02013D0131 — DA — 12.12.2017 — 001.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 4. marts 2013 om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (meddelt under nummer C(2013) 1114) (EØS-relevant tekst) (2013/131/EU) (EUT L 076 af 19.3.2013, s. 1)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/2285 EØS-relevant tekst af 6. december 2017	L 328	38	12.12.2017

---

▼B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 4. marts 2013

om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

(meddelt under nummer C(2013) 1114)

(EØS-relevant tekst)

(2013/131/EU)

Artikel 1

Kommissionen vedtager denne brugervejledning for at tilvejebringe yderligere oplysninger, der præciserer de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

▼M1

---

BILAG I

I.    INDLEDNING

Det er en målsætning i EU's miljøpolitik at tilskynde alle former for organisationer til at benytte miljøledelsessystemer og reducere deres miljøvirkninger. Miljøledelsessystemer er et af de redskaber, som virksomheder og andre organisationer kan anvende til at forbedre deres miljøpræstationer og samtidig reducere deres energi- og ressourceforbrug. EU vil navnlig gerne tilskynde organisationer til at deltage i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), der er et ledelsesværktøj for virksomheder og andre organisationer til evaluering, rapportering og forbedring af deres miljøpræstationer.

EMAS blev etableret i 1993 og har udviklet sig over tid. EMAS-forordningen ( 1 ) udgør retsgrundlaget for ordningen, og den seneste revision blev foretaget i 2009.

Denne EMAS-brugervejledning er blevet udarbejdet i henhold til kravene i EMAS-forordningens artikel 46, stk. 5. Formålet med dokumentet er at udstikke klare og enkle retningslinjer til virksomheder, der er interesseret i EMAS, herunder trinvise instrukser, som er lette at følge. I vejledningen redegøres der for hovedelementerne og de skridt, der skal tages af en organisation, som ønsker at deltage i ordningen. Formålet med dokumentet er ligeledes at øge den generelle udbredelse af EMAS-ledelsessystemet ved at lette organisationernes adgang til ordningen. Det er også vigtigt at understrege EU-forordningens generelle målsætning, nemlig at harmonisere gennemførelsen i alle medlemsstaterne og skabe en fælles lovgivningsramme. Med hensyn til specifikke spørgsmål i relation til global EMAS-registrering henvises til Kommissionens afgørelse 2011/832/EU ( 2 ) af 7. december 2011 om en vejledning om samlet registrering i EU, tredjelandsregistrering og global registrering i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009.

II.    HVAD ER FÆLLESSKABSORDNINGEN FOR MILJØLEDELSE OG MILJØREVISION (EMAS)?

EMAS er et frivilligt redskab tilgængeligt for alle organisationer i alle økonomiske sektorer i eller uden for EU, som ønsker at:

Nedenfor beskrives de enkelte skridt, der skal tages for at blive registreret i ordningen og gennemføre den.

Organisationer, der ønsker at blive EMAS-registreret, skal:

Der er en række yderligere krav. Organisationerne skal:

Når organisationerne er blevet registreret, har de ret til at bruge EMAS-logoet.

III.    OMKOSTNINGER OG FORDELE VED IMPLEMENTERING AF EMAS

Generelt hjælper miljøledelsessystemer som EMAS organisationerne med at forbedre ressourceeffektiviteten, reducere risici og være et foregangseksempel gennem offentliggørelse af god praksis. Omkostningerne ved gennemførelse af ordningen opvejes af besparelserne.

Fordele

Der er blevet gennemført en undersøgelse ( 3 ) af omkostningerne og fordelene ved en EMAS-registrering. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at udvælge de mest positive virkninger fra en foruddefineret liste. »Energi- og ressourcebesparelser« lå øverst på listen (21 %) som angivet i figur 1. Herefter kom »Færre negative hændelser« (18 %) og »Bedre relationer til interessenter« (17 %).

Figur 1

Fordele ved implementering af EMAS (% alle svar)

Større effektivitetsbesparelser

Fordelen »Energi- og ressourcebesparelser« lå øverst på listen. For organisationer af alle størrelser var der dokumentation for, at energibesparelserne i sig selv var større end de årlige omkostninger forbundet med at vedligeholde EMAS. Dette indikerer, at større organisationer nemt vil kunne få inddækket omkostningerne ved implementering af EMAS.

Færre negative hændelser

Denne fordel lå som nr. 2 på listen. Heri indgår en række forskellige faktorer som f.eks. færre overtrædelser af miljølovgivningen. Denne fordel hænger naturligvis sammen med fordelen i form af bedre relationer til reguleringsmyndighederne.

Bedre relationer til interessenter

Organisationerne vurderede, at bedre relationer til interessenter var en vigtig fordel, navnlig offentlige forvaltningsinstitutioner og udbydere af offentlige tjenesteydelser.

Flere markedsmuligheder

En EMAS-registrering kan skabe flere forretningsmuligheder. Den kan medvirke til at fastholde eksisterende kunder og få nye kunder. Det kan være en fordel at have et EMAS-miljøledelsessystem i forbindelse med offentlige indkøb. Selv om organisationer, der er involveret i offentlige indkøb, ikke udtrykkeligt kan kræve, at tilbudsgiverne er EMAS-registreret, kan registrerede virksomheder bruge systemet til at vise, at de har de tekniske midler til at opfylde miljøledelseskravene i kontrakten.

Organisationerne kan desuden tilskynde deres leverandører til at indføre et miljøledelsessystem som led i deres egen miljøpolitik. En EMAS-registrering kan lette de interne procedurer mellem organisationerne for begge parter.

Enklere regler

EMAS-registrerede organisationer kan være berettiget til enklere regler. Der kan være fordele for fremstillingsvirksomheder inden for rammerne af lovgivningen om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ( 4 ).

En række medlemsstater indrømmer ligeledes EMAS-registrerede organisationer fordele i forhold til nationale og regionale miljølove og -forskrifter, f.eks. i form af forenklede indberetningsforpligtelser, færre inspektioner, lavere affaldsafgifter og længere perioder mellem fornyelse af godkendelser.

Af eksempler kan nævnes: en reduktion af affaldsgebyrer på 50 %, en reduktion af gebyrer i forbindelse med licensprocedurer på 20-30 %, en reduktion af gebyrer i forbindelse med overvågning og håndhævelse under nationalt ret på op til 100 %, en reduktion af gebyrer for offentlige tjenester udført af statslige agenturer på 30 %, en reduktion af gebyrer i forbindelse med licensprocedurer vedrørende overfladevand, godkendelser til udvinding af grundvand og i forbindelse med licensprocedurer vedrørende deponering på 30 %. Der er ligeledes fordele i forbindelse med styring af overvågning og håndtering af farlige kemikalier, forpligtelser vedrørende bortskaffelse af affald (intet krav om dokumentation for tekniske overvågningsforanstaltninger) og overvågning af drivhusgasser.

Omkostninger og fordele

Virksomhederne bør betragte registrering under EMAS som en investering. Implementering af EMAS indebærer interne og eksterne omkostninger som f.eks. konsulentbistand, menneskelige ressourcer, der skal gennemføre og følge op på foranstaltninger, inspektioner, registreringsgebyrer mv.

De reelle omkostninger og fordele er meget forskellige og afhænger f.eks. af organisationens størrelse og aktiviteter, eksisterende miljøledelsessædvaner, det specifikke land mv. Generelt indebærer EMAS imidlertid store besparelser. Forskellige undersøgelser viser, at organisationerne får inddækket gennemførelsesomkostningerne gennem en større indtjening inden for forholdsvis kort tid, som regel 1-2 år ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ) ( 8 ) ( 9 ).

EMAS' »Toolkit for small organisations« ( 10 ) indeholder mange andre eksempler på cost-benefit-besparelser.

Generelt har mikroorganisationer og små organisationer forholdsvis højere faste og eksterne omkostninger end mellemstore og store organisationer, da sidstnævnte organisationer har stordriftsfordele, hvor en større andel af omkostninger bæres internt af miljøafdelinger, og lavere eksterne omkostninger, da de ikke i samme grad har behov for konsulentbistand. Selv meget store organisationer bør imidlertid undersøge gennemførelsesomkostningerne nøje.

EMAS og energiledelsessystemer som f.eks. EN 16001 og ISO 50001 er meget ens. Da styring af energiforbruget indgår i EMAS, forbedrer EMAS-registrerede organisationer allerede deres energieffektivitet og opfylder således de fleste krav i EN 16001 og ISO 50001. Det kan derfor ligeledes resultere i omkostningsbesparelser.

Organisationer, der overvejer at blive EMAS-registreret, bør ligeledes tage højde for den tekniske og finansielle bistand eller de tilskud, der ydes af medlemsstaterne, nationale, regionale eller lokale kompetente organer og kompetente EMAS-organer.

IV.    EMAS-FORORDNINGEN

EMAS-ordningen blev fastsat i forordning (EF) nr. 1221/2009 (også benævnt EMAS III) og finder direkte anvendelse i alle medlemsstaterne.

1.    GENERELT

1.1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Alle offentlige eller private organisationer har siden 2001 haft mulighed for at implementere EMAS. Med EMAS III er ordningen også tilgængelig for ikke-europæiske organisationer eller europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande. Med hensyn til sidstnævnte spørgsmål findes der en særlig vejledning om samlet registrering i EU, tredjelandsregistrering og global registrering.

