EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22024A01414

Frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT)

ST/12902/2023/INIT

EUT L, 2024/1414, 27.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree/2024/1414/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree/2024/1414/oj

Related Council decision
Related Council decision
European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1414

27.5.2024

Frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT)

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

og

REPUBLIKKEN ELFENBENSKYSTEN, i det følgende benævnt »Elfenbenskysten«,

i det følgende hver for sig benævnt »part« og under ét »parterne«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er et nært samarbejde mellem Unionen og Elfenbenskysten, navnlig inden for rammerne af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og revurderet i Luxembourg den 25. juni 2005, og inden for rammerne af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Abidjan den 26. november 2008 og i Bruxelles den 22. januar 2009,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) — Forslag til en EU-handlingsplan« af 21. maj 2003 er et første skridt mod en øjeblikkelig indsats mod ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel,

SOM ER KLAR OVER betydningen af de principper, der blev fastsat i Rioerklæringen om miljø og udvikling, som blev vedtaget på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling den 3.-14. juni 1992, og navnlig princip 10 om betydningen af adgang til oplysninger, bevidstgørelse af offentligheden om og deltagelse i miljødebatterne, princip 20 om kvinders afgørende rolle i miljøforvaltning og -udvikling og princip 22 om den afgørende rolle, som oprindelige folk og deres samfund samt andre lokalsamfund spiller i miljøforvaltningen og udviklingen,

SOM TAGER HENSYN TIL den ikke juridisk bindende autoritative erklæring om principper for en global enighed om forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle slags skove, som også blev vedtaget på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling den 3.-14. juni 1992, og den ikke juridisk bindende resolution om alle slags skove, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 17. december 2007,

SOM HENVISER TIL den afrikanske konvention om bevarelse af natur og naturressourcer, der blev vedtaget den 11. juli 2003 i Maputo,

SOM HENVISER TIL konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), navnlig behovet for foranstaltninger vedrørende CITES-eksporttilladelser eller oprindelsescertifikater, som CITES-parterne udsteder for eksemplarer af træarter, der er opført i bilag II eller III dertil,

SOM HENVISER TIL den betydning, parterne tillægger de principper og regler, der gælder for den internationale handel, særlig de rettigheder og forpligtelser, der følger af bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 og andre multilaterale aftaler, som er anført i bilag 1A til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, der blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994, og nødvendigheden af at anvende dem på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde,

SOM HENVISER TIL Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (1),

SOM ANERKENDER det bidrag, som gennemførelse af en frivillig FLEGT-partnerskabsaftale vil yde i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringerne, bestræbelserne på at reducere emissionerne af drivhusgasser fra skovrydning og skovforringelse, herunder bevarelse, forøgelse af kulstoflagring og bæredygtig skovforvaltning (REDD+),

SOM ANERKENDER skovenes rolle med hensyn til at afbøde klimaændringer, og som i denne forbindelse minder om Parisaftalen, der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, særlig artikel 5 om at træffe foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøge dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER de tilsagn om at standse og vende udviklingen med skovrydning og jordforringelse inden 2030, som er indeholdt i erklæringen om skove og arealanvendelse fra Glasgowtopmødet, som blev undertegnet af parterne på klimatopmødet (COP26), der blev holdt i Skotland fra den 31. oktober til den 13. november 2021,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER parternes engagement og beslutsomhed med hensyn til verdensmålene for bæredygtig udvikling, der er fastsat i 2030-programmet, og navnlig det bidrag, som gennemførelsen af en frivillig FLEGT-partnerskabsaftale vil yde til opfyldelsen af henholdsvis mål 5 og 15 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder samt fremme bæredygtig skovforvaltning, stoppe skovrydning og træffe foranstaltninger til at bekæmpe handel med ulovlige produkter fra vilde dyr og planter,

SOM ANERKENDER Elfenbenskystens bestræbelser på at etablere et system til verifikation af lovlighed med henblik på at sikre, at alt træ og alle træprodukter er i overensstemmelse med de retlige rammer og finder anvendelse på hjemmemarkedet og eksporten af træ og træprodukter fra Elfenbenskysten,

SOM TAGER HENSYN TIL den betydning, som parterne tillægger deltagelse af alle relevante berørte parter uden forskelsbehandling, herunder civilsamfundet, den private sektor og lokalbefolkningen, og vellykkede skovforvaltningspolitikker, navnlig gennem høringer og oplysning af offentligheden,

SOM TAGER HENSYN TIL Elfenbenskystens politik for bevarelse, genopretning og udvidelse af skovene og Elfenbenskystens skovbrugslovgivning, der har til formål at bevare den biologiske mangfoldighed, opnå et skovdække på 20 % inden 2030, opretholde et klima, der er gunstigt for udviklingen af socioøkonomiske og landbrugsmæssige aktiviteter, og overholde Elfenbenskystens internationale forpligtelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne aftale udgør en af de centrale søjler i programmet til forbedring af skovforvaltningen i Elfenbenskysten, navnlig for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i loven om skovbrug, loven om landdistrikter, arbejdsloven, miljøloven, forskrifter for told og handel og andre nationale og internationale bestemmelser om bæredygtig skovforvaltning og handel med træ,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Elfenbenskystens skovbrugslovgivning fastsætter regler for bæredygtig skovforvaltning og udgør en ramme, der fremmer gennemførelsen af politikken for bevarelse, genopretning og udvidelse af skovene,

SOM HENVISER TIL, at internationale traktater om miljø og skove, der er ratificeret af Elfenbenskysten, udgør en del af den nationale lovgivning, hvilket igen udgør grundlaget for udformningen og gennemførelsen af landets skovbrugspolitik,

SOM BEKRÆFTER principperne om gensidig respekt, suverænitet, ligestilling og ikkeforskelsbehandling mellem parterne og anerkender de fordele, som denne aftale sikrer,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)

»licensudstedende myndighed«: den myndighed, som er udpeget eller oprettet af Elfenbenskysten til at udstede og validere FLEGT-licenser

b)

»FLEGT-licens«: et dokument, der udstedes af Elfenbenskysten i papirform eller elektronisk form, som certificerer, at træ eller træprodukter i en forsendelse til eksport til Unionen er fremstillet og verificeret i overensstemmelse med de gældende bestemmelser og denne aftale

c)

»kompetente myndigheder«: de myndigheder, som Unionens medlemsstater har udpeget til at modtage, verificere og godkende FLEGT-licenser

d)

»træ og træprodukter«: de produkter, der er opført i bilag I

e)

»træ og træprodukter i transit«: alt træ og alle træprodukter med oprindelse i et tredjeland, som indføres i Elfenbenskystens område under toldkontrol og forlader området i samme form, samtidig med at produkterne bevarer deres oprindelsesland og ikke er blevet forarbejdet eller markedsført

f)

»lovligt fremstillet træ«: træ og træprodukter, der er fældet eller importeret og fremstillet i overensstemmelse med Elfenbenskystens lovgivning som anført i bilag II, og træprodukter, der er fældet, fremstillet og eksporteret i overensstemmelse med lovgivningen i hugstlandet og de procedurer, der er beskrevet i bilag III

g)

»HS-kode«: en kode med op til seks cifre i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, udfærdiget i Bruxelles den 14. juni 1983, med senere ændringer

h)

»forsendelse«: en mængde træ og træprodukter, der er omfattet af en FLEGT-licens, og som er afsendt af en befragter fra Elfenbenskysten og frembydes for et toldsted i Unionen med henblik på overgang til fri omsætning

i)

»eksport«: den handling, der består i at træ og træprodukter udføres eller foranlediges udført fra Elfenbenskystens toldområde

j)

»import til Unionen«: træ og træprodukters overgang til fri omsætning i Unionen i henhold til artikel 201 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (2), forudsat at disse træprodukter ikke kan betegnes som »varer af ikkekommerciel karakter« som defineret i artikel 1, nr. 21), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (3)

k)

»overgang til fri omsætning«: en toldordning for Unionen, som giver en vare, der ikke er fra Unionen, toldstatus som en vare fra Unionen i overensstemmelse med artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 2

Formål

1.   Formålet med denne aftale er i overensstemmelse med parternes fælles tilsagn om bæredygtig forvaltning af alle typer skove på den ene side at skabe en retlig ramme for at sikre, at alt træ og alle træprodukter som defineret i artikel 1, litra d), og som importeres til Unionen fra Elfenbenskysten, er lovligt fremstillet, og på den anden side at fremme handelen med sådant træ og sådanne træprodukter og gennemførelsen af bæredygtighedsprincippet.

2.   Denne aftale danner ligeledes grundlag for dialog og samarbejde mellem parterne for at befordre og fremme dens fulde gennemførelse og for at styrke retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet.

Artikel 3

FLEGT-licensordningen

1.   Der oprettes en FLEGT-licensordning mellem parterne. Inden for rammerne af denne ordning fastsættes der en række procedurer og krav, som ved hjælp af FLEGT-licenser gør det muligt at verificere og attestere, at træ og træprodukter, der afsendes til Unionen, er lovligt fremstillet. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2173/2005 og denne aftale godkender Unionen ikke forsendelser fra Elfenbenskysten til import til Unionen, medmindre de er omfattet af FLEGT-licenser.

2.   FLEGT-licensordningen finder anvendelse på træ og træprodukter som defineret i artikel 1, litra d).

3.   Parterne aftaler at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at anvende FLEGT-licensordningen.

Artikel 4

Licensudstedende myndighed

1.   Elfenbenskysten udpeger den licensudstedende myndighed og meddeler Europa-Kommissionen dens kontaktoplysninger. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

2.   Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser for forsendelser af træ, der er lovligt fremstillet i Elfenbenskysten, og som skal eksporteres til Unionen, efter de procedurer, der er beskrevet i bilag V.

3.   Den licensudstedende myndighed udsteder kun FLEGT-licenser for forsendelser af træ og træprodukter, der er blevet underkastet en verifikation, som har bekræftet deres lovlighed, jf. artikel 8.

4.   I overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed registrerer og offentliggør den licensudstedende myndighed sine procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser. Den ajourfører også registre over alle forsendelser, der er omfattet af FLEGT-licenser, og stiller dem i overensstemmelse med den nationale databeskyttelseslovgivning til rådighed for uafhængige revisioner, jf. denne aftales artikel 10, og uafhængig observation, jf. bilag III.

Artikel 5

Kompetente myndigheder

1.   Europa-Kommissionen meddeler Elfenbenskysten de kompetente myndigheders kontaktoplysninger. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

2.   De kompetente myndigheder verificerer, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, før de lader den overgå til fri omsætning i Unionen. Denne overgang til fri omsætning kan ophæves og forsendelsen tilbageholdes i tilfælde af tvivl om FLEGT-licensens gyldighed.

3.   De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de modtagne FLEGT-licenser og offentliggør den en gang om året.

4.   I overensstemmelse med national databeskyttelseslovgivning giver de kompetente myndigheder den uafhængige inspektør, som Elfenbenskysten har udpeget, adgang til de relevante dokumenter og oplysninger.

5.   Når træ og træprodukter fremstillet af arter, der er opført i bilagene til CITES-konventionen, og som er omfattet af en FLEGT-licens, kommer ind i Unionen, skal de kun underkastes den verifikation, der er foreskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (4). Under alle omstændigheder giver FLEGT-licensen sikkerhed for lovlig fældning af disse produkter.

Artikel 6

FLEGT-licenser

1.   Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser til at certificere, at det pågældende træ og de pågældende træprodukter er lovligt fremstillet.

2.   FLEGT-licenser udfærdiges på grundlag af modellen i tillæg 1 til bilag V. De udfærdiges på fransk.

3.   Parterne kan efter fælles aftale oprette et elektronisk system til udstedelse, overførsel og modtagelse af FLEGT-licenser.

4.   Procedurerne for udstedelse af FLEGT-licenser og de tekniske specifikationer herfor er beskrevet i bilag V.

Artikel 7

Lovligt fremstillet træ

Med henblik på denne aftale er »lovligt fremstillet træ« defineret i artikel 1, litra f), og nærmere præciseret i bilag II. I bilaget beskrives den lovgivning i Elfenbenskysten, der skal overholdes, for at træ og træprodukter kan være omfattet af en FLEGT-licens. Bilaget indeholder også dokumentation vedrørende de principper, kriterier og indikatorer, som bruges til at dokumentere overholdelsen af denne lovgivning.

Artikel 8

Verifikation af lovligheden af træ og træprodukter

1.   Elfenbenskysten opretter et system til verifikation af, at træ og træprodukter, som skal afsendes, er lovligt fremstillet, og at kun de forsendelser, hvis lovlighed således er verificeret, eksporteres til Unionen (i det følgende benævnt »system til verifikation af lovlighed« eller SVL). Elfenbenskystens SVL for træ omfatter kontrol og procedurer for overholdelse af kravene, der skal sikre, at træ af ulovlig eller ukendt oprindelse ikke kommer ind i forsyningskæden. Ved hjælp af dette system verificerer Elfenbenskysten også lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter.

2.   SVL er beskrevet i bilag III.

Artikel 9

Overgang til fri omsætning af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens

1.   Procedurerne for overgangen til fri omsætning i Unionen af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens, er beskrevet i bilag IV.

2.   Hvis de kompetente myndigheder har gyldige grunde til at antage, at en FLEGT-licens ikke er gyldig eller autentisk eller ikke svarer til den forsendelse, den foregiver at omfatte, anvender den kompetente myndighed procedurerne i bilag IV.

3.   I tilfælde af vedvarende uenigheder eller vedvarende vanskeligheder i forbindelse med konsultationerne vedrørende FLEGT-licenserne kan uenighederne eller vanskelighederne indbringes for det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen (det fælles udvalg), som er nedsat i henhold til artikel 19.

Artikel 10

Uafhængig inspektør

1.   Parterne er enige om, at der er behov for med indbyrdes aftalte mellemrum at antage en uafhængig inspektør for at sikre korrekt og effektiv gennemførelse af Elfenbenskystens SVL, jf. bilag VI.

2.   Elfenbenskysten benytter en uafhængig inspektør i samråd med Unionen til varetagelse af de funktioner, som er anført i bilag VI.

3.   Den uafhængige inspektør forelægger sine observationer for parterne gennem rapporter efter proceduren i bilag VI. Den uafhængige inspektørs rapporter offentliggøres efter proceduren i bilag VI.

4.   Parterne letter den uafhængige inspektørs arbejde, navnlig ved at sikre, at inspektøren har adgang til de oplysninger, der måtte være nødvendige for udførelsen af dennes opgaver. Parterne kan imidlertid i overensstemmelse med deres respektive databeskyttelseslovgivning tilbageholde enhver oplysning, som de ikke har tilladelse til at videregive.

Artikel 11

Uregelmæssigheder

Parterne underretter hinanden skriftligt, jf. denne aftales artikel 21, hvis de har mistanke om eller har fundet bevis for omgåelse af eller uregelmæssigheder i FLEGT-licensordningen, herunder i forbindelse med følgende:

a)

svigagtig handel, herunder ved omdirigering af handel fra Elfenbenskysten til Unionen via et tredjeland, hvis der er grund til at antage, at dette sker for at undgå licensordningen

b)

FLEGT-licenser, der udstedes for træ og træprodukter, som omfatter import fra et tredjeland af træ, som mistænkes for at være ulovligt fremstillet

c)

svig i forbindelse med opnåelse eller anvendelse af FLEGT-licenser.

Artikel 12

Dato for iværksættelse af FLEGT-licensordningen

1.   Parterne underretter hinanden gennem det fælles udvalg, når de mener at have udført alle nødvendige forberedelser til fuld iværksættelse af FLEGT-licensordningen.

2.   Parterne rekvirerer en uafhængig vurdering af FLEGT-licensordningen på grundlag af kriterierne i bilag VII. Ved den uafhængige vurdering skal det fastslås, om den SVL, der ligger til grund for FLEGT-licensordningen, i tilstrækkeligt omfang fungerer efter hensigten.

3.   På baggrund af anbefalingerne fra det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen aftaler parterne en startdato for gennemførelsen af FLEGT-licensordningen.

4.   Parterne meddeler skriftligt hinanden denne dato i overensstemmelse med denne aftales artikel 21.

Artikel 13

Anvendelse af SVL på træ og træprodukter, der ikke eksporteres til Unionen

Gennem SVL verificerer Elfenbenskysten lovligheden af træ og træprodukter til både indenlandsk forbrug og eksport til andre markeder end EU-markedet.

Artikel 14

Tidsplan for gennemførelsen

1.   Parterne skal gennem det fælles udvalg godkende en tidsplan for gennemførelsen af denne aftale.

2.   Det fælles udvalg vurderer fremskridtene med gennemførelsen af denne aftale i forhold til den godkendte tidsplan.

Artikel 15

Støtteforanstaltninger

1.   De områder, hvor der er brug for støtteforanstaltninger, herunder yderligere tekniske og finansielle ressourcer, for at gennemføre denne aftale og for at behandle årsagerne og drivkraften bag ulovlig skovhugst, er anført i bilag VIII.

2.   Elfenbenskysten sørger for, at gennemførelsen af denne aftale også indgår i landets nationale planlægningsinstrumenter og nationale budget.

3.   Parterne sørger for, at de aktiviteter, der igangsættes i medfør af denne aftale, koordineres med eksisterende eller kommende relevante udviklingsprogrammer og -initiativer, navnlig i forbindelse med REDD+.

4.   Alle de ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, stilles til rådighed i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes procedurer for programmering af samarbejdet med Elfenbenskysten og med Elfenbenskystens budgetprocedurer.

Artikel 16

Inddragelse af berørte parter

1.   Elfenbenskysten inddrager sine relevante berørte parter i gennemførelsen af denne aftale, herunder navnlig civilsamfundsorganisationer, virksomheder og fagforeninger i den private sektor samt lokalbefolkninger ved hjælp af de traditionelle autoriteter.

2.   Elfenbenskysten sørger for, at denne aftale gennemføres og overvåges på en gennemsigtig måde med de relevante berørte parters deltagelse.

3.   Parterne sørger for, at der tages hensyn til kønsaspektet og navnlig sikres en bedre anerkendelse af kvinders og pigers rolle i skovforvaltningen og i gennemførelsen af denne aftale.

4.   Unionen foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale, idet den tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998.

Artikel 17

Sociale sikkerhedsforanstaltninger

1.   For at minimere eventuelle negative virkninger for de berørte parter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, herunder lokalbefolkningen, er parterne enige om at vurdere denne aftales indvirkning på deres levevis og levevilkår.

2.   Parterne overvåger virkningerne af denne aftale for de berørte parter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, herunder lokalbefolkningen, og træffer passende foranstaltninger for at afhjælpe negative virkninger. Parterne kan aftale yderligere foranstaltninger til imødegåelse af eventuelle negative virkninger på grundlag af en metode til vurdering af denne aftale, der vil blive fastlagt mellem parterne.

Artikel 18

Markedsincitamenter

I henhold til sine internationale forpligtelser fremmer Unionen gunstig adgang til sit marked for træ og træprodukter, navnlig gennem fremme af offentlige og private indkøbspolitikker, der anerkender indsatsen for at sikre en forsyning af lovligt fremstillet træ og fremstillede træprodukter.

Artikel 19

Det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen

1.   For at sikre forvaltningen af denne aftale nedsætter parterne et fælles udvalg for gennemførelse af aftalen (det fælles udvalg). Det fælles udvalgs specifikke funktioner og opgaver omfatter forvaltning, overvågning og vurdering af denne aftale samt dialog og udveksling af oplysninger mellem parterne. Disse funktioner og opgaver er beskrevet i bilag X.

2.   Det fælles udvalg nedsættes senest tre måneder efter denne aftales ikrafttræden. Med henblik herpå udnævner hver part sine repræsentanter til det fælles udvalg. Det fælles udvalg træffer afgørelser ved konsensus. Formandskabet varetages i fællesskab af to højtstående embedsmænd udpeget af hver part med en repræsentant for hver part.

3.   Det fælles udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

4.   Det fælles udvalg mødes mindst to gange om året i de første to år og derefter mindst én gang om året på en dato og med en dagsorden, der på forhånd er aftalt mellem parterne. Der kan indkaldes til yderligere møder efter anmodning fra en af parterne.

5.   Det fælles udvalg sørger for, at dets arbejde er gennemsigtigt, og at oplysningerne om udvalgets arbejde og afgørelser er offentligt tilgængelige.

6.   Det fælles udvalg offentliggør en årsrapport. De oplysninger, der skal indgå i nævnte rapport, er nærmere beskrevet i bilag IX.

Artikel 20

Gennemsigtighed og adgang til offentlige oplysninger

1.   For at opnå en forbedret forvaltningspraksis er tilvejebringelse af oplysninger til de berørte parter en central del af denne aftale. Oplysninger skal offentliggøres regelmæssigt for at lette gennemførelsen og overvågningen af FLEGT-licensordningen, øge gennemsigtigheden og styrke forbrugernes og de berørte parters tillid samt sikre, at parterne er ansvarlige. De oplysninger, der skal offentliggøres, er nærmere beskrevet i bilag IX.

