Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 02013R0883-20210117

    Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999

    Access initial legal act
    (

    Legal status of the document In force

    )

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/883/2021-01-17

    02013R0883 — DA — 17.01.2021 — 002.001

    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 883/2013

    af 11. september 2013

    om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999

    (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2016/2030 af 26. oktober 2016

      L 317

    1

    23.11.2016

    ►M2

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2020/2223 af 23. december 2020

      L 437

    49

    28.12.2020



    ▼B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 883/2013

    af 11. september 2013

    om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999



    Artikel 1

    Mål og opgaver

    1.  

    Med henblik på at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs (i det følgende samlet, når konteksten kræver det, benævnt »Unionen«) finansielle interesser, udøver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, der er oprettet ved afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (»kontoret«), de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen ved:

    a) 

    de relevante EU-retsakter, og

    b) 

    de relevante aftaler om samarbejde og gensidig bistand, som Unionen har indgået med tredjelande og internationale organisationer.

    2.  
    Kontoret formidler Kommissionens bistand til medlemsstaterne med henblik på at tilrettelægge et snævert, løbende samarbejde mellem deres kompetente myndigheder for at samordne den indsats, der skal beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Kontoret bidrager til udformning og udvikling af metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Kontoret fremmer og samordner med og mellem medlemsstaterne udvekslingen af praktiske erfaringer og bedste proceduremæssige praksis på området beskyttelse af Unionens finansielle interesser og støtter den fælles indsats til bekæmpelse af svig, som medlemsstaterne har iværksat på frivillig basis.
    3.  

    Denne forordning berører ikke anvendelsen af:

    a) 

    protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    b) 

    vedtægten for Europa-Parlamentets medlemmer

    c) 

    tjenestemandsvedtægten

    ▼M2

    d) 

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( 1 )

    e) 

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 ( 2 ).

    ▼B

    4.  
    Inden for de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne (»institutioner, organer, kontorer og agenturer«), foretager kontoret administrative undersøgelser, der har til formål at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå undersøger det alvorlige forhold i forbindelse med udøvelse af arbejdet, der indebærer manglende opfyldelse af tjenestemænds eller øvrige ansattes forpligtelser, der kan medføre en disciplinærsag eller i givet fald en straffesag, eller en tilsvarende manglende opfyldelse af forpligtelser hos medlemmer af institutioner og organer, ledere af kontorer og agenturer eller ansatte i institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der ikke er omfattet af tjenestemandsvedtægten (samlet benævnt »tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer«).

    ▼M2

    4a.  
    Kontoret etablerer og opretholder tætte forbindelser med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), der er oprettet som led i et forstærket samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 ( 3 ). Disse forbindelser baseres på gensidigt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlap. De sikrer navnlig, at alle tilgængelige midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte, som kontoret yder EPPO.

    ▼M2

    5.  
    Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, organer, kontorer og agenturer indgå administrative aftaler med kontoret. Disse administrative aftaler kan navnlig vedrøre fremsendelsen af oplysninger, foretagelsen af undersøgelser og eventuel opfølgning.

    ▼B

    Artikel 2

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    1)

    »Unionens finansielle interesser« : de indtægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af Den Europæiske Unions budget, og dem, der er omfattet af institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes budgetter, og de budgetter, som forvaltes og overvåges af dem

    2)

    »uregelmæssighed« : uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

    ▼M2

    3)

    »svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser« : svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i de relevante EU-retsakter, og begrebet »enhver anden ulovlig aktivitet« omfatter uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

    4)

    »administrative undersøgelser« (»undersøgelser«) : alle former for inspektion, kontrol eller anden foranstaltning, som gennemføres af kontoret i henhold til artikel 3 og 4 med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og om nødvendigt fastslå den uregelmæssige karakter af de aktiviteter, der undersøges; disse undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at indlede og gennemføre straffesager

    ▼B

    5)

    »berørt person« : enhver person eller økonomisk beslutningstager, der er mistænkt for at have begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og som derfor er genstand for kontorets undersøgelse

    6)

    »økonomisk beslutningstager« : økonomisk beslutningstager som defineret i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96

    7)

    »administrative aftaler« : aftaler indgået af kontoret af teknisk og/eller operationel karakter, som især kan have som formål at fremme samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem parterne i aftalen, og som ikke medfører yderligere retlige forpligtelser.

    ▼M2

    8)

    »medlem af en institution« : et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af EU-Domstolen, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd eller et medlem af Revisionsretten med hensyn til de forpligtelser, der er pålagt ved EU-retten i forbindelse med de opgaver, som vedkommende udfører i denne egenskab.

    ▼M2

    Artikel 3

    Eksterne undersøgelser

    1.  
    Inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.
    2.  
    Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med denne forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.
    3.  
    Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets undersøgelser. Kontoret kan anmode om skriftlige og mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler.
    4.  
    Hvor den berørte økonomiske beslutningstager i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 underkaster sig en kontrol og inspektion på stedet, som er bemyndiget i medfør af denne forordning, finder artikel 2, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse, for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national ret og kan begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation til de samme betingelser som de betingelser, der gælder for nationale administrative inspektører.
    5.  
    Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden unødig forsinkelse kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2.

    Den berørte medlemsstat sørger i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 for, at kontorets ansatte gives adgang til alle oplysninger, dokumenter og data vedrørende det forhold, der undersøges, og som viser sig at være nødvendige for, at kontrol og inspektion på stedet kan foretages effektivt, og at de ansatte er i stand til at tage sådanne dokumenter eller data i besiddelse for at sikre, at der ikke er fare for, at de forsvinder. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, kan kontoret gøre dette udstyr til genstand for en inspektion. Kontoret gør kun sådant udstyr til genstand for en inspektion på de samme betingelser og i det samme omfang, som nationale kontrolmyndigheder er beføjet til at undersøge privatejet udstyr, og hvor kontoret har rimelig grund til mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen.

    6.  
    Hvor kontorets ansatte finder, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig en kontrol og inspektion på stedet, som er bemyndiget i medfør af denne forordning, nemlig hvor den økonomiske beslutningstager nægter at give kontoret den nødvendige adgang til sine lokaler eller eventuelle andre områder, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, skjuler oplysninger eller forhindrer udøvelsen af nogen af de aktiviteter, som kontoret skal udføre i forbindelse med en kontrol og inspektion på stedet, yder den berørte medlemsstats kompetente myndigheder, herunder, hvor det er relevant, retshåndhævende myndigheder, kontorets ansatte den nødvendige bistand, så kontoret sættes i stand til at foretage kontrollen og inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.

    Når medlemsstaternes kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse med dette stykke eller stk. 5, handler de i overensstemmelse med de nationale procedureregler, der gælder for den berørte kompetente myndighed. Hvis en sådan bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

    7.  
    Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet mod forevisning af en skriftlig bemyndigelse som fastsat i artikel 7, stk. 2. Det underretter senest, når kontrollen og inspektionen på stedet påbegyndes, den pågældende økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen og inspektionen på stedet, herunder de gældende processuelle garantier, og om den økonomiske beslutningstagers pligt til at samarbejde.
    8.  
    Kontoret overholder ved udøvelsen af de beføjelser, som det er tildelt, de processuelle garantier, der er fastsat i denne forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. Under foretagelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer og til at blive bistået af en person efter eget valg. Når den økonomiske beslutningstager fremsætter erklæringer under en kontrol og inspektion på stedet, skal vedkommende have mulighed for at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager befinder sig. Retten til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til en økonomisk beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af kontrollen og inspektionen på stedet.
    9.  
    Hvor en medlemsstat ikke samarbejder med kontoret i overensstemmelse med stk. 5 og 6, kan Kommissionen anvende EU-rettens relevante bestemmelser med henblik på at tilbagesøge de midler, der er knyttet til den pågældende kontrol og inspektion på stedet.
    10.  
    Kontoret foretager som led i sin undersøgelsesfunktion den kontrol og inspektion, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og i reglerne for de enkelte sektorer omhandlet i nævnte forordnings artikel 9, stk. 2, i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.
    11.  
    Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har tilknytning til det forhold, som undersøges, er i besiddelse af, hvor det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse.
    12.  
    Hvor kontoret, inden en beslutning om eventuelt at indlede en ekstern undersøgelse træffes, behandler oplysninger, der tyder på, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at det berører artikel 12c, stk. 1.

    Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national ret. De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og om deres resultater på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

    ▼B

    Artikel 4

    Interne undersøgelser

    ▼M2

    1.  
    Undersøgelser i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretages i overensstemmelse med denne forordning og med de afgørelser, der er vedtaget af den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur (»interne undersøgelser«).
    2.  

    I forbindelse med interne undersøgelser

    a) 

    har kontoret omgående og uden varsel ret til at få adgang til alle relevante oplysninger og data vedrørende det forhold, der undersøges, uanset på hvilken type databærer de er lagret, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og til disses lokaler. Hvor der anvendes privatejet udstyr i arbejdsøjemed, kan kontoret gøre dette udstyr til genstand for en inspektion. Kontoret gør kun sådant udstyr til genstand for en inspektion, i det omfang udstyret anvendes i arbejdsøjemed, på de betingelser, der er fastsat i de afgørelser, som er vedtaget af den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur, og hvor kontoret har rimelig grund til mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen.

