Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22013A0921(01)

    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

    EUT L 251 af 21.9.2013, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2013/921/oj

    21.9.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 251/1


    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

    I henhold til artikel 4 i aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (i det følgende benævnt »aftalen«), som er indgået ved Rådets afgørelse 2006/325/EF (2), giver Danmark, når der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark har besluttet at gennemføre indholdet af sådanne foranstaltninger.

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011 af 10. november 2011 om fastsættelse af bilag X og XI til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (4) blev vedtaget den 10. november 2011. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 2, har Danmark allerede ved skrivelse af 14. januar 2009 meddelt Kommissionen, at det har besluttet at gennemføre indholdet af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 (5), for så vidt denne forordning ændrer forordning (EF) nr. 44/2001 (6).

    I overensstemmelse med aftalens artikel 4 har Danmark allerede ved skrivelse af 11. januar 2012, meddelt Kommissionen, at det har besluttet at gennemføre indholdet af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011. Det indebærer, at bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011 finder anvendelse i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Danmark (7).

    Danmark har endvidere ved skrivelse af 20. februar 2013 (efter en skrivelse af 9. marts 2011), foretaget en endelig meddelelse til Kommissionen om udpegelse af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 47, stk. 3, i forordning (EF) nr. 4/2009 og anmodet om deres godkendelse i relation til bilag X og XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011.

    I relation til bilag X til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 4/2009), er de relevante danske administrative myndigheder følgende: Statsforvaltningen og Social-, Børne- og Integrationsministeriet (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). I relation til bilag XI til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (artikel 47, stk. 3, i forordning (EF) nr. 4/2009), er den relevante myndighed Justitsministeriet.

    Danmarks meddelelse om de kompetente myndigheder, der skal anses for relevante myndigheder i henhold til bilag X og XI til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning, skaber gensidige forpligtelser mellem Danmark og Den Europæiske Union. De nuværende tilpasninger af aftalens artikel 2, stk. 2, litra b) og c), træder i kraft på datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.

    (2)  EUT L 120 af 5.5.2006, s. 22.

    (3)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

    (4)  EUT L 293 af 11.11.2011, s. 24.

    (5)  EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1.

    (6)  EUT L 149 af 12.6.2009, s. 80.

    (7)  EUT L 195 af 18.7.2013, s. 1.


    Top