Ændringsretsakter	Ændringstype	Berørt underafsnit	Ikrafttrædelsesdato
32023L2843	ændret ved ...	artikel 4 stykke 3	16/01/2024
32023L2843	ændret ved ...	artikel 15a	16/01/2024
32023L2843	ændret ved ...	artikel 14 tekst	16/01/2024

2005F0214 — DA — 28.03.2009 — 001.001

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EFT L 076, 22.3.2005, p.16)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
►M1	RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2009/299/RIA af 26. februar 2009	L 81	24	27.3.2009

▼B

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/214/RIA

af 24. februar 2005

om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til initiativ fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Kongeriget Sverige ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område.

(2)	Princippet om gensidig anerkendelse bør anvendes på bødestraffe, der idømmes af retlige eller administrative myndigheder, med henblik på at lette fuldbyrdelsen i en anden medlemsstat end den, hvor bøden pålægges.

(3)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program med foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, som prioriterer vedtagelsen af et instrument, der anvender princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (foranstaltning nr. 18) ( 3 ).

(4)	Denne rammeafgørelse bør også omfatte bødestraffe, der er idømt for færdselsforseelser.

(5)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i traktaten og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ( 4 ), særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes som et forbud mod at afslå at fuldbyrde en afgørelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde.

(6)	Denne rammeafgørelse er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om ret til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

a) »afgørelse«: en endelig afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, for så vidt afgørelsen er truffet af:

i) en domstol i udstedelsesstaten, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning

ii) en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

iii) en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for handlinger, der er strafbare i henhold til udstedelsesstatens lovgivning, i og med de er overtrædelser af almindelige retsregler, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

iv) en domstol med kompetence i navnlig straffesager og vedrører en afgørelse som omhandlet i nr. iii)

b) »bødestraf«: pligten til at betale:

i) et beløb, som det ved afgørelse pålægges en person at betale på grund af domfældelse for begåelse af en strafbar handling

ii) erstatning til ofre i henhold til samme afgørelse, såfremt ofret ikke kan deltage som civil part i retssagen, og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence

iii) et beløb til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger i forbindelse med afgørelsen

iv) et beløb til en offentlig fond eller støtteorganisation for ofre i kraft af samme afgørelse.

Bødestraf omfatter ikke:

— kendelser om konfiskation af redskaber eller udbytte fra strafbart forhold

— kendelser af civilretlig art, der udspringer af krav om erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand, og som kan fuldbyrdes efter Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ( 5 )

c) »udstedelsesstaten«: den medlemsstat, hvor en afgørelse som defineret i denne rammeafgørelse er truffet

d) »fuldbyrdelsesstaten«: den medlemsstat, til hvilken en afgørelse med henblik på fuldbyrdelse er blevet fremsendt.

Artikel 2

Udpegelse af kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke myndigheder der i henhold til deres nationale lovgivning har kompetence i henhold til denne rammeafgørelse, når medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.

2. Uanset artikel 4 kan en medlemsstat, hvis det er nødvendigt på grund af dens interne kompetencefordeling, udpege en eller flere centrale myndigheder som ansvarlige for den administrative fremsendelse og modtagelse af afgørelserne samt til at bistå de kompetente myndigheder.

3. Generalsekretariatet for Rådet stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne og for Kommissionen.

Artikel 3

Grundlæggende rettigheder

Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper som omhandlet i artikel 6 i traktaten.

Artikel 4

Fremsendelse af afgørelser og anvendelse af den centrale myndighed

1. En afgørelse kan, hvis den ledsages af en attest som omhandlet i denne artikel, sendes til de kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom eller indtægt, har fast bopæl eller, for juridiske personers vedkommende, vedtægtsmæssigt hjemsted.

2. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal underskrive attesten, jf. standardformularen i bilaget, og attesterer, at indholdet er korrekt.

3. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender afgørelsen eller en bekræftet genpart heraf sammen med attesten direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor, og på en sådan måde, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originaleksemplaret af afgørelsen eller en bekræftet genpart heraf samt det originale eksemplar af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis den ønsker det. Også alle officielle meddelelser fremsendes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

4. Udstedelsesstaten må kun sende afgørelsen til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.

5. Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke er den kompetente myndighed i udstedelsesstaten bekendt, foretager sidstnævnte alle nødvendige undersøgelser, herunder via kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk ( 6 ), for at fremskaffe oplysningerne fra fuldbyrdelsesstaten.

6. Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en afgørelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige foranstaltninger til at fuldbyrde den, sender den på embeds vegne afgørelsen til den kompetente myndighed og underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom.

7. Det Forenede Kongerige og Irland kan i en erklæring anføre, at afgørelsen sammen med attesten skal sendes via den eller de centrale myndigheder, der er angivet i erklæringen. Disse medlemsstater kan til enhver tid ved en ny erklæring begrænse erklæringens omfang med henblik på at give stk. 3 større virkning. De skal gøre dette, når bestemmelserne om gensidig retshjælp i Schengen-konventionen får virkning for dem. Erklæringer deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet og meddeles Kommissionen.

Artikel 5

Anvendelsesområde

1. Følgende lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning medfører anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed, hvis de er strafbare i udstedelsesstaten:

— deltagelse i en kriminel organisation

— terrorisme

— menneskehandel

— seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

— ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

— ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

— bestikkelse

— svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som omhandlet i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

— hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold

— falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

— internetkriminalitet

— miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

— menneskesmugling

— forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

— ulovlig handel med menneskevæv og -organer

— bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

— racisme og fremmedhad

— organiseret eller væbnet tyveri

— ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

— bedrageri

— afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

— efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

— forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

— forfalskning af betalingsmidler

— ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

— ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer

— ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer

— voldtægt

— brandstiftelse

— strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

— skibs- eller flykapring

— sabotage

— overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods

— smugling af varer

— krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

— trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder

— hærværk

— tyveri

— strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

2. Rådet kan til enhver tid, med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i EU-traktaten, beslutte at tilføje andre kategorier af strafbare handlinger til listen i stk. 1.

Rådet overvejer i lyset af den rapport, det skal have forelagt i medfør af artikel 20, stk. 5, om listen skal udvides eller ændres. Rådet tager spørgsmålet op på et senere stadium med udgangspunkt i en rapport om den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen, der udarbejdes af Kommissionen senest fem år efter datoen nævnt i artikel 20, stk. 1.

3. For andre end de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse være betinget af, at den adfærd, der ligger til grund for afgørelsen, ville være en overtrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen.

Artikel 6

Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

De kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten anerkender uden yderligere formaliteter en afgørelse, der er fremsendt i henhold til artikel 4, og træffer straks alle de nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelsen, medmindre den kompetente myndighed beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 7 nævnte grunde til at undlade anerkendelse eller fuldbyrdelse.

Artikel 7

Grunde til at undlade anerkendelse og fuldbyrdelse

1. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelsen, hvis den i artikel 4 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuldt udfærdiget eller er i åbenlys uoverensstemmelse med afgørelsen.

2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan ligeledes afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelsen, hvis det fastslås,

a) at der allerede er truffet afgørelse vedrørende den dømte for de samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten eller i en anden stat end udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, og denne afgørelse i sidstnævnte tilfælde er fuldbyrdet

b) at afgørelsen i et af de i artikel 5, stk. 3, omhandlede tilfælde vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning

c) at afgørelsen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning og vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til dens egen lovgivning

d) at afgørelsen vedrører handlinger, som

i) efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller delvis på fuldbyrdelsesstatens territorium eller på et sted, der ligestilles hermed, eller

ii) er begået uden for udstedelsesstatens territorium, for så vidt fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædelser, hvis de er begået uden for fuldbyrdelsesstatens territorium

e) at der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at fuldbyrde afgørelsen

f) at afgørelsen vedrører en fysisk person, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den trufne afgørelse

▼M1

g) at den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest i tilfælde af skriftlig procedure ikke, som krævet i udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet personligt eller via en efter national lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel

▼B

h) at bødestraffen er på mindre end 70 EUR eller et beløb svarende hertil

▼M1

i) at den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret

i) i rette tid

— enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag

— og

— er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen

eller

ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.

eller

iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

— udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen

— eller

— ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist

j) at den pågældende person ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført, at personen efter udtrykkeligt at være blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under sagen udtrykkeligt har givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde, og udtrykkeligt har tilkendegivet, at han/hun ikke anfægter sagen.