    Kontoret er beføjet til at inspicere institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes regnskaber. Kontoret kan tage en kopi og få udskrifter af ethvert dokument og af indholdet af enhver databærer, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og om nødvendigt tage sådanne dokumenter eller data i besiddelse for at sikre, at der ikke er fare for, at de forsvinder

    b) 

    kan kontoret anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer, som dokumenteres grundigt i overensstemmelse med Unionens gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse.

    3.  
    I henhold til samme regler og på samme betingelser som fastsat i artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og inspektion på stedet i økonomiske beslutningstageres lokaler for at få adgang til oplysninger vedrørende det forhold, der undersøges i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne.
    4.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underrettes, når kontorets ansatte foretager en intern undersøgelse i deres lokaler, konsulterer dokumenter eller data eller anmoder om oplysninger, som de er i besiddelse af. Kontoret kan når som helst fremsende oplysninger, som det har indhentet under interne undersøgelser, til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, jf. dog artikel 10 og 11.

    ▼B

    5.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne indfører passende procedurer og træffer de nødvendige foranstaltninger for på ethvert stadium at sikre tavshedspligt i forbindelse med de interne undersøgelser.
    6.  
    Hvis de interne undersøgelser viser, at der er mulighed for, at en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, en leder af et kontor eller agentur eller et personalemedlem er personligt berørt, underrettes den institution eller det organ, kontor eller agentur, som vedkommende tilhører.

    I tilfælde, hvor tavshedspligten i forbindelse med den interne undersøgelse ikke kan sikres ved anvendelse af de sædvanlige kommunikationskanaler, anvender kontoret alternative hensigtsmæssige kanaler til fremsendelse af oplysninger.

    I ekstraordinære tilfælde kan denne underretning udsættes på grundlag af en begrundet afgørelse, der er truffet af generaldirektøren, og som fremsendes til Overvågningsudvalget, efter at undersøgelsen er afsluttet.

    7.  
    Den afgørelse, som den enkelte institution eller det enkelte organ, kontor eller agentur skal vedtage, jf. stk. 1, skal især omfatte en regel om en forpligtelse for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer til at samarbejde med kontoret og afgive oplysninger og samtidig sikre tavshedspligten i forbindelse med den interne undersøgelse.

    ▼M2

    8.  
    Hvor kontoret, inden en beslutning om eventuelt at indlede en intern undersøgelse træffes, behandler oplysninger, der tyder på, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, uden at det berører artikel 12c, stk. 1. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter på anmodning kontoret om enhver foranstaltning, der er truffet, og om sine resultater på grundlag af disse oplysninger.

    ▼B

    Om nødvendigt underretter kontoret også de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat. I dette tilfælde gælder de procedurekrav, der er fastlagt i artikel 9, stk. 4, andet og tredje afsnit. Hvis de kompetente myndigheder beslutter at træffe foranstaltninger på foranledning af de oplysninger, de har fået tilsendt, i overensstemmelse med national lovgivning, skal de efter anmodning underrette kontoret herom.

    Artikel 5

    Indledning af undersøgelser

    ▼M2

    1.  
    Uden at det berører artikel 12d, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkelig mistanke, som kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser. En beslutning om at indlede en undersøgelse kan tage hensyn til, at kontorets ressourcer skal anvendes effektivt, og at de midler, der anvendes, skal stå i et rimeligt forhold til formålet. Hvad angår interne undersøgelser, tages der særligt hensyn til, hvilken institution eller hvilket organ, kontor eller agentur der har bedst mulighed for at gennemføre dem på grundlag af navnlig følgende: arten af de faktiske omstændigheder, de faktiske eller potentielle økonomiske konsekvenser af sagen og sandsynligheden for en eventuel retslig opfølgning.
    2.  
    En beslutning om at indlede en undersøgelse træffes af generaldirektøren, som handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en institution eller et organ, kontor eller agentur eller fra en medlemsstat.
    3.  
    Så længe generaldirektøren overvejer, hvorvidt der skal indledes en intern undersøgelse efter anmodning som omhandlet i stk. 2, eller så længe kontoret foretager en intern undersøgelse, kan de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre andet er aftalt med kontoret.

    Nærværende stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i medfør af forordning (EU) 2017/1939.

    ▼B

    4.  
    Beslutningen om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse eller ej, træffes senest to måneder efter, at kontoret har modtaget en anmodning som omhandlet i stk. 2. Beslutningen meddeles straks den medlemsstat, den institution, eller det organ, kontor eller agentur, der har fremsat anmodningen. En beslutning om ikke at indlede en undersøgelse skal begrundes. Såfremt kontoret ved udløbet af denne frist på to måneder ikke har taget en beslutning, anses kontoret for at have besluttet ikke at indlede en undersøgelse.

    Når en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, leder af et kontor eller agentur eller personalemedlemmer, der handler i overensstemmelse med artikel 22a i tjenestemandsvedtægten, giver kontoret oplysninger om en mistanke om svig eller uregelmæssigheder, giver kontoret vedkommende meddelelse om, hvorvidt det har besluttet at indlede en undersøgelse af de pågældende forhold eller ej.

    ▼M2

    5.  
    Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse, kan vedkommende, alt efter hvad der er relevant, straks sende eventuelle relevante oplysninger til den berørte medlemsstats kompetente myndigheder, således at de rette foranstaltninger kan træffes i overensstemmelse med EU-retten og national ret, eller til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, således at de rette foranstaltninger kan træffes i overensstemmelse med de regler, der gælder for denne institution eller dette organ, kontor eller agentur. Kontoret træffer, hvis det er relevant, aftale med institutionen, organet, det pågældende kontor eller agenturet om egnede foranstaltninger til beskyttelse af informationskildens fortrolighed og anmoder, hvis det er nødvendigt, om at blive underrettet om, hvilke foranstaltninger der er truffet.
    6.  
    Hvor generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse på trods af en tilstrækkelig mistanke om, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, sender vedkommende straks de i stk. 5 omhandlede oplysninger.

    ▼B

    Artikel 6

    Adgang til oplysninger i databaser inden indledningen af en undersøgelse

    1.  
    Kontoret bør inden indledningen af en undersøgelse have ret til indsigt i alle relevante oplysninger i institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes databaser, når dette er nødvendigt for at vurdere de faktiske omstændigheder ved en påstand. Denne ret til indsigt skal udøves inden for den af kontoret fastsatte frist, der kræves for at kunne foretage en hurtig vurdering af påstandene. Kontoret skal, når det udøver denne ret til adgang, respektere principperne om nødvendighed og proportionalitet.
    2.  
    Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur samarbejder loyalt med kontoret ved at give det mulighed for at indhente alle relevante oplysninger på de betingelser, der angives nærmere i de afgørelser, som vedtages i henhold til artikel 4, stk. 1.

    Artikel 7

    Gennemførelse af undersøgelserne

    ▼M2

    1.  
    Generaldirektøren leder gennemførelsen af undersøgelserne på grundlag af skriftlige instrukser, hvor det er relevant. Undersøgelserne gennemføres under generaldirektørens ledelse af de af kontorets ansatte, som denne har udpeget hertil. Generaldirektøren foretager ikke personligt konkrete undersøgelsesskridt.

    ▼B

    2.  
    Kontorets ansatte udfører deres opgaver mod forevisning af en skriftlig bemyndigelse, hvori deres identitet og beføjelser er angivet. Generaldirektøren udsteder en sådan bemyndigelse indeholdende oplysninger om genstanden for og formålet med undersøgelsen, retsgrundlagene for at gennemføre undersøgelsen og de undersøgelsesbeføjelser, der følger af disse retsgrundlag.

    ▼M2

    3.  
    Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den nødvendige bistand, så kontorets ansatte kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning effektivt og uden unødig forsinkelse. Når medlemsstaternes kompetente myndigheder yder sådan bistand, handler de i overensstemmelse med eventuelle nationale procedureregler, som gælder for dem.
    3a.  

    I forbindelse med forhold, der undersøges, giver medlemsstaternes relevante kompetente myndigheder på kontorets anmodning, som forklares skriftligt, og på samme betingelser, som gælder for de nationale kompetente myndigheder, kontoret følgende:

    a) 

    oplysninger til rådighed i de centrale automatiske mekanismer, der er omhandlet i artikel 32a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 4 )

    b) 

    hvor det er strengt nødvendigt af hensyn til undersøgelsen, dokumentationen for transaktioner.

    Kontorets anmodning skal indeholde en begrundelse for, at foranstaltningen er hensigtsmæssig og forholdsmæssig med hensyn til karakteren og alvoren af de forhold, der undersøges. En sådan anmodninger må kun henvise til de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b).

    Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de relevante kompetente myndigheder med henblik på første afsnit, litra a) og b).

    3b.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sørger for, at deres tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer, ledere og personalemedlemmer yder den bistand, der er nødvendig for, at kontorets ansatte kan udføre deres opgaver effektivt og uden unødig forsinkelse.

