Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22006D0786

    2006/786/EF: Afgørelse nr. 4/2006 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz af 27. oktober 2006 om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

    EUT L 318 af 17.11.2006, p. 42–42 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 142M af 5.6.2007, p. 596–596 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/786/oj

    17.11.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 318/42


    AFGØRELSE Nr. 4/2006 TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ

    af 27. oktober 2006

    om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

    (2006/786/EF)

    LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ HAR —

    under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (1), i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 23, stk. 4, —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Følgende tilføjes til punkt 4 (Sikkerhed i luften) i bilaget til aftalen efter henvisningen til Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003:

    »Nr. 1702/2003

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer.«

    Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

    Artikel 2 ændres således:

    I stk. 3, 4, 6, 8, 10, 11, 13 og 14 ændres datoen »28. september 2003« til udtrykket »ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, som indføjer forordning (EF) nr. 1592/2002 i bilaget til aftalen«.

    2.   Følgende tilføjes til punkt 4 (Sikkerhed i luften) i bilaget til aftalen efter den i nærværende afgørelses artikel 1, stk. 1, omhandlede tilføjelse:

    »Nr. 2042/2003

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver.«

    3.   Følgende tilføjes til punkt 4 (Sikkerhed i luften) i bilaget til aftalen efter den i nærværende afgørelses artikel 1, stk. 2, omhandlede tilføjelse:

    »Nr. 381/2005

    Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2005 af 7. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer.«

    4.   Følgende tilføjes til punkt 4 (Sikkerhed i luften) i bilaget til aftalen efter den i nærværende afgørelses artikel 1, stk. 3, omhandlede tilføjelse:

    »Nr. 488/2005

    Kommissionens forordning (EF) nr. 488/2005 af 21. marts 2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og det schweiziske lovtidende. Den træder i kraft den første dag i den anden måned efter vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2006.

    På det blandede udvalgs vegne

    Leder af Fællesskabets delegation

    Daniel CALLEJA CRESPO

    Leder af den schweiziske delegation

    Raymond CRON


    (1)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 73.


    Top