31991D0679

RAADETS AFGOERELSE af 19. december 1991 om vedtagelse af arbejdsprogrammet for gennemfoerelsen af saerprogrammet for forskning og teknologisk udvikling inden for industri- og materialeteknologi (1991-1994) (91/679/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets beslutning 91/506/EOEF af 9. september 1991 om vedtagelse af et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for industriog materialeteknologi (1990-1994) (1), saerlig artikel 6, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 5, stk. 2, i beslutning 91/506/EOEF skal der udarbejdes et arbejdsprogram, hvori der fastlaegges detaljerede maalsaetninger, arten af de projekter, der skal gennemfoeres, og de finansielle bestemmelser, der skal vedtages i denne forbindelse;

i henhold til artikel 7, stk. 1, foerste led, i naevnte beslutning skal dette arbejdsprogram udarbejdes og ajourfoeres efter proceduren i beslutningens artikel 6;

i overensstemmelse med denne procedure er der blevet forelagt et udkast til arbejdsprogram for det udvalg, der bistaar Kommissionen, og dette udvalg har ikke afgivet positiv udtalelse inden for den frist, som formanden har fastsat, og efter samme procedure skal Kommissionen forelaegge Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes - TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Eneste artikel

Arbejdsprogrammet i bilaget er hermed vedtaget.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. december 1991.

Paa Raadets vegneP. DANKERTFormand

(1)EFT nr. L 269 af 25. 9. 1991, s. 30.

BILAG

I. BAGGRUND

Dette program ligger i diretkte forlaengelse af det tidligere BRITE/EURAM-program og programmet for raastoffer og genanvendelse. Dets formaal er at medvirke til at forny den europaeiske industri ved at styrke dens videnskabelige grundlag ved hjaelp af forskning og teknologisk udvikling. Denne forskning og teknologiske udvikling skal bestraebe sig paa at inddrage alle sider af materialers og produkters livscyklus og desuden tage hensyn til de mere alvorlige problemer i forbindelse med teknologiske udviklingers acceptabilitet. Det drejer sig her bl.a. om miljoebeskyttelse, arbejdsforhold, tilpasning af arbejdsstyrkens dygtighed, efterhaanden som teknologien forandrer sig, og nye ledelses- og organisationsmetoder for at sikre et gnidningsloest og effektivt forhold mellem teknologien og arbejdsstyrken.

Det foreliggende arbejdsprogram er blevet udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i beslutning 91/506/EOEF. Det indeholder foelgende afsnit:

- de enkelte maalsaetninger og forskningsopgaver - gennemfoerelse: indkaldelse af forslag, projekttyper, finansieringsordninger.

Skoent et forskningsforslag kun behoever at dreje sig om et enkelt led i livscyklussen, maa det paaregnes, at forslag, hvis forventede resultater skyldes en tvaerfaglig fremgangsmaade med flere anvendelsesmuligheder, vil blive foretrukket. De initiativer, hvis resultater kan benyttes af det stoerste antal potentielle brugere, vil blive genstand for saerlig opmaerksomhed, men beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret vil ogsaa blive tilgodeset.

II. DE ENKELTE MAALSAETNINGER OG FORSKNINGSOPGAVER

OMRAADE 1: MATERIALER - RAASTOFFER Den vigtigste maasaetning er her at opnaa bedre egenskaber baade hos avancerede og traditionelle materialer med omkostninger, som giver mulighed for konkurrencedygtig industriel udnyttelse til en lang raekke forskellige formaal. Det omfatter ogsaa forbedring af de teknologier, hvormed raastofforsyning og genbrug skal sikres, og betyder saaledes en fremgangsmaade, hvor materialernes samlede livscyklus betragtes under et. Det omfatter desuden rentabel udnyttelse af nye materialer til en lang raekke forskellige produkter og formaal og anvendelse af dem inden for nye omraader.

RAASTOFFER OG GENANVENDELSE

1.1. RAASTOFFER 1.1.1. Efterforskningsteknologi Maalsaetninger At skaffe billige nye eller bedre vaerktoejer og bedre geologisk viden til brug i mineindustrien og mineralefterforskningen. At forbedre knowhow og materiel paa dette omraade og at forbedre paavisnings- og overvaagningsteknik samt kortlaegning af forurenede mineomraader.

Forskningsopgaver 1.1.1.1. At udvikle og afproeve avancerede efterforskningsmetoder og metoder til paavisning af aflejringer samt vurdering af kendte maalomraader.

1.1.1.2. At udvikle aflejringsmodellerne og efterforskningskoncepterne.

1.1.1.3. At udvikle de metoder og teknikker, hvorefter malmreserverne beregnes.

1.1.1.4. At udvikle og forbedre integrerede systemer paa grundlag af multidataanalyse.

1.1.1.5. At udvikle og afproeve nye og bedre geofysiske og geokemiske efterforskningsmetoder, som er mere rentable, f.eks. translente elektromagnetiske maalinger (TEM), optisk spektrometri og analyse af platingruppeelementer (PGE).

1.1.1.6. At anvende og bedoemme nyligt udviklede efterforskningstekniker, f.eks. geofysiske metoder som georadar, seismiske metoder og luftbaarne systemer, og bedoemme deres muligheder for videre anvendelse.

1.1.1.7. At udvikle avanceret efterforskningsudstyr, f.eks. miniaturisering af instrumenter som spektrometre og vaerktoejer til logging af borehuller, og at udvikle mere rentable boreteknikker.

1.1.1.8. At udvikle og afproeve efterforskningsteknikker med henblik paa miljoeovervaagning og paavisning og kortlaegning af forurenede omraader omkring miner og gruber (se ogsaa 1.1.2.7 og 1.1.2.8).

1.1.2. Mineteknologi Maalsaetninger At udvikle teknikker, som kan oege produktiviteten og nedsaette minedriftens omkostninger, men ogsaa tilgodese miljoe- og sikkerhedshensyn og muligheden for at vurdere minedriftens oekonomiske og sociale virkninger Forskningsopgaver 1.1.2.1. At udvikle teknikker og systemer til bjergboring og kontinuerlig minedrift.

1.1.2.2. At udvikle specialteknikker, som skal forbedre sikkerheden, arbejdsforholdene og miljoebeskyttelsen.

1.1.2.3. At udvikle selektive produktionsmetoder, som goer affaldsproduktion mindst mulig (se ogsaa 1.1.3.6).

1.1.2.4. At udvikle nye koncepter for udvinding i aabne brud samt nye koncepter med henblik paa at optimalisere og integrere de enkelte minedriftsoperationer, f.eks. opfyldning, boring, spraengning og transport.

