This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02018L2001-20220607
Directive (EU) 2018/2001 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2018 on the promotion of the use of energy from renewable sources (recast) (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02018L2001 — DA — 07.06.2022 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/759 af 14. december 2021 |
L 139 |
1 |
18.5.2022 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001
af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det fastsætter et bindende EU-mål for den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug i 2030. Det fastlægger også regler om finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, om egetforbrug af sådan elektricitet, om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren og transportsektoren, om regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande, om oprindelsesgarantier, om administrative procedurer og om information og uddannelse. Det fastlægger også bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på dette direktiv finder de relevante definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF ( 1 ) anvendelse.
Endvidere forstås ved:
»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
»omgivelsesenergi«: naturligt forekommende termisk energi og energi akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser, som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller spildevand
»geotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade
»endeligt bruttoenergiforbrug«: energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el-, varme- og transportbrændstofproduktion og el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission
»støtteordning«: enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes, herunder, men ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger
»VE-forpligtelse«: en støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser
»finansielt instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 2, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 2 )
»SMV«: en mikrovirksomhed, en lille eller mellemstor virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF ( 3 )
»overskudsvarme og -kulde«: uundgåelig varme eller kulde produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, hvor en kraftvarmeproduktionsproces er blevet eller vil blive anvendt, eller hvor kraftvarmeproduktion ikke er gennemførlig
»repowering«: fornyelse af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet
»distributionssystemoperatør«: en operatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/72/EF og i artikel 2, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF ( 4 )
»oprindelsesgaranti«: et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder
»restenergimiks«: det samlede årlige energimiks for en medlemsstat, bortset fra den andel, der er omfattet af annullerede oprindelsesgarantier
»VE-egenforbruger«: en slutkunde, der opererer på sin lokalitet inden for afgrænsede områder eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre lokaliteter, og som producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug og som kan lagre eller sælge egenproduceret vedvarende elektricitet, forudsat at disse aktiviteter — for så vidt angår andre VE-egenforbrugere end husholdninger — ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed
»fællesskab af VE-egenforbrugere«: et fællesskab af mindst to VE-egenforbrugere i overensstemmelse med nr. 14), der opererer sammen, og som befinder sig i samme bygning eller boligejendom
»VE-fællesskab«: en retlig enhed:
der i henhold til gældende national ret er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af aktionærer eller medlemmer, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne retlige enhed
hvis aktionærer eller medlemmer er fysiske personer, SMV'er eller lokale myndigheder, herunder kommuner
hvis hovedformål er at give sine aktionærer eller medlemmer eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste
»VE-elkøbsaftale«: en aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en elektricitetsproducent
»peer-to-peer-handel« med vedvarende energi: salg af vedvarende energi mellem markedsdeltagere gennem en kontrakt med forudfastsatte betingelser, der gælder for den automatiske udførelse og afregning af transaktionen enten direkte mellem markedsdeltagere eller indirekte gennem en certificeret tredjepartsmarkedsdeltager som f.eks. en aggregator. Retten til at foretage peer-to-peer-handel berører ikke rettighederne og forpligtelserne hos de parter, der deltager som slutkunder, producenter, leverandører eller aggregatorer
»fjernvarme« eller »fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
»effektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU
»højeffektiv kraftvarmeproduktion«: højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU
»energiattest«: energiattest som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU
»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition
»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse
»biomasse fra landbrug«: biomasse, som er produceret ved landbrug
»biomasse fra skovbrug«: biomasse, som er produceret ved skovbrug
»biomassebrændsel«: gasformige og faste brændsler produceret af biomasse
»biogas«: gasformige brændsler produceret af biomasse
»bioaffald«: bioaffald som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF
»kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes
»genplantning af skove«: genoprettelse af en skovbevoksning med naturlige eller kunstige midler efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige årsager, herunder brand og storme
»flydende biobrændsler«: flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse
»biobrændstoffer«: flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse
»avancerede biobrændstoffer«: biobrændstoffer produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A
»genanvendt kulstofbrændsel«: flydende og gasformigt brændsel, der er produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra produktion og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg
»vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer, som bruges i transportsektoren, undtagen biobrændstoffer eller biogas, og hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse
»biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der forhindrer fortrængningseffekter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er baseret på fødevare- og foderafgrøder, ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved dyrkning af afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fastsat i artikel 29
»brændstofleverandør«: en enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ekspedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant enhed udpeget af en medlemsstat
»stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia
»fødevare- og foderafgrøder«: stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder, der produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undtagen restprodukter, affald eller lignocellulosisk materiale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dækafgrøder, forudsat at deres anvendelse af sådanne mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter yderligere arealer
»lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald
»celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør), dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder
»restprodukt«: et stof, som ikke er det slutprodukter eller de slutprodukter, der er det direkte formål med en produktionsproces; det er ikke det primære formål med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det
»restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning
»faktisk værdi«: drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, eller bilag VI, del B
»typisk værdi«: et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelser for en bestemt produktionsvej for biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler, der er repræsentativ for forbruget i Unionen
»standardværdi«: en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette direktiv, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi.
Artikel 3
Bindende overordnet EU-mål for 2030
Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1999, konkluderer, at de nationale bidrag fra medlemsstaterne er utilstrækkelige til i fællesskab at nå det bindende overordnede EU-mål, følger den processen fastlagt i artikel 9 og 31 i nævnte forordning.
Kommissionen understøtter medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en befordrende ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, herunder yderligere midler, der skal lette en retfærdig omstilling for kulstofintensive regioner til en øget andel af vedvarende energi, navnlig finansielle instrumenter, særlig med følgende formål:
nedbringelse af kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi
udvikling af projekter og programmer til integration af vedvarende energikilder i energisystemet, øget fleksibilitet i energisystemet, opretholdelse af nettets stabilitet og håndtering af overbelastning af nettet
udvikling af transmissions- og distributionsnetinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter og sammenkoblinger med det mål at nå et elsammenkoblingsmål på 15 % senest i 2030 for at øge det teknisk gennemførlige og økonomisk overkommelige niveau af vedvarende energi elektricitetssystemet
styrkelse af regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande gennem fælles projekter, fælles støtteordninger og åbning af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder for producenter beliggende i andre medlemsstater.
Artikel 4
Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
Med henblik herpå og for så vidt angår direkte prisstøtteordninger ydes støtte i form af en markedspræmie, som blandt andet kan være variabel eller fast.
Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra dette stykke, jf. dog gældende EU-ret om det indre marked for elektricitet.
Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra udbudsprocedurer.
Medlemsstaterne kan også overveje at etablere mekanismer til at sikre regional diversificering i udbredelsen af vedvarende elektricitet, navnlig for at sikre omkostningseffektiv systemintegration.
Medlemsstaterne kan begrænse udbudsprocedurer til specifikke teknologier, hvor det ville medføre et suboptimalt resultat at åbne støtteordninger for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder, i lyset af:
en bestemt teknologis langsigtede potentiale
behovet for at opnå diversificering
netintegrationsomkostninger
netbegrænsninger og netstabilitet
for så vidt angår biomasse behovet for at undgå forvridninger på råmaterialemarkederne.
Når der ydes støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder gennem udbudsprocedurer, skal medlemsstaterne for at sikre en høj projektgennemførelsesrate:
fastsætte og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier for kvalificering til deltagelse i udbudsproceduren og fastsætte klare datoer og regler for gennemførelsen af projektet
offentliggøre oplysninger om tidligere udbudsprocedurer, herunder projektgennemførelsesrater.
Senest den 31. december 2021 og hvert tredje år herefter rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af støtte ydet til elektricitet fra vedvarende energikilder via udbudsprocedurer i Unionen og analyserer navnlig udbudsprocedurernes evne til at:
opnå nedbringelse af omkostninger
opnå teknologiske forbedringer
opnå høje gennemførelsesprocenter
sikre ikkediskriminerende deltagelse af mindre aktører og, hvor det er relevant, lokale myndigheder
begrænse miljøpåvirkningen
sikre lokal accept
sikre forsyningssikkerhed og netintegration.
Artikel 5
Åbning for adgang til støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
Medlemsstaterne kan, når de åbner for deltagelse i støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder, bestemme, at støtte til en vejledende andel af den nyoprettede kapacitet eller af det budget, der er tildelt dertil, hvert år er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.
Sådanne vejledende andele kan hvert år udgøre mindst 5 % fra 2023 til 2026 og mindst 10 % fra 2027 til 2030 eller, hvis lavere, til graden af sammenkobling i den pågældende medlemsstat i et givet år.
For at opnå yderligere erfaringer med gennemførelsen kan medlemsstaterne tilrettelægge en eller flere pilotordninger, hvis støtte er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.
Artikel 6
Den finansielle støttes stabilitet
Artikel 7
Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder
Det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstat beregnes som summen af:
det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder
det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, og
det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren.
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder tages kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder.
Med forbehold af artikel 29, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, ikke i betragtning.
I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.
Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes i overensstemmelse med normaliseringsreglerne i bilag II.
I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.
Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer.
Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrug opnås passivt ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikkevedvarende energikilder, tages ikke i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b).
Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32 delegerede retsakter til at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling, og reviderer bilag VII om beregning af energi fra varmepumper.
Denne metode skal omfatte et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer for varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand.
I forbindelse med stk. 1, første afsnit, litra c), finder følgende bestemmelser anvendelse:
Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i transportsektoren beregnes som summen af alle biobrændstoffer, biomassebrændsel og vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som forbruges i transportsektoren. Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og produceres på basis af vedvarende elektricitet, anses dog kun for at være en del af beregningen i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), ved beregningen af mængden af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder i en medlemsstat.
Ved beregningen af det endelige energiforbrug i transportsektoren skal de værdier for transportbrændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes. Til bestemmelse af energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne Den Europæiske Standardiseringsorganisations (ESO) relevante standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvender medlemsstaterne de relevante standarder fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).
Med henblik på dette stykkes første afsnit tilpasses den i denne artikels stk. 1, første afsnit, omhandlede sum i overensstemmelse med artikel 8, 10, 12 og 13.
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttobruttoenergiforbrug med henblik på at måle, om den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtes energiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18 % udtrykt som en andel af den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug. For Cypern og Maltas vedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten, udtrykt som andel af disse medlemsstaters endelige bruttoenergiforbrug, som udgørende højst 4,12 %.
Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der anvendes til beregning af disse sektorspecifikke og samlede andele, og de statistiske oplysninger, der indberettes til Kommissionen i henhold til nævnte forordning.
Artikel 8
EU-platform for udvikling af vedvarende energi og statistiske overførsler mellem medlemsstater
Medlemsstaterne kan aftale statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:
fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der foretager overførslen med henblik på dette direktiv, og
lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der accepterer overførslen med henblik på dette direktiv.
Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at supplere dette direktiv ved at oprette URDP og fastsætte betingelserne for at afslutte transaktioner som omhandlet i stk. 5.
Artikel 9
Fælles projekter mellem medlemsstaterne
Underretningen i stk. 2 skal:
beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
præcisere, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, opvarmning eller køling, der produceres i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats andel af vedvarende energi
oplyse, hvilken medlemsstat der drager nytte af underretningen, og
præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor den elektricitet, opvarmning eller køling, der produceres i anlægget fra vedvarende energikilder, skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats andel af vedvarende energi.
Artikel 10
Virkningerne af fælles projekter mellem medlemsstaterne
Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 9, stk. 3, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 9 omhandlede underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:
den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 9 omhandlede underretning handler om, og
den mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af en anden medlemsstats andel af vedvarende energi i overensstemmelse med underretningen.
Med henblik på dette direktiv skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
trækkes fra den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har udsendt underretningsskrivelsen i henhold til stk. 1, og
lægges til den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har modtaget underretningsskrivelsen i henhold til stk. 2.
Artikel 11
Fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
Elektricitet fra vedvarende energikilder, der produceres i et tredjeland, tages kun i betragtning med henblik på at beregne medlemsstaternes andele af vedvarende energi, hvis følgende betingelser er opfyldt:
elektriciteten forbruges i Unionen, hvilken betingelse anses for opfyldt, hvis:
en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast nomineret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle ansvarlige transmissionssystemoperatører i oprindelseslandet, bestemmelseslandet og, hvor det er relevant, hvert transittredjeland
en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast registreret på listen over balancer af den ansvarlige transmissionssystemoperatør på EU-siden af en samkøringslinje, og
den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i anlægget omhandlet i litra b) henviser til samme tidsrum
elektriciteten produceres på et anlæg, som er blevet sat i drift efter den 25. juni 2009, eller gennem udvidet kapacitet på et anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, i henhold til et fælles projekt som omhandlet i stk. 1
mængden af produceret og eksporteret elektricitet har ikke fået anden støtte fra en støtteordning i et tredjeland end investeringsstøtte til anlægget, og
elektriciteten er produceret i overensstemmelse med folkeretten i et tredjeland, der har undertegnet Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller andre internationale konventioner eller traktater om menneskerettigheder.
Med henblik på stk. 4 kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om, at der tages hensyn til elektricitet fra vedvarende energikilder produceret og forbrugt i et tredjeland i forbindelse med etableringen af en samkøringslinje med en meget lang gennemførelsestid mellem en medlemsstat og et tredjeland, hvor følgende betingelser er opfyldt:
Etableringen af samkøringslinjen var påbegyndt senest den 31. december 2026.
Det er ikke muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2030.
Det er muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2032.
Efter at samkøringslinjen er sat i drift, vil den blive anvendt til eksport til Unionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med stk. 2.
Anmodningen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c), og som vil benytte samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
Underretningen i stk. 4 skal:
beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
præcisere den andel eller mængde elektricitet produceret i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af en medlemsstats andel af vedvarende energi, såvel som de tilhørende finansielle ordninger under overholdelse af fortrolighedskrav
præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor elektriciteten skal anses for at bidrage til medlemsstatens andel af vedvarende energi, og
indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge indenlandsk.
Artikel 12
Virkninger af fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
Inden 12 måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 11, stk. 5, litra c), udsteder den underrettende medlemsstat en underretningsskrivelse med angivelse af:
den samlede mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 11 omhandlede underretning handler om
den mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af dens andel af vedvarende energi i overensstemmelse med den i artikel 11 omhandlede underretnings vilkår, og
dokumentation for opfyldelsen af betingelserne i artikel 11, stk. 2.
Artikel 13
Fælles støtteordninger
Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 5, kan to eller flere medlemsstater beslutte på frivillig basis at sammenlægge eller delvist koordinere deres nationale støtteordninger. I sådanne tilfælde kan en vis mængde energi fra vedvarende energikilder produceret på en af de deltagende medlemsstaters område bidrage til opfyldelsen af en anden deltagende medlemsstats andel af vedvarende energi, forudsat at de pågældende medlemsstater:
foretager en statistisk overførsel af nærmere angivne mængder energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden i overensstemmelse med artikel 8 eller
fastsætter en fordelingsregel, som de deltagende medlemsstater er enige i, og som fordeler mængder af energi fra vedvarende energikilder mellem de deltagende medlemsstater.
En fordelingsregel som omhandlet i første afsnit, litra b), meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af det første år, hvor den er gyldig.
Artikel 14
Kapacitetsforøgelser
Med henblik på artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, litra b), behandles enheder af energi fra vedvarende energikilder, der kan tilskrives en forøgelse af kapaciteten på et anlæg, som om de var produceret af et særskilt anlæg, der blev sat i drift på det tidspunkt, hvor kapacitetsforøgelsen skete.
Artikel 15
Administrative procedurer, forskrifter og reglementer
Medlemsstaterne tager navnlig passende skridt til at sikre. at:
de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og at der fastsættes forudsigelige tidsrammer for procedurerne som omhandlet i første afsnit
reglerne om godkendelse, certificering og licensudstedelse er objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige, ikke diskriminerer mellem ansøgere og tager fuldt hensyn til de særlige træk ved individuelle teknologier til vedvarende energi
de administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere, arkitekter, entreprenører og udstyrs- og systeminstallatører, er gennemsigtige og omkostningsrelaterede, og
der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure for simpel underretning, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger, hvor det er relevant, tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af VE-egetforbrug, lokal energilagring og energieffektivitet vedrørende kraftvarmeproduktion og vedrørende passiv energi-, lavenergi- eller nulenergibygninger.
Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk gennemførligt og afspejler resultaterne af den beregning af det omkostningsoptimale niveau, der foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU for så vidt dette ikke har negativ indvirkning på kvaliteten af indeluften. Medlemsstaterne tillader, at disse mindstekrav blandt andet kan opfyldes ved hjælp af effektiv fjernvarme og fjernkøling, der er produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde.
Kravene i første afsnit finder anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang deres anvendelse ikke strider mod karakteren af og det primære formål med de væbnede styrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære formål.
Medlemsstaterne skal beskrive politikker og foranstaltninger, der letter udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de efterfølgende statusrapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.
Artikel 16
Tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesprocessen
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til enkle og tilgængelige procedurer for bilæggelse af tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelse til at bygge og drive anlæg for vedvarende energi, herunder, hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer.
Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, såsom i tvingende sikkerhedsmæssige grunde, hvor repoweringprojektet har en væsentlig indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller ydeevne, kan denne etårsperiode forlænges med op til et år.
Hvis den relevante myndighed beslutter, at underretningen er fyldestgørende, udsteder den automatisk tilladelsen. Hvis denne myndighed beslutter, at underretningen ikke er fyldestgørende, skal der ansøges om en ny tilladelse, og tidsfristerne i stk. 6 finder anvendelse.
Artikel 17
Procedure for simpel underretning for nettilslutninger
Distributionssystemoperatøren kan inden for en begrænset periode efter underretningen beslutte at afvise den begærede nettilslutning eller foreslå et alternativt nettilslutningspunkt med berettiget begrundelse i sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet. I tilfælde af en positiv beslutning fra distributionssystemoperatøren eller i mangel af en beslutning fra denne inden for en måned efter underretningen kan anlægget eller den aggregerede produktionsenhed tilsluttes.
Artikel 18
Oplysning og uddannelse
Artikel 19
Oprindelsesgaranti for energi fra vedvarende energikilder
Medlemsstaterne sikrer, at samme energienhed fra vedvarende energikilder kun tages i betragtning én gang.
Medlemsstaterne sikrer, at når en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning, tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i betragtning på passende vis i den relevante støtteordning.
Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet taget i betragtning på passende vis i ethvert af følgende tilfælde:
hvor finansiel støtte ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem
hvor oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages administrativt i betragtning i niveauet af finansiel støtte, eller
hvor oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør eller forbruger, der køber energien fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale.
