31992R2082

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2082/92af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Produktion, tilvirkning og distribution af landbrugsprodukter og levnedsmidler indtager en vigtig plads i Faellesskabets oekonomi;

i forbindelse med omlaegningen af den faelles landbrugspolitik boer der tilskyndes til diversificering af landbrugsproduktionen; fremme af salget af specifikke produkter kan faa vaesentlig betydning for landdistrikterne, isaer de ugunstigt stillede eller afsides liggende omraader, i og med et landbrugernes indkomst oeges og landbefolkningen opretholdes i disse omraader;

med henblik paa gennemfoerelsen af det indre marked for levnedsmidler boer erhvervslivet have mulighed for at fremhaeve produkternes vaerdi, samtidig med at forbrugerne beskyttes mod uhaederlig forretningspraksis, og det sikres, at handelstransaktionerne foelger normerne;

i overensstemmelse med Raadets resolution af 9. november 1989 om de fremtidige prioriteter for en intensiveret forbrugerbeskyttelsespolitik (4) boer der tages hensyn til kravet om kvalitetsforbedring og stadig bedre information af forbrugerne med hensyn til levnedsmidlernes art og produktions- eller forarbejdningsmaade samt saerlige kendetegn; stillet over for et stort vareudbud og en maengde oplysninger om varerne boer forbrugeren, for bedre at kunne foretage sit valg, have en klar og kortfattet vareinformation med praecise oplysninger om levnedsmidlets specifikke kvaliteter;

en frivillig ordning, der beror paa lovhjemlede kriterier, goer det muligt at naa disse maal; en saadan frivillig ordning, der goer det muligt for de erhvervsdrivende at udbrede kendskabet i Faellesskabet til et levnedsmiddels kvalitet, skal paa enhver maade sikkre, at handelens referencer til et levnedsmiddel er korrekte;

visse producenter oensker at fremhaeve landbrugsproduktets eller levnedsmidlets specificitet, fordi det klart adskiller sig fra andre lignende produkter eller levnedsmidler ved kendetegn, der er saeregne for netop det; den attesterede specificitet boer derfor kontrolleres for at sikre forbrugerbeskyttelsen;

i betragtning af disse produkters eller levnesmidlers specificitet boer der vedtages saerlige bestemmelser som supplement til de maerkningsregler, der blev indfoert ved Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler samt om reklame for saadanne (5), og bl.a. indfoeres en angivelse og eventuelt et EF-symbol, der ledsager levnedsmidlernes salgsbetegnelse, og som informerer forbrugeren om, at det drejer sig om let levnedsmiddel med kontrollerede specifikke kendetegn;

for at sikre overholdelsen og bestandigheden at de attesterede specifikke kendetegn er det noedvendigt, at producenter, der er forenet i sammenslutninger, selv fastsaetter landbrugsproduktets eller levnedsmidlets specifikke kendetegn i en varespecifikation; reglerne for godkendelse af de kontrolorganer, der varetager kontrollen af, at specifikationerne er overholdt, skal vaere ens for hele Faellesskabet;

for ikke at skabe ulige konkurrencevilkaar boer enhver producent have ret til at anvende enten en registreret salgsbetegnelse sammen med en benaevnelse og i givet fald med et faellesskabssymbol eller en salgsbetegenelse, der er registreret som saadan, saafremt det levnedsmiddel, han producerer eller forarbejder, er i overensstemmelse med de tilsvarende specifikationer, og det kontrolorgan, han har valgt, er godkendt;

der boer indfoeres bestemmelser, der muliggoer samhandel med tredjelande, som kan godtgoere, at de har tilsvarende garantier for opnaaelse og kontrol af specificitetsattestering paa deres omraade;

oplysningerne om et landbrugsprodukts eller et levnedsmiddels specificitet boer, for at goere producenterne interesserede i at bruge dem og for at sikre, at de er paalidelige for forbrugerne, nyde retlig beskyttelse og vaere underkastet offentlig kontrol;

der boer fastsaettes en procedure for snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en forskriftskomité, der oprettes med henblik herpaa -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning indeholder de bestemmelser, der skal vaere opfyldt, for at der kan opnaas EF-specificitetsattestering for:

- landbrugsprodukter, der er opfoert i bilag II til Traktaten og bestemt til konsum

- levnedsmidler, der er opfoert i bilaget til denne forordning.