    ▼B

    4.  
    Hvis en undersøgelse omfatter både eksterne og interne forhold, finder henholdsvis artikel 3 og 4 anvendelse.
    5.  
    Undersøgelserne gennemføres uopholdeligt i en periode, som skal stå i et rimeligt forhold til sagens omstændigheder og kompleksitet.
    6.  

    Hvis undersøgelserne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, informerer kontoret straks den institution eller det organ, kontor eller agentur, der er berørt af den igangværende undersøgelse. Der skal herunder gives følgende oplysninger:

    a) 

    navnet på den berørte tjenestemand eller øvrige ansatte, det berørte medlem af en institution eller et organ, den berørte leder af et kontor eller agentur eller det berørte personalemedlem samt et resumé af de pågældende faktuelle forhold

    ▼M2

    b) 

    alle oplysninger, der kan bistå den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur med at beslutte, hvilke forebyggende administrative foranstaltninger det er hensigtsmæssige at træffe for at beskytte Unionens finansielle interesser

    ▼B

    c) 

    eventuelle særlige forholdsregler vedrørende fortrolig behandling, som især anbefales i sager, der medfører brug af undersøgelsesmæssige foranstaltninger, der falder ind under en national retsmyndigheds kompetence, eller i tilfælde af en ekstern undersøgelse, som falder ind under en national myndigheds kompetence, i overensstemmelse med de nationale regler, der finder anvendelse på undersøgelser.

    ▼M2

    Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur kan på et hvilket som helst tidspunkt rådføre sig med kontoret med henblik på i tæt samarbejde med kontoret at træffe eventuelle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter straks kontoret om eventuelle forebyggende foranstaltninger, der er truffet.

    ▼B

    7.  
    Det påhviler medlemsstaternes kompetente myndigheder efter anmodning fra kontoret at træffe passende forebyggende foranstaltninger i nødvendigt omfang i henhold til deres nationale lovgivning, navnlig foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

    ▼M2

    8.  
    Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden for 12 måneder efter, at den er indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-månedersperiode og hver sjette måned derefter rapport til overvågningsudvalget med angivelse af årsagerne og, hvor det er relevant, de påtænkte afhjælpende foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen.

    Artikel 8

    Forpligtelse til at underrette kontoret

    1.  
    Inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1 fremsender institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne straks eventuelle oplysninger om mulige tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, til kontoret.

    Hvor institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underretter EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2017/1939, kan de opfylde forpligtelsen i dette stykkes første afsnit ved at fremsende en kopi af den indberetning, der er sendt til EPPO, til kontoret.

    2.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre national ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder tilsender på kontorets anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, vedrørende en igangværende undersøgelse, som kontoret foretager.

    Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på kontorets anmodning, som forklares skriftligt, alle dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning af en undersøgelse som fastsat i artikel 5, stk. 1.

    3.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre national ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder tilsender på kontorets anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle øvrige oplysninger, dokumenter eller data, der anses for at være relevante, og som de er i besiddelse af, vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.
    4.  
    Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare handlinger, i forhold til hvilke den kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939.

    Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give kontoret relevante oplysninger om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939.

    5.  
    Bestemmelserne om videregivelse af oplysninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 ( 5 ) berøres ikke.

    ▼B

    Artikel 9

    Processuelle garantier

    1.  
    Kontoret foretager sine undersøgelser med henblik på at fremskaffe såvel belastende som diskulperende oplysninger om den berørte person. Undersøgelserne foretages objektivt og upartisk og under overholdelse af princippet om uskyldsformodning og de processuelle garantier som fastsat i denne artikel.
    2.  
    Kontoret kan på ethvert tidspunkt under en undersøgelse høre en berørt person eller et vidne. Enhver hørt person har ret til ikke at inkriminere sig selv.

    Indkaldelsen til samtale skal sendes til en berørt person med et varsel på mindst ti arbejdsdage. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I sidstnævnte tilfælde må varselsfristen ikke være mindre end 24 timer. Indkaldelsen skal blandt andet indeholde en liste over den berørte persons rettigheder, navnlig retten til at blive bistået af en person efter eget valg.

    Indkaldelsen til samtale skal sendes til et vidne med et varsel på mindst 24 timer. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra vidnet eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster.

    ▼M2

    De krav, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på indhentning af erklæringer i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. De processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 7 og 8, finder anvendelse på den berørte person, navnlig retten til at blive bistået af en person efter eget valg.

    ▼B

    Tyder indicierne under samtalen på, at et vidne kan være en berørt person, afsluttes samtalen. Procedurereglerne i dette stykke og i stk. 3 og 4 finder straks anvendelse. Vidnet underrettes straks om sine rettigheder som berørt person og modtager efter anmodning en kopi af referatet af eventuelle erklæringer, som han har afgivet tidligere. Kontoret må ikke anvende denne persons tidligere erklæringer mod ham, uden at han først har fået lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til disse erklæringer.

    Kontoret udarbejder et referat af samtalen og giver den hørte person adgang til det, for at den hørte person enten kan godkende referatet eller fremsætte bemærkninger hertil. Kontoret giver den berørte person en kopi af referatet af samtalen.

    3.  
    Viser en undersøgelse, at en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, en leder af et kontor eller agentur eller et personalemedlem kan være en berørt person, bliver tjenestemanden, den øvrige ansatte, medlemmet af en institution eller et organ, lederen af et kontor eller agentur eller personalemedlemmet underrettet herom, for så vidt som det ikke skader gennemførelsen af undersøgelsen eller nogen andre undersøgelsesprocedurer, der hører under en national retsmyndighed.
    4.  
    Der må ikke udarbejdes konklusioner, hvori der henvises til en berørt person ved navns nævnelse, når undersøgelsen er afsluttet, uden at den berørte person har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger til de forhold, der berører vedkommende, jf. dog artikel 4, stk. 6, og artikel 7, stk. 6.

    ▼M2

    Med henblik herpå sender kontoret den berørte person en opfordring til at fremkomme med bemærkninger enten skriftligt eller under en samtale med ansatte, der er udpeget af kontoret. Denne opfordring skal omfatte et referat af de faktiske omstændigheder, der vedrører den berørte person, og de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725, og angive fristen for indgivelse af bemærkninger, som ikke må være mindre end 10 arbejdsdage fra modtagelsen af opfordringen til at fremkomme med bemærkninger. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I den endelige rapport skal der henvises til sådanne bemærkninger.

    I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen eller en igangværende eller fremtidig strafferetlig efterforskning, som foretages af EPPO eller en national retsmyndighed, fortrolig, kan generaldirektøren, hvor det er relevant efter samråd med EPPO eller den berørte nationale retsmyndighed, beslutte at udskyde opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremkomme med bemærkninger.

    ▼B

    I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i bilag IX til tjenestemandsvedtægten, vil manglende svar fra institutionen, organet, kontoret eller agenturet i en måned efter generaldirektørens anmodning om at få udskudt opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremsætte bemærkninger blive anset for at være et bekræftende svar.

    5.  
    Enhver hørt person har ret til at udtrykke sig på et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog. Tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen kan dog opfordres til at udtrykke sig på et af EU-institutionernes officielle sprog, som de behersker indgående.

    ▼M2

    Artikel 9a

    Kontrolansvarlig for processuelle garantier

    1.  
    Kommissionen udnævner en kontrolansvarlig for processuelle garantier (»den kontrolansvarlige«) i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 for en periode på fem år, der ikke kan fornys. Ved mandatets udløb fortsætter den kontrolansvarlige med at udføre sine opgaver, indtil vedkommende afløses.
    2.  
    Den kontrolansvarlige er administrativt tilknyttet overvågningsudvalget. Overvågningsudvalgets sekretariat yder den kontrolansvarlige al nødvendig administrativ og juridisk bistand.
    3.  
    Kommissionen tildeler fra sit godkendte budget overvågningsudvalget det personale og de finansielle midler, som den kontrolansvarlige har behov for.
    4.  
    Kommissionen opstiller efter en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende en liste over kandidater, der er tilstrækkeligt kvalificerede til stillingen som kontrolansvarlig. Efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet udnævner Kommissionen den kontrolansvarlige.
    5.  
    Den kontrolansvarlige skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring på området processuelle garantier.
    6.  
    Den kontrolansvarlige udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, herunder af kontoret og overvågningsudvalget, og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen ved udførelsen af sine opgaver.
    7.  
    Hvis den kontrolansvarlige ikke længere opfylder betingelserne for udøvelse af sit hverv, eller hvis den kontrolansvarlige findes skyldig i grov tjenesteforseelse, kan Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ved fælles aftale fritage den kontrolansvarlige for vedkommendes hverv.
    8.  
    Den kontrolansvarlige fører i henhold til den mekanisme, der er omhandlet i artikel 9b, tilsyn med kontorets overholdelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, og de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser. Den kontrolansvarlige er ansvarlig for behandling af de klager, der er omhandlet i artikel 9b.
    9.  
    Den kontrolansvarlige aflægger årligt rapport om udøvelsen af denne funktion til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, overvågningsudvalget og kontoret. Vedkommende henviser ikke til enkeltsager, der er genstand for en undersøgelse, og sikrer fortroligheden af undersøgelser, selv efter deres afslutning. Den kontrolansvarlige aflægger rapport til overvågningsudvalget om ethvert systemisk spørgsmål, der opstår som følge af den pågældendes henstillinger.