For at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning kan medlemsstaterne bl.a. beslutte at udstede en oprindelsesgaranti til producenten og straks annullere den.
Oprindelsesgarantien har ingen funktion med hensyn til en medlemsstats overholdelse af artikel 3. Overførsler af oprindelsesgarantier, separat eller sammen med den fysiske energioverførsel, har ingen indflydelse på medlemsstaternes beslutning om at anvende statistiske overførsler, fælles projekter eller fælles støtteordninger med henblik på opfyldelse af artikel 3 eller på beregning af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 7.
En oprindelsesgaranti skal som minimum specificere:
den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- og afslutningsdatoerne for produktionen
om oprindelsesgarantien vedrører
elektricitet eller
gas, herunder brint, eller
opvarmning eller køling
navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceret
om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning, samt støtteordningens art
dato for, hvornår anlægget blev sat i drift, og
udstedelsesdato og -land og et entydigt identifikationsnummer.
Forenklede oplysninger kan angives på oprindelsesgarantier fra anlæg på mindre end 50 kW.
Hvor det kræves af en elektricitetsleverandør, at vedkommende påviser andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 9, litra a), i direktiv 2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien, bortset fra:
den andel i vedkommendes energimiks, der svarer til eventuelle ikkesporede kommercielle tilbud, for hvilken leverandøren kan anvende restmikset, eller
hvor en medlemsstat beslutter ikke at udstede oprindelsesgarantier til en producent, der modtager finansiel støtte fra en støtteordning.
Hvor medlemsstaterne har sørget for oprindelsesgarantier for andre former for energi, skal leverandørerne med henblik på videregivelse anvende den samme type oprindelsesgarantier som den leverede energi. Tilsvarende kan oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at påvise mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Med henblik på nærværende artikels stk. 2 kan der, når elektricitet er genereret fra højeffektiv kraftvarmeproduktion med anvendelse af vedvarende energikilder, kun udstedes én oprindelsesgaranti, der præciserer begge karakteristika.
Artikel 20
Adgang til og drift af nettene
Artikel 21
VE-egenforbrugere
Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer, har ret til:
at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt:
diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler omkostningerne, i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet
diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og nogen gebyrer eller afgifter i forbindelse med deres egenproducerede elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på deres lokalitet
at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, uden ansvar for nogen dobbeltgebyrer, herunder netgebyrer for lagret elektricitet, som forbliver på deres lokalitet
at opretholde deres rettigheder og forpligtelser som endelige forbrugere
at modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for egenproduceret vedvarende elektricitet leveret til nettet, der afspejler markedsværdien og kan tage hensyn til dens langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet.
Medlemsstaterne kan opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige gebyrer og afgifter fra VE-egenforbrugere i forbindelse med deres egenproducerede vedvarende elektricitet, som forbliver på deres lokalitet, i et eller flere af følgende tilfælde:
hvis den egenproducerede vedvarende elektricitet effektivt støttes gennem støtteordninger, kun i det omfang projektets økonomiske levedygtighed og den pågældende støttes incitamentvirkning ikke undergraves
fra 1. december 2026, hvis den samlede andel af anlæg til eget forbrug overstiger 8 % af en medlemsstats samlede installerede elkapacitet, og hvis det er påvist ved en cost-benefit-analyse udført af denne medlemsstats nationale regulerende myndighed ved en åben, gennemsigtig og deltagelsesbaseret proces, at bestemmelsen i stk. 2, litra a), nr. ii), enten har resulteret i en betydelig uforholdsmæssig byrde for elsystemets finansielle bæredygtighed på lang sigt eller skaber et incitament, der går videre, end hvad der objektivt betragtet er nødvendigt for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder, og at en sådan byrde eller et sådant incitament ikke kan minimiseres ved at træffe andre rimelige foranstaltninger, eller
hvis egenproducerede vedvarende elektricitet produceres i anlæg med en total installeret elkapacitet på over 30 kW.
Medlemsstaterne indfører en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug på grundlag af en vurdering af de eksisterende ubegrundede hindringer for og potentialet i forbindelse med VE-egetforbrug på deres område og i deres energinet. Denne befordrende ramme skal bl.a.:
behandle tilgængeligheden af VE-egetforbrug for alle slutkunder, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger
afhjælpe ubegrundede hindringer for finansieringen af projekter på markedet og foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering
afhjælpe andre ubegrundede reguleringsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for lejere
omhandle incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for VE-egetforbrug, herunder for lejere
give VE-egenforbrugere, for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder, som de leverer til nettet, ikkediskriminerende adgang til relevante ikraftværende støtteordninger såvel som til alle elmarkedssegmenter
sikre, at VE-egenforbrugere bidrager på en fyldestgørende og afbalanceret måde til systemets samlede deling af omkostninger, når elektricitet tilføres nettet.
Medlemsstaterne medtager en sammenfattende redegørelse for politikkerne og foranstaltningerne i henhold til den befordrende ramme og en vurdering af gennemførelsen heraf i henholdsvis deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.
Artikel 22
VE-fællesskaber
Medlemsstaterne sikrer, at VE-fællesskaber har ret til:
at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, herunder via VE-elkøbsaftaler
inden for VE-fællesskabet at dele vedvarende energi, der produceres af de af VE-fællesskabet ejede produktionsenheder, med forbehold af de øvrige krav fastsat i denne artikel og under overholdelse af VE-fællesskabsmedlemmernes rettigheder og forpligtelser som kunder
at få adgang til alle egnede energimarkeder, både direkte og gennem aggregering, på en ikkediskriminerende måde.
Medlemsstaterne tilvejebringer en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-fællesskaber. Denne befordrende ramme sikrer bl.a.,
at ubegrundede reguleringsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber fjernes
at VE-fællesskaber, der leverer energi, yder aggregering eller andre kommercielle energitjenester, er underlagt de bestemmelser, der er relevante for sådanne aktiviteter
at den relevante distributionssystemoperatør samarbejder med VE-fællesskaber for at lette energioverførsler inden for VE-fællesskaber
at VE-fællesskaber er underlagt rimelige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer, herunder registrerings- og licensudstedelsesprocedurer, og omkostningsrelaterede netgebyrer samt relevante gebyrer, afgifter og skatter, således at det sikres, at de bidrager på en fyldestgørende, rimelig og afbalanceret måde til systemets samlede deling af omkostninger i overensstemmelse med en gennemsigtig cost-benefit-analyse af distribuerede energikilder udarbejdet af de nationale kompetente myndigheder
at VE-fællesskaber ikke er underlagt diskriminerende behandling for så vidt angår deres aktiviteter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leverandører, distributionssystemoperatører eller som andre markedsdeltagere
at deltagelse i VE-fællesskaber er tilgængelig for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger
at redskaber til at lette adgangen til finansiering og oplysninger er tilgængelige
at der ydes reguleringsmæssig og kapacitetsopbyggende støtte til offentlige myndigheder i forbindelse med befordring og etablering af VE-fællesskaber og som hjælp til myndighedernes direkte deltagelse
at regler er på plads for at sikre lige og ikkediskriminerende behandling af forbrugere, der deltager i VE-fællesskabet.
Artikel 23
Integration af vedvarende energi i opvarmning og køling
Med henblik på stk. 1 kan hver medlemsstat ved beregningen af dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren, og dens årlige gennemsnitlige forhøjelse i overensstemmelse med stk. 1:
medregne overskudsvarme og -kulde med op til 40 % af den gennemsnitlige årlige forhøjelse
for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er over 60 %, anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, og
for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er på over 50 % og op til 60 %, anse en sådan andel for at opfylde halvdelen af den gennemsnitlige årlige forhøjelse.
Når de træffer beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skal vedtages for at udnytte vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, kan medlemsstaterne tage hensyn til omkostningseffektivitet, som afspejler strukturelle hindringer som følge af den høje andel af naturgas eller køling eller af en spredt bebyggelsesstruktur med lav befolkningstæthed.
Hvis disse foranstaltninger medfører en lavere gennemsnitlig årlig forhøjelse end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, offentliggør medlemsstaterne den, f.eks. ved hjælp af deres nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2018/1999, og fremsender en begrundelse, herunder for valget af foranstaltninger som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, til Kommissionen.
Medlemsstaterne kan gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse omhandlet i stk. 1 ved anvendelse af bl.a. en eller flere af følgende valgmuligheder:
fysisk integration af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i forsyningen af energi og energibrændsel til opvarmning og køling
direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-varme og -kølesystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og -kulde i industrielle opvarmnings- og kølingsprocesser
indirekte afbødende foranstaltninger, der er omfattet af omsættelige certifikater, som attesterer overholdelsen af den ved stk. 1 fastsatte forpligtelse i kraft af støtte til indirekte afbødende foranstaltninger, som udføres af en anden økonomisk aktør, såsom en uafhængig installatør af VE-teknologi eller et energitjenesteselskab, der udfører VE-installationstjenester
andre politiske foranstaltninger med en tilsvarende virkning for at nå den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder finanspolitiske foranstaltninger eller andre økonomiske incitamenter.
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, tilstræber de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem.
Når enheder er udpeget i henhold til stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at disse udpegede enheders bidrag kan måles og verificeres, og at de udpegede enheder årligt rapporterer om:
den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling
den samlede mængde vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling
den mængde overskudsvarme og -kulde, der er leveret til opvarmning og køling
andelen af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og
typen af vedvarende energikilde.
Artikel 24
Fjernvarme og fjernkøling
Såfremt opsigelsen af kontrakten er knyttet til fysisk afbrydelse, kan kontraktopsigelsen gøres betinget af kompensationen for omkostninger, der er direkte forårsaget af fysisk afbrydelse, og den ikkenedskrevne del af aktiver, der er nødvendige for at levere varme og kulde til den pågældende kunde.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fjernvarme- og fjernkølingssystemer bidrager til den forhøjelse, der er omhandlet i dette direktivs artikel 23, stk. 1, ved at gennemføre mindst én af følgende to muligheder:
bestræbe sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling med mindst et procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i den andel af energi fra vedvarende energikilde og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling i 2020, udtrykt som andelen af det endelige energiforbrug i fjernvarme og fjernkøling, ved at gennemføre foranstaltninger, som kan forventes at udløse denne gennemsnitlige årlige forhøjelse i år med normale klimatiske forhold.
Medlemsstater med en andel af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling på over 60 % kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit, i deres nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999
sikre, at operatører af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer er forpligtet til at tilslutte leverandører af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde eller er forpligtet til at tilbyde at tilslutte og købe varme og kulde fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde fra tredjepartsleverandører, baseret på ikkediskriminerende kriterier fastsat af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvor de skal gøre en eller flere af følgende:
imødekomme efterspørgslen fra nye kunder
erstatte eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet og
udvide eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet.
Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan en operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem afvise at tilslutte og at købe varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør, hvor:
systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme og -kulde, varme eller kulde produceret fra vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion
varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør ikke opfylder de tekniske parametre, som er nødvendige for at tilslutte og sikre en pålidelig og sikker drift af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, eller
operatøren kan påvise, at det at give adgang ville føre til en alt for stor udgiftsstigning for varme eller kulde for slutkunderne sammenlignet med udgiften ved brug af den vigtigste lokale varme- eller kuldeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen og -kulden konkurrerer med.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis en operatør af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet afviser at tilslutte en leverandør af opvarmning eller køling i henhold til første afsnit, forelægger operatøren den kompetente myndighed oplysninger om begrundelsen for afvisningen samt de betingelser, der vil skulle opfyldes, og de foranstaltninger, der vil skulle træffes i systemet for at muliggøre tilslutningen i overensstemmelse med stk. 9.
Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan den undtage operatører af følgende fjernvarme- og fjernkølingssystemer fra anvendelsen af nævnte litra:
effektiv fjernvarme og fjernkøling
effektiv fjernvarme og fjernkøling, der udnytter højeffektiv kraftvarmeproduktion
fjernvarme og fjernkøling, der på grundlag af en plan godkendt af den kompetente myndighed er effektiv fjernvarme og fjernkøling senest 31. december 2025
fjernvarme og fjernkøling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW.
En medlemsstat er ikke forpligtet til at anvende denne artikels stk. 2-9, hvor:
dens andel af fjernvarme og fjernkøling er mindre end eller lig med 2 % af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling den 24. december 2018
dens andel af fjernvarme og fjernkøling er steget til over 2 % ved at udvikle ny effektiv fjernvarme og fjernkøling på grundlag af dens integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til bilag I til forordning (EU) 2018/1999 eller den vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 15, stk. 7, eller
dens andel af systemer som omhandlet i stk. 6 udgør mere end 90 % af det samlede salg af dets fjernvarme og fjernkøling.
Artikel 25
Integration af vedvarende energi i transportsektoren
Medlemsstaterne kan undtage eller skelne mellem forskellige brændstofleverandører og forskellige energibærere ved fastsættelsen af forpligtelse for brændstofleverandører og derved sikre, at de varierende grader af modenhed og omkostningerne ved forskellige teknologier tages i betragtning.
Ved beregningen i den i første afsnit omhandlede minimumsandel:
tager medlemsstaterne hensyn til vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer, og
kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel.
I den i første afsnit omhandlede minimumsandel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, som en del af det endelige energiforbrug i transportsektoren være mindst 0,2 % i 2022, mindst 1 % i 2025 og mindst 3,5 % i 2030.
Medlemsstaterne kan undtage brændstofleverandører, der leverer brændstoffer i form af elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer.
Ved fastsættelsen af forpligtelsen omhandlet i første og fjerde afsnit for at sikre opnåelsen af den andel, der er fastsat deri, kan medlemsstaterne bl.a. anvende foranstaltninger rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at den minimumsandel, der er omhandlet i første og fjerde afsnit, er opnået.
Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte passende minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås med genanvendte kulstofbrændsler som led i en livscyklusvurdering, der tager hensyn til hvert brændstofs særlige egenskaber.
Artikel 26
Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder
Hvis dette bidrag er under 1 % i en medlemsstat, kan bidraget forhøjes til højst 2 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne.
Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder, som er produceret af olieholdige afgrøder.
Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan denne medlemsstat reducere den i artikel 25, stk. 1, første afsnit, omhandlede minimumsandel tilsvarende, med højst 7 procentpoint.
Fra den 31. december 2023 og indtil senest 31. december 2030 mindskes denne grænse gradvist til 0 %.
Senest den 1. februar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan.
Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data.
Senest den 1. september 2023 reviderer Kommissionen de kriterier, der er indeholdt i den i fjerde afsnit omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data og vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre de pågældende kriterier, såfremt det er relevant, og medtage udviklingsforløbet med henblik på gradvist at mindske bidraget til EU-målene fastsat i artikel 3, stk. 1, og til minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager.
Artikel 27
Beregningsregler med hensyn til minimumsandele af vedvarende energi i transportsektoren
Ved beregningen af de i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, omhandlede minimumsandele gælder følgende bestemmelser:
ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, tages benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofbrændsler og elektricitet, der leveres til vej- og jernbanetransportsektorerne, i betragtning
ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilder, som forbruges i transportsektoren med henblik på artikel 25, stk. 1, første afsnit, tages energiindholdet i alle former for energi fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportsektorer, herunder vedvarende elektricitet, der leveres til vej- og jernbanetransportsektorerne, i betragtning. Medlemsstater kan også tage genanvendt kulstofbrændsel i betragtning.
Ved beregningen af tælleren begrænses andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der opført i bilag IX, del B, til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, bortset fra i Cypern og Malta. Medlemsstaterne kan, hvor det er begrundet, ændre denne grænse under hensyn til tilgængeligheden af råprodukter. Enhver sådan ændring skal godkendes af Kommissionen
Ved beregningen af både tæller og nævner anvendes de værdier for transportbrændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III. Til bestemmelse af energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne de relevante ESO- standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvendes de relevante ISO-standarder. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 til at ændre dette direktiv ved at tilpasse energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling.
Med henblik på at påvise overholdelse af de i artikel 25, stk. 1, omhandlede minimumsandele:
kan andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der er produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til to gange dets energiindhold
skal andelen af vedvarende elektricitet sættes til fire gange dets energiindhold, når det leveres til vejkøretøjer og kan sættes til 1,5 gange dets energiindhold, når det leveres til jernbanetransport
skal bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, med undtagelse af brændstoffer, som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, sættes til 1,2 gange deres energiindhold.
Uanset dette stykkes første afsnit gælder det, at for at bestemme andelen af elektricitet med henblik på denne artikels stk. 1 i tilfælde af elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, når den leveres til vejkøretøjer, medregnes den pågældende elektricitet fuldt ud som vedvarende elektricitet.
For at sikre, at den forventede forøgelse af efterspørgslen efter elektricitet i transportsektoren ud over den nuværende referenceværdi mødes ved yderligere produktion af vedvarende energikapacitet, udvikler Kommissionen en ramme for additionalitet i transportsektoren og udvikler forskellige valgmuligheder med henblik på at bestemme medlemsstaternes referenceværdi og måle additionalitet.
Med henblik på dette stykke bestemmes andelen af vedvarende energi ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år, når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter.
Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget
sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og
ikke er tilsluttet elnettet eller er tilsluttet elnettet, men det kan dokumenteres, at den pågældende elektricitet er leveret uden at tage elektricitet fra nettet.
Elektricitet, der er taget fra nettet, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi, forudsat at den udelukkende er produceret af vedvarende energikilder, og de vedvarende egenskaber og alle andre relevante kriterier er blevet påvist, så det sikres, at de vedvarende egenskaber af denne elektricitet kun gøres gældende én gang og kun i én slutbrugersektor.
Senest 31. december 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for, hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene indeholdt i dette stykkes femte og sjette afsnit.
Artikel 28
Andre bestemmelser om vedvarende energi i transportsektoren
Brændstofleverandører indlæser de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere opfyldelsen af de i artikel 25. stk. 1, første og fjerde afsnit, fastsatte krav.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre listen over råprodukter indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje, men ikke fjerne, råprodukter. Råprodukter, der kun kan forarbejdes med avancerede teknologier, tilføjes til bilag IX, del A. Råprodukter, der kan forarbejdes til biobrændstoffer eller biogas til transport med modne teknologier, tilføjes til bilag IX, del B.
Sådanne delegerede retsakter baseres på en analyse af råmaterialets potentiale som råprodukt med henblik på produktion af biobrændstoffer og biogas til transport under hensyntagen til alt det følgende:
principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF
Unionens bæredygtighedskriterier som fastlagt i artikel 29, stk. 2-7
behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter
potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner
behovet for at undgå negative virkninger for miljøet og biodiversiteten
behovet for at undgå at skabe et øget arealbehov.
Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et forslag om ændring af den i artikel 25, stk. 1, fjerde afsnit, fastlagte forpligtelse vedrørende avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er opført i bilag IX, del A.
Artikel 29
Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10:
bidrager til opfyldelsen af EU-målet fastlagt i artikel 3, stk. 1, og medlemsstaternes andel af vedvarende energi
måling af overholdelse af VE-forpligtelse, herunder den forpligtelse, der er fastsat i artikel 25
berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Elektricitet, opvarmning og køling, der produceres fra kommunalt fast affald, er ikke omfattet af de kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i stk. 10.
Biomassebrændsler skal opfylde bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i stk. 2-7 og 10, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændsler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne kan anvende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner på anlæg med lavere samlet nominel indfyret termisk effekt.
Bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10 gælder uanset biomassens geografiske oprindelse.
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad
skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
områder:
der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller
til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit,
medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er:
naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller
ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer kriterierne nærmere med henblik på at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
Biobrændstoffer flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:
vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede
sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten
arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10.
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal opfylde følgende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion:
det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer:
fældningens lovlighed
at skove genplantes på fældede arealer
at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger og
at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt
når den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre:
fældningens lovlighed
at skove genplantes på fældede arealer
at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes, medmindre det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbeskyttelsesområder
at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere de negative virkninger, og
at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, skal opfylde følgende kriterier for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):
landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, er part i Parisaftalen og:
har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller
har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag
hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.
Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de i stk. 6 og 7 fastlagte kriterier for perioden efter 2030.
Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være:
mindst 50 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
mindst 60 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020
mindst 65 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021
mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift fra den 1. januar 2021 og indtil 31. december 2025, og 80 % for anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2026.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler og den fysiske produktion af opvarmning og køling og elektricitet produceret af biomassebrændsel er påbegyndt.
Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren, flydende biobrændsler og biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med artikel 31, stk. l.
Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis den opfylder et eller flere af følgende krav:
den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW
den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL'er) som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 ( 5 ), eller
den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg, der opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 %
den produceres ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse.
Med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må rent elproducerende anlæg alene tages i betragtning, hvis de ikke anvender fossile brændstoffer som hovedbrændsel, og hvis der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
Med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og b), gælder nærværende stykke kun for anlæg, som sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021. Med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), berører nærværende stykke ikke støtte, der ydes i henhold til støtteordninger i overensstemmelse med artikel 4 og godkendt senest den 25. december 2021.
Medlemsstaterne kan anvende højere energieffektivitetskrav end de i første afsnits nævnte krav på anlæg med lavere nominel indfyret termisk effekt.
Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af en særlig underretning fra en medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Kommissionen vedtager efter at have vurderet underretningen en afgørelse under hensyn til de elementer, der indgår deri.
Med henblik på det i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede formål kan medlemsstaterne i en begrænset periode fravige de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, gennem vedtagelse af forskellige kriterier for:
anlæg beliggende i en region i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, i det omfang disse faciliteter producerer elektricitet eller opvarmning eller køling fra biomassebrændsel, og
biomassebrændsel, der anvendes i anlæg nævnt i dette afsnits litra a), uanset den pågældende biomasses oprindelsessted, forudsat at sådanne kriterier er objektivt begrundede med det formål at sikre for den pågældende region i den yderste periferi en smidig overgang til de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, og derved give incitament til overgangen fra fossile brændstoffer til bæredygtige biomassebrændsler.
De forskellige kriterier, der nævnes i dette stykke, er omfattet af en særlig underretning fra den relevante medlemsstat til Kommissionen.
Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen de pågældende yderligere kriteriers indvirkning på det indre marked, om nødvendigt ledsaget af et forslag til at sikre harmonisering deraf.
Artikel 30
Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner
Hvor biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, eller andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 23 og 25 samt i artikel 26, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, er opfyldt. Til disse formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:
tillader, at partier af råmaterialer eller brændstoffer med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet
tillader, at partier af råmaterialer med forskelligt energiindhold blandes med henblik på yderligere forarbejdning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter deres energiindhold
kræver, at oplysninger om bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristikaene og de i litra a) nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og
fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen, og stiller krav om, at denne balance opretholdes i et passende tidsrum.
Massebalancesystemet sikrer, at hvert parti kun tælles én gang i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), b) eller c), med henblik på beregning af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder og indeholder oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af det pågældende parti, og i givet fald fra hvilken type støtteordning.
Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres og tildeles det pågældende output i overensstemmelse med følgende regler:
når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til en sådan produktion, og massen af det råmateriale, som indgår i processen
når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor og en særskilt massebalance.
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler, biomassebrændslerne, de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.
Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit af dette stykke til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på den i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede e-rapporteringsplatform under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltninger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer, undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.
Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af ►C1 punkterne i bilag XI til forordning (EU) 2018/1999. ◄ Rapporten dækker det forudgående kalenderår. Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.
Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis det er hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den e-rapporteringsplatform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999.
En medlemsstat kan give meddelelse om en sådan national ordning til Kommissionen. Kommissionen prioriterer vurderingen af en sådan ordning med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og af de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler for andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b). Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemme, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3,
Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i overensstemmelse med nærværende artikel ikke afslå gensidig anerkendelse af den pågældende medlemsstats ordning, for så vidt angår kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.
De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger skal mindst én gang om året offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.
I disse gennemførelsesretsakter er Kommissionen særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Sådanne gennemførelsesretsakter fastlægger en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger i henhold til stk. 4, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist. Hvor en medlemsstat rejser bekymring for, at en ordning ikke fungerer i overensstemmelse med de standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol, som udgør grundlaget for afgørelser i henhold til stk. 4, skal Kommissionen undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder fører tilsyn med driften af certificeringsorganer, som foretager uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmodning af de kompetente myndigheder alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med driften, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Hvor medlemsstaterne konstaterer problemer med manglende overholdelse, underretter de straks den frivillige ordning.
Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3, bestemmer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvorvidt den pågældende medlemsstat:
kan tage biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler og andre brændstoffer, der kan komme i betragtning ved beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1 litra b), fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller
uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til biobrændstof, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og andre brændstoffer, der kan komme i betragtning ved beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler.
Artikel 31
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
Drivhusgasemissionsbesparelse en i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler beregnes med henblik på artikel 29, stk. 10, på en af følgende måder:
hvor en standardværdi for drivhusgasemissionsbesparelse for den pågældende produktionsvej er fastlagt i bilag V, del A eller B, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI, del A, for biomassebrændsler, hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold til bilag V, del C, punkt 7, og for disse biomassebrændsler beregnet i henhold til bilag VI, del B, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi
ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI, del B, for biomassebrændsler
ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag V, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag V, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, anvendes for alle andre faktorer eller
ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag VI, del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag VI, del C, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag VI, del B, anvendes for alle andre faktorer.
Disse data kan i henhold til sådanne afgørelser anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 35 for, hvor det er relevant, at ændre bilag V og VI ved at tilføje eller ændre standardværdierne eller justere metoden.
Ved enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag V og bilag VI:
hvor en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, hvor der er begrænset variation, eller hvor omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal standardværdierne være typiske for normale produktionsprocesser
i alle andre tilfælde fastsættes standardværdierne konservativt sammenlignet med normale produktionsprocesser.
Artikel 32
Gennemførelsesretsakter
De i nærværende direktivs artikel 29, stk. 3, andet afsnit, artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 5, første afsnit, artikel 30, stk. 6, andet afsnit, artikel 30, stk. 8, første afsnit, artikel 31, stk. 4, første afsnit, og artikel 31, stk. 6, omhandlede gennemførelsesforanstaltninger skal tage fuldt hensyn til bestemmelserne vedrørende drivhusgasemissionsbesparelser i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF ( 7 ).
Artikel 33
Kommissionens overvågning
Dette forslag tager hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af dette direktiv, herunder dettes bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, og den teknologiske udvikling inden for energi fra vedvarende energikilder.
Artikel 34
Udvalgsprocedure
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Artikel 35
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 36
Gennemførelse
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
Artikel 37
Ophævelse
Direktiv 2009/28/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag X, del A, ophæves med virkning fra den 1. juli 2021, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er angivet i bilag X, del B, og uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i 2020, jf. artikel 3, stk. 1, i og bilag I, del A, til direktiv 2009/28/EF.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.
Artikel 38
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 39
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
NATIONALE OVERORDNEDE MÅL FOR ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER I DET ENDELIGE BRUTTOENERGIFORBRUG I 2020 ( 8 )
A. Nationale overordnede mål
|
|
Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2005 (S2005) |
Mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2020 (S2020) |
|
Belgien |
2,2 % |
13 % |
|
Bulgarien |
9,4 % |
16 % |
|
Tjekkiet |
6,1 % |
13 % |
|
Danmark |
17,0 % |
30 % |
|
Tyskland |
5,8 % |
18 % |
|
Estland |
18,0 % |
25 % |
|
Irland |
3,1 % |
16 % |
|
Grækenland |
6,9 % |
18 % |
|
Spanien |
8,7 % |
20 % |
|
Frankrig |
10,3 % |
23 % |
|
Kroatien |
12,6 % |
20 % |
|
Italien |
5,2 % |
17 % |
|
Cypern |
2,9 % |
13 % |
|
Letland |
32,6 % |
40 % |
|
Litauen |
15,0 % |
23 % |
|
Luxembourg |
0,9 % |
11 % |
|
Ungarn |
4,3 % |
13 % |
|
Malta |
0,0 % |
10 % |
|
Nederlandene |
2,4 % |
14 % |
|
Østrig |
23,3 % |
34 % |
|
Polen |
7,2 % |
15 % |
|
Portugal |
20,5 % |
31 % |
|
Rumænien |
17,8 % |
24 % |
|
Slovenien |
16,0 % |
25 % |
|
Slovakiet |
6,7 % |
14 % |
|
Finland |
28,5 % |
38 % |
|
Sverige |
39,8 % |
49 % |
|
Det Forenede Kongerige |
1,3 % |
15 % |
BILAG II
NORMALISERINGSREGEL FOR INDREGNING AF ELEKTRICITET PRODUCERET VED VANDKRAFT OG VINDKRAFT
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vandkraft i en given medlemsstat:
►C1
◄ , hvor
|
N |
= |
Referenceåret |
|
QN(norm) |
= |
den normaliserede elproduktion fra alle vandkraftværker i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål |
|
Qi |
= |
den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens vandkraftværker i år i, målt i GWh, eksklusive produktion fra pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau |
|
Ci |
= |
den samlede installerede effekt, fraregnet pumpelagre, af alle medlemsstatens vandkraftværker ved udgangen af år i, målt i MW. |
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved landbaseret vindkraft i en given medlemsstat:
►C1
◄ , hvor
|
N |
= |
Referenceåret |
|
QN(norm) |
= |
den normaliserede elproduktion fra alle landbaserede vindkraftanlæg i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål |
|
Qi |
= |
den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens landbaserede vindkraftanlæg i år i, målt i GWh |
|
Cj |
= |
den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens landbaserede vindkraftanlæg ved udgangen af år j, målt i MW |
|
n |
= |
4 eller det antal år forud for år N, for hvilke der foreligger kapacitets- og produktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket der er mindst. |
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved offshorevindkraft i en given medlemsstat:
►C1
◄ , hvor
|
N |
= |
Referenceåret |
|
QN(norm) |
= |
den normaliserede elproduktion fra alle offshorevindkraftanlæg i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål |
|
Qi |
= |
den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens offshorevindkraftanlæg i år i, målt i GWh |
|
Cj |
= |
den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens offshorevindkraftanlæg ved udgangen af år j, målt i MW |
|
n |
= |
4 eller det antal år forud for år N, for hvilke der foreligger kapacitets- og produktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket der er mindst. |
BILAG III
ENERGIINDHOLDET I BRÆNDSTOFFER
|
Brændstof |
Energiindhold pr. vægtenhed (nedre brændværdi, MJ/kg) |
Energiindhold pr. volumenenhed (nedre brændværdi, MJ/l) |
|
BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF BIOMASSE |
||
|
Biopropan |
46 |
24 |
|
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk modificeret) |
37 |
34 |
|
Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) |
37 |
33 |
|
Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) |
38 |
34 |
|
Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet |
50 |
— |
|
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel |
44 |
34 |
|
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin |
45 |
30 |
|
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof |
44 |
34 |
|
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG |
46 |
24 |
|
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel |
43 |
36 |
|
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin |
44 |
32 |
|
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof |
43 |
33 |
|
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG |
46 |
23 |
|
BRÆNDSTOFFER FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER, SOM KAN FREMSTILLES AF FORSKELLIGE VEDVARENDE ENERGIKILDER, HERUNDER BIOMASSE |
||
|
Methanol fra vedvarende energikilder |
20 |
16 |
|
Ethanol fra vedvarende energikilder |
27 |
21 |
|
Propanol fra vedvarende energikilder |
31 |
25 |
|
Butanol fra vedvarende energikilder |
33 |
27 |
|
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for diesel) |
44 |
34 |
|
Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for benzin) |
44 |
33 |
|
Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for jetbrændstof) |
44 |
33 |
|
Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for LPG) |
46 |
24 |
|
DME (dimethylether) |
28 |
19 |
|
Brint fra vedvarende energikilder |
120 |
— |
|
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
36 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) |
27 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) |
|
MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
35 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) |
26 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) |
|
TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
38 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) |
29 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) |
|
TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
36 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) |
28 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) |
|
THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) |
38 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) |
30 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) |
|
THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) |
38 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) |
30 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) |
|
FOSSILE BRÆNDSTOFFER |
||
|
Benzin |
43 |
32 |
|
Diesel |
43 |
36 |
BILAG IV
CERTIFICERING AF INSTALLATØRER
De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal baseres på følgende kriterier:
Certificerings- eller kvalificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt af medlemsstaterne eller det administrative organ, de udpeger.
Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg og solvarmeanlæg skal være certificeret af et anerkendt uddannelsesprogram eller uddannelsessted.
Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de administrative organer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at uddannelsesstedet løbende tilbyder uddannelsesprogrammet med god dækning både regionalt og nationalt. Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne tilbyde praktisk uddannelse, herunder laboratorieudstyr eller tilsvarende. Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere emnespecifikke genopfriskningskurser, bl.a. om ny teknologi, således at der er mulighed for livslang uddannelse vedrørende disse anlæg. Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret eller anlægget, institutter eller foreninger.
Uddannelse med henblik på certificering eller kvalificering af en installatør skal omfatte såvel teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal installatøren have tilstrækkelige kompetencer til at installere det pågældende udstyr og de pågældende systemer, så de opfylder kundens krav til ydeevne og driftssikkerhed, er af god håndværksmæssig kvalitet og opfylder alle gældende bestemmelser og standarder, også med hensyn til energi- og miljømærkning.
Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk vurdering af, om kedler og ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg eller solvarmeanlæg er korrekt installeret.
De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal tage behørigt hensyn til følgende retningslinjer:
Der bør tilbydes anerkendt uddannelse til installatører med erhvervserfaring, som allerede har eller er ved at gennemføre følgende uddannelse:
for installatører af kedler og ovne til biomasse: uddannelse som blikkenslager, vvs-installatør, vvs-energitekniker, rørsmed eller rørlægger forudsættes
for installatører af varmepumpeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller køletekniker; grundlæggende elektriker- og blikkenslagerkompetencer (skæring af rør og samling af rør ved svejsning, lodning og limning, isolering, tætning af fittings, tæthedstest samt installation af varme- og køleanlæg) er en forudsætning
for installatører af solcelle- og solvarmeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller elektriker; der forudsættes blikkenslager-, elektriker- og tagdækningskompetencer, herunder kendskab til samling af rør ved svejsning, lodning og limning, tætning af fittings, tæthedstest af rørsystemer, forbindelse af ledninger samt metoder til inddækning og tætning, eller
en erhvervsuddannelse, hvorved en installatør får de kompetencer, der svarer til en treårig uddannelse inden for et af de områder, der er omhandlet i litra a), b) eller c), ved både skoleundervisning og praktik.
Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af kedler og ovne til biomasse bør give et overblik over situationen på markedet for biomasse og omfatte miljøaspekter, biobrændsler, logistik, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger, forbrændingsteknik, fyringsteknik, optimale rørføringsløsninger, omkostnings- og lønsomhedssammenligninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af biomassekedler og -ovne. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for teknologi og biobrændsler, bl.a. granulat, og national ret og EU-ret på biomasseområdet.
Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af varmepumpeanlæg bør give et overblik over situationen på markedet for varmepumper og omfatte forskellige regioners geotermiske ressourcer og jordtemperatur, identifikation af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne, lovbestemmelser om udnyttelse af geotermiske ressourcer, mulighederne for brug af varmepumper i bygninger og valg af det bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om anlæggenes tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden og systemdesign. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for varmepumper samt relevant national ret og EU-ret på området. Installatøren bør påvise følgende hovedkompetencer:
grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika, dvs. sammenhængen mellem varmedrænets lave temperatur, varmekildens høje temperatur og systemets effektivitet, bestemmelse af effektfaktoren og sæsonydelsesfaktoren (SPF)
viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen, herunder kompressor, ekspansionsventil, fordamper, kondensator, fittings, smøreolie, kølemiddel, overhedning og underafkøling samt varmepumpers kølemuligheder, og
evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg, herunder bestemmelse af typiske værdier for forskellige bygningers varmebehov og for produktion af varmt vand baseret på energiforbrug, bestemmelse af varmepumpens kapacitet som funktion af varmebehovet til varmt vand, bygningens varmekapacitet og afbrydelser af elforsyningen; bestemme buffertankkomponenten og dens størrelse og inkludering af et supplerende varmesystem.
Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af solcelle- og solvarmeanlæg bør give et overblik over situationen på markedet for solenergiprodukter og omkostnings- og lønsomhedssammenligninger og omfatte miljøaspekter, solenergianlægs komponenter, karakteristika og dimensionering af solvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering af komponenter, bestemmelse af varmebehov, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelle- og solvarmeanlæg. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske teknologistandarder og mærkningssystemer, f.eks. Solar Keymark, og national ret og EU-ret på området. Installatøren bør påvise følgende hovedkompetencer:
evne til at arbejde sikkert med det nødvendige værktøj og udstyr under overholdelse af sikkerhedskrav og -standarder og til at udpege faremomenter ved solenergianlæg med hensyn til elektricitet, vand mv.
evne til at identificere anlæg og komponenter dertil, som er specifikke for aktive og passive systemer, herunder den mekaniske konstruktion, og bestemme komponenternes placering og systemets design og konfiguration
for solcelleanlæg og solvandvarmere evne til at udpege en egnet placering af anlægget og dets orientering og hældning under hensyntagen til skyggeforhold, solindfald, den bærende konstruktion og anlæggets egnethed i forhold til bygningen eller klimaet samt identificere forskellige installationsmetoder til tagtyper og det nødvendige reguleringsudstyr, og
navnlig for solcelleanlæg, evne til at tilpasse elkonstruktionen, herunder fastslå den normale belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -dimensioner til hvert enkelt kredsløb, fastsætte den korrekte størrelse og placering af alt tilhørende udstyr og delsystemer og vælge et hensigtsmæssigt tilslutningspunkt.
