EUR-Lex - 02004L0037-20220405 - EN

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/37/EF

af 29. april 2004

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål at beskytte arbejdstagerne mod risici for deres sundhed og sikkerhed, som opstår eller sandsynligvis vil opstå ved, at de under arbejdet eksponeres for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, herunder at forebygge sådanne risici.

I direktivet fastsættes de minimumsforskrifter, herunder grænseværdier, som specielt gælder på dette område.

Dette direktiv gælder ikke for arbejdstagere, der kun udsættes for stråling, som omfattes af bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

▼M1

For så vidt angår asbest, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF ( 1 ), gælder nærværende direktivs bestemmelser, hvis de giver et højere beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

▼M1

»kræftfremkaldende stof«:

et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 ( 2 )

ii)

et stof, en blanding eller en proces, der er nævnt i bilag I til nærværende direktiv, samt et stof eller en blanding, der frigøres under en i samme bilag omhandlet proces

»mutagen«:

et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som kimcellemutagent i kategori 1A eller 1B som fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008

ba)

»reproduktionstoksisk stof«: et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B som fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008

bb)

»reproduktionstoksisk stof uden nedre grænse«: et reproduktionstoksisk stof, for hvilket der ikke findes noget sikkert eksponeringsniveau for arbejdstagernes sundhed, og som er udpeget som sådant i anmærkningskolonnen i bilag III

bc)

»reproduktionstoksisk stof med nedre grænse«: et reproduktionstoksisk stof, for hvilket der findes et sikkert eksponeringsniveau, under hvilket der ikke er nogen risici for arbejdstagernes sundhed, og som er udpeget som sådant i anmærkningskolonnen i bilag III.

»grænseværdi«: medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnitskoncentration af et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof målt i luften i arbejdstagerens indåndingszone i en nærmere angivet referenceperiode som anført i bilag III.

»biologisk grænseværdi«: grænsen for koncentrationen af en given agens i et givet biologisk miljø, dens metabolit eller en effektindikator

»helbredskontrol«: vurdering af den enkelte arbejdstager for at fastslå dennes helbredstilstand i relation til eksponering for specifikke kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer under arbejdet.

Artikel 3

Anvendelsesområde — Bestemmelse og vurdering af risikoen

Dette direktiv gælder for de aktiviteter, hvorved arbejdstagere er eller kan blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer i forbindelse med deres arbejde.

For enhver aktivitet, hvor der kan være risiko for, at arbejdstagerne eksponeres for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, skal arten, graden og varigheden af eksponeringen bestemmes, således at enhver risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan vurderes, og således at det kan afgøres, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Denne vurdering skal fornys regelmæssigt og under alle omstændigheder ved enhver ændring i forholdene, der kan få indvirkning på arbejdstagernes eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer.

Arbejdsgiveren skal på anmodning af de ansvarlige myndigheder give dem de oplysninger, der er lagt til grund for vurderingen.

Alle andre eksponeringsveje, f.eks. optagelse i eller gennem huden, skal tages i betragtning ved risikovurderingen.

Ved risikovurderingen skal arbejdsgiverne være særlig opmærksomme på eventuelle virkninger for særligt følsomme arbejdstageres sikkerhed og sundhed og skal bl.a. overveje muligheden for ikke at beskæftige disse arbejdstagere i områder, hvor de kan komme i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer.

KAPITEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Begrænsning og substitution

Arbejdsgiveren begrænser anvendelsen af et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof på arbejdsstedet, navnlig ved, for så vidt det er teknisk muligt, at erstatte det med et stof, en blanding eller en proces, som under anvendelsesbetingelserne herfor ikke er farligt eller er mindre farligt for arbejdstagernes sundhed eller i givet fald sikkerhed.

Arbejdsgiveren underretter efter anmodning fra den ansvarlige myndighed denne om resultatet af sine undersøgelser.

Artikel 5

Foranstaltninger til forebyggelse eller nedsættelse af udsættelse

Hvis den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering viser, at der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal udsættelsen undgås.

Hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte det kræftfremkaldende stof, mutagenet eller det reproduktionstoksiske stof med et stof, en blanding eller en proces, som under de pågældende anvendelsesbetingelser ikke er farligt eller er mindre farligt for sikkerheden og sundheden, sikrer arbejdsgiveren, at fremstillingen og brugen af det kræftfremkaldende stof, mutagenet eller det reproduktionstoksiske stof finder sted i et lukket system, hvor dette er teknisk muligt.

Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et lukket system, sikrer arbejdsgiveren, at arbejdstagernes eksponering for det kræftfremkaldende stof, mutagenet eller det reproduktionstoksiske stof uden nedre grænse nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.

3a.

Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende eller fremstille et reproduktionstoksisk stof med nedre grænse i et lukket system, sikrer arbejdsgiveren, at risikoen i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for dette reproduktionstoksiske stof med nedre grænse reduceres til et minimum.

3b.

For så vidt angår andre reproduktionstoksiske stoffer end reproduktionstoksiske stoffer uden nedre grænse og reproduktionstoksiske stoffer med nedre grænse anvender arbejdsgiveren denne artikels stk. 3a. I sådanne tilfælde tager arbejdsgiveren, når den i artikel 3 omhandlede risikovurdering foretages, behørigt hensyn til, at der muligvis ikke findes et sikkert niveau af eksponering for arbejdstagernes sundhed for et sådant reproduktionstoksisk stof og fastsætter passende foranstaltninger i denne henseende.

Eksponeringen må ikke overstige den grænseværdi for et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof, der er fastsat i bilag III.

I alle tilfælde, hvor der anvendes et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof, anvender arbejdsgiveren alle de i det følgende nævnte foranstaltninger:.

begrænsning af mængden af et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof på arbejdspladsen

begrænsning af det antal arbejdstagere, der udsættes eller kan udsættes, til det lavest mulige

planlægning af arbejdsprocesser og tekniske foranstaltninger med det formål at undgå eller reducere udslip af kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer på arbejdsstedet til et minimum

sådan fjernelse ved kilden af de kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer samt lokal udsugning eller almindelig ventilation, som er hensigtsmæssig og forenelig med behovet for at beskytte folkesundheden og miljøet

anvendelse af eksisterende passende metoder til måling af kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, navnlig til tidlig påvisning af unormal eksponering, som skyldes en uforudselig begivenhed eller et uheld

anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsprocedurer og -metoder

kollektive beskyttelsesforanstaltninger og/eller, hvor udsættelse ikke kan undgås med andre midler, individuelle beskyttelsesforanstaltninger

hygiejneforanstaltninger, navnlig regelmæssig rensning af gulve, vægge og andre overflader

underretning af arbejdstagerne

afgrænsning af risikoområderne og anvendelse af passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder skilte om rygeforbud i områder, hvor arbejdstagerne eksponeres for eller kan eksponeres for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer

udarbejdelse af en beredskabsplan med henblik på nødstilfælde, der kan forårsage unormal høj udsættelse

foranstaltninger til sikker opbevaring, håndtering og transport, navnlig ved anvendelse af hermetisk lukkede beholdere, som er mærket entydigt og på klart synlig måde

foranstaltninger til sikring af, at indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald, der foretages af arbejdstagerne, foregår på betryggende måde, herunder ved anvendelse af hermetisk lukkede beholdere, der er mærket entydigt og på klart synlig måde.

Artikel 6

Oplysninger til den ansvarlige myndighed

Hvis resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering viser, at der en risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal arbejdsgiverne på anmodning give den ansvarlige myndighed relevante oplysninger om:

de industrielle aktiviteter og/eller processer, der udføres, herunder grundene til, at kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer anvendes

de mængder af stoffer eller blandinger, der fremstilles eller anvendes, og som indeholder kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer

antallet af udsatte arbejdstagere

de forebyggende foranstaltninger, der er truffet

arten af det beskyttelsesudstyr, der benyttes

arten og graden af udsættelsen

de tilfælde, hvor der kan anvendes andre stoffer.

Medlemsstaterne tager hensyn til oplysningerne i henhold til nærværende artikels første stykke, litra a)-g), i deres rapporter indsendt til Kommissionen i henhold til artikel 17a i direktiv 89/391/EØF.

Artikel 7

Uforudselig udsættelse

I tilfælde af en uforudselig begivenhed eller et uheld, som kan medføre en unormal udsættelse af arbejdstagerne, underretter arbejdsgiveren arbejdstagerne herom.

