Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22015D1818

    Afgørelse nr. 1/2015 truffet af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling EU-Republikken Moldova af 7. juli 2015 om vedtagelse af forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling [2015/1818]

    EUT L 264 af 9.10.2015, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1818/oj

    9.10.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 264/15


    AFGØRELSE Nr. 1/2015 TRUFFET AF UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA

    af 7. juli 2015

    om vedtagelse af forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling [2015/1818]

    UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA HAR —

    under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 376, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 464 skal dele af aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. september 2014.

    (2)

    Ifølge aftalens artikel 376, stk. 3, skal Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling træde sammen for at overvåge gennemførelsen af kapitel 13 (Handel og bæredygtig udvikling) i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender) i aftalen.

    (3)

    Aftalens artikel 376, stk. 3, fastsætter også, at Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling selv skal fastsætte sin forretningsorden —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Forretningsordenen for Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling som fastsat i bilaget vedtages hermed.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Chisinau, den 7. juli 2015.

    For Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling

    Formand

    Octavian CALMÎC

    Viceøkonomiminister, Republikken Moldova

    Sekretærer

    Mihaela GORBAN

    Chef for afdelingen for koordinering af EU's økonomiske politkker og DCFTA, Økonomiministeriet, Republikken Moldova

    Dániel KRÁMER

    Sagsbehandler, Kontor D.1 Handel og bæredygtig udvikling, GD TRADE, Europa-Kommissionen


    (1)  EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.


    BILAG

    FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALGET VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA

    Artikel 1

    Generelle bestemmelser

    1.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 376 i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (»aftalen«), bistår Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 438, stk. 4, i udførelsen af dets opgaver.

    2.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling varetager de funktioner, der er fastlagt i kapitel 13 (Handel og bæredygtig udvikling) i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender) i aftalen.

    3.   Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og for Republikken Moldova med ansvar for handel og bæredygtig udvikling.

    4.   En repræsentant for Europa-Kommissionen eller Republikken Moldova med ansvar for handel og bæredygtig udvikling fungerer som formand for Underudvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, jf. artikel 2.

    5.   Udtrykket »parterne« i denne forretningsorden er defineret i aftalens artikel 461.

    Artikel 2

    Særlige bestemmelser

    1.   Artikel 2-14 i forretningsordenen for Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forretningsorden.

    2.   Henvisninger til Associeringsrådet forstås som henvisninger til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning. Henvisninger til Associeringsudvalget eller Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning forstås som henvisninger til Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling.

    Artikel 3

    Møder

    Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling mødes efter behov. Parterne bestræber sig på at mødes én gang om året.

    Artikel 4

    Ændring af forretningsordenen

    Denne forretningsorden kan ændres ved afgørelse truffet af Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling EU-Republikken Moldova i overensstemmelse med aftalens artikel 376.


    Top