2.   Hver part indfører de mest hensigtsmæssige kommunikationsmekanismer (bl.a. via internettet og medierne, offentliggørelse af dokumenter og rapporter eller tilrettelæggelse af workshopper) med henblik på at offentliggøre oplysningerne.

3.   Parterne forpligter sig navnlig til at stille pålidelige, relevante og ajourførte oplysninger til rådighed for de forskellige berørte parter.

4.   I overensstemmelse med deres respektive love forpligter parterne sig til ikke at offentliggøre fortrolige oplysninger, der udveksles i forbindelse med denne aftale. Parterne afholder sig fra og tillader ej heller deres respektive myndigheder, personale eller kontrahenter at offentliggøre oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, og som udgør forretningshemmeligheder eller fortrolige kommercielle oplysninger.

Artikel 21

Meddelelse om gennemførelse

1.   Parternes repræsentanter, der er ansvarlige for officielle meddelelser om gennemførelsen af denne aftale, er:

for Unionen: chefen for Den Europæiske Unions delegation i Elfenbenskysten

for Elfenbenskysten: skovbrugsministeren.

2.   Parterne meddeler rettidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale.

3.   Parterne bestræber sig på at kommunikere med offentligheden på en måde, der er koordineret og konsekvent om fortolkningen og gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 22

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i de nævnte traktater, og på den anden side på Elfenbenskystens område.

Artikel 23

Konsultationer og mægling

1.   Parterne bestræber sig til enhver tid på at nå til enighed om fortolkningen og gennemførelsen af denne aftale. I tilfælde af uenighed eller konflikter bestræber parterne sig på at finde løsninger gennem konsultationer og mægling.

2.   En part, der ønsker at indlede konsultationer, underretter skriftligt den anden part og det fælles udvalg om sin anmodning om konsultationer med angivelse af emnet og en sammenfatning af årsagerne hertil.

3.   Konsultationerne indledes inden for 40 dage og formodes at være afsluttet senest 90 dage efter indgivelsen af anmodningen om konsultationer, medmindre parterne aftaler andet. I hastende tilfælde kan enhver af parterne dog anmode om, at der indledes konsultationer inden for fem dage, og at de afsluttes senest 30 dage efter anmodningen, medmindre parterne aftaler andet.

4.   Hvis konsultationerne ikke fører til en gensidigt acceptabel løsning på uenigheden eller konflikten, kan parterne aftale at benytte en mægler. Uanset et sådant retsmiddel kan hver af parterne henvise sagen direkte til voldgift.

5.   Parterne enes om valget af en mægler senest 15 dage efter, at der er opnået enighed om anmodningen om mægling. Mægleren modtager indlæg fra parterne og aftaler et mæglingsmøde. Medmindre parterne aftaler andet, forelægger mægleren senest 60 dage efter sin udvælgelse begge parter en udtalelse om løsningen af uenigheden eller konflikten i overensstemmelse med denne aftale.

6.   Mæglerens udtalelse er ikke juridisk bindende.

Artikel 24

Voldgift

1.   Hvis konsultationerne og, hvor det er relevant, mæglingen ikke har ført til løsning af uenigheden eller konflikten som omhandlet i artikel 23, bilægges enhver tvist, uoverensstemmelse eller klage, der udspringer af denne aftale eller som er relevant for denne aftale eller dens eksistens, fortolkning, gennemførelse, manglende gennemførelse, ophævelse eller ugyldighed, ved voldgift i overensstemmelse med voldgiftsreglerne af Den Faste Voldgiftsret fra 2012.

a)

Antallet af voldgiftsmænd fastsættes til tre.

b)

Voldgiften finder sted i Haag, Nederlandene.

c)

Det sprog, der anvendes i voldgiftsproceduren, er fransk.

2.   Hver af parterne kan anmode om, at der nedsættes en voldgiftsret, ved skriftligt at underrette den anden part og Den Faste Voldgiftsret fra 2012 om sin anmodning.

3.   Voldgiftsrettens afgørelser er juridisk bindende for parterne, som skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre dem i god tro.

4.   Hver part underretter den anden part og det fælles udvalg om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre voldgiftsrettens afgørelse. Det fælles udvalg analyserer de trufne foranstaltninger og kan om nødvendigt anbefale yderligere eller korrigerende foranstaltninger for at sikre overholdelse af voldgiftsrettens afgørelse. Hver part kan anmode voldgiftsretten om at træffe afgørelse om overholdelsen af dens oprindelige voldgiftsafgørelse.

5.   Det fælles udvalg fastlægger voldgiftsprocedurer i det omfang, de afviger fra voldgiftsreglerne af Den Faste Voldgiftsrets fra 2012.

Artikel 25

Suspension

1.   En part, der ønsker at suspendere denne aftale, underretter skriftligt den anden part herom med angivelse af årsagerne hertil. Sagen drøftes derefter mellem parterne under hensyntagen til relevante berørte parters synspunkter.

2.   Hver part kan suspendere anvendelsen af denne aftale i følgende tilfælde, hvis den anden part:

a)

ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne aftale

b)

undlader at opretholde de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og de ressourcer, der er nødvendige for denne aftales gennemførelse

c)

handler eller undlader at handle på en måde, der medfører væsentlige risici for miljøet, sundheden eller sikkerheden for enten Unionens eller Elfenbenskystens befolkning.

3.   Betingelserne i denne aftale ophører med at finde anvendelse 30 kalenderdage, efter at en meddelelse i henhold til stk. 1 er afgivet.

4.   Anvendelsen af denne aftale genoptages 30 kalenderdage efter, at den part, der har suspenderet dens anvendelse, meddeler den anden part, at årsagerne til suspensionen ikke længere gør sig gældende.

Artikel 26

Ændringer

1.   En part, som ønsker at ændre denne aftale, forelægger et forslag for den anden part mindst 90 kalenderdage før næste møde i det fælles udvalg. Det fælles udvalg drøfter forslaget og afgiver en henstilling, hvis der opnås enighed. Hver part tager stilling til henstillingen og underretter, hvis der opnås enighed, den anden part med henblik på at aftale en dato for undertegnelsen af ændringen. Efter undertegnelsen vedtager eller ratificerer hver part ændringen i overensstemmelse med sine egne procedurer.

2.   Enhver ændring, som således vedtages eller ratificeres af parterne, træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne har givet hinanden meddelelse om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.

3.   Uanset stk. 1 kan det fælles udvalg efter henstilling fra det fælles udvalg og parternes godkendelse vedtage ændringer til bilagene til denne aftale.

4.   Meddelelse om enhver ændring fremsendes til depositaren for denne aftale.

Artikel 27

Varighed

Denne aftale er gyldig i ti år fra dens ikrafttræden. Den forlænges automatisk med fortløbende perioder på ti år, medmindre en part opsiger den efter proceduren i artikel 28.

Artikel 28

Opsigelse

Hver af parterne kan opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse til den anden part. Denne aftale ophører med at være i kraft 12 måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

Artikel 29

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 30

Autentiske tekster

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse har den franske tekst forrang.

Artikel 31

Ikrafttræden

1.   Denne aftale træder i kraft på den første dag efter den måned, i hvilken parterne har givet den sidste skriftlige notifikation om afslutningen af deres respektive procedurer, der er nødvendige i så henseende.

2.   Notifikationen sendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som er depositar for denne aftale.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Image 1

Image 2


(1)   EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(2)   EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(3)   EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1.

(4)   EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.


BILAG

Bilag I:

Liste over træ og træprodukter med obligatorisk FLEGT-licens

Bilag II:

Definition af lovligt fremstillet træ

Bilag III:

Beskrivelse af systemet til verifikation af lovlighed

Bilag IV:

Betingelser for overgangen til fri omsætning i Unionen af træ og træprodukter, der eksporteres fra Elfenbenskysten og er omfattet af en FLEGT-licens

Bilag V:

Procedurer og tekniske specifikationer for udstedelse af FLEGT-licenser

Bilag VI:

Den uafhængige inspektørs mandat

Bilag VII:

Kriterier for den uafhængige vurdering af systemet til verifikation af lovlighed (SVL)

Bilag VIII:

Støtteforanstaltninger

Bilag IX:

Offentliggjort information

Bilag X:

Det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen

BILAG I

LISTE OVER TRÆ OG TRÆPRODUKTER MED OBLIGATORISK FLEGT-LICENS

Følgende træ og træprodukter skal have en FLEGT-licens, hvis de skal eksporteres til Unionen. Hvis Elfenbenskystens lovgivning forbyder eksport af visse typer træ eller træprodukter, kan der for disse imidlertid ikke opnås en FLEGT-licens.

HS-koder

Varebeskrivelse

4403

Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider

4406

Jernbane- og sporvejssveller af træ

4407

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm

4408

Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfinér eller andet lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende til ende, af tykkelse ikke over 6 mm

4409

Træ (herunder ikkesammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende

 

ex ex. 44 09 21

4410

Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

4412

Krydsfinér, finerede plader og lignende lamineret træ

 

ex ex. 44 12 10

4415

Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ

4417

Værktøj og redskaber af træ; skafter, håndtag og lignende dele af træ til værktøj og redskaber; børstetræ, skafter og håndtag af træ til koste og børster; blokke og læster af træ til fodtøj

4418

Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, sammensatte parketstaver og tagspån (»shingles« og »shakes«), af træ

 

ex ex. 44 18 73

 

ex ex. 44 18 91

4419

Bordservice og køkkenudstyr, af træ

 

ex ex. 44 19 11

 

ex ex. 44 19 12

 

ex ex. 44 19 19

4420

Indlagt træ og træmosaik; æsker, skrin og etuier til smykker eller bestik samt lignende varer af træ; statuetter og andre dekorationsgenstande af træ; boligudstyr af træ, ikke henhørende under kapitel 94

4421

Andre varer af træ

 

ex ex. 44 21 91

9403 30

Møbler af træ, af den art der anvendes i kontorer

9403 40

Møbler af træ, af den art der anvendes i køkkener

9403 50

Møbler af træ, af den art der anvendes i soveværelser

9403 60

Andre møbler af træ

9403 91

Dele af træ

9406 10

Præfabrikerede bygninger, af træ

BILAG II

DEFINITION AF LOVLIGT FREMSTILLET TRÆ

1.   

Elfenbenskystens lovgivning, der skal overholdes for at opnå en FLEGT-licens eller et offentligt lovlighedscertifikat

Følgende love og forskrifter skal overholdes, for at en forsendelse af træ og træprodukter kan være omfattet af en FLEGT-licens eller et offentligt lovlighedscertifikat:

OHADA-akten af 17. april 1997 om handelsselskabers og økonomiske interessegruppers rettigheder

OHADA-akten af 15. december 2010 om andelsselskabers rettigheder

OHADA-akten af 15. december 2010 om almindelig handelsret

Den almindelige lov om skatter og afgifter med efterfølgende tekster

Toldloven med efterfølgende tekster

Socialloven og gennemførelsesbestemmelserne hertil

Den civile, handelsmæssige og administrative retsplejelov

Lov nr. 98-750 af 23. december 1998 om landdistrikter og gennemførelsesbestemmelserne hertil

Arbejdsloven og gennemførelsesbestemmelserne hertil

Loven om skovbrug og gennemførelsesbestemmelserne hertil, navnlig:

Dekret nr. 2013-484 af 2. juli 2013 om fastsættelse af ikkeskattemæssige indtægter fra skovbrug under vand- og skovbrugsministeriet

Dekret nr. 2019-978 af 27. november 2019 om koncession for forvaltning af statens og lokale myndigheders private skovområder

Dekret nr. 2019-979 af 27. november 2019 om udviklingsplanlægning af skovlandbrug, udnyttelse af landbrugsplantager og markedsføring af landbrugsprodukter i skovlandbrug

Dekret nr. 2019-980 af 29. november 2019 om skovbrug i det nationale skovbrugsområde

Dekret nr. 2021-438 af 8. september 2021 om betingelserne for at udøve erhvervet og at opnå tilladelse som skovbruger

Dekret nr. 2021-583 af 6. oktober 2021 om systemerne for forvaltning og udnyttelse af økologisk følsomme områder

Dekret nr. 2021-585 af 6. oktober 2021 om vilkårene for og den nærmere udformning af forarbejdning og markedsføring af skovprodukter

Dekret nr. 2021-587 af 6. oktober 2021 om vilkårene og de nærmere bestemmelser for eksport og import af skovprodukter

Dekret nr. 2021-588 af 6. oktober 2021 om proceduren og skalaen for transaktioner inden for skovbrug

Dekret nr. 2022-781 af 12. oktober 2022 om betingelserne for at opnå godkendelse som skovbruger og for at opnå tilladelse til skovbrug

Bekendtgørelse nr. 33/MINAGRA af 13. februar 1992 om overdragelse af forvaltningen af klassificerede skove i statens skovområde til SODEFOR

Bekendtgørelse nr. 861/MINEF/CAB af 13. december 2019 om udarbejdelse og gennemførelse af planer for udvikling af skov og skovlandbrug

Tværministeriel bekendtgørelse nr. 247/MINAGRI/MPMEF/MPMB af 17. juni 2014 om fastsættelse af godtgørelsesskalaen for ødelagte afgrøder

Bekendtgørelse nr. 007/MINEF/CAB af 6. januar 2021 om vilkårene og de nærmere bestemmelser for registrering af skove

Bekendtgørelse nr. 511/MINEF/DGFF/DPIF af 19. maj 2023 om de nærmere bestemmelser for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt om træer uden for skov

Bekendtgørelse nr. 512/MINEF/DGFF/DPIF af 19. maj 2023 om godkendelse af tekniske standarder for skovbrug.

2.   

Retlige reformer, der er planlagt i denne aftales gennemførelsesfase

I denne aftales gennemførelsesfase planlægges der lovgivningsmæssige reformer med henblik på at supplere de retlige rammer, navnlig med henblik på at:

definere de nærmere betingelser for deling af overskuddet ved skovforvaltning

fastsætte mindstediametrene for hugstmodenhed for naturlige skovarter

specificere de nærmere betingelser for driften af anlæg til forarbejdning af træ

harmonisere og indføre dokumenter for indsamling, overvågning, kontrol og omsætning af produkter fra skovbrug

oprette organer for gennemførelse af SVL

forbedre de retlige rammer for det nationale marked, navnlig med hensyn til adgang til ressourcer, produktion og markedsføring

præcisere midlerne til at identificere ejere af skovressourcer og lette registreringen af skove i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen certifikater eller skøder

fastsætte modeller til aftaler mellem ejere af skovressourcer og skovbrugere

supplere procedurerne for skovrejsning og forvaltning af fælles skovområder

revidere skattesystemet for skovbrug, navnlig i skovbrugssektoren for fysiske personer og for juridiske personer, der er omfattet af privatretten

skabe incitamenter i hele værdikæden til at fremme skovbeskyttelse og genetablering af skovressourcer, herunder stimulerende retlige og skattemæssige rammer og forenklede procedurer for skovbrug, udnyttelse, transport og markedsføring af skovprodukter, navnlig produkter fra private skove

præcisere anvendelsen af et forbud mod skovbrug over den 8. breddegrad.

3.   

Lovlighedsoversigter

Lovlighedsoversigterne viser de principper, kriterier og indikatorer, der anvendes til at påvise overholdelse af de love og forskrifter, der er omhandlet i dette bilags punkt 1. For at gøre dette bilag praktisk anvendeligt og sikre ensartede verifikationskrav udarbejder Elfenbenskysten en verifikationshåndbog, der fastsætter de dokumenter, der anvendes til verifikationen, og som svarer til de indikatorer, der er anført i lovlighedsoversigterne (i det følgende benævnt »verifikatorer«). Den pågældende håndbog godkendes af det fælles udvalg og offentliggøres på skovbrugsministeriets websted (jf. også bilag III).

Lovlighedsoversigt 1 — Skovbrugere

1.

Princip: Operatøren er lovligt etableret og godkendt

1.1.

Kriterium: Operatøren er registreret

1.1.1.

Indikator: Operatøren er opført i handels- og ejendomskreditregistret

1.1.2.

Indikator: Operatøren er registreret hos skattemyndighederne

1.1.3.

Indikator: Operatøren er registreret hos det organ, der er ansvarligt for den sociale sikring

1.2.

Kriterium: Operatøren er godkendt

1.2.1.

Indikator: Operatøren er godkendt af skovforvaltningen

2.

Princip: Operatøren har adgangsrettigheder til skovressourcer

2.1.

Kriterium: Skovbrugeren har adgangsrettigheder til skovressourcer, der dækker vedkommendes aktivitet og driftsområde

2.1.1.

Indikator for skovbrug på statens og lokale myndigheders private skovområder: Skovbrugeren tildeles en koncession til forvaltning eller udnyttelse i henhold til en aftale med selskabet for udvikling af skovene (Société de Développement des Forêts — SODEFOR)

2.1.2.

Indikator for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt hugst af træer uden for skov: Skovbrugeren ejer skovressourcerne eller handler på grundlag af en kontrakt herom med ejeren

2.1.3.

Indikator for skovbrug i afgrænsede skovbrugsarealer: Skovbrugeren tildeles et afgrænset skovbrugsareal og handler på grundlag af en aftale med ejerne

3.

Princip: Operatøren udnytter træressourcerne i overensstemmelse med de gældende regler

3.1.

Kriterium: Skovbrugeren har planlægningsdokumenterne for skovbruget

3.1.1.

Indikator for skovbrug på statens og lokale myndigheders private skovområder: Skovbrugeren har en udviklingsplan for driftskoncessionen

3.1.2.

Indikator for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt hugst af træer uden for skov: Skovbrugeren har en forenklet udviklingsplan, en forvaltningsplan eller et årligt aktivitetsprogram

3.2.

Kriterium: Operatøren har en skovbrugstilladelse eller har oplyst sine statistikker over skovbrug

3.2.1.

Indikator for skovbrug på statens og lokale myndigheders private skovområder: Operatøren har en skovbrugstilladelse

3.2.2.

Indikator for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt hugst af træer uden for skov: Ejeren eller skovbrugeren har en skovbrugstilladelse eller har oplyst sine skovbrugsstatistikker

3.3.

Kriterium: Operatøren udnytter træressourcerne i overensstemmelse med arbejdsforskrifterne og de tekniske standarder

3.3.1.

Indikator for udnyttelse på statens og lokale myndigheders private skovområder: Forvalteren eller operatøren skal præcisere koncessionens begrænsninger og økologisk følsomme arealer og områder samt lokalbefolkningernes kulturelle og religiøse steder

3.3.2.

Indikator for skovbrug i skovområder, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer: Operatøren eller ejeren præciserer parcellens udstrækning og begrænsninger

3.3.3.

Indikator for klassificerede skove, skovlandbrug og lokale myndigheders skove: Forvalteren eller operatøren udarbejder en driftsopgørelse

3.3.4.

Indikator for skove, der tilhører privatretlige juridiske personer eller fysiske personer: Operatøren udarbejder en driftsopgørelse eller en undersøgelse af de træer, der skal fældes, inden udnyttelsen

3.3.5.

Indikator: Operatøren respekterer økologisk følsomme områder

3.3.6.

Indikator: Operatøren overholder sine hugstkvoter (mængde eller tilladte antal stammer pr. art)

3.3.7.

Indikator: Operatøren respekterer mindstediameteren for hugstmodenhed for de træarter, der fældes

3.3.8.

Indikator: Operatøren afmærker regelmæssigt de træer, der skal fældes, de fældede træer og stubbene

3.4.

Kriterium: Operatøren bidrager til at genetablere skovdækket og bevare skovens produktionspotentiale

3.4.1.

Indikator for skovbrug på statens og lokale myndigheders private skovområder: Operatøren bidrager til at genetablere skovdækket og bevare skovens produktionspotentiale

3.4.2.

Indikator for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt hugst af træer uden for skov: Ejeren eller skovbrugeren bidrager til at genetablere skovdækket og bevare skovens produktionspotentiale

3.5.

Kriterium: Operatøren opfylder sine skattemæssige forpligtelser og betaler sine afgifter i forbindelse med skovbrug

3.5.1.

Indikator: Skovbrugeren har betalt skatter og afgifter i forbindelse med skovbrug

3.5.2.

Indikator: Skovbrugeren har betalt disse ikkeskattemæssige skovbrugsafgifter til skovbrugsministeriet

4.

Princip: Operatøren overholder reglerne for transport af træ

4.1.

Kriterium: Operatøren overholder de gældende bestemmelser om omsætning af savtømmer.

4.1.1.

Indikator for enhver type transport af savtømmer: Operatøren dokumenterer omsætningen af savtømmer

5.