Indtil de normale forhold er genoprettet, og så længe årsagerne til den unormale udsættelse ikke er fjernet:

må kun det antal arbejdstagere, der er nødvendigt til udførelse af reparationer og andet fornødent arbejde, arbejde i det berørte område

skal beskyttende arbejdstøj og et personligt åndedrætsværn stilles til rådighed for de pågældende arbejdstagere, som skal bære dette; udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager

ikke-beskyttet personale må ikke arbejde i det berørte område.

Artikel 8

Forudselig udsættelse

For visse aktiviteter, såsom vedligeholdelse, hvor det må forudses, at der vil forekomme en betydelig forøgelse af arbejdstagernes udsættelse, og hvor alle muligheder for at træffe yderligere tekniske forebyggende foranstaltninger til begrænsning af denne udsættelse er udtømte, fastsætter arbejdsgiveren efter høring af virksomhedens eller anlæggets arbejdstagere og/eller deres repræsentanter — uden at dette berører arbejdsgiverens ansvar — de nødvendige foranstaltninger til at begrænse varigheden af arbejdstagernes udsættelse mest muligt og til at sikre deres beskyttelse under udførelsen af disse aktiviteter.

I overensstemmelse med første afsnit skal der stilles beskyttende arbejdstøj og et personligt åndedrætsværn til rådighed for de pågældende arbejdstagere, som skal bære dette, så længe den unormale udsættelse varer ved; udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager.

Der træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de områder, hvor de i stk. 1, første afsnit, omhandlede aktiviteter finder sted, er tydeligt afgrænset og afmærket, eller med henblik på på anden måde at undgå, at personer uden tilladelse får adgang til disse områder.

Artikel 9

Adgang til risikoområderne

Arbejdsgiverne træffer passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at kun de arbejdstagere, som skal færdes der på grund af deres arbejde eller opgaver, får adgang til de områder, hvor der foregår aktiviteter, som ifølge resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering indebærer risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed.

Artikel 10

Hygiejneforanstaltninger og individuel beskyttelse

Arbejdsgiverne er forpligtet til for alle aktiviteter, hvor der er risiko for kontaminering med kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre:

at arbejdstagere ikke spiser, drikker eller ryger i arbejdsområder, hvor der er risiko for kontaminering med kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer

at der stilles hensigtsmæssigt beskyttende arbejdstøj eller anden hensigtsmæssig særlig beklædning til arbejdstagernes rådighed

at der findes særskilte opbevaringssteder til henholdsvis arbejdstøjet, herunder beskyttende arbejdstøj, og det normale gangtøj

at der stilles egnede og passende vaske- og toiletfaciliteter til rådighed for arbejdstagerne

at beskyttelsesudstyret opbevares korrekt på et bestemt sted, at det kontrolleres og renses, om muligt før og under alle omstændigheder efter brugen

at defekt beskyttelsesudstyr repareres eller udskiftes, før det atter tages i brug.

Omkostningerne ved disse foranstaltninger må ikke pålægges arbejdstagerne.

Artikel 11

Underretning og oplæring af arbejdstagerne

Arbejdsgiveren træffer passende foranstaltninger til, at arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter i virksomheden eller anlægget får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring baseret på samtlige disponible oplysninger, bl.a. i form af oplysninger og instruktion vedrørende:

den potentielle sundhedsrisiko, herunder den yderligere risiko, som tobaksrygning medfører

de foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge udsættelse

hygiejneforskrifter

anvendelse af beskyttelsesudstyr og beskyttende arbejdstøj

de foranstaltninger, som arbejdstagerne, herunder redningsmandskabet, skal træffe i tilfælde af uheld og til forebyggelse af uheld.

Denne oplæring skal:

—

tilpasses for at tage højde for nye eller ændrede risici, navnlig når arbejdstagere er eller sandsynligvis vil blive eksponeret for nye kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer eller for et antal forskellige kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, herunder sådanne der er indeholdt i farlige lægemidler, eller i tilfælde af skiftende arbejdsrelaterede omstændigheder

—

gives regelmæssigt i sundhedsplejesammenhænge til alle arbejdstagere, der eksponeres for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, navnlig hvor nye farlige lægemidler indeholdende disse stoffer anvendes

—

om nødvendigt gentages regelmæssigt i andre sammenhænge.

Arbejdsgiverne er forpligtet til at informere arbejdstagere om installationer og hertil knyttede beholdere indeholdende kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer og til at sørge for en klar og letlæselig mærkning af alle beholdere, emballager og installationer, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, og til at anbringe klart synlige advarselsskilte.