1.1.2.5. At forbedre modelteknologierne og de praktiske teknologier i forbindelse med afstivningssystemer, forstaerkning og stabilitet.

1.1.2.6. At udvikle multidataanalyse og avanceret modellering og simulering til datamatstoettet ledelse og planlaegning af minedrift.

1.1.2.7. At udvikle modellerings- forsoegs- og simuleringsteknikker for at goere rehabilitering af nedlagte mineomraader, herunder udnyttelse til affaldsdeponering, bedst mulig (se ogsaa 1.1.1.8).

1.1.2.8. At udvikle teknikker, hvormed de sociale og oekonomiske foelger af miljoekrav til miner kan vurderes (se ogsaa 1.1.1.8).

1.1.3. Mineraloparbejdning Maalsaetninger At forbedre de eksisterende processer og udvikle innovative teknologier, som paa grundlag af laboratorieforskning skal benyttes i faktiske operationer, og at optimalisere de metoder og teknikker, der benyttes i forbindelse med de forskellige behandlinger af mineralkoncentrater, frasorterede materialer og affaldstoffer fra miner og metallurgiske anlaeg, for at formindske produktionsomkostningerne paa nye og gamle anlaeg og begraense miljoeproblemerne.

Forskningsopgaver 1.1.3.1. At karakterisere de mineraler og bjergarter, der udnyttes industrielt, for at forbedre oparbejdningsteknologien og goere dem bedre egnede til alternative formaal.

1.1.3.2. At forbedre de fysiske og kemiske mineraladskillelsesteknikker.

1.1.3.3. At forbedre mineraloparbejdningsteknikker og ekstraktive metallugiteknikker, som f.eks. hydro-, biohydro-, elektro- og pyrometallurgi (herunder slaggekemi).

1.1.3.4. At udvikle teknologier, som kan formindske emissionerne og energiforbruget og give tilfoerselsmaterialerne til mineral- og bjergartsoparbejdningsanlaeg stoerre acceptabilitet.

1.1.3.5. At udvikle metoder og teknikker for binding og stabilisering af metaller og giftige forbindelser i de endelige rest- og affaldsstoffer.

1.1.3.6. At udvikle nye procesruter og nyt udstyr, som optimaliserer kvalitet og udbytte og minimaliserer affaldsproduktion (se ogsaa 1.1.2.3).

1.1.3.7. At udvikle udstyr, navnlig sensorer, til overvaagning af processer, materialer og produktkvalitet.

1.1.3.8. At udvikle matematiske modeller og simuleringer af mineraloparbejdning og ekstraktive metallurgiprocesser og integrere dem i igangvaerende anlaeg. At udvikle ekspertsystemer og automatiserede systemer.

1.2. GENANVENDELSE 1.2.1. Genbrug og genvinding af industriaffald, herunder ikke-jernmetaller Maalsaetninger At udvikle nye teknologier for fysisk og/eller kemisk behandling af restprodukter, skrot og industriaffald for at forbedre genvindingen og minimalisere miljoeproblemerne. Forskningen paa dette omraade skal omfatte pyrometallurgi, hydrometallurgi og videreudvikling af de teknikker, som benyttes til behandling af sammensat affald, legeringer og multielementskrot.

Forskningsopgaver 1.2.1.1. At karakterisere, identificere, klassificere og kvantificere sekundaere materialer og ubrugte ikke-jernmetaller, som stammer fra industriaktiviteter. At udvikle metoder til kvalitetskontrol med sekundaere materialer, foer de genbruges, udnyttes eller bortskaffes under kontrollerede forhold.

1.2.1.2. At optimalisere de eksisterende sorterings-, koncentrerings- og genbrugsprocesser paa industrielt niveau for at opnaa energibesparelser, fleksibel tilfoersel og koncentrering og formindskelse af emissionerne.

1.2.1.3. At udvikle nye sorterings-, koncentrerings- og genbrugsprocesser for at opnaa en mere effektiv udvinding af vaerdifulde materialer fra skrot og industriaffald, herunder ildfaste foringsmaterialer, og samtidig undgaa forurening.

1.2.1.4. At udvikle rentable pyrometallurgiske processer, f.eks. plasma- og laserprocesser, som kan benyttes ved skiftende tilfoerselskoncentrationer, for at genvinde grund-, special- og aedelmetaller, som stammer fra industrisektorerne, metalindustriaffald, sammensat affald, brugte katalysatorer og brugte produkter og udstyr.

1.2.1.5. At udvikle rentable biohydrometallurgiske, fotokatalytiske og hydrometallurgiske processer til behandling af slagger, affald og industrispildevand med henblik paa at udvinde metaller, salte og vaerdifulde materialer og formindske forureningen ved dekontaminering.

1.2.1.6. At udvikle avancerede teknologier til reduktion og raffinering af bi- og affaldsprodukter ved hjaelp af f.eks.: flydelejeteknologi, elektrolyse med vand, vakuumdestillation, plasmateknologi, elektrolyse med smeltet salt og kloridteknologi.

1.2.1.7. At udvikle teknologier til genvinding og genbrug af metaller fra materialer, som indeholder organiske og sammensatte metalplastiske strukturer, og samtidig begraense miljoeskaderne til det mindst mulige.

1.2.1.8. At udvikle datamatbaserede modeller, hvormed det skal bedoemmes, i hvilket omfang sekundaere materialer staar til raadighed, og i hvilken grad genbrug af dem er oekonomisk baeredygtig, og metallurgiske modeller for at kunne forudsige, hvilke virkninger fordoblet genbrug har paa raastoffers egenskaber og forarbejdningsevne.

1.2.2. Genbrug, genvinding og genudnyttelse af avancerede materialer.

Maalsaetninger At forbedre de genbrugsteknologier, som soeger at genudnytte affald fra avancerede materialer, for at oege kvaliteten hos de nye produkter eller hos forbindelser af hoej kvalitet og stor oekonomisk vaerdi.

Forskningsopgaver 1.2.2.1. At karakterisere, klassificere og kvantificere affald fra avancerede materialer og udvikle metoder til kvalitetskontrol med sekundaere materialer, inden de genbruges, genudnyttes eller bortskaffes under kontrollerede forhold.

