Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02010R1124-20110101

    Consolidated text: Rådets forordning (EU) n r. 1124/2010 af 29. november 2010 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1124/2011-01-01

    2010R1124 — DA — 01.01.2011 — 000.001


    Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

    ►B

    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1124/2010

    af 29. november 2010

    om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

    (EFT L 318, 4.12.2010, p.1)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      No

    page

    date

    ►M1

    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1256/2011 af 30. november 2011

      L 320

    3

    3.12.2011




    ▼B

    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1124/2010

    af 29. november 2010

    om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen



    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, bør Rådet på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

    (2)

    Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik ( 1 ) skal der fastsættes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

    (3)

    Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper, herunder i givet fald visse betingelser, som funktionelt er knyttet hertil. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

    (4)

    De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, idet der tages hensyn til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og til de synspunkter, der fremsættes under høringen af interesseparterne, herunder navnlig under møderne med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de berørte rådgivende regionale råd.

    (5)

    For bestande, som er underlagt specifikke flerårige planer, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse planer. Det vil sige, at fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestanden i Østersøen bør fastlægges i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ( 2 ).

    (6)

    Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ( 3 ), særlig artikel 33 og 34, om henholdsvis registrering af fangster og fiskeriindsats og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke koder medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen vedrørende landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

    (7)

    I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er og kvoter fra år til år ( 4 ) er det nødvendigt at fastslå, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning.

    (8)

    For at sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2011 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:



    KAPITEL I

    ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

    Artikel 1

    Genstand

    Denne forordning fastsætter for 2011 fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

    Artikel 2

    Anvendelsesområde

    Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Østersøen.

    Artikel 3

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    a)

    »ICES-områder« : de geografiske områder, som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der er specificeret i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger ( 5 )

    b)

    »Østersøen« : ICES-underområde 22-32

    c)

    »EU-fartøj« : et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i Unionen

    d)

    »samlet tilladt fangstmængde (TAC)« : den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

    e)

    »kvote« : en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

    f)

    »dage ude af havn« : enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.



    KAPITEL II

    FISKERIMULIGHEDER

    Artikel 4

    TAC'er og fordeling heraf

    TAC'erne, fordelingen af sådanne TAC'er mellem medlemsstaterne og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet hertil, er fastsat i bilag I.

    Artikel 5

    Særlige fordelingsbestemmelser

    1.  Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordning, berører ikke:

    a) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

    b) omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

    c) supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

    d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

    e) nedsættelse, jf. artikel 37, 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

    2.  Medmindre andet er anført i bilag I til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

    Artikel 6

    Betingelser for landing af fangster og bifangster

    Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

    a) fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

    b) fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

    Artikel 7

    Fiskeriindsatsbegrænsninger

    1.  Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

    2.  De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder også anvendelse for ICES-underområde 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underområder fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

    3.  De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse for ICES-underområde 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underområde.



    KAPITEL III

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    Artikel 8

    Dataindberetning

    Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

    Artikel 9

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2011.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




    BILAG I

    TAC’ER FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC’ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

    I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

    Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

    Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de tilsvarende latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.



    Videnskabeligt navn

    3-alfa-kode

    Almindeligt anvendt navn

    Clupea harengus

    HER

    Sild

    Gadus morhua

    COD

    Torsk

    Pleuronectes platessa

    PLE

    Rødspætte

    Salmo salar

    SAL

    Laks

    Sprattus sprattus

    SPR

    Brisling



    Art: Sild

    Clupea harengus

    Område: Underområde 30-31

    HER/3D30., HER/3D31.

    Finland

    85 568

    Analytisk TAC

    Sverige

    18 801

    EU

    104 369

    TAC

    104 369



    Art: Sild

    Clupea harengus

    Område: Underområde 22-24

    HER/3B23., HER/3C22., HER/3D24.

    Danmark

    2 227

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    8 763

    Finland

    1

    Polen

    2 067

    Sverige

    2 826

    EU

    15 884

    TAC

    15 884



    Art: Sild

    Clupea harengus

    Område: EU-farvande i underområde 25-27, 28.2, 29 og 32

    HER/3D25.; HER/3D26.; HER/3D27.;HER/3D28.; HER/3D29.; HER/3D32.