Hvor der er fastsat en biologisk grænseværdi i bilag IIIa, er helbredskontrol obligatorisk for arbejde med det pågældende kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksiske stof i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i nævnte bilag. Arbejdstagerne informeres om dette krav, inden de pålægges den opgave, der indebærer risiko for eksponering for det angivne kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksiske stof.

Artikel 12

Underretning af arbejdstagerne

Der træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre:

at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget kan kontrollere, at bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse, eller medvirke ved denne anvendelse, især med hensyn til:

hvilke følger, valg og anvendelse af beskyttelsesbeklædning og -udstyr vil kunne få for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, idet dog ansvaret for at afgøre effektiviteten af beskyttelsesbeklædningen og -udstyret påhviler arbejdsgiveren

ii)

de foranstaltninger, som arbejdsgiveren træffer i henhold til artikel 8, stk. 1, første afsnit, idet dog ansvaret for at fastlægge disse foranstaltninger påhviler arbejdsgiveren

at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget hurtigst muligt underrettes om unormal udsættelse, herunder den i artikel 8 omhandlede, om årsagerne hertil og om de foranstaltninger, der er eller vil blive truffet til afhjælpning af situationen

at arbejdsgiveren fører en ajourført liste over de arbejdstagere, der udfører det arbejde, som ifølge resultaterne af vurderingen i henhold til artikel 3, stk. 2, indebærer en risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, om muligt med angivelse af udsættelsen

at den ansvarlige læge og/eller myndighed samt enhver anden person med ansvar for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har adgang til den i litra c) omhandlede liste

at enhver arbejdstager har adgang til de oplysninger i listen, som vedrører hans person

at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget har adgang til ikke-personlige, kollektive oplysninger.

Artikel 13

Høring af arbejdstagerne og arbejdstagerdeltagelse

Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter høres og deltager i behandlingen af de spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF.

▼M3

Artikel 13a

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der måtte være indgået på det område, der er omfattet af dette direktiv, opføres på listen på Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) websted. Listen ajourføres regelmæssigt.

KAPITEL III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 14

Helbredskontrol

Medlemsstaterne fastlægger i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis ordninger til gennemførelse af relevant helbredskontrol af arbejdstagere, som ifølge resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering er udsat for risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrol af arbejdstagere, kan tilkendegive, at helbredskontrollen skal fortsætte efter eksponeringens ophør i så lang tid, som de anser det for nødvendigt for at sikre den pågældende arbejdstagers sundhed.

De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal være af en sådan art, at hver arbejdstager skal kunne gennemgå en passende helbredsundersøgelse, hvis det er relevant:

—

inden udsættelsen

—

derefter med regelmæssige mellemrum.

Foranstaltningerne skal være af en sådan art, at det uden videre er muligt at iværksætte individuelle og arbejdsmedicinske foranstaltninger.

Hvis der hos en arbejdstager konstateres en anomali, som formodes at være resultatet af eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, eller hvis det konstateres, at en biologisk grænseværdi er blevet overskredet, kan den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen af arbejdstagerne, kræve, at andre på lignende måde eksponerede arbejdstagere gennemgår helbredskontrol.

Der skal i dette tilfælde i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, foretages en ny vurdering af risikoen ved udsættelse.

Når der udføres helbredskontrol, føres der personlige helbredsjournaler, og den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen, skal fremsætte forslag om, hvilke beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger der skal træffes for den enkelte arbejdstagers vedkommende. Biologisk monitering og dertil knyttede krav kan indgå i helbredskontrollen.

Arbejdstagerne skal modtage oplysning og rådgivning om enhver helbredskontrol, som de kan gennemgå efter udsættelsens ophør.

I overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis:

—

har arbejdstagerne adgang til resultaterne af deres helbredskontrol, og

—

kan de pågældende arbejdstagere eller den pågældende arbejdsgiver anmode om, at resultaterne af helbredskontrollen tages op til revision.

Praktiske retningslinjer for helbredskontrol af arbejdstagere er fastlagt i bilag II.