Princip: Operatøren opfylder sine miljøforpligtelser

5.1.

Kriterium: Operatøren gennemfører miljøbeskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med de gældende regler

5.1.1.

Indikator: Operatøren udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med miljølovgivningen

6.

Princip: Operatøren opfylder sine sociale forpligtelser

6.1.

Kriterium: Operatøren overholder arbejdsloven og den kollektive tværfaglige overenskomst

6.1.1.

Indikator: Operatøren holder sit arbejdsgiverregister ajour

6.1.2.

Indikator: Operatøren er ajour med bidrag for sine ansatte

6.1.3.

Indikator: Operatøren respekterer den maksimale arbejdstid

6.1.4.

Indikator: Operatøren opfylder de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for vedkommendes aktiviteter

6.1.5.

Indikator: Operatøren betaler mindst den lovbestemte mindsteløn til alle sine ansatte

6.1.6.

Indikator: Operatøren overholder den lovbestemte mindstealder for arbejde

6.1.7.

Indikator: Operatøren skal tage hensyn til passende arbejdsvilkår for kvinder i almindelighed og navnlig for gravide kvinder

6.2.

Kriterium: Operatøren respekterer lokalbefolkningens rettigheder

6.2.1.

Indikator for skovbrug på statens og lokale myndigheders private skovområder: Operatøren sikrer, at skovbrugsrettigheder respekteres

6.2.2.

Indikator for skovbrug i skove, der tilhører privatretlige juridiske personer og fysiske personer, samt hugst af træer uden for skov: Skovbrugeren respekterer ejernes rettigheder og retten til skadeserstatning og andre fordele

Lovlighedsoversigt 2 — Forarbejdningsvirksomheder

1.

Princip: Operatøren er lovligt etableret og godkendt

1.1.

Kriterium: Operatøren er registreret

1.1.1.

Indikator: Operatøren er opført i handels- og ejendomskreditregistret

1.1.2.

Indikator: Operatøren er registreret hos skattemyndighederne

1.1.3.

Indikator: Operatøren er registreret hos det organ, der er ansvarligt for den sociale sikring

1.2.

Kriterium: Operatøren er godkendt

1.2.1.

Indikator: Operatøren er godkendt af skovforvaltningen

2.

Princip: Operatøren har adgangsrettigheder til skovressourcer

Ikke relevant

3.

Princip: Operatøren forarbejder træressourcen i overensstemmelse med de gældende regler

3.1.

Kriterium: Operatøren opfylder forskriftsmæssige krav i forbindelse med skovbrug

3.1.1.

Indikator for forarbejdning af træaffald og industrielt snedkerarbejde af træ: Operatøren har en årlig tilladelse udstedt af skovbrugsministeren

3.1.2.

Indikator: Operatøren modtager træet med dokumenter, der certificerer dets lovlige oprindelse

3.1.3.

Indikator for producenter i træindustrien: Operatøren overholder den teoretiske forarbejdningskapacitet

3.1.4.

Indikator: Operatøren holder produkternes sporbarhedsdokumenter ajour under forarbejdningsprocessen

3.2.

Kriterium: Operatøren opfylder sine skattemæssige forpligtelser og betaler sine skovbrugshonorarer

3.2.1.

Indikator: Operatøren har betalt skatter og afgifter

3.2.2.

Indikator: Operatøren har betalt sine ikkeskattemæssige skovbrugsafgifter til skovbrugsministeriet

4.

Princip: Operatøren overholder reglerne for transport af træ

4.1.

Kriterium: Operatøren overholder de gældende bestemmelser om omsætning af træ og træprodukter

4.1.1.

Indikator for enhver type transport udført af forarbejdningsvirksomhederne: Operatøren dokumenterer omsætningen af træ og træprodukter på nationalt plan

5.

Princip: Operatøren opfylder sine miljøforpligtelser

5.1.

Kriterium: Operatøren gennemfører miljøbeskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med de gældende regler

5.1.1.

Indikator: Operatøren udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med miljølovgivningen

5.1.2.

Indikator: Operatøren overholder de foranstaltninger, der er fastsat i vedkommendes miljøforvaltningsplan, og de foranstaltninger, der er fastsat af miljømyndighederne

6.

Princip: Operatøren opfylder sine sociale forpligtelser

6.1.

Kriterium: Operatøren overholder arbejdsloven og brancheoverenskomsten

6.1.1.

Indikator: Operatøren holder sit arbejdsgiverregister ajour

6.1.2.

Indikator: Operatøren er ajour med bidrag for sine ansatte

6.1.3.

Indikator: Operatøren respekterer den maksimale arbejdstid

6.1.4.

Indikator: Operatøren opfylder de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for vedkommendes aktiviteter

6.1.5.

Indikator: Operatøren betaler mindst den lovbestemte mindsteløn til alle sine ansatte

6.1.6.

Indikator: Operatøren overholder den lovbestemte mindstealder for arbejde

6.1.7.

Indikator: Operatøren skal tage hensyn til passende arbejdsvilkår for kvinder i almindelighed og navnlig for gravide kvinder

Lovlighedsoversigt 3 — Importør/eksportør/forhandler

1.

Princip: Operatøren er lovligt etableret og godkendt

1.1.

Kriterium: Operatøren er registreret

1.1.1.

Indikator: Operatøren er opført i handels- og ejendomskreditregistret

1.1.2.

Indikator: Operatøren er angivet til skattemyndighederne

1.1.3.

Indikator: Operatøren er registreret hos det organ, der er ansvarligt for den sociale sikring

1.2.

Kriterium: Operatøren er godkendt

1.2.1.

Indikator for alle eksportører og forhandlere: Operatøren er godkendt af skovforvaltningen

2.

Princip: Operatøren har adgangsrettigheder til skovressourcer

Ikke relevant

3.

Princip: Operatøren importerer eller eksporterer træet i overensstemmelse med de gældende regler

3.1.

Kriterium: Operatøren opfylder forskriftsmæssige krav

3.1.1.

Indikator for alle importører: Operatøren har en importtilladelse for skovprodukter

3.1.2.

Indikator for alle importører: Importøren sikrer sig, at importerede træprodukter er lovlige

3.1.3.

Indikator for alle eksportører: Operatøren får deres kolli verificeret og angiver regelmæssigt de produkter, der skal eksporteres, til de kompetente myndigheder

3.2.

Kriterium: Operatøren opfylder sine skattemæssige forpligtelser og betaler sine skovbrugshonorarer

3.2.1.

Indikator for alle eksportører: Operatøren betaler skatter, afgifter og told

3.2.2.

Indikator: Operatøren har betalt sine ikkeskattemæssige skovbrugsafgifter til skovbrugsministeriet

4.

Princip: Operatøren overholder reglerne for transport af træ

4.1.

Kriterium: Operatøren overholder de gældende bestemmelser om omsætning af træ og træprodukter for import og eksport

4.1.1.

Indikator for alle eksportører: Operatøren dokumenterer omsætningen af træ og træprodukter

5.

Princip: Operatøren opfylder sine miljøforpligtelser

5.1.

Kriterium: Operatøren gennemfører miljøbeskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med de gældende regler

5.1.1.

Indikator for eksportører og importører: Operatøren udøver sin virksomhed i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af dyr og planter og arter, der er udryddelsestruede

5.1.2.

Indikator for eksportører: Træ og træprodukter, der skal eksporteres, behandles i overensstemmelse med særlige plantesundhedsforanstaltninger

6.

Princip: Operatøren opfylder sine sociale forpligtelser

6.1.

Kriterium: Operatøren overholder arbejdsloven og brancheoverenskomsten

6.1.1.

Indikator: Operatøren holder sit arbejdsgiverregister ajour

6.1.2.

Indikator: Operatøren er ajour med bidrag for sine ansatte

6.1.3.

Indikator: Operatøren respekterer den maksimale arbejdstid

6.1.4.

Indikator: Operatøren opfylder de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for vedkommendes aktiviteter

6.1.5.

Indikator: Operatøren betaler mindst den lovbestemte mindsteløn til alle sine ansatte

6.1.6.

Indikator: Operatøren overholder den lovbestemte mindstealder for arbejde

6.1.7.

Indikator: Operatøren skal tage hensyn til passende arbejdsvilkår for kvinder i almindelighed og navnlig for gravide kvinder

BILAG III

BESKRIVELSE AF SYSTEMET TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Generelle bestemmelser

2.

Elementerne i SVL

3.

SVL's anvendelsesområde

3.1.

Trækilder omfattet af SVL

3.2.

Markeder omfattet af SVL

3.3.

Aktører, der er involveret i SVL

3.4.

Aktiviteter omfattet af SVL

4.

Kontrol og verifikation

4.1.

Kontrol

4.1.1.

Kontrol af lovlighed

4.1.2.

Sporbarhedskontrol

4.2.

Verifikation

4.2.1.

Mål for verifikationen

4.2.2.

Verifikationsmyndigheder

4.2.3.

Verifikationshåndbog

4.2.4.

Revisionskontrakt

4.2.5.

Verifikationsplan og -aktiviteter

4.2.6.

Indledende møde

4.2.7.

Revisionsaktiviteter

4.2.8.

Afsluttende møde

4.2.9.

Revisionsrapport

4.2.10.

Beslutningstagning om lovlighed

4.2.11.

Beslutningstagning om sporbarhed

4.2.12.

Særlige eller supplerende revisioner

5.

Anerkendelse af private og offentlige certifikater

6.

Datastyringssystemet

7.

Håndtering af tilfælde af manglende overholdelse af kravene

8.

Udstedelse af FLEGT-licenser og lovlighedscertifikater

9.

Uafhængig revision

10.

Uafhængig observation

11.

Systemet til forvaltning af klager

1.   Generelle bestemmelser

Elfenbenskystens system til verifikation af lovlighed har til formål at garantere lovligheden af træ og træprodukter (i det følgende benævnt »træ« i dette bilag). Der kræves en FLEGT-licens for al eksport af træ til EU-lande i overensstemmelse med listen over produkter i bilag I. For andre lande vil der blive udstedt et offentligt certifikat, der certificerer lovligheden og sporbarheden af træ, i overensstemmelse med kravene i SVL.

SVL er baseret på gældende national lovgivning. SVL integrerer også det statslige kontrolsystem i hvert led af forsyningskæden, dvs. tildeling af rettigheder og adkomstbeviser, udnyttelse, transport, forarbejdning, eksport og import samt handel på hjemmemarkedet.

SVL er blevet udviklet i samarbejde med forskellige interessenter, herunder de berørte forvaltninger, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, den private sektor og lokalbefolkningen ved hjælp af de traditionelle autoriteter.

2.   Elementerne i SVL

SVL består af følgende elementer:

a)

I definitionen af lovligt fremstillet træ i bilag II til denne aftale angives de retlige og reguleringsmæssige krav til træ, for at træet kan være omfattet af en FLEGT-licens eller et offentligt lovlighedscertifikat, hvis det er relevant. Bilag II indeholder også lovlighedsoversigter med angivelse af principper, kriterier og indikatorer til verifikation af overholdelse af de retlige og reguleringsmæssige rammer.

b)

Formålet med kontrollen af lovlighed og sporbarhed er på den ene side at sikre, at operatørerne er lovligt etablerede og godkendt, og at deres aktiviteter er lovlige, og på den anden side at spore træets rute fra hugststedet til markedsførings- eller eksportstedet. Denne aktivitet omfatter den kontrol, der udføres af de statslige kompetente strukturer som fastsat i de retlige rammer og i de administrative dokumenter, der indeholder de detaljerede procedurer for statslig kontrol.

c)

Verifikationen af lovlighed og sporbarhed supplerer kontrollen af lovlighed og sporbarhed og bidrager til at garantere lovligheden af markedsført og eksporteret træ. Verifikationen er ikke kun rettet mod operatørernes aktiviteter, men også mod de kompetente statslige strukturers aktiviteter i forbindelse med udstedelse af dokumenter og kontrol. Dette trin vil blive udført af et eller flere private verifikationsorganer, der er godkendt af skovforvaltningen.

d)

Den licensudstedende myndighed udsteder kun FLEGT-licenser for forsendelser af træ til EU-markedet i overensstemmelse med procedurerne i bilag V og efter verifikation af lovlighed og sporbarhed som beskrevet i dette bilag. Lovligheden af træ til eksportmarkeder uden for Unionen eller til hjemmemarkedet certificeres ved særlige offentlige certifikater, der også er udstedt af den licensudstedende myndighed efter verifikation af lovlighed og sporbarhed som beskrevet i dette bilag.

e)

Den uafhængige revision af systemet, hvis mandat er fastsat i bilag VI, tjener til at vurdere SVL's funktion, troværdighed og effektivitet. Denne revision foretages af en uafhængig struktur, der ansættes af Elfenbenskysten i samråd med Unionen.

f)

Den uafhængige observation er en integreret del af SVL. Den udføres af civilsamfundsorganisationer og gør det muligt at informere berørte parter om anvendelsen af retlige og reguleringsmæssige krav med henblik på at forbedre forvaltningen af sektoren.

g)

Systemet til forvaltning af klager er en mekanisme, der gør det muligt at registrere klager vedrørende verifikation af lovligheden af træ med henblik på behandling og opfølgning inden for den forud fastsatte tidsramme. Gennem dialog giver dette system de forskellige intervenerende eller aktører, der er berørt af SVL, mulighed for at indgive en klage vedrørende gennemførelsen af kontrol og verifikationen af lovlighed og sporbarhed og mekanismen for udstedelse af FLEGT-licenser.

Elementerne i SVL kan ses som følger:

Image 3

3.   SVL's anvendelsesområde

3.1.   Trækilder omfattet af SVL

SVL omfatter alle de produkter, der er opført i bilag I til denne aftale, og som kommer fra:

a)

skovområder, der tilhører offentligretlige juridiske personer, og som omfatter: i) statens private skovområde, som består af klassificerede skove, skovlandbrug og skove, der er erhvervet eller etableret af staten i landdistrikterne, og ii) lokale myndigheders skovområde, der består af skove, der er klassificeret på vegne af disse myndigheder, skove, der er overdraget af staten, og skove, der er erhvervet eller etableret af lokale myndigheder i landdistriktsområderne

b)

skovområder, der tilhører privatretlige juridiske personer, bestående af naturskove eller skove, der er etableret af privatretlige juridiske personer på arealer, der er erhvervet på lovlig vis, og fællesejede skove

c)

skovområder, der tilhører fysiske personer, og som omfatter:

naturskove beliggende på arealer, hvor disse personer har ejendomsretten eller sædvaneretten i overensstemmelse med Elfenbenskystens jordlovgivning

skovplantager, der er etableret på arealer, hvor disse personer har ejendomsretten, sædvaneretten eller en forpagtningskontrakt

d)

naturlige træer og træer, der er plantet uden for skovområder

e)

importeret træ. Som fastsat i dette bilags punkt 5 anerkendes importeret træ med en FLEGT-licens eller CITES-tilladelse dog automatisk som lovlig

f)

skovrydning og trærydning og beslaglagte skovressourcer. Træ fra skovrydning og trærydning og træ, der er blevet beslaglagt eller konfiskeret, vil imidlertid være omfattet af SVL uden at være berettiget til en FLEGT-licens.

SVL omfatter ikke træ i transit, da dette træ med oprindelse i et tredjeland føres ind i Elfenbenskystens område under toldkontrol og forlader området i samme form, samtidig med at træet bevarer sit oprindelsesland og ikke bliver forarbejdet eller markedsført. Træ i transit forbliver derfor adskilt fra den forsyningskæde, der er omfattet af SVL, er ikke underlagt verifikation af lovlighed gennem SVL og er ikke omfattet af FLEGT-licensordningen. SVL omfatter heller ikke færdige produkter, der importeres til Elfenbenskysten og reeksporteres.

3.2.   Markeder omfattet af SVL

SVL dækker følgende markeder:

a)

EU-markedet: SVL gør det muligt at verificere, at træ, der skal afsendes til eller markedsføres på EU-markedet, er lovligt fremstillet, herunder importeret træ. Dette system omfatter kontrol og procedurer for overholdelsen af kravene, der skal sikre, at træ af ulovlig eller ukendt oprindelse ikke kommer ind i forsyningskæden til Unionen. Der udstedes en FLEGT-licens efter verifikation af overholdelsen af kravene for træ til EU-markedet

b)

markeder uden for Unionen: SVL gør det muligt at verificere, at træ til eksport til markeder uden for Unionen, er lovligt fremstillet, herunder importeret træ. Der udstedes et offentligt lovlighedscertifikat efter verifikation af overholdelse af kravene for træ til markeder uden for Unionen

c)

det nationale marked: SVL gør det muligt at verificere, at træ til indenlandsk forbrug er lovligt fremstillet, herunder importeret træ. Der kan udstedes et offentligt lovlighedscertifikat efter verifikation af, at træ til dette marked overholder kravene.

3.3.   Aktører, der er involveret i SVL

SVL kræver inddragelse af følgende aktører:

a)

Det fælles udvalg er den gennemførelsesstruktur, som parterne i denne aftale har oprettet, jf. artikel 19 og bilag X til denne aftale.

b)

Det statslige kontrolsystem varetages af de offentlige myndigheder, herunder de strukturer, der er under deres tilsyn, og som er bemyndiget til at foretage lovligheds- og sporbarhedskontrol, og som har ansvaret for at sikre overholdelse af den lovgivning, der er nævnt i bilag II til denne aftale (jf. dette bilags punkt 4.1).

c)

Ved gennemførelsen af denne aftale nedsætter Elfenbenskysten et nationalt udvalg for skovforvaltning (CNGF), hvis permanente tekniske sekretariat varetages af en afdeling med ansvar for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed. Denne afdeling udpeges af skovforvaltningen, som giver den driftsmidler til at garantere dens uafhængighed. CNGF og den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, og som varetager sekretariatsfunktionen, vil komme fra omdannelse af det nuværende tekniske udvalg for forhandling af den frivillige FLEGT-partnerskabsaftale og dets sekretariat. Ud over de beføjelser, der er fastsat i forbindelse med gennemførelsen af den nationale strategi for bevarelse, genopretning og udvidelse af skovene, varetager CNGF funktionerne som styringsudvalg for SVL og systemet til forvaltning af klager vedrørende SVL. Elfenbenskysten sikrer, at de forskellige berørte parter i skovbrugssektoren, herunder den offentlige og private sektor, civilsamfundet og de traditionelle autoriteter, er en del af CNGF og udfører deres funktioner i forbindelse med SVL effektivt. Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, er en permanent struktur, der bistår CNGF med styring og med at behandle klager, administrerer datastyringssystemet og fremmer dialogen mellem de forskellige administrative afdelinger, der er berørt af SVL, navnlig gennem en arbejdsgruppe, som de er repræsenteret i.

d)

Den licensudstedende myndighed er en struktur under skovbrugsministeriet (jf. dette bilags punkt 8 og bilag V til denne aftale).

e)

Verifikationsrevisioner udføres af et eller flere verifikationsorganer, som er private enheder, der er godkendt til dette formål af skovforvaltningen i denne aftales gennemførelsesfase (jf. dette bilags punkt 4.2.2).

f)

Alle operatører, der er en del af værdikæden for træ, er omfattet af SVL. Lovlighedsoversigterne i bilag II til denne aftale er udarbejdet på grundlag af tre typer operatører, nemlig: i) skovbrugere er juridiske eller fysiske personer, der er godkendt af skovbrugsministeriet til at sikre skovbruget. Skovhugst, bearbejdning og transport af træ samt enhver anden hugst af træ i kommercielt øjemed betragtes som skovbrug, ii) træforarbejdningsvirksomheder omfatter producenterne af materialer ved forarbejdning og forædling af træ som råmateriale. De er også ansvarlige for transport af træ mellem forarbejdningsanlæg, iii) indenlandske træforhandlere, -importører og -eksportører omfatter operatører, der markedsfører, importerer eller eksporterer træ.

g)

Civilsamfundet inddrages i SVL som uafhængig observatør. Civilsamfundet interagerer med andre aktører og intervenerende i SVL, deltager som observatør i verifikationsaktiviteter og har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for denne uafhængige observationsfunktion (jf. dette bilags punkt 10).

h)

Den uafhængige inspektør vurderer resultaterne og effektiviteten af SVL (jf. dette bilags punkt 9 og bilag VI til denne aftale). De uafhængige revisioner dækker aktørernes rolle og aktiviteter, for så vidt som de vedrører SVL. For at fastslå, om eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af kravene på kontrolniveau og på stedet rent faktisk konstateres under verifikationen, skal den uafhængige inspektør revidere de relevante aktiviteter:

de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af licenser til udnyttelse, forarbejdning og markedsføring

de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol af lovlighed og sporbarhed

skovbrugere, forarbejdningsvirksomheder, importører, eksportører og forhandlere.

