This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02009R0302-20140601
Council Regulation (EC) No 302/2009 of 6 April 2009 concerning a multiannual recovery plan for bluefin tuna in the eastern Atlantic and Mediterranean, amending Regulation (EC) No 43/2009 and repealing Regulation (EC) No 1559/2007
Consolidated text: Rådets forordning (EF) n r. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007
Rådets forordning (EF) n r. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007
No longer in force
2009R0302 — DA — 01.06.2014 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 302/2009 af 6. april 2009 (EFT L 096, 15.4.2009, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 500/2012 af 13. juni 2012 |
L 157 |
1 |
16.6.2012 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 544/2014 af 15. maj 2014 |
L 163 |
7 |
29.5.2014 |
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 302/2009
af 6. april 2009
om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Fællesskabet har siden den 14. november 1997 været part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( 2 ) (i det følgende benævnt »konventionen«). |
|
(2) |
Den Internationale Kommissionen for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) vedtog på sit 16. ekstraordinære møde i november 2008 henstilling 08-05 om en ny genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der udløber i 2022 og erstatter genopretningsplanen vedtaget i 2006. |
|
(3) |
For at genopbygge bestanden indgår der i den nye ICCAT-genopretningsplan en række tiltag såsom gradvis reduktion af de samlede tilladte fangstmængder i perioden 2007-2011, fiskeribegrænsninger i visse områder og perioder, nyt mindstemål for almindelig tun, foranstaltninger vedrørende sports- og fritidsfiskeri og foranstaltninger vedrørende akvakultur- og fiskerikapacitet samt foranstaltninger vedrørende skærpet kontrol og gennemførelse af ICCAT-ordningen for fælles international inspektion, så genopretningsplanen bliver effektiv. |
|
(4) |
Derfor må den nye ICCAT-genopretningsplan gennemføres ved en forordning om en genopretningsplan, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik ( 3 ), som bør træde i kraft, inden hovedfangstperioden begynder. |
|
(5) |
ICCAT-genopretningsplanen fra 2006 blev gennemført i EF-retten ved forordning (EF) nr. 1559/2007 af 17. december 2007 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet ( 4 ). ICCAT's vedtagelse af en ny genopretningsplan for almindelig tun gør det nødvendigt at ændre Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger ( 5 ), ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007 og erstatte den af nærværende forordning. |
|
(6) |
I betragtning af sagens hastende karakter er der grund til at fravige den periode på seks uger, der er nævnt i del I, punkt 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Emne, anvendelsesområde og formål
Ved denne forordning fastsættes der generelle regler for ►M1 Unionens ◄ anvendelse af en flerårig genopretningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus), der er anbefalet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).
Denne forordning gælder for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Formålet med genopretningsplanen, der er gældende fra 2007 til udgangen af 2022, er med en sandsynlighed på mindst 60 % at tilvejebringe en biomasse svarende til det makimalt bæredygtige udbytte.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»CPC'er« : kontraherende parter i konventionen og samarbejdende ikke-kontraherende parter eller organisationer, herunder fiskeriorganisationer |
|
b) |
»fiskerfartøj« : ethvert fartøj, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af ressourcer af almindelig tun, herunder fangstfartøjer, fabriksskibe, støttefartøjer, slæbe- og bugserbåde, fartøjer, der deltager i omladning, transportskibe, der er udstyret til transport af tunprodukter, samt hjælpefartøjer, bortset fra containerskibe |
|
c) |
»fangstfartøj« : fartøj, der anvendes til erhvervsfiskeri efter ressourcer af almindelig tun |
|
d) |
»hjælpefartøj« : ethvert fartøj, der anvendes til transport af død almindelig tun (uforarbejdet) fra et bur eller et faststående tunfiskenet til en udpeget havn eller et fabriksskib |
|
e) |
»fabriksskib« : et fartøj, om bord på hvilket fiskevarer underkastes én eller flere af følgende behandlinger inden pakning: filetering eller udskæring i skiver, frysning og/eller forarbejdning |
|
f) |
»at fiske aktivt« : det, at et fangstfartøj fisker målrettet efter almindelig tun i en given fangstperiode |
|
g) |
»fælles fiskeri« : ethvert fiskeri, der udøves i fællesskab af to eller flere fangstfartøjer, som fører forskellige CPC’ers eller medlemsstaters flag eller samme medlemsstats flag, og hvor ét fangstfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre fartøjer efter en fordelingsnøgle |
|
h) |
»overførsel« : i) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et fangstfartøjs net til et transportbur ii) enhver overførsel af levende almindelig tun fra ét transportbur til et andet iii) enhver overførsel af et transportbur med almindelig tun fra én bugserbåd til en anden iv) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et transportbur til et hjælpefartøj v) enhver overførsel fra et akvakulturbrug for almindelig tun eller fra et faststående tunfiskenet til et fabriksskib eller et transportskib eller enhver overførsel af et bur med almindelig tun fra ét akvakulturbrug til et andet vi) enhver overførsel af levende almindelig tun fra et faststående tunfiskenet til et transportbur |
|
i) |
»faststående tunfiskenet« : et faststående tunfiskeredskab, der er forankret til bunden, og som normalt er forsynet med et ledegarn, der leder fiskene ind i et aflukke |
|
j) |
»anbringelse i bur« : overførsel af almindelig tun fra et transportbur til opfednings- og opdrætsbure |
|
k) |
»opfedning« : anbringelse af almindelig tun i bur i et kort tidsrum (normalt 2-6 måneder) primært for at øge fiskenes fedtindhold |
|
l) |
»opdræt« : anbringelse af almindelig tun i bur i over seks måneder for at øge biomassen |
|
m) |
»omladning« : overførsel af hele eller en del af fangsten af almindelig tun om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj |
|
n) |
»sportsfiskeri« : ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller har et nationalt sportsfiskertegn |
|
o) |
»fritidsfiskeri« : ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende ikke er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller ikke har et nationalt sportsfiskertegn |
|
p) |
»opgave II« : opgave II som defineret af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish« (tredje udgave, ICCAT, 1990). |
|
q) |
»ansvarlig medlemsstat« : og »medlemsstat, der er ansvarlig«: den flagmedlemsstat eller medlemsstat, i hvis jurisdiktionsområde det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget befinder sig, eller, hvis akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet er på åbent hav, den medlemsstat, hvor operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren er etableret. |
Artikel 3
Fartøjslængde
Ved fartøjslængde forstås i denne forordning længde overalt.
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER
Artikel 4
Betingelser i forbindelse med fiskerimuligheder
1. Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeriindsats svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
2. Hver medlemsstat udarbejder en årlig fiskeriplan for de fangstfartøjer og faststående net, der anvendes til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
3. Af den årlige fiskeriplan skal navnlig fremgå følgende:
a) hvilke fangstfartøjer på over 24 m der er opført på listen omhandlet i artikel 14, hvor stor en individuel kvote de har fået tildelt, og hvilken metode der er anvendt ved kvotetildelingen, samt hvilke foranstaltninger der er truffet til at sikre, at den individuelle kvote overholdes
b) for fangstfartøjer på under 24 m og for faststående net, mindst hvilke kvoter der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, der fisker med lignende redskaber.
4. Medlemsstaterne sender hvert år senest den 30. september Kommissionen den foreløbige årlige fiskeriplan for det følgende år. Kommissionen indsamler de foreløbige årlige nationale fiskeriplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat med henblik på ICCAT's godkendelse.
Medlemsstaterne sender hvert år senest den 31. januar Kommissionen den endelige årlige fiskeriplan. Kommissionen indsamler de endelige årlige nationale fiskeriplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat hvert år senest den 1. marts.
5. Enhver ændring af den årlige fiskeriplan eller af den særlige kvoteforvaltningsmetode sendes til Kommissionen senest 13 dage før udøvelsen af den aktivitet, som den pågældende ændring vedrører. Kommissionen meddeler sådanne ændringer til ICCAT's sekretariat mindst ti dage før udøvelsen af den aktivitet, som den pågældende ændring vedrører.
6. Flagmedlemsstaten træffer foranstaltninger i henhold til dette stykke, hvis et fartøj, der fører dens flag:
a) ikke har opfyldt rapporteringskravet som omhandlet i artikel 20
b) har begået en overtrædelse som omhandlet i artikel 33.
Flagmedlemsstaten sørger for, at der under dens myndighed foretages fysisk inspektion i dens havne, eller at en anden person udpeget af flagmedlemsstaten foretager sådan fysisk inspektion, når fartøjet ikke befinder sig i en af dens havne.
Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt skal sejle til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes opbrugt.
7. Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. september Kommissionen en rapport om gennemførelsen af deres årlige fiskeriplaner for det pågældende år. Af sådanne rapporter skal fremgå følgende:
a) lister over fangstfartøjer, der faktisk fisker aktivt efter bl.a. almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
b) hvert enkelt fangstfartøjs fangster
c) det samlede antal dage, som hvert fangstfartøj har fisket i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Kommissionen videresender rapporterne til ICCAT's sekretariat hvert år senest den 15. oktober.
Eftersom fangstperioderne lukker for visse redskaber den 15. oktober, kan medlemsstaterne sende Kommissionen supplerende oplysninger om disse fiskerier på et senere tidspunkt.
8. Private handelsaftaler mellem en medlemsstats borgere og en CPC om at anvende et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, til fiskeri inden for grænserne af en CPC's tunkvote, kan kun indgås, hvis der gives tilladelse til det af pågældende medlemsstat, som underretter Kommissionen herom, og af ICCAT-Kommissionen.
9. Medlemsstaterne sender hvert år senest den 1. marts Kommissionen oplysninger om eventuelle private handelsaftaler mellem deres borgere og en CPC.
10. Af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 9, skal fremgå følgende:
a) en liste over alle fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag, og som har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i henhold til private handelsaftaler
b) EF-flåderegisternummeret (CFR-nummeret), jf. bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister ( 6 )
c) de private handelsaftalers løbetid
d) den relevante medlemsstats godkendelse af de private aftaler
e) navnet på den pågældende CPC.
11. Kommissionen sender straks ICCAT’s sekretariat de oplysninger, der er omhandlet i stk. 9.
▼M1 —————
13. Befragtning af ►M1 EU ◄ -fiskerfartøjer til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet vil være forbudt fra 2010.
▼M1 —————
15. Hver medlemsstat tildeler en særlig kvote til fritids- og sportsfiskeri og underretter Kommissionen herom, inden fangstperioden omhandlet i artikel 7, stk. 5, begynder.
KAPITEL III
KAPACITETSFORANSTALTNINGER
Artikel 5
Fiskerikapacitetsforanstaltninger
1. Hver medlemsstat sørger for, at dens fiskerikapacitet svarer til dens kvote.
2. Antallet af fiskerfartøjer, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fører en medlemsstats flag, og som må fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun, begrænses til det antal fiskerfartøjer, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fører den pågældende medlemsstats flag, og som fiskede efter, beholdt om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. Begrænsningen gælder pr. redskabstype for fangstfartøjer og pr. fartøjstype for andre fiskerfartøjer.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 hvor mange fiskerfartøjer fra hver medlemsstat, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der fiskede efter, beholdt om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. Begrænsningen gælder pr. redskabstype for fangstfartøjer og pr. fartøjstype for andre fiskerfartøjer.
