31979L0113

++++

RAADETS DIREKTIV

af 19 . december 1978

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om bestemmelse af stoejemissionen fra entreprenoermateriel

( 79/113/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I medlemsstaterne er der praeceptive bestemmelser om de tilladte stoejniveauer for entreprenoermateriel og om metoderne til maaling af disse stoejniveauer , og disse er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat , hvilket haemmer samhandelen med entreprenoermateriel ; det er derfor noedvendigt at foretage en indbyrdes tilnaermelse af disse bestemmelser ;

der boer foretages en indbyrdes tilnaermelse af forskrifterne vedroerende bestemmelse af den stoejemission , som entreprenoermateriel skal overholde for at kunne importeres og markedsfoeres frit -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

1 . Dette direktiv finder anvendelse paa entreprenoermateriel og -udstyr , som defineres i stk . 2 , og for hvilke der vil blive givet detaljerede forskrifter i saerdirektiver .

2 . Ved entreprenoermateriel og -udstyr forstaas i henhold til dette direktiv materiel , udstyr , anlaeg og vaerktoej og komponenter og dele til disse , som er konstruktivt bestemt til at virke ved entrepriser uden at vaere i foerste raekke konstrueret til transport af varer eller personer , og for hvilke stoejemissionerne skal bestemmes .

3 . Landbrugs - og skovbrugstraktorer saavel som redskaber til disse omfattes ikke af dette direktivs anvendelsesomraade .

Artikel 2

Saafremt et saerdirektiv foreskriver , at stoejemissionen for det i artikel 1 omtalte materiel skal bestemmes , skal denne emission bestemmes i overensstemmelse med forskrifterne i bilaget .

Artikel 3

De aendringer , som er noedvendige for at tilpasse bilagets forskrifter til den tekniske udvikling , vedtages i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 5 .

Artikel 4

1 . Der nedsaettes et udvalg for tilpasning af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for handel med entreprenoermateriel til den tekniske udvikling , i det foelgende benaevnt " udvalget " , bestaaende af repraesentanter for medlemsstaterne og med en repraesentant for Kommissionen som formand .

2 . Udvalget fastsaetter selv sin forretningsorden .

Artikel 5

1 . Saafremt der henvises til den fremgangsmaade , der er fastsat i denne artikel , indbringer formanden sagen for udvalget , enten paa eget initiativ eller paa begaering af en medlemsstats repraesentant .

2 . Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger , der skal traeffes . Udvalget afgiver en udtalelse om disse foranstaltninger inden for en frist , som formanden kan fastsaette under hensyn til , hvor meget det forelagte spoergsmaal haster . Udtalelsen vedtages med et flertal af 41 stemmer , idet medlemsstaternes stemmer tildeles vaegt i henhold til traktatens artikel 148 , stk . 2 ; formanden deltager ikke i afstemningen .

3 . a ) Kommissionen traeffer de paataenkte foranstaltninger , naar disse er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse .

b ) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse , eller har udvalget ikke taget stilling hertil , fremsaetter Kommissionen snarest over for Raadet forslag om , hvilke foranstaltninger der boer traeffes . Raadet traeffer beslutning med kvalificeret flertal .

c ) Har Raadet ikke inden udloebet af en frist paa 3 maaneder , efter at forslaget er sendt til det , truffet nogen beslutning , gennemfoeres de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden atten maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de nationale retsforskrifter , som de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 19 . december 1978 .

Paa Raadets vegne

G . BAUM

Formand

( 1 ) EFT nr . C 76 af 7 . 4 . 1975 , s . 37 .

( 2 ) EFT nr . C 263 af 17 . 11 . 1975 , s . 42 .

BILAG

FREMGANGSMAADE VED BESTEMMELSE AF LUFTBAAREN STOEJ FRA MASKINER , DER ANVENDES I FRI LUFT

1 . FORMAAL

Denne maalemetode er beregnet til at bestemme stoejemissionen fra maskiner , maskindele eller installationer til udendoers brug . Maskinerne , maskindelene eller anlaeggene benaevnes stoejkilder i dette bilag .

Denne metode fastlaegger forskellige akustiske kriterier , der kan laegges til grund for karakterisering af en stoejkilde og den maade , hvorpaa disse fastsaettes .

De ved denne metode registrerede vaerdier udgoer de grundlaeggende data for kontrol af maskinernes stoejniveaus overensstemmelse med forskrifterne og for indretningen af arbejdspladser med henblik paa beskyttelse mod stoejgener . Medmindre andet er angivet , er tolerancen indbefattet i de registrerede vaerdier .

Denne maalemetode finder anvendelse , for saa vidt der ikke i saerdirektiver findes andre eller supplerende bestemmelser , der tager hensyn til visse maskintypers saerlige egenskaber .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

2.1 . Stoejtype

Denne metode finder anvendelse paa enhver stoejtype fra stoejkilder , der normalt anvendes udendoers .