Følgende diagram illustrerer samspillet mellem disse forskellige aktører:

Image 4

3.4.   Aktiviteter omfattet af SVL

SVL omfatter alle aktiviteter, der udføres af operatører i træbranchen, lige fra tildeling af licenser, udnyttelse, forarbejdning og markedsføring på hjemmemarkedet til eksport og import af produkter, der er opført i bilag I. SVL dækker også de aktiviteter, der udføres af de kompetente statslige strukturer i forbindelse med udstedelse af dokumenter og kontrol.

SVL er baseret på definitionen af lovligt fremstillet træ (jf. bilag II), som danner grundlag for at vurdere overholdelsen af kravene for alle aktiviteter i forbindelse med produktion og markedsføring af træ.

SVL omfatter et øget kontrolniveau med et verifikationsniveau for at garantere overholdelsen af lovligheds- og sporbarhedskravene og påvise enhver manglende overholdelse af disse krav.

4.   Kontrol og verifikation

SVL er opdelt i to faser. Den første fase vedrører den kontrol, der udføres af de kompetente administrative myndigheder (statslig kontrol). Den anden fase vedrører den verifikation, der udføres af et eller flere private kontrolorganer, der er godkendt af skovforvaltningen, og hvis aktiviteter er under tilsyn af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed.

4.1.   Kontrol

Formålet med kontrol af lovlighed er at garantere, at operatørerne er lovligt etablerede og er godkendte, og at aktiviteterne i hele skovbrugs- og træindustrien er lovlige.

Formålet med sporbarhedskontrollen er at spore træets rute fra udnyttelsesstedet eller grænseovergangsstedet (fra træets indførsel i Elfenbenskysten) til markedsføringsstedet på det nationale marked eller eksportmarkedet, samtidig med at det sikres, at forsyningskæden er tæt lukket.

Denne fase vedrører den sædvanlige kontrol, der udføres af de statslige kompetente strukturer, og som er fastsat i de retlige rammer og i kontrolprocedurerne. Disse kontroller er derfor rettet mod alle operatører i sektoren: skovbrugere, forarbejdningsvirksomheder, eksportører, importører og forhandlere.

4.1.1.   Kontrol af lovlighed

Kontrollen af lovlighed omfatter de aktiviteter, der udføres af bemyndigede administrative afdelinger, som har ansvar for at sikre overholdelse af de retlige og reguleringsmæssige krav, der er anført i bilag II (jf. tabellen med overskriften »De vigtigste statslige strukturer, der er inddraget i kontrollen af lovlighed, efter type operatør«).

Tabel: De vigtigste statslige strukturer, der er inddraget i kontrollen af lovlighed, efter type operatør

 

Oversigt 1: Skovbruger

Oversigt 2: Forarbejdningsvirksomhed

Oversigt 3: Eksportør/importør (handlende)

Princip 1: Juridisk etablering og godkendelser

kontrolleres bl.a. af de kompetente domstole (handelsretten, retten i første instans eller en særskilt afdeling af retten), den sociale sikringsstruktur samt skatte-, handels- og skovbrugsmyndighederne

kontrolleres bl.a. af de kompetente domstole (handelsretten, retten i første instans eller en særskilt afdeling af retten), den sociale sikringsstruktur samt skatte-, handels- og skovbrugsmyndighederne

kontrolleres bl.a. af de kompetente domstole (handelsretten, retten i første instans eller den særskilte afdeling af retten), den sociale sikringsstruktur samt skatte-, handels- og skovbrugsmyndighederne

Princip 2: Adgangsrettigheder til skovressourcer

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og jordmyndighederne

ikke relevant

ikke relevant

Princip 3: Udøvelse af aktiviteter i overensstemmelse med gældende regler

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og skattemyndighederne

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og skattemyndighederne

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og skatte- og toldmyndighederne

Princip 4: Transport af træ

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og toldmyndighederne

Princip 5: Miljøforpligtelser

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og miljømyndighederne

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og miljømyndighederne

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og landbrugs- og miljømyndighederne

Princip 6: Sociale forpligtelser

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og de strukturer, der er ansvarlige for social sikring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og beskæftigelse

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og de strukturer, der er ansvarlige for social sikring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og beskæftigelse

kontrolleres bl.a. af skovforvaltningen og de strukturer, der er ansvarlige for social sikring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og beskæftigelse

Aktiviteterne i denne fase omfatter udstedelse af dokumenter, dokumentkontrol (dokumentets gyldighed og lovformelighed, dataenes overensstemmelse osv.), kontrol på stedet og alle andre kontrolaktiviteter, der udføres af de kompetente administrationer.

Detaljerne i procedurerne og tilrettelæggelsen af kompetencer for kontrol af lovlighed og sporbarhed udvikler sig regelmæssigt for at afspejle politiske prioriteter, ministeriernes organisation og med henblik på digital omstilling af administrative kontrolprocedurer og -dokumenter. Elfenbenskysten sikrer, at alle håndbøger, retningslinjer og andre administrative dokumenter, der indeholder de forskellige myndigheders kontrolprocedurer, gøres tilgængelige for offentligheden ved at offentliggøre dem bl.a. på webstedet for denne aftale. Disse omfatter bl.a.:

procedurehåndbøger for de forvaltninger, der er berørt af SVL

tekniske regler og standarder, som er fastlagt af de myndigheder, der er berørt af SVL.

4.1.2.   Sporbarhedskontrol

Det nationale sporbarhedssystem gør det muligt at spore alt træ fra udnyttelsesstedet eller grænseovergangsstedet (fra træets indførsel i Elfenbenskysten) gennem transport- og forarbejdningsfaserne til markedsførings- eller eksportstedet. For at sikre effektiv sporbarhed af træ i hele forsyningskæden gør det nationale sporbarhedssystem det muligt at sikre sig, at de indberettede data er gyldige i hver fase, og at dataene er konsistente fra den ene fase til den næste.

Det nationale sporbarhedssystem færdiggøres ved gennemførelsen af denne aftale. Sporbarheden kontrolleres i overensstemmelse med følgende hovedfaser:

 

Fase 0: kontrol af skovområdets grænser

 

Fase 1: undersøgelse/opgørelse

 

Fase 2: skovhugst og afmærkning af stubbe og stammer

 

Fase 3: konditionering (tværskæring i skovparken)

 

Fase 4: læsning af savtømmer

 

Fase 5: transport af tømmerblokke til fabrikkens råtrælager

 

Fase 6: modtagelse af tømmerblokke på fabrikkens råtrælager

 

Fase 7: forarbejdning af tømmerblokke (bredning — tværskæring)

 

Fase 8: indførsel i forarbejdningskæden

 

Fase 9: forarbejdning

 

Fase 10: overvågning af produktionen (herunder eventuel pakning)

 

Fase 11: overvågning af markedsføringen

Elfenbenskystens skovforvaltning udarbejder en håndbog for kontrol af sporbarheden af træ, og den offentliggøres på skovforvaltningens websted.

4.2.   Verifikation

4.2.1.   Mål med verifikationen

Verifikationsfasen er en del af kontrolfasen med det formål at sikre lovligheden og sporbarheden af træ, der importeres, markedsføres eller eksporteres. Verifikationen er derfor ikke kun rettet mod operatørerne, men også mod de kompetente statslige strukturer for udstedelse af dokumenter og kontrol.

Som hovedregel foretages verifikation af lovligheden af operatøren og i henhold til udnyttelseslicensen for en fastsat gyldighedsperiode, der kan forlænges, mens sporbarheden kontrolleres ved hver forsendelse. I særlige tilfælde, der beskrives i den verifikationshåndbog, der er omhandlet i punkt 4.2.3, er det dog muligt, at verifikation af lovligheden udføres ved forsendelse, eller at sporbarhedskontrollen udføres af operatøren.

4.2.2.   Verifikationsorganer

Verifikationsrevisioner udføres af et eller flere private organer, der er godkendt af skovforvaltningen (i det følgende benævnt »organet«). Denne godkendelse giver et organ beføjelse til at foretage verifikation af lovlighed og sporbarhed inden for rammerne af SVL. En sådan godkendelse gives efter høring af et rådgivende udvalg, der består af forskellige aktører, efter en åben og gennemsigtig proces for en fast periode, som kan forlænges.

For at opnå en godkendelse skal organet kunne dokumentere følgende kvalifikationer:

dokumenteret erfaring i revision og vurdering af overholdelsen af kravene inden for skovforvaltning, træforarbejdning, sporbarhed af træ, transport, logistik, told og systemer til administration af forsyningskæden

godt kendskab til national, subregional (Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, ECOWAS) og international handel med træ og træprodukter og den kommercielle skovbrugssektor

godt kendskab til skovbrugs- og træindustrien i Elfenbenskysten

særdeles gode mundtlige og skriftlige kommunikationsfærdigheder på fransk

dokumenteret evne til at arbejde sammen med mange forskellige aktører.

Derudover skal organet opfylde følgende krav:

udvise upartiskhed og ikke have interessekonflikter eller ulovlige interesser i forhold til skovbrugsoperatører og forvaltninger, der er involveret i SVL

råde over kvalificeret og erfarent revisionspersonale.

Organets vigtigste opgaver omfatter:

revision af dokumentverifikation på første niveau

revision af dokumentverifikation på andet niveau

verifikationsrevisioner på stedet

tilrettelæggelse af indledende og afsluttende møder

udarbejdelse af verifikationsrapporter og registrering af disse rapporter i datastyringssystemet.

Organet skal:

udvise professionalisme og integritet til enhver tid og under alle omstændigheder

basere sine konklusioner på faktuelle oplysninger og evidens, herunder fra undersøgelser på stedet og dokumentanalyser

høre alle berørte parter og navnlig organisationer, der er aktive inden for uafhængig observation i skovbrugssektoren

overholde de procedurer og den praksis, der er fastsat i verifikationshåndbogen (jf. punkt 4.2.3).

Skovforvaltningens afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, fører tilsyn med kontrolorganernes aktiviteter.

4.2.3.   Verifikationshåndbog

En verifikationsrevision (i det følgende benævnt »revisionen«) omfatter en række aktiviteter vedrørende verifikation af lovlighed og sporbarhed, der er underlagt en revisionskontrakt mellem en operatør og et organ. For at sikre ensartede verifikationskrav udarbejder Elfenbenskysten som led i en deltagelsesbaseret proces en administrativ og teknisk verifikationshåndbog (i det følgende benævnt »verifikationshåndbogen«), hvori der er angivet verifikatorer. Denne verifikationshåndbog indeholder også mandater, detaljerede protokoller og verifikationsværktøjer, der dækker de forskellige verifikationsopgaver. Den godkendes af det fælles udvalg og offentliggøres af Elfenbenskysten.

4.2.4.   Revisionskontrakt

Operatøren indgår kontrakter med et organ, og præciserer omfanget af verifikationen. Verifikation af lovligheden kan omfatte enten alle operatørens aktiviteter eller en del af dem, som er klart angivet i overensstemmelse med det dokument, der giver ret til adgang til ressourcen (f.eks. aktiviteter, der er knyttet til en specifik tilladelse). Verifikationen af sporbarhed kan kun omfatte forsendelser af træ fra operatører, licenser og transaktioner, hvis lovlighed er verificeret.

Der kræves en revisionskontrakt mellem operatøren og organet, der fastlægger omfanget, omkostningerne og vilkårene for verifikationen, inden verifikationsaktiviteterne påbegyndes. En kopi af revisionskontrakten registreres i datastyringssystemet, således at den kan tilgås af myndighederne og den uafhængige revisor. De uafhængige observatører kan konsultere verifikationens omfang, omkostninger og vilkår.

4.2.5.   Verifikationsplan og -aktiviteter

Når revisionskontrakten er indgået, udarbejder organet en verifikationsplan, som omfatter udpegning af teamet, verifikationsprogrammet og tidsplanen. Denne plan sendes til operatøren, og datoerne for verifikationsaktiviteterne aftales på det indledende møde som omhandlet i punkt 4.2.6.

4.2.6.   Indledende møde

På det indledende møde drøftes revisionens formål, omfang, tidsplan og metode af organet med deltagelse af operatøren, så denne kan få besvaret eventuelle spørgsmål om metoderne og gennemførelsen af verifikationsaktiviteterne. Mødereferatet og verifikationsplanen registreres efter aftale med operatøren i datastyringssystemet, således at de kan tilgås af myndigheder, uafhængige observatører og den uafhængige inspektør.

4.2.7.   Revisionsaktiviteter

For at indsamle bevismateriale for så vidt angår overholdelse af lovlighedskravene i lovlighedsoversigterne i bilag II foretager organet verifikation på flere niveauer:

a)

Dokumentverifikation på første niveau: formålet er at verificere, at alle de dokumenter, der er angivet i verifikationshåndbogen, er til stede og overholder kravene. Det omfatter følgende: i) verifikation af, at alle lovlighedsdokumenter findes i datastyringssystemet. I tilfælde af manglende dokumenter anmoder organet operatøren og i givet fald den pågældende myndighed om at komplettere de dele, der mangler, ii) verifikation af, at dokumenterne overholder kravene, herunder hvad angår stempler, underskrifter, datoer og andre formalia, og af gyldigheden af dataene i disse dokumenter, og iii) verifikation af operatørens interne sporbarhedssystem ved hjælp af datastyringssystemets funktioner.

b)

Dokumentverifikation på andet niveau: på grundlag af en risikoanalyse omfatter revisionen en grundig verifikation af dokumenternes ægthed, overholdelse af kravene og gyldighed. Denne grundige dokumentverifikation skal omfatte: i) verifikation af dokumenternes ægthed hos de myndigheder og strukturer, der har udstedt de pågældende dokumenter, ii) verifikation af, at proceduren for udstedelse af dokumenter er overholdt, herunder proceduren for udstedelse af licenser til udnyttelse, forarbejdning og markedsføring, iii) grundig verifikation af de data, der indgår i verifikatorerne, herunder krydskontrol med andre dokumenter, og iv) grundig verifikation af operatørens interne sporbarhedssystem.

c)

Verifikation på stedet: På grundlag af en risikoanalyse skal hver revision omfatte et eller flere besøg på stedet for at verificere, om verifikatorernes tilstedeværelse og overholdelse rent faktisk svarer til overholdelsen på stedet af de betingelser for lovlighed, der er fastsat i definitionen af lovligt fremstillet træ i bilag II.

De risikoanalyser, der er omhandlet i litra b) og c), foretages af organerne. De skal tage hensyn til resultaterne af tidligere verifikationer (af samme og tidligere revisioner), oplysninger, der er rapporteret eller offentliggjort som led i den uafhængige observation, klager modtaget i systemet til forvaltning af klager, eventuelle private certifikater og elementer, som myndighederne, CNGF, det fælles udvalg eller den uafhængige revisor har identificeret som relevante til dette formål. Det betyder, at de verifikationsaktiviteter og den tidsplan, der er aftalt mellem operatøren og organet på det indledende møde, kan suppleres med yderligere aktiviteter og opgaver baseret på de elementer, der opdages eller kommunikeres efter denne fase. Verifikationshåndbogen beskriver i detaljer, hvordan organet udfører disse risikoanalyser i de forskellige faser af revisionen. Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, indkredser de data i datastyringssystemet, som der skal tages hensyn til i risikoanalysen, og ajourfører dem regelmæssigt.

4.2.8.   Afsluttende møde

På det afsluttende møde forelægger organet operatøren resultaterne og konklusionerne af verifikationen, navnlig eventuelle problemer. Ved den lejlighed skal operatøren have mulighed for at stille spørgsmål om resultaterne af verifikationen og give svar eller præciseringer vedrørende de elementer, som organet har forelagt. Mødereferatet registreres i datastyringssystemet, således at det kan tilgås af myndigheder, uafhængige observatører og den uafhængige inspektør.

4.2.9.   Revisionsrapport

Organet udarbejder en revisionsrapport i overensstemmelse med den model, der er fastsat i verifikationshåndbogen, som skal indeholde en beskrivelse af eventuelle konstateringer af manglende overholdelse og et forslag til konklusion om, at de aktiviteter og forsendelser, der er fastsat i revisionskontrakten, overholder eller ikke overholder kravene. Denne foreløbige revisionsrapport sendes til operatøren, som kan give nærmere oplysninger eller svar.

Efter behandling af operatørens svar registreres den endelige rapport og, hvis det er relevant, de bemærkninger, der er modtaget fra operatøren, i datastyringssystemet, således at de kan tilgås af myndigheder, uafhængige observatører og den uafhængige inspektør.

4.2.10.   Beslutningsprocessen vedrørende lovlighed

Organets konklusioner og anbefalinger gør det muligt for den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, at træffe en afgørelse om overholdelse eller manglende overholdelse alt efter tilfældet og at give operatøren grønt lys eller rødt lys i datastyringssystemet i overensstemmelse med omfanget af den udførte verifikation (jf. punkt 4.2.4.).

Her er der to scenarier:

Hvis operatøren ikke anfægter konklusionerne eller anbefalingerne i revisionsrapporten, træffer den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, afgørelse inden for en frist på højst syv kalenderdage. Hvis den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, beslutter at give rødt lys (manglende overholdelse), skal organet og operatøren underrettes om argumenterne til støtte for denne afgørelse i datastyringssystemet.

Hvis operatøren er uenig i konklusionerne eller anbefalingerne i revisionsrapporten eller af enhver anden grund, som den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, anser for relevante, kan sidstnævnte fastsætte en forlængelse af fristen for afgørelsen. Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, meddeler denne forlængede frist til operatøren i datastyringssystemet eller skriftligt inden for en periode på højst syv kalenderdage.

Den afgørelse, der træffes af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, kan anfægtes ved hjælp af det system til forvaltning af klager, der er beskrevet i punkt 11 (en administrativ klage til den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, om nødvendigt efterfulgt af en klage til CNGF).

I tilfælde af manglende overholdelse (rødt lys), og når problemet med manglende overholdelse er løst, kan operatøren igen indgå en kontrakt med et organ om en særlig verifikationsrevision for at bekræfte, at den manglende overholdelse er blevet løst. Hvis det ikke kræver fornyet verifikation på stedet at bekræfte, at den manglende overholdelse er blevet løst, kan den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, imidlertid bekræfte den, uden at operatøren skal have foretaget en særlig revision.

Overholdelse (grønt lys) er gyldig i en periode på et år, hvorefter operatøren skal have foretaget en ny revision, hvori der tages hensyn til resultaterne af den foregående revision.

I gyldighedsperioden kan overholdelsen suspenderes eller annulleres af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, om nødvendigt ved en afgørelse truffet af CNGF efter behandling af en klagesag. Suspension eller annullering afgøres på grundlag af nye oplysninger, klager, særlige revisioner (jf. punkt 4.2.12) eller andre relevante elementer. Årsagerne meddeles operatøren ved hjælp af datastyringssystemet. Hvis datastyringssystemet ikke er funktionsdygtigt, sendes meddelelsen skriftligt til operatøren.

4.2.11.   Beslutningsprocessen vedrørende sporbarhed

Da organet kun kan verificere sporbarheden af træforsendelser i forskellige led i forsyningskæden på tidspunktet for revisionen, indeholder rapporten konklusioner og anbefalinger om den overordnede sporbarhed af aktiviteter, der gælder på tidspunktet for revisionen.

Efter modtagelse af anmodningen om FLEGT-licensen verificerer den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, sporbarheden af den forsendelse, der er omfattet af anmodningen, ved hjælp af datastyringssystemet og under hensyntagen til organets rapport.

Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, kan anmode om yderligere oplysninger fra operatøren eller kræve en særlig eller supplerende revision, jf. punkt 4.2.12.

4.2.12.   Særlige eller supplerende revisioner

I den periode, hvor lovligheden er blevet verificeret, skal de berørte operatører underrette den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, om alle væsentlige ændringer i ejerforhold, strukturer, forvaltning eller aktiviteter i forbindelse hermed. Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, kan anmode operatøren om at få foretaget en særlig eller supplerende revision på grundlag af disse oplysninger og på grundlag af enhver anden årsag, der anses for relevant.

En supplerende revision svarer til en ny revision som beskrevet i punkt 4.2.4-4.2.11, hvori der tages hensyn til de relevante resultater af den foregående revision. En særlig revision gør det muligt at verificere specifikke punkter som supplement til resultaterne af en tidligere revision (dvs. udført mindre end 12 måneder før denne særlige revision). En særlig revision gør det også muligt at bekræfte, at der er fundet en løsning på de tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret i forbindelse med en tidligere revision. Resultaterne af en særlig revision er derfor kun gyldige i den resterende periode af den indledende revision, som den supplerer. Verifikationshåndbogen skal indeholde detaljerede retningslinjer for disse supplerende og særlige revisioner.

Image 5

5.   Anerkendelse af private og offentlige certifikater

For at anerkende god praksis i skovbrugssektoren kan private certificeringsordninger, der omfatter verifikation af overholdelse af gældende lovgivning, anvendes som led i proceduren for risikovurdering.