4. Antallet af faststående tunfiskenet, som en medlemsstat, der fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, må anvende, begrænses til antallet af faststående tunfiskenet, som den pågældende medlemsstat tillod inden den 1. juli 2008.
5. Med henblik på anvendelsen af stk. 4 fastslår Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange faststående tunfiskenet hver medlemsstat tillod inden den 1. juli 2008.
6. Begrænsningen af fiskerikapacitet, jf. stk. 2 og 4, gælder ikke for en medlemsstat, der godtgør, at den er nødt til at udvide sin fiskerikapacitet for at udnytte sin kvote fuldt ud.
7. Uden at det i øvrigt berører stk. 6, reduceres den fiskerikapacitet, der er omhandlet i stk. 2 og 4 og i artikel 9, så:
a) forskellen mellem hver medlemsstats fiskerikapacitet og den fiskerikapacitet, der svarer til medlemsstatens kvote, reduceres med mindst 25 % senest i begyndelsen af 2010
b) forskellen mellem hver medlemsstats fiskerikapacitet og den fiskerikapacitet, der svarer til medlemsstatens kvote, reduceres med mindst 75 % senest i begyndelsen af 2011
c) forskellen mellem hver medlemsstats fiskerikapacitet og den fiskerikapacitet, der svarer til medlemsstatens kvote, reduceres med mindst 95 % senest i begyndelsen af 2012
d) forskellen mellem hver medlemsstats fiskerikapacitet og den fiskerikapacitet, der svarer til medlemsstatens kvote, reduceres med 100 % senest i begyndelsen af 2013.
Beregningen af fiskerikapacitetsreduktionen baseres på fangstmængderne pr. fartøjskategori i overensstemmelse med den metode, der blev vedtaget på ICCAT's årsmøde i 2009.
Kravet om reduktion gælder ikke for medlemsstater, der godtgør, at deres fiskerikapacitet svarer til deres kvote.
8. Med henblik på anvendelsen af stk. 7 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange fiskerfartøjer fra hver medlemsstat, og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der må fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun.
9. Hver medlemsstat opstiller en forvaltningsplan for fiskerikapaciteten for perioden 2010-2013. Planen sendes til Kommissionen senest den 15. august 2009 og skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, 4, 6 og 7. Planen skal desuden indeholde nærmere oplysninger om, hvilke metoder medlemsstaterne ud over ophugning anvender til at fjerne overkapacitet. Planen revideres om nødvendigt og sendes hvert år senest den 15. august til Kommissionen.
Kommissionen indsamler de nationale forvaltningsplaner og indføjer dem i EU-fiskerikapacitetsforvaltningsplanen, som skal fremsendes til ICCAT til drøftelse og godkendelse.
Artikel 6
Foranstaltninger vedrørende opdræts- og opfedningskapacitet
1. En medlemsstats tunopdræts- og opfedningskapacitet begrænses til tunopdræts- og opfedningskapaciteten for de akvakulturbrug i den pågældende medlemsstat, der var registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter eller godkendt og anmeldt til ICCAT pr. 1. juli 2008.
2. Det maksimale input af fanget vild almindelig tun til en medlemsstats akvakulturbrug begrænses for 2010 til det input, som den pågældende medlemsstats akvakulturbrug har anmeldt til ICCAT i 2005, 2006, 2007 eller 2008.
3. Medlemsstaterne tildeler sine akvakulturbrug input under overholdelse af det maksimale input af fanget vild almindelig tun omhandlet i stk. 2.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 hver enkelt medlemsstats tunopdræts- og opfedningskapacitet og det maksimale input af fanget vild almindelig tun, som hver medlemsstat må tildele sine akvakulturbrug.
5. Hver medlemsstat, hvori der foregår opdræt eller opfedning, opstiller en forvaltningsplan for opdræts- og opfedningskapacitet for perioden 2010-2013. Planen sendes til Kommissionen senest den 15. august 2009 og skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3. Kommissionen sender ICCAT EF's forvaltningsplan for opdræts- og opfedningskapaciteten for perioden 2010-2013 senest den 15. september 2009.
KAPITEL IV
TEKNISKE FORANSTALTNINGER
Artikel 7
Fangstperioder
1. Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m i det østlige Atlanterhav og Middelhavet er tilladt i perioden 1. januar-31. maj, undtagen i området vest for 10° V og nord for 42° N, hvor sådant fiskeri er tilladt i perioden 1. august-31. januar.
2. Notfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 26. maj-24. juni.
3. Fiskeri efter almindelig tun med stangfartøjer og dørgefartøjer er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. juli-31. oktober.
Uanset første afsnit, og eftersom beskyttelsen af gydeområder ikke påvirkes, kan medlemsstaterne i deres årlige nationale fiskeriplaner for årene 2014 og 2015 fastsætte en anden startdato for stangfartøjer og dørgefartøjer, der sejler under deres flag og opererer i det østlige Atlanterhav, forudsat at den samlede varighed af den åbne fangstperiode for disse fiskerier fortsat er i overensstemmelse med første afsnit.
Unionens fiskeriplan, der skal indsendes til ICCAT senest den 15. februar hvert år, skal angive, hvorvidt startdatoerne for disse fiskerier er blevet ændret, samt koordinaterne for de berørte områder.
4. Fiskeri efter almindelig tun med pelagiske trawlere er tilladt i det østlige Atlanterhav i perioden 16. juni-14. oktober.
5. Fritids- og sportsfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 16. juni-14. oktober.
6. Fiskeri efter almindelig tun med andre redskaber end dem, som er omhandlet i stk. 1-5, er tilladt året rundt. Uanset dette er fiskeri efter almindelig tun med alle former for drivgarn forbudt.
Artikel 8
Anvendelse af luftfartøjer
Det er forbudt at anvende fly og helikoptere til sporing af almindelig tun.
Artikel 9
Mindstemål og særlige foranstaltninger for visse fiskerier
1. Mindstemålet for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet er 30 kg eller 115 cm.
2. Uanset stk. 1 er mindstemålet for almindelig tun 8 kg eller 75 cm i følgende tilfælde, jf. dog artikel 11:
a) almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer og dørgefartøjer
b) almindelig tun fanget i Adriaterhavet til opdræt
c) almindelig tun fanget i Middelhavet af stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der udøver kystnært, ikke-industrialiseret fiskeri efter fersk fisk.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal stangfartøjer og dørgefartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af stangfartøjer og dørgefartøjer til det antal ►M1 EU ◄ -fartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2006.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra b), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal fangstfartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i Adriaterhavet til opdræt. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af fangstfartøjer til det antal ►M1 EU ◄ -fangstfartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2008.
5. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), fastsætter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det maksimale antal stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der må fiske aktivt efter almindelig tun i Middelhavet. Uanset artikel 5, stk. 2, fastsættes antallet af fangstfartøjer til det antal ►M1 EU ◄ -fangstfartøjer, der fiskede målrettet efter almindelig tun i 2008.
6. Kommissionen meddeler antallet af fangstfartøjer, jf. stk. 3, 4 og 5, til ICCAT's sekretariat hvert år senest den 30. januar.
7. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), b) og c), fordeler Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 det antal fangstfartøjer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, mellem medlemsstaterne.
8. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra a), fordeles højst 7 % af ►M1 EU's ◄ kvote for almindelig tun på mellem 8 kg eller 75 cm og 30 kg eller 115 cm mellem de godkendte fangstfartøjer omhandlet i stk. 3, idet dog højst 100 tons almindelig tun af en størrelse på mindst 6,4 kg eller 70 cm, uanset stk. 2, må være fanget af stangfartøjer på under 17 m. Rådet beslutter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvordan ►M1 EU ◄ -kvoten skal fordeles mellem medlemsstaterne.
9. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra b), beslutter Rådet efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor stor en del af ►M1 EU ◄ -kvoten der maksimalt skal fordeles mellem medlemsstaterne.
10. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), skal højst 2 % af ►M1 EU ◄ -kvoten for almindelig tun på mellem 8 kg eller 75 cm og 30 kg eller 115 cm fordeles mellem de godkendte fangstfartøjer omhandlet i stk. 5. Rådet beslutter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvordan ►M1 EU ◄ -kvoten skal fordeles mellem medlemsstaterne.
11. Bilag I indeholder supplerende særlige betingelser for almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer og dørgefartøjer, almindelig tun fanget i Adriaterhavet til opdræt og almindelig tun fanget i Middelhavet af stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der udøver kystnært, ikke-industrialiseret fiskeri efter fersk fisk.
12. For alle fangstfartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun, må bifangsten af almindelig tun på mellem 10 kg eller 80 cm og 30 kg højst udgøre 5 %.
13. Procenten i stk. 12 beregnes enten på basis af det samlede antal bifangstfisk i hver landing af fangstfartøjernes samlede fangster af almindelig tun eller på basis af bifangstens vægtækvivalent i procent.
14. Bifangster trækkes fra flagmedlemsstatens kvote. Døde fisk fra bifangsterne omhandlet i stk. 12 må ikke smides ud igen, og de trækkes fra flagmedlemsstatens kvote.
15. For bifangster af almindelig tun gælder artikel 17, 18, 21 og 23.
Artikel 10
Prøveudtagningsplan for levende almindelig tun
1. Hver medlemsstat opstiller et prøveudtagningsprogram for vurdering af antal fangede almindelig tun pr. størrelsesklasse.
2. Størrelsesbestemmelse af fiskene i burene sker ved, at der udtages en stikprøve på 100 individer pr. 100 tons levende fisk eller på 10 % af det samlede antal fisk anbragt i bur. Prøven til størrelsesbestemmelse, der er baseret på længde og vægt, udtages under høsten på akvakulturbruget og på de døde fisk under transporten efter den metode, som ICCAT har vedtaget for datarapportering under opgave II.
3. Der skal udvikles yderligere metoder og foretages yderligere prøveudtagninger for fisk, der opdrættes i over ét år.
4. Prøverne udtages under en tilfældigt udvalgt høst og skal omfatte alle bure. Dataene for hvert års prøveudtagning meddeles Kommissionen senest den 31. maj det følgende år.
Artikel 11
Bifangst
1. Af den samlede fangst om bord på ►M1 EU ◄ -fangstfartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, må højst 5 % i vægt og/eller antal være almindelig tun.
2. Bifangsten trækkes fra flagmedlemsstatens kvote. Døde fisk fra den bifangst, der er omhandlet i stk. 1, må ikke smides ud igen, så længe fiskeriet efter almindelig tun er åbent, og skal trækkes fra flagmedlemsstatens kvote.