2.2 . Stoejkildens dimensioner

Denne metode finder anvendelse paa stoejkilder af alle dimensioner , med mindre andet er bestemt i saerdirektiver .

3 . DEFINITION

3.1 . Lydtrykniveau LpA

Lydtrykniveauet LpA faas ved at anvende vaegtningen A paa lydtrykniveauet L p .

En stoejs lydtrykniveau L p er defineret ved :

L p = 20 log10 P/P o

hvor :

p er lydtrykkets effektive vaerdi , maalt paa et bestemt sted og udtrykt i pascal , og

P o er det effektive referencelydtryk svarende til 20 m pascal .

Vaerdien af det A-vejede lydtrykniveau L p A opnaas ved at anvende vaegtningen A i kaeden af maaleapparater .

3.2 . Maaleflade

Maalefladen for areal S er en taenkt flade , som omslutter stoejkilden , og hvorpaa maalepunkterne er anbragt ( se punkt 6.4 ) .

3.3 . Overfladelydtrykniveau L pAm

Overfladelydtrykniveauet L pAm er det niveau , der er beregnet efter den i punkt 8.4 beskrevne metode , for den kvadratiske middelvaerdi for lydtrykkene maalt paa maalefladen .

3.4 . Lydeffektniveau L WA

Lydeffektniveauet L WA faas ved at anvende vaegtningen A paa lydeffektniveauet L W .

En stoejkildes lydeffektniveau L W , i decibel , er defineret ved :

L W = 10 log10 W/W o

hvor :

W er den af stoejkilden udsendte samlede lydeffekt , udtrykt i Watt , og

W er referencelydeffekten , svarende til 10 -12 W .

Vaerdien L WA af det A-vejede lydeffektniveau , udtrykt i decibel , faas ved at anvende vaegtningen A i kaeden af maaleapparater .

3.5 . Graensevaerdi for lydeffektniveauet L WA1

Graensevaerdien for det A-vejede lydeffektniveau , udtrykt i dB , er den i saerdirektiverne foreskrevne vaerdi , som vil blive benaevnt L WA1

3.6 . Direktivitetsindeks ( Di )

Det direktivitetsindeks , udtrykt i dB , der skal anvendes ifoelge denne metode , defineres ved formlen :

Di = L pAmax - L pAm + 3

hvor :

L pAmax er det hoejeste af lydeffektniveauerne ved maalepunkterne ( se punkt 6.4.2 ) , beregnet i overensstemmelse med punkt 8.1.1 og korrigeret efter de i punkt 8.6.1 , 8.6.3 og 8.6.4 opstillede almindelige principper ,

L pAm er overfladelydtrykniveauet fastsat i overensstemmelse med punkt 8.4 , og

3 er et tillaeg ifoelge traditionelle normer .

Til bestemmelse af vaerdierne af L pAmax og L pAm maa kun de foreskrevne maalepunkter tages i betragtning .

3.7 . Fremmedstoej

Ved fremmedstoej forstaas baggrundsstoej og parasitisk stoej .

3.7.1 . Baggrundsstoej

Ved baggrundsstoej forstaas al stoej paa maalepunkterne , der ikke frembringes af stoejkilden .

3.7.2 . Parasitisk stoej

Ved parasitisk stoej forstaas al stoej paa maalepunkterne , der frembringes af stoejkilden , men ikke udsendes direkte af denne .

4 . KRITERIER , DER SKAL BENYTTES TIL AT UDTRYKKE RESULTATERNE

4.1 . Stoejkriterier for omgivelserne

Stoejkriterier for en stoejkildes omgivelser udtrykkes :

- enten ved stoejkildens lydeffektniveau L WA ,

- eller ved stoejkildens lydeffektniveau L WA , suppleret med direktivitetsindekset ( Di ) . Saafremt det beregnede lydeffektniveau L WA er lavere end den med en i saerdirektivet angiven vaerdi tilladte graensevaerdi for lydeffektniveauet L WA1 , anfoeres direktivitetsindekset ( Di ) dog kun til underretning .

4.2 . Stoejkriterium paa arbejdsstedet

Stoejkriteriet paa arbejdsstedet udtrykkes principielt i lydtrykniveau L pA .

5 . MAALEAPPARATUR

5.1 . Almindelige bemaerkninger

Maaleapparaterne skal vaere indrettet til at maale middelkvadratvaerdien af det A-vejede lydtrykniveau . Middelkvadratniveauet over tid for et maalepunkt opnaas enten direkte ved aflaesning paa apparatet eller ved hjaelp af beregningen ifoelge punkt 11 .

5.2 . Maaleinstrumenter

For at opfylde ovennaevnte betingelse kan anvendes :

a ) en stoejmaaler , som opfylder betingelserne i IEC publikation 179 , anden udgave 1973 . Indstillingen " langsom " ( " slow " ) anvendes ;

b ) en integrator , der foretager en analog eller digital integration af signalet , oploeftet til anden potens , inden for et givet tidsinterval .