Alle tilfælde af kræft, skadelige virkninger på den seksuelle funktion og frugtbarhed hos voksne mandlige eller kvindelige arbejdstagere eller udviklingstoksicitet hos afkommet, der i overensstemmelse med national ret eller praksis kan tilskrives erhvervsmæssig eksponering for et kræftfremkaldende stof, mutagen eller reproduktionstoksisk stof, indberettes til den ansvarlige myndighed.

Medlemsstaterne tager hensyn til oplysningerne i henhold til dette stykke i deres rapporter indsendt til Kommissionen i henhold til artikel 17a i direktiv 89/391/EØF.

Artikel 15

Opbevaring af journaler

Hvad angår kræftfremkaldende stoffer og mutagener, skal den i artikel 12, litra c), omhandlede liste og den i artikel 14, stk. 4, omhandlede personlige helbredsjournal opbevares i mindst 40 år, efter at eksponeringen er ophørt, i overensstemmelse med national ret eller praksis.

1a.

Hvad angår reproduktionstoksiske stoffer skal den i artikel 12, litra c), omhandlede liste og den i artikel 14, stk. 4, omhandlede personlige helbredsjournal opbevares i mindst fem år, efter at eksponeringen er ophørt, i overensstemmelse med national ret eller praksis.

I tilfælde af virksomhedsophør stilles disse journaler til rådighed for den ansvarlige myndighed i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Artikel 16

Grænseværdier

Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter i direktiver og efter proceduren i artikel 153, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) grænseværdier og om nødvendigt andre direkte relaterede bestemmelser for alle de kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, for hvilke dette er muligt, på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data.

Grænseværdier og andre direkte relevante bestemmelser fastsættes i bilag III.

Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter i direktiver og efter proceduren i artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF biologiske grænseværdier på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, sammen med andre relevante helbredskontroloplysninger.

Biologiske grænseværdier og andre oplysninger vedrørende helbredskontrol er fastsat i bilag IIIa.

Artikel 16a

Identifikation af reproduktionstoksiske stoffer uden og med nedre grænse

Europa-Parlamentet og Rådet identificerer efter proceduren i artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF i anmærkningskolonnen i dette direktivs bilag III, om et reproduktionstoksisk stof på grundlag af de foreliggende videnskabelige og tekniske data er et reproduktionstoksisk stof uden nedre grænse eller et reproduktionstoksisk stof med nedre grænse.

▼M5

Artikel 17

Ændring af bilag II

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a med henblik på at foretage rent tekniske ændringer af bilag II for at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale forskrifter eller specifikationer samt ny viden vedrørende kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer.

▼M5

Hvis det i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der involverer umiddelbare, direkte og alvorlige risici for arbejdstagernes og andre personers fysiske sundhed og sikkerhed, er påkrævet i særligt hastende tilfælde at handle inden for en meget kort tidsramme, anvendes proceduren i artikel 17b på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

▼M5

Artikel 17a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 3 ).

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17b

Hasteprocedure

Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 17a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 18

Udnyttelse af data

Resultaterne af de nationale ansvarlige myndigheders udnyttelse af de oplysninger, som omhandles i artikel 14, stk. 8, stilles til rådighed for Kommissionen.

Artikel 18a

Evaluering

Kommissionen evaluerer som led i næste evaluering af gennemførelsen af nærværende direktiv i forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i artikel 17a i direktiv 89/391/EØF, også behovet for at ændre grænseværdien for respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid. Kommissionen indleder denne proces i 2022 og foreslår, hvor det er relevant, efterfølgende de nødvendige ændringer vedrørende dette stof i en efterfølgende revision af nærværende direktiv.

Senest den 11. juli 2022 vurderer Kommissionen muligheden for at ændre dette direktiv for at tilføje bestemmelser om kombinationen af en grænseværdi for luftbåren erhvervsmæssig eksponering og en biologisk grænseværdi for cadmium og dets uorganiske forbindelser.

Senest den 31. december 2022 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) og under hensyntagen til eksisterende anbefalinger fra forskellige agenturer, interessenter og Verdenssundhedsorganisationen om prioriterede kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer, for hvilke der er behov for grænseværdier, en handlingsplan for at opnå nye eller reviderede grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for mindst 25 stoffer, grupper af stoffer eller procesgenererede stoffer. Hvor det er relevant, forelægger Kommissionen under hensyntagen til handlingsplanen, den seneste udvikling i den videnskabelige viden og efter høring af ACSH straks lovgivningsforslag i henhold til artikel 16.