3. For bifangster af almindelig tun gælder artikel 17, 18, 21, 23 og 34.
Artikel 12
Fritidsfiskeri
1. Hver medlemsstat udsteder fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på fritidsfiskeri.
2. Ved fritidsfiskeri er det forbudt at fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end én almindelig tun pr. fangstrejse.
3. Afsætning af almindelig tun fanget ved fritidsfiskeri er forbudt, undtagen til velgørende formål.
4. Hver medlemsstat skal registrere fangstdata for fritidsfiskeri og meddele Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
5. Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved fritidsfiskeri, slippes fri igen.
Artikel 13
Sportsfiskeri
1. Hver medlemsstat skal regulere sportsfiskeriet, især ved udstedelse af fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på sportsfiskeri.
2. Afsætning af almindelig tun fanget i sportsfiskerikonkurrencer er forbudt, undtagen til velgørende formål.
3. Hver medlemsstat skal registrere fangstdata for sportsfiskeri og meddele Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
4. Hver medlemsstat træffer fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved sportsfiskeri, slippes fri igen.
KAPITEL V
KONTROLFORANSTALTNINGER
Artikel 14
Fartøjsregistre
1. Hver medlemsstat sender elektronisk i det format, der er fastsat i Guidelines for submitting data and information required by ICCAT (retningslinjer for indsendelse af data og information til ICCAT), mindst 45 dage før begyndelsen af den fangstperiode, der er omhandlet i artikel 7, Kommissionen følgende:
a) en liste over alle fangstfartøjer, der fører dens flag, og som har fået en særlig tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav
b) en liste over alle fiskerfartøjer (ekskl. fangstfartøjer), der fører den pågældende medlemsstats flag, og som har fået tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Et fiskerfartøj kan i samme kalenderår kun være opført på én af de lister, der er omhandlet i dette stykke.
2. Indsendelser foretaget efter fristen afvises. Senere ændringer i løbet af et kalenderår af de lister, der er omhandlet i stk. 1, godkendes kun, såfremt et anmeldt fartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom og fremsender:
a) alle oplysninger om det eller de fartøjer, som efter planen skal erstatte et fartøj, jf. stk. 1, samt
b) en udførlig redegørelse for årsagerne til erstatningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.
3. Kommissionen sender de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til ICCAT's sekretariat, så de pågældende fartøjer kan indføres i ICCAT's register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun eller i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer (ekskl. fangstfartøjer) med tilladelse til at fiske efter almindelig tun.
4. ►M1 EU ◄ -fiskerfartøjer, der ikke er indført i ICCAT's registre, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, jf. dog artikel 11.
5. Artikel 8a, stk. 2, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.
Artikel 15
Register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun
1. Hver medlemsstat sender hvert år senest den 15. februar elektronisk Kommissionen en liste over alle faststående tunfiskenet, for hvilke der er udstedt særlig fiskeritilladelse til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal indeholde de faststående tunfiskenets navn og registernummer.
2. Kommissionen sender listen til ICCAT’s sekretariat, så sådanne faststående tunfiskenet kan indføres i ICCAT’s register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.
3. ►M1 EU ◄ -tunfiskenet, der ikke er indført i ICCAT’s register, må ikke fiske efter, beholde i nettet, omlade eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
4. Artikel 8a, stk. 2, 4, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.
Artikel 16
Oplysninger om fiskeriaktiviteter
1. Hver medlemsstat meddeler hvert år senest den 15. februar Kommissionen listen over de fangstfartøjer, der er indført i ICCAT's register, jf. artikel 14, og som har fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i det foregående fangstår.
2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen alle oplysninger om fartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, men som vides eller formodes at have fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
3. Kommissionen sender hvert år senest den 1. marts de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til ICCAT's sekretariat.
Artikel 17
Udpegede havne
1. Medlemsstaterne udpeger et landings- eller omladningssted eller et sted tæt på kysten (udpegede havne), hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt.
For at en havn kan få status af udpeget havn, skal havnemedlemsstaten angive, i hvilke tidsrum og hvor landing og omladning er tilladt. Havnemedlemsstaten skal sørge for fuld inspektionsdækning i alle landings- og omladningstidsrum og på alle landings- og omladningssteder.
2. Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. februar Kommissionen en liste over udpegede havne. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT’s sekretariat inden den 1. marts hvert år.
3. Fiskerfartøjer må hverken lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'erne og medlemsstaterne, jf. stk. 1 og 2.
Artikel 18
Registreringskrav
1. Ud over at overholde artikel 14, 15, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ( 7 ) skal føreren af et EU-fangstfartøj i givet fald indføre de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings bilag II, i logbogen.
2. Føreren af et ►M1 EU ◄ -fangstfartøj, der deltager i fælles fiskeri, skal indføre følgende supplerende oplysninger i logbogen:
a) for så vidt angår et fangstfartøj, der overfører fisk til bure:
i) navn og internationalt radiokaldesignal
ii) dato og klokkeslæt for fangst og overførsel
iii) position for fangst og overførsel (længde/bredde)
iv) ombordværende fangstmængde og fangstmængde overført til bure
v) fangstmængde modregnet i dets individuelle kvote
vi) slæbebåds navn og ICCAT-nummer
b) for så vidt angår et fangstfartøj, der ikke deltager i overførsel af fisk:
i) navn og internationalt radiokaldesignal
ii) dato og klokkeslæt for fangst og overførsel
iii) position for fangst og overførsel (længde/bredde)
iv) at der ikke er blevet taget fangster om bord eller overført fangster til bure
v) fangstmængde modregnet i dets individuelle kvote
vi) navn og ICCAT-nummer på det fangstfartøj, der er omhandlet i litra a)
vii) bugserbåds navn og ICCAT-nummer.
Artikel 19
Fælles fiskeri
1. Fælles fiskeri efter almindelig tun må kun udøves med tilladelse fra den eller de berørte flagstater. For at få tilladelse skal hvert fiskerfartøj være udstyret til fiskeri efter almindelig tun og have en individuel kvote.
Fælles fiskeri med andre CPC'er er ikke tilladt.
2. Når der ansøges om tilladelse, træffer hver medlemsstat fornødne foranstaltninger til fra de fiskerfartøjer fra den pågældende medlemsstat, der deltager i det fælles fiskeri, at indhente oplysninger om:
a) varigheden
b) aktørernes identitet
c) fartøjernes individuelle kvoter
d) nøglen for fordeling af fangsterne mellem fiskerfartøjerne, og
e) de endelige opfednings- eller opdrætsbrug.
3. Hver medlemsstat sender Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, mindst 15 dage, før fiskeriet påbegyndes, i det format, der er fastsat i bilag V. Kommissionen sender ICCAT's sekretariat og flagstaten disse oplysninger for andre fiskerfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri, mindst ti dage, før fiskeriet påbegyndes.
Artikel 20
Fangstopgørelser
1. Føreren af et notfangstfartøj eller et andet fangstfartøj på over 24 m, der fisker aktivt efter almindelig tun, sender elektronisk eller på anden måde de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten en daglig fangstopgørelse, der mindst skal indeholde oplysninger om ICCAT-registernummeret, fartøjets navn, periodens påbegyndelse og afslutning, fangstmængde (herunder vægt og antal), herunder nulfangst, fangstdato og fangstposition (længde/bredde) i det format, der er fastsat i bilag IV, eller i et tilsvarende format.
2. Føreren af et fangstfartøj, der ikke er omhandlet i stk. 1, sender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten en ugentlig fangstopgørelse, der mindst skal indeholde oplysninger om ICCAT-registernummeret, fartøjets navn, periodens påbegyndelse og afslutning, fangstmængde (herunder vægt og antal), herunder nulfangst, fangstdato og fangstposition (længde/bredde) i det format, der er fastsat i bilag IV, eller i et tilsvarende format. Fangstopgørelsen sendes senest mandag middag for fangsterne i den foregående uge, der slutter søndag ved midnat (GMT). Opgørelsen skal indeholde oplysninger om antallet af havdage i det østlige Atlanterhav og Middelhavet siden fiskeriets påbegyndelse eller siden sidste ugentlige opgørelse.
3. Hver medlemsstat videresender efter modtagelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede fangstopgørelser straks disse til Kommissionen i elektronisk form og sørger for, at Kommissionen straks modtager de ugentlige fangstopgørelser for alle fangstfartøjer i elektronisk form, i det format, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat hver uge i det format, der er fastsat i bilag IV.
4. Medlemsstaterne meddeler inden den 15. i hver måned Kommissionen, hvor store mængder almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet fiskerfartøjer, der fører deres flag, i den foregående måned har landet, omladet, fanget med faststående tunfiskenet eller anbragt i bur. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
Artikel 21
Landing
1. Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 meddeler føreren af et ►M1 EU ◄ -fiskerfartøj, jf. artikel 14 i denne forordning, eller dennes repræsentant mindst fire timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter fartøjet ønsker at benytte, oplysninger om:
a) forventet ankomsttidspunkt
b) anslået mængde almindelig tun om bord
c) i hvilket geografisk område fangsterne blev taget.
2. Myndighederne i havnemedlemsstaten fører et register over alle tidligere meddelelser for det pågældende år.
3. Myndighederne i havnemedlemsstaten sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til myndighederne i fiskerfartøjets flagstat.
4. Efter hver fangstrejse og senest 48 timer efter landing sender ►M1 EU ◄ -fangstfartøjer en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, hvor landing finder sted, og til sin flagmedlemsstat. Føreren af det fangstfartøj med fiskeritilladelse er ansvarlig for nøjagtigheden af opgørelsen, som mindst skal indeholde oplysninger om, hvor store mængder almindelig tun der er landet, og i hvilket område fangsten blev taget. Alle landede fangster skal vejes og ikke anslås.
Artikel 22
Overførsel
1. Inden enhver overførsel sender føreren af et fangstfartøj eller en bugserbåd eller akvakulturbrugeren eller operatøren af det faststående tunfiskenet de kompetente myndigheder i den pågældende ansvarlige medlemsstat en forhåndsmeddelelse om overførsel med oplysninger om:
a) fangstfartøjets, akvakulturbrugets eller det faststående tunfiskenets navn og ICCAT-registernummer
b) det forventede ankomsttidspunkt
c) den anslåede mængde almindelig tun, der skal overføres
d) position (længdegrad/breddegrad), hvor overførsel vil finde sted, samt de identificerbare burnumre
e) modtagerbugserbådens navn, antal trukne bure og eventuelt ICCAT-registernummer
f) den havn, det akvakulturbrug eller det bur, som den almindelige tun skal overføres til.
2. Den ansvarlige medlemsstats myndigheder afgør for hver overførsel, om der skal udstedes en tilladelse. Med henblik herpå tildeles og meddeles der for hver overførsel et unikt identifikationsnummer til føreren af fiskerfartøjet, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren alt efter tilfældet. Hvis tilladelse gives skal dette nummer indeholde de tre bogstaver i CPC-koden, de fire tal, der angiver året, og de tre bogstaver »AUT« (tilladelse) efterfulgt af et løbenummer. Hvis tilladelse nægtes, skal dette nummer indeholde de tre bogstaver i CPC-koden, de fire tal, der angiver året, og de tre bogstaver »NEG« (tilladelse nægtet) efterfulgt af et løbenummer. Overførsler må ikke påbegyndes uden forudgående tilladelse.