Installatørcertifikatet bør have tidsbegrænset gyldighed, idet fornyelse betinges af gennemførelse af et genopfriskningsseminar eller lignende.
BILAG V
REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOBRÆNDSTOFFER, FLYDENDE BIOBRÆNDSLER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED
A. TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
|
Produktionsvej for biobrændstof |
Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi |
Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
67 % |
59 % |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
77 % |
73 % |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeværk (*)) |
73 % |
68 % |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
79 % |
76 % |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
58 % |
47 % |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
71 % |
64 % |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
48 % |
40 % |
|
Ethanol fra majs, (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
55 % |
48 % |
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
40 % |
28 % |
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
69 % |
68 % |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
47 % |
38 % |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
53 % |
46 % |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
37 % |
24 % |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) |
67 % |
67 % |
|
Ethanol fra sukkerrør |
70 % |
70 % |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE) |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE) |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
52 % |
47 % |
|
Biodiesel fra solsikke |
57 % |
52 % |
|
Biodiesel fra sojabønner |
55 % |
50 % |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
33 % |
20 % |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
51 % |
45 % |
|
Biodiesel fra olieaffald |
88 % |
84 % |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) |
84 % |
78 % |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
51 % |
47 % |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
58 % |
54 % |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
55 % |
51 % |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
34 % |
22 % |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
53 % |
49 % |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
87 % |
83 % |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) |
83 % |
77 % |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
59 % |
57 % |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
65 % |
64 % |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
63 % |
61 % |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
40 % |
30 % |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
59 % |
57 % |
|
Ren olie fra olieaffald |
98 % |
98 % |
|
(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (1), for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
|
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1). |
||
B. SKØNNEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UDETYDELIG MÆNGDE, I 2016, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSIONER SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
|
Produktionsvej for biobrændstof |
Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi |
Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi |
|
Ethanol fra hvedehalm |
85 % |
83 % |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
83 % |
83 % |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
82 % |
82 % |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
83 % |
83 % |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
82 % |
82 % |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
84 % |
84 % |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
83 % |
83 % |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
84 % |
84 % |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
83 % |
83 % |
|
Fischer–Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
89 % |
89 % |
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
89 % |
89 % |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
89 % |
89 % |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
89 % |
89 % |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE) |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
C. METODER
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende formel:
E = eec + el + ep + etd + eu — esca — eccs — eccr,
hvor
|
E |
= |
de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet |
|
eec |
= |
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne |
|
el |
= |
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen |
|
ep |
= |
emissionerne fra forarbejdning |
|
etd |
= |
emissionerne fra transport og distribution |
|
eu |
= |
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
|
esca |
= |
emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning |
|
eccs |
= |
emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og |
|
eccr |
= |
emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2. |
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler beregnes som for biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere energikonverteringen til produceret elektricitet og/eller opvarmning og køling, således:
Energianlæg, som kun leverer varme:
Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
hvor
|
ECh,el |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt. |
|
E |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering. |
|
ηel |
= |
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold. |
|
ηh |
= |
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold. |
For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
hvor
|
ECh,el |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt. |
|
E |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering. |
|
ηel |
= |
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold. |
|
ηh |
= |
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold. |
|
Cel |
= |
Brøkdelen af energi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1). |
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen). |
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
|
Th |
= |
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. |
|
T0 |
= |
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC) |
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546 |
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes således:
drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændstof, g CO2eq/MJ.
drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.
Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling ( 9 ).
Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ, således ( 10 ):
hvor
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:
drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:
BESPARELSE = (EF(t) — EB)/EF(t),
hvor
|
EB |
= |
de samlede emissioner fra biobrændstoffet og |
|
EF(t) |
= |
de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med. |
drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra flydende biobrændsler:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
|
ECB(h&c,el) |
= |
de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og |
|
ECF(h&c,el) |
= |
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller elektricitet. |
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
|
CO2 |
: |
1 |
|
N2O |
: |
298 |
|
CH4 |
: |
25 |
5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler ( 11 ).
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P — eB, ( 12 )
hvor
|
el |
= |
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer« (1) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (2) betragtes som én arealanvendelse. |
|
CSR |
= |
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest |
|
CSA |
= |
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst |
|
P |
= |
afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år), og |
|
eB |
= |
bonus på 29 g CO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser. |
|
(1)
Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
(2)
Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer. |
||
8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:
ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og
er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål.
Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.
9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.
10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden ( 13 ) på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 ( 14 ). Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.
Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N2O og CH4) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu-faktoren for flydende biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF ( 15 ) om geologisk lagring af kuldioxid.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.
16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:
hvor
|
Th |
= |
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. |
|
T0 |
= |
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC) |
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546 |
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t) 94 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(e) 183 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til produktion af nyttevarme samt til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h&c)-værdien 80 g CO2eq/MJ.
D. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner fra jord
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer |
9,6 |
9,6 |
|
Ethanol fra majs |
25,5 |
25,5 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs |
27,0 |
27,0 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
17,1 |
17,1 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
32,0 |
32,0 |
|
Biodiesel fra solsikke |
26,1 |
26,1 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
21,2 |
21,2 |
|
Biodiesel fra palmeolie |
26,0 |
26,0 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1) |
0 |
0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
33,4 |
33,4 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
26,9 |
26,9 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
22,1 |
22,1 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie |
27,3 |
27,3 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1) |
0 |
0 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
33,4 |
33,4 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
27,2 |
27,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
22,2 |
22,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie |
27,1 |
27,1 |
|
Ren olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« — kun for N2O-emissioner fra jord (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer |
4,9 |
4,9 |
|
Ethanol fra majs |
13,7 |
13,7 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs |
14,1 |
14,1 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
2,1 |
2,1 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
17,6 |
17,6 |
|
Biodiesel fra solsikke |
12,2 |
12,2 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
13,4 |
13,4 |
|
Biodiesel fra palmeolie |
16,5 |
16,5 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1) |
0 |
0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
18,0 |
18,0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
12,5 |
12,5 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
13,7 |
13,7 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie |
16,9 |
16,9 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1) |
0 |
0 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
17,6 |
17,6 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
12,2 |
12,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
13,4 |
13,4 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie |
16,5 |
16,5 |
|
Ren olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
18,8 |
26,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
9,7 |
13,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
13,2 |
18,5 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
7,6 |
10,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
27,4 |
38,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
15,7 |
22,0 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
20,8 |
29,1 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
14,8 |
20,8 |
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
28,6 |
40,1 |
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,8 |
2,6 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
21,0 |
29,3 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
15,1 |
21,1 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
30,3 |
42,5 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,5 |
2,2 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
1,3 |
1,8 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
11,7 |
16,3 |
|
Biodiesel fra solsikke |
11,8 |
16,5 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
12,1 |
16,9 |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
30,4 |
42,6 |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
13,2 |
18,5 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
9,3 |
13,0 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2) |
13,6 |
19,1 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
10,7 |
15,0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
10,5 |
14,7 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
10,9 |
15,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
27,8 |
38,9 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
9,7 |
13,6 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
10,2 |
14,3 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2) |
14,5 |
20,3 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
3,7 |
5,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
3,8 |
5,4 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
4,2 |
5,9 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
22,6 |
31,7 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
4,7 |
6,5 |
|
Ren olie fra olieaffald |
0,6 |
0,8 |
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for forarbejdningsemissioner i »ep«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Biodiesel fra rapsfrø |
3,0 |
4,2 |
|
Biodiesel fra solsikke |
2,9 |
4,0 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
3,2 |
4,4 |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
20,9 |
29,2 |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
3,7 |
5,1 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1) |
4,3 |
6,1 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
3,1 |
4,4 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
3,0 |
4,1 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
3,3 |
4,6 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
21,9 |
30,7 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
3,8 |
5,4 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1) |
4,3 |
6,0 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
3,1 |
4,4 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
3,0 |
4,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
3,4 |
4,7 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
21,8 |
30,5 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
3,8 |
5,3 |
|
Ren olie fra olieaffald |
0 |
0 |
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,3 |
2,3 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
2,2 |
2,2 |
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
2,2 |
2,2 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
2,2 |
2,2 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
9,7 |
9,7 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
1,8 |
1,8 |
|
Biodiesel fra solsikke |
2,1 |
2,1 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
8,9 |
8,9 |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
6,9 |
6,9 |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
6,9 |
6,9 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
1,9 |
1,9 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2) |
1,6 |
1,6 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
1,7 |
1,7 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
2,0 |
2,0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
9,2 |
9,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
7,0 |
7,0 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
7,0 |
7,0 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
1,7 |
1,7 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2) |
1,5 |
1,5 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
1,4 |
1,4 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
1,7 |
1,7 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
8,8 |
8,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
6,7 |
6,7 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
6,7 |
6,7 |
|
Ren olie fra olieaffald |
1,4 |
1,4 |
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie.
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
1,6 |
1,6 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
1,6 |
1,6 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
6,0 |
6,0 |
|
Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra vedvarende ethanol |
Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra vedvarende ethanol |
Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
1,3 |
1,3 |
|
Biodiesel fra solsikke |
1,3 |
1,3 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
1,3 |
1,3 |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
1,3 |
1,3 |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
1,3 |
1,3 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
1,3 |
1,3 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2) |
1,3 |
1,3 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
1,2 |
1,2 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2) |
1,2 |
1,2 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
0,8 |
0,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
0,8 |
0,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
0,8 |
0,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
0,8 |
0,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
0,8 |
0,8 |
|
Ren olie fra olieaffald |
0,8 |
0,8 |
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
30,7 |
38,2 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
21,6 |
25,5 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
25,1 |
30,4 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
19,5 |
22,5 |
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
39,3 |
50,2 |
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
27,6 |
33,9 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
48,5 |
56,8 |
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
42,5 |
48,5 |
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
56,3 |
67,8 |
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
29,5 |
30,3 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) |
50,2 |
58,5 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
44,3 |
50,3 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
59,5 |
71,7 |
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1)) |
30,7 |
31,4 |
|
Ethanol fra sukkerrør |
28,1 |
28,6 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol |
|
|
Biodiesel fra rapsfrø |
45,5 |
50,1 |
|
Biodiesel fra solsikke |
40,0 |
44,7 |
|
Biodiesel fra sojabønner |
42,2 |
47,0 |
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
63,3 |
75,5 |
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
46,1 |
51,4 |
|
Biodiesel fra olieaffald |
11,2 |
14,9 |
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2) |
15,2 |
20,7 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø |
45,8 |
50,1 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke |
39,4 |
43,6 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne |
42,2 |
46,5 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
62,1 |
73,2 |
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
44,0 |
47,9 |
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald |
11,9 |
16,0 |
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2) |
16,0 |
21,8 |
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø |
38,5 |
40,0 |
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke |
32,7 |
34,3 |
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne |
35,2 |
36,9 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) |
56,4 |
65,5 |
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) |
38,5 |
40,3 |
|
Ren olie fra olieaffald |
2,0 |
2,2 |
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. |
||
E. SKØNNEDE DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UBETYDELIG MÆNGDE I 2016
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
1,8 |
1,8 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
3,3 |
3,3 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,2 |
8,2 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
3,3 |
3,3 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,2 |
8,2 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
3,1 |
3,1 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
7,6 |
7,6 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
3,1 |
3,1 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
7,6 |
7,6 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,5 |
2,5 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,5 |
2,5 |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,5 |
2,5 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,5 |
2,5 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
Disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
0 |
0 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
4,4 |
4,4 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
4,4 |
4,4 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
4,1 |
4,1 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
4,1 |
4,1 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
4,8 |
6,8 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
0,1 |
0,1 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
0,1 |
0,1 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
0,1 |
0,1 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
0,1 |
0,1 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
0 |
0 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
0 |
0 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
7,1 |
7,1 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
12,2 |
12,2 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,4 |
8,4 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
12,2 |
12,2 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,4 |
8,4 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
12,1 |
12,1 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,6 |
8,6 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
12,1 |
12,1 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
8,6 |
8,6 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
7,7 |
7,7 |
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
7,9 |
7,9 |
|
DME fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
7,7 |
7,7 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
7,9 |
7,9 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for råprodukt.
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
1,6 |
1,6 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
1,2 |
1,2 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
1,2 |
1,2 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
1,2 |
1,2 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
1,2 |
1,2 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
2,0 |
2,0 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
2,0 |
2,0 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
2,0 |
2,0 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
2,0 |
2,0 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,0 |
2,0 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,0 |
2,0 |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,0 |
2,0 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
2,0 |
2,0 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Ethanol fra hvedehalm |
13,7 |
15,7 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg |
15,6 |
15,6 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg |
16,7 |
16,7 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg |
15,6 |
15,6 |
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg |
16,7 |
16,7 |
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg |
15,2 |
15,2 |
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg |
16,2 |
16,2 |
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg |
15,2 |
15,2 |
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg |
16,2 |
16,2 |
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
10,2 |
10,2 |
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
10,4 |
10,4 |
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
10,2 |
10,2 |
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle |
10,4 |
10,4 |
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE |
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol |
|
BILAG VI
REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOMASSEBRÆNDSTOFFER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED
A. Typiske værdier og standardværdier af drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse
|
Træflis |
|||||
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
||
|
varme |
elektricitet |
varme |
elektricitet |
||
|
Træflis fra restprodukter fra skovbrug |
1-500 km |
93 % |
89 % |
91 % |
87 % |
|
500-2 500 km |
89 % |
84 % |
87 % |
81 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
82 % |
73 % |
78 % |
67 % |
|
|
over 10 000 km |
67 % |
51 % |
60 % |
41 % |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus) |
2 500 -10 000 km |
77 % |
65 % |
73 % |
60 % |
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet) |
1-500 km |
89 % |
83 % |
87 % |
81 % |
|
500-2 500 km |
85 % |
78 % |
84 % |
76 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
78 % |
67 % |
74 % |
62 % |
|
|
over 10 000 km |
63 % |
45 % |
57 % |
35 % |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning) |
1-500 km |
91 % |
87 % |
90 % |
85 % |
|
500-2 500 km |
88 % |
82 % |
86 % |
79 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
80 % |
70 % |
77 % |
65 % |
|
|
over 10 000 km |
65 % |
48 % |
59 % |
39 % |
|
|
Træflis fra stammetræ |
1-500 km |
93 % |
89 % |
92 % |
88 % |
|
500-2 500 km |
90 % |
85 % |
88 % |
82 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
82 % |
73 % |
79 % |
68 % |
|
|
over 10 000 km |
67 % |
51 % |
61 % |
42 % |
|
|
Træflis fra restprodukter fra industrien |
1-500 km |
94 % |
92 % |
93 % |
90 % |
|
500-2 500 km |
91 % |
87 % |
90 % |
85 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
83 % |
75 % |
80 % |
71 % |
|
|
over 10 000 km |
69 % |
54 % |
63 % |
44 % |
|
|
Træpiller (*1) |
||||||
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
|||
|
Varme |
Elektricitet |
Varme |
Elektricitet |
|||
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug |
Scenarie 1 |
1-500 km |
58 % |
37 % |
49 % |
24 % |
|
500-2 500 km |
58 % |
37 % |
49 % |
25 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
55 % |
34 % |
47 % |
21 % |
||
|
over 10 000 km |
50 % |
26 % |
40 % |
11 % |
||
|
Scenarie 2a |
1-500 km |
77 % |
66 % |
72 % |
59 % |
|
|
500-2 500 km |
77 % |
66 % |
72 % |
59 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
75 % |
62 % |
70 % |
55 % |
||
|
over 10 000 km |
69 % |
54 % |
63 % |
45 % |
||
|
Scenarie 3a |
1-500 km |
92 % |
88 % |
90 % |
85 % |
|
|
500-2 500 km |
92 % |
88 % |
90 % |
86 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
90 % |
85 % |
88 % |
81 % |
||
|
over 10 000 km |
84 % |
76 % |
81 % |
72 % |
||
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus) |
Scenarie 1 |
2 500 -10 000 km |
52 % |
28 % |
43 % |
15 % |
|
Scenarie 2a |
2 500 -10 000 km |
70 % |
56 % |
66 % |
49 % |
|
|
Scenarie 3a |
2 500 -10 000 km |
85 % |
78 % |
83 % |
75 % |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet) |
Scenarie 1 |
1-500 km |
54 % |
32 % |
46 % |
20 % |
|
500-10 000 km |
52 % |
29 % |
44 % |
16 % |
||
|
over 10 000 km |
47 % |
21 % |
37 % |
7 % |
||
|
Scenarie 2a |
1-500 km |
73 % |
60 % |
69 % |
54 % |
|
|
500-10 000 km |
71 % |
57 % |
67 % |
50 % |
||
|
over 10 000 km |
66 % |
49 % |
60 % |
41 % |
||
|
Scenarie 3a |
1-500 km |
88 % |
82 % |
87 % |
81 % |
|
|
500-10 000 km |
86 % |
79 % |
84 % |
77 % |
||
|
over 10 000 km |
80 % |
71 % |
78 % |
67 % |
||
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning) |
Scenarie 1 |
1-500 km |
56 % |
35 % |
48 % |
23 % |
|
500-10 000 km |
54 % |
32 % |
46 % |
20 % |
||
|
over 10 000 km |
49 % |
24 % |
40 % |
10 % |
||
|
Scenarie 2a |
1-500 km |
76 % |
64 % |
72 % |
58 % |
|
|
500-10 000 km |
74 % |
61 % |
69 % |
54 % |
||
|
over 10 000 km |
68 % |
53 % |
63 % |
45 % |
||
|
Scenarie 3a |
1-500 km |
91 % |
86 % |
90 % |
85 % |
|
|
500-10 000 km |
89 % |
83 % |
87 % |
81 % |
||
|
over 10 000 km |
83 % |
75 % |
81 % |
71 % |
||
|
Stammetræ |
Scenarie 1 |
1-500 km |
57 % |
37 % |
49 % |
24 % |
|
500-2 500 km |
58 % |
37 % |
49 % |
25 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
55 % |
34 % |
47 % |
21 % |
||
|
over 10 000 km |
50 % |
26 % |
40 % |
11 % |
||
|
Scenarie 2a |
1-500 km |
77 % |
66 % |
73 % |
60 % |
|
|
500-2 500 km |
77 % |
66 % |
73 % |
60 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
75 % |
63 % |
70 % |
56 % |
||
|
over 10 000 km |
70 % |
55 % |
64 % |
46 % |
||
|
Scenarie 3a |
1-500 km |
92 % |
88 % |
91 % |
86 % |
|
|
500-2 500 km |
92 % |
88 % |
91 % |
87 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
90 % |
85 % |
88 % |
83 % |
||
|
over 10 000 km |
84 % |
77 % |
82 % |
73 % |
||
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien |
Scenarie 1 |
1-500 km |
75 % |
62 % |
69 % |
55 % |
|
500-2 500 km |
75 % |
62 % |
70 % |
55 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
72 % |
59 % |
67 % |
51 % |
||
|
over 10 000 km |
67 % |
51 % |
61 % |
42 % |
||
|
Scenarie 2a |
1-500 km |
87 % |
80 % |
84 % |
76 % |
|
|
500-2 500 km |
87 % |
80 % |
84 % |
77 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
85 % |
77 % |
82 % |
73 % |
||
|
over 10 000 km |
79 % |
69 % |
75 % |
63 % |
||
|
Scenarie 3a |
1-500 km |
95 % |
93 % |
94 % |
91 % |
|
|
500-2 500 km |
95 % |
93 % |
94 % |
92 % |
||
|
2 500 -10 000 km |
93 % |
90 % |
92 % |
88 % |
||
|
over 10 000 km |
88 % |
82 % |
85 % |
78 % |
||
|
(*1)
Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet. Scenarie 2a henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at levere procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet. Sag 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren. |
||||||
|
Landbrugsproduktionsveje |
|||||
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
||
|
Varme |
Elektricitet |
Varme |
Elektricitet |
||
|
Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3 (*1) |
1-500 km |
95 % |
92 % |
93 % |
90 % |
|
500-2 500 km |
89 % |
83 % |
86 % |
80 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
77 % |
66 % |
73 % |
60 % |
|
|
over 10 000 km |
57 % |
36 % |
48 % |
23 % |
|
|
Restprodukter fra landbruget med en massefylde på > 0,2 t/m3 (*2) |
1-500 km |
95 % |
92 % |
93 % |
90 % |
|
500-2 500 km |
93 % |
89 % |
92 % |
87 % |
|
|
2 500 -10 000 km |
88 % |
82 % |
85 % |
78 % |
|
|
over 10 000 km |
78 % |
68 % |
74 % |
61 % |
|
|
Halmpiller |
1-500 km |
88 % |
82 % |
85 % |
78 % |
|
500-10 000 km |
86 % |
79 % |
83 % |
74 % |
|
|
over 10 000 km |
80 % |
70 % |
76 % |
64 % |
|
|
Bagassebriketter |
500-10 000 km |
93 % |
89 % |
91 % |
87 % |
|
over 10 000 km |
87 % |
81 % |
85 % |
77 % |
|
|
Palmekernemel |
over 10 000 km |
20 % |
-18 % |
11 % |
– 33 % |
|
Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen) |
over 10 000 km |
46 % |
20 % |
42 % |
14 % |
|
(*1)
Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).
