Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22015A0804(02)

Aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Island på den anden side om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

EUT L 207 af 4.8.2015, pp. 17–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2015/1340/oj

Related Council decision
Related Council decision

4.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/17


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Island på den anden side om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

DEN EUROPÆISKE UNION

(i det følgende også benævnt »Unionen«),

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

på den ene side,

og ISLAND,

på den anden side,

(i det følgende benævnt »parterne«),

SOM MINDER OM FØLGENDE:

I den fælles erklæring vedtaget i Doha den 8. december 2012 anføres det, at de kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser for Unionen, dens medlemsstater, Kroatien og Island for den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen bygger på den opfattelse, at disse forpligtelser vil blive opfyldt i fællesskab i overensstemmelse med artikel 4 i Kyotoprotokollen, at artikel 3, stk. 7b, i Kyotoprotokollen vil blive anvendt på den fælles tildelte mængde i henhold til aftalen om fælles opfyldelse fra Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters, Kroatiens og Islands side, og at den ikke vil blive anvendt på medlemsstaterne, Kroatien eller Island enkeltvis,

I erklæringen anførte Unionen, dens medlemsstater og Island, at de vil deponere acceptinstrumenterne samtidig, således som det var tilfældet for selve Kyotoprotokollen, for at sikre at ændringen træder i kraft samtidig i Unionen og dens 27 medlemsstater, Kroatien og Island,

Island deltager i Den Europæiske Unions Udvalg for Klimaændringer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013, og i arbejdsgruppe I under Udvalget for Klimaændringer,

HAR BESLUTTET AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Aftalens formål

Formålet med denne aftale er at fastsætte vilkårene for Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode og at muliggøre en effektiv gennemførelse af denne deltagelse, herunder Islands bidrag til Unionens overholdelse af sine rapporteringskrav for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)   »Kyotoprotokollen«: Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som ændret ved Dohaændringen af nævnte protokol, der blev vedtaget den 8. december 2012 i Doha

b)   »Dohaændringen«: Dohaændringen til Kyotoprotokollen til UNFCCC, som blev vedtaget den 8. december 2012 i Doha og fastsatte Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020

c)   »vilkår for den fælles opfyldelse«: de vilkår, der er anført i bilag 2 til denne aftale

d)   »ETS-direktivet«: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, som ændret.

Artikel 3

Fælles opfyldelse

1.   Parterne er enige om at opfylde deres kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser for den anden forpligtelsesperiode, der er opført i tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen, i fællesskab i overensstemmelse med vilkårene for den fælles opfyldelse.

2.   Med henblik herpå træffer Island alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dets samlede antropogene emissioner, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, i den anden forpligtelsesperiode af de drivhusgasser, der er opført i bilag A til Kyotoprotokollen, fra kilder og dræn, der er omfattet af Kyotoprotokollen, og som ikke falder ind under ETS-direktivets anvendelsesområde, ikke overstiger dets tildelte mængde i henhold til vilkårene for den fælles opfyldelse.

3.   Ved slutningen af den anden forpligtelsesperiode og i overensstemmelse med beslutning 1/CMP.8 og andre beslutninger truffet af UNFCCC's eller Kyotoprotokollens organer og vilkårene for den fælles opfyldelse tilbagetrækker Island i sit nationale register AAU'er, CER'er, ERU'er, RMU'er, tCER'er eller lCER'er svarende til drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af dets tildelte mængde, jf. dog artikel 8 i denne aftale.

Artikel 4

Anvendelse af relevant EU-lovgivning

1.   De retsakter, der er opført i bilag 1 i denne aftale, skal være bindende for Island og finde anvendelse på Island. Når retsakterne opført i dette bilag indeholder henvisninger til Den Europæiske Unions medlemsstater, forstås henvisningerne i forbindelse med denne aftale også som henvisninger til Island.

2.   Bilag 1 i denne aftale kan ændres ved en afgørelse truffet af det udvalg for fælles opfyldelse, der er nedsat ved denne aftales artikel 6.