1.2.2.2. At udvikle analyse- og maerkningsteknikker med henblik paa identificering. At udvikle sikre, rentable genbrugsteknologier for affald og skrot fra organiske og uorganiske kompositmaterialer og andre avancerede materialer 1.2.2.3. At udvikle modeller, hvormed det skal vurderes, om det er oekonomisk baeredygtigt at genbruge avancerede materialer, og i hvilket omfang de er til raadighed, samt for at kunne forudsige, hvilke virkninger fordoblet genbrug har paa de oprindelige materialers fysiske egenskaber og forarbejdningsevne.

NYE OG FORBEDREDE MATERIALER SAMT BEHANDLING AF DEM

1.3. STRUKTURMATERIALER 1.3.1. Metaller og kompositmaterialer med metallisk matrix Maalsaetninger At sikre de fremskridt, som kraeves for at kunne forarbejde nye legeringer og kompositmaterialer og udnytte deres muligheder fuldt ud, det gaelder navnlig teknologier til behandling af problemerne i forbindelse med serieproduktion. Endvidere at udvikle superlegeringer, som er modstandsdygtige over for hoeje temperaturer, intermetalliske forbindelser, metalpulvere, metalglas, haarde metaller og slidstaerke legeringer og belaegninger, som kraeves til saerlige formaal med komplekse designspecifikationer.

Forskningsopgaver 1.3.1.1. At udvikle rentable teknologier for syntetisering og fremstilling af metalliske materialer og legeringer, som er beregnet til en lang raekke endelige produkter med hoej kvalitet og ydeevne.

1.3.1.2. At udvikle legeringer, intermetalliske strukturforbindelser og kompositmaterialer med metallisk matrix med saerlige egenskaber, f.eks. forbedret stivhed, oeget styrke i forhold til vaegt, modstandsdygtighed over for omgivelser og hoej temperatur.

1.3.1.3. At forbedre ydeevnen ved hjaelp af kontrol med pulvermorfologi og graenseegenskaber hos kompositmaterialer med metallisk matrix.

1.3.1.4. At udvikle tykke og tynde belaegningssystemer med bedre egenskaber til metalliske underlag.

1.3.1.5. At benytte datamatsimuleringsteknik i forbindelse med mikro- og makrostrukturmodellering.

1.3.1.6. At udvikle teknikker, hvormed metalliske materialers stabilitet og adfaerd over laengere tidsrum kan bedoemmes.

1.3.2. Keramik, kompositmaterialer med keramisk matrix og avancerede glasmaterialer Maalsaetninger At oege forstaaelsen og fremme teknologierne inden for omraader af afgoerende vigtighed, f.eks. kvalitet, forarbejdning og paalidelighed med saerlig vaegt paa oekonomisk behandling og holdbare, fejlfri produkter.

Forskningsopgaver 1.3.2.1. At udvikle hoejtemperatumaterialer med oeget styrke, haardhed, ledeevne og modstandsdygtighed over for korrosion og erosion.

1.3.2.2. At optimalisere pulvere som udgangsmaterialer.

1.3.2.3. At udvikle rentable forarbejdningsteknikker med hoej ydeevne, som skal benyttes til materialer af hoej kvalitet og skabe mulighed for, at de kan udbredes til nye anvendelsesomraader.

1.3.2.4. At forbedre komponenters konsistens og paalidelighed, herunder deres stabilitet ved langtidsbrug.

1.3.2.5. At forbedre modstandsdygtighed over for termisk chok, krybestyrke, varmeisoleringsevne og oxiderings- og korrosionsadfaerd ved hoeje temperaturer.

1.3.2.6. At udvikle probabilistiske designmetodologier til tekniske komponenter med hoej ydeevne.

1.3.2.7. At udvikle overfladebehandlingsteknologier til hjaelp ved fremstillingen og til brug i driften.

1.3.2.8. At benytte datamatsimuleringsteknik i forbindelse med mikro- og makrostrukturmodellering.

1.3.2.9. At udvikle teknikker til bedoemmelse af metalliske materialers stabilitet og adfaerd over laengere tidsrum.

1.3.3. Polymerer og kompositmaterialer med polymer matrix Maalsaetninger At opnaa bedre forstaaelse af disse materialers ydeevnestruktur og oege forstaaelsen af forholdet mellem materialeegenskaberne og procesruterne. Saadanne fremskridt kan opnaas ved innovativ design og forarbejdningspraksis. At opfylde miljoekravene ved hjaelp af nye tekniske termoplastmaterialer, som beholder deres mekaniske egenskaber ved hoejere temperaturer og kan fremstilles ved hjaelp af billigere termiske forarbejdningsmetoder.

Forskningsopgaver 1.3.3.1. At udvikle rentabel polymere materialer, kompositmaterialer, fibre og bindemidler til en lang raekke anvendelsesomraader og med bedre materialeegenskaber, f.eks. modstandsdygtighed over for agressivt miljoe, temperatur, tryk, slagbelastning og oploesningsmidler.

1.3.3.2. At udvikle polymere materialer med saerlige egenskaber, som begraenser miljoepaavirkningen til det mindst mulige, f.eks. bionedbrydelighed og genanvendelighed.

1.3.3.3. At udvikle rentable forarbejdningsteknikker med stor ydeevne til materialer af hoej kvalitet.

1.3.3.4. At udforske nye typer kompositmaterialer, f.eks. molekylaere og selvforstaerkende kompositmaterialer.

1.3.3.5. At bedoemme beroeringsomraadet mellem kompositte fiber/matrix-materialer ved udvikling af ikke-intrusive teknikker.

1.3.3.6. At udvikle praeimpregnerede halvfabrikata med hoej ydeevne til kompositkomponenter, der skal anvendes til formaal, som kraever stor styrke og haarhed.

1.3.3.7. At udvikle intelligent procesdesign og intelligente kontrolteknikker til polymere materialer og kompositmaterialer med polymer matrix.

1.3.3.8. At benytte saerlige behandlinger for at forbedre billige polymermaterialer, saa de kan benyttes til skaeddersyede komponenter med hoej ydeevne.

1.3.3.9. At benytte matematiske modeller til materiale-, produkt- og procesoptimalisering.

1.3.3.10. At udvikle kombinerede fuldt integrerede omformningsteknikker, f.eks. sproejtepresning, laminering, flerlagsdannelse og sandwichkonstruering med henblik paa innovative strukturmaterialer med hoej ydeevne.

1.4. FUNKTIONELLE MATERIALER TIL MAGNETISKE, SUPERLEDENDE, OPTISKE, ELEKTRISKE OG BIOMATERIELLE ANVENDELSER 1.4.1. Magnetiske materialer Maalsaetninger At opfylde behovet for nye materialer, som har bedre magnetiske egenskaber og er let forarbejdelige, f.eks. avancerede magnetiske materialer, som omfatter haarde, halvhaarde og bloede magneter, samt deres integrering i komponenter og systemer.