»Ved »organisation« forstås et selskab, sammenslutning, firma, virksomhed, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf, uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private, og som er hjemmehørende i eller uden for Fællesskabet og har sine egne funktioner og egen administration.«

EMAS kan implementeres på et, flere eller alle anlægsområder tilhørende private eller offentlige organisationer inden for alle aktivitetssektorer ( 11 ). Et anlægsområde er den mindste enhed, der kan registreres.

»Ved »anlægsområde« forstås et geografisk afgrænset område, der er under ledelseskontrol af en organisation, hvis virksomhed omfatter aktiviteter, produkter og tjenesteydelser, herunder al infrastruktur, udstyr og materialer; et anlægsområde er den mindste enhed, der registreres.«

Ved et »geografisk afgrænset område« forstås:

»en fysisk kontinuitet af jordområder, bygninger, udstyr eller infrastrukturer, der kan være afbrudt af eksterne elementer, forudsat at aktiviteternes fysiske og organisatoriske kontinuitet er sikret.«

1.2.   KRAV

Den generelle procedure for implementering af EMAS kan opsummeres således:

Europa-Kommissionen udarbejder i overensstemmelse med EMAS-forordningens artikel 46 »sektorreferencedokumenter« ( 12 ) (SRD'er) for en række prioriterede sektorer i samråd med medlemsstaterne og andre interessenter.

Hvert dokument omfatter følgende elementer:

EMAS-registrerede organisationer skal tage SRD'er i betragtning, hvis sådanne findes for deres specifikke sektor, på to forskellige niveauer:

EMAS-deltagelse er en løbende proces. Hver gang en organisation evaluerer sin miljøpræstation og planlægger forbedringer, skal den tage højde for, hvad der står i SRD'et (hvis det findes) om specifikke emner, for at få inspiration til, hvilke områder der i næste omgang kan tages op i en trinvis fremgangsmåde.

Figur 2

Generel plan for implementering af EMAS

2.    IMPLEMENTERING AF EMAS

2.1.   MILJØKORTLÆGNING

Det første skridt i en korrekt implementering af EMAS er at foretage en grundig analyse af organisationens interne struktur og aktiviteter. Formålet er at udpege miljøforhold (jf. nedenstående definition) knyttet til miljøvirkningerne. Det er grundlaget for etablering af et formelt miljøledelsessystem.

»Ved »miljøkortlægning« forstås en indledende omfattende analyse af miljøforhold, miljøvirkninger og miljøpræstationer i forbindelse med en organisations aktiviteter, produkter og tjenesteydelser.«

Analysen skal omfatte:

»Ved »miljøforhold« forstås en enkeltdel af en organisations aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, som påvirker eller kan påvirke miljøet.« Miljøforhold kan være inputbaserede (f.eks. forbrug af råmaterialer og energi) eller outputbaserede (udslip til luft, affaldsproduktion mv.).

Figur 3

Sammenhæng mellem aktiviteter, miljøforhold og miljøvirkninger

Organisationen skal indføre procedurer for at sikre en behørig efterfølgende opfølgning på de aktiviteter, der udpeges som væsentlige under den indledende miljøkortlægning. Miljøforhold og relaterede miljøvirkninger kan ændre sig i lighed med organisationens aktiviteter. Hvis ændringerne er væsentlige, kan det være nødvendigt at opdatere miljøkortlægningen. Organisationen skal ligeledes være opmærksom på nye udviklinger, teknikker og forskningsresultater mv., således at det bliver nemmere at vurdere væsentligheden af organisationens miljøforhold, og om det eventuelt er nødvendigt at foretage en ny miljøkortlægning, hvis organisationens aktiviteter ændrer sig væsentligt.

Hvad er proceduren for gennemførelse af en miljøkortlægning?

Organisationerne skal:

Organisationen skal være opmærksom på, at den skal give eksterne interessenter adgang til oplysninger om de miljøforhold, den udpeger, og resultaterne af evalueringen.

Hvordan skal miljøforhold udpeges?

Alle relevante oplysninger skal indsamles.

Dette kan indebære:

Der skal både tages hensyn til direkte og indirekte miljøforhold, og nedenstående definitioner vil gøre det nemmere at udpege disse:

Det er af afgørende betydning at overveje indirekte miljøforhold. Det gælder både for den private og den offentlige sektor, og lokale myndigheder, serviceselskaber eller finansielle institutioner m.fl. skal udvide deres miljøkortlægning til at omfatte forhold uden for anlægsområdet.

Organisationerne skal kunne påvise, at de har udpeget de væsentlige miljøforhold i tilknytning til deres indkøbsprocedurer, og at de i deres ledelsessystem har taget hensyn til de væsentlige miljøvirkninger af disse forhold.

Direkte miljøforhold skal omfattes af de relaterede lovmæssige krav og begrænsninger i godkendelser, og hvis specifikke forurenende stoffer f.eks. er underlagt emissionsgrænseværdier eller andre krav, bør disse emissioner betragtes som direkte miljøforhold.

Vurdering af miljøforhold

Det næste skridt er at knytte miljøforhold til miljøvirkninger. I tabel 4 anføres eksempler på disse forbindelser.

Når miljøforholdene og deres virkninger er blevet udpeget, er det næste skridt at foretage en detaljeret vurdering af de enkelte forhold for at udpege væsentlige miljøforhold.

»Ved »væsentligt miljøforhold« forstås et miljøforhold, der har eller kan have en væsentlig miljøvirkning.«

Følgende spørgsmål skal overvejes ved vurderingen af væsentligheden:

Organisationen kan på grundlag af disse kriterier udarbejde en intern procedure eller anvende andre redskaber til at vurdere miljøforholdenes væsentlighed. Der er mange nyttige oplysninger for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EMAS-værktøjskassen for SMV'er ( 13 ).

Når organisationen vurderer væsentligheden af sine aktiviteters miljøforhold, er det vigtigt, at der ikke blot tages hensyn til normale driftsforhold, men også til forholdene i forbindelse med opstart og nedlukning og nødsituationer. Der skal tages hensyn til tidligere, nuværende og planlagte aktiviteter.

For hver enkelt miljøforhold skal den tilsvarende indvirkning vurderes i forhold til:

Kontrol af overholdelse af lovgivningen

»Ved »overholdelse af lovgivningen« forstås fuld gennemførelse af gældende lovbestemte miljøkrav, herunder i miljøgodkendelser.«

Medlemsstaterne skal sikre, at organisationer i det mindste har adgang til oplysninger og bistand på følgende områder:

Tilsynsmyndighederne skal i det mindste besvare anmodninger fra små organisationer om oplysninger om de gældende lovbestemte miljøkrav og oplyse om, hvordan organisationerne kan overholde de relevante lovbestemte krav.

Ved udpegningen af alle gældende lovbestemte miljøkrav skal der i relevant omfang tages hensyn til miljølovgivningen på forskellige niveauer, dvs. nationale, regionale eller lokale krav, herunder godkendelser og licenser.

Organisationen skal ligeledes tage hensyn til andre relevante krav, f.eks. i købsbetingelser, forretningskontrakter, frivillige aftaler, som organisationen har undertegnet eller tilsluttet sig, mv.

Det er af afgørende betydning at udpege lovbestemte krav i denne fase, således at en organisation kan udpege eventuelle krav, som ikke er opfyldt. Organisationen skal herefter træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde alle relevante miljøregler (se punkt 2.2.5.2 om evaluering af overholdelse af lovgivningen).

2.2.   MILJØLEDELSESSYSTEM

»Ved »miljøledelsessystem« forstås den del af det samlede ledelsessystem, der indbefatter organisationsstruktur, planlægningsaktiviteter, ansvar, sædvaner, procedurer, processer og ressourcer til at udvikle, gennemføre, revidere og opretholde miljøpolitikken og forvalte miljøforholdene.«

2.2.1.    Generelle krav

Organisationen skal i første omgang fastlægge og dokumentere anvendelsesområdet for miljøledelsessystemet.

De enkelte anlægsområder, der skal omfattes af en EMAS-registrering, skal opfylde alle EMAS-kravene.

Organisationen skal etablere, dokumentere, implementere og vedligeholde et miljøledelsessystem i overensstemmelse med afdeling 4 i EN ISO 14001. Hvis organisationen har implementeret et andet miljøledelsessystem end ISO 14001, som Kommissionen har anerkendt ( 14 ), behøver den ikke på ny at udføre de dele, der allerede er blevet officielt anerkendt, i forbindelse med opfyldelsen af EMAS-kravene.

2.2.2.    Miljøpolitik

»Ved »miljøpolitik« forstås en organisations overordnede formål og retning med hensyn til sine miljøpræstationer som officielt formuleret af topledelsen (…). Den skaber en ramme for handling og for fastsættelsen af miljømålsætninger og -mål.«

I miljøpolitikken skal der bl.a. være fokus på:

Miljøpolitikken er en ramme for handling og for fastsættelsen af strategiske miljømålsætninger og -mål (se nedenfor). Den skal være klar og have fokus på de vigtigste prioriteter, som kan danne grundlag for videreudvikling af specifikke målsætninger og mål.