    Artikel 9b

    Klagemekanisme

    1.  
    En berørt person har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige vedrørende kontorets overholdelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, og på grundlag af en tilsidesættelse af de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder. Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning på foretagelsen af den undersøgelse, der klages over.
    2.  
    Klager skal indgives inden for en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør en påstået tilsidesættelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede processuelle garantier eller regler. Under alle omstændigheder skal klager indgives højst én måned efter en undersøgelses afslutning.

    Klager vedrørende den varselsfrist, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 4, skal dog indgives inden udløbet af den 10-dages varselsfrist, der er omhandlet i nævnte bestemmelser.

    3.  
    Den kontrolansvarlige underretter straks generaldirektøren ved modtagelse af en klage.

    Inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsesdatoen afgør den kontrolansvarlige, om stk. 1 og 2 er efterlevet.

    I det tilfælde, at stk. 1 og 2 er efterlevet, opfordrer den kontrolansvarlige kontoret til at træffe foranstaltninger til at løse klagen og underretter den kontrolansvarlige herom inden for 15 arbejdsdage.

    I det tilfælde, at stk. 1 og 2 ikke er efterlevet, afslutter den kontrolansvarlige sagen og underretter straks klageren.

    4.  
    Uden at det berører artikel 10, tilsender kontoret den kontrolansvarlige alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kontrolansvarlige kan vurdere, om klagen er berettiget, samt oplysninger med henblik på at løse det rejste problem og sætte den kontrolansvarlige i stand til at fremsætte en henstilling.
    5.  
    Den kontrolansvarlige fremsætter straks og under alle omstændigheder inden for to måneder efter, at kontoret har underrettet den kontrolansvarlige om de foranstaltninger, det har truffet for at løse klagen, en henstilling om, hvordan klagen kan løses. Såfremt den kontrolansvarlige ikke har modtaget underretning inden for den frist på 15 dage, der er omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, fremsætter den kontrolansvarlige en henstilling inden for to måneder efter udløbet af nævnte frist.

    I ekstraordinære tilfælde kan den kontrolansvarlige beslutte at forlænge fristen for fremsættelse af en henstilling med yderligere 15 kalenderdage. Den kontrolansvarlige underretter skriftligt generaldirektøren om årsagerne til en sådan forlængelse.

    Den kontrolansvarlige kan henstille til kontoret, at det ændrer eller ophæver sine henstillinger eller rapporter, på grundlag af en tilsidesættelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, eller af de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder.

    Før en henstilling fremsættes, hører den kontrolansvarlige overvågningsudvalget med henblik på dets holdning.

    Den kontrolansvarlige indgiver henstillingen til kontoret og underretter klageren i overensstemmelse hermed.

    Såfremt den kontrolansvarlige ikke har fremsat en henstilling inden for tidsfristerne fastsat i dette stykke, anses den kontrolansvarlige for at have afvist klagen uden fremsættelse af en henstilling.

    6.  
    Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at gribe ind i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse.

    Den kontrolansvarlige kan også anmode vidner om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som den kontrolansvarlige anser for relevante for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder. Vidner kan afvise at give sådan forklaringer.

    7.  
    Generaldirektøren træffer passende foranstaltninger som påkrævet ifølge henstillingen. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling, underretter generaldirektøren klageren og den kontrolansvarlige om de vigtigste grunde til denne beslutning, medmindre en sådan underretning ville påvirke den igangværende undersøgelse. Generaldirektøren begrunder beslutningen om ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling i et notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.
    8.  
    Klagemekanismen i denne artikel berører ikke retsmidler i henhold til traktaterne, herunder erstatningssøgsmål.
    9.  
    Generaldirektøren kan anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om ethvert spørgsmål vedrørende de processuelle garantier eller grundlæggende rettigheder, der henhører under den kontrolansvarliges mandat, herunder en beslutning om at udskyde underretning af den berørte person i henhold til artikel 9, stk. 3. Generaldirektøren angiver i enhver sådan anmodning den frist, inden for hvilken den kontrolansvarlige skal svare.
    10.  
    Hvor en tjenestemand eller en anden EU-ansat har indgivet klage til generaldirektøren i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, og den pågældende tjenestemand eller ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, afventer generaldirektøren henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden generaldirektøren tager stilling til klagen, uden at dette dog berører tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90.
    11.  
    Den kontrolansvarlige vedtager efter høring af overvågningsudvalget gennemførelsesbestemmelser med henblik på behandlingen af klager.

    Disse gennemførelsesbestemmelser skal navnlig omfatte nærmere regler om:

    a) 

    indgivelse af en klage

    b) 

    udveksling af oplysninger mellem overvågningsudvalget, den kontrolansvarlige og generaldirektøren

    c) 

    proceduren for kontorets håndtering af de spørgsmål, som rejses i en klage

    d) 

    behandlingen af en klage i en kontradiktorisk procedure i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit

    e) 

    fremsættelse af og underretning om den kontrolansvarliges henstilling

    f) 

    de behørigt begrundede tilfælde, hvor generaldirektøren kan afvige fra den kontrolansvarliges henstilling, og om den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde.

    ▼B

    Artikel 10

    Tavshedspligt og beskyttelse af oplysninger

    1.  
    Alle oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med eksterne undersøgelser, uanset i hvilken form det måtte være, er beskyttet af de relevante regler.
    2.  
    De oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med interne undersøgelser, uanset i hvilken form det måtte være, er omfattet af tavshedspligt og beskyttet i henhold til de regler, der gælder for Unionens institutioner.
    3.  
    De berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer sikrer overholdelsen af tavshedspligten i forbindelse med de undersøgelser, der foretages af kontoret, og de berørte personers legitime rettigheder og, såfremt der indledes retslige procedurer, alle nationale regler vedrørende sådanne procedurer.

    ▼M2

    3a.  
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 ( 6 ) finder anvendelse på indberetning af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
    3b.  
    Hvor kontoret anbefaler retslig opfølgning, kan den berørte person, uden at det berører whistlebloweres og informanters ret til fortrolighed og i overensstemmelse med de relevante fortroligheds- og databeskyttelesesregler, anmode kontoret om at fremlægge den rapport, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, i det omfang den vedrører den berørte person. Kontoret underretter straks alle modtagere af den nævnte rapport om denne anmodning og giver kun adgang med modtagernes udtrykkelige samtykke. Modtagerne skal svare inden for en frist på 12 måneder efter modtagelsen af anmodningen. Såfremt der ikke gøres indsigelse inden for denne frist, giver kontoret adgang.

    Den kompetente myndighed kan også bemyndige kontoret til at give adgang inden fristens udløb.

    ▼M2

    4.  
    Kontoret udpeger en databeskyttelsesrådgiver, jf. artikel 43 i forordning (EU) 2018/1725.

    ▼M1

    Den databeskyttelsesansvarlige er kompetent med hensyn til databehandlingen foretaget af kontoret og af overvågningsudvalgets sekretariat.

    ▼B

    5.  
    Kontorets generaldirektør sørger for, at offentligheden informeres på en neutral og upartisk måde, og at videregivelsen af oplysninger overholder tavshedspligten i forbindelse med undersøgelser og sker under overholdelse af de i nærværende artikel og i artikel 9, stk. 1, fastsatte principper.

    ▼M1

    I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten afholder kontorets ansatte og de ansatte i overvågningsudvalgets sekretariat sig fra enhver uberettiget videregivelse af oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner, medmindre disse oplysninger allerede er offentliggjort på lovlig vis, eller offentligheden har fået adgang hertil, og de er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

    Overvågningsudvalgets medlemmer er underlagt den samme tavshedspligt under udførelsen af deres hverv, og de er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udløbet af deres mandat.

    ▼B

    Artikel 11

    Undersøgelsesrapport og opfølgning af undersøgelserne

    1.  
    Når kontoret afslutter en undersøgelse, udarbejder det under generaldirektørens myndighed en rapport. I denne rapport redegøres der for retsgrundlaget for undersøgelsen, de procedurer, der er fulgt, de konstaterede faktiske forhold og den foreløbige juridiske vurdering heraf, den anslåede finansielle virkning af de konstaterede faktiske forhold, overholdelsen af de processuelle garantier, jf. artikel 9, og konklusionerne af undersøgelsen.

    ▼M2

    Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af henstillinger fra generaldirektøren om foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal, hvor det er relevant, angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle eller juridiske foranstaltninger, der skal træffes af de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaters kompetente myndigheder, og de skal angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den foreløbige juridisk vurdering af de konstaterede faktiske omstændigheder.

    2.  

    De i stk. 1 omhandlede rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang det er relevant, den berørte medlemsstats nationale ret.