Bemaerkning :

Hvis man til en maaling anvender andre instrumenter end praecisionsstoejmaaleren eller instrumentkombinationer , saasom integratorer , skal alle specifikationerne opfylde de tilsvarende krav i IEC publikation 179 , anden udgave 1973 .

5.3 . Mikrofon og det hermed forbundne kabel

Der benyttes en mikrofon med tilhoerende kabel , som er i overensstemmelse med IEC publikation 179 , anden udgave 1973 , og som er justeret for maalinger i det fri .

5.4 . Filternetvaerk

Der anvendes et A-filternetvaerk , der er i overensstemmelse med specificationerne i IEC publikation 179 , anden udgave 1973 .

5.5 . Kontrol af maaleapparatur

5.5.1 . Inden afproevningerne skal der med en standardstoejkilde , hvis praecision er mindst 0,5 dB ( for eksempel en pistofon ) , foretages en kontrol af det samlede apparaturs lydkvalitet ( maaleinstrumenter , herunder mikrofon og kabel ) ; apparatet skal kontrolleres igen umiddelbart efter hver serie maalinger .

5.5.2 . Disse kontrolafproevninger paa stedet skal suppleres mindst en gang om aaret med mere omfattende justering i et specielt dertil udstyret laboratorium .

6 . MAALEFORHOLD

Alle de naermere enkeltheder for saa vidt angaar forholdene i forbindelse med installering , funktion og anvendelse af hver stoejkilde specificeres i bilagene til saerdirektiverne .

De almindelige anvisninger gives i punkt 6.1-6.4 .

6.1 . Maalingens genstand

Den stoejkilde , der skal afproeves , skal defineres noejagtigt med det udstyr saasom hjaelpeudstyr , kraftanlaeg , osv . , der er en integrerende del af den .

De stoejkilder , der er forsynet med udskiftelige dele saasom forskelligt udstyr til saerlige opgaver , skal maales i det mindste med hovedudstyret . Resultatet af maalingen gaelder kun for den afproevede kombination .

Det vil om fornoedent i saerdirektiver ogsaa blive angivet , hvorledes eventuelle dele , som ikke i egentlig forstand er bestanddele af maskinen ( separate redskaber osv . ) , men som er absolut noedvendige , for at maskinen kan fungere , skal tages i betragtning ved maalingen .

6.2 . Stoejkildens funktion under afproevningerne

For at skabe forhold , som kan reproduceres , og for at kunne beregne de stoejemmissionsvaerdier , der er karakteristiske for stoejkilden , skal de vilkaar , under hvilke stoejkilden skal fungere , angives noejagtigt i saerdirektiverne , og disse forskrifter skal overholdes ved afproevningen .

Afproevningerne omfatter i princippet :

6.2.1 . En afproevning af stoejkilden i ubelastet stand ved nominel motorhastighed , men uden brug af redskaber eller bevaegelsesorganer .

6.2.2 . Afproevninger under belastning

I dette tilfaelde svarer de foreskrevne funktionsvilkaar enten til maskinens virkelige arbejdsmaade eller til en vedtagen arbejdsmaade , som principielt frembringer effekter og spaendinger , der svarer til dem , der fremkommer under det virkelige arbejde . Afproevningen skal ske under stabile driftsforhold , eller der skal foretages en bestemt regelmaessig gennemfoerelse af de forskellige processer . Driftsvilkaarene for hver stoejkilde angives i bilagene til de tilsvarende saerdirektiver .

6.3 . Afproevningsstedet

Stoejkilden anbringes i overensstemmelse med sin reelle funktionsmaade i et fri-felt og , med mindre andet er foreskrevet , paa en reflekterende flade og paa et sted , hvor fremmedstoej er tilstraekkelig svag ( se punkt 8.6 ) .

Naar en afproevning , der er fastsat i et saerdirektiv , noedvendiggoer brug af en ikkereflekterende overflade ( f.eks . en graesklaedt overflade ) , skal overfladens egenskaber praeciseres deri .

Afproevningsomgivelserne skal vaere fri for reflekterende genstande , der kan faa indflydelse paa afproevningsresultaterne .

Hvis der anvendes en referencestoejkilde , skal den have de saerlige minimale kendetegn , der er specificeret i den internationale ISO-norm , 3741 , bilag B , udgave af 15 . juli 1975 .

6.4 . Maaleflade , maaleafstand , placering og antal maalepunkter

6.4.1 . Maaleflade , maaleafstand

Maalefladen er en taenkt flade , der omslutter stoejkilden ; den afgraenses af den overflade , hvorpaa maskinen staar . Den kan ligeledes vaere afgraenset af flere flader ( fig . 1 ) . Den skal vaere af enkel geometrisk form , helst en flade , der afgraenses af en halvkugle eller et rektangulaert parallelepipedum . Stoejkilden anbringes i centrum af grundfladen ( fig . 2 og 3 ) .

Principielt boer en stor maaleafstand vaelges .