Med henblik herpå evaluerer Elfenbenskysten private certificeringsordninger i overensstemmelse med kravene i SVL og udarbejder en liste over anerkendte private certificeringsordninger, som der skal tages hensyn til i risikoanalysen. Denne liste meddeles det fælles udvalg og offentliggøres på skovbrugsministeriets websted. Listen over anerkendte ordninger revurderes og ajourføres om nødvendigt regelmæssigt.

Elfenbenskysten kan udvikle procedurer, der giver mulighed for, at en revision af privat certificering, der er anerkendt som omhandlet i andet afsnit, også kan fungere som revision af verifikation. Disse procedurer bør beskrives nærmere i verifikationshåndbogen.

Importeret træ med en FLEGT-licens og/eller CITES-tilladelse anerkendes automatisk som lovlig. Private og offentlige certificeringsordninger kan også anvendes til at bevise den lovlige oprindelse af importeret træ.

6.   Datastyringssystemet

Elfenbenskysten har indført et centralt nationalt system til dokumentation, kontrol og verifikation af lovlighed og sporbarhed.

Datastyringssystemet administreres af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed. Bemyndigede operatører og myndigheder har adgang til systemet til registrering af data og dokumenter, der anvendes til at verificere lovligheden. Myndighederne har også beføjelse til at validere data i systemet. I særlige tilfælde kan dokumenter indgives eller sendes skriftligt til myndighederne. Hvis datastyringssystemet ikke er funktionsdygtigt, sendes kopier af de dokumenter, der skal registreres heri, skriftligt til myndighederne og gøres tilgængelige for uafhængig observation og uafhængig revision. Når systemet igen er funktionsdygtigt, registreres de pågældende dokumenter som fastsat i verifikationshåndbogen.

Verifikationsorganerne kan få adgang til datastyringssystemet uden ret til at foretage ændringer med henblik på at udføre dokumentverifikationer som en del af deres opgaver. Organerne kan også registrere de forskellige dokumenter, der stammer fra verifikationen omhandlet i punkt 4.2.

Den uafhængige inspektør og civilsamfundsorganisationer, der er inddraget i den uafhængige observation, skal have adgang til datastyringssystemet uden ret til at foretage ændringer for at konsultere alle vigtige eller relevante oplysninger, dokumenter og data med henblik på at vurdere resultaterne og effektiviteten af SVL.

Elfenbenskysten udarbejder og offentliggør betingelserne og procedurerne for at få adgang til datastyringssystemet og identificerer de data, der skal være tilgængelige for offentligheden.

7.   Håndtering af tilfælde af manglende overholdelse

Manglende overholdelse kan konstateres og afhjælpes på forskellige stadier af verifikationen. Enhver manglende overensstemmelse, der konstateres under verifikationen, meddeles operatøren og, hvis det er relevant, den pågældende administrative enhed, så der kan iværksættes yderligere tiltag og korrigerende foranstaltninger i forbindelse med dens løsning.

For så vidt angår tilfælde af manglende overholdelse, der henhører under de kompetente statslige strukturer for udstedelse af dokumenter og kontrol, skal verifikationsorganet underrette den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed og den relevante administrative enhed herom ved hjælp af datastyringssystemet. En arbejdsgruppe, hvor de forskellige afdelinger hos de myndigheder, der er berørt af SVL, er repræsenteret, hjælper med at behandle og løse tilfælde af manglende overholdelse og kan fremsætte anbefalinger herom til de berørte afdelinger. Den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, varetager sekretariatsfunktionen for denne arbejdsgruppe.

8.   Udstedelse af FLEGT-licenser og offentlige lovlighedscertifikater

FLEGT-licensen er det middel, der certificerer, at træ er lovligt fremstillet og sporet. Den udstedes efter verifikation af, at kravene for og sporbarheden af det træ, der skal eksporteres til Unionen, er overholdt.

Der kræves en FLEGT-licens for al eksport af træ til EU-medlemsstater i overensstemmelse med listen over træ og produkter i bilag I. Den udstedes af en licensudstedende myndighed, der er udpeget eller oprettet af skovbrugsministeren og er under dennes myndighed.

Proceduren for udstedelse og de tekniske specifikationer for FLEGT-licenser er fastsat i bilag V.

Lovligheden af træ til eksportmarkeder uden for Unionen dokumenteres ved offentlige lovlighedscertifikater udstedt af Elfenbenskysten efter verifikation af lovlighed og sporbarhed som beskrevet i dette bilag. Der kan udstedes et offentligt lovlighedscertifikat for træ til indenlandsk forbrug efter verifikation i SVL af, at træet er lovligt fremstillet.

9.   Uafhængig revision

Den uafhængige revision har til formål at vurdere resultaterne og effektiviteten af SVL. Den gør det også muligt at konstatere mangler og svagheder i gennemførelsen af SVL og fremsætte anbefalinger til det fælles udvalg.

Hvis det er relevant, tages der hensyn til mangler og svagheder i gennemførelsen af SVL, som den uafhængige inspektør har konstateret, under verifikationsprocessen, navnlig i forbindelse med risikoanalyser med henblik på at fastslå behovet for verifikation på andet niveau og verifikation på stedet.

Mandatet for den uafhængige revision er fastsat i bilag VI.

10.   Uafhængig observation

SVL integrerer uafhængig observation, der er foretaget af civilsamfundsorganisationer. Uafhængig observation er en ikkestatslig opgave med at observere skovbrugs- og skovlandbrugsaktiviteter, der er fastsat i Elfenbenskystens lovgivning, og som udføres af civilsamfundsorganisationer, med henblik på at indsamle og udveksle troværdige og verificerbare oplysninger om skovforvaltning med henblik på forbedring af skovforvaltningen. Der er således tale om en aktivitet, der udøves permanent eller i løbet af en mandatperiode. Uafhængig observation kan således være ekstern eller bemyndiget.

I forbindelse med SVL omfatter uafhængig observation navnlig følgende aktiviteter:

tilrettelæggelse af uafhængige og selvstændige observationsopgaver

deltagelse som observatør i kontrolbesøg og verifikationsrevisioner på stedet

konstatering af funktionsfejl, indicier, tilfælde af overtrædelse af de regler, der gælder for skovbrugsaktiviteter, og udarbejdelse af uafhængige observationsrapporter

advarsel af berørte parter om de konstaterede ulovlige aktiviteter.

Organisationer, der udfører uafhængige observationsaktiviteter, skal have adgang til datastyringssystemet.

Uafhængige observationsrapporter registreres i datastyringssystemet og tages i betragtning i verifikationsprocessen, navnlig i forbindelse med risikoanalyser med henblik på at konstatere behov for verifikation på andet niveau og på stedet samt behov for særlige eller supplerende revisioner.

Organisationer, der udfører uafhængige observationsaktiviteter, kan deltage i revisionsbesøg for egne midler, idet forretningshemmelighederne holdes fortrolige.

Uafhængige observationsopgaver er rettet mod operatørerne og deres aktiviteter, men også mod de kompetente statslige strukturers funktion, navnlig med hensyn til udstedelse af dokumenter og kontrol og verifikationsorganernes aktiviteter.

11.   Systemet til forvaltning af klager

SVL giver de forskellige involverede aktører mulighed for at indgive klager vedrørende kontrol og verifikation af lovlighed og sporbarhed og ligeledes udstedelse af FLEGT-licenser.

SVL's system til forvaltning af klager er en mekanisme til gennem dialog at forebygge og løse konflikter og tvister vedrørende verifikation af lovligheden af træ. Det giver således de berørte parter i SVL-mulighed for at fremsætte deres klager, krav eller enhver anden form for påberåbelse til de relevante strukturer.

Strukturerne til forvaltning af klager er den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, og CNGF.

Hvad angår forvaltningen af klager, har den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, følgende mandat:

modtage og registrere klager og anmodninger mundtligt og skriftligt i datastyringssystemets klageregister

behandle den administrative klage, hvis klagen vedrører en af dens egne afgørelser

udføre alle nødvendige undersøgelser, indsamle information eller at gennemføre konsultationer

fremsætte anbefalinger til CNGF

udarbejde og fremsende periodiske rapporter om behandling og forvaltning af klager til CNGF

sikre, at løsninger på klager gennemføres inden for de fastsatte frister.

Med hensyn til forvaltning af klager har CNGF følgende mandat:

give den nødvendige vejledning i og de nødvendige retningslinjer for gennemførelsen af systemet til forvaltning af klager

sikre opfølgning og vurdering af gennemførelsen af systemet til forvaltning af klager

behandle klager over afgørelser, der er truffet af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, efter at den administrative klage er blevet afvist

udarbejde og fremsende periodiske rapporter om behandling og forvaltning af klager til det fælles udvalg.

For at sikre bred adgang til systemet til forvaltning af klager kan der indgives anonyme klager. Det er også muligt for civilsamfundsorganisationer, traditionelle autoriteter og fagforeninger for arbejdstagere at indgive en klage på vegne af henholdsvis lokalsamfund eller arbejdstagere.

Proceduren for forvaltning af klager, herunder klagefrister, er angivet i verifikationshåndbogen.

BILAG IV

BETINGELSER FOR OVERGANGEN TIL FRI OMSÆTNING I UNIONEN AF TRÆ OG TRÆPRODUKTER, DER EKSPORTERES FRA ELFENBENSKYSTEN OG ER OMFATTET AF EN FLEGT-LICENS

1.   Generel ramme

Bestemmelserne i dette bilag er baseret på forordning (EF) nr. 2173/2005 og dennes gennemførelsesforordning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008 af 17. oktober 2008 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (1), som regulerer betingelserne for indførsel af træ og træprodukter med FLEGT-licens fra et partnerland til EU-markedet.

2.   Behandling af FLEGT-licenser

FLEGT-licensen indsendes til de kompetente myndigheder i den EU-medlemsstat, hvor den af FLEGT-licensen omfattede forsendelse angives til overgang til fri omsætning. Dette kan ske elektronisk eller på anden hensigtsmæssig måde.

De kompetente myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, underretter i overensstemmelse med de gældende nationale procedurer straks toldmyndighederne om godkendelsen af FLEGT-licensen.

3.   Dokumentkontrol af FLEGT-licenser

Papirbaserede FLEGT-licenser skal svare til formatet i tillæg 1 til bilag V. En FLEGT-licens, der ikke opfylder kravene og specifikationerne i bilag V, er ugyldig.

En FLEGT-licens er ugyldig, hvis den indgives efter den udløbsdato, der er anført deri.

FLEGT-licensen må hverken indeholde overstregninger eller rettelser.

Forlængelse af gyldigheden af en FLEGT-licens accepteres ikke, medmindre den er valideret af den licensudstedende myndighed.

Duplikater af FLEGT-licensen eller et erstatningsdokument accepteres ikke, medmindre de er udstedt og valideret af den licensudstedende myndighed.

4.   Anmodning om supplerende oplysninger

Hvis der er tvivl om gyldigheden eller ægtheden af en FLEGT-licens, en kopi eller et erstatningsdokument, kan de kompetente myndigheder anmode den licensudstedende myndighed om supplerende oplysninger.

En kopi af den pågældende FLEGT-licens eller af FLEGT-duplikat- eller erstatningsdokumentet kan fremsendes sammen med anmodningen.

5.   Verifikation af FLEGT-licensens overensstemmelse med forsendelsen

Hvis det vurderes, at yderligere verifikation af forsendelsen er nødvendig, før de kompetente myndigheder kan afgøre, om en FLEGT-licens kan accepteres, kan der gennemføres kontrol af, hvorvidt den pågældende forsendelse er i overensstemmelse med oplysningerne vedrørende FLEGT-licensen og i arkiverne for den respektive FLEGT-licens, som findes hos den licensudstedende myndighed.

Hvis mængden eller vægten af træet og træprodukterne i den forsendelse, der angives til overgang til fri omsætning, ikke afviger mere end 10 % fra den mængde eller vægt, der er angivet i den tilsvarende FLEGT-licens, anses forsendelsen for at være i overensstemmelse med oplysningerne i FLEGT-licensen for så vidt angår mængde og vægt.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt forsendelsen er i overensstemmelse med FLEGT-licensen, kan den kompetente myndighed anmode den licensudstedende myndighed om yderligere oplysninger.

Den licensudstedende myndighed kan anmode den kompetente myndighed om at sende en kopi af den pågældende FLEGT-licens eller erstatningslicens.

Om nødvendigt trækker den licensudstedende myndighed FLEGT-licensen tilbage og udsteder en korrigeret udgave i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag V.

Hvis den kompetente myndighed ikke modtager et svar senest 21 kalenderdage efter anmodningen om yderligere oplysninger, godkender den kompetente myndighed ikke FLEGT-licensen og handler i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer.

En FLEGT-licens accepteres ikke, hvis det, eventuelt efter afgivelse af supplerende oplysninger i overensstemmelse med punkt 4 eller yderligere kontrol i overensstemmelse med nærværende punkt, fastslås, at FLEGT-licensen ikke svarer til forsendelsen.

6.   Verifikation før forsendelsens ankomst

En FLEGT-licens kan meddeles, før ankomsten af den forsendelse, den ledsager.

FLEGT-licensen accepteres, hvis den opfylder alle kravene i bilag V, og det ikke anses for nødvendigt at foretage yderligere verifikation i overensstemmelse med dette bilags punkt 4 og 5.

7.   Andet

Omkostninger i forbindelse med verifikationen afholdes af importøren, medmindre andet er fastsat i EU-medlemsstatens lovgivning og procedurer.

I tilfælde af vedvarende uenighed eller vanskeligheder med at verificere FLEGT-licenser kan sagen indbringes for det fælles udvalg, og den licensudstedende myndighed underrettes herom.

8.   Overgang til fri omsætning

I rubrik 44 i det administrative enhedsdokument, der indeholder toldangivelsen med henblik på overgang til fri omsætning, skal der henvises til det FLEGT-licensnummer, der ledsager det træ og de træprodukter, der er omfattet af denne angivelse.

Hvis toldangivelsen foretages elektronisk, angives henvisningen i den relevante rubrik.

Træ og træprodukter må først overgå til fri omsætning, når den procedure, der er beskrevet i dette bilag, er afsluttet.


(1)   EUT L 277 af 18.10.2008, s. 23.

BILAG V

PROCEDURER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR UDSTEDELSE AF FLEGT-LICENSER

1.   Generelle bestemmelser for FLEGT-licenser

I overensstemmelse med denne aftales artikel 6 bruges FLEGT-licensen til at certificere, at træ og træprodukter er lovligt fremstillet og sporet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III.

Der kræves en FLEGT-licens for al eksport til 'Unionens medlemsstater af træ og træprodukter anført på listen over produkter i bilag I. For andre lande udstedes der et offentligt certifikat, der dokumenterer træets lovlighed og sporbarhed i overensstemmelse med kravene i SVL.

En FLEGT-licens udstedes for en bestemt forsendelse udført af en enkelt eksportør til Unionen.

De nærmere krav og procedurer for udstedelse, fornyelse eller forlængelse af gyldighed, tilbagetrækning, erstatning og forvaltning af FLEGT-licenser fastsættes i den verifikationshåndbog, der er omhandlet i punkt 4.2.3 i bilag III.

2.   Licensudstedende myndighed

Den licensudstedende myndighed er en struktur, der henhører under skovbrugsministeriet.

Den licensudstedende myndigheds sammensætning, beføjelser og funktion er fastsat ved lov.

Den licensudstedende myndighed er den kompetente struktur for udveksling af oplysninger mellem Elfenbenskysten og de kompetente myndigheder om spørgsmål vedrørende FLEGT-licenser.

3.   Procedure for udstedelse af FLEGT-licenser

FLEGT-licensen udstedes efter verifikation af overholdelse af kravene og sporbarheden af det træ og de træprodukter, der skal eksporteres, jf. bilag III.

FLEGT-licensen udstedes efter afslutning af følgende procedure:

Fase 1 — Modtagelse af anmodningen: Eksportøren udfylder og indgiver en anmodning om en FLEGT-licens i overensstemmelse med en formular, der er udarbejdet af den licensudstedende myndighed.

Fase 2 — Gennemgang af anmodningen: Den licensudstedende myndighed sikrer, at det i overensstemmelse med bilag III er verificeret, at de træprodukter, der skal eksporteres, overholder kravene.

Fase 3 — Afgørelse om udstedelse af tilladelsen:

I tilfælde af overholdelse udsteder den licensudstedende myndighed FLEGT-licensen til den pågældende eksportør.

I tilfælde af manglende overholdelse afviser den udstedende myndighed anmodningen og underretter den pågældende eksportør herom. Proceduren for håndtering af manglende overholdelse er beskrevet i bilag III.

Anmodninger om FLEGT-licenser indgives og behandles elektronisk ved hjælp af datastyringssystemet. De kan dog indgives og behandles manuelt i tilfælde af funktionsfejl i datastyringssystemet. Hvis der indgives en manuel anmodning om en FLEGT-licens, skal den ledsages af et lovligheds- og sporbarhedscertifikat, som udstedes af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i bilag III.

Den licensudstedende myndighed kan tilbagekalde enhver FLEGT-licens, der indeholder fejl, og udstede en korrigeret licens med påtegningen »Korrigeret licens«, hvis ægthed bekræftes ved den licensudstedende myndigheds stempel og underskrift.

Udstedelsen af en FLEGT-licens er betinget af, at der betales et gebyr, hvis størrelse og betalingsmåde er forskriftsmæssigt fastsat.

4.   Generelle specifikationer for FLEGT-licenser

En FLEGT-licens kan være i papirform eller elektronisk form.

FLEGT-licensen indeholder de oplysninger, der fremgår af tillæg 1, i overensstemmelse med de forklarende bemærkninger i tillæg 2.

For komplekse forsendelser, for hvilke det er umuligt at medtage alle de krævede oplysninger, der er omhandlet i den første model i tillæg 1, vedlægges et bilag med titlen »Supplerende varebeskrivelse, der er vedlagt FLEGT-licensen«. Dette bilag skal indeholde kvalitative og kvantitative oplysninger om beskrivelsen af forsendelsen som anført i tillæg 1. I dette tilfælde indsættes der ikke oplysninger om forsendelsen i de tilsvarende rubrikker i FLEGT-licensen, men en henvisning til bilaget.

FLEGT-licensen bliver gyldig på udstedelsesdatoen.

FLEGT-licensen er gyldig i seks måneder med mulighed for fornyelse eller forlængelse for en periode på højst tre måneder. Udløbsdatoen angives i FLEGT-licensen.

Efter udløbsdatoen betragtes FLEGT-licensen som ugyldig.

En FLEGT-licens ophører med at være gyldig og sendes tilbage til den licensudstedende myndighed, hvis det deraf omfattede træ og træprodukter er blevet ødelagt.

5.   Specifikationer for papirbaserede FLEGT-licenser

Papirbaserede FLEGT-licenser skal svare til formatet i tillæg 1.

FLEGT-licensen udstedes i A4-format.

FLEGT-licensen udstedes i seks eksemplarer, der identificeres på følgende måde:

Et eksemplar med påtegningen » ORIGINAL « sendes til den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat, hvor den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning.

Et eksemplar med påtegningen » DEN EUROPÆISKE UNIONS TOLDMYNDIGHED « sendes til toldmyndigheden i Unionen.

Et eksemplar med påtegningen » EKSPORTØR « sendes til ansøgeren af FLEGT-licensen.

Et eksemplar med påtegningen » ELFENBENSKYSTENS TOLDMYNDIGHED « til Elfenbenskystens toldmyndighed.

Et eksemplar med påtegningen » FLEGT-LICENSUDSTEDENDE MYNDIGHED « opbevares af den licensudstedende myndighed.

Et eksemplar med påtegningen » ARKIVER « til de arkiver, der føres af Elfenbenskystens skovbrugsministerium.

FLEGT-licenser udfyldes ved hjælp af skrivemaskine eller computer. De kan om nødvendigt udfyldes i hånden. Den licensudstedende myndighed anfører mængderne på en sådan måde, at det ikke er muligt at indsætte yderligere tal eller bemærkninger.

Den licensudstedende myndigheds påtegning skal figurere på hvert eksemplar af licensen ved en fysisk underskrift sammen med den licensudstedende myndigheds prægestempel.

FLEGT-licensen indeholder et referencenummer og en stregkode. Formularen må hverken indeholde overstregninger eller rettelser.

FLEGT-licensen printes og udfyldes på fransk.

Bortset fra eksemplarerne til de arkiver, som føres af skovbrugsministeriet og til den licensudstedende myndighed, returneres alle andre eksemplarer til ansøgeren, som beholder sit eget eksemplar og sender de andre til de respektive modtagere.