Tilladelse til overførslen gives eller nægtes af den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, bugserbåden, akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, senest 48 timer efter fremsendelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel. Medlemsstaten giver ikke tilladelse til overførsel, hvis den efter modtagelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel vurderer:
a) at det fangstfartøj eller det faststående tunfiskenet, der opgives at have fanget de pågældende fisk, ikke har tilstrækkelig kvote
b) at mængden af fisk ikke er blevet behørigt rapporteret af fangstfartøjet eller operatøren af det faststående tunfiskenet, eller at der ikke er givet tilladelse til overførsel til bur af den pågældende mængde, og at der ikke er blevet taget hensyn til denne mængde i udnyttelsen af en eventuel kvote
c) at det fangstfartøj, der opgives at have fanget fiskene, ikke har tilladelse til at fiske efter almindelig tun eller
d) at den bugserbåd, der opgives som modtager af fiskeoverførslen, ikke er opført i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer (ekskl. fangstfartøjer) med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, jf. artikel 14, stk. 3, eller ikke er udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS).
3. Hvis der ikke gives tilladelse til overførsel:
a) udsteder den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at fiskene skal slippes fri, og meddeler fangstfartøjets fører, at tilladelse til overførsel er nægtet, og at fiskene skal slippes fri i havet
b) slipper fangstfartøjets fører, akvakulturbrugeren eller i givet fald operatøren af det faststående tunfiskenet fiskene fri i havet
c) skal der optages video af, at de almindelige tun slippes fri i havet, og frisætningen skal overvåges af en regional ICCAT-observatør, der udarbejder en rapport, som sendes til ICCAT's sekretariat sammen med videooptagelsen.
4. Fangstfartøjets eller bugserbådens fører, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren udfylder ved afslutning af overførslen en ICCAT-overførselsopgørelse og sender den til den ansvarlige medlemsstats kompetente myndigheder i det format, der er fastsat i bilag VIIIa.
Overførselsopgørelsen nummereres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for det fartøj, det akvakulturbrug eller det faststående tunfiskenet, som overførslen stammer fra. Nummersystemet består af CPC-koden på tre bogstaver efterfulgt af de fire tal, der angiver året, og et trecifret løbenummer efterfulgt af de tre bogstaver ITD (CPC-20**/xxx/ITD).
Den originale overførselsopgørelse skal ledsage overførslen af fiskene. Føreren af fangstfartøjet, operatøren af det faststående tunfiskenet, føreren af bugserbåden eller akvakulturbrugeren opbevarer en kopi af opgørelsen.
5. Førere af fartøjer, der foretager overførsel (inkl. bugserbåde), registrerer dagligt i deres logbog både vægt og antal for så vidt angår den overførte mængde fisk samt fangstfartøjets navn, flag og ICCAT-registernummer, eventuelle øvrige involverede fartøjers navn og ICCAT-registernummer, dato og position for overførslen samt bestemmelsesakvakulturbruget. Logbogen skal indeholde nærmere oplysninger om alle overførsler foretaget i fangstperioden. Den skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.
6. Tilladelsen fra den ansvarlige medlemsstat til overførsel berører ikke tilladelsen til anbringelse i bur.
7. Førere af fangstfartøjer, akvakulturbrugere eller operatører af faststående tunfiskenet, der overfører almindelig tun, sørger for, at overførsler overvåges med videokamera i vandet.
Der skal fremstilles to kopier af hver videooptagelse af overførsler. Den ene kopi sendes til den regionale observatør og den anden alt efter tilfældet til CPC-observatøren eller den nationale operatør om bord på bugserbåden. Den kopi, der sendes til CPC-observatøren eller den nationale observatør skal ledsage overførselsopgørelsen og den fangst, som den vedrører. ICCAT-overførselsopgørelsens nummer skal være vist i begyndelsen eller slutningen af hver videooptagelse, og tid og dato skal hele tiden fremgå af optagelsen. Medlemsstaterne skal på anmodning af Kommissionen stille kopier af videooptagelser til rådighed for ICCAT's videnskabelige komité.
8. Den regionale ICCAT-observatør om bord på fangstfartøjet, jf. ICCAT's regionale observatørprogram fastsat i bilag VII, skal registrere og rapportere om de foretagne overførsler, verificere fangstfartøjets position, når det deltager i overførsler, observere og anslå de overførte fangster og kontrollere de oplysninger, der er registreret i den forudgående tilladelse til overførsel, jf. stk. 2, og i ICCAT-overførselsopgørelsen, jf. stk. 4.
Hvis den regionale observatørs fangstskøn er mindst 10 % højere med hensyn til antal og/eller gennemsnitsvægt end opgivet af fangstfartøjets fører, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en undersøgelse, som skal være afsluttet inden anbringelse i bur på akvakulturbruget. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, kan der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, ligesom afsnittet om fangst i skemaet vedrørende fangst af almindelig tun ikke kan valideres.
9. De regionale ICCAT-observatører underskriver ICCAT-overførselsopgørelsen med tydelig angivelse af deres navn og ICCAT-nummer. De kontrollerer, at ICCAT-overførselsopgørelsen er blevet korrekt udfyldt overdraget til slæbebådens fører.
Operatøren af det faststående tunfiskenet udfylder ICCAT-overførselsopgørelsen og sender den til medlemsstatens ansvarlige myndigheder ved afslutningen af overførslen til fiskerfartøjet i det format, der er fastsat i bilag IV.
10. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for de overførsler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.
Artikel 23
Omladning
1. Uanset artikel 11 i forordning (EØF) nr. 2847/93 er omladning på havet af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet forbudt.
2. Føreren af det modtagende fartøj eller dennes repræsentant meddeler mindst 48 timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den stat, hvis havn han ønsker at benytte, følgende:
a) forventet ankomstdato, -tidspunkt og -havn
b) anslået mængde almindelig tun om bord og det geografiske område, hvor fangsten blev taget
c) det omladende fiskerfartøjs navn og dets nummer i ICCAT's register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun eller i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
d) det modtagende fiskerfartøjs navn og dets nummer i ICCAT's register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun eller i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
e) mængde og geografisk område, hvor fangsten af den almindelige tun, der skal omlades, blev taget.
3. Fangstfartøjer må ikke omlade, medmindre de fra deres flagstat har indhentet en forudgående tilladelse til omladning.
4. Før omladning påbegyndes, meddeler føreren af det omladende fiskerfartøj flagstaten følgende:
a) mængde almindelig tun, der skal omlades
b) omladningsdato og -havn
c) modtagerfiskerfartøjs navn, registreringsnummer, flagstat og nummer i ICCAT's register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun eller i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun
d) geografisk område, hvor fangsten af almindelig tun blev taget.
5. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvis havn omladningen foregår:
a) inspicerer modtagerfiskerfartøjet ved ankomst og kontrollerer lasten og papirerne vedrørende omladningen
b) sender en omladningsmeddelelse til myndighederne i det omladende fiskerfartøjs flagstat senest 48 timer efter afsluttet omladning.
6. Førerne af ►M1 EU ◄ -fiskerfartøjer udfylder og sender en ICCAT-omladningsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fiskerfartøjerne fører. Opgørelsen sendes senest 48 timer efter datoen for omladning i havn i det format, der er fastsat i bilag III.
Artikel 24
Anbringelse i bur
1. Senest en uge efter at have afsluttet anbringelsen i bur sender den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en rapport om anbringelsen i bur, der er valideret af en observatør, til den medlemsstat eller CPC, hvis flag de fartøjer, der har fanget tunen, fører, og til Kommissionen. Kommissionen videresender straks oplysningerne til ICCAT’s sekretariat. Rapporten skal indeholde oplysningerne fra meddelelsen om anbringelse i bur, jf. ICCAT's henstilling 06-07 om opdræt af almindelig tun.
2. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, oplyser over for den ansvarlige medlemsstat eller fangstfartøjets flag-CPC, om anbringelse i bur af de mængder fanget af fangstfartøjer, der fører dens flag.
3. Den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, anmoder den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, om at beslaglægge fangsterne og slippe fiskene fri i havet efter fremgangsmåden i artikel 22, stk. 3, hvis den ved modtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, vurderer:
a) at det fangstfartøj, der opgives at have fanget fiskene, ikke havde tilstrækkelig kvote til den almindelige tun, der blev anbragt i buret
b) at fangstfartøjet ikke har rapporteret mængden af fisk behørigt, og at der ikke blev taget hensyn til denne mængde ved kvoteberegningen
c) at det fangstfartøj, der opgives at have fanget fiskene, ikke har tilladelse til at fiske efter almindelig tun.
4. Anbringelse i bur må ikke påbegyndes uden forudgående tilladelse fra den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet.
Almindelig tun skal anbringes i bur inden den 31. juli, medmindre den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for det akvakulturbrug, der modtager fiskene, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure. Disse grunde meddeles sammen med rapporten om anbringelse i bur.
5. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, træffer de fornødne foranstaltninger til at forbyde enhver anbringelse i bur af almindelig tun til opdræt eller opfedning, der ikke er ledsaget af den dokumentation, som kræves af ICCAT, herunder den dokumentation, som kræves i henhold til denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/2010 af 7. juli 2010 om et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) ( 8 ). Denne dokumentation skal være nøjagtig, fuldstændig og valideret.
6. Tilladelsen til anbringelse i bur gives eller nægtes af den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den ansvarlige CPC senest 48 timer efter indgivelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, udsteder den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet, til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for bugserbåden og/eller til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, hvis dette er relevant en ordre om, at fiskene skal slippes fri, jf. artikel 22, stk. 3.
7. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sørger for, at anbringelsen i bur overvåges ved hjælp af et videokamera i vandet.
Der optages video af hver anbringelse i bur. ICCAT-overførselsopgørelsens nummer skal være vist i begyndelsen eller slutningen af hver videooptagelse, og tid og dato skal hele tiden fremgå af optagelsen.
8. Er der en forskel på over 10 % mellem den regionale observatørs og akvakulturbrugerens skøn med hensyn til gennemsnitsvægt eller antal, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en undersøgelse i samarbejde med fangstfartøjets flagstat. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, må der ikke høstes, ligesom afsnittet om opdræt i skemaet vedrørende fangst af almindelig tun ikke kan valideres.
Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 10 arbejdsdage, eller hvis resultatet af undersøgelsen viser, at antallet eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er mere end 10 % højere end opgivet af akvakulturbrugeren, udsteder den flag-CPC eller medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, en ordre om, at det overskydende antal eller den overskydende vægt skal slippes fri.
Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sørger for, at akvakulturbrugeren efterkommer ordren om, at fiskene skal slippes fri, senest 48 timer efter den regionale observatørs ankomst. Fiskene slippes fri i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.