    Rapporter udarbejdet på grundlag af første afsnit udgør sammen med alt bevismateriale, som understøtter og vedlægges disse, antagelige bevismidler:

    a) 

    i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole og i administrative procedurer i medlemsstaterne.

    b) 

    i straffesager i den medlemsstat, hvor anvendelse af dem viser sig at være nødvendig, på samme måde og på samme betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative inspektører, og er genstand for samme evalueringsregler som dem, der gælder for administrative rapporter, som udarbejdes af nationale administrative inspektører, og har samme bevisværdi som sådanne rapporter.

    c) 

    i retslige procedurer ved EU-Domstolen og i administrative procedurer i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne.

    Medlemsstaterne meddeler kontoret alle regler i national ret, der er relevante med henblik på andet afsnit, litra b).

    Med henblik på andet afsnits litra b) sender medlemsstaterne på kontorets anmodning kontoret den endelige afgørelse fra de nationale domstole, når den relevante retslige procedure er endeligt afgjort, og den endelige retsafgørelse er blevet offentligt tilgængelig.

    EU-Domstolens og nationale domstoles og kompetente organers beføjelse til i administrative procedurer og straffesager frit at vurdere bevisværdien af rapporter, som udarbejdes af kontoret, berøres ikke af denne forordning.

    2a.  
    Kontoret træffer passende foranstaltninger for at sikre en ensartet kvalitet af rapporter og henstillinger omhandlet i stk. 1.
    3.  
    Rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, og eventuelle relevante tilknyttede dokumenter sendes til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Den berørte medlemsstats kompetente myndigheder samt, hvis det er relevant, institutionen, organet, kontoret eller agenturet træffer de foranstaltninger, som resultaterne af den eksterne undersøgelse måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en frist, som er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning. Medlemsstaterne kan give kontoret meddelelse om de relevante nationale myndigheder, der er kompetente til at behandle sådanne rapporter, henstillinger og dokumenter.

    ▼B

    4.  
    De rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en intern undersøgelse, og alle relevante dokumenter vedrørende undersøgelsen sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne følger de interne undersøgelser op, især med de disciplinære eller retslige skridt, som resultaterne måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en tidsfrist, der er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning.

    ▼M2

    5.  
    Såfremt en rapport, der udarbejdes efter en intern undersøgelse, viser, at der findes faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en straffesag, fremsendes disse oplysninger sammen med henstillingerne straks til den berørte medlemsstats retsmyndigheder, uden at det dog berører artikel 12c og 12d.

    På kontorets anmodning sender de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder inden for en frist, der er fastsat i henstillingerne, kontoret oplysninger om eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og en begrundelse for manglende gennemførelse af henstillingerne, hvor det er relevant, efter kontorets fremsendelse af eventuelle oplysninger i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit.

    ▼M2 —————

    ▼B

    7.  
    Hvis der ved afslutningen af en undersøgelse ikke er fundet beviser mod den berørte person, afslutter generaldirektøren undersøgelsen af den pågældende og informerer inden ti arbejdsdage den pågældende, jf. dog stk. 4.

    ▼M2

    8.  
    Såfremt en informant gav kontoret oplysninger, der førte til undersøgelsen, underretter kontoret informanten om, at undersøgelsen er afsluttet, medmindre det finder, at sådanne oplysninger kan skade den berørte persons legitime interesser og undersøgelsens effektivitet og effektiviteten af de videre skridt, der skal træffes på foranledning heraf, eller eventuelle fortrolighedskrav.

    ▼B

    Artikel 12

    Udveksling af oplysninger mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder

    ▼M2

    1.  
    Med forbehold af denne forordnings artikel 10 og 11 og bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 kan kontoret fremsende oplysninger, det har indhentet under eksterne undersøgelser, til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at de kan træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale ret. Det kan også fremsende sådanne oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.

    ▼B

    2.  
    Med forbehold af artikel 10 og 11 sender generaldirektøren retsmyndighederne i den berørte medlemsstat oplysninger, som kontoret har indhentet under igangværende interne undersøgelser, om forhold, som kræver, at der anvendes undersøgelsesprocedurer, som henhører under en national retsmyndigheds kompetence.

    I overensstemmelse med artikel 4 fremsender generaldirektøren også de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, herunder navnet på den berørte person, et resumé af de konstaterede faktiske forhold, en foreløbig juridisk vurdering heraf, den anslåede finansielle virkning på Unionens finansielle interesser, til den berørte institution, det berørte organ, kontor eller agentur, jf. dog artikel 10.

    Artikel 9, stk. 4, finder anvendelse.

    ▼M2

    3.  
    Medmindre national ret er til hinder herfor, underretter den berørte medlemsstats kompetente myndigheder straks og under alle omstændigheder inden for 12 måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er fremsendt til dem i overensstemmelse med denne artikel, kontoret om, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af disse oplysninger.

    ▼B

    4.  
    Kontoret kan fremlægge bevismateriale til retssager ved nationale domstole i overensstemmelse med national ret og tjenestemandsvedtægten.

    ▼M2

    5.  
    Kontoret kan give relevante oplysninger til Eurofiscnetværket, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010. Eurofisc-arbejdsområdekoordinatorerne kan fremsende relevante oplysninger fra Eurofiscnetværket til kontoret på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 904/2010.

    Artikel 12a

    Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig

    1.  
    Med henblik på denne forordning udpeger hver medlemsstat en tjeneste (»koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig«) til at fremme effektivt samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med national ret betragtes som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.
    2.  
    Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, samt under eller efter en undersøgelse yder eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på anmodning af kontoret den nødvendige bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. En sådan bistand omfatter navnlig bistand fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, der ydes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5 og 6, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.
    3.  
    Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kan på anmodning yde bistand til kontoret, så kontoret kan udføre koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b, herunder, hvor det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem koordineringstjenester for bekæmpelse af svig.

    Artikel 12b

    Koordineringsaktiviteter

    1.  
    I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejde mellem kompetente myndigheder i medlemsstaterne, institutioner, organer, kontorer og agenturer samt, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, tredjelandes myndigheder og internationale organisationer. Med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser kan de deltagende myndigheder og kontoret indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger. Kontorets ansatte kan ledsage kompetente myndigheder, der udfører undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.
    2.  
    Kontoret udarbejder, hvor det er relevant, en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er gennemført, og fremsender den til medlemsstaternes berørte kompetente myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.
    3.  
    Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen.
    4.  
    Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle oplysninger, der er modtaget i henhold til denne forordning.

    Artikel 12c

    Indberetning af strafbar adfærd til EPPO

    1.  
    Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar adfærd, i forhold til hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. Indberetningen sendes uden unødig forsinkelse før eller under en undersøgelse, der foretages af kontoret.
    2.  
    Den i stk. 1 omhandlede indberetning skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, en eventuel retlig subsumption og eventuelle tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte eller andre involverede personer.
    3.  
    Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.
    4.  
    Hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer, der er anført i denne artikels stk. 2, og kontoret ikke har nogen igangværende undersøgelse, kan kontoret foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages straks og under alle omstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering. Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
    5.  
    Hvor den i denne artikels stk. 1 omhandlede strafbare adfærd kommer frem under en undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning efter den i nævnte stykke omhandlede indberetning, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.

    Med henblik på anvendelsen af nærværende stykkes første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g.

    6.  
    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at foretage en foreløbig vurdering af påstande, som indberettes til dem. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på sådanne anmodninger. Kontoret underretter den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om resultaterne af den foreløbige vurdering, medmindre dette kan bringe en undersøgelse eller efterforskning, der foretages af kontoret eller af EPPO, i fare.
    7.  
    Hvor kontoret efter indberetning til EPPO i overensstemmelse med denne artikel afslutter sin undersøgelse, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

    Artikel 12d

    Ikkeoverlap af undersøgelser og efterforskninger

    1.  
    Uden at det berører artikel 12e og 12f, afbryder generaldirektøren en gangværende undersøgelse og indleder ikke en ny undersøgelse i henhold til artikel 5, hvor EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder. Generaldirektøren underretter EPPO om enhver beslutning om at afbryde en undersøgelse af sådanne grunde.

    Med henblik på anvendelsen af dette stykkes første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g.

    Hvor kontoret afbryder en undersøgelse i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

    2.  
    Med henblik på at gøre det muligt for kontoret at overveje passende administrative tiltag i overensstemmelse med sit mandat kan EPPO give relevante oplysninger til kontoret om tilfælde, hvor EPPO har besluttet ikke at foretage en efterforskning eller har henlagt en sag. Hvor nye faktiske omstændigheder, som ikke var kendt af EPPO på tidspunktet for beslutningen om henlæggelse som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, bliver kendt af kontoret, kan generaldirektøren anmode EPPO om at genåbne en efterforskning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 39, stk. 2.

    Artikel 12e

    Kontorets støtte til EPPO

    1.  

    Under en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af EPPO i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 støtter eller supplerer kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:

    a) 

    tilvejebringe oplysninger, udarbejde analyser (herunder kriminaltekniske analyser) og yde ekspertise og operationel støtte

    b) 

    lette koordineringen af de kompetente nationale administrative myndigheders og EU-organers specifikke tiltag

    c) 

    udføre administrative undersøgelser.