Forskningsopgaver 1.4.1.1. At udvikle avancerede magnetiske materialer, f.eks. de nye sjaeldne jordarter, med rentabel forarbejdning.

1.4.1.2. At udvikle og forarbejde materialer med bedre magnetisk ydeevne ved hoeje temperaturer og at udvikle bedre permanent magnetiske bulk-materialer med oeget energiydelse og bedre volumetrisk effektivitet til saerlige anvendelser som f.eks. elektromotorer og andre elektriske anordninger.

1.4.1.3. At forbedre magnetiske materialers strukturegenskaber ved innovativ udformning af deres opbygningsproces og forarbejdning og kontrol med deres sammensaetning.

1.4.1.4. At forbedre magnetiske materialers funktionsegenskaber ved multilagsdannelse.

1.4.2. Superledende hoejtemperaturmaterialer Maalsaetninger At udvikle superledere til krafttilfoerselsformaal, som kan benyttes ved hoeje kritiske temperaturer, har stor stroemstyrke og fluxtaethed og kan kombineres med andre materialer ved lave forarbejdningstemperaturer. At forstaa de nye superledende materialer og deres iboende egenskaber.

Forskningsopgaver 1.4.2.1. At udvikle paalidelige og rentable metoder til fremstilling af superledende materialekomponenter til stor stroemstyrke, f.eks. traade, kabler og lag.

1.4.2.2. At udarbejde en designmetodologi for oeget komponentpaalidelighed, navnlig med henblik paa fremstilling af traade, kabler og tynde og tykke lag.

1.4.2.3. At udvikle forarbejdningsmetoder som f.eks. sol-gel-, blandings-, sintrings- og sproejteteknikker til fremstilling af velkarakteriserede og kontrollerede pulvere til superledere.

1.4.2.4. At oege forstaaelsen af de grundlaeggende forhold mellem egenskaber, struktur og stoeklometri, herunder elektriske og magnetiske egenskaber som funktion af faseadskillelse, anisotropi og korngraensevirkninger.

1.4.3.Elektriske og ioniske ledermaterialer Maalsaetninger At fremme syntetiserings- og fremstillingsteknologien for elektriske ledermaterialer og materialer med ledende matrix. som befinder sig paa et tidligt stadium i den teknologiske udvikling. At aabne anvendelsesomraader som elektrisk traad, energiopbevaring og akustiske anordninger. At udvikle de materialer, som kraeves til braendselscellesystemer til fremstilling af ren elektricitet. At opnaa bedre forstaaelse af den nuvaerende teknologis graenser og af, hvorledes disse graenser kan overskrides ved hjaelp af nye forarbejdningsmetoder.

Forskningsopgaver 1.4.3.1. At udvikle elektriske materialer med bedre ledeevne, stoerre styrke, bedre traethedsegenskaber, stoerre korrosions- og varmebestandighed og bedre adfaerd ved gnistbearbejdning.

1.4.3.2. At udvikle faste ioniske ledermaterialer til faste elektrolyter i energiomdannelsesanordninger.

1.4.3.3. At udvikle polymere ledermaterialesystemer, som indeholder uorganisk fyldmateriale til forarbejdning af store stoerrelser eller til brug ved emballering og samling.

1.4.3.4. At bestemme forholdet mellem polymere materialestrukturer og deres elektriske og akustiske egenskaber.

1.4.3.5. At udvikle legeringer, som er haerdet ved aeldning, og multilagskompositmaterialer, som forener hoej elektrisk og termisk ledeevne eller elektronemissivitet med forbedrede mekaniske egenskaber og korrosionsbestandighed.

1.4.4. Optiske materialer Maalsaetninger At behandle de vigtigste problemer, som omfatter mulighederne for at skaffe ultrarene materialer med ringe optiske tab til transmissionssystemer og materialeforarbejdning, som omfatter materialefremstilling ved hjaelp af kemisk dampaflejring i 2 eller 3 dimensioner.

Forskningsopgaver 1.4.4.1. At udvikle nye glastyper med variable lystransmissionsegenskaber foruden rentable teknologier til anvendelse af dem.

1.4.4.2. At udvikle og karakterisere ikke-liniaere optiske materialer, herunder organiske materialer og mellemprodukter.

1.4.4.3. At udvikle aktive belaegninger som f.eks. magnetiske, piezoelektriske og kemiske farveoverfladelag til sensorer.

1.4.4.4. At optimalisere elektroluminiscente, elektrokromiske, fotokromiske og termokromiske faenomener med henblik paa fremstilling af optiske materialer med kontrollabel lystransmission og lysfrembringelse.

1.4.5. Biomaterialer Maalsaetninger At opfylde kravene til nye biomaterialer, herunder metallegeringer, keramik, kompositmaterialer, glas, polymerer og bindemidler til anvendelser som f.eks. ortopaediske og dentale implantationer, erstatning af bloedt vaev og legemsvaesker, indre eller ydre anordninger af permanent eller midlertidig art. At udvikle teknologier til rentabel fremstilling af artikler, til kliniske procedurer og til revalideringssystemer.

Forskningsopgaver 1.4.5.1. At udvikle specialmaterialer og medicinsk anvendelige materialer med biokompatible og biofunktionelle egenskaber til anordninger og baerende implantationer.

1.4.5.2. At udvikle teknikker for innovativ design, modellering og klinisk afproevning af nye strukturer og komplekse komponenter og anordninger, som forener alle paalidelige biofunktionelle egenskaber: implantationskompatibilitet og kompatibilitet med menneskeligt vaev.

1.4.5.3. At udvikle overfladebehandlingsteknikker for at forhindre erosion og korrosion af medicinske artikler og for at forbedre biointegrationsegenskaberne.

1.5 MASSEVAREMATERIALER 1.5.1. Emballagematerialer Maalsaetninger At forbedre de teknologier, der kraeves til rentabel fremstilling, herunder automatisering og on-line-kontrol, indfoerelse af naturmaterialer, udskiftning af giftige materialer og bedre genbrugssystemer.

Forskningsopgaver 1.5.1.1. At udvikle miljoevenlige emballagematerialer, som kan genbruges eller er nedbrydelige, og som ikke er giftige i anvendelse og ved bortskaffelse.

1.5.1.2. At forbedre de nuvaerende forarbejdningsmetoder for at skabe oeget produktivitet og emballageprodukter med hoej mervaerdi.