2.2.3.    Planlægning

Når ovennævnte grundlæggende faser er blevet afsluttet, indledes planlægningsfasen.

2.2.3.1.    Miljømålsætninger og miljømål

»Ved »miljømålsætning« forstås et samlet miljømål, der udspringer af miljøpolitikken, og som en organisation beslutter sig for at opfylde, og som skal være kvantificeret, når det er praktisk muligt.«

»Ved »miljømål« forstås et detaljeret miljøpræstationskrav, som udspringer af miljømålsætningerne og gælder for organisationen eller dele heraf, og som det er nødvendigt at sætte og opfylde for at nå disse målsætninger.«

Organisationen skal opstille og dokumentere målsætningerne og de detaljerede mål for alle de forhold, der er relevante for organisationen, i overensstemmelse med organisationens miljøpolitik.

Når målsætningerne er blevet fastlagt, er det næste skridt at fastsætte egentlige mål til opfyldelse heraf. Målene danner grundlag for planlægningen af specifikke handlinger, der skal udføres for at sikre en god miljøledelse.

Et eksempel:

Målsætninger og mål skal være målbare, hvor dette er muligt, og konsistente med organisationens miljøpolitik. SMART-kriterierne er nyttige:

Organisationer bør anvende de relevante elementer af sektorreferencedokumenter som omhandlet i EMAS-forordningens artikel 46, hvis sådanne findes for deres specifikke sektor. Disse bør anvendes i forbindelse med fastlæggelsen og revisionen af miljømål og -målsætninger for organisationen i overensstemmelse med de relevante miljøforhold, der er udpeget i forbindelse med miljøkortlægningen. Det er imidlertid ikke obligatorisk at opfylde de udpegede benchmarks for højeste kvalitet, eftersom EMAS overlader det til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, og om bedste praksis kan gennemføres, for så vidt angår omkostninger og fordele.

2.2.3.2.    Miljøprogram

»Ved »miljøprogram« forstås en beskrivelse af de foranstaltninger (ansvar og midler), som er truffet eller påtænkes for at nå miljømålsætninger og -mål, samt fristerne for gennemførelsen af disse miljømålsætninger og -mål.«

Miljøprogrammet er et redskab, der hjælper organisationen med at planlægge og gennemføre forbedringer fra dag til dag. Det skal opdateres løbende og være tilstrækkelig detaljeret til at give et overblik over fremskridtene i retning af målenes opfyldelse. I programmet skal det angives, hvem der er ansvarlig for opfyldelsen af målsætninger og mål, og der skal redegøres nærmere for tilgængelige ressourcer og frister. Selve ressourcerne (f.eks. finansielle, tekniske eller personalemæssige midler) kan ikke være miljømålsætninger.

I praksis udarbejdes programmet ofte i tabelform og omfatter følgende:

Der skal tages højde for både direkte og indirekte miljøforhold ved udarbejdelsen af programmet. Organisationen bør forpligte sig til at forbedre sine miljøpræstationer løbende.

Når organisationer skal afgøre, hvilke aktiviteter de skal gennemføre for at forbedre deres miljøpræstationer, bør de tage hensyn til de relevante elementer i sektorreferencedokumenter som omhandlet i EMAS-forordningens artikel 46, hvis sådanne findes for deres specifikke sektor.

De bør navnlig tage hensyn til den relevante bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet (som giver en indikation af det miljøpræstationsniveau, som de bedste udøvere opnår) for at udpege foranstaltninger og aktiviteter og eventuelt foretage prioriteringer vedrørende (yderligere) forbedring af deres miljøpræstation.

Det er imidlertid ikke obligatorisk at gennemføre bedste praksis for miljøledelse eller opfylde de udpegede benchmarks for højeste kvalitet, eftersom EMAS overlader det til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, og om bedste praksis kan gennemføres, for så vidt angår omkostninger og fordele.

2.2.4.    Implementering og drift

2.2.4.1.    Ressourcer, funktioner, ansvar og beføjelser

Hvis EMAS skal blive en succes, skal topledelsen være parat til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer og organisationsstrukturer til støtte for systemet. Disse ressourcer omfatter menneskelige ressourcer og særlige færdigheder hos personalet, organisationens infrastruktur, teknologi samt økonomiske ressourcer.

Ved miljøkortlægningen blev der foretaget en gennemgang af organisationens eksisterende infrastruktur og eksisterende ledelsessædvaner og -fremgangsmåder. I denne fase skal de interne strukturer og procedurer tilpasses i nødvendigt omfang.

Organisationens topledelse skal udpege en ledelsesrepræsentant, dvs. en person, der har det endelige ansvar for miljøledelsessystemet. Deres funktion er at sikre, at alle krav til miljøledelsessystemet er opfyldt, at systemet fungerer, og at det er opdateret, samt at holde ledelsen orienteret om systemets funktion. De skal rapportere om systemets styrker og svagheder og om nødvendige forbedringer.

Repræsentanten bør være kvalificeret og erfaren inden for miljøspørgsmål, lovbestemte miljøkrav, ledelsesforhold og færdigheder i arbejdsgrupper og være god til at lede og koordinere. Organisationen skal sikre, at disse kompetencer er tilgængelige i organisationen.

Organisationen skal fastlægge, hvilken erfaring med og viden om god miljøledelse, personalet skal have.

Den skal udarbejde, implementere og vedligeholde en procedure, der påviser behovet for uddannelse og træning, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personale tilknyttet miljøledelsessystemet har tilstrækkelig viden om:

Personer, der arbejder for eller på organisationens vegne, skal være bevidste om deres funktioner i EMAS og systemets miljøfordele. De skal modtage — eller i det mindste have adgang til — uddannelse og træning i miljøbevidsthed og organisationens miljøledelsessystem.

Miljøbevidsthed kan opnås gennem uddannelse og træning eller andre aktiviteter som f.eks. kommunikationskampagner, undersøgelser mv.

Aktivt inddragede medarbejdere er en drivkraft for løbende og faktiske forbedringer, og de bidrager til at forankre EMAS i organisationen. De kan f.eks. blive inddraget via et miljøudvalg, arbejdsgrupper, forslagssystemer, incitamentsprogrammer eller andre aktiviteter.

Medarbejderne skal varetage funktioner på forskellige niveauer under udviklingen og implementeringen af systemet. De kan f.eks. inddrages i:

Ledelsen skal give medarbejderne feedback og have feedback fra medarbejderne.

2.2.4.2.    Kommunikation

God intern og ekstern tovejskommunikation er af afgørende betydning for en vellykket implementering af et EMAS-registreret miljøledelsessystem. Organisationen skal anerkende behovet for at kommunikere med interessenter om miljøspørgsmål og værdien heraf. Den skal offentliggøre miljøredegørelsen og udpege, hvad der skal kommunikeres og til hvem. Den skal overvåge resultaterne af kommunikationen og vurdere, om den har været effektiv.

Den interne kommunikation skal flyde i begge retninger (top-down og bottom-up). Det kan ske ved hjælp af intranettet, brochurer, interne publikationer, nyhedsbreve, forslagsbokse, møder, opslagstavler mv.

Eksempler på ekstern kommunikation er EMAS-miljøredegørelsen, internettet, aktionsdage, pressemeddelelser, brochurer og brug af EMAS-logoet, hvis det er muligt og tilladt ( 15 ).

2.2.4.3.    Dokumentation og dokumentstyring

Miljøledelsessystemets dokumentation skal omfatte:

Dokumentationen skal være klar og præcis for at undgå at skabe forvirring eller misforståelser.

EMAS-dokumenter kan integreres i andre ledelsessystemer (kvalitet, energi, sundhed og sikkerhed mv.) eller omvendt for at optimere dem, undgå overlapning og mindske bureaukratiet.

SMV'er skal bestræbe sig på at give deres personale klar, simpel og let anvendelig dokumentation.

Denne omfatter miljøpolitikken, miljøprotokoller og aktiviteter. Den skal integreres i organisationens årlige ledelsesplan. Vejledningen behøver ikke være lang og kompleks. Den skal gøre det nemmere for personalet at forstå, hvordan organisationen har etableret og struktureret sit miljøledelsessystem, hvordan de forskellige dele i miljøledelsessystemet er forbundet, og hvilke funktioner de enkelte personer har i ordningen. Denne vejledning er ikke obligatorisk, selv om de fleste organisationer har en.

I dokumenter om procedurer beskrives, HVORDAN, HVORNÅR og af HVEM specifikke handlinger skal gennemføres.

Eksempler på procedurer for:

Arbejdsinstrukser skal være klare og let forståelige. Der skal redegøres for relevansen af en aktivitet, den hermed forbundne miljørisiko, specifik uddannelse og træning af de medarbejdere, der skal udføre den, samt for, hvordan den skal overvåges. Det kan være nyttigt at illustrere dette med billeder, piktogrammer eller på andre måder, hvorpå det sikres, at instrukserne er let forståelige for alle medarbejdere.

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en procedure til at styre udarbejdede dokumenter vedrørende miljøledelsessystemet. Der skal være særlig fokus på registreringer (se punkt 2.2.5.4).

Det vil kræve følgende procedure:

Systemet skal sikre, at forskellige versioner af dokumenter forbliver tilgængelige, og at dokumenterne forbliver læselige og umiddelbart kan identificeres.