3.   Udvalget for Fælles Opfyldelse kan træffe afgørelse om yderligere tekniske betingelser for anvendelsen for Island af de retsakter, der er opført i bilag 1 i denne aftale.

4.   I tilfælde af ændringer i bilag 1 i denne aftale, der kræver ændringer af primær lovgivning i Island, tages der i forbindelse med de pågældende ændringers ikrafttræden hensyn til den tid, der kræves til Islands vedtagelse af sådanne ændringer, og behovet for at sikre overholdelse af kravene i Kyotoprotokollen og beslutninger i medfør deraf.

5.   Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer af eksperter, herunder eksperter fra Island, inden vedtagelsen af delegerede retsakter, der indgår eller skal indgå i bilag 1 i denne aftale.

Artikel 5

Rapportering

1.   Island forelægger senest den 15. april 2015 UNFCCC's sekretariat en rapport for at lette beregningen af dets tildelte mængde i overensstemmelse med denne aftale, kravene i Kyotoprotokollen, Dohaændringen og beslutninger i medfør deraf.

2.   Unionen udarbejder en rapport for at lette beregningen af den mængde, der er tildelt Unionen, og en rapport for at lette beregningen af den fælles mængde, der er tildelt Unionen, dens medlemsstater og Island (»den fælles tildelte mængde«), i overensstemmelse med denne aftale og kravene i Kyotoprotokollen, Dohaændringen og beslutninger i medfør deraf. Unionen fremsender disse rapporter til UNFCCC's sekretariat senest den 15. april 2015.

Artikel 6

Udvalg for fælles opfyldelse

1.   Der nedsættes herved et udvalg for fælles opfyldelse, der består af repræsentanter for parterne.

2.   Udvalget for Fælles Opfyldelse sikrer en effektiv gennemførelse og anvendelse af denne aftale. Det kan med henblik herpå træffe afgørelser i henhold til artikel 4 i denne aftale og gennemføre udveksling af synspunkter og oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af vilkårene for den fælles opfyldelse. Udvalget for Fælles Opfyldelse træffer alle afgørelser ved konsensus.

3.   Udvalget for Fælles Opfyldelse træder sammen efter anmodning fra en eller flere parter eller på Unionens initiativ. Denne anmodning adresseres til Unionen.

4.   De medlemmer af Udvalget for Fælles Opfyldelse, som repræsenterer Unionen og dens medlemsstater, skal i første omgang være de repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne, der også deltager i Den Europæiske Unions Udvalg for Klimaændringer nedsat i overensstemmelse med artikel 26 i Europa-Parlamentets or Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1). Islands repræsentant udnævnes af landets ministerium for miljø og naturressourcer. Møderne i Udvalget for Fælles Opfyldelse afholdes så vidt muligt i forbindelse med møderne i Udvalget for Klimaændringer.

5.   Udvalget for Fælles Opfyldelse vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

Artikel 7

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne aftale.

Artikel 8

Varighed og efterlevelse

1.   Denne aftale indgås for perioden frem til udgangen af den supplerende periode til opfyldelse af forpligtelserne i den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, eller indtil eventuelle gennemførelsesspørgsmål under Kyotoprotokollen for enhver af parterne vedrørende den pågældende forpligtelsesperiode eller gennemførelsen af den fælles opfyldelse er løst, hvis dette sker senere. Denne aftale kan ikke bringes til ophør før dette tidspunkt.

2.   Island underretter Udvalget for Fælles Opfyldelse om enhver manglende opfyldelse eller forestående manglende anvendelse af bestemmelserne i denne aftale. Sådanne mangler skal begrundes behørigt over for de andre medlemmer senest 30 dage efter underretningen herom. I modsat fald udgør den manglende anvendelse af bestemmelserne i denne aftale en misligholdelse af aftalen.

