Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22023D0603

    Afgørelse nr. 1/2022 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport af 15. december 2022 om vedtagelse af dets forretningsorden [2023/603]

    PUB/2023/284

    EUT L 79 af 17.3.2023, p. 181–184 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/603/oj

    17.3.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 79/181


    AFGØRELSE nr. 1/2022 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN MOLDOVA OM VEJGODSTRANSPORT

    af 15. december 2022

    om vedtagelse af dets forretningsorden [2023/603]

    DET BLANDEDE UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport (1), særlig artikel 6, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Det Blandede Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden, jf. aftalens artikel 6, stk. 6. Forretningsordenen i bilaget til denne afgørelse bør derfor vedtages —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Forretningsorden

    Det Blandede Udvalgs forretningsorden som fastsat i bilaget til denne afgørelse vedtages.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2022.

    På Det Blandede Udvalgs vegne

    Mircea PĂSCĂLUȚĂ

    Kristian SCHMIDT

    Formænd


    (1)  EUT L 181 af 7.7.2022, s. 4.


    BILAG

    DET BLANDEDE UDVALGS FORRETNINGSORDEN

    Artikel 1

    Delegationsledere

    1.   Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for parterne. Hver part udpeger en leder for sin delegation og, hvis det er nødvendigt, en viceleder. Delegationslederen kan afløses af vicelederen eller af en stedfortræder til et bestemt møde.

    2.   Formandskabet for Det Blandede Udvalg varetages på skift af en repræsentant for Den Europæiske Union og af en repræsentant for Republikken Moldova. Lederen af den relevante delegation eller i dennes fravær vicelederen eller stedfortræderen fungerer som formand.

    Artikel 2

    Møder

    1.   Det Blandede Udvalg træder sammen efter behov. Parterne kan hver især anmode om, at der indkaldes til et møde. Det Blandede Udvalg indkaldes også senest tre måneder før aftalens udløb med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om behovet for at forlænge aftalen i henhold til aftalens artikel 5, stk. 2.

    2.   Det Blandede Udvalg afholder møder ansigt til ansigt eller ved hjælp af andre midler (f.eks. telefon- eller videokonference).

    3.   Møder skal så vidt muligt afholdes skiftevis i en EU-medlemsstat og Republikken Moldova, medmindre parterne har aftalt andet.

    4.   Arbejdssproget er engelsk.

    5.   Når mødedato og -sted er aftalt mellem parterne, indkaldes der til møder af Europa-Kommissionen på Den Europæiske Unions vegne og af det ministerium, der har ansvaret for vejtransport, på Republikken Moldovas vegne.

    6.   Det Blandede Udvalgs møder er ikke offentlige, medmindre parterne træffer anden aftale. En pressemeddelelse kan om nødvendigt udarbejdes efter fælles overenskomst ved mødets afslutning.

    Artikel 3

    Delegationer

    1.   Inden hvert møde underretter delegationslederne hinanden om den planlagte sammensætning af deres delegation til det pågældende møde.

    2.   Repræsentanter for interessenter inden for vejtransportsektoren kan indbydes til at deltage i møder eller dele heraf som observatører, hvis der er enighed ved konsensus herom i Det Blandede Udvalg.

    3.   Det Blandede Udvalg kan ved konsensus aftale at indbyde andre interessenter eller eksperter til at deltage i dets møder eller dele heraf for at give oplysninger om bestemte emner.

    4.   Observatører deltager ikke i Det Blandede Udvalgs beslutningsproces.

    Artikel 4

    Sekretariat

    En tjenestemand fra Europa-Kommissionens tjenestegrene og en embedsmand fra det ministerium, der har ansvaret for vejtransport i Republikken Moldova, fungerer sammen som sekretærer for Det Blandede Udvalg.

    Artikel 5

    Dagsorden for møderne

    1.   Delegationslederne udarbejder den foreløbige dagsorden for hvert møde efter fælles overenskomst. Den foreløbige dagsorden sendes af sekretærerne til medlemmerne af delegationerne senest femten dage før mødedatoen.