(*2)
Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som såsom majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste). |
|||||
|
Biogas til elektricitet (*1) |
||||
|
System til biogasproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
|
|
Gylle (1) |
Scenarie 1 |
åbent fermentat (2) |
146 % |
94 % |
|
lukket fermentat (3) |
246 % |
240 % |
||
|
Scenarie 2 |
åbent fermentat |
136 % |
85 % |
|
|
lukket fermentat |
227 % |
219 % |
||
|
Scenarie 3 |
åbent fermentat |
142 % |
86 % |
|
|
lukket fermentat |
243 % |
235 % |
||
|
Majs (maize), hele planten (4) |
Scenarie 1 |
åbent fermentat |
36 % |
21 % |
|
lukket fermentat |
59 % |
53 % |
||
|
Scenarie 2 |
åbent fermentat |
34 % |
18 % |
|
|
lukket fermentat |
55 % |
47 % |
||
|
Scenarie 3 |
åbent fermentat |
28 % |
10 % |
|
|
lukket fermentat |
52 % |
43 % |
||
|
Bioaffald |
Scenarie 1 |
åbent fermentat |
47 % |
26 % |
|
lukket fermentat |
84 % |
78 % |
||
|
Scenarie 2 |
åbent fermentat |
43 % |
21 % |
|
|
lukket fermentat |
77 % |
68 % |
||
|
Scenarie 3 |
åbent fermentat |
38 % |
14 % |
|
|
lukket fermentat |
76 % |
66 % |
||
|
(*1)
Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration. Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).
(1)
Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g CO2 eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
(2)
Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af CH4 og N2O. Omfanget af disse emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.
(3)
Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og at den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne proces.
(4)
Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering. |
||||
|
Biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) |
||||
|
System til biogasproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
|
|
Husdyrgødning — majs (maize) 80 %-20 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
72 % |
45 % |
|
Lukket fermentat |
120 % |
114 % |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
67 % |
40 % |
|
|
Lukket fermentat |
111 % |
103 % |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
65 % |
35 % |
|
|
Lukket fermentat |
114 % |
106 % |
||
|
Husdyrgødning — majs (maize) 70 %-30 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
60 % |
37 % |
|
Lukket fermentat |
100 % |
94 % |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
57 % |
32 % |
|
|
Lukket fermentat |
93 % |
85 % |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
53 % |
27 % |
|
|
Lukket fermentat |
94 % |
85 % |
||
|
Husdyrgødning — majs (maize) 60 %-40 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
53 % |
32 % |
|
Lukket fermentat |
88 % |
82 % |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
50 % |
28 % |
|
|
Lukket fermentat |
82 % |
73 % |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
46 % |
22 % |
|
|
Lukket fermentat |
81 % |
72 % |
||
|
Biomethan til transport (*1) |
|||
|
System til biomethanproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
|
Gylle |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
117 % |
72 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
133 % |
94 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
190 % |
179 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
206 % |
202 % |
|
|
Majs (maize), hele planten |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
35 % |
17 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
51 % |
39 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
52 % |
41 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
68 % |
63 % |
|
|
Bioaffald |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
43 % |
20 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
59 % |
42 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
70 % |
58 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
86 % |
80 % |
|
|
(*1)
Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ. |
|||
|
Biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) (*1) |
|||
|
System til biomethanproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi |
Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi |
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 80 % – 20 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding (1) |
62 % |
35 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding (2) |
78 % |
57 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
97 % |
86 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
113 % |
108 % |
|
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 70 % – 30 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
53 % |
29 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
69 % |
51 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
83 % |
71 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
99 % |
94 % |
|
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 60 % – 40 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
48 % |
25 % |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
64 % |
48 % |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
74 % |
62 % |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
90 % |
84 % |
|
|
(*1)
Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ.
(1)
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger: membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH4/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.
(2)
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede). |
|||
B. METODER
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for konverteringen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:
E = eec + el + ep + etd + eu — esca– eccs — eccr,
Hvor
|
E |
= |
de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering |
|
eec |
= |
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne |
|
el |
= |
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen |
|
ep |
= |
emissionerne fra forarbejdning |
|
etd |
= |
emissionerne fra transport og distribution |
|
eu |
= |
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
|
esca |
= |
emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning |
|
eccs |
= |
emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og |
|
eccr |
= |
emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO2f. |
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel:
hvor
|
E |
= |
drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning af den definerede blanding af substrater |
|
Sn |
= |
andelen af råprodukter n i energiindhold |
|
En |
= |
emissionen i g CO2/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag (*) |
hvor
|
Pn |
= |
energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n (**) |
|
Wn |
= |
vægtningsfaktor af substrat n, defineret som: |
hvor
|
In |
= |
årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt] |
|
AMn |
= |
gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt] |
|
SMn |
= |
standardvandindhold for substrat n (***). |
(*) For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning (– 54 kg CO2eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning.
(**) Følgende værdier Pn anvendes til beregning af typiske værdier og standardværdier:
(***) Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SMn anvendes:
I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethanproduktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:
hvor
|
E |
= |
de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energikonvertering |
|
Sn |
= |
andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken |
|
eec,n |
= |
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n |
|
etd,råprodukt,n |
= |
emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken |
|
el,n |
= |
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, for råprodukter n |
|
esca |
= |
emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n (*) |
|
ep |
= |
emissionerne fra forarbejdning |
|
etd,product |
= |
emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan |
|
eu |
= |
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med forbrænding |
|
eccs |
= |
emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og |
|
eccr |
= |
emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof. |
(*) For esca finder en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af biogas og biomethan.
Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende måde:
For energianlæg, som kun leverer varme:
Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
hvor
|
ECh,el |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt. |
|
E |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering. |
|
ηel |
= |
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold. |
|
ηh |
= |
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold. |
For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
hvor
|
ECh,el |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt. |
|
E |
= |
De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering. |
|
ηel |
= |
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold. |
|
ηh |
= |
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold. |
|
Cel |
= |
Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1). |
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen). |
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
|
Th |
= |
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. |
|
T0 |
= |
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C) |
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546 |
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:
Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ biomassebrændstof, g CO2eq/MJ.
Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag af biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.
Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling. ( 16 )
Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ, således ( 17 )
Hvor
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
3. Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:
drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:
BESPARELSE = (EF(t) — EB)/EF(t),
hvor
|
EB |
= |
de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og |
|
EF(t) |
= |
de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med |
drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra biomassebrændstoffer:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
|
ECB(h&c,el) |
= |
de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten |
|
ECF(h&c,el) |
= |
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller elektricitet. |
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på nationalt plan.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, f.eks. skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler ( 18 ).
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P– eB, ( 19 )
hvor
|
el |
= |
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergienhed). »Dyrkede arealer« ( 20 ) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« ( 21 ) betragtes som én arealanvendelse. |
|
CSR |
= |
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest |
|
CSA |
= |
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst |
|
P |
= |
afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år) og |
|
eB |
= |
bonus på 29 g CO2eq/MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser. |
8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:
ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og
er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål.
Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.
9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.
10. I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissionens afgørelse 2010/335/EU ( 22 ), der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med dette direktiv på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biomassebrændstoffer. Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (CH4 og N2O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu -faktoren.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.
16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:
hvor
|
Th |
= |
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. |
|
T0 |
= |
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C) |
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch |
= |
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546 |
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser
17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (»biprodukter«), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.
►C1 For biogas og biomethan skal alle biprodukter tages med ved beregningen. ◄ Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183 g CO2eq/MJ elektricitet, eller 212 g CO2eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste periferi.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme samt til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h), værdien 80 g CO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme, hvor der kan påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h), værdien 124 g CO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), værdien 94 g CO2eq/MJ.
C. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
Træbriketter eller træpiller
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
||||||
|
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
||
|
Træflis fra restprodukter fra skovbrug |
1-500 km |
0,0 |
1,6 |
3,0 |
0,4 |
0,0 |
1,9 |
3,6 |
0,5 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
1,6 |
5,2 |
0,4 |
0,0 |
1,9 |
6,2 |
0,5 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
1,6 |
10,5 |
0,4 |
0,0 |
1,9 |
12,6 |
0,5 |
|
|
Over 10 000 km |
0,0 |
1,6 |
20,5 |
0,4 |
0,0 |
1,9 |
24,6 |
0,5 |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus) |
2 500 -10 000 km |
4,4 |
0,0 |
11,0 |
0,4 |
4,4 |
0,0 |
13,2 |
0,5 |
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet) |
1-500 km |
3,9 |
0,0 |
3,5 |
0,4 |
3,9 |
0,0 |
4,2 |
0,5 |
|
500-2 500 km |
3,9 |
0,0 |
5,6 |
0,4 |
3,9 |
0,0 |
6,8 |
0,5 |
|
|
2 500 -10 000 km |
3,9 |
0,0 |
11,0 |
0,4 |
3,9 |
0,0 |
13,2 |
0,5 |
|
|
Over 10 000 km |
3,9 |
0,0 |
21,0 |
0,4 |
3,9 |
0,0 |
25,2 |
0,5 |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning) |
1-500 km |
2,2 |
0,0 |
3,5 |
0,4 |
2,2 |
0,0 |
4,2 |
0,5 |
|
500-2 500 km |
2,2 |
0,0 |
5,6 |
0,4 |
2,2 |
0,0 |
6,8 |
0,5 |
|
|
2 500 -10 000 km |
2,2 |
0,0 |
11,0 |
0,4 |
2,2 |
0,0 |
13,2 |
0,5 |
|
|
Over 10 000 km |
2,2 |
0,0 |
21,0 |
0,4 |
2,2 |
0,0 |
25,2 |
0,5 |
|
|
Træflis fra stammetræ |
1-500 km |
1,1 |
0,3 |
3,0 |
0,4 |
1,1 |
0,4 |
3,6 |
0,5 |
|
500-2 500 km |
1,1 |
0,3 |
5,2 |
0,4 |
1,1 |
0,4 |
6,2 |
0,5 |
|
|
2 500 -10 000 km |
1,1 |
0,3 |
10,5 |
0,4 |
1,1 |
0,4 |
12,6 |
0,5 |
|
|
Over 10 000 km |
1,1 |
0,3 |
20,5 |
0,4 |
1,1 |
0,4 |
24,6 |
0,5 |
|
|
Træflis fra restprodukter fra træindustrien |
1-500 km |
0,0 |
0,3 |
3,0 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
3,6 |
0,5 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
0,3 |
5,2 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
6,2 |
0,5 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
0,3 |
10,5 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
12,6 |
0,5 |
|
|
Over 10 000 km |
0,0 |
0,3 |
20,5 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
24,6 |
0,5 |
|
Træbriketter eller træpiller
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g co2eq/mj) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g co2eq/mj) |
||||||
|
|
|
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport og distribution |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport og distribution |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 1) |
1-500 km |
0,0 |
25,8 |
2,9 |
0,3 |
0,0 |
30,9 |
3,5 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
25,8 |
2,8 |
0,3 |
0,0 |
30,9 |
3,3 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
25,8 |
4,3 |
0,3 |
0,0 |
30,9 |
5,2 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
25,8 |
7,9 |
0,3 |
0,0 |
30,9 |
9,5 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 2a) |
1-500 km |
0,0 |
12,5 |
3,0 |
0,3 |
0,0 |
15,0 |
3,6 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
12,5 |
2,9 |
0,3 |
0,0 |
15,0 |
3,5 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
12,5 |
4,4 |
0,3 |
0,0 |
15,0 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
12,5 |
8,1 |
0,3 |
0,0 |
15,0 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 3a) |
1-500 km |
0,0 |
2,4 |
3,0 |
0,3 |
0,0 |
2,8 |
3,6 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
2,4 |
2,9 |
0,3 |
0,0 |
2,8 |
3,5 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
2,4 |
4,4 |
0,3 |
0,0 |
2,8 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
2,4 |
8,2 |
0,3 |
0,0 |
2,8 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 1) |
2 500 -10 000 km |
3,9 |
24,5 |
4,3 |
0,3 |
3,9 |
29,4 |
5,2 |
0,3 |
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 2a) |
2 500 -10 000 km |
5,0 |
10,6 |
4,4 |
0,3 |
5,0 |
12,7 |
5,3 |
0,3 |
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 3a) |
2 500 -10 000 km |
5,3 |
0,3 |
4,4 |
0,3 |
5,3 |
0,4 |
5,3 |
0,3 |
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 1) |
1-500 km |
3,4 |
24,5 |
2,9 |
0,3 |
3,4 |
29,4 |
3,5 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
3,4 |
24,5 |
4,3 |
0,3 |
3,4 |
29,4 |
5,2 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
3,4 |
24,5 |
7,9 |
0,3 |
3,4 |
29,4 |
9,5 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 2a) |
1-500 km |
4,4 |
10,6 |
3,0 |
0,3 |
4,4 |
12,7 |
3,6 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
4,4 |
10,6 |
4,4 |
0,3 |
4,4 |
12,7 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
4,4 |
10,6 |
8,1 |
0,3 |
4,4 |
12,7 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 3a) |
1-500 km |
4,6 |
0,3 |
3,0 |
0,3 |
4,6 |
0,4 |
3,6 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
4,6 |
0,3 |
4,4 |
0,3 |
4,6 |
0,4 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
4,6 |
0,3 |
8,2 |
0,3 |
4,6 |
0,4 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 1) |
1-500 km |
2,0 |
24,5 |
2,9 |
0,3 |
2,0 |
29,4 |
3,5 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
2,0 |
24,5 |
4,3 |
0,3 |
2,0 |
29,4 |
5,2 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
2,0 |
24,5 |
7,9 |
0,3 |
2,0 |
29,4 |
9,5 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 2a) |
1-500 km |
2,5 |
10,6 |
3,0 |
0,3 |
2,5 |
12,7 |
3,6 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
2,5 |
10,6 |
4,4 |
0,3 |
2,5 |
12,7 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
2,5 |
10,6 |
8,1 |
0,3 |
2,5 |
12,7 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 3a) |
1-500 km |
2,6 |
0,3 |
3,0 |
0,3 |
2,6 |
0,4 |
3,6 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
2,6 |
0,3 |
4,4 |
0,3 |
2,6 |
0,4 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
2,6 |
0,3 |
8,2 |
0,3 |
2,6 |
0,4 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 1) |
1-500 km |
1,1 |
24,8 |
2,9 |