Er det endelige skøn på det tidspunkt, hvor fiskene anbringes i bur på akvakulturbruget, højere end det endelige skøn på tidspunktet for første overførsel fra fangstfartøjet, fastsætter den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet, den endelige kvoteudnyttelse, som skal valideres i det eller de relevante fangstdokument(er) for almindelig tun.
9. Medlemsstaterne iværksætter pilotundersøgelser om, hvordan skøn foretaget på tidspunktet for fangst og anbringelse i bur over både antal og vægt af almindelig tun kan forbedres bl.a. gennem anvendelse af stereoskopiske systemer, og meddeler resultaterne heraf til ICCAT's videnskabelige komité. Der opstilles et prøveudtagningsprogram og/eller et alternativt program på tidspunktet for anbringelse i bur for at forbedre optællingen af de i bur anbragte fisk og skønnene over deres vægt.
10. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for den anbringelse i bur, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, 7, 8 og 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.
Artikel 24a
Anvendelse af stereoskopisk kamera ved anbringelse af fisk i bur
Anvendelsen af stereoskopiske kamerasystemer i forbindelse med anbringelse af fisk i bur skal være i overensstemmelse med følgende betingelser:
a) prøveudtagningsdensiteten for levende fisk må ikke udgøre mindre end 20 % af mængden af fisk, der anbringes i bur; såfremt det er teknisk muligt, skal prøveudtagningen af levende fisk foregå sekventielt ved at størrelsesbestemme ét ud af fem individer; en sådan prøveudtagning skal bestå af fisk, der måles inden for en afstand på mellem 2 og 8 m fra kameraet
b) den overførselssluse, som forbinder donorburet og modtagerburet, må højst være 10 m bred og 10 m høj
c) såfremt målingerne af fiskenes længde viser en flertoppet fordeling (to eller flere kohorter af forskellige størrelser), skal det være muligt at anvende mere end én omregningsalgoritme ved samme anbringelse af fisk i bur; de mest aktuelle algoritmer, der er udarbejdet af ICCAT's Stående Komité for Forskning og Statistik, skal anvendes til at omregne længden fra underkæbe til haledeling til den samlede vægt i henhold til størrelsesklassen for den fisk, der måles ved anbringelsen af fisk i bur
d) valideringen af de stereoskopiske længdemål skal foretages forud for hver anbringelse af fisk i bur ved at anvende en målestoksskala i en afstand på mellem 2 og 8 meter
e) når resultaterne fra det stereoskopiske program meddeles, skal oplysningerne angive den fejlmargen, der skyldes det stereoskopiske kamerasystems tekniske specifikationer, og som ikke må overstige +/- 5 %.
Artikel 25
Fartøjsovervågningssystem
1. Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer ( 9 ) gælder for fiskerfartøjer som omhandlet i artikel 2, litra b), i nærværende forordning. Medlemsstaterne skal sørge for, at alle slæbe- og bugserbåde, uanset længde, der fører deres flag, er udstyret med en operationel satellitsporings- og overvågningsanordning i overensstemmelse med artikel 3 og 16 i forordning (EF) nr. 2244/2003.
Fiskerfartøjer, der er opført i ICCAT’s register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, jf. artikel 14, stk. 3, skal begynde at sende FOS-data fra til ICCAT mindst 15 dage før fangstperiodens begyndelse og fortsætte med at sende disse data til mindst 15 dage efter fangstperiodens afslutning, medmindre der i forvejen sendes en anmodning til Kommissionen for det fartøj, som skal fjernes fra ICCAT-fartøjsregisteret.
Af kontrolhensyn må transmissionen af FOS-data fra fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, ikke afbrydes, når fartøjerne er i havn, medmindre der findes et aktivt meldingssystem for indsejling i og udsejling af havn.
Fiskerfartøjer, der er opført i ICCAT's register over andre fartøjer (ekskl. fangstfartøjer) med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, jf. artikel 14, stk. 3, skal sende FOS-data til ICCAT i hele tilladelsesperioden.
2. Medlemsstaterne skal sørge for, at deres fiskeriovervågningscentre tidstro og i formatet »https data feed« sender Kommissionen og et organ, den har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen sender disse meddelelser elektronisk til ICCAT’s sekretariat.
3. Medlemsstaterne sørger for:
a) at der mindst hver anden time sendes meddelelser fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen, når fiskerfartøjerne fisker i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
b) hvis der er opstået tekniske fejl, at meddelelser fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag, sendes til Kommissionen senest 24 timer efter, at deres fartøjsovervågningscenter har modtaget dem
c) at meddelelser, der sendes til Kommissionen, er fortløbende nummereret (med en unik identifikator) for at undgå dubletter
d) at meddelelser, der sendes til Kommissionen, overholder det dataudvekslingsformat, der er fastsat i bilag VIII.
4. Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle meddelelser, der stilles til rådighed for deres inspektionsfartøjer, behandles fortroligt og udelukkende anvendes i forbindelse med inspektion på havet.
Artikel 26
Registrering og rapportering af aktiviteter i forbindelse med faststående tunfiskenet
1. Senest 48 timer efter afslutningen af hvert fiskeri med anvendelse af faststående tunfiskenet registreres fangsterne, og oplysningerne sendes elektronisk eller på anden måde til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for det pågældende faststående tunfiskenet. Denne registrering omfatter et detaljeret skøn over den tilbageværende mængde i det faststående tunfiskenet.
2. Straks efter modtagelsen af den registrering, der omhandles i stk. 1, sender hver medlemsstat den elektronisk Kommissionen. Kommissionen sender herefter straks oplysningerne til ICCAT's sekretariat.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger detaljerede regler for den registrering og rapportering af aktiviteter i forbindelse med faststående tunfiskenet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38a.
Artikel 27
Kontrol i havn eller på akvakulturbrug
1. Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle fangstfartøjer i ICCAT’s register over fartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, der anløber en udpeget havn for at lande og/eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, kontrolleres i havn.
2. Medlemsstaterne træffer fornødne foranstaltninger til at kontrollere hver anbringelse i bur på opfednings- eller opdrætsbrug, der henhører under deres jurisdiktion.
3. Hvis opfednings- eller opdrætsbrugene ligger på åbent hav, anvendes stk. 2 tilsvarende for medlemsstater, hvor de fysiske eller juridiske personer med ansvar for opfednings- eller opdrætsbruget er etableret.
Artikel 28
Krydskontrol
1. Medlemsstaterne kontrollerer, herunder på baggrund af inspektionsrapporter, observatørrapporter og FOS-data de indsendte logbøger og relevante oplysninger indført i deres fiskerfartøjers logbøger, i overførselsopgørelsen/omladningsopgørelsen og i fangstopgørelserne for almindelig tun.
2. Medlemsstaterne foretager krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art indført i fiskerfartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom en faktura og/eller salgsnotaer.
Artikel 29
ICCAT-ordningen for fælles international inspektion
1. ICCAT-ordningen for fælles international inspektion, der blev vedtaget på ICCAT's fjerde ordinære møde (Madrid, november 1975) og ændret af ICCAT på dets 16. ekstraordinære møde, findes i bilag VI til denne forordning og gælder i ►M1 Unionen ◄ .
2. Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, udpeger kontrollører og foretager inspektion på havet i henhold til ordningen.
Hvis en medlemsstat på noget tidspunkt har over 15 fiskerfartøjer, der fisker efter almindelig tun i konventionsområdet, skal den pågældende medlemsstat udsende et inspektionsfartøj med henblik på inspektion og kontrol til søs i konventionsområdet, så længe de fartøjer befinder sig der. Denne forpligtelse betragtes som opfyldt, hvis medlemsstaterne samarbejder og udsender et inspektionsfartøj, eller hvis et EU-inspektionsfartøj udsendes til konventionsområdet.
3. Kommissionen eller et organ udpeget af denne kan udpege ►M1 EU ◄ -kontrollører til ordningen.
4. Kommissionen eller et organ udpeget af denne koordinerer overvågnings- og inspektionsarbejdet for ►M1 Unionen ◄ . Den kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik herpå, så ►M1 Unionen ◄ vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til ordningen. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer fisker efter almindelig tun, træffer fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og geografiske områder disse ressourcer skal indsættes.
5. Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 1. april Kommissionen navnene på de kontrollører og inspektionsfartøjer, som de agter at lade indgå i ordningen i det følgende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en foreløbig plan for ►M1 Unionens ◄ deltagelse i ordningen, som den sender til ICCAT’s sekretariat og medlemsstaterne.
Artikel 30
Nationalt observatørprogram
1. For så vidt angår fartøjer, som fisker efter almindelig tun, sørger hver medlemsstat som minimum for at sikre følgende niveauer af national observatørdækning:
a) 100 % af medlemsstatens aktive notfartøjer på 24 m eller derunder i 2011
b) 100 % af medlemsstatens aktive notfartøjer på 20 m eller derunder i 2012
c) 20 % af medlemsstatens aktive pelagiske trawlere (over 15 m)
d) 20 % af medlemsstatens aktive langlinefartøjer (over 15 m)
e) 20 % af medlemsstatens aktive stangfartøjer (over 15 m)
f) 100 % ved høst af fangst fra medlemsstatens faststående tunfiskenet
g) 100 % af medlemsstatens bugserbåde.
2. I afventning af ICCAT's faktiske gennemførelse af det regionale observatørprogram, jf. artikel 31, sørger hver medlemsstat for, at der er en national observatør til stede på:
a) alle aktive notfangstfartøjer på over 24 m
b) alle notfartøjer, der er involveret i fælles fiskeri, uanset fartøjernes længde. Den nationale observatør skal være til stede under fiskeriet.
3. Observatøren har især til opgave:
a) at kontrollere, om fangstfartøjet opfylder betingelserne i denne forordning
b) at registrere og rapportere om fiskeriaktiviteter, herunder bl.a.:
i) fangstmængde (inkl. bifangst), herunder også artsfordeling såsom beholdt om bord eller smidt ud død eller levende
ii) fangstområdets koordinater (længde/bredde)
iii) indsatsmåling (f.eks. antal sæt, antal kroge) som defineret i ICCAT's »Field Manual« for diverse redskaber
iv) fangstdato
c) at observere og anslå fangster og kontrollere oplysninger i logbogen
d) at spotte og registrere fartøjer, der måtte fiske i strid med ICCAT’s bevarelsesforanstaltninger.
Observatøren skal desuden udføre videnskabeligt arbejde såsom indsamling af opgave II-data som defineret af ICCAT, når ICCAT anmoder derom, efter vejledning fra ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
4. Ved gennemførelsen af denne observatørforpligtelse sørger medlemsstaterne for:
a) repræsentativ tids- og områdemæssig dækning, så det sikres, at Kommissionen modtager fyldestgørende og relevante data og oplysninger om fangst, indsats og andre videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter under hensyntagen til flådernes og fiskeriernes karakteristika
b) robuste dataindsamlingsprotokoller
c) ordentligt uddannede observatører, der har opnået autorisation, inden de indsættes
d) mindst mulig afbrydelse af fiskeriet for de fartøjer, der fisker i konventionsområdet, i det omfang det er muligt.