Dokumenter fra eksterne kilder kan inkluderes, da de ofte er afgørende for at sikre, at miljøledelsessystemet fungerer korrekt. Disse dokumenter kan indeholde oplysninger fra lokale myndigheder og offentlige forvaltninger, udstyrsbrugermanualer, sundheds- og sikkerhedsdatablade mv.

2.2.4.4.    Driftsstyring

Sigtet med driftsstyringen er at udpege og planlægge de aktiviteter, der er knyttet til de væsentlige miljøforhold i overensstemmelse med miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål (se figur 7). Driftsstyring kan ligeledes omfatte aktiviteter som f.eks. vedligeholdelse af udstyr, opstart og nedlukning, styring af underleverandører på anlægsområdet og tjenesteydelser leveret af leverandører eller sælgere. Der skal være procedurer til håndtering af påviste risici, fastsættelse af mål og måling af miljøpræstationer (helst baseret på klare miljøindikatorer). Procedurerne skal definere normale driftsforhold. Abnorme driftsforhold og nødsituationer skal defineres og beskrives. De operationelle kontrolprocedurer skal være veldokumenterede og underkastes interne miljørevisioner.

2.2.4.5.    Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde procedurer til at påvise potentielle nødsituationer og potentielle ulykker for at:

Beredskabsplanen er af afgørende betydning for industrien og organisationer, der er involveret i potentielt risikobehæftede aktiviteter.

Organisationen skal regelmæssigt gennemgå sine procedurer for nødberedskab (herunder sikre tilstrækkelig uddannelse) og afværgeforanstaltninger. De skal om nødvendigt revideres, navnlig efter nødsituationer eller ulykker. Procedurerne skal endvidere regelmæssigt afprøves.

2.2.5.    Kontrol

2.2.5.1.    Overvågning og måling

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en procedure til regelmæssigt at overvåge og måle væsentlige parametre såsom udslip til luft, affald, udledninger til vand og støj for at få merværdi af resultaterne. Der er pligt til at rapportere om nøglepræstationsindikatorer (se punkt 2.3.2).

Der skal tages hensyn til de lovmæssige overvågningskrav, og overvågningskriterier såsom hyppigheden af inspektioner og metoden skal være i overensstemmelse med disse krav. Oplysninger herom er nyttige for at sikre:

Afhængigt af organisationens behov kan andre faktorer ligeledes måles og overvåges:

Måleudstyr skal kalibreres regelmæssigt for at overholde lovgivningen og opnå nøjagtige resultater.

2.2.5.2.    Evaluering af overholdelse af lovgivningen

Overholdelse af lovgivningen er et centralt krav i EMAS-forordningen og en forudsætning for organisationens registrering. Organisationen skal derfor have en procedure for regelmæssig gennemgang og vurdering heraf.

Det gøres bedst ved at udarbejde en liste over alle relevante love og specifikke krav og herefter sammenholde denne liste med de særlige forhold i organisationen (se tabel 6). Det kan være nødvendigt for store, mere komplekse organisationer at anvende databaser eller søge ekstern bistand.

Hvis verifikatorerne konstaterer mangler i overholdelsen, som ikke er blevet afhjulpet, må de ikke validere en miljøredegørelse eller undertegne den endelige erklæring (bilag VII).

2.2.5.3.    Afvigelser, korrigerende handlinger og forebyggende handlinger

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en procedure til at håndtere faktiske og potentielle afvigelser fra EMAS-kravene.

Proceduren skal definere metoder til at:

En afvigelse er enhver form for manglende opfyldelse af de grundlæggende krav fastlagt i procedurer og tekniske instrukser.

Afvigelser kan skyldes en menneskelig fejl eller implementeringsfejl. Det er således nødvendigt, at der iværksættes korrigerende handlinger hurtigst muligt for at undgå gentagelse.

Afvigelser kan påvises gennem:

EMAS-ledelsesrepræsentanten skal informeres om afvigelser, således at denne i givet fald kan træffe afgørelse om iværksættelse af korrigerende handlinger.

Hvis der er blevet udpeget potentielle afvigelser, skal EMAS-ledelsesrepræsentanten informeres, således at denne i givet fald kan træffe afgørelse om iværksættelse af forebyggende handlinger.

Både korrigerende og forebyggende handlinger skal registreres. Det kan således være nødvendigt at indføre ændringer i dokumentationen for miljøledelsessystemet.

2.2.5.4.    Styring af registreringer

Organisationen skal etablere et registreringssystem for at vise, at det overholder kravene i organisationens miljøledelsessystem.

Organisationen skal udarbejde, implementere og vedligeholde en procedure til at styre organisationens registreringer. Den skal omfatte identifikation, opbevaring, beskyttelse, genfinding, bevarelse og bortskaffelse af registreringer.

Registreringer skal være og forblive identificerbare, læselige, ajourførte og sporbare.

Eksempler på registreringer:

2.2.6.    Intern revision

I EMAS er der særlig fokus på den interne revision i bilag III.

»Ved »intern miljørevision« forstås en systematisk, dokumenteret, periodisk og objektiv bedømmelse af miljøpræstationerne i forbindelse med en organisation, ledelsessystemet og metoderne til beskyttelse af miljøet.«

Organisationen skal indføre en intern revisionsprocedure som led i ledelsessystemet. Den skal omhandle ansvar for og krav i forbindelse med at planlægge og lede revision, rapportere resultater og opbevare tilhørende registreringer, bestemmelse af revisionskriterier, afgrænsning, revisionshyppighed og revisionsmetoder.

Formålet med den interne revision er:

Revisionen skal gennemføres objektivt af uvildigt personale. Den interne revisor kan være en uddannet medarbejder, en ekstern person eller et eksternt revisionshold.

Generelle bestemmelser

Interne revisionstrin

2.2.6.1.    Revisionsprogram og revisionshyppighed

Programmet skal omfatte:

Organisation skal gennemføre interne revisioner hvert år for at få et korrekt billede af organisationens miljøforhold. Revisionscyklussen, som omfatter alle organisationens aktiviteter, skal gennemføres mindst hvert tredje år. Små organisationer kan forlænge denne periode til fire år.

Hvor hyppigt en given aktivitet revideres, vil variere afhængigt af:

Komplekse aktiviteter, der indebærer større miljøvirkninger, skal generelt revideres hyppigere.

For at opnå tilfredsstillende resultater skal alle de medarbejdere, der er involveret i en intern revision, have et klart billede af øvelsens miljømålsætninger og de deltagende parters specifikke funktioner (direktører, ledere, medarbejdere, revisorer mv.).

2.2.6.2.    Det interne revisionsarbejde

Det er vigtigt at forberede den interne revision. Udpeg indledningsvis revisoren/revisionsholdet. Organisationen kan benytte sine egne medarbejdere som revisorer eller bruge eksterne revisorer. De skal være objektive og upartiske og være tilstrækkelig uddannet. Revisoren/revisionsholdet skal:

Hvis revisionen skal være meningsfuld, skal revisionsholdet kontrollere, om miljølovgivningen er blevet overholdt, om målsætninger og mål er blevet opfyldt, og om ledelsessystemet er effektivt og tilstrækkeligt.

Revisionsprocessen skal omfatte følgende trin:

2.2.6.3.    Rapportering af revisionsresultater og -konklusioner

Formålet med revisionsrapporten er at give ledelsen:

Rapporten skal forelægges EMAS-ledelsesrepræsentanten, der skal færdiggøre de korrigerende handlinger, hvis der er blevet påvist afvigelser (herunder eventuelle tilfælde af manglende overholdelse).

2.2.7.    Ledelsens evaluering

Topledelsen skal regelmæssigt (mindst en gang om året) evaluere ledelsessystemet for at sikre, at det fortsat er egnet og effektivt. Ledelsens evaluering skal registreres, og registreringerne skal opbevares.

Indholdet af ledelsens evaluering

Input:

Output skal omfatte alle beslutninger og handlinger, ændringer af miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål og andre elementer i miljøledelsessystemet.

2.3.   EMAS-MILJØREDEGØRELSE

»Ved »miljøredegørelse« forstås omfattende oplysninger til offentligheden og andre interesseparter om en organisations: struktur og aktiviteter, miljøpolitik og miljøledelsessystem, miljøforhold og miljøvirkninger, miljøprogram, -målsætninger og -mål, miljøpræstationer og overholdelse af gældende lovbestemte miljøkrav.«

Redegørelsen er et af de unikke karakteristika ved EMAS i forhold til andre miljøledelsessystemer.

I forhold til offentligheden bekræfter redegørelsen organisationens tilsagn om at træffe miljøforanstaltninger.

For organisationen er det en god lejlighed til at redegøre for de foranstaltninger, som den træffer for at forbedre miljøet.

EMAS omfatter en række mindstekrav til redegørelsen, men organisationen kan selv afgøre detaljeringsgrad, struktur og layout, forudsat at indholdet er klart, pålideligt, troværdigt og korrekt. Organisationen afgør selv, om den ønsker at inkludere miljøredegørelsen i sin årsberetning eller i andre rapporter, f.eks. om virksomhedens sociale ansvar.