Saafremt halvkuglen benyttes , er dette gjort , naar afstanden mellem halvkuglen og maskinens kontur ikke er mindre end 2 gange stoejkildens stoerste dimension ( laengde , bredde , hoejde ) .

Hvis ingen dimension af den stoejkilde , der skal afproeves , overstiger 4 m , skal maalefladen helst vaere en halvkugle med en radius paa 10 m . Hvis ingen af dimensionerne overstiger 1,5 m , skal maalefladen helst vaere en halvkugle med en radius paa 4 m .

I tilfaelde af meget store stoejkilder opstaar der praktiske vanskeligheder med hensyn til gennemfoerelsen af afproevningerne . Parallelepipedet som maaleflade kan i saa fald frembyde visse praktiske fordele .

Naar saerlige maaleflader er definerede i bilag til saerdirektiver , kan kun disse tages i betragtning .

Bemaerkninger :

a ) Stoejkildens fremspringende dele , som ikke i vaesentlig grad bidrager til lydemissionen , tages ikke i betragtning ved bestemmelse af stoejkildens dimensioner .

b ) For stoejkilder , hvor den stoerste af de tre dimensioner ( laengde , bredde , hoejde ) er stoerre end den halve maaleafstand , er der stoerre usikkerhed med hensyn til maaleresultaterne . Denne usikkerhed kan reduceres ved at forhoeje antallet af maalepunkter . Hvis afstanden mellem 2 nabo-maalepunkter er mindre end maaleafstanden , kan maalepraecisionen sammenlignes med den , der opnaas med halvkuglen som beskrevet ovenfor .

6.4.2 . Maalepunkternes placering og antal

6.4.2.1 . Almindelige bemaerkninger

Saafremt stoejkilden med hensyn til form eller funktionsmaade ( drift ) , har en saerlig fremtraedende stoejudsendelsesretning , fordeles maalepunkterne ifoelge et koordinatsystem , der opstilles med henblik herpaa . Koordinatsystemets begyndelsespunkt skal om muligt falde sammen med projektionen af stoejkildens geometriske centrum paa afproevningsarealet .

6.4.2.2 . Maalepunkternes anbringelse , saafremt der benyttes en halvkugle med radius r

Saafremt der benyttes en halvkugle , skal der i princippet vaere tolv maalepunkter , som har foelgende koordinater ( fig . 2 ) :

x = ( x/r ) r ,

y = ( y/r ) r ,

z = ( z/r ) r .

For x/r , y/r , z/r og z tages de vaerdier som er indsat i foelgende tabel I :

TABEL I

* x/r * y/r * z/r * z *

1 * 1 * 0 * - * 1,5 m *

2 * 0,7 * 0,7 * - * 1,5 m *

3 * 0 * 1 * - * 1,5 m *

4 * - 0,7 * 0,7 * - * 1,5 m *

5 * - 1 * 0 * - * 1,5 m *

6 * - 0,7 * - 0,7 * - * 1,5 m *

7 * 0 * - 1 * - * 1,5 m *

8 * 0,7 * - 0,7 * - * 1,5 m *

9 * 0,65 * 0,27 * 0,71 * - *

10 * - 0,27 * 0,65 * 0,71 * - *

11 * - 0,65 * - 0,27 * 0,71 * - *

12 * 0,27 * - 0,65 * 0,71 * - *

6.4.2.3 . Maalepunkternes anbringelse paa et parallelepipedum

Hvis maalefladen er paa et parallelepipedum , ligger maalepunkterne f.eks . som vist i fig . 3 . Antallet af maalepunkter og deres placering afhaenger af stoejkildens stoerrelse . Der skal dog vaere mindst et maalepunkt i centrum af hver af fladerne ( i almindelighed 4 sideflader og 1 overflade ) og i hver af de 4 vinkler af parallelepipedets overflade . Endvidere skal der tages hensyn til bemaerkning b ) under punkt 6.4.1 .

Bemaerkning vedroerende punkt 6.4.2.2 og 6.4.2.3 :

I saerdirektiverne kan der foreskrives en anden placering og et andet antal maalepunkter .

6.5 . Maalinger paa arbejdsstedet

Hvis maskinens drift kraever tilstedevaerelsen af personale ( for eksempel foereren ) , skal der foretages yderligere afproevninger paa arbejdsstedet .

De naermere forskrifter herfor gives andetsteds .

7 . UDFOERELSE AF MAALINGERNE

7.1 . Maaling af afproevningsstedets akustiske egenskaber

Inden maalingen udfoeres , boer afproevningsstedets miljoeforhold efterproeves . Foelgende faktorer skal kontrolleres :

a ) fremmedstoej ,

b ) vindens indflydelse ,

c ) driftsforhold : f.eks . vibrationer , temperatur , relativ luftfugtighed , barometertryk ,

d ) afproevningsarealets akustiske egenskaber ,

e ) tilbagekastninger paa genstande , der befinder sig paa afproevningsstedet , og som vil kunne aendre resultaterne af lydmaalingerne .