5. I afventning af ICCAT's faktiske gennemførelse af det regionale observatørprogram, jf. artikel 31, sørger hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion opfednings- eller opdrætsbruget for almindelig tun henhører, for, at der er en observatør til stede ved enhver anbringelse i bur og enhver høst af fisk fra bruget.
Artikel 31
ICCAT's regionale observatørprogram
1. Hver medlemsstat sørger for, at der er en regional ICCAT-observatør til stede:
a) på alle notfartøjer på over 24 m i hele fangstperioden i 2011
b) på alle notfartøjer på over 20 m i hele fangstperioden i 2012
c) på alle notfartøjer uanset længde i hele fangstperioden fra 2013 og frem.
Notfartøjer som omhandlet i litra a), b) og c), der ikke har en regional ICCAT-observatør om bord, må ikke fiske efter almindelig tun eller deltage i sådant fiskeri.
2. Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion opfednings- eller opdrætsbruget for almindelig tun henhører, sørger for, at der er en ICCAT-observatør til stede ved enhver anbringelse i bur og enhver høst af fisk fra bruget.
ICCAT-observatører har især til opgave:
a) at observere og overvåge, at opdrættet foregår i overensstemmelse med artikel 4a, 4b og 4c i forordning (EF) nr. 1936/2001
b) at validere rapporten om anbringelse i bur, jf. artikel 24
c) at udføre videnskabeligt arbejde, f.eks. prøveudtagning, når ICCAT anmoder derom, efter vejledning fra ICCAT’s Stående Udvalg for Forskning og Statistik
d) ICCAT-observatører skal frit kunne henvende sig til fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale og have adgang til redskaber, bure og udstyr
endvidere skal:
e) ICCAT-observatører også, hvis de anmoder om det, have adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, som de er udpeget til at være om bord på, så de lettere kan udføre de opgaver, der er fastsat i punkt 4 i bilag VII:
i) satellitnavigationsudstyr
ii) radarbilledskærme, når de er i brug
iii) elektroniske kommunikationsmidler
f) ICCAT-observatører skal have kost og logi og adgang til ordentlige sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer
g) ICCAT-observatører skal have stillet tilstrækkelig plads til rådighed på broen eller i styrehuset til kontorarbejde og have en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver
h) flagmedlemsstaterne sørger for, at fartøjsførere, besætning, akvakulturbrugere og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke ICCAT-observatører under disses arbejde.
Hvis der fra bure høstes almindelig tun, der sælges fersk, kan den regionale ICCAT-observatør, der overvåger høsten, være en statsborger fra den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget.
3. Medlemsstaterne afholder alle udgifter til ICCAT-observatørordningen. Medlemsstaterne overvælter disse udgifter på akvakulturbrugerne og notfartøjsejerne.
4. ICCAT's regionale observatørprogram som fastsat i bilag VII gælder i ►M1 Unionen ◄ .
Artikel 32
Adgang til videooptagelser
1. Hver medlemsstat sørger for, at videooptagelserne omhandlet i artikel 22, stk. 7, og artikel 24, stk. 7, stilles til rådighed for ICCAT-kontrollører og -observatører.
2. Hver medlemsstat, der er ansvarlig for et akvakulturbrug, sørger for, at videooptagelserne omhandlet i artikel 22, stk. 7, og artikel 24, stk. 7, stilles til rådighed for EU-kontrollører og -observatører.
3. Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at undgå, at de originale videooptagelser byttes ud, redigeres eller manipuleres.
Artikel 33
Håndhævelse
1. Medlemsstaterne træffer håndhævelsesforanstaltninger over for et fiskerfartøj, der fører deres flag, hvis det efter deres lovgivning fastslås, at fartøjet ikke overholder bestemmelserne i artikel 4, 7, 8, 9, 17, 18, 19, 20, 21 og 23. Foranstaltningerne kan alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning bl.a. omfatte:
a) bøder
b) beslaglæggelse af ulovlige fiskeredskaber og fangster
c) beslaglæggelse af fartøjet
d) suspension eller inddragelse af fiskeritilladelse
e) eventuel reduktion eller tilbagekaldelse af fiskekvote.
2. Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion akvakulturbruget for almindelig tun henhører, træffer håndhævelsesforanstaltninger over for det pågældende brug, hvis det efter medlemsstatens lovgivning er fastslået, at bruget ikke overholder bestemmelserne i artikel 24 og artikel 31, stk. 2, i denne forordning og artikel 4a, 4b og 4c i forordning (EF) nr. 1936/2001. Foranstaltningerne kan alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og efter de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning omfatte:
a) bøder
b) midlertidig eller endelig fjernelse fra registeret over opfedningsbrug
c) forbud mod anbringelse i bur eller afsætning af almindelig tun.
Artikel 33a
Fremsendelse af inspektionsplaner
Medlemsstaterne sender hvert år senest den 30. september Kommissionen deres inspektionsplan for det følgende år. Kommissionen indsamler de nationale inspektionsplaner og indføjer dem i EU-fiskeriplanen, som skal fremsendes til ICCAT’s sekretariat med henblik på ICCAT's godkendelse.
Artikel 34
Markedsforanstaltninger
1. Handel, landing, import, eksport, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, genudførsel og omladning i Fællesskabet er forbudt, for så vidt angår almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der ikke er ledsaget af nøjagtig, fuldstændig og valideret dokumentation som krævet i denne forordning og forordning (EU) nr. 640/2010.
2. Handel med og import, landing, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, forarbejdning, eksport, reeksport og omladning i ►M1 Unionen ◄ af almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der er fanget af flagstatsfiskerfartøjer, er forbudt, hvis disse fartøjer ikke har nogen kvote, fangstbegrænsning eller tildeling af fiskeriindsats for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i henhold til ICCAT’s forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger, hvis flagstatens fiskerimuligheder er opbrugt, eller hvis de individuelle kvoter er opbrugt. På grundlag af de oplysninger, der modtages fra ICCAT’s sekretariat, underretter Kommissionen alle medlemsstater om, at en CPC's kvote er opbrugt.
3. Handel med og import, landing, forarbejdning og eksport i ►M1 Unionen ◄ af almindelig tun fra opfednings- eller opdrætsbrug, der ikke er forenelig ICCAT’s henstilling 06-07 om opdræt af almindelig tun, er forbudt.
Artikel 35
Omregningskoefficienter
Ved beregning af forarbejdet almindelig tuns rundvægtsækvivalent anvendes de omregningskoefficienter, der er vedtaget af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
Artikel 36
Vækstfaktorer for opfedet eller opdrættet tun
Medlemsstaterne skal fastsætte de vækstfaktorer, der skal anvendes på almindelig tun opfedet eller opdrættet i deres bure, og meddele Kommissionen, hvilke faktorer og hvilken metode der anvendes, senest den 15. september 2009. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat og ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
Artikel 37
Evaluering
Hver medlemsstat sender hvert år senest den 15. september Kommissionen en detaljeret rapport om forordningens gennemførelse. Kommissionen sender senest den 15. oktober hvert år ICCAT's sekretariat en detaljeret rapport om gennemførelsen af ICCAT-henstillingen 08-05.
Artikel 38
Finansiering
Den flerårige genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet anses for at være en genopretningsplan efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002.
Artikel 38a
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat ved artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 39
Ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007
1. Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007 ophæves.
2. Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IX.
Artikel 40
Ændringer af forordning (EF) nr. 43/2009 og forordning (EF) nr. 1936/2001
1. Artikel 92 og 93 i forordning (EF) nr. 43/2009 udgår.
2. Artikel 4a, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 1936/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 869/2004 ( 10 ), udgår.
Artikel 41
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Supplerende særlige betingelser
Disse supplerende særlige betingelser gælder for stangfartøjer og dørgefartøjer i det østlige Atlanterhav, for fartøjer, der fisker efter almindelig tun i Adriaterhavet til opdræt, og for stangfartøjers, langlinefartøjers og håndlinefartøjers kystnære, ikke-industrialiserede fiskeri efter fersk fisk i Middelhavet
a) Hver medlemsstat sørger for, at fangstfartøjer, der har fået udstedt særlig fiskeritilladelse, optages på en liste med angivelse af navn og EF-flåderegisternummer (CFR-nummer), jf. bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004. Medlemsstaterne udsteder først særlig fiskeritilladelse, når et fartøj er indført i ICCAT’s register over fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun.
b) Hver medlemsstat sender senest den 15. januar hvert år elektronisk Kommissionen den liste, der er omhandlet i litra a), og alle senere ændringer deraf.
c) Eventuelle senere ændringer accepteres kun, hvis at anmeldt fangstfartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter medlemsstaterne straks Kommissionen og:
i) oplyser alle detaljerer om det planlagte erstatningsfartøj, jf. punkt 3
ii) giver en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.
Kommissionen videresender straks ændringer til ICCAT's sekretariat.
a) Fartøjer som omhandlet i punkt 1 må hverken lande og/eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af medlemsstaterne eller CPC'erne.
b) Medlemsstaterne udpeger et landingssted eller et sted tæt på kysten (udpegede havne), hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt.
c) For at en havn kan få status som udpeget havn, skal havnemedlemsstaten angive tidsrum og steder, hvor landing er tilladt. Havnemedlemsstaten skal sørge for fuld inspektionsdækning i alle landingstidsrum og på alle landingssteder.
d) Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. februar Kommissionen en liste over udpegede havne. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT’s sekretariat hvert år inden den 1. marts.
3. Hver medlemsstat sørger for, at hver landing underkastes inspektion i havn.
4. Hver medlemsstat skal indføre en fangstopgørelsesordning, der sikrer, at hvert fangstfartøjs kvoteudnyttelse overvåges effektivt.
5. Fangstfartøjets fører sørger for, at enhver mængde almindelig tun, der landes i en udpeget havn, vejes inden første afsætning eller inden transport væk fra landingshavnen.
6. Fangster af almindelig tun må, uanset afsætningsmetode, kun udbydes til detailsalg til den endelige forbruger, hvis de er behørigt mærket og følgende oplysninger fremgår af mærkningen:
a) arterne og de anvendte fiskeredskaber
b) fangstområdet og -datoen.
7. Medlemsstater, hvis stangfartøjer, langlinefartøjer, håndlinefartøjer og dørgefartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, skal indføre følgende halemærkningskrav:
a) hver almindelig tun skal forsynes med et halemærke straks efter losning
b) hvert halemærke skal have et unikt identifikationsnummer, der skal indgå i statistisk materiale vedrørende almindelig tun, og som skal anføres på alle pakninger indeholdende tun.
BILAG II
Logbogsspecifikationer
Minimumsspecifikationer for logbøger:
1. logbogens sider skal være nummererede
2. logbogen skal føres hver dag (midnat) og før ankomst i havn
3. logbogen skal føres ved inspektion på havet
4. logbogen skal altid indeholde en kopi af alle siderne
5. logbøger for det sidste års aktiviteter skal altid forefindes om bord.