2.3.1.    Mindstekrav til indholdet af EMAS-miljøredegørelsen

1)    En klar og entydig beskrivelse af den organisation, der registreres under EMAS, og, hvor det er relevant, et resumé af organisationens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser og forholdet mellem organisationen og eventuelle moderorganisationer

Omfatter diagrammer, kort, flowdiagrammer, luftfotos mv., der illustrerer indholdet. NACE-koder, der beskriver aktiviteter, bør også inkluderes.

2)    Organisationens miljøpolitik og en kort beskrivelse af miljøledelsessystemet

En korrekt beskrivelse af systemet er vigtig for at give klare oplysninger om arbejdsstrukturen. Den skal omfatte miljøpolitikken.

3)    En beskrivelse af alle væsentlige direkte og indirekte miljøforhold, der medfører væsentlige miljøvirkninger fra organisationen, og af påvirkningernes art i forbindelse med disse forhold (bilag I.2 i EMAS-forordningen)

Direkte og indirekte miljøforhold skal angives særskilt. Der skal redegøres for virkningerne af både direkte og indirekte miljøforhold ved hjælp af tabeller eller flowdiagrammer.

4)    En beskrivelse af miljømålsætninger og miljømål i relation til de væsentlige miljøforhold og -påvirkninger

Anvend lister over mål og målsætninger samt indikatorer til at vurdere fremskridt med hensyn til en forbedring af miljøpræstationerne. Inkluder miljøprogrammet og henvis til trufne eller planlagte specifikke foranstaltninger til at forbedre miljøpræstationerne.

5)    Et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer set i forhold til dens miljømålsætninger og miljømål i relation til dens væsentlige miljøvirkninger. Der skal rapporteres om nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer, jf. del C i bilag IV til EMAS-forordningen

Nøgleindikatorerne fokuserer på seks centrale miljøområder: energi, materialer, vand, affald, biodiversitet (i kraft af arealanvendelse) og emissioner (se punkt 2.3.2.2).

Organisationen skal også gøre rede for sine præstationer på grundlag af andre, mere specifikke indikatorer i relation til væsentlige miljøforhold, som anføres i miljøkortlægningen (se punkt 2.3.2.3). Foreligger der ingen kvantitative data til støtte for redegørelsen for direkte eller indirekte miljøforhold, skal organisationerne gøre rede for deres præstationer på grundlag af kvalitative indikatorer.

Hvis der findes sektorreferencedokumenter (SRD'er) som omhandlet i EMAS-forordningens artikel 46 for den specifikke sektor, skal organisationerne tage hensyn til de sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer i den pågældende SRD ved valget af de indikatorer ( 16 ), som skal anvendes til at gøre rede for miljøpræstationerne.

6)    Andre miljøpræstationsfaktorer, bl.a. præstationerne i forhold til lovgivningen med hensyn til dens væsentlige miljøvirkninger

Anvend tabeller og/eller grafer, hvor lovbestemte referencegrænser holdes op mod grænser målt og/eller beregnet af organisationen.

Det er ikke altid muligt at måle miljøpræstationerne med data. Bløde faktorer er også relevante og kan omfatte adfærdsændringer, procesforbedringer mv. og andre foranstaltninger, der træffes for at forbedre miljøpræstationen.

I forbindelse med redegørelsen for disse andre faktorer bør organisationerne tage hensyn til de relevante sektorreferencedokumenter (SRD'er) som omhandlet i EMAS-forordningens artikel 46. De bør derfor anføre i deres miljøredegørelse, på hvilken måde den relevante bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet, hvis de forefindes, blev anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter, og om muligt fastsætte prioriteter for (yderligere) at forbedre deres miljøpræstation.

Organisationen bør vurdere relevansen og anvendeligheden af bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet i forhold til de væsentlige miljøforhold, som organisationen har udpeget i sin miljøkortlægning, samt tekniske og økonomiske forhold.

Elementer af SRD'er (indikatorer, BEMP eller benchmarks for højeste kvalitet), der ikke anses for at være relevante for de væsentlige miljøforhold, som organisationen har udpeget i sin miljøkortlægning, bør ikke rapporteres eller beskrives i miljøredegørelsen.

7)    En henvisning til gældende lovbestemte miljøkrav

Under EMAS skal lovgivningen overholdes. Organisationen kan redegøre for, hvorledes dette sikres, i miljøredegørelsen.

Selv om EMAS-registrerede organisationer skal udarbejde en intern liste over alle relevante lovmæssige krav, er det ikke nødvendigt at inkludere alle kravene i miljøredegørelsen. En kort oversigt er tilstrækkelig i denne sammenhæng.

8)    Miljøverifikators navn og akkrediterings- eller licensnummer og datoen for valideringen

Hvis organisationen offentliggør sin miljøredegørelse som led i en anden rapport, skal den præcisere, at der er tale om en miljøredegørelse, og angive, at den er blevet valideret af miljøverifikatoren. Selv om det ikke er obligatorisk at vedhæfte erklæringen i henhold til artikel 25, stk. 9, til EMAS-miljøredegørelsen, anses det for at være bedste praksis.

2.3.2.    Nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer

2.3.2.1.    Nøgleindikatorer

Organisationer skal gøre rede for de centrale miljøpræstationsindikatorer (også kaldet nøgleresultatindikatorer) af relevans for organisationens direkte miljøforhold. De skal også gøre rede for andre præstationsindikatorer af relevans for mere specifikke miljøforhold. De skal tage hensyn til eventuelle sektorreferencedokumenter (SRD'er).

Nøgleindikatorerne anvendes på alle organisationstyper. De måler præstationerne på følgende centrale miljøområder:

Hver nøgleindikator består af et tal A (input), et tal B (output) og et forholdstal R = (A/B).

i)    Tallet A (input)

Input (tallet A) skal oplyses på følgende måde:

Indikatoren måler den procentdel af det samlede årlige energiforbrug, som organisationen rent faktisk har produceret ved hjælp af vedvarende energikilder. Energi købt af et energiforsyningsselskab er ikke inkluderet i denne indikator og kan anses for at indgå i grønne indkøb.

Årlig massestrøm af materialeforbrug, ekskl. energibærere og vand, angivet i ton.

Den årlige massestrøm af materialeforbrug kan opdeles på grundlag af anvendelsen. Det kan f.eks. omfatte råmaterialer som f.eks. metal, træ eller kemikalier eller halvfabrikata, afhængigt af organisationens aktiviteter.

Samlet årligt vandforbrug angivet i m3.

Denne indikator kræver, at der gøres rede for det samlede årlige vandbrug i organisationen.

Det er nyttigt at præcisere de forskellige former for vandforbrug og at oplyse om forbruget på grundlag af vandkilden, f.eks. overfladevand, grundvand.

Andre nyttige oplysninger kan omfatte mængden af spildevand, behandlet og genanvendt spildevand, genvinding af regnvand og gråt vand.

Omfatter den samlede årlige produktion af:

Det er obligatorisk at gøre rede for affald og farligt affald i henhold til EMAS-forordningen. Det er god praksis at opdele affaldet på affaldstype for begge strømme. Der skal tages udgangspunkt i resultaterne af miljøkortlægningen, herunder relevante retlige forpligtelser vedrørende affaldsrapportering. Der kan foretages en mere detaljeret rapportering i overensstemmelse med det nationale system til klassifikation af affald, der gennemfører EU's liste over affald.

Rapportering af lange lister over affaldstyper kan virke mod hensigten og virke forvirrende i kommunikationsmæssig henseende, og det er således muligt at »klynge« oplysninger på grundlag af EU's liste. Affald kan således registreres i vægt eller mængder for de forskellige typer såsom metal, plast, papir, slam, aske mv. Det kan også være nyttigt at tilføje oplysninger om den affaldsmængde, der genvindes, genanvendes og anvendes til energiproduktion, eller deponeres.

Arealanvendelse angivet i m2 bebygget område.

Biodiversitet er et komplekst, forholdsvist nyt aspekt i forbindelse med nøgleindikatorer. Nogle af de faktorer, der fører til tab af biodiversitet (klimaændringer, emissioner/forurening), er allerede omfattet af miljøforhold og tilknyttede indikatorer i EMAS-forordningen og omfatter energi- og vandforbrug, emissioner, affald mv.

Det er ikke alle biodiversitetsindikatorer, der er relevante for alle sektorer/organisationer, og det er ikke alle, der kan gennemføres uden videre fra starten. Miljøkortlægningen kan give et godt fingerpeg om relevante faktorer. Organisationen skal ikke blot overveje lokale virkninger, men også direkte og indirekte virkninger på biodiversiteten mere generelt, f.eks. udvinding af råmaterialer, indkøbs-/forsyningskæden, produktion og produkter, transport og logistik, markedsføring og kommunikation. Der er ikke en enkelt indikator, som er relevant for alle organisationer.

Biodiversitetsindikatoren om arealanvendelse i EMAS-forordningens bilag IV kan ses som en fællesnævner. Den omfatter kun organisationens lokaler i form af bebygget område. Det anbefales imidlertid stærkt, at befæstede områder også indgår i indikatoren om arealanvendelse.

Bemærk: Da virkningerne af disse stoffer er forskellige, bør de ikke lægges sammen.