Bilaget kan aendres efter fremgangsmaaden i artikel 19.

2. Denne forordning beroerer ikke andre specifikke faellesskabsbestemmelser.

3. Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (6) finder ikke anvendelse paa de specificitetsattesteringer, der er omhandlet i denne forordning.

Artikel 2

I denne forordning forsaas ved:

1) Specificitet: det eller de kendetegn, hvorved et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel klart adskiller sig fra andre lignende landbrugsprodukter eller levnedsmidler i samme kategori.

Et landbrugsprodukts eller er levnedsmiddels praesentation anses ikke for et kendetegn i henhold til foerste afsnit.

Specificiteten kan ikke vaere begraenset til en kvalitativ eller kvantitativ sammensaetning eller til en produktionsmaade, der er foreskrevet i EF-forskrifter eller nationale forskrifter eller i givet fald i standarder, der er udarbejdet af standardiseringsorganer, eller i frivillige standarder; denne regel finder imidlertid ikke anvendelse, hvis naevnte forskrifter eller standarder er udarbejdet med henblik paa at definere en given specificitet.

2) Sammenslutning: enhver organisation, uanset retlig status eller sammensaetning, af producenter og/eller forarbejdere, der beskaeftiger sig med samme landbrugsprodukt eller samme levnedsmiddel. Andre interesserede parter kan deltage i sammenslutningen.

3) Specificitetsattestering: Faellesskabets anerkendelse af produkters specificitet efter registrering i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 3

Kommissionen opretter og foerer et register over specificitetsattesteringer, hvori er angivet navnene paa landbrugsprodukter eller levnedsmidler, hvis specificitet er anerkendt paa faellesskabsplan i overensstemmelse med denne forordning.

Der sondres i dette register mellem de navne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og dem, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2.

Artikel 4

1. For at kunne optages i det i artikel 3 omhandlede register skal landbrugsproduktet eller levnedsmidlet enten vaere fremstillet af traditionelle raavarer, eller have en traditionel sammensaetning eller en produktions- og/eller forarbejdningsmaade, som er knyttet til den traditionelle produktions- og/eller forarbejdningsform.

2. Et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel kan ikke registreres, hvis dets specificitet:

a) beror paa dets herkomst eller geografiske oprindelse

b) udelukkende skyldes anvendelse af en teknologisk fornyelse.

Artikel 5

1. Et navn skal for at blive registreret

- enten i sig selv vaere specifikt

- eller udtrykke landbrugsproduktets eller levnedsmidlets specificitet.

2. Et navn, der udtrykker specificitet i henhold til stk. 1, andet led, kan ikke registreres, hvis det:

- udelukkende henviser til generelle anprisninger, der anvendes for en helhed af landbrugsprodukter eller levnedsmidler, eller til anprisninger, der er omhandlet i en specifik faellesskabsforskrift

- er vildledende, f.eks. navnlig henviser til et indlysende kendetegn ved produktet, eller ikke svarer til varespecifikationen eller til forbrugerens forventninger baseret paa produktets saerlige kendetegn.

3. For at blive registreret skal det specifikke navn, der er omhandlet i stk. 1, foerste led, vaere traditionelt og i overensstemmelse med nationale bestemmelser eller have vundet haevd gennem brugen.

4. Det er tilladt at anvende geografiske navne i et navn, der ikke er omfattet af Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (7).

Artikel 6

1. For at kunne faa en specificitetsattestering skal et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel opfylde kravene i en varespecifikation.

2. Varespecifikationen skal mindst indeholder:

- navnet i henhold til artikel 5, affattet paa et eller flere sprog

- en beskrivelse af produktionsmetoden, herunder karakteren af og de saerlige kendetegn ved den raavare og/eller de ingredienser, der er anvendt, og/eller metoden for forarbejdning af landbrugsproduktet eller levnedsmidlet under henvisning til dets specificitet

- oplysninger, der goer det muligt at vurdere den traditionelle karakter som omhandlet i artikel 4, stk. 1

- en beskrivelse af de saerlige kendetegn ved landbrugsproduktet eller levnedsmidlet med angivelse af dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske og/eller organoleptiske egenskaber, der vedroerer specificiteten

- minimumskrav og procedurer for specificitetskontrol.

Artikel 7

1. Kun en sammenslutning kan indgive en ansoegning om registrering af et landbrugsprodukts eller levnedsmiddels specificitet.