6.   Tab eller ødelæggelse af FLEGT-licenser

I tilfælde af tab eller ødelæggelse af et af de eksemplarer, der er anført i punkt 5, tredje afsnit, kan eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant anmode den licensudstedende myndighed om at udstede en FLEGT-erstatningslicens. FLEGT-licensindehaveren eller dennes bemyndigede repræsentant vedlægger sin anmodning en erklæring om bortkomst af det pågældende eksemplar udstedt af det nationale politi eller det nationale gendarmeri i Elfenbenskysten.

Den FLEGT-licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-erstatningslicensen eller FLEGT-erstatningslicenserne senest 48 timer efter modtagelsen af eksportørens anmodning.

FLEGT-erstatningslicenser indeholder de oplysninger og bemærkninger, der var anført på den FLEGT-licens, de erstatter, herunder licensnummeret.

FLEGT-erstatningslicenser forsynes med påtegningen »Erstatningslicens«, hvis ægthed bekræftes ved den licensudstedende myndigheds stempel og underskrift.

Udstedelse af en FLEGT-erstatningslicens medfører, at den oprindelige licens er ugyldig. Hvis det tabte eller stjålne dokument findes igen, skal det destrueres eller returneres til den licensudstedende myndighed.

7.   Tvivl om FLEGT-licensens gyldighed

Hvis der er tvivl om gyldigheden af en FLEGT-licens eller en FLEGT-erstatningslicens, kan de kompetente myndigheder anmode den licensudstedende myndighed om supplerende verifikationer.

Den licensudstedende myndighed kan om nødvendigt anmode de kompetente myndigheder om at sende en kopi af den pågældende FLEGT-licens eller en FLEGT-erstatningslicens.

Hvis denne finder det nødvendigt, trækker den licensudstedende myndighed FLEGT-licensen tilbage og udsteder en korrigeret kopi med påtegningen »Korrigeret licens«, hvis ægthed bekræftes ved den licensudstedende myndigheds stempel og underskrift, som den fremsender til de kompetente myndigheder.

Hvis FLEGT-licensens gyldighed bekræftes, underretter den licensudstedende myndighed de kompetente myndigheder, helst elektronisk, og returnerer kopierne af FLEGT-licensen. De således returnerede kopier forsynes med påtegningen »Valideret den …«, hvis ægthed bekræftes ved den licensudstedende myndigheds stempel og underskrift.

Hvis den pågældende FLEGT-licens er ugyldig, underretter den licensudstedende myndighed de kompetente myndigheder, helst elektronisk.

8.   Tekniske specifikationer med hensyn til en elektronisk FLEGT-licens

FLEGT-licensen kan udstedes og anvendes ved hjælp af IT-systemer.

For EU-medlemsstater, som ikke er forbundet til IT-systemet, stilles en papirbaseret licens til rådighed.

9.   Terminologi

Den terminologi, der anvendes i tillæggene, beskrives for Elfenbenskystens vedkommende som følger:

a)

»Handelsbetegnelse for træprodukterne«: beskrivelse af produkternes art

b)

»transportmiddel«: transportform fra eksportstedet: »søtransport«/»luftfart«/»landtransport«

c)

»almindelige og videnskabelige betegnelser«: de sædvanlige handelsnavne eller de videnskabelige betegnelser for den art af træ, der er anvendt i produktet. Det frarådes at anvende den almindelige betegnelse, hvis den ikke er almindeligt kendt inden for international handel

d)

»hugstland«: det land, hvor træet og de deraf afledte træprodukter er fældet.

Tillæg

1.

Model for FLEGT-licensen og model for supplerende varebeskrivelse, der er vedlagt FLEGT-licensen.

2.

Forklarende bemærkninger.

Tillæg 1

FLEGT-licensformular

Elfenbenskystens rigsvåben og logoer

Den Europæiske Union

 

FLEGT

1

1.

Licensudstedende myndighed

Navn:

Adresse:

2.

Importør

Navn:

Adresse:

ORIGINAL

3.

FLEGT-licensnummer

4.

Udløbsdato

5.

Eksportland

7.

Transportmiddel

6.

ISO-kode

8.

Indehaver af FLEGT-licensen (navn og adresse)

9.

Handelsbetegnelse for træet eller træprodukterne

10.

HS-koder

1

 

11.

Almindelige og videnskabelige betegnelser

12.

Hugstland

13.

ISO-koder

 

14.

Rumfang (m3)

15.

Nettovægt (kg)

16.

Antal enheder

 

17.

Særlige kendetegn

 

18.

Den FLEGT-licensudstedende myndigheds underskrift og stempel

Sted:

Dato:


Model for supplerende varebeskrivelse, der er vedlagt FLEGT-licensen

Supplerende varebeskrivelse, der er vedlagt FLEGT-licensen

FLEGT-licensnummer

Element nr.

Handelsbetegnelse for træet eller træprodukterne

HS-kode

Almindelige og videnskabelige betegnelser

Hugstland

Oprindelseslandets ISO-kode

Rumfang (m3)

Nettovægt (kg)

Antal enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den FLEGT-licensudstedende myndigheds underskrift og stempel

Sted:

Dato:

Tillæg 2

Forklarende bemærkninger

Generelt

Udfyldes med blokbogstaver.

Når de er angivet, svarer ISO-koderne for lande til landenes internationale standardkode på to bogstaver.

Påtegningerne »Den Europæiske Union« og »FLEGT« angiver, at licensen omfatter en forsendelse til Unionen.

Påtegningen »ORIGINAL« erstattes af en af følgende påtegninger afhængig af, hvem der skal modtage eksemplaret: »DEN EUROPÆISKE UNIONS TOLDMYNDIGHED«, »EKSPORTØR«, »ELFENBENSKYSTENS TOLDMYNDIGHED«, »FLEGT-LICENSUDSTEDENDE MYNDIGHED« eller »ARKIVER«.

Rubrik 1

Licensudstedende myndighed

Angiv den licensudstedende myndigheds fulde navn og adresse.

Rubrik 2

Importør

Angiv importørens fulde navn og adresse.

Rubrik 3

FLEGT-licensnummer

Angiv licensnummer.

Rubrik 4

Udløbsdato

Indsæt licensens udløbsdato.

Rubrik 5

Eksportland

Angiv det partnerland, hvorfra trævarerne blev eksporteret til Unionen.

Rubrik 6

ISO-kode

Angiv partnerlandets kode på to bogstaver, jf. rubrik 5.

Rubrik 7

Transportmiddel

Angiv transportformen fra eksportstedet.

Rubrik 8

FLEGT-licensindehaver

Angiv eksportørens navn og adresse.

Rubrik 9

Handelsbetegnelse

Angiv produktets art.

Rubrik 10

HS-position og -betegnelse

Angiv firecifret eller sekscifret varekode i overensstemmelse med det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

Rubrik 11

Almindelige og videnskabelige betegnelser

Angiv den almindelige eller videnskabelige betegnelse for den art af træ, der er anvendt i produktet. Hvis der er anvendt mere end én art i produktet, bruges en separat linje til hver af dem. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere arter, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Rubrik 12

Hugstland

Angiv de lande, hvor de arter af træ, der er nævnt i rubrik 10, blev fældet. Hvis der er anvendt flere arter i produktet, angives alle hugstlande for hver art for det anvendte træ. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere arter, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Rubrik 13

ISO-koder

Angiv ISO-landekoderne (landekoder) for de i rubrik 12 angivne lande. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere arter, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Rubrik 14

Rumfang (m3)

Angiv samlet rumfang i m3. Kan udelades, medmindre der ikke er oplyst noget i rubrik 15.

Rubrik 15

Nettovægt (kg)

Angiv den samlede vægt i kg, dvs. træet eller træprodukternes nettovægt uden container eller eventuel emballage bortset fra klodser, afstandsstykker, mærkater osv. Kan udelades, medmindre de i rubrik 14 nævnte oplysninger er udeladt.

Rubrik 16

Antal enheder

Angiv antal enheder, hvis det er den bedste måde at kvantificere et forarbejdet produkt på. Kan udelades.

Rubrik 17

Særlige kendetegn

Angiv eventuelle særlige kendetegn, f.eks. partinummer eller konnossementnummer. Kan udelades.

Rubrik 18

Den udstedende myndigheds underskrift og stempel

Rubrikken underskrives af den bemyndigede embedsmand og stemples med den FLEGT-licensudstedende myndigheds officielle stempel, og der angives sted og dato.

BILAG VI

DEN UAFHÆNGIGE INSPEKTØRS MANDAT

1.   Principper

Den uafhængige revision gennemføres i overensstemmelse med denne aftales artikel 10. Den uafhængige revision rettes mod SVL, som skal garantere, at produkter, der er opført i bilag I, og som er fældet, transporteret, forarbejdet, eksporteret, importeret eller solgt, opfylder lovligheds- og sporbarhedskriterierne. SVL skal også være en garanti for, at den licensudstedende myndighed kun udsteder licenser for forsendelser, der opfylder kravene heri.

I mandatet, som er omhandlet i dette bilag, beskrives den uafhængige revisors mål, opgaver og metode samt de nærmere bestemmelser for udarbejdelsen af den uafhængige revisors rapporter. Dette bilag indeholder også de vigtigste informationskilder og forpligter parterne til at understøtte og lette den uafhængige revisors aktiviteter, navnlig med hensyn til adgang til oplysninger. I mandatet beskrives de kvalifikationer og den erfaring, der kræves, og det danner grundlag for udarbejdelsen af mere detaljerede udbudsdokumenter i forbindelse med ansættelse af den uafhængige revisor.

2.   Formål

Formålet med den uafhængige revision er at vurdere resultaterne og effektiviteten af SVL.

3.   Opgaver

Den uafhængige inspektørs opgaver skal omfatte, men er ikke begrænset til, følgende:

a)

udarbejdelse af en revisionshåndbog med detaljerede oplysninger om alle revisionsaktiviteter, herunder metoder og værktøjer til indsamling af oplysninger, vurdering af relevante data og udarbejdelse af rapporter. Denne revisionshåndbog skal også angive, hvordan klager skal behandles, og hvilke procedurer der skal sikre revisorernes uafhængighed og fortrolighed

b)

revision af SVL: den uafhængige inspektør sikrer, at SVL fungerer effektivt og i overensstemmelse med kravene i denne aftale. Revisionen omfatter mere specifikt følgende elementer:

ordningen for udstedelse af licenser til produktion, forarbejdning og markedsføring

systemet til kontrol og verifikation af lovlighed (bilag II og III)

systemet til kontrol og verifikation af sporbarhed (bilag III)

ordningen for udstedelse af FLEGT-licenser (bilag V)

forvaltningssystemet for tilfælde af manglende overholdelse under SVL (bilag III)

funktionsmåden hos de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol og udstedelse af FLEGT-licenser (bilag III og V)

c)

konstatering af mangler og svagheder i gennemførelsen (1) og i den operationelle fase (2) af SVL og fremsætte anbefalinger til det fælles udvalg

d)

vurdering af gennemførelsen af de korrigerende foranstaltninger, som det fælles udvalg har truffet afgørelse om for at afhjælpe de mangler og svagheder, der er konstateret i kontrol- og verifikationsrapporterne

e)

aflæggelse af rapport om resultaterne og anbefalingerne til det fælles udvalg, som regelmæssigt offentliggør en sammenfatning af disse rapporter

f)

gennemførelse af enhver anden efterforskning, analyse eller undersøgelse på anmodning fra det fælles udvalg for at underbygge den uafhængige revision.

4.   Metodologi

Den uafhængige inspektør er ansvarlig for at:

udvise faglighed og integritet til enhver tid og under alle omstændigheder

overholde national og international god praksis ved at følge ISO 19011 (3) og ISO 17021 (4) eller tilsvarende standarder

basere sine konklusioner på faktuelle oplysninger og evidens, herunder fra undersøgelser på stedet og dokumentrevisioner

høre alle berørte parter og navnlig organisationer, der er aktive inden for uafhængig observation af skovbrugsaktiviteter.

Den revisionshåndbog, der er omhandlet i punkt 3, og som forelægges af den uafhængige revisor, skal gennemgås og godkendes af det fælles udvalg, inden den uafhængige revisor kan påbegynde revisionsaktiviteterne i overensstemmelse med den godkendte håndbog.

4.1.   Tidsplan for arbejdet

I løbet af det første år af gennemførelsen af SVL udarbejder og forelægger den uafhængige inspektør revisionshåndbogen og en revisionsplan for det fælles udvalg og foretager en indledende revision. I forbindelse med denne indledende revision skal den uafhængige inspektør afholde et indledende møde, hvor vedkommende sikrer en fælles forståelse af sit mandat blandt de forskellige grupper af aktører (civilsamfundet, traditionelle autoriteter, den private sektor, ministerier og andre statslige strukturer). Dette møde er også en lejlighed til at indsamle deltagernes forventninger og anbefalinger i forbindelse med denne revision. I de efterfølgende år foretager den uafhængige revisor årlige revisioner for en periode på mindst fire år. Derefter revideres hyppigheden af det fælles udvalg. Den uafhængige inspektør kan også foretage uanmeldte undersøgelser og ad hoc-revisioner efter anmodning fra parterne og efter godkendelse fra det fælles udvalg.

Ved afslutningen af hver revision afholder den uafhængige revisor et møde for at fremlægge resultaterne for de forskellige aktører. På dette møde fremlægges den sammenfattende rapport, som det fælles udvalg har godkendt.

4.2.   Arbejdsomfang

Den uafhængige inspektørs aktiviteter omfatter alle de opgaver, der er anført i punkt 3, i overensstemmelse med revisionshåndbogen.

Under gennemførelsen af denne aftale, og inden SVL er fuldt ud funktionsdygtigt, kan den uafhængige revision omfatte dele heraf, som er blevet udpeget af det fælles udvalg.

I den operationelle fase omfatter den uafhængige revision alle aktiviteter, der har forbindelse til verifikation: systemet til verifikation af lovlighed og sporbarhed, ordningen for udstedelse af FLEGT-licenser, forvaltningssystemet for tilfælde af manglende overholdelse under SVL og FLEGT-licensudstedelses- og verifikationsorganernes aktiviteter.

For at fastslå, om eventuelle tilfælde af manglende overholdelse på kontrolniveau og på stedet rent faktisk konstateres under verifikationen, skal den uafhængige inspektør ligeledes revidere de relevante aktiviteter:

de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af licenser til udnyttelse, forarbejdning og markedsføring

de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol af lovlighed og sporbarhed

skovbrugere, forarbejdningsvirksomheder, importører, eksportører og forhandlere.

Den uafhængige inspektør udvælger de relevante aktiviteter på grundlag af en risikoanalyse og, hvor det er relevant, under hensyntagen til de prioriteter, som det fælles udvalg har fastlagt.

4.3.   Indsamling og behandling af oplysninger

Revisionshåndbogen bør beskrive procedurer og praksis for indsamling af bevismateriale, herunder revisioner på stedet, undersøgelser, interviews og gennemgang af dokumentation. Den bør også beskrive, hvordan den uafhængige inspektør behandler klager over sit arbejde. De indsamlede data behandles objektivt (på grundlag af en juridisk analyse, ved hjælp af datastyringssystemet i overensstemmelse med de etiske regler for styring af sådanne data osv.).

4.4.   Revisionssystemer

På grundlag af dokumenterede og arkiverede resultater og revisionsbeviser, som er opnået gennem dokumentgennemgange, interviews, besøg på stedet og dataindsamling, konstaterer den uafhængige inspektør:

manglende overholdelse, der er konstateret i forbindelse med verifikation af lovlighed og sporbarhed, og korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af disse tilfælde af manglende overholdelse

styrker og svagheder ved SVL (der skal betragtes som muligheder for forbedring), som vil gøre det muligt at målrette indsatsen for at forbedre SVL's funktion og effektivitet.

4.5.   Tilstrækkelige ressourcer og tilladelser

Den uafhængige inspektør skal have tilstrækkelige ressourcer og de nødvendige tilladelser til at udføre sit arbejde.

4.6.   Dokumenteret forvaltningssystem

Den uafhængige inspektør skal have et tilstrækkeligt dokumenteret styringssystem til at sikre, at vedkommendes personale har de nødvendige færdigheder og den nødvendige erfaring til at udføre en effektiv revision og til at gennemføre den nødvendige interne kontrol og det nødvendige interne tilsyn.

5.   Rapporter og formidling

Den uafhængige inspektør skal følge den struktur og tilgang, der er beskrevet i revisionshåndbogen for udarbejdelsen af sine rapporter, som aftalt med det fælles udvalg. Den uafhængige inspektør:

rapporterer om aktiviteter i overensstemmelse med den planlægning, der er aftalt med det fælles udvalg

udarbejder og forelægger en revisionshåndbog og revisionsplan, der skal godkendes af det fælles udvalg, inden revisionen gennemføres

udarbejder sine rapporter i overensstemmelse med principperne for internationalt anerkendte revisioner og som specificeret i revisionshåndbogen

forelægger en foreløbig rapport for det fælles udvalg med henblik på kommentarer

forelægger en endelig rapport for det fælles udvalg (baseret på de modtagne bemærkninger til den foreløbige rapport og det indsamlede bevismateriale), der indeholder alle relevante oplysninger om programmet for revisionen og SVL's funktion

udarbejder en sammenfattende rapport, som det fælles udvalg validerer med henblik på formidling til offentligheden. Den sammenfattende rapport er baseret på den fuldstændige rapport og opsummerer dens vigtigste anbefalinger og konklusioner, herunder konstaterede svagheder og styrker ved SVL.

6.   Midler og kilder til oplysninger

De vigtigste midler til at få adgang til oplysninger er:

gennemgang af dokumenter og optegnelser (rapporter, planer, registre, formularer, kartoteker, datablade, websteder, databaser mv.)

besøg på stedet

interview med personer, der er involveret i SVL, og andre personer med ekspertise på området

høringer og møder med relevante berørte parter.

For så vidt angår besøg på stedet bør den uafhængige inspektør have adgang til områder, hvor skovressourcer udnyttes, transporteres, forarbejdes og sælges, samt til import- og eksportsteder.

Elfenbenskysten sikrer, at den uafhængige inspektør har fuld adgang til alle oplysninger, dokumenter og databaser, der er vigtige eller relevante for at vurdere resultaterne og effektiviteten af SVL. I tilfælde af tvivl om betydningen, relevansen eller fortroligheden af oplysninger i forbindelse med den uafhængige revision vurderes spørgsmålet af det fælles udvalg. Adgang til oplysninger omfatter oplysninger, som skovbrugsministeriet er i besiddelse af, og oplysninger, som andre ministerier og offentlige myndigheder, der er involveret i SVL, er i besiddelse af. Den uafhængige inspektør har navnlig adgang til oplysninger fra SVL, dets elementer og andre kilder såsom revisioner, som er offentliggjort af andre lande, der har indført en FLEGT-licensordning.

Intervenerende, der kan give relevante oplysninger, er:

a)

Statslige aktører:

skovbrugsministeriet, andre ministerier og andre statslige myndigheder, der er involveret i SVL. Alle disse myndigheder betragtes som vigtige informationskilder til at informere den uafhængige inspektør.

b)

Ikkestatslige aktører:

civilsamfundsorganisationer (navnlig dem, der er ansvarlige for uafhængig observation) og internationale NGO'er, som er aktive i de sektorer, der er knyttet til SVL

organisationer med ansvar for frivillige private certificeringsordninger for lovlighed og sporbarhed

private operatører (skovbrugere, forarbejdningsvirksomheder, eksportører m.fl.)

traditionelle autoriteter

konsulentfirmaer, personer med ekspertise på området og eksperter.

7.   Påkrævede kvalifikationer

a)

Den uafhængige inspektør skal kunne bevise følgende kvalifikationer:

dokumenteret erfaring i revision og overensstemmelsesvurdering inden for skovforvaltning, træforarbejdning, sporbarhed af træ, told og systemer til administration af forsyningskæden

godt kendskab til national, subregional (ECOWAS) og international handel med træ og træprodukter og til den kommercielle skovbrugssektor

godt kendskab til træbranchen i Elfenbenskysten

særdeles gode mundtlige og skriftlige kommunikationsfærdigheder på fransk

dokumenteret evne til at arbejde sammen med en bred vifte af intervenerende

ISO 9001-certificering (5) som minimum

godt kendskab til ISO 19011 og ISO 17021 eller tilsvarende standarder

b)

Den uafhængige inspektør skal opfylde følgende krav:

ikke have interessekonflikter, der udspringer af organisatoriske eller kommercielle forhold, som krævet i henhold til ISO 19011, ISO 17021 eller tilsvarende standarder

ikke have nogen direkte interesse i skovforvaltning, forarbejdning af træ, handel med træ eller regulering i skovbrugssektoren eller i andre brancher, der er berørt af SVL

råde over kvalificeret og erfarent revisionspersonale

have sit eget kontrolsystem i overensstemmelse med ISO 9001, ISO 19011, ISO 17021 eller tilsvarende standarder

c)

Desuden skal den uafhængige inspektør kunne:

iværksætte en gennemsigtig mekanisme til behandling af klager i forbindelse med den uafhængige revision.