    Når kontoret yder støtte til EPPO, afholder det sig fra at gennemføre handlinger eller foranstaltninger, der kan bringe efterforskningen eller retsforfølgningen i fare.

    2.  

    En anmodning omhandlet i stk. 1 fremsendes skriftligt og skal mindst indeholde:

    a) 

    oplysninger vedrørende EPPO's efterforskning, for så vidt de er relevante for formålet med anmodningen

    b) 

    de foranstaltninger, som EPPO anmoder kontoret om at gennemføre

    c) 

    hvor det er relevant, det påtænkte tidspunkt for gennemførelse af anmodningen.

    Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger.

    3.  
    Med henblik på at beskytte antageligheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier sikrer EPPO og kontoret i tæt samarbejde, at de gældende proceduremæssige garantier i kapitel VI i forordning (EU) 2017/1939 overholdes, hvor kontoret inden for sit mandat gennemfører støtteforanstaltninger, som EPPO har anmodet om i medfør af denne artikel.

    Artikel 12f

    Supplerende undersøgelser

    1.  
    Hvor EPPO foretager en efterforskning, og generaldirektøren i behørigt begrundede tilfælde finder, at kontoret også bør indlede en undersøgelse i overensstemmelse med kontorets mandat med henblik på at lette vedtagelse af forebyggende foranstaltninger eller af finansielle, disciplinære eller administrative tiltag, underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål.

    Efter modtagelsen af sådanne oplysninger og inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g, kan EPPO gøre indsigelse mod indledning af en undersøgelse eller udførelse af bestemte handlinger i relation til undersøgelsen. Hvor EPPO gør indsigelse mod indledning af en undersøgelse eller udførelse af bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, underretter den kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke længere gør sig gældende.

    I tilfælde af at EPPO ikke gør indsigelse inden for den frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g, kan kontoret indlede en undersøgelse, som det skal foretage i løbende samråd med EPPO. Hvis EPPO efterfølgende gør indsigelse, suspenderer eller afbryder kontoret sin undersøgelse eller undlader at udføre bestemte handlinger i relation til undersøgelsen.

    2.  
    Hvor EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning, som svar på en anmodning om oplysninger i overensstemmelse med artikel 12d og efterfølgende indleder en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder, underretter den straks kontoret herom. Hvis generaldirektøren efter modtagelsen af sådanne oplysninger finder, at den undersøgelse, som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelse af forebyggende foranstaltninger eller af finansielle, disciplinære eller administrative tiltag, finder nærværende artikels stk. 1 anvendelse.

    Artikel 12g

    Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO

    1.  
    Kontoret aftaler samarbejdsordninger med EPPO. Sådanne samarbejdsordninger skal bl.a. fastlægge praktiske ordninger vedrørende udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske oplysninger og klassificerede informationer, samt supplerende undersøgelser.

    Samarbejdsordningerne skal omfatte detaljerede ordninger om løbende udveksling af oplysninger under modtagelse og kontrol af påstande med henblik på at fastlægge kompetencen i forbindelse med undersøgelser og efterforskninger. De skal også omfatte ordninger for overførsel af oplysninger mellem kontoret og EPPO, når kontoret støtter eller supplerer EPPO. De skal fastsætte tidsrammer for besvarelse af hinandens anmodninger.

    Kontoret og EPPO aftaler frister og de nærmere ordninger med hensyn til artikel 12c, stk. 5, artikel 12d, stk. 1, og artikel 12f, stk. 1. Indtil en sådan aftale foreligger, besvarer EPPO kontorets anmodninger straks og under alle omstændigheder inden for 10 arbejdsdage fra en anmodning som omhandlet i artikel 12c, stk. 5, og artikel 12d, stk. 1, og inden for 20 arbejdstage fra en anmodning om oplysninger som omhandlet i artikel 12f, stk. 1, første afsnit.

    Forud for vedtagelsen af samarbejdsordningerne med EPPO sender generaldirektøren udkastet til overvågningsudvalget og til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Overvågningsudvalget afgiver straks udtalelse.

    2.  
    Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system.

    Når der konstateres et match mellem data, som kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af, skal dette meddeles både kontoret og EPPO. Kontoret træffer passende foranstaltninger for at give EPPO adgang til oplysninger i kontorets sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system.

    De tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter af den gensidige adgang til sagsstyringssystemerne, herunder interne procedurer for at sikre, at enhver adgang er behørigt begrundet for udførelsen af deres funktioner og dokumenteret, fastlægges i samarbejdsordningerne.

    3.  
    Generaldirektøren og den europæiske chefanklager mødes mindst en gang om året for at drøfte anliggender af fælles interesse.

    ▼B

    Artikel 13

    Kontorets samarbejde med Eurojust og Europol

    ▼M2

    1.  
    Inden for sit mandat til at beskytte Unionens finansielle interesser samarbejder kontoret, alt efter hvad der er relevant, med Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Såfremt det er nødvendigt for at lette dette samarbejde, indgår kontoret administrative aftaler med Eurojust og Europol. Sådanne samarbejdsaftaler kan vedrøre udveksling af operationelle, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder personoplysninger og klassificerede informationer samt på anmodning evalueringsrapporter.

    ▼B

    Kontoret sender relevante oplysninger til Eurojust, såfremt disse kan støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem nationale undersøgelsesmyndigheder og retsforfølgende myndigheder, eller hvis kontoret har sendt medlemsstaternes kompetente myndigheder oplysninger, der giver grund til mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og som udgør alvorlig kriminalitet, inden for Eurojusts mandat.

    2.  
    Kontoret underretter i tide de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder, såfremt oplysninger, som de har leveret, sendes af kontoret til Eurojust eller Europol.

    Artikel 14

    Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

    1.  
    Kontoret kan om fornødent indgå administrative aftaler med kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. Kontoret koordinerer sin indsats efter behov med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, navnlig før sådanne aftaler indgås. Aftalerne kan vedrøre udveksling af operationelle, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder på anmodning evalueringsrapporter.
    2.  
    Kontoret underretter de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder, inden oplysninger, som de har leveret, sendes af kontoret til kompetente myndigheder i tredjelande eller til internationale organisationer.

    Kontoret registrerer alle personlige data, der er videregivet, herunder årsagerne til sådanne videregivelser, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

    Artikel 15

    Overvågningsudvalget

    ▼M2

    1.  
    Overvågningsudvalget udfører regelmæssig kontrol med kontorets varetagelse af undersøgelsesfunktionen for at styrke kontorets uafhængighed i den korrekte udøvelse af de beføjelser, det er tillagt ved denne forordning.

    Overvågningsudvalget har navnlig til opgave at holde øje med udviklingen i anvendelsen af processuelle garantier og undersøgelsernes varighed.

    Overvågningsudvalget sender udtalelser, herunder om nødvendigt henstillinger, til generaldirektøren om blandt andet de ressourcer, der er behov for til udførelsen af kontorets undersøgelsesfunktion, kontorets prioritering af undersøgelser og undersøgelsernes varighed. Det kan afgive udtalelserne på eget initiativ, på generaldirektørens anmodning eller efter anmodning fra en institution, et organ, et kontor eller et agentur, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser.

    Kontoret offentliggør på sit websted sine svar på de udtalelser, som overvågningsudvalget har afgivet.

    Institutionen, organet, kontoret eller agenturet får en kopi af udtalelser afgivet i henhold til tredje afsnit.

    Overvågningsudvalget gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver, herunder rapporter og henstillinger om afsluttede undersøgelser og henlagte sager, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser, og under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og databeskyttelse.

    ▼B

    2.  
    Overvågningsudvalget består af fem uafhængige medlemmer med erfaring fra ledende dømmende eller undersøgelsesmæssige funktioner eller sammenlignelige funktioner i tilknytning til kontorets aktivitetsområder. De udnævnes efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

    Afgørelsen om udnævnelse af medlemmerne af Overvågningsudvalget skal ligeledes indeholde en reserveliste over mulige kandidater, som kan træde i stedet for medlemmer af Overvågningsudvalget i resten af deres mandatperiode, hvis et eller flere af disse medlemmer udtræder af udvalget, afgår ved døden eller bliver permanent uarbejdsdygtig.

    3.  
    Overvågningsudvalgets medlemmers mandatperiode er på fem år og kan ikke forlænges. Der udskiftes henholdsvis skiftevis tre og to medlemmer for at sikre Overvågningsudvalgets ekspertise.
    4.  
    Ved mandatets udløb fortsætter Overvågningsudvalgets medlemmer med at udføre deres opgaver, indtil der er udnævnt en efterfølger.
    5.  
    Hvis et medlem af Overvågningsudvalget ikke længere opfylder betingelserne for udøvelse af sit hverv, eller hvis han er fundet skyldig i alvorligt embedsmisbrug, kan Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ved fælles aftale fritage ham for hans hverv.
    6.  
    I overensstemmelse med Kommissionens gældende bestemmelser modtager medlemmer af Overvågningsudvalget dagpenge og får godtgjort de udgifter, de pådrager sig i forbindelse med udøvelsen af deres hverv.
    7.  
    Ved udøvelsen af deres hverv hverken søger eller modtager medlemmerne af Overvågningsudvalget instrukser fra nogen regering eller nogen institution, noget organ eller noget kontor eller agentur.