▼M1

3. I de i stk. 1 og stk. 2, litra c), g), i) og j), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse enten helt eller delvis, og beder den om nødvendigt straks meddele alle fornødne yderligere oplysninger.

▼B

Artikel 8

Fastsættelse af det beløb, der skal betales

1. Hvis det fastslås, at afgørelsen vedrører handlinger, der ikke er begået på udstedelsesstatens territorium, kan fuldbyrdelsesstaten beslutte at nedsætte det beløb, der skal inddrives, til det maksimumsbeløb, der gælder for handlinger af samme art i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, såfremt handlingerne falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence.

2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten omregner om nødvendigt bøden til fuldbyrdelsesstatens valuta til den vekselkurs, der var gældende på det tidspunkt, hvor bøden blev idømt.

Artikel 9

Den lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen

1. Med forbehold af denne artikels stk. 3 og af artikel 10 finder fuldbyrdelsesstatens lovgivning anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen på samme måde som på fuldbyrdelse af en bødestraf idømt i fuldbyrdelsesstaten. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder grundene til at indstille fuldbyrdelsen.

2. Såfremt den dømte er i stand til at fremlægge bevis for hel eller delvis betaling i en anden stat, hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i henhold til artikel 7, stk. 3. Den del af bøden, der er inddrevet i en anden stat på en hvilken som helst måde, fratrækkes det beløb, der skal betales i fuldbyrdelsesstaten.

3. En bødestraf, der pålægges en juridisk person, fuldbyrdes, selv når fuldbyrdelsesstaten ikke anerkender princippet om juridiske personers strafferetlige ansvar.

Artikel 10

Fængsel eller anden alternativ straf, hvis bødestraffen ikke kan inddrives

Kan en afgørelse hverken helt eller delvis fuldbyrdes, kan fuldbyrdelsesstaten anvende en alternativ straf, herunder frihedsstraf, hvis dens lovgivning hjemler dette, og udstedelsesstaten i den i artikel 4 omhandlede attest har givet tilladelse til at anvende en sådan alternativ straf. Strengheden af den alternative straf fastlægges efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, men må ikke overstige den maksimumsstraf, der er angivet i den attest, som udstedelsesstaten har fremsendt.

Artikel 11

Amnesti, benådning, fornyet prøvelse

1. Amnesti og benådning kan indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

2. Kun udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om fornyet prøvelse af afgørelsen, jf. dog artikel 10.

Artikel 12

Indstilling af fuldbyrdelsen

1. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om enhver beslutning eller foranstaltning, der medfører, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller af anden grund trækkes tilbage fra fuldbyrdelsesstaten.

2. Fuldbyrdelsesstaten indstiller straks fuldbyrdelsen af afgørelsen, hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter den om en sådan beslutning eller foranstaltning.

Artikel 13

Fordeling af midler fra fuldbyrdelse af afgørelser

Midler fra fuldbyrdelsen af afgørelser tilfalder fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, navnlig i de i artikel 1, litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde.

Artikel 14

Underretning fra fuldbyrdelsesstaten

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst måde, der efterlader et skriftligt spor,

a) om at afgørelsen er blevet fremsendt til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6

b) om enhver beslutning om ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse i overensstemmelse med artikel 7 eller artikel 20, stk. 3, samt begrundelsen for beslutningen

c) om, at afgørelsen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, af de i artikel 8, artikel 9, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1, anførte grunde

d) om fuldbyrdelsen af afgørelsen, så snart den er afsluttet

e) om anvendelse af alternativ straf, jf. artikel 10.

Artikel 15

Følgerne af fremsendelse af en afgørelse

1. Udstedelsesstaten må ikke fuldbyrde en afgørelse, der er fremsendt i medfør af artikel 4, jf. dog stk. 2.

2. Retten til at fuldbyrde afgørelsen overgår på ny til udstedelsesstaten,

a) hvis fuldbyrdelsesstaten underretter den om, enten at afgørelsen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, eller at afgørelsen ikke er blevet anerkendt eller fuldbyrdet i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, bortset fra artikel 7, stk. 2, litra a), i artikel 11, stk. 1, og i artikel 20, stk. 3, eller

b) hvis udstedelsesstaten underretter fuldbyrdelsesstaten om, at afgørelsen er trukket tilbage fra fuldbyrdelsesstaten i medfør af artikel 12.