1.5.2. Nye byggematerialer Maalsaetninger At forbedre de materialer, der paa nuvaerende tidspunkt bruges til bygge- og anlaegsarbejder, og at udvikle nye materialer, herunder kompositmaterialer, der kan forene funktionelle og strukturelle egenskaber.

Forskningsopgaver 1.5.2.1. At udvikle nye materialeteknologier med henblik paa forbedret varmeisolation, lydisolation og mekanisk integritet.

1.5.2.2. At udvikle og indfoere nye produktions- og samlemetoder, som muliggoer en hoej automatiseringsgrad.

1.5.2.3. At undersoege nedbrydeligheden hos byggematerialer og systemer, som udsaettes for luft, vand, forurening, ultraviolet straaling, temperatur og fugtighed.

1.5.2.4. At udvikle strukturelle bindemidler, der kan benyttes som bindemidler og forstaerkning til hybride praefabrikerede systemer.

1.5.2.5. At udvikle teknikker for anvendelse af metalliske eller organiske materialer som forstaerkning til beton, glas og keramik, med det endelige formaal at opnaa systemer med stor korrosionsbestandighed, god varme- og lydisoleringsevne og oeget brandsikkerhed.

OMRAADE 2: DESIGN OG FREMSTILLING Formaalet er at forbedre industriens evne til at designe og fremstille produkter, som baade er af hoej kvalitet, nemme at vedligeholde, saerdeles konkurrencedygtige og miljoemaessigt og socialt acceptable.

2.1. DESIGN AF PRODUKTER OG PROCESSER 2.1.1. Innovative designvaerktoejer og -teknikker Maalsaetninger At udvikle designvaerktoejer som f.eks. beslutningsstoettesystemer for at fremme mere effektive designmetoder, mere oekonomiske fremstillings-, samlings- og demonteringsmetoder og paalidelige og ergonomiske produkter Forskningsopgaver 2.1.1.1. At udvikle beslutningsstoettesystemer til design af materialer og standardiserede komponenter, herunder matematiske modeller, produktionskarakteristikker, produktydeevne og antropometriske data.

2.1.1.2. At udarbejde metoder til validering og certificering af vaerktoejer til designstoette, modellering og analyse 2.1.1.3. At udvikle teknikker for minimalisering af tidsrummet mellem design og produkt paa grundlag af vaerdianalyse modellering, simulering og hurtige prototypeteknikker.

2.1.1.4. At udvikle en metodologi for modellering af hele den tekniske proces fra koncept- til detaildesign, herunder fremstilling af funktionstolerancer, og at validere fremgangsmaaden.

2.1.2. Designmetodologier for komplekse komponenter Maalsaetninger At udvikle metoder, hvormed multifunktionskomponenter kan inddrages i produktdesign. At udvikle hoejpraecisions- og mikrokonstrueringskapacitet foruden design til mikrominiaturisering.

Forskningsopgaver 2.1.2.1. At udvikle nye metoder til design af multifunktionskomponenter og nye anvendelser af dem.

2.1.2.2. At udvikle tvaerfaglige metoder til design af integrerede systemer som f.eks. mekatronik, optomatronik og multikomponentsystemer.

2.1.2.3. At udvikle designmetodologier for hoejpraecisions- og mikrokonstrueringssystemer med sigte paa mekanisk adfaerd og materialeadfaerd paa mikrostrukturniveau.

2.1.3. Vedligeholdelsesevne og paalidelighed Maalsaetninger At udvikle stoettevaerktoejer, herunder sensorsystemer, med henblik paa bedre produktydelse, paalidelighed og vedligeholdelsesevne. At give matematisk modellering til stoette for design stoerre kapacitet og anvendelighed, herunder inddragelse af modelleringsteknikker i de defekt- og fejlanalyser, som kraeves af hensyn til paalideligheden og den forebyggende vedligeholdelse.

Forskningsopgaver 2.1.3.1. At forbedre designmetoder og modelleringskapacitet, naar det gaelder produkters og processers kvalitet, paalidelighed, holdbarhed, vedligeholdelsesevne og sikkerhed.

2.1.3.2. At udvikle paalidelighedsstoettesystemer, som paa grundlag af analyse af komponenters nedslidning og svigt giver oplysninger om deres adfaerd.

2.1.3.3. At udvikle teknikker for forebyggende vedligeholdelse, herunder tilstandskontrol og vibrationsanalyser.

2.1.3.4. At udvikle integreret systemdesign, som omfatter sensorer med forbedret ydeevne og paalidelighed.

2.1.3.5. At udvikle teknikker, som skal minimalisere stoej og vibrationer fra produkter og produktionsudstyr.

2.2. FREMSTILLING 2.2.1.Vaerktoejer, teknikker og systemer til hoejkvalitetsfremstilling Maalsaetninger At udvikle faerdighedsstoetteteknologier, som skal give menneskelige faerdigheder og menneskelig doemmekraft stoerre effektivitet i fremstillingsprocessen. At udvikle innovative vaerktoejer og teknikker til rentabel hoejkvalitetsfremstilling for at opnaa bedre proceskontrol, stoerre praecision, hurtigere forloeb og inddragelse af nye procesteknologier i de etablerede fremstillingsprocesser.

Forskningsopgaver 2.2.1.1. At udvikle bedre modeller for udnyttelse af videnbaserede systemer i fremstillingsprocesser.

2.2.1.2. At forbedre systemerne, herunder ogsaa robotsystemer, for fastgoerelse af arbejdsstykker, for transport og sikker haandtering i fremstillingsprocessen 2.2.1.3. At udvikle rentable fremstillingsprocesser som f.eks. skaering, maskinforarbejdning, slibning, formning, samling og klaebning for at forbedre produktiviteten, kvaliteten og praecisionen.

2.2.1.4. At udvikle rentable hoejeffektlaserstraaleprocesser, fiberoptik til lasersystemer samt hertil knyttede akustiske og optiske kontrol- og afproevningsteknikker.

2.2.1.5. At udvikle og inddrage teknologier, der tager sigte paa overfladebehandlinger af hoej kvalitet i fremstillingsprocessen.

2.2.1.6. At udvikle fleksible og oekonomiske fremstillingssystemer til smaa partier af et stort antal varianter.

2.2.2. Fremstillingsteknikker til industriel udnyttelse af avancerede materialer Maalsaetninger At udvikle rentable og effektive fremstillingsteknikker til avancerede materialer for at medvirke til at realisere alle deres muligheder.

Forskningsopgaver 2.2.2.1. At forbedre og udvide kapaciteten for ren og naesten ren formgivning af avancerede materialer, herunder automatisering af praeformet fremstilling.