    ▼M2

    8.  
    Overvågningsudvalget udpeger selv sin formand. Det fastsætter selv sin forretningsorden, der forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til orientering, inden den vedtages. Der indkaldes til møde i overvågningsudvalget på initiativ af udvalgets formand eller generaldirektøren. Det afholder mindst ti møder om året. Overvågningsudvalget træffer sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Dets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen og i tæt samarbejde med overvågningsudvalget. Inden der udpeges personale til sekretariatet, høres overvågningsudvalget, og dets synspunkter tages i betragtning. Sekretariatet handler efter overvågningsudvalgets instrukser og uafhængigt af Kommissionen. Uden at det berører Kommissionens kontrol med overvågningsudvalgets og dets sekretariats budget, afstår Kommissionen fra at gribe ind i overvågningsudvalgets overvågningsfunktioner.

    ▼M1

    Personalet i overvågningsudvalgets sekretariat må hverken søge eller modtage instrukser fra regeringer eller institutioner, organer, kontorer eller agenturer vedrørende udførelsen af udvalgets overvågningsopgaver.

    ▼B

    9.  
    Overvågningsudvalget vedtager en aktivitetsrapport mindst én gang om året vedrørende bl.a. vurderingen af kontorets uafhængighed, anvendelsen af de processuelle garantier og undersøgelsernes varighed. Disse rapporter skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

    Overvågningsudvalget kan forelægge rapporter om resultaterne af de undersøgelser, som kontoret foretager, og om de skridt der tages på grundlag af disse resultater, for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

    Artikel 16

    Udveksling af synspunkter med institutionerne

    ▼M2

    1.  
    Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen mødes en gang om året med generaldirektøren med henblik på udveksling af synspunkter på politisk plan for at drøfte kontorets politik med hensyn til metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Overvågningsudvalget deltager i udvekslingen af synspunkter. Den europæiske chefanklager indbydes til at deltage i udvekslingen af synspunkter. Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og Europol kan indbydes til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller overvågningsudvalget.
    2.  

    Udvekslingen af synspunkter kan inden for rammerne af formålet i stk. 1 vedrøre ethvert emne, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om. Udvekslingen af synspunkter kan navnlig vedrøre:

    a) 

    de strategiske prioriteringer for kontorets undersøgelsespolitik

    b) 

    overvågningsudvalgets udtalelser og aktivitetsrapporter, jf. artikel 15

    c) 

    generaldirektørens rapporter, jf. artikel 17, stk. 4, og, hvis det er relevant, eventuelle andre rapporter fra institutionerne vedrørende kontorets mandat

    d) 

    rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO, herunder eventuelle horisontale og systemiske spørgsmål under opfølgningen af kontorets endelige undersøgelsesrapporter

    e) 

    rammerne for forbindelserne mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder eventuelle horisontale og systemiske spørgsmål, der er blevet kendt under opfølgningen af kontorets endelige undersøgelsesrapporter

    f) 

    forbindelserne mellem kontoret og de kompetente myndigheder i tredjelande såvel som med internationale organisationer inden for rammerne af de aftaler, der er omhandlet i denne forordning

    g) 

    effektiviteten af kontorets arbejde med hensyn til udøvelsen af dets mandat.

    ▼B

    3.  
    Alle institutioner, der deltager i udvekslingen af synspunkter, sikrer, at denne udveksling ikke griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser.
    4.  
    De institutioner, der deltager i udvekslingen af synspunkter, tager i deres arbejde hensyn til de holdninger, der kommer til udtryk under denne udveksling. Generaldirektøren fremlægger i de rapporter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 4, oplysninger om eventuelle foranstaltninger, som kontoret træffer.

    Artikel 17

    Generaldirektøren

    1.  
    Kontoret ledes af en generaldirektør. Generaldirektøren udpeges af Kommissionen efter proceduren i stk. 2. Generaldirektøren udpeges for syv år, og mandatet kan ikke forlænges.

    ▼M2

    2.  
    Med henblik på at udnævne en ny generaldirektør offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende. En sådan offentliggørelse finder sted senest seks måneder inden udløbet af den siddende generaldirektørs mandatperiode. Kommissionen udarbejder en liste over passende kvalificerede kandidater. Efter at overvågningsudvalget har afgivet positiv udtalelse om Kommissionens udvælgelsesprocedure, skal Europa-Parlamentet og Rådet rettidigt nå til enighed om en liste over tre kandidater fra listen over egnede kandidater, som Kommissionen har udarbejdet. Kommissionen udnævner generaldirektøren fra denne liste.
    3.  
    Generaldirektøren må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering, nogen institution eller noget organ, kontor eller agentur i forbindelse med udførelsen af sine opgaver med hensyn til indledning og gennemførelse af eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller med hensyn til udarbejdelse af rapporter efter sådanne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning truffet af Kommissionen skaber tvivl om vedkommendes uafhængighed, underretter generaldirektøren straks overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal anlægges sag mod Kommissionen ved EU-Domstolen.
    4.  
    Generaldirektøren aflægger regelmæssigt og mindst en gang om året rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af kontorets undersøgelser, de foranstaltninger, der er truffet, og de problemer, der er stødt på, samtidig med at undersøgelsernes fortrolighed, de berørte personers og informanters legitime rettigheder samt, hvor det er relevant, national ret gældende for retslige procedurer respekteres. Disse rapporter skal også indeholde en vurdering af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne har truffet efter de rapporter og henstillinger, som kontoret har udarbejdet.
    4a.  
    Generaldirektøren kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller Rådet inden for rammerne af deres budgetkontrolbeføjelser give oplysninger om kontorets aktiviteter med respekt af fortroligheden af undersøgelser og opfølgningsprocedurer. Europa-Parlamentet og Rådet sikrer fortroligheden af oplysninger, der gives i overensstemmelse med dette stykke.
    5.  

    Generaldirektøren underretter regelmæssigt overvågningsudvalget om kontorets aktiviteter, udøvelsen af dets undersøgelsesfunktion og de videre skridt, der er taget til opfølgning af undersøgelserne.

    Generaldirektøren underretter regelmæssigt overvågningsudvalget om:

    a) 

    sager, hvor generaldirektørens henstillinger ikke er blevet fulgt

    b) 

    sager, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes retsmyndigheder eller til EPPO

    c) 

    sager, hvor ingen undersøgelse er indledt, og henlagte sager

    d) 

    undersøgelsernes varighed, jf. artikel 7, stk. 8.

    ▼B

    6.  
    Generaldirektøren kan skriftligt uddelegere udøvelsen af visse af sine funktioner i henhold til artikel 5, artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 7, og artikel 12, stk. 2, til en eller flere af kontorets ansatte på de betingelser og med de begrænsninger, som generaldirektøren fastsætter.

    ▼M2

    7.  
    Generaldirektøren indfører en intern rådgivnings- og kontrolprocedure, herunder legalitetskontrol af blandt andet overholdelsen af de processuelle garantier og de berørte personers grundlæggende rettigheder og af de berørte medlemsstaters nationale ret, med særlig henvisning til artikel 11, stk. 2. Legalitetskontrollen foretages af de af kontorets ansatte, der er eksperter i jura og undersøgelsesprocedurer. Deres udtalelse knyttes som bilag til den endelige undersøgelsesrapport.
    8.  

    Generaldirektøren vedtager retningslinjer vedrørende undersøgelsesprocedurerne for kontorets ansatte. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med denne forordning og blandt andet omfatte:

    a) 

    den praksis, der skal følges ved gennemførelsen af kontorets mandat

    b) 

    nærmere regler for undersøgelsesprocedurer

    c) 

    de processuelle garantier

    d) 

    nærmere oplysninger om de interne rådgivnings- og kontrolprocedurer, herunder legalitetskontrollen

    e) 

    databeskyttelse og kommunikations- og aktindsigtspolitikker, jf. artikel 10, stk. 3b

    f) 

    forbindelser med EPPO.

    ▼B

    Disse retningslinjer og eventuelle ændringer dertil vedtages, når Overvågningsudvalget har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger dertil, og fremsendes derefter til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering og offentliggøres på kontorets websted på EU-institutionernes officielle sprog til orientering.

    ▼M2

    9.  
    Kommissionen hører overvågningsudvalget, inden den pålægger generaldirektøren en disciplinær sanktion eller ophæver vedkommendes immunitet.

    ▼B

    Disciplinære sanktioner mod generaldirektøren skal træffes i form af en begrundet afgørelse, som sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Overvågningsudvalget til orientering.

    10.  
    Alle henvisninger til kontorets »direktør« i enhver retsforskrift skal læses som en henvisning til generaldirektøren.

    ▼M1

    Artikel 18

    Finansiering

    De samlede bevillinger til kontoret opføres under en særlig budgetpost inden for den sektion af Den Europæiske Unions almindelige budget, som vedrører Kommissionen, og opføres i detaljer i et bilag til denne sektion. Bevillingerne til overvågningsudvalget og dets sekretariat opføres i den sektion af Den Europæiske Unions almindelige budget, som vedrører Kommissionen.