3. Hvis en myndighed i udstedelsesstaten efter fremsendelse af en afgørelse i medfør af artikel 4 modtager et pengebeløb, som den dømte frivilligt har betalt i henhold til afgørelsen, underretter denne myndighed straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 16

Sprog

1. Den attest, hvortil en standardformular er gengivet i bilaget, oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan, enten når denne rammeafgørelse vedtages eller senere, tilkendegive i en erklæring, der deponeres i Generalsekretariatet for Rådet, at den vil acceptere en oversættelse til et eller flere af EU-institutionernes andre officielle sprog.

2. Fuldbyrdelsen af afgørelsen kan udsættes i det tidsrum, der er nødvendigt for at tilvejebringe en oversættelse af afgørelsen for fuldbyrdelsesstatens regning.

Artikel 17

Omkostninger

Medlemsstaterne må ikke afkræve hinanden godtgørelse af omkostninger i forbindelse med anvendelse af denne rammeafgørelse.

Artikel 18

Forbindelsen med andre aftaler og ordninger

Denne rammeafgørelse er ikke til hinder for anvendelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstaterne, for så vidt sådanne aftaler eller ordninger er mere vidtrækkende end denne rammeafgørelse og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for fuldbyrdelse af bødestraffe.

Artikel 19

Territorial anvendelse

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.

Artikel 20

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse inden den 22. marts 2007.

2. Hver medlemsstat kan i en periode på op til fem år fra datoen for denne rammeafgørelses ikrafttræden begrænse dens anvendelse til:

a) afgørelser som defineret i artikel 1, litra a), nr. i) og iv), og/eller

b) for så vidt angår juridiske personer, afgørelser vedrørende adfærd, som i henhold til et europæisk instrument er omfattet af princippet om juridiske personers strafferetlige ansvar.

Medlemsstater, der ønsker at anvende dette stykke, skal indgive en erklæring herom til generalsekretæren for Rådet i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse. Erklæringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Hvis den i artikel 4 omhandlede attest giver anledning til at formode, at der er sket en krænkelse af grundlæggende rettigheder eller grundlæggende retsprincipper som fastsat i traktatens artikel 6, kan en medlemsstat afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelser. Den i artikel 7, stk. 3, omhandlede procedure finder anvendelse.

4. Medlemsstaterne kan anvende princippet om gensidighed i forhold til enhver medlemsstat, der anvender stk. 2.

5. Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen ud fra disse oplysninger undersøger Rådet inden den 22. marts 2008, om medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse.

6. Generalsekretariatet for Rådet underretter medlemsstaterne og Kommissionen om de erklæringer, der er fremsat i medfør af artikel 4, stk. 7, og artikel 16.

7. Uden at dette berører traktatens artikel 35, stk. 7, kan en medlemsstat, der gentagne gange har været udsat for vanskeligheder eller manglende handling fra en anden medlemsstats side i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, uden at der er fundet en løsning gennem bilaterale konsultationer, underrette Rådet med henblik på evaluering af denne rammeafgørelses gennemførelse i medlemsstaterne.

8. En medlemsstat, der gennem et kalenderår har anvendt stk. 3, underretter i begyndelsen af det efterfølgende kalenderår Rådet og Kommissionen om tilfælde, hvor de grunde til ikke at anerkende eller fuldbyrde en afgørelse, der er omhandlet i nævnte bestemmelse, er blevet anvendt.

9. Inden syv år efter datoen for denne rammeafgørelses ikrafttræden udarbejder Kommissionen på grundlag af de modtagne oplysninger en rapport, der ledsages af alle de initiativer, den måtte anse for hensigtsmæssige. Rådet tager på grundlag af rapporten denne artikel op til revision og tager stilling til, om stk. 3 skal opretholdes eller erstattes af en mere specifik bestemmelse.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ATTEST

jf. artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

* Udstedelsesstat:

* Fuldbyrdelsesstat:

b) Den myndighed, der har truffet afgørelsen om bødestraf:

Officiel betegnelse:

Adresse:

Sagsnummer (…):

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

E-mail (hvis en sådan findes):

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den udstedende myndighed:

Nærmere oplysninger vedrørende de(n) person(er), der skal kontaktes for yderligere oplysninger med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen eller overførsel til udstedelsesstaten af penge, der er inddrevet i forbindelse med fuldbyrdelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. og, hvis en sådan findes, e-mail):

c) Den myndighed, der er kompetent til at fuldbyrde afgørelsen om bødestraf i udstedelsesstaten (såfremt denne myndighed ikke er den samme som den i litra b) anførte):