Tilgangen til kvantificering af emissioner, navnlig drivhusgasser og luftforurenende stoffer, skal afklares ( 17 ). Organisationen skal som udgangspunkt tage hensyn til eksisterende lovmæssige krav. Det gælder helt klart organisationer, hvis anlæg er omfattet af EU's ordning for handel med emissionskvoter eller EU's forordning om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer. I andre tilfælde kan eksisterende europæiske, globalt anerkendte eller nationale/regionale fælles metoder anvendes.

Selv om det kun er obligatorisk at gøre rede for nøgleindikatorer for direkte miljøforhold, skal organisationen tage hensyn til alle væsentlige direkte og indirekte miljøforhold. Det er således bedst at rapportere om væsentlige indirekte drivhusgasemissioner, helst adskilt fra direkte emissioner.

ii)    Tallet B (output)

Samlet årligt output (tallet B) er det samme for alle områder, men tilpasses til de forskellige organisationstyper:

2.3.2.2.    Nøgleindikatorer og relaterede fleksibilitetselementer — baggrund

Det er vigtigt at forstå baggrunden for fastsættelsen af indikatorerne og fleksibilitetselementerne i EMAS-forordningen (EMAS-forordningens bilag IV).

Det anføres i bilag IV, del C, punkt 1, at indikatorerne skal:

Det er nøgleresultatindikatorernes primære funktioner.

Der er imidlertid en vis fleksibilitet i anvendelsen af indikatorerne, hvis det gør det nemmere at opfylde målsætningen.

Der er tale om følgende:

2.3.2.3.    Andre relevante miljøpræstationsindikatorer

Organisationen skal også gøre rede for sine præstationer på grundlag af andre relevante indikatorer i relation til væsentlige miljøforhold, som anføres i miljøkortlægningen.

Hvis der findes sektorreferencedokumenter (SRD'er), jf. EMAS-forordningens artikel 46, for den pågældende sektor, gennemføres vurderingen af organisationens miljøpræstationer under hensyntagen til det relevante dokument.

Organisationerne bør derfor tage hensyn til de relevante sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer i det pågældende SRD ved valget af de indikatorer ( 18 ), som skal anvendes til at gøre rede for miljøpræstationerne. De bør tage hensyn til de indikatorer, der foreslås i det tilhørende SRD, og deres relevans med hensyn til de væsentlige miljøforhold, som organisationen har udpeget i sin miljøkortlægning. Der bør kun tages hensyn til de indikatorer, som er relevante for de miljøforhold, der bedømmes at være de væsentligste i miljøkortlægningen.

2.3.2.4.    Miljøansvar på lokalt plan

Miljøansvar på lokalt plan er et vigtigt aspekt i EMAS. Derfor skal alle EMAS-registrerede organisationer gøre rede for de væsentlige miljøvirkninger for hvert anlægsområde, som det er beskrevet i forordningens bilag IV.

Der bør under alle omstændigheder gøres rede for udviklingen med hensyn til luft- og vandemissioner, vandforbruget, energiforbruget og affaldsmængden for hvert enkelt anlægsområde. Hvis den i denne brugervejlednings punkt 2.4.3 beskrevne verifikationsprocedure for flere anlægsområder finder anvendelse, kan disse oplysninger afgives for grupper af anlægsområder, forudsat at disse tal nøje afspejler tendenserne for hvert enkelt anlægsområde.

Organisationen må kun indeksere oplysningerne, hvis oplysningerne er fortrolige (se punkt 2.3.2.2).

Der skal desuden tages hensyn til det forhold, at løbende forbedringer kan opnås på permanente anlægsområder, men ikke på midlertidige anlægsområder. Hvis dette spørgsmål opstår, skal det anføres i miljøredegørelsen. Der skal tages hensyn til muligheden for at gennemføre alternative foranstaltninger, herunder f.eks. andre »bløde« (kvalitative) indikatorer. Der kan under alle omstændigheder tages hensyn til oplysninger om midlertidige anlægsområder for sektorer, der er omfattet af EMAS-sektorreferencedokumenter.

2.4.   VERIFIKATIONS- OG VALIDERINGSPROCEDURE

»Ved »verifikation« forstås den overensstemmelsesvurdering, der gennemføres af en miljøverifikator for at påvise, hvorvidt en organisations miljøkortlægning, miljøpolitik, miljøledelsessystem og interne miljørevision og gennemførelsen heraf opfylder kravene i denne forordning.«

»Ved »validering« forstås bekræftelse fra den miljøverifikator, der har udført verifikationen, af, at oplysninger og data i organisationens miljøredegørelse og ajourførte miljøredegørelse er pålidelige, troværdige, korrekte og opfylder kravene i denne forordning.«

2.4.1.    Hvem kan verificere og validere EMAS?

Disse opgaver kan kun udføres af akkrediterede miljøverifikatorer eller miljøverifikatorer med licens.

»Ved »miljøverifikator« forstås et overensstemmelsesvurderingsorgan, jf. [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 765/2008 ( 19 ), eller enhver sammenslutning eller gruppe af sådanne personer, som er akkrediteret i overensstemmelse med denne forordning, eller enhver fysisk eller juridisk person, sammenslutning eller gruppe af sådanne personer, der har fået udstedt en licens til at foretage verifikation og validering i overensstemmelse med denne forordning« ( 20 ).

Bemærk: Organisationen bør kontrollere, om verifikatoren har meddelt de relevante oplysninger som omhandlet i EMAS-forordningens artikel 24 til det relevante akkrediterings- eller licensorgan mindst fire uger forud for verifikationen, således at tilsynet kan foretages af akkrediterings- eller licensudstedelsesorganet i den medlemsstat, hvor de påtænker at udøve deres aktiviteter. Er der ikke foretaget tilsyn, kan det kompetente organ afslå at registrere organisationen.

2.4.2.    Hvad er miljøverifikatorernes opgaver?

Bemærkning 1: Verifikatoren skal kontrollere, om organisationen har etableret, implementeret og vedligeholdt en eller flere procedurer til regelmæssigt at vurdere, om relevante lovmæssige krav overholdes ( 24 ). Verifikatoren foretager en grundig kontrol af overholdelsen af lovgivningen i en organisation. Det skal bl.a. på grundlag af de modtagne materielle beviser kontrolleres, at miljølovgivningen ikke er blevet overtrådt ( 25 ). Verifikatorer må bruge tilsynsmyndighedernes konklusioner. Hvis der ikke findes nogen dokumentation for manglende overholdelse, erklæres dette i miljøerklæringen, der skal underskrives af verifikatoren. Verifikatoren er imidlertid forpligtet til at kontrollere, om kravene i forordningen er opfyldt, ved hjælp af sædvanlige revisionsteknikker. Verifikatoren vil således ikke kunne kontrollere overholdelsen af lovgivningen på samme måde som tilsynsmyndigheder.

Bemærkning 2: Hvis en verifikator opdager en afvigelse eller et tilfælde af manglende overholdelse i perioden mellem to registreringer, er der følgende muligheder. Verifikatoren kan rapportere til registreringsorganet, at den pågældende organisation skal slettes fra EMAS-registret. Hvis organisationen har vist, at den har truffet rettidige foranstaltninger i samarbejde med tilsynsmyndighederne for at sikre, at overholdelsen af lovgivningen genoprettes, kan verifikatoren alternativt stadig underskrive erklæringen om foretaget verifikation og validering, jf. bilag VII i EMAS-forordningen.

I betragtning af verifikatorens opgaver og dennes erklæring om overholdelse af lovgivningen skal besøgsprogrammet imidlertid sikre, at hvert enkelt anlægsområde, der er omfattet af registreringsnummeret for den pågældende organisation med flere anlægsområder, som minimum besøges (verificeres fuldt ud) en gang inden for en cyklus på 36 måneder. Hvis de enkelte omfattede anlægsområder ikke inspiceres mindst en gang inden for denne cyklus, har verifikatoren ikke varetaget sine opgaver i henhold til EMAS III-forordningen. Det betyder også, at miljøverifikatoren inden den første registrering af en organisation skal besøge alle anlægsområder i en organisation med flere anlægsområder.

Som en undtagelse fra denne hovedregel kan der anvendes en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder. Forudsat at bestemte betingelser overholdes, må verifikatorer inden for en cyklus på 36 måneders besøge et udvalg af anlægsområder, som er repræsentative for organisationens aktiviteter og danner grundlag for en pålidelig og troværdig vurdering af organisationens samlede miljøpræstation og overholdelse af EMAS-forordningens krav.

Denne stikprøvemetode må kun anvendes efter fælles overenskomst med miljøverifikatoren og forudsat, at kravene i denne brugervejlednings punkt 2.4.3 er overholdt, og retningslinjerne for gennemførelsen i punkt 2.4.4. er fulgt.

Hvis en organisation anmoder om, at stikprøvemetoden tages i anvendelse, skal verifikatoren derfor kontrollere følgende elementer for at afgøre, om anvendelsen af en stikprøvemetode er hensigtsmæssig:

Endvidere kan miljøverifikatoren beslutte at begrænse anvendelsen af stikprøver i tilfælde, hvor stikprøveudtagning på anlægsområder grundet særlige omstændigheder er et uhensigtsmæssigt middel til at opnå tilstrækkelig tillid til ledelsessystemets effektivitet. Miljøverifikatorerne bør fastlægge sådanne begrænsninger på grundlag af:

I så fald bør verifikatoren dokumentere de specifikke årsager til, at organisationens mulighed for at anvende stikprøvemetoden begrænses.