7.1.1 . Fremmedstoej

I bilagene til saerdirektiverne beskrives den fremmedstoej , der skal tages i betragtning .

a ) Maaling af baggrundsstoej

Baggrundsstoejen maales paa maalepunkterne ( se punkt 6.4.2 ) , medens stoejkilden ikke er igang ( uden stoejemission ) ( se den i punkt 7.2 beskrevne metode ) .

b ) Maaling af parasitisk stoej

Den parasitiske stoej maales paa maalepunkterne ( se punkt 6.4.2 ) eventuelt efter afskaermning af den stoejkilde , der skal afproeves ( se den i punkt 7.2 beskrevne metode ) .

Bemaerkning :

For saadanne skaerme er en overfladevaegt paa 25 kg/m2 i reglen tilstraekkelig . De skal helst goeres absorberende paa den side , der vender mod den stoejkilde , der skal afproeves .

7.1.2 . Vindstyrke og -retning

Vindstyrken og -retningen skal bestemmes i et punkt beliggende over afproevningsarealet . Der skal tages hensyn til bestemmelserne i punkt 8.6.4 .

7.1.3 . Maaling af temperatur , relativ luftfugtighed , barometertryk og andre forstyrrende elementer

Kun de forstyrrende elementer , der vil kunne have indflydelse paa lydmaalingerne , skal maales ( se punkt 8.6.3 ) .

7.1.4 . Maaling af afproevningsarealets akustiske egenskaber

Afproevningsarealets akustiske egenskaber kan bestemmen ved hjaelp af den i punkt 8.6.2 definerede miljoekonstant C .

Den fremgangsmaade , der skal anvendes til at bestemme vaerdien C , der er defineret i punkt 8.6.2 , vil blive givet andetsteds . Denne konstant goer det ogsaa muligt at bestemme , om en delvis reflekterende overflade med fuldt udbytte kan anvendes som afproevningsareal .

7.1.5 . Tilstedevaerelsen af reflekterende genstande

En visuel kontrol er i reglen tilstraekkelig for at sikre sig , at bestemmelserne i punkt 6.3 , tredje afsnit , overholdes . Det areal , der skal kontrolleres , er defineret i saerdirektiverne .

7.2 . Maaling af lydtrykniveauet L pA

Til maaling af lydtrykniveauet L pA anvendes et instrument som omhandlet i pkt . 5.2 . Lydtrykniveauet L pA paa et givet maalepunkt svarer til lydtrykkenes kvadratiske middelvaerdi over tid . Hvis der anvendes en stoejmaaler , foretages der paa dette punkt en raekke aflaesninger , hvis tidsmaessige gennemsnit udregnes ifoelge angivelserne i punkt 11 .

Maaletiden skal i princippet vaere mindst 15 sek . paa hvert maalepunkt . I tilfaelde af en arbejdsgang , der aendres periodisk , skal maalingen principielt straekke sig over mindst tre fulde arbejdsgange . Hvis der anvendes en integratorstoejmaaler , skal integrationstiden vaere lig med maaletiden .

7.3 . Paavisning af arten af den af stoejkilden fremkaldte stoej

Af hensyn til miljoebeskyttelse er det nyttigt at kende arten af den udsendte stoej med henblik paa at vurdere stoejgenerne . Det er derfor noedvendigt at fastlaegge en metode til at beskrive impulsstoej og rene stoejtoner .

7.3.1 . Paavisning af impulsstoej

En sammenligning af angivelserne paa en praecisionsstoejmaaler med " langsom " reaktion med angivelserne paa en praecisionsimpulsstoejmaaler i position " impuls " ( IEC publikation 179 A/1973 ) goer det muligt at fastlaegge , om stoejen er af impulskarakter . Til angivelse af stoejens impulskarakter tages ifoelge denne metode forskellen mellem lydtrykniveauerne , hvis kvadratiske middelvaerdier over tid er beregnet , og som maales med stoejmaaleren , dels i position " langsom " , dels i position " impuls " . Det lydtrykniveau , der maales i positionen " impuls " , benaevnes " impulsniveau for lydtryk " .

Disse maalinger foretages paa et af maalepunkterne paa maalefladen .

En stoej kaldes impulsstoej , hvis forskellen mellem de ovennaevnte to niveauer er mindst 4 dB .

7.3.2 . Paavisning af stoej med rene stoejtoner

( Dette punkt 7.3.2 er ved at blive aendret under hensyntagen til den tekniske udvikling , og den endelige tekst vil blive indsat efter fremgangsmaaden i Udvalget for tilpasning til de tekniske Fremskridt ) .

8 . UDNYTTELSE AF RESULTATERNE

8.1 . Beregning af de gennemsnitlige niveauer

8.1.1 . Det gennemsnitlige niveau i et maalepunkt

De vaerdier , der foelger af de under punkt 7.2 omtalte maalinger , er de kvadratiske tidsgennemsnit .