2.2.2.2. At udvikle rentable maskinteknikker til vanskelige og avancerede materialer, saa vidt muligt forbundet med procesmodellering.

2.2.2.3. At udvikle og automatisere udstyr til oekonomisk fremstilling af kompositmaterialer og keramiske materialer.

2.2.2.4. At udvikle samlings- og sammenfoejningsteknologier til avancerede materialer og komponenter.

2.2.2.5. At udvikle ikke-destruktive proever og kvalitetssikringsteknikker for bindemidler og kompositmaterialer.

2.2.2.6. At udvikle og udvide overfladebehandlingsteknikker, som kan benyttes til avancerede materialer, og metoder til kontrol med dem.

2.2.3. Integreret metode for kemoteknik og procesteknik Maalsaetninger At udvikle en fremstillingsteknologi, som passer til kemoteknikkens krav, og at inddrage design i proceskontrol, At fremme den forstaaelse, som kraeves for at designe og kontollere kemiske processer med oeget kompleksitet og samtidig undgaa og forebygge forurening.

Forskningsopgaver 2.2.3.1. At forbedre design af og kontrol med kemiske og biokemiske reaktorer for at opnaa stoerre fleksibilitet og produktivitet og bedre produktkvalitet.

2.2.3.2. At udvikle teknikker, som forener de enkelte kemiske procestrin inden for materialesyntetisering, materialeforarbejdning og partikelteknologi, ved hjaelp af en bedre forstaaelse af de grundlaeggende kemiske og fysiske faenomener.

2.2.3.3. At udvikle innovative adskillelsesteknikker (se ogsaa 1.1.3.2).

2.2.3.4.At modellere kemiske reaktioner, som er vigtige for fremstillingsprocesser som f.eks. reaktionsproejtestoebning, aetsning, afsaetning og binding.

2.2.3.5. At udvikle modeller af multifasesystemer og graensefladefaenomener til procesdesign og proceskontrol.

2.2.3.6. At udvikle en bedre forstaaelse af processer, hvori reaktioner, katalyse og transportfaenomener er staerkt knyttet til hinanden, og hvor produktkvaliteten er staerkt afhaengig af denne sammenknytning.

2.2.3.7. At optimalisere de kemotekniske processer ved hjaelp af en integreret metode for procesdesign, modellering og kontrol med genbrug, miljoebeskyttelse og processikkerhed.

2.3. KONSTRUKTIONS- OG STYRINGSSTRATEGIER FOR HELE PRODUKTETS LIVSCYKLUS 2.3.1. Designintegrerende strategier Maalsaetninger At udvikle nye og mere holistiske metoder til stoette for integrering af konstruktionsopgaverne for hele produktets livscyklus, f.eks. simultane konstruktionskoncepter, der samler design, konstruktion og fremstilling.

Forskningsopgaver 2.3.1.1. At udvikle design for optimaliseringsstrategier og problemmodelleringsteknikker for hele produktets livscyklus, herunder genbrug og bortskaffelse.

2.3.1.2. At udvikle systematiske metoder i forbindelse med udvidet virksomhed for at reducere afstanden mellem design og produkt og oege fremstillingens fleksibilitet.

2.3.1.3. At udvide tvaerfaglige metoder som f.eks. simultankonstruktion for at integrere konstruktionsopgaverne og de tekniske styringsopgaver.

2.3.1.4. At udvide en ny praksis for design, omdesign og omkostningsberegning, som tager hensyn til hele produktets livscyklus, herunder genbrug eller bortskaffelse.

2.3.2. Konstruktion Maalsaetninger At skaffe de traditionelle produktionsindustrier en integreret metode, som goer fuldt brug af nye materialer, ny design og nye fremstillingsteknologier samt proces- og produktkontrol og tager saerligt hensyn til miljoekrav og forbedrede arbejdsvilkaar.

Forskningsopgaver 2.3.2.1. At udvide de fleksible fremstillingsteknikkers anvendelsesomraade, saa nye materialer og nye teknologier udnyttes fuldt ud.

2.3.2.2. At udvikle nye design- og konstruktionsmetoder for at goere fremstilling, samling, brug og demontering af produkter letttere, herunder ogsaa ergonomiske aspekter som f.eks. innovative metoder for praefabrikation og moduldesign.

2.3.2.3. At udvikle interaktive konstruktionsteknikker, som kan forbedre arbejdsforhold og ergonomi.

2.3.2.4. At udvikle konstruktionsmetodologier for at anvendelsen af kvalitetsbegrebet kan udvides til hele produktcyklussen.

2.3.3. De menneskelige faktorer i konstruktions- og produktionsstyring Maalsaetninger At fremskynde indfoerelsen af teknologi ved at udvikle nye styringsteknikker, som goer det muligt at paavise og loese potentielle konflikter mellem nye teknologier og menneskelige ressourcer. At forbedre metoderne for vurdering af produkters og processers ydeevne og knytte dem til den samlede virksomhed.

Forskningsopgaver 2.3.3.1. At udvikle strategier for at forbedre styring og tilrettelaeggelse af design, fremstilling og konstruktion, saa ressourcer og nye teknologier udnyttes bedst muligt.

2.3.3.2. At udvikle styringsstoettesystemer til vurdering, kontrol, prognosticering og maaling af produktionskrav og ressourcer i industrien.

2.3.3.3. At udvikle teknikker for kvantificering, vurdering og sammenpasning af menneskelige faerdigheder og erfaringer med saerlige jobkrav.

OMRAADE 3: FLYTEKNISK FORSKNING Formaalet er at styrke det teknologiske grundlag for den europaeiske flyindustri og at oege den grundlaeggende viden bag indsatsen for at minimalisere miljoepaavirkningerne og oege flydriftens sikkerhed og effektivitet.

3.1. MILJOETEKNOLOGIER Maalsaetninger At skaffe nye og bedre vaerktoejer og teknikker til analyse, forudsigelse og bekaempelse af flyvemaskiners ydre og indre stoej og af deres udstoedning.

Forskningsopgaver 3.1.1. At udvikle bedre vaerktoejer til og teknikker for forudsigelse og bekaempelse af ydre stoej fra avancerede propeller, propfans og helikopterrotorer.

3.1.2. At udvikle og vurdere rentable teknikker for reducering af flyvemaskiners indre stoej.

3.1.3. At udvikle forbraendingsteknologi med lav emission.

3.2. FLYDRIFTSTEKNOLOGIER Maalsaetninger At skaffe nye eller bedre vaerktoejer til og teknikker for overvaagning af flysystemers tilstand, at finde strukturer, som er modstandsdygtige over for materialesvaekkelse, styrt og brand og at integrere flyet i fremtidige avancerede ATC-systemer.