Minimumsstandardoplysninger i logbøger:
1. fartøjsførers navn og adresse
2. afsejlingsdato og -havn, ankomstdato og -havn
3. fartøjs navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer og IMO-nummer (hvis det foreligger). Ved fælles fiskeri: navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer og IMO-nummer (hvis det foreligger) på alle fartøjer, der deltager i det fælles fiskeri
4. fiskeredskab:
a) type (FAO-kode)
b) dimensioner (f.eks. længde, maskestørrelse, antal kroge)
5. aktiviteter til havs — mindst én line pr. fangstrejsedag — med angivelse af:
a) aktivitet (f.eks. fiskeri, sejlads)
b) position: nøjagtige daglige positioner (i grader og minutter) med angivelse af positionen for hvert fiskeri eller kl. 12 middag på dage, hvor der ikke fiskes
c) fangstopgørelse
6. artsidentifikation:
a) efter FAO-kode
b) i rund vægt i kg pr. dag
7. fartøjsførers underskrift
8. en eventuel observatørs underskrift
9. vægt bestemt ved: skøn, vejning om bord
10. vægten i logbogen angives omregnet til levende vægt, idet det oplyses, hvilke omregningskoefficienter der er anvendt ved beregningen.
Minimumsoplysninger ved landing og omladning/overførsel:
1. landingsdato og -havn/omladningsdato og -havn/overførselsdato og -havn
2. varer:
a) præsentationsform
b) antal fisk eller kasser og mængde i kg
3. fartøjsførers eller fartøjsrepræsentants underskrift.
BILAG III
BILAG IV
Fangstopgørelsesformular
|
Flag |
ICCAT-nummer |
Fartøjsnavn |
Startdato for fangstopgørelse |
Slutdato for fangstopgørelse |
Opgørelsesperiode (d) |
Fangstdato |
Position for fangst |
Fangst |
Tildelt vægt ved fælles fiskeri (kg) |
|||
|
Breddegrad |
Længdegrad |
Vægt (kg) |
Antal fisk |
Gennemsnitsvægt (kg) |
||||||||
BILAG V
Fælles fiskeri
|
Flagstat |
Fartøjsnavn |
ICCAT-nummer |
Varighed |
Aktørers identitet |
Fartøjers individuelle kvoter |
Fordelingsnøgle pr. fartøj |
Destinationspfednings- og opdrætsbrug |
|
|
CPC |
ICCAT-nummer |
|||||||
Dato:
Flagstatsvalidering:
BILAG VI
ICCAT-ordningen for fælles international inspektion
ICCAT vedtog følgende på sit fjerde ordinære møde (Madrid, november 1975) og på sit årlige møde i Marrakesh i 2008:
I henhold til artikel IX, stk. 3, i konventionen anbefaler ICCAT-Kommissionen, at der vedtages følgende foranstaltninger for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion for at sikre anvendelsen af konventionen og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til den:
I. ALVORLIGE OVERTRÆDELSER
1. Ved anvendelsen af disse procedurer betragtes følgende overtrædelser af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT-Kommissionen har vedtaget, som alvorlige overtrædelser:
a) at fiske uden licens eller tilladelse udstedt af flag-CPC'en
b) at undlade at foretage behørig registrering af fangster og fangstrelaterede data i overensstemmelse med ICCAT-Kommissionens rapporteringskrav eller at foretage betydelig fejlrapportering af fangster og/eller fangstrelaterede data
c) at fiske i et lukket område
d) at fiske i en forbudsperiode
e) forsætligt at fange eller opbevare arter i strid med bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT har vedtaget
f) markant at overtræde fangstbegrænsninger eller -kvoter, der gælder ifølge ICCAT-bestemmelser
g) at anvende forbudte fiskeredskaber
h) at forfalske eller forsætligt tilsløre fiskerfartøjets mærkning, identitet eller registrering
i) at tilsløre, forfalske eller tilintetgøre bevismateriale, der vedrører undersøgelse af en overtrædelse
j) at begå flere overtrædelser, der tilsammen udgør en alvorlig tilsidesættelse af foranstaltninger, som gælder i henhold til ICCAT
k) at overfalde, modarbejde, intimidere, genere eller unødigt forstyrre eller forsinke en autoriseret kontrollør eller observatør eller udsætte vedkommende for sexchikane
l) forsætligt at manipulere med eller sætte FOS ud af drift
m) at begå andre overtrædelser, som ICCAT måtte specificere, når de er optaget og udsendt i en revideret udgave af disse procedurer
n) at fiske med bistand fra opsporingsluftfartøjer
o) at gribe forstyrrende ind i det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem og/eller at fiske uden FOS
p) at foretage overførsel uden overførselsopgørelse.
q) at foretage omladning på havet.
2. Observerer de autoriserede kontrollører ved bording og inspektion af et fiskerfartøj en aktivitet eller tilstand, der må betragtes som en alvorlig overtrædelse, jf. punkt 1, underretter myndighederne i inspektionsfartøjernes flagstat straks myndighederne i fiskerfartøjets flagstat direkte og gennem ICCAT's sekretariat. Under sådanne omstændigheder underretter kontrollørerne om muligt også de ansvarlige myndigheder i fiskerfartøjets flagstat som meddelt ICCAT's sekretariat og ethvert inspektionsfartøj fra fiskerfartøjets flagstat, som vides at være i nærheden.
ICCAT-kontrollørerne registrerer de foretagne inspektioner og eventuelle overtrædelser i fiskerfartøjets logbog.
3. Flag-CPC'en sørger for, at det pågældende fiskerfartøj efter den inspektion, der er nævnt i punkt 2 i dette bilag, indstiller alt fiskeri. Flag-CPC'en forlanger, at fiskerfartøjet ►M1 inden 72 timer ◄ skal sejle til en havn, den har udpeget, hvor der bliver indledt en undersøgelse.
Beordres fartøjet ikke til at anløbe en havn, skal CPC'en snarest muligt fremlægge en behørig begrundelse for eksekutivsekretæren, som på begæring videregiver den til andre kontraherende parter.
II. GENNEMFØRELSE AF INSPEKTIONER
4. Kontrollører fra de kontraherende regeringers fiskerikontrol gennemfører inspektioner. De respektive regeringer meddeler ICCAT-Kommissionen navnene på de udpegede kontrollører.
5. Fartøjer, der har kontrollører om bord, skal føre et særligt flag eller en særlig vimpel godkendt af ICCAT-Kommissionen, som viser, at kontrollører er i gang med at udføre internationale inspektionsopgaver. Navnene på de fartøjer, der anvendes til inspektionsformål, og som kan være enten særlige inspektionsfartøjer eller fiskerfartøjer, meddeles ICCAT-Kommissionen så hurtigt som praktisk muligt.
6. Hver kontrollør skal være i besiddelse af et id-kort, der er udstedt af flagstatens myndigheder i et format som vist i punkt 17 i dette bilag, og som kontrolløren får, når han udpeges, og hvoraf det fremgår, at han har beføjelse til at udføre opgaver i forbindelse med foranstaltninger vedtaget af ICCAT-Kommissionen. Dette id-kort skal være gyldigt i mindst fem år.
7. Uden at det i øvrigt berører foranstaltningerne som omhandlet i punkt 12 i dette bilag, skal et fartøj, der fisker efter tun eller tunlignende arter i konventionsområdet uden for farvande under dets nationale jurisdiktion, standse, når et fartøj med en kontrollør om bord sender det relevante signal i den internationale signalkode til det, medmindre det er i gang med at fiske, idet det i så fald skal standse, straks når det er færdigt med det pågældende fiskeri. Fartøjsføreren skal give kontrolløren, der kan ledsages af et vidne, tilladelse til at borde fartøjet, idet fartøjet stiller en lejder til rådighed. Føreren skal gøre det muligt for kontrolløren at undersøge fangster, redskaber og alle relevante dokumenter i det omfang, kontrolløren skønner det nødvendigt for at kontrollere, om ICCAT-Kommissionens henstillinger gældende for det pågældende fartøjs flagstat er overholdt, og kontrolløren kan udbede sig enhver forklaring, der måtte være behov for.
Et inspektionshold består af højst to ICCAT-kontrollører, medmindre omstændighederne gør det nødvendigt, at der er flere kontrollører til stede. En kontrollør kan ledsages af en assistent, hvis assistenten udelukkende er med i uddannelsesøjemed.
8. Ved bording af fartøjet skal kontrolløren fremvise det dokument, der er beskrevet i punkt 6. Inspektionen skal foretages således, at den er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet og ikke går ud over fiskens kvalitet. Kontrolløren skal begrænse sine undersøgelser til udelukkende at fastslå, om ICCAT-Kommissionens henstillinger, der gælder for det pågældende fartøjs flagstat, er fulgt. Kontrolløren kan i nødvendigt omfang anmode føreren om at bistå sig i sit arbejde. Han udarbejder en inspektionsrapport i et format godkendt af ICCAT-Kommissionen. Han underskriver rapporten i nærværelse af fartøjsføreren, som har ret til at tilføje eller få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, som skal underskrives af fartøjsføreren. Der skal udleveres en kopi af rapporten til fartøjsføreren og til kontrollørens regering, som så sender en kopi til de relevante myndigheder i fartøjets flagstat og til ICCAT-Kommissionen. Hvis kontrolløren konstaterer, at henstillingerne ikke er fulgt, bør han om muligt også underrette flagstatens ansvarlige myndigheder, som er meddelt ICCAT-Kommissionen, og ethvert inspektionsfartøj fra flagstaten, som vides at være i nærheden.
9. Hvis fartøjsføreren modarbejder en kontrollør eller vægrer sig ved at adlyde dennes ordrer, skal fartøjets flagstat behandle en sådan handling på samme måde, som hvis fartøjsføreren modarbejder en kontrollør fra den pågældende stat eller vægrer sig ved at adlyde dennes ordrer.
10. Kontrollørerne udfører deres opgaver i forbindelse med disse foranstaltninger efter bestemmelserne i denne henstilling, men de forbliver under operativt tilsyn af deres nationale myndigheder og er ansvarlige over for disse myndigheder.
11. De kontraherende regeringer skal i forbindelse med disse foranstaltninger betragte rapporter fra udenlandske kontrollører som havende samme beviskraft som deres egne nationale kontrollørers rapporter og behandle dem på samme måde i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Bestemmelserne i dette punkt betyder på ingen måde, at en kontraherende regering skal betragte en udenlandsk kontrollørs rapport som havende større beviskraft, end den ville have i kontrollørens eget land. De kontraherende regeringer skal samarbejde for at lette retlige eller andre procedurer, der følger af en kontrollørs rapport i forbindelse med disse foranstaltninger.
a) De kontraherende regeringer skal senest den 1. marts hvert år meddele ICCAT-Kommissionen deres foreløbige planer for deltagelse i disse foranstaltninger det følgende år, og Kommissionen kan over for de kontraherende regeringer fremsætte forslag om samordning af nationale foranstaltninger på dette område, herunder forslag om antal kontrollører og inspektionsfartøjer.
b) Foranstaltningerne i denne henstilling og planerne for deltagelse gælder mellem de kontraherende regeringer, medmindre de aftaler andet, og ICCAT-Kommissionen skal underrettes, hvis andet aftales.