2. Registreringsansoegningen, der bl.a. omfatter varespecifikationen, indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor sammenslutningen er etableret.

3. Den kompetente myndighed sender ansoegningen til Kommissionen, saafremt den finder, at kravene i artikel 4, 5 og 6 er opfyldt.

4. Medlemsstaterne offentliggoer senest paa datoen for denne forordnings ikrafttraeden de relevante oplysninger vedroerende de kompetente myndigheder, de har udpeget, og underretter Kommissionen herom.

Artikel 8

1. Kommissionen sender den oversatte registreringsansoegning til de oevrige medlemsstater inden for en frist paa seks maaneder fra datoen for modtagelsen af den i artikel 7, stk. 3, omhandlede ansoegning.

Naar Kommissionen har fremsendt ansoegningen som omhandlet i foerste afsnit, offentliggoer den i De Europaeiske Faellesskabers Tidende de vigtigste oplysninger i den ansoegning, som den i artikel 7 omhandlede kompetente myndighed har fremsendt, bl.a. landbrugsproduktets eller levnedsmidlets navn, jf. artikel 6, stk. 2, foerste led, og oplysninger om ansoegeren.

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer, at alle, der kan dokumentere en berettiget oekonomisk interesse, kan faa indsigt i de i stk. 1 naevnte ansoegninger. Derudover kan medlemsstaterne i overensstemmelse med deres gaeldende regler give andre parter med en berettiget interesse adgang hertil.

3. Inden fem maaneder efter datoen for den i stk. 1 omhandlede offentliggoerelse kan enhver fysisk eller juridisk person, der kan godtgoere en berettiget interesse i registreringen, ved indgivelse af en behoerigt begrundet erklaering til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den paagaeldende har bopael eller er etableret, goere indsigelse mod den paataenkte registrering.

4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder vedtager de foranstaltninger, der er noedvendige for at tage hensyn til den i stk. 3 naevnte erklaering inden for de fastsatte frister. Medlemsstaterne kan ligeledes indgive en indsigelse paa eget initiativ.

Artikel 9

1. hvis Kommissionen ikke har modtaget nogen indsigelse inden for en frist paa seks maaneder, indfoerer den de i artikel 8, stk. 1, naevnte vigtigste oplysninger i det register, der er omhandlet i artikel 3, og offentliggoer dem i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

2. I tilfaelde af indsigelse opfordrer Kommissionen inden for en frist paa tre maaneder de paagaeldende medlemsstater til at soege at naa til enighed indbyrdes i overensstemmelse med deres interne procedurer inden for en yderligere frist paa tre maaneder.

a) Hvis en saadan enighed opnaas, meddeler de paagaeldende medlemsstater Kommissionen alle enkeltheder i forbindelse med den opnaaede enighed samt ansoegerens og den indsigende parts synspunkter. Saafremt de oplysninger, der modtages i medfoer at artikel 6, stk. 2, ikke har undergaaet aendringer, foelger Kommissionen fremgangsmaaden i stk. 1 i naervaerende artikel. I modsat fald indleder den paa ny fremgangsmaaden i artikel 8.

b) Opnaas der ikke enighed, traeffer Kommissionen afgoerelse om registrering efter fremgangsmaaden i artikel 19. Hvis der traeffes afgoerelse om at registrere specificiteten, foelger Kommissionen fremgangsmaaden i stk. 1 i naervaerende artikel.

Artikel 10

1. Enhver medlemsstat kan goere gaeldende, at et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel, der har faaet tilkendt en EF-specificitetsattestering, ikke laengere opfylder en af betingelserne i varespecifikationen.2. Den i stk. 1 naevnte medlemsstat fremsaetter klagen over for den beroerte medlemsstat. Denne undersoeger klagen og underretter den anden medlemsstat om resultatet af undersoegelsen og om de trufne foranstaltninger.

3. Naar der er tale om gentagne uregelmaessigheder, og naar de beroerte medlemsstater ikke kan blive enige, skal en behoerigt begrundet klage sendes til Kommissionen.

4. Kommissionen undersoeger klagen ved at hoere de beroerte medlemsstater. Kommissionen traeffer i givet fald de noedvendige foranstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 19. Disse kan indebaere, at registreringen annulleres.

Artikel 11

1. En medlemsstat kan paa anmodning af en sammenslutning, der er etableret paa dens omraade, ansoege om aendring af varespecifikationen.