Forskningsopgaver 3.2.1. At udvikle og udnytte bedre designvaerktoejer til behandling af akustisk traethed.

3.2.2. At udvikle bedre teknikker for overvaagning af tilstand og brug.

3.2.3. At udvikle bedre teknikker for analyse af havaribestandighed.

3.2.4.At udvikle bedre teknikker for analyse og paavisning af brandrisiko.

3.2.5. At udvikle bedre flyvningskontrol-/ATC-graensefladeteknikker.

3.3 AERODYNAMIK OG AEROTERMODYNAMIK Maalsaetninger At fremme CFD-teknikker (CFD = stroemningsdynamiske beregninger), laminaer stroemningsteknologi, vaerktoejer til analyse af fremdriftsintegration og teknikker for analyse af turbomotorers aerotermodynamik.

Forskningsopgaver 3.3.1. At udvikle og udnytte nye og bedre CFD-vaerktoejer til stroemningsoploesning, efterbehandling og optimalisering af aerodynamisk design.

3.3.2. At udvikle bedre teknikker for kontrol med naturlig og hybrid laminaer stroemning.

3.3.3. At udvikle bedre forsoegsmetoder til undersoegelse af integrering af fremdriftssystemer.

3.3.4. At udvikle bedre teknikker for analyse af fremdriftssystemer med vingemonterede stroemningskanaler.

3.3.5. At udvikle bedre vaerktoejer til analyse af interaktionen mellem helikoptorrotor og fuselage.

3.3.6. At udvikle bedre vaerktoejer til analyse af aerodynamik i aksial- og radialkompressorer.

3.3.7. At udvikle bedre vaerktoejer til analyse af aerodynamik i turbiner.

3.3.8. At udvikle forbedrede turbulensmodeller (kun koncentreret grundforskning).

3.4. FLYTEKNISKE STRUKTURER OG FREMSTILLINGSTEKNOLOGIER Maalsaetninger At udvikle teknikker for fremstilling af store trykregulerede fuselagestrukturer af kompositmaterialer.

Forskningsopgaver 3.4.1. At udvikle designkoncepter for trykregulerede fuselagestrukturer af kompositmaterialer og/eller metallaminat.

3.5. AVIONIKTEKNOLOGIER Maalsaetninger At skabe nye eller bedre teknikker for design af staerkt integrerede flydatabehandlingssystem- og sensorsystemmoduler og for analyse af vekselvirkningen mellem menneske og maskine i cockpittet.

Forskningsopgaver 3.5.1. At udvikle teknikker for og vaerktoejer til integrering og vurdering af komplekse, flykritiske, fejltolerante avioniske systemer og udstyr.

3.5.2. At udvikle og evaluere nye og bedre teknikker til elektronisk og/eller optisk detektering og databehandling, herunder standardiseringsspoergsmaal.

3.5.3. At udvikle bedre teknikker og arkitektur til kritisk signalbehandling og datafusion i forbindelse med flyvning.

3.5.4.At udvikle avancerede cockpit-koncepter og dertil knyttede teknikker for optimalisering af vekselvirkningen mellem menneske og maskine.

3.5.5. At udvikle bedre teknikker for design og analyse af helikoptercockpittet og dets funktioner.

3.6. TEKNOLOGI VEDROERENDE MEKANIK, OVERHEAD-FUNKTIONER OG BETJENING Maalsaetninger At skabe nye eller bedre teknikker for design af flysystemets noegleudstyrskomponenter.

Forskningsopgaver 3.6.1. At udvikle og udnytte nye koncepter og modelleringsteknikker for montering af landingsstelfunktionen.

3.6.2.At udvikle teknikker til afisning og eller luftkonditionering af kabinen, som ikke anvender varm luft fra motorerne.

3.6.3At udvikle og udnytte avancerede teknikker til integrerede brandstoftilfoerselssystemer.

3.6.4. At udvikle avancerede teknikker for elektrisk drevne aktuatorer med integreret elektronisk informationsbehandling.

4.MAALRETTEDE FORSKNINGSAKTIONER Formaalet med de maalrettede forskningsaktioner er at sikre vaerditilvaekst ved at hjaelpe deltagerne i komplementaere projekter, som indebaerer forskellige af de teknologier, som programmet omfatter, med at samordne deres aktiviteter omkring et ganske bestemt formaal. Dette vil faa betydning for en raekke industrier, som repraesenterer brugere og producenter, heriblandt smaa og mellemstore virksomheder.

Projekternes videnskabelige og teknologiske indhold kommer til at bygge paa forskningsemnerne inden for programmets omraade 1 og 2, og potentielle emner vil blive offentliggjort sammen med de saedvanlige indkaldelser af forslag. Afhaengigt af de modtagne forslags kvalitet forventes det, at omkring fire maal vil blive udvalgt i foerste runde.

De maalrettede forskningsaktioner skal saa vidt muligt omfatte et bredt udsnit af industrivirksomhed i det omfang, det er foreneligt med de specifikke maal for den enkelte sektor. Aktionerne vil normalt falde ind under en af foelgende kategorier, idet Kommissionen dog - paa grundlag af de indkomne forslag - vil kunne foreslaa andre emner til denne aktionsform:

4.1Miljoevenlige teknologier a) De fremstillings- og materialeteknologier, der kraeves til maskiner - herunder koeretoejer, tog og skibe - med begraenset miljoepaavirkning, navnlig naar det gaelder forurening, affald, sikkerhed, stoej og materialeforbrug samt brugersikkerhed og brugbarhed. F & U kan derfor omfatte:

- avancerede designteknologier, som foerer til besparende levering - samleteknologier - genbrugsteknologier - materialeteknologier, som omfatter kompositmaterialesystemer med mulighed for forbedret ydeevne og stilfleksibilitet - produktionsteknologier til masseproduktion eller besparende portionsvis produktion, som opfylder de relevante krav til kvalitet, fleksibilitet og omkostninger - mekaniske og elektriske systemer samt avancerede bremsesystemer og - indre og ydre stoej- og vibrationsdaempning.

b) Det teknologiske grundlag for konstruktionsformer, som passer bedre til brugernes krav, naar det gaelder kontrollabelt arbejdsmiljoe og fleksibilitet, og som kan designes, konstrueres, vedligeholdes og genbruges sikkert og effektivt med den mindst mulige miljoepaavirkning. Forskningen kan omfatte:

- design-, materiale-, fremstillings- og konstruktionsteknikker - udvikling af specifikationer for praestationskrav - stimulerings- og beretningsmodeller til strukturdesign, nye materialers brugbarhed og holdbarhed - fleksibel fremstilling og fleksible samlesystemer samt reparationsteknologier.