0,3 |
1,1 |
29,8 |
3,5 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
1,1 |
24,8 |
2,8 |
0,3 |
1,1 |
29,8 |
3,3 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
1,1 |
24,8 |
4,3 |
0,3 |
1,1 |
29,8 |
5,2 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
1,1 |
24,8 |
7,9 |
0,3 |
1,1 |
29,8 |
9,5 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 2a) |
1-500 km |
1,4 |
11,0 |
3,0 |
0,3 |
1,4 |
13,2 |
3,6 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
1,4 |
11,0 |
2,9 |
0,3 |
1,4 |
13,2 |
3,5 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
1,4 |
11,0 |
4,4 |
0,3 |
1,4 |
13,2 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
1,4 |
11,0 |
8,1 |
0,3 |
1,4 |
13,2 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 3a) |
1-500 km |
1,4 |
0,8 |
3,0 |
0,3 |
1,4 |
0,9 |
3,6 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
1,4 |
0,8 |
2,9 |
0,3 |
1,4 |
0,9 |
3,5 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
1,4 |
0,8 |
4,4 |
0,3 |
1,4 |
0,9 |
5,3 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
1,4 |
0,8 |
8,2 |
0,3 |
1,4 |
0,9 |
9,8 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 1) |
1-500 km |
0,0 |
14,3 |
2,8 |
0,3 |
0,0 |
17,2 |
3,3 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
14,3 |
2,7 |
0,3 |
0,0 |
17,2 |
3,2 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
14,3 |
4,2 |
0,3 |
0,0 |
17,2 |
5,0 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
14,3 |
7,7 |
0,3 |
0,0 |
17,2 |
9,2 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 2a) |
1-500 km |
0,0 |
6,0 |
2,8 |
0,3 |
0,0 |
7,2 |
3,4 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
6,0 |
2,7 |
0,3 |
0,0 |
7,2 |
3,3 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
6,0 |
4,2 |
0,3 |
0,0 |
7,2 |
5,1 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
6,0 |
7,8 |
0,3 |
0,0 |
7,2 |
9,3 |
0,3 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra Restprodukter fra træindustrien (scenarie 3a) |
1-500 km |
0,0 |
0,2 |
2,8 |
0,3 |
0,0 |
0,3 |
3,4 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
0,2 |
2,7 |
0,3 |
0,0 |
0,3 |
3,3 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
0,2 |
4,2 |
0,3 |
0,0 |
0,3 |
5,1 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
0,2 |
7,8 |
0,3 |
0,0 |
0,3 |
9,3 |
0,3 |
|
Landbrugsproduktionsveje
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
||||||
|
|
|
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport og distribution |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
Dyrkning |
Forarbejdning |
Transport og distribution |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
|
Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3 |
1-500 km |
0,0 |
0,9 |
2,6 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
3,1 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
0,9 |
6,5 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
7,8 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
0,9 |
14,2 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
17,0 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
0,9 |
28,3 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
34,0 |
0,3 |
|
|
Restprodukter fra landbruget med en Massefylde på > 0,2 t/m3 |
1-500 km |
0,0 |
0,9 |
2,6 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
3,1 |
0,3 |
|
500-2 500 km |
0,0 |
0,9 |
3,6 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
4,4 |
0,3 |
|
|
2 500 -10 000 km |
0,0 |
0,9 |
7,1 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
8,5 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
0,9 |
13,6 |
0,2 |
0,0 |
1,1 |
16,3 |
0,3 |
|
|
Halmpiller |
1-500 km |
0,0 |
5,0 |
3,0 |
0,2 |
0,0 |
6,0 |
3,6 |
0,3 |
|
500-10 000 km |
0,0 |
5,0 |
4,6 |
0,2 |
0,0 |
6,0 |
5,5 |
0,3 |
|
|
over 10 000 km |
0,0 |
5,0 |
8,3 |
0,2 |
0,0 |
6,0 |
10,0 |
0,3 |
|
|
Bagassebriketter |
500-10 000 km |
0,0 |
0,3 |
4,3 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
5,2 |
0,5 |
|
over 10 000 km |
0,0 |
0,3 |
8,0 |
0,4 |
0,0 |
0,4 |
9,5 |
0,5 |
|
|
Palmekernemel |
over 10 000 km |
21,6 |
21,1 |
11,2 |
0,2 |
21,6 |
25,4 |
13,5 |
0,3 |
|
Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen) |
over 10 000 km |
21,6 |
3,5 |
11,2 |
0,2 |
21,6 |
4,2 |
13,5 |
0,3 |
Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Teknologi |
Typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|||||||||
|
Dyrkning |
Forarbejdning |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
Transport |
Gødningsgodskrivning |
Dyrkning |
Forarbejdning |
Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet |
Transport |
Gødningsgodskrivning |
|||
|
Gylle (1) |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
0,0 |
69,6 |
8,9 |
0,8 |
-107,3 |
0,0 |
97,4 |
12,5 |
0,8 |
-107,3 |
|
Lukket fermentat |
0,0 |
0,0 |
8,9 |
0,8 |
-97,6 |
0,0 |
0,0 |
12,5 |
0,8 |
-97,6 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
0,0 |
74,1 |
8,9 |
0,8 |
-107,3 |
0,0 |
103,7 |
12,5 |
0,8 |
-107,3 |
|
|
Lukket fermentat |
0,0 |
4,2 |
8,9 |
0,8 |
-97,6 |
0,0 |
5,9 |
12,5 |
0,8 |
-97,6 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
0,0 |
83,2 |
8,9 |
0,9 |
-120,7 |
0,0 |
116,4 |
12,5 |
0,9 |
-120,7 |
|
|
Lukket fermentat |
0,0 |
4,6 |
8,9 |
0,8 |
-108,5 |
0,0 |
6,4 |
12,5 |
0,8 |
-108,5 |
||
|
Majs (Maize), hele planten (2) |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
15,6 |
13,5 |
8,9 |
0,0 (3) |
— |
15,6 |
18,9 |
12,5 |
0,0 |
— |
|
Lukket fermentat |
15,2 |
0,0 |
8,9 |
0,0 |
— |
15,2 |
0,0 |
12,5 |
0,0 |
— |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
15,6 |
18,8 |
8,9 |
0,0 |
— |
15,6 |
26,3 |
12,5 |
0,0 |
— |
|
|
Lukket fermentat |
15,2 |
5,2 |
8,9 |
0,0 |
— |
15,2 |
7,2 |
12,5 |
0,0 |
— |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
17,5 |
21,0 |
8,9 |
0,0 |
— |
17,5 |
29,3 |
12,5 |
0,0 |
— |
|
|
Lukket fermentat |
17,1 |
5,7 |
8,9 |
0,0 |
— |
17,1 |
7,9 |
12,5 |
0,0 |
— |
||
|
Bioaffald |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
0,0 |
21,8 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
30,6 |
12,5 |
0,5 |
— |
|
Lukket fermentat |
0,0 |
0,0 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
0,0 |
12,5 |
0,5 |
— |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
0,0 |
27,9 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
39,0 |
12,5 |
0,5 |
— |
|
|
Lukket fermentat |
0,0 |
5,9 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
8,3 |
12,5 |
0,5 |
— |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
0,0 |
31,2 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
43,7 |
12,5 |
0,5 |
— |
|
|
Lukket fermentat |
0,0 |
6,5 |
8,9 |
0,5 |
— |
0,0 |
9,1 |
12,5 |
0,5 |
— |
||
|
(1)
Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
(2)
Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.
(3)
Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i Kommissionens rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling i værdien »dyrkning«. Værdien for transport af majsensilage tegner sig for 0,4 g CO2eq/MJ biogas. |
||||||||||||
Disaggregerede standardværdier for biomethan
|
System til biomethanproduktion |
Teknologiske muligheder |
Typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|||||||||||
|
Dyrkning |
Forarbejdning |
Opgradering |
Transport |
Kompression på tankstation |
Gødningsgodskrivning |
Dyrkning |
Forarbejdning |
Opgradering |
Transport |
Kompression på tankstation |
Gødningsgodskrivning |
|||
|
Gylle |
Åbent fermentat |
uden afgasforbrænding |
0,0 |
84,2 |
19,5 |
1,0 |
3,3 |
-124,4 |
0,0 |
117,9 |
27,3 |
1,0 |
4,6 |
-124,4 |
|
med afgasforbrænding |
0,0 |
84,2 |
4,5 |
1,0 |
3,3 |
-124,4 |
0,0 |
117,9 |
6,3 |
1,0 |
4,6 |
-124,4 |
||
|
Lukket fermentat |
uden afgasforbrænding |
0,0 |
3,2 |
19,5 |
0,9 |
3,3 |
-111,9 |
0,0 |
4,4 |
27,3 |
0,9 |
4,6 |
-111,9 |
|
|
med afgasforbrænding |
0,0 |
3,2 |
4,5 |
0,9 |
3,3 |
-111,9 |
0,0 |
4,4 |
6,3 |
0,9 |
4,6 |
-111,9 |
||
|
Majs (Maize), hele planten |
Åbent fermentat |
uden afgasforbrænding |
18,1 |
20,1 |
19,5 |
0,0 |
3,3 |
— |
18,1 |
28,1 |
27,3 |
0,0 |
4,6 |
— |
|
med afgasforbrænding |
18,1 |
20,1 |
4,5 |
0,0 |
3,3 |
— |
18,1 |
28,1 |
6,3 |
0,0 |
4,6 |
— |
||
|
Lukket fermentat |
uden afgasforbrænding |
17,6 |
4,3 |
19,5 |
0,0 |
3,3 |
— |
17,6 |
6,0 |
27,3 |
0,0 |
4,6 |
— |
|
|
med afgasforbrænding |
17,6 |
4,3 |
4,5 |
0,0 |
3,3 |
— |
17,6 |
6,0 |
6,3 |
0,0 |
4,6 |
— |
||
|
Bioaffald |
Åbent fermentat |
uden afgasforbrænding |
0,0 |
30,6 |
19,5 |
0,6 |
3,3 |
— |
0,0 |
42,8 |
27,3 |
0,6 |
4,6 |
— |
|
med afgasforbrænding |
0,0 |
30,6 |
4,5 |
0,6 |
3,3 |
— |
0,0 |
42,8 |
6,3 |
0,6 |
4,6 |
— |
||
|
Lukket fermentat |
uden afgasforbrænding |
0,0 |
5,1 |
19,5 |
0,5 |
3,3 |
— |
0,0 |
7,2 |
27,3 |
0,5 |
4,6 |
— |
|
|
med afgasforbrænding |
0,0 |
5,1 |
4,5 |
0,5 |
3,3 |
— |
0,0 |
7,2 |
6,3 |
0,5 |
4,6 |
— |
||
D. SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR PRODUKTIONSVEJE FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Træflis fra restprodukter fra skovbrug |
1-500 km |
5 |
6 |
|
500-2 500 km |
7 |
9 |
|
|
2 500 -10 000 km |
12 |
15 |
|
|
over 10 000 km |
22 |
27 |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus) |
2 500 -10 000 km |
16 |
18 |
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet) |
1-500 km |
8 |
9 |
|
500-2 500 km |
10 |
11 |
|
|
2 500 -10 000 km |
15 |
18 |
|
|
over 10 000 km |
25 |
30 |
|
|
Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning) |
1-500 km |
6 |
7 |
|
500-2 500 km |
8 |
10 |
|
|
2 500 -10 000 km |
14 |
16 |
|
|
over 10 000 km |
24 |
28 |
|
|
Træflis fra stammetræ |
1-500 km |
5 |
6 |
|
500-2 500 km |
7 |
8 |
|
|
2 500 -10 000 km |
12 |
15 |
|
|
over 10 000 km |
22 |
27 |
|
|
Træflis fra restprodukter fra industrien |
1-500 km |
4 |
5 |
|
500-2 500 km |
6 |
7 |
|
|
2 500 -10 000 km |
11 |
13 |
|
|
over 10 000 km |
21 |
25 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 1) |
1-500 km |
29 |
35 |
|
500-2 500 km |
29 |
35 |
|
|
2 500 -10 000 km |
30 |
36 |
|
|
over 10 000 km |
34 |
41 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 2a) |
1-500 km |
16 |
19 |
|
500-2 500 km |
16 |
19 |
|
|
2 500 -10 000 km |
17 |
21 |
|
|
over 10 000 km |
21 |
25 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 3a) |
1-500 km |
6 |
7 |
|
500-2 500 km |
6 |
7 |
|
|
2 500 -10 000 km |
7 |
8 |
|
|
over 10 000 km |
11 |
13 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 1) |
2 500 -10 000 km |
33 |
39 |
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 2a) |
2 500 -10 000 km |
20 |
23 |
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 3a) |
2 500 -10 000 km |
10 |
11 |
|
træbriKetter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 1) |
1-500 km |
31 |
37 |
|
500-10 000 km |
32 |
38 |
|
|
over 10 000 km |
36 |
43 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 2a) |
1-500 km |
18 |
21 |
|
500-10 000 km |
20 |
23 |
|
|
over 10 000 km |
23 |
27 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 3a) |
1-500 km |
8 |
9 |
|
500-10 000 km |
10 |
11 |
|
|
over 10 000 km |
13 |
15 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 1) |
1-500 km |
30 |
35 |
|
500-10 000 km |
31 |
37 |
|
|
over 10 000 km |
35 |
41 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende Stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 2a) |
1-500 km |
16 |
19 |
|
500-10 000 km |
18 |
21 |
|
|
over 10 000 km |
21 |
25 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 3a) |
1-500 km |
6 |
7 |
|
500-10 000 km |
8 |
9 |
|
|
over 10 000 km |
11 |
13 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 1) |
1-500 km |
29 |
35 |
|
500-2 500 km |
29 |
34 |
|
|
2 500 -10 000 km |
30 |
36 |
|
|
over 10 000 km |
34 |
41 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 2a) |
1-500 km |
16 |
18 |
|
500-2 500 km |
15 |
18 |
|
|
2 500 -10 000 km |
17 |
20 |
|
|
over 10 000 km |
21 |
25 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 3a) |
1-500 km |
5 |
6 |
|
500-2 500 km |
5 |
6 |
|
|
2 500 -10 000 km |
7 |
8 |
|
|
over 10 000 km |
11 |
12 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 1) |
1-500 km |
17 |
21 |
|
500-2 500 km |
17 |
21 |
|
|
2 500 -10 000 km |
19 |
23 |
|
|
over 10 000 km |
22 |
27 |
|
|
træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 2a) |
1-500 km |
9 |
11 |
|
500-2 500 km |
9 |
11 |
|
|
2 500 -10 000 km |
10 |
13 |
|
|
over 10 000 km |
14 |
17 |
|
|
Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 3a) |
1-500 km |
3 |
4 |
|
500-2 500 km |
3 |
4 |
|
|
2 500 til 10 000 km |
5 |
6 |
|
|
over 10 000 km |
8 |
10 |
Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 2a henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.
|
System til biomassebrændstofproduktion |
Transportafstand |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3 (1) |
1-500 km |
4 |
4 |
|
500-2 500 km |
8 |
9 |
|
|
2 500 -10 000 km |
15 |
18 |
|
|
over 10 000 km |
29 |
35 |
|
|
Restprodukter fra landbruget med en massefylde på > 0,2 t/m3 (2) |
1-500 km |
4 |
4 |
|
500-2 500 km |
5 |
6 |
|
|
2 500 -10 000 km |
8 |
10 |
|
|
over 10 000 km |
15 |
18 |
|
|
Halmpiller |
1-500 km |
8 |
10 |
|
500-10 000 km |
10 |
12 |
|
|
over 10 000 km |
14 |
16 |
|
|
Bagassebriketter |
500-10 000 km |
5 |
6 |
|
over 10 000 km |
9 |
10 |
|
|
Palmekernemel |
over 10 000 km |
54 |
61 |
|
Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen) |
over 10 000 km |
37 |
40 |
|
(1)
Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).
(2)
Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks. majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste). |
|||
Typiske værdier og standardværdier — biogas til elektricitet
|
System til biogasproduktion |
Teknologiske muligheder |
Typiske værdier |
Standardværdier |
|
|
Drivhusgasemissioner (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner (g CO2eq/MJ) |
|||
|
Biogas til el fra gylle |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat (1) |
– 28 |
3 |
|
Lukket fermentat (2) |
– 88 |
– 84 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
– 23 |
10 |
|
|
Lukket fermentat |
– 84 |
– 78 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
– 28 |
9 |
|
|
Lukket fermentat |
– 94 |
– 89 |
||
|
Biogas til el fra majs (Maize), hele planten |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
38 |
47 |
|
Lukket fermentat |
24 |
28 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
43 |
54 |
|
|
Lukket fermentat |
29 |
35 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
47 |
59 |
|
|
Lukket fermentat |
32 |
38 |
||
|
Biogas til el fra bioaffald |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
31 |
44 |
|
Lukket fermentat |
9 |
13 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
37 |
52 |
|
|
Lukket fermentat |
15 |
21 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
41 |
57 |
|
|
Lukket fermentat |
16 |
22 |
||
|
(1)
Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter vejret, substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05 MJ CH4/MJ biogas for husdyrgødning, 0,035 MJ CH4/MJ biogas for majs (Maize) og 0,01 MJ CH4/MJ biogas for bioaffald.
(2)
Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. |
||||
Typiske værdier og standardværdier for biomethan
|
System til biomethanproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
Biomethan fra gylle |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding (1) |
– 20 |
22 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding (2) |
– 35 |
1 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
– 88 |
– 79 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
– 103 |
– 100 |
|
|
Biomethan fra majs (Maize), hele planten |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
58 |
73 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
43 |
52 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
41 |
51 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
26 |
30 |
|
|
Biomethan fra bioaffald |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
51 |
71 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
36 |
50 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
25 |
35 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
10 |
14 |
|
|
(1)
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH4/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.
(2)
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede). |
|||
Typiske værdier og standardværdier — biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse
|
System til biogasproduktion |
Teknologiske muligheder |
Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ) |
Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ) |
|
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 80 %-20 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
17 |
33 |
|
Lukket fermentat |
-12 |
-9 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
22 |
40 |
|
|
Lukket fermentat |
-7 |
-2 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
23 |
43 |
|
|
Lukket fermentat |
-9 |
-4 |
||
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 70 %-30 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
24 |
37 |
|
Lukket fermentat |
0 |
3 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
29 |
45 |
|
|
Lukket fermentat |
4 |
10 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
31 |
48 |
|
|
Lukket fermentat |
4 |
10 |
||
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 60 %-40 % |
Scenarie 1 |
Åbent fermentat |
28 |
40 |
|
Lukket fermentat |
7 |
11 |
||
|
Scenarie 2 |
Åbent fermentat |
33 |
47 |
|
|
Lukket fermentat |
12 |
18 |
||
|
Scenarie 3 |
Åbent fermentat |
36 |
52 |
|
|
Lukket fermentat |
12 |
18 |
||
Bemærkninger
Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.
Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.
Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).
Typiske værdier og standardværdier — biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse
|
System til biomethanproduktion |
Teknologiske muligheder |
Typisk værdi |
Standardværdi |
|
(g CO2eq/MJ) |
(g CO2eq/MJ) |
||
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 80 %-20 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
32 |
57 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
17 |
36 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
-1 |
9 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
-16 |
-12 |
|
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 70 %-30 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
41 |
62 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
26 |
41 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
13 |
22 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
-2 |
1 |
|
|
Husdyrgødning — Majs (Maize) 60 %-40 % |
Åbent fermentat, uden afgasforbrænding |
46 |
66 |
|
Åbent fermentat, med afgasforbrænding |
31 |
45 |
|
|
Lukket fermentat, uden afgasforbrænding |
22 |
31 |
|
|
Lukket fermentat, med afgasforbrænding |
7 |
10 |
For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en værdi på 3,3 g CO2eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6 g CO2eq/MJ biomethan til standardværdierne.