8.   Udvælgelsesproces og institutionelle ordninger

Udbudsproceduren er åben for alle institutioner, der har de relevante kapaciteter, herunder nonprofitorganisationer, akademiske institutioner og forskningscentre.

Vurderingen af tilbuddene skal være gennemsigtig, og de anvendte kriterier skal offentliggøres. Proceduren for udvælgelse af den uafhængige inspektør finder sted under rettidig omhu over for konkurrerende enheder i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af det fælles udvalg. Rapporten om vurdering af tilbuddene offentliggøres.

De mere detaljerede udbudsdokumenter, der udarbejdes på grundlag af dette bilag i forbindelse med ansættelsen af den uafhængige inspektør, skal godkendes af det fælles udvalg. Elfenbenskysten afslutter ansættelsen af den uafhængige revisor, efter at det fælles udvalg har meddelt, at det ikke vil gøre indsigelse.

9.   Finansiering af den uafhængige revision

Parterne aftaler på et senere tidspunkt, hvordan mekanismen til finansiering af den uafhængige revision skal tilrettelægges, samtidig med at dens uafhængighed sikres.


(1)  Udtrykket »gennemførelse« forstås her som oprettelsesfasen for SVL.

(2)  Udtrykket »operationel fase« forstås her som den fase, der følger efter valideringen af SVL.

(3)  Vejledning i auditering af ledelsessystemer.

(4)  Krav til organer, der foretager audit og certificering af ledelsessystemer.

(5)  Kvalitetsledelsessystemer.

BILAG VII

KRITERIER FOR DEN UAFHÆNGIGE VURDERING AF SYSTEMET TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED (SVL)

1.   Generelle bestemmelser

Elfenbenskystens SVL har til formål at sikre lovligheden af træ og træprodukter. SVL er genstand for en uafhængig vurdering, inden FLEGT-licensordningen for eksport af træ og træprodukter fra Elfenbenskysten til Unionen træder i kraft. I dette bilag angives kriterierne for den uafhængige vurdering af dette system i henhold til denne aftales artikel 12. Formålet er at fastslå, om SVL fungerer korrekt og er troværdigt, således at parterne kan træffe afgørelse om indledningen af FLEGT-licensordningens operationelle fase. Den uafhængige vurdering adskiller sig derfor fra den uafhængige revision. Den uafhængige revision er en permanent funktion i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale, mens den uafhængige vurdering kun finder sted, inden FLEGT-licensordningen tages i brug.

2.   Formålet med vurderingen

For at støtte parternes beslutningstagning ved indledningen af FLEGT-licensordningens operationelle fase skal der ved vurderingen tages stilling til:

SVL's funktion, troværdighed og effektivitet

eventuelle ændringer af SVL efter indgåelsen af denne aftale

hvorvidt de aktører, der er involveret i SVL, er i stand til at udfylde deres respektive roller i henhold til denne aftale og bilagene hertil.

3.   Metode til gennemførelse af vurderingen

Vurderingen af SVL foretages i flere faser. De mangler og svagheder ved systemet, der konstateres under vurderingen, skal gradvis afhjælpes gennem den planlagte gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, som aftalt af parterne på et møde i det fælles udvalg, indtil der opnås et niveau, som parterne anser for tilfredsstillende.

I vurderingen af SVL skal der tages hensyn til tidligere uafhængige revisioner af dele af SVL, som det fælles udvalg har indkredset, jf. bilag VI.

Det mandat og de beføjelser, der tildeles til brug for den uafhængige vurdering, fastlægges i en aftale mellem Elfenbenskysten og Unionen på et møde i det fælles udvalg. De vurderingskriterier, der er anført i dette bilag, skal udgøre grundlaget for disse beføjelser og for mandatet.

4.   Vurderingskriterier

4.1.   Definition af lovligt fremstillet træ

Lovligt fremstillet træ er defineret i denne aftales artikel 1 og 7 og bilag II, og denne definition suppleres af verifikationshåndbogen, som fastsætter verifikatorerne. Definitionen af lovligt fremstillet træ er klar, utvetydig, objektivt verificerbar og praktisk anvendelig og henviser som minimum til relevante forskrifter inden for følgende områder:

fældningsrettigheder: tildeling af skovbrugstilladelser og andre adgangsrettigheder til skovhugst inden for lovbestemte grænser

skovbrugsaktiviteter: overholdelse af retlige og tekniske krav til skovforvaltning og udførelse af skovbrugsaktiviteter, navnlig overholdelse af gældende social- og miljølovgivning

skatter og afgifter: overholdelse af lovkrav om skatter, afgifter og andre indtægtssystemer, der er direkte forbundet med skovhugst og fældningsrettigheder

andre brugere: i givet fald overholdelse af ejendomsret eller brugsret til andre parters jord og ressourcer, som kan blive berørt af retten til skovhugst

handel og told: overholdelse af forskrifter vedrørende handels- og toldprocedurer.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er de retlige bestemmelser utvetydigt angivet i definitionen af lovligt fremstillet træ?

Er det tydeligt, hvilket retligt instrument der ligger til grund for hver enkelt del af definitionen af lovligt fremstillet træ?

Er der anført principper, kriterier og indikatorer, der kan bruges til at teste overholdelse af hvert element i definitionen af lovligt fremstillet træ?

Er de verifikatorer, der bruges til at verificere overholdelsen af principperne, kriterierne og indikatorerne for definitionen af lovligt fremstillet træ, baseret på dokumenterede juridiske referencer?

Er verifikatorerne utvetydige, objektive og praktisk anvendelige? Er de hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at bekræfte overholdelsen af indikatoren?

Dækker definitionen af lovligt fremstillet træ de vigtigste lovkrav i de gældende love og regler på de i første afsnit omhandlede områder?

Hvis definitionen af lovligt fremstillet træ ændres efter denne aftales ikrafttræden, er de vigtigste supplerende spørgsmål følgende:

Er de relevante berørte parter blevet hørt om de ændringer, der er foretaget, og er deres anbefalinger blevet taget i betragtning?

Er det tydeligt, hvilke love og specifikke forskrifter der ligger til grund for hvert nyt element i definitionen af lovligt fremstillet træ?

Er verifikatorerne for eventuelle tilpasninger af definitionen af lovligt fremstillet træ tydeligt angivet?

Er ændringerne foretaget i overensstemmelse med denne aftale?

4.2.   SVL's anvendelsesområde

SVL omfatter de produkter, der er anført i bilag I, og de trækilder, der er beskrevet i bilag III, punkt 3.1. Inden FLEGT-licensordningen for eksport af træ fra Elfenbenskysten til Unionen træder i kraft, skal SVL som minimum gøre det muligt at verificere, at træ og træprodukter, der skal sendes til eller markedsføres på EU-markedet, er lovligt fremstillet.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er alle de produkter, der er omfattet af anvendelsesområdet i bilag I til denne aftale, omfattet af SVL?

Er de forskellige trækilder, der er nævnt i bilag III, punkt 3.1, til denne aftale, omfattet af SVL?

Er træ fra skovrydning og trærydning og beslaglagt træ, der har fundet et sted i forsyningskæden, omfattet af SVL og udelukket fra at få en FLEGT-licens?

Er træ i transit og importerede færdige træprodukter adskilt fra forsyningskæden og udelukket fra at få en FLEGT-licens?

Er de aktører, der er involveret i SVL, i stand til at udfylde deres rolle som fastsat i denne aftale og bilagene hertil?

4.3.   Kontroller

Formålet med kontrollerne af lovlighed er at sikre, at operatørerne er lovligt etablerede og er godkendte, og at aktiviteterne i hele træbranchen er lovlige. Formålet med sporbarhedskontrollerne er at spore træets rute fra hugststedet til markedsføringsstedet og/eller eksportstedet, samtidig med at forsyningskædens uigennemtrængelighed sikres.

Dette niveau omfatter den sædvanlige kontrol, der udføres af de statslige kompetente strukturer, som fastsat i de retlige rammer og i procedurehåndbøgerne. Disse kontroller er rettet mod alle operatører i sektoren: aktører, forarbejdningsvirksomheder, eksportører, importører og forhandlere.

Formålet med vurderingen er derfor at sikre, at den udførte kontrol af lovlighed og sporbarhed er baseret på klare, detaljerede og tilgængelige procedurer, og at den udføres på en måde, der muliggør verifikation af lovlighed og sporbarhed. For at fastslå, om eventuelle tilfælde af manglende overholdelse på kontrolniveau og på stedet rent faktisk konstateres under verifikationen, skal vurderingen omfatte de relevante aktiviteter for:

de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af licenser til udnyttelse, forarbejdning og markedsføring

de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol af lovlighed og sporbarhed

skovbrugere, forarbejdningsvirksomheder, importører, eksportører og forhandlere.

Evaluatoren udvælger de relevante aktiviteter på grundlag af en risikoanalyse og, hvor det er relevant, under hensyntagen til de prioriteter, som det fælles udvalg har fastlagt.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er procedurerne for kontrol af lovlighed og sporbarhed tydeligt fastlagt af de kompetente administrationer?

Udstedes der verifikatorer regelmæssigt?

Arkiveres der verifikatorer af alle relevante eller kompetente aktører rettidigt og i et format, der gør det muligt at verificere dem?

Er kritiske kontrolpunkter i forsyningskæden fastslået og beskrevet på en sådan måde, at sporbarheden af træ og træprodukter kan verificeres?

Registreres kvantitative data på en måde, som gør det muligt hurtigt at afstemme dem med forudgående og efterfølgende kritiske kontrolpunkter i forsyningskæden?

Er alle manualer, vejledninger og andre administrative dokumenter, der indeholder de forskellige myndigheders kontrolprocedurer, offentligt tilgængelige?

4.4   Verifikation

Verifikationsfasen er en del af kontrolfasen med det formål at sikre lovligheden og sporbarheden af træ og træprodukter. Verifikationen er derfor ikke kun rettet mod operatørerne, men også mod de kompetente statslige strukturer for udstedelse af dokumenter og kontrol.

Vurderingen skal sikre, at de gennemførte verifikationer af lovlighed og sporbarhed er tilstrækkeligt strenge og effektive til at påvise enhver manglende overholdelse af kravene i SVL og at sikre, at intet træ af ulovlig eller ukendt oprindelse kommer ind i forsyningskæden eller eksporteres til Unionen.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er CNGF oprettet og i stand til at styre gennemførelsen af SVL og sikre dets funktioner i SVL's system til forvaltning af klager?

Er den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, og som er udpeget af skovforvaltningen, i stand til at bistå CNGF og udføre de opgaver, den er pålagt i henhold til denne aftale?

Har skovforvaltningen godkendt et eller flere organer til at udføre verifikationsaktiviteter gennem en proces, der åben, gennemsigtig og i overensstemmelse med kravene i bilag III?

Er verifikationshåndbogen blevet udarbejdet efter en deltagelsesbaseret proces, godkendt af det fælles udvalg og offentliggjort af Elfenbenskysten? Gør den det muligt at sikre ensartede verifikationskrav som fastsat i bilag III?

Er alle berørte parters og verifikationsenheders roller og ansvar utvetydigt anført for hver indikator og for hver verifikator?

Er verifikationsorganerne i stand til at foretage verifikationsrevisioner som fastsat i bilag III og verifikationshåndbogen?

Er den risikoanalyse, der ligger til grund for verifikationsorganernes konstateringer om behov for verifikation på andet niveau og verifikation på stedet fastlagt i verifikationshåndbogen efter omfattende og anvendelige procedurer?

Gør revisionsrapporterne fra verifikationsorganerne suppleret med andre data i datastyringssystemet det muligt for den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, at træffe afgørelser om overholdelse eller manglende overholdelse af reglerne om lovlighed og sporbarhed?

Hvis der er indført procedurer for anerkendelse af private certifikater, er de i så fald funktionsdygtige, og indgår de i verifikationshåndbogen?

Er datastyringssystemet på plads, funktionsdygtigt og i overensstemmelse med kravene i bilag III?

Er betingelserne og procedurerne for at få adgang til datastyringssystemet og for identifikation af offentligt tilgængelige data blevet udarbejdet og offentliggjort? Har de aktører, der er involveret i SVL, passende adgangsrettigheder og rettigheder til at foretage ændringer i datastyringssystemet?

Rapporteres de tilfælde af manglende overholdelse, der er konstateret under verifikationen, med henblik på at gøre det muligt at iværksætte yderligere tiltag og korrigerende foranstaltninger med henblik på afhjælpning?

Er den arbejdsgruppe, hvori de forskellige afdelinger hos de myndigheder, der er berørt af SVL, er repræsenteret, og som har til opgave at hjælpe med at behandle og løse tilfælde af manglende overholdelse og fremsætte anbefalinger herom til de berørte afdelinger, oprettet og i stand til at udføre de opgaver, som er pålagt den som anført i bilag III?

Sikrer forvaltningssystemet for tilfælde af manglende overholdelse, at intet træ af ulovlig eller ukendt oprindelse kommer ind i forsyningskæden eller eksporteres til EU?

4.5   Udstedelse af licenser og certifikater

Elfenbenskysten har overdraget ansvaret for FLEGT-licenser og offentlige lovlighedscertifikater til den licensudstedende myndighed. Der udstedes en FLEGT-licens for hver forsendelse, der eksporteres til Unionen, mens der udstedes et offentligt lovlighedscertifikat for hver forsendelse, der skal sendes til andre eksportmarkeder end Unionens.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er de følgende:

Er den licensudstedende myndighed udpeget eller oprettet af skovbrugsministeriet?

Har den licensudstedende myndighed fastlagt udstedelsesprocedurer for FLEGT-licenser? Er disse procedurer offentligt tilgængelige, herunder oplysninger om eventuelle gebyrer, der skal betales?

Udsteder den licensudstedende myndighed udelukkende FLEGT-licenser for træ og træprodukter, der er blevet verificeret og som betragtes som lovlige i henhold til denne aftale?

Findes der dækkende opgørelser over udstedte FLEGT-licenser og offentlige lovlighedscertifikater samt afviste licensanmodninger?

Er FLEGT-licenskravene utvetydigt fastsat og meddelt eksportørerne og de berørte parter?

Giver de procedurer, der er fastlagt for den licensudstedende myndighed, de kompetente myndigheder mulighed for at få yderligere oplysninger om FLEGT-licenser, som er udstedt i Elfenbenskysten?

4.6   Uafhængig observation og gennemsigtighed

SVL omfatter uafhængig observation foretaget af civilsamfundsorganisationer for at indsamle og udveksle troværdige og verificerbare oplysninger om skovforvaltning med henblik på at forbedre skovforvaltningen og SVL's funktion.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er civilsamfundsorganisationer, der udfører uafhængig overvågning, i stand til at udføre denne funktion som fastsat i denne aftale, navnlig bilag III?

Registreres uafhængige observationsrapporter i datastyringssystemet, og tages de i betragtning i verifikationsprocessen, navnlig i forbindelse med risikoanalyser?

Er organisationer, der udfører uafhængige observationsaktiviteter, bemyndigede til at ledsage verifikationskontrolbesøg, der udføres af verifikationsorganer, idet forretningshemmelighederne holdes fortrolige?

Er der sikret adgang til dokumenter i henhold til denne aftale, navnlig bilag IX?

4.7.   Mekanisme til forvaltning af klager

Der findes en passende mekanisme for behandling af klager og tvister, der udspringer af gennemførelsen af SVL. Denne mekanisme gør det muligt at behandle enhver klage vedrørende SVL.

De centrale spørgsmål, som vurderingen skal behandle på dette område, er:

Er mekanismen til forvaltning af klager beskrevet, indført og kendt af alle berørte parter?

Giver mekanismen til forvaltning af klager de forskellige aktører, der er involveret i SVL, mulighed for at indgive klager vedrørende kontrol, verifikation af lovlighed, sporbarhed og udstedelse af FLEGT-licenser?

Er mekanismen til forvaltning af klager funktionsdygtig og troværdig?

5.   Den uafhængige evaluators udnævnelse, profil og opgaver

Den uafhængige vurdering foretages af et uafhængigt organ, der er udpeget af Elfenbenskysten på grundlag af en gennemsigtig og konkurrencepræget udvælgelsesprocedure, efter at det fælles udvalg har meddelt, at det ikke vil gøre indsigelse.

Den uafhængige evaluator skal kunne bevise følgende kvalifikationer:

dokumenteret erfaring i overensstemmelsesvurdering inden for skovforvaltning, træforarbejdning, sporbarhed af træ, told og systemer til administration af forsyningskæden

godt kendskab til træbranchen i Elfenbenskysten

godt kendskab til FLEGT-handlingsplanen og til forhandlings- og gennemførelsesprocesserne for frivillige partnerskabsaftaler

dokumenteret evne til at arbejde sammen med en bred vifte af intervenerende

godt kendskab til ISO 19011 og ISO 17021 eller tilsvarende standarder.

Udvælgelsen af den uafhængige evaluator sker i henhold til følgende krav:

evaluatoren skal udpeges ved hjælp af en gennemsigtig procedure

reglerne for udpegelse af evaluatoren skal være tydelige og tilgængelige for offentligheden

evaluatoren skal være uafhængig og neutral

evaluatoren skal være fri for interessekonflikter, der udspringer af organisatoriske eller kommercielle forhold, som krævet i henhold til ISO 19011, ISO 17021 eller tilsvarende

evaluatoren må ikke have nogen direkte interesse i skovbrug, forarbejdning af træ, handel med træ eller skovforvaltning eller i andre brancher, der er berørt af SVL

den uafhængige evaluator må ikke være en del af den licensudstedende myndighed eller kontrolinstanserne

den uafhængige evaluator skal have et kvalitetskontrolsystem for sit arbejde og dokumentere relevant erfaring med udførelse af lignende arbejde.

Den uafhængige evaluators vigtigste opgaver er at:

mobilisere kvalificeret og erfarent revisionspersonale med fremragende mundtlige og skriftlige kommunikationsfærdigheder på fransk

udarbejde en procedurehåndbog med detaljerede oplysninger om alle faser af vurderingen, herunder metoder og værktøjer til indsamling af oplysninger, vurdering af relevante data og udarbejdelse af rapporter. Procedurehåndbogen skal også angive, hvordan klager modtages og behandles, samt hvilke procedurer der skal sikre uafhængighed og fortrolighed i forbindelse med det arbejde, som evaluatorens personale udfører

forelægge procedurehåndbogen og tidsplanen for sine aktiviteter til godkendelse i det fælles udvalg, inden selve vurderingen påbegyndes

foretage vurderingen i overensstemmelse med de kriterier og krav, der er fastsat i dette bilag

fastslå om den SVL, der ligger til grund for FLEGT-licensordningen, i tilstrækkeligt omfang fungerer efter hensigten.

Parterne aftaler på et senere tidspunkt, hvordan mekanismen til finansiering af den uafhængige vurdering skal tilrettelægges, samtidig med at dens uafhængighed sikres.

BILAG VIII

STØTTEFORANSTALTNINGER

En effektiv gennemførelse af denne aftale i Elfenbenskysten kræver støtteforanstaltninger for de berørte institutioner og aktører.

Alle de ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, er underlagt Unionens og medlemsstaternes procedurer for programmering af samarbejdet med Elfenbenskysten og med Elfenbenskystens egne budgetprocedurer.

Støtteforanstaltningerne er resultatet af høringer af de berørte parter, konklusioner og anbefalinger fra undersøgelser på stedet samt anbefalinger fra forskellige projekter og undersøgelser vedrørende skovbrugssektoren i Elfenbenskysten.

Parterne fastlægger de støtteforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale. Fastlæggelsen af støtteforanstaltninger skal omfatte:

udarbejdelse af budgetter til gennemførelse af denne aftale med angivelse af støtten fra Elfenbenskystens ressourcer og den støtte, der ydes af Unionen og andre udviklingspartnere

en anbefaling om nødvendigheden af at have en fælles ordning, hvor finansieringen og de tekniske bidrag fra Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne bliver koordineret.

