EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02006R1184-20140101

Consolidated text: Rådets forordning (EF) n r. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med visse landbrugsvarer

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1184/2014-01-01

2006R1184 — DA — 01.01.2014 — 004.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

▼M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1184/2006

af 24. juli 2006

om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med visse landbrugsvarer

▼B

(EFT L 214, 4.8.2006, p.7)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007

  L 299

1

16.11.2007

 M2

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 361/2008 af 14. april 2008

  L 121

1

7.5.2008

 M3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 491/2009 af 25. maj 2009

  L 154

1

17.6.2009

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1379/2013 af 11. december 2013

  L 354

1

28.12.2013




▼B

▼M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1184/2006

af 24. juli 2006

om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med visse landbrugsvarer

▼B



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning nr. 26 af 4. april 1962 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer ( 2 ) er blevet indholdsmæssigt ændret ( 3 ). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Det fremgår af traktatens artikel 36, at anvendelse af de i traktaten fastsatte konkurrenceregler på produktion af og handel med landbrugsvarer udgør et af elementerne i den fælles landbrugspolitik. Bestemmelserne i denne forordning bør derfor suppleres under hensyntagen til denne politiks udvikling.

(3)

Konkurrencereglerne om aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 81, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang anvendelsen af disse regler ikke hæmmer de nationale markedsordninger for landbrugsvarer og ikke medfører fare for, at målene for den fælles landbrugspolitik ikke kan nås.

(4)

Opmærksomheden bør særlig rettes mod landbrugssammenslutningernes stilling, i det omfang de især har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsvarer eller at gøre brug af fælles driftsanlæg, medmindre en sådan fælles virksomhed udelukker konkurrencen eller medfører fare for, at de i traktatens artikel 33 nævnte mål ikke kan nås.

(5)

Med henblik på dels at undgå at skade udviklingen af en fælles landbrugspolitik og dels at skabe retssikkerhed for de pågældende virksomheder samt sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling, bør Kommissionen med forbehold af Domstolens kontrol som den eneste være kompetent til at fastslå, at de i de to foregående betragtninger fastsatte betingelser er opfyldt, hvad angår de i traktatens artikel 81 nævnte aftaler, vedtagelser og former for praksis.

(6)

Med henblik på inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks udvikling at iværksætte regler vedrørende støtte til produktion eller handel med landbrugsvarer bør Kommissionen sættes i stand til at udfærdige en fortegnelse over eksisterende, ny eller påtænkt støtte, til over for medlemsstaterne at fremsætte hensigtsmæssige bemærkninger og til at foreslå dem egnede foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



▼M4

Artikel 1

Ved denne forordning fastsættes der regler for anvendelsen af artikel 101-106 og artikel 108, stk. 1 og 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med produktionen af eller handelen med de produkter, der er anført i bilag I til TEUF undtagen de produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 ( 4 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ( 5 ).

▼M1

Artikel 1a

Traktatens artikel 81 til 86 og de bestemmelser, der er truffet til deres gennemførelse, gælder for alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1, jf. dog artikel 2 i nærværende forordning.

▼B

Artikel 2

▼M1

1.  Traktatens artikel 81, stk. 1, gælder ikke for de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 1a i denne forordning, og som udgør en integrerende del af en national markedsordning, eller som er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 33.

▼B

Den gælder særlig ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem landmænd, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af landbrugssammenslutninger, der henhører under en enkelt medlemsstat, i det omfang de — uden at medføre forpligtelsen til at holde en bestemt pris — angår produktion eller salg af landbrugsvarer eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre Kommissionen fastslår, at konkurrencen således er udelukket, eller at de i traktatens artikel 33 nævnte mål er bragt i fare.

2.  Efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaterne og hørt de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og enhver anden fysisk eller juridisk person, som Kommissionen skønner det nødvendigt at høre, har Kommissionen med forbehold af Domstolens kontrol som den eneste kompetence til at fastslå ved en beslutning, der offentliggøres, for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis de i stk. 1 omtalte betingelser er opfyldt.

Kommissionen fastslår dette på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats kompetente myndighed eller en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har interesse heri.

3.  Offentliggørelsen omtaler de interesserede parter og beslutningens væsentligste indhold. Den skal tage hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

▼M1

Artikel 3

Traktatens artikel 88, stk. 1 og stk. 3, første punktum, finder anvendelse på den støtte, der ydes til produktion af eller handel med de produkter, der er nævnt i artikel 1.

▼B

Artikel 4

Forordning nr. 26 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I



Ophævet forordning med ændringer

Rådets forordning nr. 26

(EFT 30 af 20.4.1962, s. 993/62)

Rådets forordning nr. 49

(EFT 53 af 1.7.1962, s. 1571/62)

Udelukkende artikel 1, stk. 1, litra g)




BILAG II



Sammenligningstabel

Forordning nr. 26

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 2, første afsnit

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 2, andet afsnit

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Bilag I

Bilag II



( 1 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 27.4.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 2 ) EFT 30 af 20.4.1962, s. 993/62. Ændret ved forordning nr. 49 (EFT 53 af 1.7.1962, s. 1571/62).

( 3 ) Se bilag I.

( 4 ) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

Top