Foelgende institutioner indgaar ikke i ovenstaaende definition af finansielle institutioner:

- postvaesenets finansielle tjenester, saafremt der indgaar i det offentlige som defineret i det europaeiske nationalregnskabssystem, eller saafremt deres hovedaktivitet er at virke som finansiel agent for det offentlige, samt

- institutioner, som er en del af det offentlige som defineret i det europaeiske nationalregnskabssystem, eller hvis passiver i deres helhed udgoer en statsgaeldspost.

Artikel 5

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1994.

Den er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 13. december 1993.

Paa Raadets vegne

Ph. MAYSTADT

Formand

(1) EFT nr. C 324 af 1. 12. 1993, s. 7, og EFT nr. C 340 af 17. 12. 1993, s. 6.(2) EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993 og afgoerelse af 2. december 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. L 195 af 29. 7. 1980, s. 35. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens direktiv 93/84/EOEF (EFT nr. L 254 af 12. 10. 1993, s. 16).

(4) Raadets direktiv 77/780/EOEF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut (EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30). Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/646/EOEF (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1).(5) Raadets direktiv 92/49/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EFT nr. L 228 af 11. 8. 1992, s. 1).(6) Raadets direktiv 92/96/EOEF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed (tredje livsforsikringsdirektiv) (EFT nr. L 360 af 9. 12. 1992, s. 1).(7) Raadets direktiv 85/611/EOEF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vaerdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT nr. L 375 af 31. 12. 1985, s. 3). Direktivet er aendret ved direktiv 88/220/EOEF (EFT nr. L 100 af 19. 4. 1988, s. 31).(8) Raadets direktiv 93/22/EOEF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med vaerdipapirer (EFT nr. L 141 af 11. 6. 1993, s. 27).