2. Kommissionen offentliggoer ansoegningen om aendring og oplysninger om ansoegeren i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Artikel 8, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.

Medlemsstatens kompetente myndigheder soerger for, at alle de producenter og/eller forarbejdningsvirksomheder, der anvender den varespecifikation, for hvilken der er ansoegt om aendring, underrettes om offentliggoerelsen.

3. Inden tre maaneder fra datoen for offentliggoerelsen i henhold til stk. 2, kan alle de producenter og/eller forarbejdningsvirksomheder, der anvender den varespecifikation, for hvilken der er ansoegt om aendring, goere deres ret til at bevare den oprindelige varespecifikation gaeldende ved en erklaering, der rettes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret, og denne myndighed videresender den til Kommissionen, i givet fald ledsaget af sine bemaerkninger.

4. Hvis Kommissionen inden for en frist paa fire maaneder fra datoen for den offentliggoerelse, der er naevnt i stk. 2, ikke modtager nogen indsigelse eller nogen erklaering i henhold til stk. 3, indfoerer den den oenskede aendring i det register, der er naevnt i artikel 3, og offentliggoer den i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

5. Hvis Kommissionen modtager en indsigelse eller en erklaering i henhold til stk. 3, registreres aendringen ikke. I saa fald kan den i stk. 1 naevnte ansoegende sammenslutning indgive ansoegning om en ny specificitetsattestering efter fremgangsmaaden i artikel 7, 8 og 9.

Artikel 12

Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 19 fastlaegge et EF-symbol, der kan anfoeres i maerkningen og praesentationen af samt reklamer for landbrugsprodukter eller levnedsmidler, der har faaet tilkendt EF-specificitetsattestering ifoelge denne forordning.

Artikel 13

1. Fra datoen for den i artikel 9, stk. 1, fastsatte offentliggoerelse er det i artikel 5 omhandlede navn sammen med den i artikel 15, stk. 1, omhandlede angivelse og i givet fald det i artikel 12 omhandlede EF-symbol forbeholdt landbrugsprodukter eller levnedsmidler, som opfylder kravene i den offentliggjorte varespecifikation.

2. Som en undtagelse fra stk. 1 er navnet som saadant forbeholdt landbrugsprodukter eller levnedsmidler, som opfylder kravene i den offentliggjorte varespecifikation, naar:

a) sammenslutningen har anmodet om dette i sin registreringsansoegning

b) det ikke af fremgangsmaaden i artikel 9, stk. 2, litra b), fremgaar, at navnet anvendes paa lovlig vis og er vitterlig kendt og oekonomisk afgoerende for lignende landbrugsprodukter eller levnedsmidler.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne soerger for, at der senest seks maaneder efter denne forordnings ikrafttraeden oprettes en kontrolinstans, der har til opgave at sikre, at de landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er forsynet med en specificitetsattestering, opfylder kravene i varespecifikationen.

2. Kontrolinstansen kan omfatte en eller flere udpegede kontrolmyndigheder og/eller et eller flere private organer, der er godkendt til dette formaal, af medlemsstaterne. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listerne over de godkendte myndigheder og/eller organer samt deres respektive befoejelser. Kommissionen offentliggoer disse oplysninger i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. De udpegede kontrolmyndigheder og/eller private organer skal dels yde tilstraekkelige garantier for objektivitet og upartiskhed over for enhver producent eller forarbejdningsvirksomhed, som de kontrollerer, dels godtgoere at de permanent raader over de fornoedne eksperter og midler til at sikre kontrollen af landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er omfattet af en EF-specificitetsattestering.

Hvis kontrolinstansen lader et andet organ foretage en del af kontrollen, skal dette yde de samme garantier. De udpegede kontrolmyndigheder og/eller godkendte private organer er dog fortsat ansvarlige over for medlemsstaten for den samlede kontrol.

Organer skal fra den 1. januar 1998 opfylde kravene i standard EN 45011 af 26. juni 1989 for at kunne blive godkendt af en medlemsstat med henblik paa denne forordning.

4. Naar en medlemsstats udpegede kontrolmyndigheder og/eller private organer konstaterer, at et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel, der er tilkendt en specificitetsattestering, som er udstedt af deres medlemsstat, ikke opfylder kravene i varespecifikationen, traeffer de de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning. De underretter medlemsstaten om de foranstaltninger, der er truffet under udoevelsen af kontrollen. De beroerte parter skal underrettes om alle de afgoerelser, der traeffes.

