31982R0948

*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 948/82

af 26. april 1982

om aendring af forordning (EOEF) nr. 65/82 om gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende overfoerelse af sukker til det foelgende produktionsaar

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 606/82 (2), saerlig artikel 27, stk. 3, artikel 30, stk. 5, og artikel 32, stk. 3, og

ud fra foelgende betragtninger:

ved aendring af artikel 27 i forordning (EOEF) nr. 1785/81 er det blevet bestemt, at begyndelsen af oplagringsperioden for sukker, der overfoeres til det foelgende produktionsaar, kan variere i forhold til det tidspunkt, hvor det paagaeldende sukker er fremstillet; Kommissionens forordning (EOEF) nr. 65/82 (3), boer aendres i overensstemmelse hermed;

artikel 27, stk. 3", i forordning (EOEF) nr. 1785/81 giver mulighed for at indfoere en graense for de maengder sukker, der kan overfoeres; der boer fastsaettes en saadan graense fra produktionsaaret 1982/83, idet indfoerelsen af denne graense ikke udelukker en revision heraf under hensyn til den regulerende virkning, som ordningen skal have paa markedet; for at lette overgangen fra en ubegraenset ordning til en mere restriktiv ordning boer der fastsaettes en overgangsforanstaltning for overfoerelserne fra produktionsaaret 1982/83 til produktionsaaret 1983/84;

da der kan opstaa tilfaelde af force majeure for overfoert sukker, boer bestemmelserne herom aendres til- svarende;

Forvaltningskomiteen for Sukker har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 65/82 foretages foelgende aendringer:

1. Artikel 2 affattes saaledes:

»Artikel 2

1. En virksomhed kan kun beslutte at overfoere sukker, for hvilket den paagaeldende medlemsstat har konstateret, at det er fremstillet som B-sukker eller C-sukker.

Virksomhedens beslutning kan hoejst omfatte 20 % af dens A-kvota, der gaelder i det produktionsaar, i hvilket det paagaeldende sukker er blevet fremstillet.

Virksomheder, som i produktionsaaret 1981/82 har besluttet at overfoere en maengde, der er stoerre end den i andet afsnit naevnte maksimale maengde, til produktionsaaret 1982/83, kan dog beslutte til produktionsaaret 1983/84 at overfoere en maksimumsmaengde, der er lig med naevnte maengde.

Det i artikel 27, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1785/81, omhandlede tidsrum for oplagring af det paagaeldende sukker begynder paa den dato, der af virksomheden er meddelt medlemsstaten, hvis denne har konstateret, at produktionen af dette sukker er blevet gennemfoert inden denne dato.

2. Med hensyn til den i stk. 1 omhandlede konstatering skal medlemsstaten:

a) beregne summen af de maengder sukker, der allerede er overfoert fra det foregaaende produktionsaar, og de maengder sukker, der er fremstillet i det loebende produktionsaar indtil datoen for beslutningen om den paagaeldende overfoerelse, og

b) fra den i litra a) omhandlede sum fradrage de maengder C-sukker, der i givet fald er udfoert inden datoen for den paagaeldende beslutning om overfoerelse, samt de maengder, der i givet fald er omfattet af beslutninger om overfoerelse i det loebende produktionsaar.

3. De maengder sukker, der overfoeres, anses for at vaere de foerst fremstillede maengder A-sukker i det produktionsaar, hvortil der er overfoert.

4. Naar en medlemsstat goer brug af artikel 2, stk. 6, i Raadets forordning (EOEF) nr. 193/82 (1), kan den med henblik paa at naa det i naevnte stykke fastsatte maal bestemme, at den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede maksimumsmaengde ikke gaelder for sukkerproduktionsvirksomheden i det eller de produktionsaar, for hvilke en del af virksomhedens kvotaer er blevet tildelt en eller flere andre sukkerproduktionsvirksomheder.