8.1.2 . Det gennemsnitlige niveau paa maalefladen

Ud fra de vaerdier , der er opstillet ifoelge den i punkt 8.1.1 beskrevne metode , beregnes det niveau , der svarer til det kvadratiske rumgennemsnit for lydtrykkene fra samtlige maalepunkter .

8.2 . Beregning af fremmedstoejens gennemsnitlige niveau

Fremmedstoejens gennemsnitlige niveau paa maalefladen fremkommer ved at anvende den i punkt 8.1.2 beskrevne metode paa niveauerne for fremmedstoej bestemt paa de forskellige maalepunkter .

Fremmedstoejens niveau paa et maalepunkt er lig med niveauet for kvadratsummen af de lydtryk , der skyldes henholdsvis baggrundsstoej og parasitisk stoej paa dette punkt .

8.3 . Beregning af maalefladens areal S

Saafremt der benyttes en halvkugle , er maalefladens areal S udtrykt i m2 lig med :

S = 2 pi r2

hvor r = halvkuglens radius i m .

Saafremt der benyttes et parallelepipedum , er maalefladens areal S udtrykt i m2 lig med :

S = 4 ( ab + bc + ca )

hvor :

2 a = 2 d + 1 maalefladens laengde i m ,

2 b = 2 d + e maalefladens bredde i m ,

c = d + h maalefladens hoejde i m ,

d = afstand mellem maalefladen og stoejkilden , i m ,

l = stoejkildens laengde i m ,

e = stoejkildens bredde i m ,

h = stoejkildens hoejde i m .

Maalefladens areal behoever kun beregnes tilnaermelsesvis . Det skal bemaerkes , at en fejl paa mere aller mindre 20 % ved maalingen heraf medfoerer en afvigelse paa mere aller mindre 1 dB i udtrykket ( overfladeniveau ) :

10 log10 S/S o

8.4 . Beregning af overfladelydtrykniveauet L pAm

Overfladelydtrykniveauet er det , som beregnes i overensstemmelse med den i punkt 8.1.2 beskrevne metode og derefter korrigeres som angivet i punkt 8.6.1 , 8.6.3 og 8.6.4 .

8.5 . Beregning af lydeffektniveauet L WA

Stoejkildens lydeffektniveau L WA beregnes ved hjaelp af foelgende formel :

L WA = L pAm + 10 log10 S/S o + K2

hvor :

L WA = lydeffektniveauet for den afproevede kilde udtrykt i dB ( se punkt 3.4 ) ,

L pAm = overfladelydtrykniveauet udtrykt i dB , saaledes som defineret i punkt 3.3 ,

S = maalefladens areal i m2 ifoelge den i punkt 8.3 beskrevne metode ,

S o = referenceareal ( 1 m2 ) ,

K2 = korrektionsfaktor vedroerende afproevningsarealet , udtrykt i dB , svarende til nul , medmindre den under hensyntagen til bestemmelserne i punkt 8.6.2 sammenholdt med bestemmelserne i saerdirektiverne skal svare til C .

Bemaerkning ( se punkt 6.4.1 ) :

Hvis r = 4 m faas 10 log10 S/S o = 20 dB ,

hvis r = 10 m faas 10 log10 S/S o = 28 dB .

8.6 . Korrektioner , der skal foretages i maalingerne

8.6.1 . Fremmedstoej

Det gennemsnitlige lydtrykniveau paa maalefladen , der beregnes i foelge den i punkt 8.1 beskrevne metode , skal eventuelt korrigeres for at tage hensyn til den fremmedstoej , der er beregnet i overensstemmelse med den i punkt 8.2 beskrevne metode . Korrektionen K 1 , i dB , der skal fratraekkes det gennemsnitlige lydtrykniveau paa maalefladen , er anfoert i tabel 2 .

TABEL 2

Forskel ( i dB ) mellem lydtrykniveauet , beregnet med stoejkilden i gang , og fremmedstoejens lydtrykniveau alene * Korrektion K1 i dB *

mindre end 6 * ingen gyldig maaling *

6 * 1,0 *

7 * 1,0 *

8 * 1,0 *

9 * 0,5 *

10 * 0,5 *

over 10 * ingen korrektion *

8.6.2 . Afproevningsarealets akustiske egenskaber

Konstanten C , der giver afproevningsarealets akustiske egenskaber , faas ved formlen :

C = L WAr - L WAs

hvor :

L WAr = det nominelle lydeffektniveau for referancekilden udtrykt i dB ,

L WAs = referencekildens lydeffektniveau beregnet paa grundlag af maalinger foretaget paa afproevningsarealet under hensyntagen til punkt 7.1 a ) , b ) og c ) .

Det er ikke noedvendigt af fastlaegge nogen miljoekonstant C , hvis afproevningsarealets overflade er fast , bestaar af beton eller ikke-poroes asfalt , og hvis stedet er fri for reflekterende genstande .

