Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22005D0033

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 33/2005 den 11. marts 2005 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EUT L 198 af 28.7.2005, p. 24–25 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/33(2)/oj

    28.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 198/24


    AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG nr. 33/2005

    den 11. marts 2005

    om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag II til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 166/2004 af 3. december 2004 (1).

    (2)

    Kommissionens direktiv 2004/96/EF af 27. september 2004 om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af nikkel i piercing-stikkere for at tilpasse dets bilag I til den tekniske udvikling (2) bør indarbejdes i aftalen.

    (3)

    Kommissionens direktiv 2004/98/EF af 30. september 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af pentabromdiphenylether i luftfartøjers nødevakueringssystemer (3) bør indarbejdes i aftalen —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende led indsættes i punkt 4 (Rådets direktiv 76/769/EØF) i kapitel XV i bilag II til aftalen:

    »—

    32004 L 0096: Kommissionens direktiv 2004/96/EF af 27. september 2004 (EUT L 301 af 28.9.2004, s. 51)

    32004 L 0098: Kommissionens direktiv 2004/98/EF af 30. september 2004 (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 63).«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af direktiv 2004/96/EF og 2004/98/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 12. marts 2005, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2005.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

    Richard WRIGHT

    Formand


    (1)  EUT L 133 af 26.5.2005,s. 11.

    (2)  EUT L 301 af 28.9.2004, s. 51.

    (3)  EUT L 305 af 1.10.2004, s. 63.

    (4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top