3.   I tilfælde af en misligholdelse af denne aftale eller en indvending fra Island mod at ændre aftalens bilag 1 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, modregner Island de samlede antropogene emissioner, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, fra kilder og optag gennem dræn i Island, der er omfattet af Kyotoprotokollen i den anden forpligtelsesperiode, herunder emissioner fra kilder, der er omfattet af Den Europæiske Unions ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, i sit kvantitative emissionsreduktionsmål, der er opført i den tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen, og tilbagetrækker ved udgangen af den anden forpligtelsesperiode i sit nationale register AAU'er, CER'er, ERU'er, RMU'er, tCER'er eller lCER'er svarende til disse emissioner.

Artikel 9

Depositar

Denne aftale, udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og islandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 10

Deponering af ratifikationsinstrumenter

1.   Denne aftale ratificeres af parterne i overensstemmelse med deres respektive nationale krav. Hver part deponerer sit ratifikationsinstrument hos generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union inden eller samtidig med deponeringen af sit instrument for accept af Dohaændringen hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2.   Island deponerer sit instrument for accept af Dohaændringen hos De Forenede Nationers generalsekretær i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 7, i Kyotoprotokollen senest på datoen for deponeringen af det sidste af Unionens eller dens medlemsstaters acceptinstrumenter.

3.   Ved deponeringen af sit instrument for accept af Dohaændringen notificerer Island også på egne vegne sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om vilkårene for den fælles opfyldelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Kyotoprotokollen.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne aftale træder i kraft på halvfemsindstyvendedagen efter den dato, hvor alle parter har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на първи април две хиляди и петнадесета година.

Hecho en Bruselas, el uno de abril de dos mil quince.

V Bruselu dne prvního dubna dva tisíce patnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den første april to tusind og femten.

Geschehen zu Brüssel am ersten April zweitausendfünfzehn.

Kahe tuhande viieteistkümnenda aasta aprillikuu esimesel päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, την πρώτη Απριλίου δύο χιλιάδες δεκαπέντε.

Done at Brussels on the first day of April in the year two thousand and fifteen.

Fait à Bruxelles, le premier avril deux mille quinze.

Sastavljeno u Bruxellesu prvog travnja dvije tisuće petnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì primo aprile duemilaquindici.

Briselē, divi tūkstoši piecpadsmitā gada pirmajā aprīlī.

Priimta du tūkstančiai penkioliktų metų balandžio pirmą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenötödik év április havának első napján.

Magħmul fi Brussell, fl-ewwel jum ta' April tas-sena elfejn u ħmistax.

Gedaan te Brussel, de eerste april tweeduizend vijftien.

Sporządzono w Brukseli dnia pierwszego kwietnia roku dwa tysiące piętnastego.

Feito em Bruxelas, em um de abril de dois mil e quinze.

Întocmit la Bruxelles la întâi aprilie două mii cincisprezece.

V Bruseli prvého apríla dvetisícpätnásť.

V Bruslju, dne prvega aprila leta dva tisoč petnajst.

Tehty Brysselissä ensimmäisenä päivänä huhtikuuta vuonna kaksituhattaviisitoista.

Som skedde i Bryssel den första april tjugohundrafemton.

Gjört í Brussel hinn 1. apríl 2015.

Voor het Koninkrijk België

Pour le Royaume de Belgique

Für das Königreich Belgien

Image 1

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Cette signature engage également la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

За Република България

Image 2

Za Českou republiku

Image 3

For Kongeriget Danmark

Image 4

Für die Bundesrepublik Deutschland

Image 5

Eesti Vabariigi nimel

Image 6

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Image 7

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Image 8

Por el Reino de España

Image 9

Pour la République française

Image 10

Za Republiku Hrvatsku

Image 11

Per la Repubblica italiana

Image 12

Για την Κυπριακή Δημοκρατία

Image 13

Latvijas Republikas vārdā –

Image 14

Lietuvos Respublikos vardu

Image 15

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

Image 16

Magyarország részéről

Image 17

Għar-Repubblika ta' Malta

Image 18

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Image 19

Für die Republik Österreich

Image 20

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Image 21

Pela República Portuguesa

Image 22

Pentru România

Image 23

Za Republiko Slovenijo

Image 24

Za Slovenskú republiku

Image 25

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

Image 26

För Konungariket Sveriges

Image 27

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Image 28

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image 29

Fyrir hönd Íslands

Image 30


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).