Saafremt overfladen er delvis reflekterende , skal C-vaerdien ligge mellem de i saerdirektiverne fastsatte graensevaerdier . Den faktiske C-vaerdi , der beskriver det benyttede steds akustiske egenskaber , bestemmes ved ovenstaaende formel .

Denne vaerdi benyttes som K2 ved fastsaettelsen af kildens lydeffektniveau , medmindre andet er bestemt i saerdirektiverne .

Der skal desuden foretages andre korrektioner i forhold til , hvorledes stoejkilden fungerer ( f.eks . afproevningsstedets beliggenhed ( hoejde ) ) .

8.6.3 . Forstyrrelser : temperatur , luftfugtighed , afproevningsstedets beliggenhed ( hoejde ) og andre forstyrrelser

- Maaleapparatur

Man maa henholde sig til oplysningerne fra fabrikanten af maalemateriellet for at tage hensyn til de mulige virkninger af alle de forstyrrelser , som denne goer opmaerksom paa , herunder isaer temperatur , barometertryk , fugtighedsgrad .

- Stoejkilde

Saerdirektiverne giver eventuelt oplysninger om de forstyrrelser , der kan have indvirkning paa maalingerne , og hvorledes der skal tages hensyn hertil .

8.6.4 . Vindens indflydelse

Den stoerste tilladte hastighed er paa 8 m/s .

Ved stoerre hastighed end den af fabrikanten angivne skal mikrofonen beskyttes med en vindskaerm . Eventuelle korrektioner af de i punkt 8.4 naevnte beregninger angives af vindskaermsfabrikanten .

9 . OPLYSNINGER DER SKAL REGISTRERES

Principelt indsamles og registreres foelgende oplysninger i en rapport , for saa vidt angaar samtlige maalinger , der foretages ifoelge forskrifterne for denne afproevningsmetode .

9.1 . Stoejkilden under afproevningen

a ) beskrivelse af den afproevede stoejkilde ( herunder dens dimensioner ) ;

b ) vilkaar for betjening af stoejkilden under afproevningen ;

c ) monteringsforhold paa afproevningsarealet ;

d ) stoejkildens placering paa afproevningsstedet ;

e ) hvis det afproevede materiel omfatter flere stoejkilder , beskrives de kilder , der er i gang under maalingerne .

9.2 . Det akustiske miljoe

a ) beskrivelse af afproevningsstedet og af afproevningsarealets fysiske egenskaber ; plan , der viser stoejkildens og de reflekterende genstandes beliggenhed paa afproevningsstedet ;

b ) de meteorologiske forhold : vejr ( solrigt , skyet , regnfuldt , taaget ... ) , luftens temperatur , barometertryk , vindstyrke og -retning , fugtighedsgrad ;

c ) faktor til korrektion af afproevningsarealets akustiske egenskaber .

9.3 . Maaleapparatur

a ) det udstyr , der anvendes ved maalingerne , herunder apparaternes betegnelse , type , serienummer og fabrikantens navn ;

b ) den metode , der anvendes til at justere maaleapparaturet , som omtalt under punkt 5.5.1 ;

Navnet paa det laboratorium , der har foretaget den i punkt 5.5.2 kraevede justering , og datoen for den seneste justering .

9.4 . Akustiske data

a ) maalefladens form og dimensioner , mikrofonernes placering ; maalepunkternes numre og vindretningen skal anfoeres paa den i punkt 9.2 a ) foreskrevne plan ;

b ) areal af maalefladen S i m2 ( se punkt 8.3 ) og vaerdi af 10 log10 S/S o ( se punkt 8.5 ) ;

c ) lydtrykniveauer maalt paa maalepunkterne ( se punkt 8.1.1 ) ;

d ) gennemsnitsvaerdien af lydtrykniveauet paa maalefladen ( se punkt 8.1.2 ) ;

e ) eventuelle korrektioner i decibel ( se punkt 8.6.1 , 8.6.3 og 8.6.4 ) ;

f ) overfladelydtrykniveau L pAm ( se punkt 8.4 ) ;

g ) miljoekonstant C ( se punkt 8.6.2 ) ;

h ) lydeffektniveau ( se punkt 8.5 ) ;

i ) direktivitetsindeks og nummer paa det maalepunkt , hvor L pAmax maales ( se punkt 3.6 ) ;

j ) stoejens art ( se punkt 7.3 ) ;

k ) lydtrykniveauer paa de eventuelle arbejdssteder ( se punkt 6.5 ) ;

l ) dato og tidspunkt for maalingerne .

10 . OPLYSNINGER , DER SKAL MEDDELES I DEN PUNKT 9 OMHANDLEDE RAPPORT

I rapporten indfoeres kun de data , der er registreret i overensstemmelse med punkt 9 , og som er noedvendige for at udfoere maalingerne . I rapporten praeciseres , at lydeffektniveauerne er bestemt i fuldstaendig overensstemmelse med denne afproevningsmetode . I rapporten praeciseres desuden , at disse lydeffektniveauer gives i A-vejede decibel , reference 1 pW .