BILAG VII
BEREGNING AF VEDVARENDE ENERGI, DER ANVENDES TIL OPVARMNING OG KØLING
DEL A: BEREGNING AF VEDVARENDE ENERGI FRA VARMEPUMPER, DER ANVENDES TIL OPVARMNING
Den mængde aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp af varmepumper, der skal betragtes som energi fra vedvarende kilder med henblik på dette direktiv, ERES, beregnes efter følgende formel:
ERES = Qusable × (1 – 1/SPF)
hvor:
|
— |
Qusable |
= |
den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 × 1/η, tages i betragtning |
|
— |
SPF |
= |
den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor for disse varmepumper |
|
— |
η |
= |
forholdet mellem den samlede bruttoproduktion af elektricitet og primærenergiforbruget til elproduktion; beregnes som et EU-gennemsnit på grundlag af data fra Eurostat. |
DEL B: BEREGNING AF VEDVARENDE ENERGI, DER ANVENDES TIL KØLING
1. DEFINITIONER
I beregningen af vedvarende energi, der anvendes til køling, forstås ved:
»køling«: udvinding af varme fra et lukket eller indendørs rum (komfortanvendelse) eller fra en proces med henblik på at sænke rum- eller procestemperaturen til eller holde den på en bestemt temperatur (indstillingsværdien); for kølesystemer afgives den udvundne varme i den omgivende luft, i omgivende vand eller i jorden, hvor den absorberes, idet miljøet (luft, jord og vand) udgør et dræn for den udvundne varme og dermed fungerer som varmemodtager
»kølesystem«: en samling af komponenter bestående af et varmeudvindingssystem, en eller flere køleanordninger og et varmeafgivelsessystem, der i tilfælde af aktiv køling suppleres med et kølemiddel i form af en væske, som sammen skaber en specificeret varmeoverførsel og dermed sikrer den ønskede temperatur
for så vidt angår rumkøling kan kølesystemet enten være et frikølingssystem eller et kølesystem med en integreret køleenhed, og køling er en af dets primære funktioner
for så vidt angår proceskøling har kølesystemet en integreret køleenhed, og køling er en af dets primære funktioner
»frikøling«: et kølesystem, der anvender en naturlig varmemodtager til at udvinde varme fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af væsketransport med pumpe(r) og/eller ventilator(er), og som ikke kræver en køleenhed
»køleenhed«: den del af et kølesystem, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at afkøle den varme, der er udvundet fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af en dampkompressionscyklus, en sorptionscyklus eller en anden termodynamisk cyklus; anvendes, når varmemodtageren ikke er tilgængelig eller er utilstrækkelig
»aktiv køling«: fjernelse af varme fra et rum eller en proces, hvortil det er nødvendigt med en energitilførsel for at opfylde kølebehovet; anvendes, når den naturlige energistrøm ikke er tilgængelig eller er utilstrækkelig, og kan foretages med eller uden en køleenhed
»passiv køling«: fjernelse af varme ved hjælp af den naturlige energistrøm gennem konduktion, konvektion, stråling eller massetransport, uden at det er nødvendigt at transportere en kølevæske for at udvinde og afgive varme eller for at generere en lavere temperatur med en køleenhed, herunder mindskelse af behovet for køling ved hjælp af bygningsudformning f.eks. via bygningsisolering, grønt tag, grønne mure, afskærmning eller øget bygningsmasse, eller ved hjælp af ventilation eller anvendelse af komfortventilatorer
»ventilation«: naturlige eller forcerede luftstrømme, der fører omgivende luft ind i et rum, med henblik på at sikre en passende indendørs luftkvalitet, herunder en passende temperatur
»komfortventilator«: et produkt, der omfatter en ventilator og en elektrisk motor, til at generere luftstrømme og give komfort om sommeren ved, at de øgede luftstrømme omkring menneskekroppen giver en følelse af afkøling
»mængde vedvarende energi til køling«: den køleforsyning, der er genereret ved en specificeret energimæssig virkningsgrad udtrykt som en sæsonydelsesfaktor beregnet i primærenergi
»varmedræn« eller »varmemodtager«: et eksternt naturligt dræn, hvortil den varme, der udvindes fra rummet eller processen, overføres; det kan være den omgivende luft, omgivende vand i form af naturlige eller kunstige vandforekomster eller geotermiske formationer under jordens overflade
»varmeudvindingssystem«: en anordning, der fjerner varme fra det rum eller den proces, der skal køles, f.eks. en fordamper i en dampkompressionscyklus
»køleanordning«: en anordning, der er konstrueret til aktiv køling
»varmeafgivelsessystem«: den anordning, hvori den endelige varmeoverførsel fra kølemidlet til varmedrænet finder sted, f.eks. luftkonditioneringskondensatoren i en luftkølet dampkompressionscyklus
»energitilførsel«: den energi, der er nødvendig for at transportere væske (frikøling), eller den energi, der er nødvendig for at transportere væske og drive en køleenhed (aktiv køling med en køleenhed)
»fjernkøling«: fordeling af termisk energi i form af afkølet væske fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg med henblik på anvendelse til rum- eller proceskøling
»primær sæsonydelsesfaktor«: en parameter i kølesystemets primære energiomsætningsvirkningsgrad
»ækvivalente fuldlasttimer«: det antal timer, et kølesystem kører med fuld last for at producere den kølemængde, som systemet faktisk producerer i løbet af et år med varierende last
»afkølingsgraddage«: de klimaværdier, der beregnes med en reference på 18 °C, og som anvendes som input til at bestemme de ækvivalente fuldlasttimer.
2. ANVENDELSESOMRÅDE
Ved beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling, skal medlemsstaterne medregne aktiv køling, herunder fjernkøling, uanset om der er tale om frikøling, eller der anvendes en køleenhed.
Medlemsstaterne må ikke medregne:
passiv køling; i tilfælde, hvor ventilationsluft anvendes som et middel til varmetransport med henblik på køling, skal den tilsvarende køleforsyning, som kan leveres enten af en køleenhed eller ved frikøling, dog medtages i beregningen af køling baseret på vedvarende energi
følgende køleteknologier eller -processer:
køling i transportmidler ( 23 )
kølesystemer, hvis primære funktion er at producere eller lagre letfordærvelige materialer ved bestemte temperaturer (køling og frysning)
kølesystemer med en temperaturindstillingsværdi til rum- eller proceskøling på under 2 °C
kølesystemer med en temperaturindstillingsværdi til rum- eller proceskøling på over 30 °C
køling af overskudsvarme ( 24 ) fra energiproduktion, industrielle processer og den tertiære sektor
energi, der anvendes til køling i kraftværker; cement-, jern- og stålfremstilling; spildevandsrensningsanlæg; informationsteknologiske anlæg (f.eks. datacentre); eltransmissions- og -distributionsfaciliteter samt transportinfrastruktur.
Af hensyn til miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne udelukke flere kategorier af kølesystemer fra beregningen af vedvarende energi, der anvendes til køling, for at bevare naturlige varmemodtagere i specifikke geografiske områder. Eksempler herpå er beskyttelse af floder eller søer mod risikoen for overophedning.
3. METODE TIL BEREGNING AF VEDVARENDE ENERGI FOR INDIVIDUEL KØLING OG FJERNKØLING
Kun kølesystemer, der fungerer ud over minimumseffektivitetskravet udtrykt som den primære sæsonydelsesfaktor (SPFp) i afsnit 3.2, andet afsnit, må anses for at producere vedvarende energi.
3.1. Mængde vedvarende energi til køling
Mængden af vedvarende energi til køling (ERES-C) beregnes efter følgende formel:
hvor:
er den mængde varme, kølesystemet frigiver i den omgivende luft, i det omgivende vand eller i jorden (
25
)
E INPUT er kølesystemets energiforbrug; for systemer, hvor der foretages måling, f.eks. fjernkølesystemer, omfatter dette også hjælpesystemers energiforbrug
er den køleenergi, kølesystemet leverer (
26
)
defineres på kølesystemniveau som den andel af køleforsyningen, der ud fra SPF-kravene kan betragtes som værende baseret på vedvarende energi, udtrykt i procent. SPF bestemmes uden hensyntagen til fordelingstab. For fjernkøling betyder det, at SPF bestemmes pr. køleenhed eller på frikølesystemniveau. For kølesystemer, hvor der kan anvendes SPF-standardværdier, anvendes koefficienterne F(1) og F(2) i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 (
27
) og den tilknyttede meddelelse fra Kommissionen (
28
) ikke som korrektionsfaktorer.
For køling baseret på 100 % vedvarende varme (absorption og adsorption) bør den leverede køling betragtes som værende fuldt ud baseret på vedvarende energi.
De nødvendige trin for at beregne og 
er forklaret i afsnit 3.2-3.4.
3.2.
Beregning af den andel af sæsoneffektfaktoren, der kan betegnes som vedvarende energi —
s
SPF
er den andel af køleforsyningen, der kan medregnes som vedvarende energi. stiger ved stigende SPFp-værdier. SPFp (
29
) defineres som beskrevet i Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 og Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 (
30
), bortset fra at standardfaktoren for primærenergi for elektricitet er blevet ajourført til 2,1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (som ændret ved direktiv (EU) 2018/2002 (
31
)). Der skal anvendes grænsebetingelser fra standarden EN 14511.
Minimumseffektivitetskravet til kølesystemet udtrykt som primær sæsonydelsesfaktor skal være mindst [1,4] (SPFpLOW
). For at er 100 %, skal minimumseffektivitetskravet til kølesystemet være mindst 6 (SPFpHIGH
). For alle andre kølesystemer anvendes følgende beregning:
SPF p er kølesystemets virkningsgrad udtrykt som primær sæsonydelsesfaktor
er mindstemålet af sæsonydelsesfaktorer udtrykt i primærenergi og baseret på effektiviteten af standardkølesystemer (minimumskrav til miljøvenligt design)
er den øvre tærskel for sæsonydelsesfaktoren udtrykt i primærenergi og baseret på bedste praksis for frikøling, der anvendes til fjernkøling (
32
).
3.3. Beregning af mængden af vedvarende energi til køling ved hjælp af standard SPFp og målt SPFp
SPF-standardværdier og målte SPF-værdier
Som følge af kravene til miljøvenligt design i forordning (EU) nr. 206/2012 og (EU) 2016/2281 foreligger der standardiserede SPF-værdier for dampkompressionskøleenheder, der drives elektrisk eller ved hjælp af en forbrændingsmotor. Der foreligger værdier for sådanne køleenheder på op til 2 MW for komfortkøling og op til 1,5 MW for proceskøling. Der foreligger ingen standardværdier for andre teknologier og effektområder. For fjernkøling foreligger der ingen standardværdier, men der anvendes tilgængelige målinger, som gør det muligt at beregne SPF-værdier mindst en gang om året.
Hvis der foreligger SPF-standardværdier, kan de anvendes til at beregne mængden af køling baseret på vedvarende energi. Hvis der ikke foreligger standardværdier, eller hvis måling er standardpraksis, anvendes der målte SPF-værdier ud fra kølekapacitetstærskler. For køleenheder med en kølekapacitet på mindre end 1,5 MW kan der anvendes SPF-standardværdier, men der skal anvendes målte SPF-værdier for fjernkøling, køleenheder med en kølekapacitet på 1,5 MW eller derover og køleenheder, for hvilke der ikke foreligger standardværdier.
For at udnytte beregningsmetoden for køling baseret på vedvarende energi skal der desuden fastsættes en målt SPF-værdi for alle kølesystemer uden SPF-standardværdier, hvilket omfatter alle frikøleløsninger og varmeaktiverede køleenheder.
Definition af SPF-standardværdier
SPF-værdier udtrykkes som primærenergieffektivitet beregnet ved hjælp af primærenergifaktorer i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2281 for at bestemme rumkølingseffektiviteten for de forskellige typer køleenheder ( 33 ). Primærenergifaktoren i forordning (EU) 2016/2281 beregnes som 1/η, hvor η er det gennemsnitlige forhold mellem den samlede bruttoproduktion af elektricitet og primærenergiforbruget til elproduktion i hele EU. Som følge af ændringen af standardfaktoren for primærenergi for elektricitet, kaldet koefficienten i punkt 1) i bilaget til direktiv (EU) 2018/2002 om ændring af fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU, erstattes primærenergifaktoren på 2,5 i forordning (EU) 2016/2281 med 2,1, når SPF-værdierne skal beregnes.
Når primærenergibærere såsom varme eller gas anvendes som energitilførsel for at drive kølenheden, er standardfaktoren for primærenergi (1/η) 1, hvilket afspejler manglen på energiomdannelse η = 1.
Standarddriftsbetingelserne og de øvrige parametre, der er nødvendige for at bestemme SPF, er defineret i forordning (EU) 2016/2281 og forordning (EU) nr. 206/2012, afhængigt af køleenhedens kategori. Grænsebetingelserne er dem, der er defineret i standarden EN 14511.
For vendbare køleenheder (varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand), som er udelukket fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/2281, fordi deres opvarmningsfunktion er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 ( 34 ) for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, anvendes den SPF-beregning, som er defineret for lignende ikkevendbare køleenheder i forordning (EU) 2016/2281.
For eksempel defineres SPFp for eldrevne dampkompressionskøleenheder som følger (indekset p angiver, at SPF-værdien er defineret i primærenergi):
hvor:
F(1) og F(2) er korrektionsfaktorer i henhold til forordning (EU) 2016/2281 og den tilknyttede meddelelse fra Kommissionen. Disse koefficienter anvendes ikke for proceskøling i henhold til forordning (EU) 2016/2281, da parameteren for endelig energi SEPR anvendes direkte i disse tilfælde. I mangel af tilpassede værdier anvendes til konverteringen af SEPR de samme værdier, som anvendes til konvertering af SEER.
SPF-grænsebetingelser
Til definitionen af SPF-værdien for køleenheden anvendes de SPF-grænsebetingelser, der er defineret i forordning (EU) 2016/2281 og (EU) nr. 206/2012. For vand-til-luft- og vand-til-vand-køleenheder medregnes den energitilførsel, der er nødvendig for at tilgængeliggøre varmemodtageren, via korrektionsfaktoren F(2). SPF-grænsebetingelserne er vist i figur 1. Grænsebetingelserne gælder for alle kølesystemer, hvad enten der er tale om frikølesystemer eller systemer, der omfatter en køleenhed.
Disse grænsebetingelser ligner grænsebetingelserne for varmepumper (der anvendes i opvarmningstilstand) i Kommissionens afgørelse 2013/114/EU ( 36 ). Forskellen er, at for varmepumper tages det strømforbrug, der svarer til hjælpestrømforbruget (termostat slået fra, standby-tilstand, slukket tilstand og krumtaphusopvarmningstilstand), ikke i betragtning ved vurderingen af SPF. Eftersom der for køling anvendes både SPF-standardværdier og målte SPF-værdier, og da der i de målte SPF-værdier tages hensyn til hjælpeforbruget, er det imidlertid nødvendigt at medtage hjælpestrømforbruget i begge tilfælde.
For fjernkøling medtages kuldetab i forbindelse med fordeling og strømforbruget for fordelingspumpen mellem køleanlægget og kundens omløbsstation ikke i vurderingen af SPF.
For luftbaserede kølesystemer, der også har en ventilationsfunktion, tages køleforsyningen som følge af ventilationsluftstrømmen ikke i betragtning. Ligeledes udelukkes ventilatorens strømforbrug til ventilationen proportionalt med forholdet mellem ventilationsluftstrømmen og køleluftstrømmen.
Figur 1: Illustration af SPF-grænsebetingelserne for en køleenhed, der anvender SPF-standardværdier og fjernkøling (og andre store kølesystemer, der anvender målte SPF-værdier), hvor EINPUT_AUX er energitilførslen til ventilatoren og/eller pumpen, og EINPUT_CG er energitilførslen til køleenheden.
For luftbaserede kølesystemer med intern kuldegenvinding tages køleforsyningen som følge af kuldegenvinding ikke i betragtning. Ventilatorens strømforbrug til den varmeveksler, der anvendes til kuldegenvinding, udelukkes proportionalt med forholdet mellem tryktabet som følge af den varmeveksler, der anvendes til kuldegenvinding, og det luftbaserede kølesystems samlede tryktab.
3.4. Beregning ved hjælp af standardværdier
Der kan anvendes en forenklet metode til at vurdere den samlede leverede køleenergi for individuelle kølesystemer med en kapacitet på mindre end 1,5 MW, for hvilke der foreligger en SPF-standardværdi.
Efter den forenklede metode er den køleenergi, som kølesystemet leverer, (QCsupply) den nominelle kølekapacitet (Pc) ganget med antallet af ækvivalente fuldlasttimer(EFLH). Der kan anvendes en enkelt værdi for afkølingsgraddage (CDD) for et helt land eller særskilte værdier for forskellige klimazoner, forudsat at der foreligger nominelle kapaciteter og SPF-værdier for disse klimazoner.
Følgende standardmetoder kan anvendes til beregning af EFLH:
hvor:
τs er en aktivitetsfaktor, der angiver drifttiden for de specifikke processer (f.eks. hele året: τs = 1; eller ikke i weekender: τs = 5/7). Der findes ingen standardværdi.
3.4.1. Beregning ved hjælp af målte værdier
For systemer, for hvilke der ikke findes standardværdier, samt for kølesystemer med en kapacitet på over 1,5 MW og fjernkølesystemer beregnes køling baseret på vedvarende energi på grundlag af følgende målinger:
Målt energitilførsel: Den målte energitilførsel omfatter alle energikilder til kølesystemet, herunder enhver køleenhed, dvs. elektricitet, gas, varme osv. Den omfatter også hjælpepumper og -ventilatorer, der anvendes i kølesystemet, men ikke til fordeling af køleforsyningen til en bygning eller en proces. For luftbaserede kølesystemer med ventilationsfunktion medregnes kun den yderligere energitilførsel som følge af køling i energitilførslen til kølesystemet.
Målt køleenergiforsyning: Køleenergiforsyningen måles som kølesystemets produktion fratrukket eventuelle kuldetab med henblik på at anslå nettoforsyningen af køleenergi til den bygning eller proces, der er slutbrugeren af kølingen. Køletab omfatter tab i et fjernkølesystem og i kølefordelingssystemet i en bygning eller et industrianlæg. For luftbaserede kølesystemer med ventilationsfunktion fratrækkes energien til tilførsel af frisk luft til ventilationsformål fra køleenergiforsyningen.
Målingerne skal udføres for det specifikke rapporteringsår, dvs. al energitilførsel og al køleenergiforsyning for hele året.