BILAG 1

(Liste som omhandlet i artikel 4)

1.   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (benævnt »forordning (EU) nr. 525/2013«), undtagen artikel 4, artikel 7, litra f), artikel 15-20 og artikel 22. Bestemmelserne i artikel 21 finder efter omstændighederne anvendelse.

2.   

Nuværende og fremtidige delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på grundlag af forordning (EU) nr. 525/2013.


BILAG 2

meddelelse om vilkårene i aftalen om fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen i anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen som vedtaget på partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der tjente som møde for parterne i Kyotoprotokollen i Doha, ved beslutning 1/CMP.8 i henhold til artikel 4 i Kyotoprotokollen

1.   Deltagere i aftalen

Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Republikken Island, der alle er part i Kyotoprotokollen, deltager i denne aftale (»deltagerne«). Følgende er i øjeblikket medlem af Den Europæiske Union:

Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Island deltager i denne aftale i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

2.   Fælles opfyldelse af forpligtelserne i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen for anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen

I henhold til artikel 4, stk. 1, i Kyotoprotokollen opfylder deltagerne deres forpligtelser i henhold til artikel 3 som følger:

deltagerne vil i henhold til artikel 4, stk. 5 og 6, i Kyotoprotokollen sørge for, at den samlede sum af de samlede antropogene emissioner, udtrykt i kuldioxidækvivalenter, af de drivhusgasser, der er opført i bilag A til Kyotoprotokollen, i medlemsstaterne og Island ikke overstiger deres fælles tildelte mængde

anvendelsen af artikel 3, stk. 1, i Kyotoprotokollen på drivhusgasemissioner fra luftfart og søtransport for medlemsstaterne og Island bygger på konventionens tilgang, hvorefter der kun medtages emissioner fra indenrigsflyvninger og indenlandsk søtransport i parternes mål. Den Europæiske Unions tilgang i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode er fortsat den samme som i første forpligtelsesperiode, eftersom der ikke er sket fremskridt siden beslutning 2/CP.3 med hensyn til tildeling af sådanne emissioner i parternes mål. Dette berører ikke strengheden af Den Europæiske Unions forpligtelser i klima- og energipakken, som forbliver uændret. Det berører heller ikke behovet for at træffe foranstaltninger vedrørende emissioner af sådanne gasser fra brændsel til luft- og skibsfart

hver deltager kan hæve sit ambitionsniveau ved at overføre tildelte mængdeenheder, emissionsreduktionsenheder eller godkendte emissionsreduktionsenheder til en annulleringskonto oprettet i medlemsstatens nationale register. Deltagerne vil i fællesskab forelægge de oplysninger, der kræves i punkt 9 i beslutning 1/CMP.8, og i fællesskab fremsætte forslag med henblik på artikel 3, stk. 1b og 1c, i Kyotoprotokollen

deltagerne vil fortsat hver især anvende artikel 3, stk. 3 og 4, i Kyotoprotokollen og beslutninger truffet i medfør heraf

deltagernes samlede emissioner i referenceåret vil være lig med summen af emissionerne i de respektive referenceår for medlemsstaterne og Island

hvis arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug udgjorde en nettokilde til drivhusgasemissioner i 1990 for en medlemsstat eller Island, medregner den relevante deltager, jf. artikel 3, stk. 7a, i Kyotoprotokollen, sine samlede antropogene emissioner udtrykt i kuldioxidækvivalenter fra kilder minus optag gennem dræn i referenceåret eller -perioden, der skyldes arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, i sit emissionsreferenceår eller -periode med henblik på beregning af deltagernes fælles tildelte mængde som fastsat i henhold til artikel 3, stk. 7a, 8 og 8a, i Kyotoprotokollen