11 . BEREGNINGSMETODE TIL FASTLAEGGELSE AF DET GENNEMSNITLIGE NIVEAU , DER SVARER TIL DET KVADRATISKE GENNEMSNIT AF FORSKELLIGE LYDTRYK

For at fastlaegge det gennemsnitlige niveau , som svarer til det kvadratiske gennemsnit af de forskellige lydtryk , der foelger enten af en serie maalinger , som er foretaget paa et enkelt punkt ( tidsmaessigt gennemsnit ) , eller af en serie maalinger , som er foretaget paa forskellige punkter paa maalefladen ( rumligt gennemsnit ) , kan foelgende formel anvendes :

L pAm = L pAo + 10 log10 1/n S ( i = n,i = 1 ) g i = L pAo + 10 log10gm

hvor :

L pAi = lydtrykniveauet ved den i'ende maaling ,

L pAo = hjaelpelydtrykniveauet til forenkling af beregningen ( for eksempel den mindste vaerdi af L pAi ) ,

g i er en hjaelpestoerrelse for den i'ende maaling : g i = 10 0,1 ( L pAi - L pAo ) ,

g m = middelvaerdi for g i : 1/n S ( i = n,i = 1 ) g i

Vaerdien D L er defineret ved :

D L = L pAi - L pAo

Tabel III angiver g's vaerdier for forskellige vaerdier af D L .

TABEL III

g's vaerdi som funktion af D L

Tabellen kan udvides i begge retninger .

DL dB * g *

- 20,0 * 0,010 *

- 19,5 * 0,011 *

- 19,0 * 0,013 *

- 18,5 * 0,014 *

- 18,0 * 0,016 *

- 17,5 * 0,018 *

- 17,0 * 0,020 *

- 16,5 * 0,022 *

- 16,0 * 0,025 *

- 15,5 * 0,028 *

- 15,0 * 0,032 *

- 14,5 * 0,035 *

- 14,0 * 0,040 *

- 13,5 * 0,045 *

- 13,0 * 0,050 *

- 12,5 * 0,056 *

- 12,0 * 0,063 *

- 11,5 * 0,071 *

- 11,0 * 0,079 *

- 10,5 * 0,089 *

- 10,0 * 0,100 *

DL dB * g *

- 10,0 * 0,100 *

- 9,5 * 0,112 *

- 9,0 * 0,126 *

- 8,5 * 0,141 *

- 8,0 * 0,158 *

- 7,5 * 0,178 *

- 7,0 * 0,2 *

- 6,5 * 0,224 *

- 6,0 * 0,251 *

- 5,5 * 0,282 *

- 5,0 * 0,316 *

- 4,5 * 0,355 *

- 4,0 * 0,398 *

- 3,5 * 0,447 *

- 3,0 * 0,501 *

- 2,5 * 0,562 *

- 2,0 * 0,631 *

- 1,5 * 0,708 *

- 1,0 * 0,794 *

- 0,5 * 0,891 *

- 0,0 * 1 *

DL dB * g *

0,0 * 1 *

0,5 * 1,12 *

1,0 * 1,26 *

1,5 * 1,41 *

2,0 * 1,58 *

2,5 * 1,78 *

3,0 * 2,00 *

3,5 * 2,24 *

4,0 * 2,51 *

4,5 * 2,82 *

5,0 * 3,16 *

5,5 * 3,55 *

6,0 * 3,98 *

6,5 * 4,47 *

7,0 * 5,01 *

7,5 * 5,62 *

8,0 * 6,31 *

8,5 * 7,08 *

9,0 * 7,94 *

9,5 * 8,91 *

10,0 * 10 *

DL dB * g *

10,0 * 10,0 *

10,5 * 11,2 *

11,0 * 12,6 *

11,5 * 14,1 *

12,0 * 15,8 *

12,5 * 17,8 *

13,0 * 20,0 *

13,5 * 22,4 *

14,0 * 25,1 *

14,5 * 28,2 *

15,0 * 31,6 *

15,5 * 35,5 *

16,0 * 39,8 *

16,5 * 44,7 *

17,0 * 50,1 *

17,5 * 56,2 *

18,0 * 63,1 *

18,5 * 70,8 *

19,0 * 79,4 *

19,5 * 89,1 *

20,0 * 100 *

DL dB * g *

20,0 * 100,0 *

20,5 * 112,2 *

21,0 * 125,9 *

21,5 * 141,3 *

22,0 * 158,5 *

22,5 * 177,8 *

23,0 * 199,5 *

23,5 * 223,9 *

24,0 * 251,2 *

24,5 * 281,8 *

25,0 * 316,2 *

25,5 * 354,8 *

26,0 * 398,1 *

26,5 * 446,7 *

27,0 * 501,2 *

27,5 * 562,3 *

28,0 * 631,0 *

28,5 * 707,9 *

29,0 * 794,3 *

29,5 * 891,3 *

30,0 * 1 000,0 *

TEGNING : JFR . EFT