Miljøverifikatoren skal endvidere vurdere, i hvilket omfang en gruppering af ensartede anlægsområder, jf. punkt 2.4.3.2, påvirker gennemskueligheden, og i hvilket omfang en sådan gruppering påvirker indholdet, af miljøredegørelsen og organisationens samlede miljøpræstation. Resultaterne og konklusionerne af denne vurdering skal dokumenteres i verifikationsrapporten.

Miljøverifikatoren skal omhyggeligt registrere hvert enkelt tilfælde, hvor stikprøvemetoden tages i anvendelse for flere anlægsområder, idet anvendelsen af stikprøvemetoden og de benyttede parametre/kriterier begrundes, og det påvises, at stikprøveudtagningen foregår i overensstemmelse med dette dokument.

2.4.3.    Krav vedrørende anvendelsen af en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder

2.4.3.1.    Generelle principper

Det kan være hensigtsmæssigt at anvende en stikprøvemetode for organisationer med flere anlægsområder for at tilpasse verifikationsindsatsen, uden at det går ud over tilliden til, at lovgivningen overholdes, således at der kan opnås løbende forbedringer af miljøpræstationen på alle anlægsområder, der indgår i EMAS-registreringen.

Når det er hensigtsmæssigt i henhold til de kriterier, der er fastsat i punkt 2.4.3.2 og efter anmodning fra organisationen, kan miljøverifikatore(r)n(e) aftale at anvende en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder.

2.4.3.2.    Kvalifikationskriterier for organisationer

Endvidere skal organisationen påvise sin autoritet og evne til at iværksætte organisatoriske ændringer i alle anlægsområder, der er omfattet af EMAS-registreringen, hvis det er nødvendigt for at opfylde miljømålsætninger. Organisationen skal ligeledes påvise sin evne til at indsamle og analysere data (herunder bl.a. nedenstående punkter) fra alle anlægsområder og hovedsædet:

Sådanne anlægsområder skal udelukkes fra stikprøvemetoden og verificeres individuelt.

2.4.3.3.    Økonomiske sektorer, inden for hvilke anvendelse af en stikprøvemetode kan tillades

Efter denne meddelelse informerer Europa-Kommissionen EMAS-udvalget om det planlagte pilotprojekt og afgiver en udtalelse om dets relevans. Medmindre et flertal af EMAS-udvalgets medlemmer gør indsigelse inden for en periode på to måneder, kan pilotprojekter iværksættes efter følgende regler:

Disse pilotprojekter må højst vare tre år. Efter en vellykket gennemførelse af pilotprojektet og en positiv verifikation, hvormed det bekræftes, at organisationen overholder alle kravene i EMAS-forordningen, kan organisationen og dens anlægsområder registreres i EMAS for en treårsperiode eller for fire år, hvis undtagelsen i artikel 7 finder anvendelse.

En evaluering af hvert projekt skal forelægges EMAS-udvalget.

På grundlag af evalueringen af pilotprojektet kan EMAS-udvalget anbefale at opføre sektoren på listen over sektorer, i hvilke det er tilladt at anvende en stikprøvemetode (tabel 9).

2.4.4.    Retningslinjer for gennemførelse med hensyn til anvendelsen af en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder

2.4.4.1.    Generelle principper

2.4.4.2.    Prøveudtagningsmetoden

Stikprøvemetoden med henblik på at udvælge anlægsområder, hvor der skal aflægges kontrolbesøg, inden for de forskellige grupper af anlægsområder skal opfylde nedenstående krav.

Verifikatoren skal under hensyntagen til disse aspekter også tilsigte så vidt muligt at inddrage anlægsområder, som endnu ikke er blevet verificeret.

Eksempel på verifikation af organisationer med flere anlægsområder ved at anvende en stikprøvemetode:

Som eksempel tages en virksomhed, der beskæftiger sig med detailhandel i beklædningssektoren, med følgende anlægsområder:

2.4.5.    Dokumentation i miljøredegørelsen af begrundelsen for stikprøvens størrelse og stikprøvemetoder

De EMAS-registrerede organisationer, for hvilke miljøverifikatoren har benyttet en stikprøveplan eller verifikationsplan som nævnt i denne brugervejlednings punkt 2.4.3, bør dokumentere denne prøveudtagningsplan i deres miljøredegørelse. I miljøredegørelsen bør man (kortfattet) belyse begrundelsen for den metode, der er anvendt til at gruppere anlægsområderne, og størrelsen af den udvalgte stikprøve. Miljøredegørelsen skal indeholde en liste over alle anlægsområder og tydeligt skelne mellem besøgte og ikke-besøgte anlægsområder.

2.5.   REGISTRERINGSPROCEDURE

EMAS III-forordningen omfatter nogle generelle bestemmelser om registrering. Medlemsstaterne kan tilpasse disse regler til deres egen miljølovgivning.

Når systemet er blevet implementeret, verificeret og EMAS-miljøredegørelsen valideret, er organisationens næste skridt at ansøge det kompetente organ om registrering.

2.5.1.    Hvilket registreringsorgan skal organisationen rette henvendelse til?

2.5.2.    Dokumenter og/eller krav til registrering

Ansøgningen skal affattes på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor organisationen søger om registrering. Den skal omfatte:

2.5.3.    Betingelser, der skal opfyldes inden/under EMAS-registreringsprocessen

Det anses for at være bedste praksis, hvis registreringsorganet træffer den endelige afgørelse om en ansøgende organisations EMAS-registrering inden for tre måneder efter registreringen. Det kan kun være berettiget at forlænge fristen for den endelige afgørelse i særlige tilfælde.

2.5.4.    Suspension eller ophævelse af organisationers registrering

Dette kan forekomme:

Registreringsorganet kan først ophæve suspensionen, når det har modtaget tilfredsstillende oplysninger om, at organisationen overholder forordningen.

EMAS-forordningen fastsætter ikke suspensionens varighed, der således fastsættes af registreringsorganerne. Suspensionen bør imidlertid ikke overstige 12 måneder.

Figur 10

EMAS-søjler: Registreringsprocedure

2.6.   VÆSENTLIGE ÆNDRINGER

En organisation, der ændrer organisationens drift, struktur, administration, processer, aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, skal tage hensyn til disse ændringers miljøvirkninger, da de kan berøre EMAS-registreringens gyldighed. Mindre ændringer kan absorberes, men væsentlige ændringer nødvendiggør en ajourføring af miljøkortlægningen, politikken, programmet, ledelsessystemet og redegørelsen. Samtlige ajourførte dokumenter skal verificeres og valideres inden for seks måneder. Efter validering meddeler organisationen ændringerne til registreringsorganet ved hjælp af formularen i forordningens bilag VI.

Figur 11

Flowdiagram om håndtering af væsentlige ændringer under EMAS

3.    BRUG AF EMAS-LOGOET

Hvad er EMAS-logoet?

EMAS-logoet er et grafisk billede, der indebærer:

EMAS-logoet er en god måde at vise, at organisationen er miljøvenlig.

3.1.   HVORDAN MÅ EMAS-LOGOET BRUGES?

Kun organisationer med en gyldig EMAS-registrering kan anvende EMAS-logoet.

Figur 12

EMAS-logo

Anvendelsen af EMAS-logoet til markedsføring og reklame i forbindelse med EMAS-ordningen

EMAS-logoet kan kun anvendes uden registreringsnummer i dette tilfælde. Registreringsorganer, akkrediterings- og licensudstedelsesorganer og andre interesseparter må anvende logoet.

3.2.   HVORDAN MÅ EMAS-LOGOET IKKE BRUGES?

Logoet må ikke anvendes på en måde, der fører til misforståelser i forhold til anden mærkning af produkter eller tjenesteydelser.

4.    HVORDAN SKIFTES FRA ET ANDET MILJØLEDELSESSYSTEM TIL EMAS?

Der er et stigende antal miljøledelsessystemer i hele EU, der skal opfylde behovene på specifikke områder eller aktivitetssektorer. Lokale eller regionale forvaltninger kan anvende disse systemer til at forbedre bæredygtigheden eller miljøpræstationerne. De mest relevante af disse systemer er tilgængelige via et link i et bilag til denne vejledning.

I EMAS-forordningen nævnes muligheden for at vurdere ækvivalensen mellem dette system og andre systemer. Officiel anerkendelse af visse eller alle dele af andre miljøledelsessystemer kan lette organisationens overgang til EMAS. Proceduren er som følger:

Organisationer, der har implementeret et anerkendt miljøledelsessystem eller dele heraf, behøver ikke at anføre disse allerede anerkendte dele i forbindelse med en anmodning om anerkendelse af EMAS-ækvivalensen.

De enkelte medlemsstater har deres egne procedurer for behandling af anmodninger om anerkendelse. Yderligere oplysninger kan indhentes hos det relevante registreringsorgan.

5.    EMAS III FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'ER)

»Ved »små organisationer« forstås:

Verifikation og intern revisionsperiode

SMV'er kan få foretaget den fuldstændige verifikation hvert fjerde år i stedet for hvert tredje år. Perioden mellem de interne revisioner kan ligeledes forlænges fra et år til to år. Det samme gør sig gældende for miljøredegørelsen. Organisationen skal imidlertid stadig sende den ikkevaliderede ajourførte miljøredegørelse til registreringsorganet hvert år.