    Danmark

    2 363

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    627

    Estland

    12 068

    Finland

    23 557

    Letland

    2 978

    Litauen

    3 136

    Polen

    26 763

    Sverige

    35 928

    EU

    107 420

    TAC

    Ikke relevant



    Art: Sild

    Clupea harengus

    Område: Underområde 28.1

    HER/03D.RG

    Estland

    16 809

    Analytisk TAC

    Letland

    19 591

    EU

    36 400

    TAC

    36 400



    Art: Torsk

    Gadus morhua

    Område: EU-farvande i underområde 25-32

    COD/3D25.; COD/3D26.; COD/3D27.;COD/3D28.; COD/3D29.; COD/3D30.;COD/3D31.; COD/3D32.

    Danmark

    13 544

    Analytisk TAC

    Tyskland

    5 388

    Estland

    1 320

    Finland

    1 036

    Letland

    5 036

    Litauen

    3 318

    Polen

    15 595

    Sverige

    13 721

    EU

    58 957

    TAC

    Ikke relevant



    Art: Torsk

    Gadus morhua

    Område: EU-farvande i underområde 22-24

    COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24.

    Danmark

    8 206

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    4 012

    Estland

    182

    Finland

    161

    Letland

    679

    Litauen

    440

    Polen

    2 196

    Sverige

    2 924

    EU

    18 800

    TAC

    18 800



    Art: Rødspætte

    Pleuronectes platessa

    Område: EU-farvande i underområde 22-32

    PLE/3B23.; PLE/3C22.; PLE/3D24.; PLE/3D25.;PLE/3D26.; PLE/3D27.; PLE/3D28.; PLE/3D29.;PLE/3D30.; PLE/3D31.; PLE/3D32.

    Danmark

    2 179

    Præventiv TACArtikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    242

    Polen

    456

    Sverige

    164

    EU

    3 041

    TAC

    3 041



    Art: Laks

    Salmo salar

    Område: EU-farvande i underområde 22-31

    SAL/3B23.; SAL/3C22.; SAL/3D24.; SAL/3D25.;SAL/3D26.; SAL/3D27.; SAL/3D28.; SAL/3D29.;SAL/3D30.; SAL/3D31.

    Danmark

    51 829 (1)

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    5 767 (1)

    Estland

    5 267 (1)

    Finland

    64 627 (1)

    Letland

    32 965 (1)

    Litauen

    3 875 (1)

    Polen

    15 723 (1)

    Sverige

    70 056 (1)

    EU

    250 109 (1)

    TAC

    Ikke relevant

    (1)   Antal fisk.



    Art: Laks

    Salmo salar

    Område: EU-farvande i underområde 32

    SAL/3D32.

    Estland

    1 581 (1)

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Finland

    13 838 (1)

    EU

    15 419 (1)

    TAC

    Ikke relevant

    (1)   Antal fisk.



    Art: Brisling

    Sprattus sprattus

    Område: EU-farvande i underområde 22-32

    SPR/3B23.; SPR/3C22.; SPR/3D24.; SPR/3D25.;SPR/3D26.; SPR/3D27.; SPR/3D28.; SPR/3D29.;SPR/3D30.; SPR/3D31.; SPR/3D32.

    Danmark

    28 485

    Analytisk TACArtikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Tyskland

    18 046

    Estland

    33 077

    Finland

    14 911

    Letland

    39 949

    Litauen

    14 451

    Polen

    84 780

    Sverige

    55 067

    EU

    288 766

    TAC

    Ikke relevant

    ▼M1




    BILAG II

    FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER

    1. Medlemsstaterne tildeler de fartøjer, der fører deres flag og fisker med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller jiggingudstyr, retten til at være indtil:

    a) 163 dage ude af havn i ICES-underområde 22-24, undtagen i perioden fra den 1. til den 30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

    b) 160 dage ude af havn i ICES-underområde 25-28 undtagen i perioden fra den 1. juli til den 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

    2. Det maksimale antal dage ude af havn om året, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som omhandlet i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 specificerede redskaber, må ikke overstige det højeste antal dage ude af havn, der er tildelt for et af disse to områder.

    3. Som undtagelse fra punkt 1 og 2, og hvor effektiv forvaltning af fiskerimulighederne gør det påkrævet, kan en medlemsstat tildele fartøjer, der fører dens flag, retten til yderligere dage ude af havn, forudsat at et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre fartøjer, der fører dens flag, der er underlagt begrænsning af fiskeriindsatsen i det samme område, og hvor kapaciteten udtrykt i kW for hvert af donorfartøjerne er mindst den samme som for modtagerfartøjet. Antallet af modtagerfartøjer kan ikke overstige 10 % af det samlede antal fartøjer i den pågældende medlemsstat som anført i punkt 1.



    ( 1 ) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

    ( 2 ) EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

    ( 3 ) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

    ( 4 ) EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

    ( 5 ) EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.

    Top