3.4.2. Fjernkøling: supplerende krav
For fjernkølesystemer medregnes nettokøleforsyningen på kundeniveau, når nettokøleforsyningen, angivet som Q C_Supply_net , skal defineres. Varmetab i fordelingsnettet (Qc_LOSS ) trækkes fra bruttokøleforsyningen Qc_Supply_gross ) som følger:
QC_Supply_net = Qc_Supply_gross- - Qc_LOSS
3.4.2.1.
Fjernkølesystemer kan opdeles i delsystemer, som omfatter mindst én køleenhed eller mindst ét frikølesystem. Dette kræver, at hver delsystems køleenergiforsyning og energitilførsel samt fordelingen af kuldetab pr. delsystem måles som følger:
3.4.2.2.
Ved opdeling af et kølesystem i delsystemer skal køleenhedens/køleenhedernes og/eller frikølesystemets/frikølesystemernes hjælpeudstyr (f.eks. styringsenheder, pumper og ventilatorer) indgå i samme delsystem(er). Hjælpeenergi svarende til kølefordelingen i bygningen, f.eks. sekundære pumper og slutenheder (såsom ventilationskonvektorer og ventilatorer i luftbehandlingsenheder), medregnes ikke.
For hjælpeudstyr, der ikke kan henføres til et bestemt delsystem, f.eks. fjernkølenetpumper, der leverer køleenergi fra alle køleenheder, fordeles primærenergiforbruget, og ligeledes kuldetab i nettet, ud på hvert enkelt delkølesystem proportionalt med den køleenergi, som køleenhederne og/eller frikølesystemerne i hvert delsystem leverer, som følger:
hvor:
E INPUT_AUX1_i er hjælpeenergiforbruget i delsystemet »i«
E INPUT_AUX2 er hjælpeenergiforbruget for hele kølesystemet, som ikke kan henføres til et bestemt delkølesystem.
3.5. Beregning af mængden af vedvarende energi til køling for den overordnede andel af vedvarende energi og for andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling
Ved beregningen af den overordnede andel af vedvarende energi lægges mængden af vedvarende energi til køling til både tælleren »endeligt bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder« og nævneren »endeligt bruttoenergiforbrug«.
Ved beregningen af andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling lægges mængden af vedvarende energi til køling til både tælleren »endeligt bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling« og nævneren »endeligt bruttoenergiforbrug til opvarmning og køling«.
3.6. Vejledning om udarbejdningen af mere nøjagtige metoder og beregninger
Medlemsstaterne forventes og tilskyndes til at foretage egne skøn af både SPF og EFLH. Sådanne nationale/regionale tilgange skal baseres på præcise antagelser og repræsentative stikprøver af et tilstrækkeligt omfang og resultere i et væsentligt forbedret skøn af vedvarende energi sammenlignet med det skøn, der opnås med den metode, der er fastsat i denne delegerede retsakt. Sådanne forbedrede metoder kan være baseret på detaljerede beregninger på baggrund af tekniske data, der bl.a. tager højde for installationsåret, kvaliteten af installationen, kompressortype og maskinens størrelse, drifttilstand, fordelingssystem, kaskadeanvendelse af enheder og klimaforholdene i regionen. De medlemsstater, der anvender alternative metoder og/eller værdier, skal meddele Kommissionen disse sammen med en rapport, hvori den anvendte metode og de anvendte data beskrives. Om nødvendigt oversætter og offentliggør Kommissionen dokumenterne på sin gennemsigtighedsplatform.
BILAG VIII
DEL A. FORELØBIGE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSEN VED ANVENDELSE AF RÅPRODUKTER TIL BIOBRÆNDSTOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER (g CO2eq/MJ) ( 37 )
|
Råproduktgruppe |
Gennemsnit (1) |
Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (2) |
|
Korn og andre stivelsesrige afgrøder |
12 |
8 til 16 |
|
Sukker |
13 |
4 til 17 |
|
Olieholdige afgrøder |
55 |
33 til 66 |
|
(1)
De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.
(2)
Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 g CO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 g CO2eq/MJ). |
||
DEL B. BIOBRÆNDSTOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER, FOR HVILKE DE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSEN ANSES FOR AT VÆRE NUL
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der fremstilles af følgende fartøjskategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, nemlig en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder ( 38 ). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« have være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 7.
BILAG IX
Del A. Råprodukter til produktion af biogas til transport og avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, kan sættes til to gange deres energiindhold:
Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv
Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B
Halm
Husdyrgødning og spildevandsslam
Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
Talloliebeg
Råglycerin
Bagasse
Presserester af vindruer og vinbærme
Nøddeskaller
Avner
Kolber, som er renset for majskerner
Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier, nemlig bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam lignin og tallolie
Andet celluloseholdigt nonfood-materiale
Andet lignocellulosisk materiale, undtagen sav- og finérkævler
Del B. Råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport, hvis bidrag til opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, begrænses og kan sættes til to gange deres energiindhold:
Brugt madolie
Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009.
BILAG X
DEL A
Ophævet direktiv med en oversigt over efterfølgende ændringer (omhandlet i artikel 37)
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16) |
|
|
Rådets direktiv 2013/18/EU (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1) |
Kun artikel 2 |
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(omhandlet i artikel 36)
|
Direktiv |
Frist for gennemførelse |
|
2009/28/EF |
25. juni 2009 |
|
2013/18/EU |
1. juli 2013 |
|
(EU) 2015/1513 |
10. september 2017 |
BILAG XI
Sammenligningstabel
|
Direktiv 2009/28/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2, første afsnit |
Artikel 2, første afsnit |
|
Artikel 2, andet afsnit, indledningen |
Artikel 2, andet afsnit, indledningen |
|
Artikel 2, andet afsnit, litra a) |
Artikel 2, andet afsnit, nr. 1) |
|
Artikel 2, andet afsnit, litra b) |
— |
|
— |
Artikel 2, andet afsnit, nr. 2) |
|
Artikel 2, andet afsnit, litra c) |
Artikel 2, andet afsnit, nr. 3) |
|
Artikel 2, andet afsnit, litra d) |
— |
|
Artikel 2, andet afsnit, litra e), f), g), h), i), j), k), l), m), n), o), p), q), r), s), t), u), v) og w) |
Artikel 2, andet afsnit, nr. 2), 4), 19), 32),33), 12), 5), 6), 45), 46), 47), 23), 39), 41), 42), 43), 36), 44) og 37) |
|
— |
Artikel 2, andet afsnit, nr. 7), 8), 9), 10), 11), 13), 14), 15), 16), 17), 18), 20), 21), 22), 25), 26), 27), 28), 29). 30), 31), 34), 35), 38) og 40) |
|
Artikel 3 |
— |
|
— |
Artikel 3 |
|
Artikel 4 |
— |
|
— |
Artikel 4 |
|
— |
Artikel 5 |
|
— |
Artikel 6 |
|
Artikel 5 |
Artikel 7, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
— |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 7, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 4, første, andet, tredje og fjerde afsnit |
Artikel 7, stk. 3, første, andet, tredje og fjerde afsnit |
|
— |
Artikel 7, stk. 3, femte og sjette afsnit |
|
— |
Artikel 7, stk. 4 |
|
Artikel 5, stk. 5 |
Artikel 27, stk. 1, første afsnit, litra c) |
|
Artikel 5, stk. 6 og 7 |
Artikel 7, stk. 5 og 6 |
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
|
— |
Artikel 8, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 6, stk. 2 og 3 |
Artikel 8, stk. 4 og 5 |
|
Artikel 7, stk. 1, 2, 3, 4 og 5 |
Artikel 9, stk. 1, 2, 3, 4 og 5 |
|
— |
Artikel 9, stk. 6 |
|
Artikel 8 |
Artikel 10 |
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 1 |
|
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c) |
Artikel 11, stk. 2, først afsnit, litra a), b) og c) |
|
— |
Artikel 11, stk. 2, først afsnit, litra d) |
|
Artikel 10 |
Artikel 12 |
|
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 13, stk. 1, 2 og 3 |
|
— |
Artikel 13, stk. 4 |
|
Artikel 12 |
Artikel 14 |
|
Artikel 13, stk. 1, første afsnit |
Artikel 15, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 15, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b) |
— |
|
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra c), d), e) og f) |
Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), b), c) og d) |
|
Artikel 13, stk. 2, 3, 4 og 5 |
Artikel 15, stk. 2, 3, 4 og 5 |
|
Artikel 13, stk. 6, første afsnit |
Artikel 15, stk. 6, første afsnit |
|
Artikel 13, stk. 6, andet, tredje, fjerde og femte afsnit |
— |
|
— |
Artikel 15, stk. 7 og 8 |
|
— |
Artikel 16 |
|
— |
Artikel 17 |
|
Artikel 14 |
Artikel 18 |
|
Artikel 15, stk. 1 |
Artikel 19, stk. 1 |
|
Artikel 15, stk. 2, første, andet og tredje afsnit |
Artikel 19, stk. 2, første, andet og tredje afsnit |
|
— |
Artikel 19, stk. 2, fjerde og femte afsnit |
|
Artikel 15, stk. 2, fjerde afsnit |
Artikel 19, stk. 2, sjette afsnit |
|
Artikel 15, stk. 3 |
— |
|
— |
Artikel 19, stk. 3 og 4 |
|
Artikel 15, stk. 4 og 5 |
Artikel 19, stk. 5 og 6 |
|
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra a) |
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra a) |
|
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. i) |
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. i) |
|
— |
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. ii) |
|
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. ii) |
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. iii) |
|
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra c), d), e) og f) |
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra c), d), e) og f) |
|
— |
Artikel 19, stk. 7, andet afsnit |
|
Artikel 15, stk. 7 |
Artikel 19, stk. 8 |
|
Artikel 15, stk. 8 |
— |
|
Artikel 15, stk. 9 og 10 |
Artikel 19, stk. 9 og 10 |
|
— |
Artikel 19, stk. 11 |
|
Artikel 15, stk. 11 |
Artikel 19, stk. 12 |
|
Artikel 15, stk. 12 |
— |
|
— |
Artikel 19, stk. 13 |
|
Artikel 16, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 |
— |
|
Artikel 16, stk. 9, 10 og 11 |
Artikel 20, stk. 1, 2 og 3 |
|
— |
Artikel 21 |
|
— |
Artikel 22 |
|
— |
Artikel 23 |
|
— |
Artikel 24 |
|
— |
Artikel 25 |
|
— |
Artikel 26 |
|
— |
Artikel 27 |
|
— |
Artikel 28 |
|
Artikel 17, stk. 1, første og andet afsnit |
Artikel 29, stk. 1, første og andet afsnit |
|
— |
Artikel 29, stk. 1, tredje, fjerde og femte afsnit |
|
— |
Artikel 29, stk. 2 |
|
Artikel 17, stk. 2, første og andet afsnit |
— |
|
Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit |
Artikel 29, stk. 10, tredje afsnit |
|
Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra a) |
Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra a) |
|
— |
Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra b) |
|
Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra b) og c) |
Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c) og d) |
|
— |
Artikel 29, stk. 3, andet afsnit |
|
Artikel 17, stk. 4 |
Artikel 29, stk. 4 |
|
Artikel 17, stk. 5 |
Artikel 29, stk. 5 |
|
Artikel 17, stk. 6 og 7 |
— |
|
— |
Artikel 29, stk. 6, 7, 8, 9, 10 og 11 |
|
Artikel 17, stk. 8 |
Artikel 29, stk. 12 |
|
Artikel 17, stk. 9 |
— |
|
— |
Artikel 29, stk. 13 og 14 |
|
Artikel 18, stk. 1, første afsnit |
Artikel 30, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) |
Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra a), c) og d) |
|
— |
Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra b) |
|
— |
Artikel 30, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 2 |
— |
|
— |
Artikel 30, stk. 2 |
|
Artikel 18, stk. 3, første afsnit |
Artikel 30, stk. 3, første afsnit |
|
Artikel 18, stk. 3, andet og tredje afsnit |
— |
|
Artikel 18, stk. 3, fjerde og femte afsnit |
Artikel 30, stk. 3, andet og tredje afsnit |
|
Artikel 18, stk. 4, første afsnit |
— |
|
Artikel 18, stk. 4, andet og tredje afsnit |
Artikel 30, stk. 4, første og andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit |
— |
|
Artikel 18, stk. 5, første og andet afsnit |
Artikel 30, stk. 7, første og andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 5, tredje afsnit |
Artikel 30, stk. 8, første og andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 5, fjerde afsnit |
Artikel 30, stk. 5, tredje afsnit |
|
— |
Artikel 30, stk. 6, første afsnit |
|
Artikel 18, stk. 5, femte afsnit |
Artikel 30, stk. 6, andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 6, første og andet afsnit |
Artikel 30, stk. 6, første og andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 6, tredje afsnit |
— |
|
Artikel 18, stk. 6, fjerde afsnit |
Artikel 30, stk. 6, tredje afsnit |
|
— |
Artikel 30, stk. 6, fjerde afsnit |
|
Artikel 18, stk. 6, femte afsnit |
Artikel 30, stk. 6, femte afsnit |
|
Artikel 18, stk. 7, første afsnit |
Artikel 30, stk. 9, første afsnit |
|
— |
Artikel 30, stk. 9, andet afsnit |
|
Artikel 18, stk. 8 og 9 |
— |
|
— |
Artikel 30, stk. 10 |
|
Artikel 19, stk. 1, første afsnit |
Artikel 31, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) |
Artikel 31, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) |
|
— |
Artikel 31, stk. 1, første afsnit, litra d) |
|
Artikel 19, stk. 2, 3 og 4 |
Artikel 31, stk. 2, 3 og 4 |
|
Artikel 19, stk. 5 |
— |
|
Artikel 19, stk. 7, første afsnit |
Artikel 31, stk. 5, første afsnit |
|
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, første, andet, tredje og fjerde led |
— |
|
Artikel 19, stk. 7, andet og tredje afsnit |
Artikel 31, stk. 5, andet og tredje afsnit |
|
Artikel 19, stk. 8 |
Artikel 31, stk. 6 |
|
Artikel 20 |
Artikel 32 |
|
Artikel 22 |
— |
|
Artikel 23, stk. 1 og 2 |
Artikel 33, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 23, stk. 3, 4, 5, 6, 7 og 8 |
— |
|
Artikel 23, stk. 9 |
Artikel 33, stk. 3 |
|
Artikel 23, stk. 10 |
Artikel 33, stk. 4 |
|
Artikel 24 |
— |
|
Artikel 25, stk. 1 |
Artikel 34, stk. 1 |
|
Artikel 25, stk. 2 |
Artikel 34, stk. 2 |
|
Artikel 25, stk. 3 |
Artikel 34, stk. 2 |
|
Artikel 25a, stk. 1 |
Artikel 35, stk. 1 |
|
Artikel 25a, stk. 2 |
Artikel 35, stk. 2 of 3 |
|
Artikel 25a, stk. 3 |
Artikel 35, stk. 4 |
|
— |
Artikel 35, stk. 5 |
|
Artikel 25a, stk. 4 og 5 |
Artikel 35, stk. 6 og 7 |
|
Artikel 26 |
— |
|
Artikel 27 |
Artikel 36 |
|
— |
Artikel 37 |
|
Artikel 28 |
Artikel 38 |
|
Artikel 29 |
Artikel 39 |
|
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag II |
Bilag II |
|
Bilag III |
Bilag III |
|
Bilag IV |
Bilag IV |
|
Bilag V |
Bilag V |
|
Bilag VI |
— |
|
— |
Bilag VI |
|
Bilag VII |
Bilag VII |
|
Bilag VIII |
Bilag VIII |
|
Bilag IX |
Bilag IX |
|
— |
Bilag X |
|
— |
Bilag XI |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
( 3 ) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
( 5 ) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).
( 8 ) For at de nationale mål i dette bilag kan nås, understreges det, at Unionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse anerkender, at der fortsat er behov for nationale støtteordninger til fremme af energi fra vedvarende energikilder.
( 9 ) Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.
( 10 ) Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.
( 11 ) Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
( 12 ) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
( 13 ) Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).
( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
( 16 ) Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.
( 17 ) Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.
( 18 ) Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
( 19 ) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
( 20 ) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
( 21 ) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
( 22 ) Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).
( 23 ) Definitionen af køling baseret på vedvarende energi vedrører kun stationær køling.
( 24 ) Overskudsvarme er defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 9). Overskudsvarme kan medregnes med henblik på dette direktivs artikel 23 og 24.
( 25 ) Varmemodtagermængden svarer til den mængde varme, der absorberes af den omgivende luft, det omgivende vand eller jorden, der fungerer som varmedræn. Den omgivende luft og det omgivende vand svarer til omgivelsesenergi som defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 2). Jorden svarer til geotermisk energi som defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 3).
( 26 ) Termodynamisk set svarer køleforsyningen til en del af den varme, som kølesystemet frigiver i den omgivende luft, det omgivende vand eller jorden, som fungerer som varmedræn eller varmemodtager. Den omgivende luft og det omgivende vand svarer til omgivelsesenergi som defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 2). Jordens funktion som varmedræn eller varmemodtager svarer til geotermisk energi som defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 3).
( 27 ) Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 af 30. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder (EUT L 346 af 20.12.2016, s. 1).
( 28 ) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2017.229.01.0001.01.DAN&toc=OJ%3AC%3A2017%3A229%3ATOC.
( 29 ) Hvis de faktiske driftsbetingelser for køleenheder fører til SPF-værdier, der er væsentligt lavere end forudset i standardbetingelserne på grund af forskellige installationsbestemmelser, kan medlemsstaterne udelukke disse systemer fra anvendelsesområdet for definitionen af køling baseret på vedvarende energi (f.eks. en vandkølet køleenhed, der anvender en luftkølet køler i stedet for et køletårn til at frigive varme i den omgivende luft).
( 30 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7).
( 31 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).
( 32 ) ENER/C1/2018-493, Renewable cooling under the revised Renewable Energy Directive. Technische Universität Wien, 2021.
( 33 ) SPFp er identisk med ηs,c som defineret i forordning (EU) 2016/2281.
( 34 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 136).
( 35 ) Kapitel 1.5 »Energy efficiency metrics of state-of-the-art cooling systems« i del 1 i undersøgelsen ENER/C1/2018-493 om en oversigt over køleteknologier og markedsandele (»Cooling Technologies Overview and Market Share«) indeholder mere detaljerede definitioner og ligninger for disse parametre.
( 36 ) Kommissionens afgørelse af 1. marts 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beregning af andelen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvender forskellige varmepumpeteknologier, i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (EUT L 62 af 6.3.2013, s. 27).
( 37 ) De heri anførte gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og fortrængning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.
( 38 ) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.