Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22015D2263

    Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Georgien af 17. november 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning [2015/2263]

    EUT L 321 af 5.12.2015, p. 72–72 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/2263/oj

    5.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 321/72


    AFGØRELSE Nr. 3/2014 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIEN

    af 17. november 2014

    om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning [2015/2263]

    ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIEN HAR —

    under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 406, stk. 3, og artikel 408, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 431 er visse dele af aftalen blevet anvendt midlertidigt fra den 1. september 2014.

    (2)

    I henhold til aftalens artikel 404, stk. 1, er associeringsrådet ansvarligt for at føre tilsyn med og overvåge anvendelsen og gennemførelsen af aftalen.

    (3)

    I henhold til aftalens artikel 408, stk. 2, kan associeringsrådet delegere enhver af sine beføjelser til associeringsudvalget, herunder beføjelsen til at træffe bindende afgørelser.

    (4)

    I henhold til aftalens artikel 408, stk. 4, mødes associeringsudvalget i en særlig sammensætning for at drøfte alle spørgsmål i forbindelse med aftalens afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender).

    (5)

    For at sikre en gnidningsløs og hurtig gennemførelse af den del af aftalen, der vedrører et vidtgående og bredt frihandelsområde, bør associeringsrådet delegerer beføjelsen til at ajourføre eller ændre de bilag til aftalen, der vedrører aftalens kapitel 1, 3, 5, 6 og 8 i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender), til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 408, stk. 4, i det omfang der ikke er særlige bestemmelser i disse kapitler vedrørende ajourføring eller ændring af de pågældende bilag —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Associeringsrådet delegerer herved beføjelsen til at ajourføre eller ændre de bilag til aftalen, der vedrører aftalens kapitel 1, 3, 5, 6 (aftalens bilag XV-C) og 8 i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender), til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 408, stk. 4, i det omfang der ikke er særlige bestemmelser i disse kapitler vedrørende ajourføring eller ændring af de pågældende bilag.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2014.

    På associeringsrådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.


    Top