EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22013D0198

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 198/2013 af 8. november 2013 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

EUT L 92 af 27.3.2014, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/198(2)/oj

27.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/24


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 198/2013

af 8. november 2013

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 164/2012 af 24. februar 2012 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (1) skal indarbejdes i aftalen.

(2)

Denne afgørelse omhandler lovgivning om spiritus. Lovgivning vedrørende spiritus gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. indledningen til bilag II, kapitel XXVII, til aftalen. Denne afgørelse gælder derfor ikke for Liechtenstein.

(3)

Bilag II til EØS aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 9 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008) i bilag II i kapitel XXVII til EØS-aftalen:

»—

32012 R 0164: Kommissionens forordning (EU) nr. 164/2012 af 24. februar 2012 (EUT L 53 af 25.2.2012, s. 1).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 164/2012, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. november 2013, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2013.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Thórir IBSEN

Formand


(1)  EUT L 53 af 25.2.2012, s. 1.

(2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top