Støtteforanstaltninger integreres i tidsplanen for gennemførelsen af denne aftale og i rammerne for det fælles udvalgs opfølgning og vurdering af fremskridt. Støtteforanstaltningerne skal som minimum omfatte følgende strategiske kategorier og aktioner:

a)

fastlæggelse af gennemførelsesstrukturer og styrkelse af forvaltningen og koordineringen mellem offentlige institutioner og andre relevante aktører

b)

udvikling af SVL

c)

kapacitetsopbygning, herunder:

støtte til styrkelse af civilsamfundsorganisationernes tekniske og operationelle kapacitet med henblik på effektiv udøvelse af uafhængig overvågning

støtte til styrkelse af myndighedernes og den private sektors tekniske og operationelle kapacitet med henblik på effektiv udvikling og overholdelse af SVL

styrkelse af de berørte parters kapacitet til at mobilisere midler til gennemførelse af projekter og programmer i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale

d)

støtte til initiativer, der bidrager til skovforvaltning og bæredygtig skovforvaltning

e)

genetablering af skovdækket, herunder bestanden af træer, der kan udnyttes, navnlig:

støtte til genetablering af skovdækket med hurtigtvoksende skovarter og frugtbærende skovarter af økonomisk interesse for lokalsamfundene

støtte til genetablering af skovdækket med lokale arter med henblik på at genoprette og forbedre skovøkosystemtjenester og biodiversitet

f)

yderligere reformer og styrkelse af de lovgivningsmæssige og retlige rammer

g)

støtte til:

certificering af land i skovområder

registrering af og udviklingsplanlægning for skove

formidling af tekster og procedurer vedrørende skove og jordarealer

h)

integrering af kønsaspektet i gennemførelsen af denne aftale og i skovforvaltningen

i)

opfølgning af reformer, herunder:

på hjemmemarkedet for træ og træprodukter

ved eksport af træ og træprodukter

ved import af træ og træprodukter

i forbindelse med verifikation af lovligheden af fremstillet træ og fremstillede træprodukter via SVL

j)

åbenhed og kommunikation.

BILAG IX

OFFENTLIGGJORT INFORMATION

1.   Mål, principper og retsgrundlag

Gennemførelsen af denne aftale kræver offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende skovforvaltning og gennemførelse af bestemmelser, der gælder for skovbrugssektoren. Offentliggørelsen af dokumenter og -oplysninger om skovbrug har til formål at lette gennemførelsen og overvågningen af FLEGT-licensordningen og fremme god forvaltningspraksis i skovbrugssektoren.

Offentlige institutioner og organer har pligt til at informere offentligheden. Retten til oplysninger af offentlig interesse er nedfældet i Elfenbenskystens gældende lovgivning (1). Desuden er denne forpligtelse baseret på følgende principper: i) oplysningerne er tilgængelige gratis eller til en rimelig pris, ii) en liste over dokumenter, der er offentlige og tilgængelige, stilles til rådighed for offentligheden, iii) oplysningerne er nøjagtige og ajourføres regelmæssigt, iv) oplysningerne stilles til rådighed permanent eller til behørig tid, v) oplysningerne skal stilles til rådighed i et format, der egner sig til offentliggørelse, vi) kilder, vidner, eksperter, ofre og deres pårørende, informanter og medlemmer af den høje myndighed for god regeringsførelse nyder særlig beskyttelse fra statens side mod eventuelle repressalier eller intimiderende handlinger.

De oplysninger, som parterne forpligter sig til at offentliggøre, er blevet identificeret efter høring af alle berørte parter og grupperet i en liste med ti kategorier af oplysninger i punkt 2. Oplysningerne i punkt 2, litra a), offentliggøres af det fælles udvalg. Oplysningerne i punkt 2, litra b)-i), offentliggøres af Elfenbenskysten. Punkt 2, litra j), indeholder en liste over de oplysninger, der offentliggøres af Unionen.

2.   Offentliggjorte oplysninger og dokumenter

a)

oplysninger om gennemførelsen af denne aftale:

teksten til denne aftale med alle dens bilag og senere ændringer

liste over og sammenfatninger af projekter til støtte for denne aftale i Elfenbenskysten

rapporter om de projekter, der er gennemført i Elfenbenskysten i forbindelse med denne aftale

officielt dokument om oprettelse, tildeling, tilrettelæggelse og funktion af SVL's gennemførelsesorganer samt det fælles udvalgs forretningsorden og, hvor det er relevant, voldgiftsprocedurer

referater fra møder i det fælles udvalg

årsrapporter, der navnlig indeholder følgende oplysninger:

fremskridt med hensyn til gennemførelse af denne aftale

det fælles udvalgs sammensætning og funktion

antallet af FLEGT-licenser, som Elfenbenskysten har udstedt

antallet af anmodninger om FLEGT-licenser, der er blevet afvist

tilfælde af manglende overholdelse besluttet af den afdeling, der er ansvarlig for skovprodukternes lovlighed og sporbarhed, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse disse sager

årlig mængde træ og træprodukter, der er eksporteret til Unionen

antallet af FLEGT-licenser, som Unionen har modtaget

mængden af træ og træprodukter, der importeres af Unionen inden for rammerne af FLEGT-licensordningen, ordnet efter hvilken EU-medlemsstat, importen har fundet sted til

mængden af træ og træprodukter, der er importeret til Elfenbenskysten, og træ og træprodukter i transit gennem Elfenbenskystens område

mandat, procedurer, programmer og rapporter om uafhængig revision og uafhængig vurdering

rapport om vurdering af tilbud på uafhængig revision

b)

juridiske oplysninger:

internationale konventioner og aftaler, der er undertegnet og ratificeret af Elfenbenskysten i forbindelse med skovforvaltning

loven om skovbrug og gennemførelsesbestemmelserne hertil

anden lovgivning og andre regler i forbindelse med denne aftale

c)

oplysninger om tildeling af licenser:

godkendelsesprocedurer for skovbrugsaktiviteter

liste over godkendte virksomheder efter godkendelsestype

procedurer og omkostninger i forbindelse med tildeling af de forskellige licenser for udnyttelse, forarbejdning og markedsføring af skovprodukter

oplysninger om klassificeringen af skove og skovlandbrug samt oplysninger om og resultater af arbejdet i det tværministerielle udvalg vedrørende tilladelsen til forvaltning af det private skovområde i staten

særlige licenser og kommissorier i henhold til skovbrugstilladelsen

d)

oplysninger om skovudviklingsplanen:

liste over statens og lokale myndigheders private skove med eller uden udviklingsplaner

liste over fredede eller på anden måde beskyttede skove, kort over beliggenhed og areal

liste over privatretlige juridiske personers og fysiske personers skove, kort over beliggenhed og areal

liste over beskyttede områder, kort over beliggenhed og areal

liste over de afdelinger, der er involveret i udviklingsplanlægning af skove og skovlandbrug, og deres ansvarsområder

administrative og tekniske procedurer for udarbejdelse og validering af udviklingsplanlægning for skove og skovlandbrug, forenklede udviklingsplaner og forvaltningsplaner

rapport om den forudgående høring af beboere i lokalsamfund

resultaterne af arbejdet i det udvalg, der godkender udviklingsplanerne

udviklingsplanlægning for skov og skovlandbrug, forenklede udviklingsplaner, forvaltningsplaner og godkendte kommissorier

kort over skovbrugstilladelser

partnerskabsaftaler, kontrakter over tilladelser og skovbrugskontrakter

årsrapporter fra direktoratet for genplantning af skov og skovmatrikelregistrer, arealer og kort over genplantet skov

rapporter om skovenes tilstand (opgørelse over nationale skovarealer, atlas over skove, andet)

e)

oplysninger om skovbrug:

liste over klassificerede skove, skovlandbrug og skove, der tilhører privatretlige og fysiske personer

liste over beskyttede arter

liste over arter med forbud mod udnyttelse

liste over eksisterende tilladelser, kort over beliggenhed og arealer

liste over tilladelser i henhold til forvaltningsaftaler, kort over beliggenhed og arealer

liste over skovbrugstilladelser, kort over beliggenhed og arealer

liste over gældende tilladelser

liste over skove, der er klassificeret som skovbrug, kort over beliggenhed og arealer

liste over lokale myndigheders skove og skovplantager, kort over placering, arealer

liste over privatretlige juridiske personers og fysiske personers skove og skovplantager, der benyttes til skovbrug, kort over beliggenhed og arealer

liste over privatretlige juridiske personers og fysiske personers klassificerede skove, skovlandbrug og skove over den 8. breddegrad

statistikker over de mængder, der udnyttes, efter art, virksomhed og tilladelse, samt areal og kort over statslig genplantning af skov på nationalt plan

årsrapporter fra direktoratet for produktion og skovindustri

f)

oplysninger om træforarbejdning:

liste over aktive forarbejdningsanlæg, kapaciteter og lokaliteter

årlig mængde af savtømmer, der forarbejdes efter art

årlig mængde fra første forarbejdning

årlig mængde fra anden forarbejdning

årlig mængde forarbejdet træ, der bringes i omsætning på det nationale marked

årlig mængde produkter fra tredje forarbejdning

g)

oplysninger om markedsføring af træ:

liste over operatører, der er godkendt til eksport og import af træ

mængden af eksporteret træ og eksporterede træprodukter efter virksomhed, produkttype (HS-kode), art, forsendelsessteder (ordnet efter første, andet eller tredje forarbejdningsniveau) og efter bestemmelsessted

mængden af træ og træprodukter, der er eksporteret med FLEGT-licenser (produkttyper og bestemmelsessteder)

rumfang af eller antal træ og træprodukter, der er importeret efter produkttype, art og oprindelse

mængden af træ og træprodukter til hjemmemarkedet

årlig mængde beslaglagt træ, der sælges på offentlige auktioner og donationer

skovbrugssektorens bidrag til Elfenbenskystens BNP

antal beskæftigede personer i skovbrugsvirksomheder

h)

oplysninger om skovbrugssektorens skattemæssige bidrag:

liste over forskellige skatter og gebyrer i forbindelse med skovbrug

fordeling af forskellige skovskatter og -gebyrer

årlige afgifter på salg af savtømmer

årlige afgifter for arealtildeling

årlige gebyrer for samfundstjeneste

gebyrer, der betales tilbage til lokale myndigheder og lokalsamfund efter region eller område

beløb af bøder som følge af tvister (herunder kompenserende genplantning af skov, der ikke er gennemført) og transaktioner inden for skovbrug

i)

oplysninger om SVL og udstedelse af FLEGT-licenser:

liste over udstedte offentlige lovlighedscertifikater (virksomhedens navn, udstedelsesdato, udløbsdato osv.)

liste over udstedte FLEGT-licenser

verifikationshåndbog, der omfatter:

procedurer for anerkendelse af private certificeringsordninger og -organer

procedurer for verifikation af lovlighed

procedurer for udstedelse af lovlighedscertifikater

beskrivelse af sporbarhedssystemet for træ i Elfenbenskysten

beskrivelse af kontrolsystemet for skovbrug

procedurer for kontrol af forsyningskæden for træ

procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser

liste over private certificeringsordninger og organer, der certificerer lovlighed/bæredygtighed, og som er anerkendt af Elfenbenskysten inden for rammerne af SVL

rapporter om kontrolbesøg i forbindelse med skovbrugsaktiviteter

årlig mængde beslaglagt træ

uafhængige observationsrapporter og oplysninger om opfølgningen på anbefalingerne i disse rapporter

rapporter fra den uafhængige inspektør og oplysninger om gennemførelsen af fastsatte korrigerende foranstaltninger

j)

oplysninger, der er offentliggjort af Unionen:

mængden af træ og træprodukter, som Unionen har importeret efter oprindelse i henhold til FLEGT-licensordningen

antallet af ivorianske FLEGT-licenser, som Unionen har modtaget

liste over europæiske lande, der importerer træ fra Elfenbenskysten, og som har en FLEGT-licens

fortegnelse over medlemsstaternes kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (2), og af forordning (EF) nr. 2173/2005

Unionens forordninger om træ med senere tekster

liste over FLEGT-licenser, som de kompetente myndigheder har afvist, og begrundelser for afvisningen

mængden af træ med FLEGT-licenser af ivoriansk oprindelse, der er beslaglagt af de kompetente myndigheder

bestemmelsessteder og anvendelser af træprodukter med FLEGT-licenser af ivoriansk oprindelse, som er beslaglagt af de kompetente myndigheder

rapporter fra træmarkedernes uafhængige observationsorgan, Den Internationale Organisation for Tropisk Træ.

3.   Adgang til og offentliggørelse og formidling af oplysninger og dokumenter

De myndigheder, der er ansvarlige for skovforvaltning, har ansvaret for adgang til information af offentlig interesse om skovbrug.

Reglerne for adgang til offentlige oplysninger og dokumenter er fastlagt i Elfenbenskystens gældende lovgivning (3), men adgangen til de oplysninger, der er anført i dette bilag, er gratis og ligetil. Disse oplysninger er tilgængelige på det særlige websted for denne aftale.

De forskellige kanaler, der er anført i Elfenbenskystens kommunikationsstrategi, anvendes til formidling af information.

Skovbrugsministeren udpeger en person, der har ansvaret for adgang til oplysninger og dokumenter af offentlig interesse.

4.   Mekanisme for søgsmål og forvaltning af klager

De retsmidler, der er fastsat i de gældende regler om adgang til oplysninger af offentlig interesse, er: rekurs, klage til Kommissionen for adgang til oplysninger af offentlig interesse og offentlige dokumenter (CAIDP) og adgang til domstolsprøvelse. Sagsøgeren har imidlertid kun adgang til domstolsprøvelse, når retsmidlerne ved CAIDP er udtømt. Den udøves inden for de frister, der er fastsat i de gældende tekster, og indbringes for den kompetente forvaltningsdomstol.

Der nedsættes et udvalg for adgang til oplysninger af offentlig interesse under skovbrugsministeriet, som skal modtage og registrere klager over adgang til information om skovbrug ved CAIDP. I en afgørelse fra skovbrugsministeren fastsættes dette udvalgs opgaver, sammensætning og funktionsmåde, hvor repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor deltager.


(1)  Lov om adgang til oplysninger af offentlig interesse, Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af korruption og dermed forbundne lovovertrædelser, Miljøloven.

(2)   EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.

(3)  Lov om adgang til oplysninger af offentlig interesse.

BILAG X

DET FÆLLES UDVALG FOR GENNEMFØRELSE AF AFTALEN

I henhold til denne aftales artikel 19 opretter parterne en struktur, der er ansvarlig for forvaltningen af denne aftale, i det følgende benævnt »det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen«. Det fælles udvalg har ansvaret for at forvalte, overvåge og evaluere gennemførelsen af denne aftale. Det fælles udvalg består af repræsentanter, der udpeges af parterne. Elfenbenskysten sikrer, at de forskellige berørte parter i skovbrugssektoren, herunder den offentlige og private sektor, civilsamfundet og lokalbefolkningen gennem de traditionelle autoriteter, inddrages. Det fælles udvalg fremmer dialog og udveksling af oplysninger om denne aftales funktionsmåde. Det fælles udvalg skal især:

a)

hvad angår forvaltningen af denne aftale:

undersøge og vedtage foranstaltninger til at gennemføre denne aftale og foreslå og træffe alle nødvendige foranstaltninger, som kan forbedre dens resultater

offentliggøre en årlig rapport om gennemførelsen af denne aftale i overensstemmelse med bilag IX

anbefale, at FLEGT-licensordningen træder i kraft efter den uafhængige vurdering af SVL på grundlag af kriterierne i bilag VII

udarbejde og vedtage en tidsplan for gennemførelsen og en ramme for overvågning og vurdering af fremskridt, herunder navnlig støtteforanstaltninger

modtage, undersøge og fremsætte bemærkninger og godkende verifikationshåndbogen

på grundlag af de dokumenter og gennemførelsesbestemmelser, som de har ansvaret for, gennemgå fremskridt med hensyn til at nå målene og fristerne for de forskellige foranstaltninger i denne aftale og gennemførelsen heraf samt foreslå og vedtage foranstaltninger, der sigter mod at forbedre denne aftales funktionsmåde

analysere og registrere alle nødvendige ændringer af denne aftale. Det fælles udvalg analyserer også mindst en gang hvert andet år ethvert forslag om ændring af denne aftale og dens bilag for at tage hensyn til udviklingen inden for politiske, reguleringsmæssige, administrative og institutionelle rammer i Elfenbenskysten og i Unionen

fastlægge, vurdere og regelmæssigt ajourføre sin egen forretningsorden

oprette hjælpeorganer, f.eks. arbejdsgrupper, for hvilke det fastlægger specifikke mandater og anbefaler yderligere opgaver eller undersøgelser, alt efter hvad der er relevant

identificere de vanskeligheder, der er forbundet med gennemførelsen af denne aftale, herunder spørgsmål eller vanskeligheder vedrørende koordineret og ikke indbyrdes modstridende kommunikation til offentligheden om fortolkningen og gennemførelsen af denne aftale, og foreslå passende foranstaltninger til at afhjælpe dem

behandle spørgsmål, der rejses af en af parterne, og så vidt muligt, herunder ved indledning af voldgiftsprocedurer, forsøge at bilægge eventuelle konflikter og tvister, der måtte opstå i tilfælde af uenighed mellem parterne i overensstemmelse med denne aftales artikel 23 og 24

udarbejde, godkende og offentliggøre rapporter, mødereferater og andre dokumenter, der følger af dets arbejde, for at gøre dens virke gennemsigtigt

b)

hvad angår overvågning og vurdering af denne aftale:

vedtage en metode til overvågning og vurdering af gennemførelsen og virkningerne af denne aftale

godkende beføjelserne, mandatet, procedurehåndbogen og tidsplanen for den uafhængige vurdering og meddele, at der ikke gøres indsigelse mod ansættelsen af evaluatoren

overvåge og gennemgå alle de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne aftale, herunder SVL og FLEGT-licensordningen, navnlig på grundlag af evalueringsrapporter og uafhængige revisionsrapporter i overensstemmelse med denne aftales artikel 10, 12 og 19 og bilag VI og VII

gennemføre regelmæssige missioner for at gennemgå, hvor effektiv denne aftale er, og hvilke virkninger den har, på grundlag af de tilgængelige oplysninger

følge markedsudviklingen og regelmæssigt udarbejde orienterende noter om markedet, om nødvendigt bestille undersøgelser af situationen på markederne for træ og træprodukter og anbefale foranstaltninger, der skal træffes

overvåge og vurdere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af denne aftales gennemførelse og træffe afgørelse om hensigtsmæssige foranstaltninger til afbødning af eventuelle negative virkninger

overvåge udførelsen af anbefalingerne i de uafhængige observationsrapporter og gennemførelsen af de korrigerende foranstaltninger, der følger heraf

fremme interne inspektioner eller vurderinger i forbindelse med gennemførelsen af SVL og modtage konklusioner fra sådanne interne inspektioner

c)

hvad angår den uafhængige revision af denne aftale:

godkende udbudsdokumenterne og afgive udtalelse om ikke at gøre indsigelse mod udvælgelsen af den uafhængige revisor, der skal ansættes af Elfenbenskysten efter høring af Unionen på grundlag af mandatet for den uafhængige revision, jf. bilag VI

godkende parternes anmodninger om uanmeldte revisioner og ad hoc-revisioner

fastlægge prioriteter for udvælgelsen af relevante aktiviteter på kontrolniveau og på stedet

vurdere betydningen, relevansen eller fortroligheden af oplysninger for den uafhængige revision i tvivlstilfælde

validere revisionshåndbogen, revisionsplanen og rammen for udarbejdelse af rapporter, som foreslået af den uafhængige inspektør

træffe afgørelse om hyppigheden af uafhængige revisioner ud over de første fire år af gennemførelsen af FLEGT-licensordningen

modtage og behandle alle rapporter, der udarbejdes og forelægges af den uafhængige inspektør, såvel som alle klager fra en hvilken som helst af parterne vedrørende anvendelsen af FLEGT-licensordningen

godkende udformningen af systemet til forvaltning af klager i forbindelse med SVL og mekanismen for behandling af klager i forbindelse med den uafhængige revision, som anført i bilag VI

modtage, godkende og offentliggøre den uafhængige revisors rapporter i overensstemmelse med bilag IX

nå til enighed om korrigerende foranstaltninger til at løse mangler eller tilfælde af manglende overholdelse i SVL på grundlag af den uafhængige inspektørs konklusioner eller andre beviser eller klager vedrørende SVL og overvåge gennemførelsen og virkningen af sådanne foranstaltninger

d)

hvad angår inddragelse af berørte parter i gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af denne aftale:

modtage og analysere oplysninger, rapporter og bidrag fra berørte parter

fremsætte anbefalinger om behovet for en korrekt gennemførelse af denne aftale og, hvor det er relevant, om behovet for at øge kapaciteten og inddragelsen af de relevante myndigheder, den private sektor, civilsamfundet, de traditionelle autoriteter og lokalbefolkningen i overvågningen af overholdelsen af love og regler vedrørende skovforvaltning i Elfenbenskysten

træffe passende foranstaltninger til at fremme de berørte parters deltagelse i gennemførelsen af denne aftale

sikre, at alle berørte parter har fri adgang til oplysninger vedrørende gennemførelsen af denne aftale i overensstemmelse med de gældende regler

fremme integration af kønsaspektet og navnlig en bedre anerkendelse af kvinders og pigers rolle i skovforvaltningen og i gennemførelsen af denne aftale.


ELI: http://data.europa.eu/eli/agree/2024/1414/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top