Saafremt en sukkerproduktionsvirksomhed, hvis kvotaer delvis er blevet tildelt en eller flere andre sukkerproduktionsvirksomheder med virkning fra et produktionsaar, der er fastlagt i henhold til artikel 2, stk. 6, i forordning (EOEF) nr. 193/82, inden denne tildeling havde besluttet at overfoere en maengde sukker til det paagaeldende produktionsaar, betragtes en saadan overfoerelse som besluttet af den eller de sukkerproduktionsvirksomheder, der nyder godt af kvotatildelingen, og i forhold til de tildelte kvotamaengder.

(1) EFT nr. L 21 af 29. 1. 1982, s. 1.«.

2. Artikel 3 affattes saaledes:

»Artikel 3

1. Uden at dette i oevrigt beroerer stk. 3, betales de forarbejdede roer, som svarer til de overfoerte maengder sukker, af virksomheden med en pris svarende mindst til den minimumspris for A-roer, der gaelder paa den sidste dag i den obligatoriske oplagringsperiode for den paagaeldende overfoerte maengde sukker. Denne pris justeres med tillaeg eller fradrag afhaengigt af forskellen i forhold til standardkvaliteten.

2. Saafremt en virksomhed, som har truffet beslutning om overfoerelse, for de sukkerroer, der forarbejdes til overfoert sukker, ikke har foretaget en foreloebig betaling svarende til minimumsprisen for A-roer i det produktionsaar, de er produceret, er denne virksomhed forpligtet til at lade sukkerroedyrkeren faa del i refusionen af lageromkostningerne for det i artikel 27 i forordning (EOEF) nr. 1785/81 omhandlede tidsrum.

Ved denne deling tages der hensyn til:

a) den andel af finansieringsomkostningerne, der laegges til grund ved fastsaettelsen af det refusionsbeloeb for lageromkostningerne, som omhandles i artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 1785/81,

b) den i artikel 29, stk. 2, i naevnte forordning omhandlede procentsats,

c) det i artikel 4, stk. 2, i naevnte forordning omhandlede udbytte.

3. Stk. 1 kan fraviges ved en brancheaftale med den paagaeldende medlemsstats godkendelse.

Ved anvendelse af artikel 30, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 1785/81 kan fravigelsen af stk. 1 dog ikke medfoere, at den enkelte roedyrkers samlede indtaegt bliver mindre end ved anvendelse af artikel 6 og 32 i naevnte forordning.«.

3. Artikel 4 affattes saaledes:

»Artikel 4

Den i artikel 27, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1785/81 omhandlede meddelelse omfatter:

a) en erklaering fra den paagaeldende virksomhed om, at det sukker, der overfoeres, er B-sukker eller C-sukker, og indeholdende en oplagringsforpligtelse som omhandlet i naevnte artikel 27 for det tidsrum, der begynder paa den i litra c) naevnte dato,

b) den maengde B-sukker eller C-sukker, der overfoeres, udtrykt i hvidt sukker,

c) datoen for den obligatoriske oplagringstids begyndelse,

d) de fornoedne oplysninger med henblik paa den i artikel 2 i naervaerende forordning omhandlede konstatering.

Medlemsstaterne kan kraeve supplerende oplysninger.«.

4. I artikel 5, stk. 2, indsaettes som andet afsnit:

»Naar den paagaeldende medlemsstat har anerkendt et tilfaelde af force majeure, anses de overfoerte maengder B-sukker eller C-sukker, der er oedelagt eller beskadiget, og som ikke kan genanvendes, for ikke at vaere overfoert, hvis den paagaeldende virksomhed anmoder herom. For C-sukker, som under saadanne omstaendigheder ikke overfoeres, kraever medlemsstaten tilbagebetaling af de beloeb, der allerede er udbetalt som refusion af lageromkostninger.«.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1982. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 26. april 1982.

Paa Kommissionens vegne

Poul DALSAGER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(2) EFT nr. L 74 af 18. 3. 1982, s. 1.

(3) EFT nr. L 9 af 14. 1. 1982, s. 14.