    2.   Det Blandede Udvalg vedtager dagsordenen ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis Det Blandede Udvalg er enigt herom.

    3.   Delegationslederne kan afkorte de i stk. 1 angivne frister for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en sag eller dennes hastende karakter.

    Artikel 6

    Protokol

    1.   Der udarbejdes et udkast til referat efter hvert møde i Det Blandede Udvalg. I udkastet anføres de drøftede punkter og vedtagne afgørelser.

    2.   Senest en måned efter mødet forelægger værtsdelegationslederen udkastet til referat for den anden delegationsleder via sekretærerne for Det Blandede Udvalg til godkendelse ved skriftlig procedure.

    3.   Når mødereferatet er godkendt, underskrives det i to eksemplarer af delegationslederne, og hver part arkiverer et originalt eksemplar. Delegationslederne kan bestemme, at undertegnelse og udveksling af elektroniske kopier opfylder dette krav.

    4.   Det Blandede Udvalgs mødereferater er tilgængelige for offentligheden, medmindre en af parterne anmoder om andet.

    Delegationslederne kan afkorte den frist, der er angivet i stk. 2, og aftale en dato for den godkendelse, der er omhandlet i stk. 3, for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en sag eller dennes hastende karakter.

    Artikel 7

    Skriftlig procedure

    Hvis det er nødvendigt og behørigt begrundet, kan Det Blandede Udvalgs afgørelser vedtages ved skriftlig procedure. Med henblik herpå udveksler delegationslederne det udkast til foranstaltninger, som Det Blandede Udvalg skal tage stilling til, og som derefter kan bekræftes ved brevveksling. Enhver part kan dog anmode om, at Det Blandede Udvalg indkaldes med henblik på at drøfte spørgsmålet.

    Artikel 8

    Forhandlingsprocedure

    1.   Det Blandede Udvalg træffer afgørelser på grundlag af parternes konsensus.

    2.   Det Blandede Udvalgs afgørelser benævnes »afgørelse« efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en beskrivelse af emnet.

    3.   Det Blandede Udvalgs afgørelser undertegnes af delegationslederne og vedføjes mødereferatet.

    4.   Alle afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg gennemføres af parterne i overensstemmelse med deres egne interne procedurer.

    5.   Afgørelser truffet af Det Blandede Udvalg kan offentliggøres af parterne i deres respektive officielle tidender. Hver part arkiverer et originalt eksemplar af afgørelserne.

    Artikel 9

    Arbejdsgrupper

    1.   Det Blandede Udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets opgaver. Mandatet for en arbejdsgruppe godkendes af Det Blandede Udvalg i overensstemmelse med aftalens artikel 6, stk. 5, og opføres i et bilag til afgørelsen om nedsættelse af arbejdsgruppen.

    2.   Arbejdsgrupperne består af repræsentanter for hver af parterne.

    3.   Arbejdsgrupperne arbejder under Det Blandede Udvalg og aflægger rapport til dette efter hvert af deres møder. De træffer ingen afgørelser, men kan fremsætte anbefalinger til Det Blandede Udvalg.

    4.   Det Blandede Udvalg kan til enhver tid beslutte at ophæve eksisterende arbejdsgrupper, ændre deres mandater eller nedsætte nye arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets opgaver.

    Artikel 10

    Udgifter

    1.   Parterne afholder hver især de udgifter, de har som følge af deres deltagelse i Det Blandede Udvalgs og arbejdsgruppernes møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som omkostninger i forbindelse med postforsendelser og telekommunikation.

    2.   Andre udgifter i forbindelse med tilrettelæggelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet.

    Artikel 11

    Ændringer af forretningsordenen

    Det Blandede Udvalg kan til enhver tid ændre denne forretningsorden ved en afgørelse, som træffes i henhold til aftalens artikel 6, stk. 5.


    Top