5. Medlemsstaten skal traekke godkendelsen af et kontrolorgan tilbage, naar de i stk. 2 og 3 omhandlede betingelser ikke laengere er opfyldt. Den meddeler Kommissionen dette, og Kommissionen offentliggoer en revideret liste over godkendte organer i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

6. Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at en producent, der opfylder kravene i denne forordning, har adgang til kontrolordningen.

7. Omkostningerne ved den saerlige kontrol i henhold til denne forordning paahviler de producenter, der bruger specificitetsattesteringen.

Artikel 15

1. Kun producenter, der overholder den registrerede varespecifikation, kan anvende:

- en angivelse, der skal fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 19

- i givet fald EF-symbolet, samt

- det registrerede navn, jf. dog artikel 13, stk. 2.

2. En producent, som for foerste gang efter registreringen anvender et navn, der er forbeholdt i henhold til artikel 13, stk. 1 eller 2, skal, uanset om han tilhoerer den oprindeligt ansoegende sammenslutning, i god tid underrette en udpeget kontrolmyndighed eller et udpeget kontrolorgan i den medlemsstat, hvor han er etableret.

3. Den udpegede kontrolmyndighed eller det udpegede kontrolorgan sikrer, at producenten overholder de offentliggjorte enkeltheder, inden produktet markedsfoeres.

Artikel 16

1. Uden at dette beroerer internationale aftaler, finder denne forordning anvendelse paa landbrugsprodukter eller levnedsmidler fra et tredjeland, dersom

- tredjelandet kan give garantier, der er identiske med eller svarer til dem, der er omhandlet i artikel 4 og 6

- der i det paagaeldende tredjeland findes en kontrolordning svarende til den ordning, der er omhandlet i artikel 14

- det paagaeldende tredjeland er rede til for tilsvarende landbrugsprodukter eller levnedsmidler fra Faellesskabet, der har opnaaet en EF-specificitetsattestering, at yde en beskyttelse svarende til den, der findes i Faellesskabet.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa retlig beskyttelse mod enhver form for misbrug eller vildledende anvendelse af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede angivelse og i givet fald det i artikel 12 omhandlede EF-symbol samt mod enhver efterligning af registrerede navne, der er forbeholdt bestemte produkter i henhold til artikel 13.

2. De registrerede navne beskyttes mod enhver praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne, bl. a. praksis, der lader formode, at der er tilkendt landbrugsproduktet eller levnedsmidlet en specificitetsattestering, der er udstedt af Faellesskabet.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger.

Artikel 18

Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at de paa nationalt plan anvendte varebetegnelser ikke kan forveksles med registrerede navne, der er forbeholdt bestemte produkter i henhold til artikel 13, stk. 2.

Artikel 19

Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 20

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Artikel 21

Kommissionen forelaegger inden for en frist paa fem aar efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden Raadet en rapport om anvendelsen af forordningen, i givet fald ledsaget af passende forslag.

I rapporten skal der specielt redegoeres for foelgerne af anvendelsen af artikel 9 og 13.

Artikel 22

Denne forordning traeder i kraft tolv maaneder efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. juli 1992.

Paa Raadets vegne

J. GUMMER

Formand

(1) EFT nr. C 30 af 6. 2. 1991, s. 4 ogEFT nr. C 71 af20. 3. 1992, s. 14.

(2) EFT nr. C 326 af 16. 12. 1991, s. 40.

(3) EFT nr. C 40 af 17. 2. 1992, s. 3.

(4) EFT nr. C 294 af 22. 11. 1989, s. 1.

(5) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/72/EOEF (EFT nr. L 42 af 15. 2. 1991, s. 27).

(6) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest aendret ved afgoerelse 90/230/EOEF (EFT nr. L 128 af 18. 5. 1990, s. 15).

(7) Se side 1 i dette nummer af Tidende.

BILAG

Levnedsmidler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1

- oel

- chokolade og andre tilberedte naeringsmidler med indhold af kakao

- broed, wienerbroed, kager, kiks og andet bagvaerk, samt konfekturevarer- pastaprodukter, ogsaa kogte eller med fyld

- tilberedte retter

- krydrede sovse

- supper og bouillon

- drikkevarer paa basis af planteekstrakter

- is og sorbeter