For at drage fordel af denne mulighed skal organisationen indgive en anmodning til registreringsorganet, der kan forlænge den pågældende periode, hvis verifikatoren har bekræftet, at følgende betingelser i artikel 7 er opfyldt:

Verifikation og validering

Miljøverifikatorer skal tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for små organisationer, for at undgå at bebyrde dem unødvendigt. SMV'er har ofte knappe ressourcer og midler, og de kan således ikke i samme grad håndtere omfattende rapporteringskrav og langvarige procedurer. Verifikatoren skal ligeledes tage hensyn til andre forhold, der gør sig gældende for SMV'er, herunder personale, som varetager flere funktioner, uddannelse på jobbet og evnen til hurtigt at omstille sig. Hovedformålet er at få objektive beviser for, at EMAS-systemet er effektivt, og at procedurerne står i forhold til aktiviteternes omfang og kompleksitet, personalets kompetencer og arten af organisationens miljøvirkninger.

Gebyrer

De enkelte medlemsstater fastsætter selv gebyrer for EMAS-registreringsprocedurerne. Nogle medlemsstater opkræver ikke gebyrer. Det anføres dog i forordningen, at gebyrer bør være rimelige og stå i forhold til organisationens størrelse.

Teknisk og økonomisk bistand

Teknisk og økonomisk bistand i forbindelse med EMAS-ordningen generelt, herunder særligt til SMV'er, skal ydes på to niveauer. Medlemsstaterne skal stille oplysninger til rådighed om gældende lovbestemte miljøkrav og tilsynsmyndighederne samt tekniske oplysninger om akkrediterede verifikatorer eller verifikatorer, som har licens, registreringsprocedurer, tilskud og økonomisk støtte. Kommissionen tilvejebringer oplysninger og baner vejen for organisationer, der ønsker at blive EMAS-registreret, ved at anerkende dele af andre miljøledelsessystemer eller ved at integrere EMAS i andre EU-politikker.

»EMAS Easy«-metoden

Selv om »EMAS Easy« ( 28 )-metoden ikke er nævnt i forordningen, skal den betragtes som et tilgængeligt redskab for små organisationer. Den gør det lettere at gennemføre alle EMAS-kravene hurtigt, billigt og enkelt.

Klynger og trinvis forberedelse

Lokale myndigheder kan i samarbejde med handelskamre, branchesammenslutninger og andre berørte parter give bistand til SMV'er, der ønsker at gennemføre EMAS, ved at fremme klynger og trinvis forberedelse.

En »klynge« er en metode til at gennemføre EMAS som en gruppe og er nyttig for organisationer, hvis erhvervsaktiviteter eller geografiske beliggenhed er tæt på hinanden. De kan gennemføre implementeringsprocessen i fællesskab og herefter blive registreret særskilt.

Den trinvise forberedelse kan tilpasses den enkelte medlemsstats behov. Den kan f.eks. knyttes til generelle projekter eller planer til fremme af EMAS-implementeringen i en kommune eller et område, hvor forskellige enheder planlægger at tilskynde organisationer til at gennemføre god miljøpraksis, i forskellige faser og på forskellige måder.

Eksempel: Et godt eksempel på denne tilgang kunne være at sætte fokus på en gruppe af SMV'er i et industriområde eller i en region under ledelse af kommunen i samarbejde med et handelskammer og branchesammenslutninger i det pågældende område. De pågældende organisationer kunne deltage i en trinvis forberedelse af gennemførelsen af EMAS-handlingsplanen. Det første trin kunne være at hjælpe alle virksomhederne med at foretage en EMAS-miljøkortlægning. Det andet trin kunne være at udforme og gennemføre god ledelsespraksis. Det tredje trin kunne være at indføre et formelt miljøledelsessystem som f.eks. EN ISO 14001. Endelig kunne virksomhederne vælge EMAS som det eneste ledelsessystem.

Dette begreb kunne være en anledning til at udarbejde markedsføringsplaner i organisationsgrupper, i aktivitetssektorer eller i bestemte områder, hvor der er interesse for at fremme implementeringen af formelle eller uformelle miljøledelsessystemer, inden den endelige fuldstændige overgang til EMAS.

---

BILAG II

Flere oplysninger om EMAS, der supplerer denne brugervejledning, findes på Kommissionens EMAS-websted http://ec.europa.eu/environment/emas/, hvor man kan finde:

---

( 1 ) Forordning (EF) nr. 1221/2009.

( 2 ) Kommissionens afgørelse 2011/832/EU af 7. december 2011 om en vejledning om samlet registrering i EU, tredjelandsregistrering og global registrering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 25).

( 3 ) http://ec.europa.eu/environment/emas/emas_publications/publications_studies_en.htm#Study on the costs and benefits of EMAS to registered organisations.

( 4 ) Direktivet om industrielle emissioner (IED-direktivet), der ophæver IPPC-direktivet pr. 7. januar 2013, giver medlemsstaterne detaljerede retningslinjer om miljøinspektioner, hvor hyppigheden af besøg på anlægsområdet fastsættes på grundlag af en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved de berørte anlæg ved hjælp af et sæt af kriterier, herunder driftslederens deltagelse i EMAS-ordningen.

( 5 ) EVER Study: Evaluation of EMAS and Eco-Label for their Revision (2005), IEFE- Università Bocconi for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø.

( 6 ) Hamschmidt J., Dyllick T. (2001), »ISO 14001: profitable? Yes! But is it eco-effective?«, Greener Management International, No 34.

( 7 ) CESQA SINCERT (2002), Indagine sulla certificazione ambientale secondo la norma UNI EN ISO 14001; risultati indagine Triveneto.

( 8 ) Freimann, Walther (2001), The impacts of corporate environmental management systems: a comparison of EMAS and ISO 14001, Greener Management International, No 36, s. 91-103.

( 9 ) IRIS (2000), Environmental management systems — paper tiger or powerful tool. The Swedish Institute of Production Engineering Research. Molndal.

( 10 ) http://ec.europa.eu/environment/emas/join_emas/what_if_i_am_an_sme_en.htm.

( 11 ) EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

( 12 ) Den vejledende liste over 11 prioriterede sektorer, som der vil blive udarbejdet sektorreferencedokumenter for, er offentliggjort i meddelelsen fra Kommissionen om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT C 358 af 8.12.2011, s. 2).

( 13 ) http://ec.europa.eu/environment/emas/join_emas/what_if_i_am_an_sme_en.htm.

( 14 ) I henhold til en officiel artikel 45-procedure som beskrevet i EMAS-forordningen.

( 15 ) jf. artikel 10 og bilag V i EMAS-forordningen og del 3 i nærværende dokument.

( 16 ) I henhold til bilag IV (B.e.) i EMAS-forordningen skal miljøredegørelsen indeholde »et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer set i forhold til dens miljømålsætninger og miljømål i relation til dens væsentlige miljøvirkninger. Der skal rapporteres om nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer, jf. del C«. I bilag IV — del C anføres følgende »Hver organisation skal desuden hvert år gøre rede for sine præstationer vedrørende de mere specifikke miljøforhold, som den har anført i miljøredegørelsen, under hensyntagen til eventuelle sektorreferencedokumenter som omhandlet i artikel 46«.

( 17 ) Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fastlægge metoder eller redskaber til udvikling af emissionsopgørelser og/eller kvantitativ bestemmelse af emissioner i EMAS-forordningen.

( 18 ) I henhold til bilag IV (B.e.) i EMAS-forordningen skal miljøredegørelsen indeholde »et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer set i forhold til dens miljømålsætninger og miljømål i relation til dens væsentlige miljøvirkninger. Der skal rapporteres om nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer, jf. del C«. I bilag IV — del C anføres følgende »Hver organisation skal desuden hvert år gøre rede for sine præstationer vedrørende de mere specifikke miljøforhold, som den har anført i miljøredegørelsen, under hensyntagen til eventuelle sektorreferencedokumenter som omhandlet i artikel 46«.

( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

( 20 ) Henvisninger til »denne forordning« i EMAS-forordningen gælder som henvisninger til »EMAS-forordningen«.

( 21 ) http://ec.europa.eu/environment/emas/emas_registrations/register_en.htm.

( 22 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

( 23 ) Med forbehold af kravene til tilsyn stillet af akkrediterings- eller licensudstedelsesorganet i den medlemsstat, hvor vedkommende påtænker at udøve sine aktiviteter, jf. EMAS-forordningens artikel 24.

( 24 ) Punkt A.9.1.2 »Evaluering af overholdelse« i forordningens bilag II og punkt A.10.2 »Afvigelse og korrigerende handling« i forordningens bilag II.

( 25 ) Artikel 13, stk. 2, litra c), og om der foreligger relevante klager fra interesseparter, eller om der er fundet en positiv løsning på klager (artikel 13, stk. 2, litra d)).

( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

( 27 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

( 28 ) Yderligere oplysninger om EMAS Easy-metoden findes på: http://ec.europa.eu/environment/emas/join_emas/what_if_i_am_an_sme_en.htm.