4.2.Flexibel og ren produktion Teknologier med henblik paa reduceret miljoepaavirkning, stoerre fleksibilitet, effektivitet og noejagtighed samt forbedret kvalitet, produktivitet og hurtig reaktion i hvert led af produktfremstillingen, f.eks. tekstil-, beklaednings- og distributionskaeden. Forskningen kan omfatte:

- procesteknologier, herunder praecisionsmaskineri - materialeudvikling - automatisering - materialebehandling, herunder tilskaering og samling - kvalitetskontrol og - processtyring.

Teknologier til integrering af disse stadier, saaledes at produktionskaeden hurtigt og effektivt kan opfylde markedsbehov og miljoehensyn med sikrere og mindre forurenende processer og mindre spild, kan ogsaa komme paa tale.

III. GENNEMFOERELSE

Programmet vil blive gennemfoert ved hjaelp af forskningsprojekter, samordnede aktioner og ledsageforanstaltninger.

1.FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER OG SAMORDNEDE AKTIONER

Bortset fra ledsageforanstaltningerne vil forskningen blive gennemfoert ved hjaelp af kontrakter med omkostningsdeling og samordnede aktioner. Der er opstillet foelgende vejledende budget for disse aktiviteter i programmets loebetid: Raastoffer og genanvendelse - 80 mio. ECU; materialer - 228,8 mio. ECU; design og fremstilling - 301,5 mio. ECU; flyveteknisk forskning (tre aar) - 53 mio. ECU.

Faellesskabets finansielle bidrag til projekter med omkostningsdeling bliver normalt ikke over 50 % af de samlede omkostninger. Universiteter og andre forskningscentre, som deltager i projekter med omkostningsdeling, har for hvert projekt valget mellem at anmode om 50 % finansiering af de samlede udgifter eller 100 % finansiering af de tilkomne graenseomkostninger. Projekterne med omkostningsdeling omfatter foelgende typer aktioner:

- industriforskningsprojekter har en minimal stoerrelse paa mindst ti mandaar, deres samlede omkostninger skal vaere paa 1 til 5 mio. ECU inden for omraade 1 og 2 (i omraade 3 vil de typisk vaere paa 3 til 5 mio. ECU), og de straekker sig over et tidsrum paa ca. tre aar og omfatter mindst to industripartnere fra forskellige medlemsstater - koncentrerede grundforskningsprojekter, som er forskning i det tidligste industriled og kraever industriel godkendelse, har en stoerrelse paa mindst ti mandaar og 0,5 mio. ECU, og hoejst 1 mio. ECU, straekker sig over et tidsrum paa to til fire aar og omfatter mindst to organisationer fra forskellige medlemsstater - projekter, som i kraft af deres art, gennemfoerelsesmaade eller hastende karakter gaelder et emne, som er vigtigt for at styrke den europaeiske industris videnskabelige og teknologiske grundlag og dermed dens internationale konkurrencedygtighed, kan af Kommissionen betragtes som vaerende omfattet af undtagelsesproceduren i artikel 7 i beslutning 91/506/EOEF - samarbejdsforskning tager sigte paa en raekke virksomheder, navnlig smaa og mellemstore virksomheder, som ikke har egne forskningsanlaeg, og drejer sig om at loese faelles tekniske problemer. En eller flere udenforstaaende organisationer (forskningssammenslutninger, universiteter eller virksomheder) skal udpeges til at udfoere forskningen. Disse projekters samlede omkostninger er paa maksimalt 1 mio. ECU, og 50 % af forskningsomkostningerne vil blive afholdt i et tidsrum paa normalt ikke over to aar. Forslagene skal indsendes af de virksomheder, som skal deltage i planlaegning og styring af forskningen og ibrugtagning af dens resultater - samordnede aktioner bestaar i, at Kommissionen koordinerer forskningsaktiviteter, som medlemsstaterne udfoerer inden for saerlige omraader. De kan faa daekket indtil 100 % af samordningsudgifterne (rejser, workshops, publikationer), der normalt ikke maa overskride 0,4 mio. ECU i et tidsrum paa op til fire aar.

2.LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Ledsageforanstaltningens formaal er at forbedre programmets effektivitet ved navnlig at goere det mere tilgaengeligt og oege dets virkning. De bygger paa erfaringerne med BRITE/EURAM og programmet for raastoffer og genanvendelse. Mens programmet udfoeres, forventes der at opstaa nye ideer. Ledsageforanstaltningerne vil vaere en fortsat proces i hele programmets loebetid.

Arbejdet skal udfoeres ved hjaelp af:

- gennemfoerlighedstilskud paa 30 000 ECU eller 75 % af forskningsomkostningerne i loebet af ni maaneder til smaa og mellemstore virksomheder, hvis vigtigste aktivitet er fremstilling eller forarbejdning, for at fastlaa, om en ny anordning, et nyt koncept eller en ny proces kan anvendes. Det overordnede maal er at goere det lettere for smaa og mellemstore virksomheder at deltage i samarbejdsforskning - tvaerfaglig specialuddannelse, herunder uddannelse i tilknytning til projekterne, ikke mindst for at skabe forbindelse mellem forskningsaktiviteterne og andre industrielle funktioner med sigte paa udnyttelse, formidling af resultater, kodekser og standarder, industriel ejendomsret osv.; specialkurser af hensyn til den uddannelse, som kraeves for at kunne udnytte de udviklede teknologier effektivt, samt forskningsstipendier med sigte paa programmets tekniske omraader - seminarer, workshops og videnskabelige konferencer - moeder i ad hoc-ekspertgrupper (vedroerende f.eks. udarbejdelse af normer og standarder, materialedatabaser, nye teknologier, fastlaeggelse af forskningsprioriteter) - studiekontrakter - et system for informationsudveksling - fremme af resultatudnyttelse - en uafhaengig vurdering af programmets videnskabelige og stratetiske aspekter.

Det vejledende budget for disse ledsageforanstaltninger er paa 20 mio. ECU, og mindst 2 % af programmets samlede budget er afsat til uddannelsesaktiviteter.

Tidsplan Foelgende tabel er en tidsplan for aktiviteterne med vejledende budget for kontrakterne.

>TABELPOSITION>