    Oversigten over kontorets personale vedlægges som bilag til oversigten over Kommissionens personale. Oversigten over Kommissionens personale omfatter overvågningsudvalgets sekretariat.

    ▼M2

    Artikel 19

    Evalueringsrapport og eventuel revision

    1.  
    Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og indvirkningen af nærværende forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. Rapporten vedlægges en udtalelse fra overvågningsudvalget.
    2.  
    Senest to år efter forelæggelsen af evalueringsrapporten i henhold til stk. 1 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at modernisere rammerne for kontoret, herunder yderligere eller mere detaljerede regler om oprettelsen af kontoret, dets funktioner eller de procedurer, der finder anvendelse på dets aktiviteter, navnlig med hensyn til dets samarbejde med EPPO, grænseoverskridende undersøgelser og undersøgelser i medlemsstater, der ikke deltager i EPPO.

    ▼B

    Artikel 20

    Ophævelse

    Forordning (EF) nr. 1073/1999 og forordning (Euratom) nr. 1074/1999 ophæves.

    Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

    Artikel 21

    Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

    1.  
    Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
    2.  
    Artikel 15, stk. 3, finder anvendelse på den resterende mandatperiode for de på datoen for denne forordnings ikrafttræden siddende medlemmer af Overvågningsudvalget. Uanset artikel 15, stk. 3, første punktum, vælger Europa-Parlamentets formand umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden ved lodtrækning blandt medlemmerne af Overvågningsudvalget de to medlemmer, hvis mandatperiode skal afsluttes efter de første 36 måneder af perioden. Der udnævnes automatisk to nye medlemmer for en mandatperiode på fem år til at træde i stedet for de afgående medlemmer på baggrund af og i den rækkefølge, de er opført på listen i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 2012/45/EU, Euratom af 23. januar 2012 om udnævnelse af medlemmerne af Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ( 7 ). Disse nye medlemmer skal være de første to personer, hvis navne fremgår af listen.
    3.  
    Artikel 17, stk. 1, tredje punktum, finder anvendelse på den resterende mandatperiode for den på datoen for denne forordnings ikrafttræden siddende generaldirektør.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



    BILAG I

    OPHÆVEDE FORORDNINGER (DER HENVISES TIL I ARTIKEL 20)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999

    (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1)

    Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999

    (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8)



    BILAG II



    SAMMENLIGNINGSTABEL

    Forordning (EF) nr. 1073/1999 og forordning (Euratom) nr. 1074/1999

    Nærværende forordning

    Artikel 1, stk. 1

    Artikel 1, stk. 1

    Artikel 1, stk. 2

    Artikel 1, stk. 2

    —

    Artikel 1, stk. 3

    Artikel 1, stk. 3

    Artikel 1, stk. 4

    —

    Artikel 1, stk. 5

    —

    Artikel 2, nr. 1)

    —

    Artikel 2, nr. 2)

    —

    Artikel 2, nr. 3)

    Artikel 2

    Artikel 2, nr. 4)

    —

    Artikel 2, nr. 5)

    —

    Artikel 2, nr. 6)

    —

    Artikel 2, nr. 7)

    Artikel 3, stk. 1

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit

    Artikel 3, stk. 2

    Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

    —

    Artikel 3, stk. 2

    —

    Artikel 3, stk. 3, andet afsnit

    —

    Artikel 3, stk. 3, tredje afsnit

    —

    Artikel 3, stk. 4

    —

    Artikel 3, stk. 5

    —

    Artikel 3, stk. 6

    Artikel 4, stk. 1, første afsnit

    Artikel 4, stk. 1, første afsnit

    Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 4, stk. 2

    Artikel 4, stk. 2

    Artikel 4, stk. 3, første afsnit

    Artikel 4, stk. 3

    Artikel 4, stk. 3, andet afsnit

    —

    Artikel 4, stk. 4

    Artikel 4, stk. 4, første punktum

    —

    Artikel 4, stk. 5

    Artikel 4, stk. 5, første afsnit

    Artikel 4, stk. 6, første afsnit

    —

    Artikel 4, stk. 6, andet afsnit

    Artikel 4, stk. 5, andet afsnit

    Artikel 4, stk. 6, tredje afsnit

    Artikel 4, stk. 6, litra a)

    Artikel 4, stk. 7

    Artikel 4, stk. 6, litra b)

    —

    —

    Artikel 4, stk. 8

    —

    Artikel 5, stk. 1

    Artikel 5, stk. 1

    Artikel 5, stk. 2, første afsnit

    Artikel 5, stk. 2

    Artikel 5, stk. 2, andet afsnit

    —

    Artikel 5, stk. 3

    —

    Artikel 5, stk. 4

    —

    Artikel 5, stk. 5

    —

    Artikel 5, stk. 6

    —

    Artikel 6

    Artikel 6, stk. 1

    Artikel 7, stk. 1

    Artikel 6, stk. 2

    Artikel 7, stk. 2, første punktum

    Artikel 6, stk. 3

    Artikel 7, stk. 2, andet punktum

    Artikel 6, stk. 4

    Artikel 3, stk. 3, første afsnit

    —

    Artikel 7, stk. 4

    Artikel 6, stk. 5

    Artikel 7, stk. 5

    Artikel 6, stk. 6

    Artikel 7, stk. 3

    —

    Artikel 7, stk. 6

    —

    Artikel 7, stk. 7

    —

    Artikel 7, stk. 8

    Artikel 7, stk. 1

    Artikel 8, stk. 1

    Artikel 7, stk. 2

    Artikel 8, stk. 2

    Artikel 7, stk. 3

    Artikel 8, stk. 3

    —

    Artikel 9

    Artikel 8, stk. 1

    Artikel 10, stk. 1

    Artikel 8, stk. 2, første afsnit

    Artikel 10, stk. 2

    Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

    —

    Artikel 8, stk. 3

    —

    Artikel 8, stk. 4

    —

    —

    Artikel 10, stk. 4

    —

    Artikel 10, stk. 5

    Artikel 9, stk. 1

    Artikel 11, stk. 1, første afsnit

    —

    Artikel 11, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 9, stk. 2

    Artikel 11, stk. 2

    Artikel 9, stk. 3

    Artikel 11, stk. 3

    Artikel 9, stk. 4

    Artikel 11, stk. 4

    —

    Artikel 11, stk. 5

    —

    Artikel 11, stk. 6

    —

    Artikel 11, stk. 7

    —

    Artikel 11, stk. 8

    Artikel 10, stk. 1

    Artikel 12, stk. 1

    Artikel 10, stk. 2

    Artikel 12, stk. 2, første afsnit

    —

    Artikel 12, stk. 2, andet afsnit

    —

    Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit

    Artikel 10, stk. 3

    Artikel 4, stk. 4, andet punktum

    —

    Artikel 12, stk. 3

    —

    Artikel 12, stk. 4

    —

    Artikel 13

    —

    Artikel 14

    Artikel 11, stk. 1, første afsnit

    Artikel 15, stk. 1, første afsnit

    —

    Artikel 15, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 11, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 15, stk. 1, tredje afsnit

    —

    Artikel 15, stk. 1, fjerde afsnit

    —

    Artikel 15, stk. 1, femte afsnit

    Artikel 11, stk. 2

    Artikel 15, stk. 2, første afsnit

    —

    Artikel 15, stk. 2, andet afsnit

    Artikel 11, stk. 3

    Artikel 15, stk. 3

    Artikel 11, stk. 4

    Artikel 15, stk. 4

    —

    Artikel 15, stk. 5

    —

    Artikel 15, stk. 6

    Artikel 11, stk. 5

    Artikel 15, stk. 7

    Artikel 11, stk. 6

    Artikel 15, stk. 8

    Artikel 11, stk. 7

    Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit

    Artikel 11, stk. 8

    Artikel 15, stk. 9

    —

    Artikel 16

    Artikel 12, stk. 1

    Artikel 17, stk. 1

    Artikel 12, stk. 2

    Artikel 17, stk. 2

    Artikel 12, stk. 3, første afsnit

    Artikel 17, stk. 3

    Artikel 12, stk. 3, andet afsnit

    Artikel 17, stk. 4

    Artikel 12, stk. 3, tredje afsnit

    Artikel 10, stk. 3

    —

    Artikel 17, stk. 5, første afsnit

    —

    Artikel 17, stk. 5, andet afsnit

    —

    Artikel 17, stk. 6

    —

    Artikel 17, stk. 7

    —

    Artikel 17, stk. 8

    Artikel 12, stk. 4, første punktum

    Artikel 17, stk. 9, første afsnit

    Artikel 12, stk. 4, andet punktum

    Artikel 17, stk. 9, andet afsnit

    —

    Artikel 17, stk. 10

    Artikel 13

    Artikel 18

    Artikel 14

    —

    Artikel 15

    Artikel 19

    —

    Artikel 20

    Artikel 16

    Artikel 21, stk. 1

    —

    Artikel 21, stk. 2

    —

    Artikel 21, stk. 3

    —

    Bilag I

    —

    Bilag II


    ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

    ( 3 ) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

    ( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

    ( 5 ) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

    ( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

    ( 7 ) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 30.

    Top