beregningen i henhold til artikel 3, stk. 7b, i Kyotoprotokollen finder anvendelse på den fælles tildelte mængde for anden forpligtelsesperiode for deltagerne som fastsat i henhold til artikel 3, stk. 7a, 8 og 8a, i Kyotoprotokollen og summen af deltagernes gennemsnitlige årlige emissioner i de første tre år af første forpligtelsesperiode ganget med otte

i overensstemmelse med beslutning 1/CMP.8 kan enheder i en deltagers overskudsreservekonto fra foregående periode anvendes til tilbagetrækning i løbet af den supplerende periode med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i anden forpligtelsesperiode, i det omfang deltagerens emissioner i løbet af anden forpligtelsesperiode overstiger dens respektive tildelte mængde for denne forpligtelsesperiode som fastlagt i denne meddelelse.

3.   Respektive emissionsniveauer, der tildeles deltagerne i aftalen

De kvantitative emissionsbegrænsnings- og emissionsreduktionsforpligtelser for deltagerne, som er opført i tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen, er 80 %. Den fælles mængde, der tildeles deltagerne for anden forpligtelsesperiode, vil blive fastlagt i henhold til artikel 3, stk. 7a, 8 og 8a, til Kyotoprotokollen, og beregningen heraf vil blive lettet af den rapport, som Den Europæiske Union indgiver i henhold til punkt 2 i beslutning 2/CMP.8.

Deltagernes respektive emissionsniveau er følgende:

Emissionsniveauet for Den Europæiske Union er forskellen mellem den fælles tildelte mængde til deltagerne og summen af emissionsniveauerne for medlemsstaterne og Island. Beregningen heraf vil blive lettet af rapporten i henhold til punkt 2 i beslutning 2/CMP.8.

Medlemsstaternes og Islands respektive emissionsniveau i henhold til artikel 4, stk. 1 og stk. 5, i Kyotoprotokollen er summen af deres respektive mængde angivet i tabel 1 nedenfor og det eventuelle resultat af anvendelsen af andet punktum i artikel 3, stk. 7a, i Kyotoprotokollen for den pågældende medlemsstat eller Island.

Deltagernes tildelte mængde svarer til deres respektive emissionsniveau.

Den tildelte mængde til Den Europæiske Union vil blive fratrukket emissioner af drivhusgasser fra kilder i henhold til Den Europæiske Unions emissionshandelssystem, hvori dens medlemsstater og Island deltager, i det omfang disse emissioner er omfattet af Kyotoprotokollen. Medlemsstaternes og Islands respektive tildelte mængde omfatter drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i hver medlemsstat og Island fra kilder og dræn, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Dette omfatter alle emissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af artikel 3, stk. 3 og 4, i Kyotoprotokollen, samt alle emissioner af nitrogentrifluorid (NF3) i henhold til Kyotoprotokollen.

Deltagerne i denne aftale rapporterer særskilt om emissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er omfattet af deres respektive tildelte mængde.

Tabel 1:

Emissionsniveauer for medlemsstaterne og Island (før anvendelse af artikel 3, stk. 7a) i anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen i tons kuldioxidækvivalenter

Belgien

584 228 513

Bulgarien

222 945 983

Den Tjekkiske Republik

520 515 203

Danmark

269 321 526

Tyskland

3 592 699 888

Estland

51 056 976

Irland

343 467 221

Grækenland

480 791 166

Spanien

1 766 877 232

Frankrig

3 014 714 832

Kroatien

162 271 086

Italien

2 410 291 421

Cypern

47 450 128

Letland

76 633 439

Litauen

113 600 821

Luxembourg

70 736 832

Ungarn

434 486 280

Malta

9 299 769

Nederlandene

919 963 374

Østrig

405 712 317

Polen

1 583 938 824

Portugal

402 210 711

Rumænien

656 059 490

Slovenien

99 425 782

Slovakiet

202 268 939

Finland

240 544 599

Sverige

315 554 578

Det Forenede Kongerige

2 743 362 625

Island

15 327 217


Top