Officiel betegnelse:

Adresse:

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

E-mail (hvis en sådan findes):

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den myndighed, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse:

Nærmere oplysninger vedrørende de(n) person(er), der skal kontaktes for yderligere oplysninger med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen eller i givet fald overførsel til udstedelsesstaten af penge, der er inddrevet i forbindelse med fuldbyrdelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. og, hvis en sådan findes, e-mail):

d) Såfremt der er udpeget en central myndighed til varetagelse af den administrative overførsel af afgørelser om pålæggelse af bødestraffe i udstedelselsesstaten:

Navnet på den centrale myndighed:

Kontaktperson, hvis en sådan findes (titel/stilling og navn):

Adresse:

Sagsnummer:

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

E-mail (hvis en sådan findes):

e) Den/de myndighed(er), der kan kontaktes (såfremt litra c) og/eller d) er udfyldt):

 Den myndighed, der er anført i litra b)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

 Den myndighed, der er anført i litra c)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

 Den myndighed, der er anført i litra d)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

f) Oplysninger om den fysiske eller juridiske person, som bødestraffen er blevet pålagt:

1. Fysiske personer

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Sidst kendte adresse:

Sprog, som vedkommende forstår (hvis dette vides):

a) Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har fast bopæl der, tilføjes følgende oplysninger:

Fast bopæl i fuldbyrdelsesstaten:

b) Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af vedkommendes ejendom:

Beliggenheden af vedkommendes ejendom:

c) Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har indtægter i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af personens indtægtskilde(r):

Beliggenheden af personens indtægtskilde(r):

2. Juridiske personer

Navn:

Kategori:

Reg. nr. (hvis et sådant findes) ( 7 ):

Officielt hjemsted (hvis et sådant findes) (7) :

Den juridiske persons adresse:

a) Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af den juridiske persons ejendom:

Beliggenheden af den juridiske persons ejendom:

b) Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har indtægter i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af den juridiske persons indtægtskilde(r):

Beliggenheden af den juridiske persons indtægtskilde(r):

g) Afgørelsen om bødestraf:

1. Nærmere angivelse af afgørelsen om bødestraf (sæt kryds):

 i) Afgørelse truffet af en domstol i udstedelsesstaten, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning

 ii) Afgørelse truffet af en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning. Det bekræftes, at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

 iii) Afgørelse truffet af en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for handlinger, der er strafbare i henhold til udstedelsesstatens lovgivning, i og med de er overtrædelser af almindelige retsregler. Det bekræftes, at den pågældende person har haft lejlighed til få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

 iv) Afgørelse truffet af en domstol med kompetence i navnlig straffesager vedrørende en afgørelse som omhandlet i nr. iii).

Afgørelsen blev truffet den (dato):

Afgørelsen blev retskraftig den (dato):

Evt. afgørelsens referencenummer:

Bødestraffen er en forpligtelse til at betale (sæt kryds ved det relevante og anfør beløb med angivelse af valuta):

 i) et beløb på

som følge af en strafbar handling

 ii) en erstatning på

til offeret, når offeret ikke kan deltage som civil part i retssagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence

 iii) et beløb på

til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger i forbindelse med afgørelsen

 iv) et beløb på

til en offentlig fond eller støtteorganisation for ofre, i kraft af samme afgørelse.

Bødestraf i alt med angivelse af valuta:

2. Kort fremstilling af de faktiske omstændigheder og beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke den/de strafbare handling(er) er begået, herunder tidspunkt og sted:

Karakter og retlig beskrivelse af den/de strafbare handling(er) samt den relevante retsforskrift/lov på grundlag af hvilken afgørelsen er truffet:

3. Såfremt den (de) under punkt 2 anførte strafbare handling(er) udgør en eller flere af følgende strafbare handlinger, bekræftes dette ved at sætte kryds i den/de relevante boks/bokse:

 deltagelse i en kriminel organisation

 terrorisme

 menneskehandel

 seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

 ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

 ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

 bestikkelse

 svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som omhandlet i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

 hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

 falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

 internetkriminalitet

 miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

 menneskesmugling

 forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

 ulovlig handel med menneskevæv og -organer

 bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

 racisme og fremmedhad

 organiseret eller væbnet røveri

 ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

 bedrageri

 afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

 efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

 forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

 forfalskning af betalingsmidler

 ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

 ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer

 ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer

 voldtægt

 brandstiftelse

 strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

 skibs- eller flykapring

 sabotage

 overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods

 smugling af varer

 krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

 trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder

 hærværk

 tyveri

 strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

Hvis der er sat kryds i denne boks, angives de nøjagtige bestemmelser i det instrument, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktaten eller EU-traktaten, og som lovovertrædelsen vedrører:

4. Detaljeret beskrivelse af den eller de begåede strafbare handlinger, såfremt de(n) under punkt 2 ovenfor anførte strafbare handling(er) ikke falder ind under de strafbare handlinger i punkt 3:

h) Status vedrørende afgørelsen om bødestraf

1. Det bedes bekræftet (ved at sætte kryds i den (de) relevante boks(e)):

 a) at afgørelsen er en endelig afgørelse

 b) at der, så vidt vides af den myndighed, der har udstedt attesten, ikke er truffet nogen afgørelse vedrørende den samme person for de samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten, og at der ikke er fuldbyrdet en tilsvarende afgørelse, truffet i en anden stat end udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten.

2. Det bedes angivet, om retssagen har været genstand for en skriftlig procedure:

 a) Nej.

 b) Ja. Det bekræftes, at den pågældende person, i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet, personligt eller gennem en efter national lovgivning kompetent repræsentant, om sin ret til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel.

Det angives, om den pågældende selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen

	Ja, den pågældende var selv til stede under den retssag, der førte til afgørelsen .

	Nej, den pågældende var ikke selv til stede under den retssag, der førte til afgørelsen .

Bekræft i benægtende fald en af følgende muligheder



3.1a

den pågældende er blevet indkaldt personligt den … (dag/måned/år) og er dermed blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen

ELLER



3.1b

den pågældende er ikke blevet indkaldt personligt, men er faktisk på anden vis blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at vedkommende var klar over den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen

ELLER

	3.2 den pågældende var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen . ELLER



3.3

den pågældende har fået afgørelsen forkyndt den … (dag/måned/år) og er udtrykkeligt blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og

	den pågældende har udtrykkeligt erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen ELLER

	den pågældende har ikke anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist ELLER

	3.4 den pågældende har efter udtrykkeligt at være blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under sagen udtrykkeligt givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde og har udtrykkeligt tilkendegivet, at han/hun ikke anfægter afgørelsen .

Anfør venligst for det felt i punkt 3.1b, 3.2, 3.3 eller 3.4, hvor der er sat kryds, hvordan den relevante betingelse er blevet opfyldt

…

4. Delvis betaling af bøden:

Hvis en del af bøden allerede er betalt til udstedelsesstaten eller, så vidt vides af den myndighed, der har udstedt attesten, til en anden stat, bedes det angivet, hvor meget der er betalt:

i) Alternative sanktioner, herunder frihedsstraf

1. Det bedes angivet, om udstedelsesstaten tillader, at fuldbyrdelsesstaten anvender alternative sanktioner, hvis det ikke er muligt at fuldbyrde afgørelsen om bødestraf enten helt eller delvis:

 Ja.

 Nej.

2. Hvis ja, bedes det angivet, hvilke sanktioner der kan anvendes (sanktionernes art, det maksimale sanktionsniveau):

 Frihedsstraf. Maksimal varighed:

 Samfundstjeneste (eller tilsvarende). Maksimal varighed:

 Andre sanktioner. Beskrivelse:

j) Andre forhold af relevans for sagen (fakultative oplysninger):

k) Teksten til afgørelsen om bødestraf er vedlagt denne attest.

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt attesten, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at attestens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Officielt stempel (hvis et sådant findes)

( 1 ) EFT C 278 af 2.10.2001, s. 4.

( 2 ) EFT C 271 E af 7.11.2002, s. 423.

( 3 ) EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.

( 4 ) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

( 5 ) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 10).

( 6 ) Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4).

( 7 ) Hvis en afgørelse fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har sit officielle hjemsted i denne stat, skal registreringsnummeret og det officielle hjemsted angives.

Top

Choose the experimental features you want to try