Ordningens gennemførelse suspenderes imidlertid mellem to kontraherende regeringer, hvis en af dem har meddelt ICCAT-Kommissionen dette, indtil der indgås en aftale.
a) Fiskeredskaberne skal inspiceres efter de gældende bestemmelser for det underområde, hvor inspektionen finder sted. Kontrolløren anfører i sin rapport, hvilken type overtrædelse det drejer sig om.
b) Kontrollørerne har beføjelse til at inspicere alle fiskeredskaber, der anvendes, og alle fiskeredskaber på dækket, der er klar til at blive anvendt.
14. Kontrolløren fastgør et identifikationsmærke godkendt af ICCAT-Kommissionen på alle inspicerede fiskeredskaber, der ser ud til at være i strid med ICCAT-Kommissionens henstillinger, som gælder for det pågældende fartøjs flagstat, og registrerer dette i rapporten.
15. Kontrolløren kan fotografere redskaberne på en sådan måde, at det af fotos fremgår, hvilke karakteristika der efter hans mening ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. I så fald bør de fotograferede emner opregnes i rapporten, og kopien af rapporten til flagstaten bør vedlægges kopier af fotoene.
16. Kontrolløren har beføjelse til at undersøge fangsters karakteristika med henblik på at fastslå, om ICCAT-Kommissionens henstillinger følges, idet ICCAT-Kommissionen dog kan indføre eventuelle begrænsninger. Kontrolløren rapporterer sine resultater til myndighederne i det inspicerede fartøjs flagstat hurtigst muligt. (Toårsrapport 1974-75, del II.).
17. Forslag til nyt forlæg til id-kort til kontrollører:
BILAG VII
Regionalt observatørprogram
UDPEGNING AF OBSERVATØRER
▼M1 —————
2. Observatørerne skal have følgende kvalifikationer for at udføre deres opgaver:
a) have tilstrækkelig erfaring til at kunne identificere fiskearter og fiskeredskaber
b) have tilstrækkeligt kendskab til ICCAT’s bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, hvilket dokumenteres ved et bevis fra medlemsstaten baseret på ICCAT's retningslinjer for uddannelse
c) være i stand til at observere og registrere korrekt
d) have tilstrækkeligt kendskab til sproget i den flagstat eller stat, som det observerede fartøj eller akvakulturbrug henhører under.
OBSERVATØRERNES FORPLIGTELSER
3. Observatørerne:
a) skal have gennemført den faglige uddannelse, der kræves ifølge de retningslinjer, som ICCAT har fastsat
b) skal være statsborgere i en af medlemsstaterne
c) skal være i stand til at varetage de opgaver, der er fastsat i punkt 4
d) skal være anført på ICCAT's observatørliste
e) må ikke sideløbende have økonomiske interesser eller interesser af anden art i fiskeriet efter almindelig tun.
OBSERVATØRERNES OPGAVER
4. Observatøropgaverne går især ud på følgende:
a) når det drejer sig om observatører om bord på notfartøjer, at overvåge, om notfartøjerne overholder ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Observatørerne skal navnlig:
i) registrere og rapportere om fiskeriet
ii) observere og anslå fangster og kontrollere oplysninger i logbogen
iii) udfærdige en daglig rapport om notfartøjernes overførsler
iv) spotte og registrere fartøjer, der fisker i strid med ICCAT's bevarelsess -og forvaltningsforanstaltninger
v) registrere og rapportere om overførsler
vi) kontrollere fartøjets position, når det deltager i overførsel
vii) observere og anslå de overførte produkter, herunder ved at gennemse videooptagelser
viii) kontrollere og registrere det pågældende fiskerfartøjs navn og ICCAT-nummer
ix) udføre videnskabeligt arbejde såsom at indsamle opgave II-data på begæring af Kommissionen baseret på direktiver fra SCRS.
b) når det drejer sig om observatører på akvakulturbrug, at overvåge, om akvakulturbrugene overholder ICCAT's bevarelsess -og forvaltningsforanstaltninger. Observatørerne skal navnlig:
i) kontrollere dataene i overførselsopgørelsen og meddelelsen om anbringelse i bur, herunder ved at gennemse videooptagelser
ii) bekræfte dataene i overførselsopgørelsen og meddelelsen om anbringelse i bur
iii) udfærdige en daglig rapport om akvakulturbrugenes overførsler
iv) kontrasignere overførselsopgørelsen og meddelelsen om anbringelse i bur
v) udføre videnskabeligt arbejde såsom at indsamle prøver på begæring af Kommissionen baseret på direktiver fra SCRS
c) At udfærdige almindelige rapporter med oplysninger, der er indsamlet i henhold til dette punkt, og give fartøjsføreren og akvakulturbrugeren mulighed for at indføre relevante oplysninger i den.
d) At forelægge sekretariatet ovennævnte almindelige rapport senest 20 dage efter observationsperiodens udløb
e) At udøve andre funktioner, som Kommissionen har fastsat.
5. Observatørerne skal behandle alle oplysninger om notfartøjers fiskeri og overførsler og om akvakulturbrug fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som observatør.
6. Observatørerne skal overholde de love og bestemmelser, der gælder i den flagstat eller stat, under hvis jurisdiktion det fartøj eller det akvakulturbrug, som observatøren er udpeget til, hører.
7. Observatørerne skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, som gælder for fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale, forudsat at disse regler ikke griber ind i observatørernes forpligtelser i henhold til dette program og de forpligtelser, som fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale har, jf. artikel 31.
BILAG VIII
FOS-meddelelsers format
|
Dataelement: |
Feltkode |
Obligatorisk/fakultativt |
Type |
Indhold |
Definition |
|
Recordstart |
SR |
O |
Systemdata. Angiver, at record'en starter |
||
|
Adresse |
AD |
O |
Char*3 |
Adresse ISO-3166 |
Meddelelsesdata, modtager. »EEC« for Kommissionen |
|
Fra |
FR |
O |
Char*3 |
Adresse ISO-3166 |
Meddelelsesdata. Kontraherende afsenders ISO-3-kode |
|
Sekvensnummer |
SQ |
F |
Num*6 |
NNNNNN |
Meddelelsesdata. Meddelelsens løbenummer i det igangværende år |
|
Meddelelsestype |
TM |
O |
Char*3 |
Kode |
Meddelelsesdata, meddelelsestype. »POS« = positionsrapport/meddelelse, som fartøjerne skal sende via FOS eller på anden måde, når satellitovervågningssystemet er ude af drift |
|
Radiokaldesignal |
RC |
F (1) |
Char*7 |
IRKS-kode |
Fartøjsregistreringsdata. Fartøjets internationale radiokaldesignal |
|
Fangstrejse nr. |
TN |
F |
Num*3 |
NNN |
Aktivitetsdata. Fangstrejsens løbenummer i det igangværende år |
|
Fartøjets navn |
NA |
F |
Char*30 |
Fartøjsregistreringsdata. Fartøjets navn |
|
|
Den kontraherende parts interne referencenummer |
IR |
F (1) |
Char*12 |
ISO-3166 + kode |
Fartøjsregistreringsdata. Den kontraherende parts entydige fartøjsnummer i form af flagstatens ISO-3-kode efterfulgt af kode (»CFR-nummer«) |
|
Eksternt registreringsnummer |
XR |
F (1) |
Char*14 |
Fartøjets sidenummer eller IMO-nummer i mangel af sidenummer |
|
|
Bredde (decimalgrader) |
LT |
O |
Char*7 |
+/-DD.ddd |
Aktivitetsdata. Position på transmissionstidspunktet |
|
Længde (decimalgrader) |
LG |
O |
Char*8 |
+/-DDD.ddd |
Aktivitetsdata. Position på transmissionstidspunktet |
|
Kurs |
CO |
O |
Char*3 |
360°-skala |
Fartøjets kurs |
|
Fart |
SP |
O |
Char*3 |
Knob * 10 |
Fartøjets fart |
|
Fritekst |
MS |
F |
Char*255 |
Alarmer eller begivenheder |
Meddelelse om alarmer eller begivenheder |
|
Dato |
DA |
O |
Num*8 |
ÅÅÅÅMMDD |
Meddelelsesdata. Transmissionsdato |
|
Klokkeslæt |
TI |
O |
Num*4 |
TTMM |
Meddelelsesdata. Transmissionsklokkeslæt |
|
Recordslutning |
ER |
O |
Systemdata. Angiver, at record'en er slut |
||
|
(1) Det er obligatorisk at anføre mindst en af feltkoderne RC, IR eller XR. |
|||||
Eksempel på meddelelse sendt via »Trackwell«-protokol i testsystemet (httpsgwt).
https://fides.ec.europa.eu/httpsgwt.index.php?application=CYP&method=send&message=//SR//AD/EEC//FR/CYP//SQ/28285//TM/POS//RC/ZWXS//TN/001//NA/LA GROSSE POULE//IR/CYP000000123//XR/ZZ-0604//LT/+47.612//LG/-47.528//CO/280//SP/23//MS/SWITCHING on VMS//DA/20080307//TI//ER//
BILAG VIIIa
BILAG IX
Sammenligningstabel
|
Forordning (EF) nr. 1559/2007 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2 |
Artikel 2 |
|
Artikel 3 |
— |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5 |
Artikel 7 |
|
Artikel 6 |
Artikel 8 |
|
Artikel 7 |
Artikel 9 |
|
Artikel 8 |
Artikel 10 |
|
Artikel 9 |
Artikel 11 |
|
Artikel 10 |
Artikel 12 |
|
Artikel 11 |
Artikel 13 |
|
Artikel 12 |
Artikel 14 |
|
Artikel 13 |
Artikel 15 |
|
Artikel 14 |
Artikel 17 |
|
Artikel 15 |
Artikel 18 |
|
Artikel 16 |
Artikel 19 |
|
Artikel 17 |
Artikel 20 |
|
Artikel 18 |
Artikel 21 |
|
Artikel 19 |
Artikel 23 |
|
Artikel 20 |
Artikel 24 |
|
Artikel 21 |
Artikel 26 |
|
Artikel 22 |
Artikel 27 |
|
Artikel 23 |
Artikel 28 |
|
Artikel 24 |
Artikel 29 |
|
Artikel 25 |
Artikel 30 |
|
Artikel 26 |
Artikel 33 |
|
Artikel 27 |
Artikel 34 |
|
Artikel 28 |
Artikel 35 |
|
Artikel 29 |
Artikel 38 |
( 1 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
( 2 ) EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33.
( 3 ) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
( 4 ) EUT L 340 af 22.12.2007, s. 8.
( 5 ) EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1.
( 6 ) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25.
( 7 ) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
( 8 ) EUT L 194 af 24.7.2010, s. 1.
( 9 ) EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.
( 10 ) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 8.