Hvor det er relevant og senest den 5. april 2025, udarbejder Kommissionen under hensyntagen til den seneste videnskabelige udvikling og efter passende høring af relevante interessenter en definition og opstiller en vejledende liste over farlige lægemidler eller deri indeholdte stoffer, som opfylder kriterierne for klassificering som et kategori 1A eller 1B kræftfremkaldende stof som fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008, et mutagen eller et reproduktionstoksisk stof.

Senest den 31. december 2022 udarbejder Kommissionen efter passende høring af relevante interessenter EU-retningslinjer for forberedelsen, håndteringen og bortskaffelsen af farlige lægemidler på arbejdspladsen. Disse retningslinjer offentliggøres på EU-OSHA's websted og formidles i alle medlemsstater af de relevante kompetente myndigheder.

Hvor det er relevant, fastlægger Kommissionen efter modtagelse af en udtalelse fra ACSH og under hensyntagen til den eksisterende metode til fastsættelse af grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer i visse medlemsstater og udtalelsen fra ACSH øvre og nedre risikoniveauer. Senest 12 måneder efter modtagelsen af udtalelsen fra ACSH udarbejder Kommissionen efter passende høring af de relevante interessenter EU-retningslinjer for den metodologi, der fastsætter risikobaserede grænseværdier. Disse retningslinjer offentliggøres på EU-OSHA's websted og formidles i alle medlemsstater af de relevante kompetente myndigheder.

Senest den 31. december 2024 foreslår Kommissionen, hvor det er relevant, en grænseværdi for kobolt og uorganiske koboltforbindelser under hensyntagen til den seneste videnskabelige udvikling og efter passende høring af relevante interessenter.

Artikel 19

Orientering af Kommissionen

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Ophævelse

Direktiv 90/394/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag IV, del A, i nærværende direktiv, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV, del B, i nærværende direktiv angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 21

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne

BILAG I

Fortegnelse over stoffer, ►M1 blandinger ◄ og processer

(artikel 2, litra a), nr. iii))

1. Fremstilling af auramin.

2. Arbejde, som indebærer udsættelse for polycykliske aromatiske carbonhydrider, der forekommer i stenkulssod, stenkulstjære eller stenkulsbeg.

3. Arbejde, som indebærer udsættelse for støv, røg eller tåge, der udvikles under ristning og elektrolytisk raffinering af nikkelråsten.

4. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk surproces.

5. Arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ ( 4 ).

6. Arbejde, som indebærer udsættelse for respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid, der frigøres under en arbejdsproces.

▼M3

7. Arbejde, der indebærer, at huden udsættes for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele.

8. Arbejde, der indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer.

BILAG II

Praktiske retningslinjer for helbredskontrol af arbejdstagere

(artikel 14, stk. 7)

1. Den læge og/eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen af arbejdstagere, som er blevet eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer, skal være bekendt med de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte arbejdstager er blevet eksponeret.

2. Helbredskontrollen af arbejdstagere skal gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og praksis; den bør i det mindste omfatte følgende:

—

føring af en journal over arbejdstagerens tidligere helbredstilstand og arbejdsforhold

—

personlig samtale

—

hvis det er hensigtsmæssigt, biologisk kontrol, samt påvisning af tidlige og reversible virkninger.

Det kan på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden afgøres, om den arbejdstager, der gennemgår helbredskontrol, skal undersøges yderligere.

▼M3

BILAG III

GRÆNSEVÆRDIER OG ANDRE DIREKTE RELEVANTE BESTEMMELSER (ARTIKEL 16)

A. GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERVSMÆSSIG EKSPONERING

Agensens navn	EF-nr. (1)	CAS-nr. (2)	Grænseværdier						Anmærkning	Overgangsbestemmelser
			8 timer (3)			Kortvarigt (4)
			mg/m3 (5)	ppm (6)	f/ml (7)	mg/m3 (5)	ppm (6)	f/ml (7)
Støv fra løvtræ	—	—	2 (8)	—	—	—	—	—	—	Grænseværdi 3 mg/m3 indtil den 17. januar 2023
Chrom (VI)-forbindelser, der er kræftfremkaldende, som omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i) (som chrom)	—	—	0,005	—	—	—	—	—	—	Grænseværdi 0,010 mg/m3 indtil den 17. januar 2025 Grænseværdi: 0,025 mg/m3 for svejsnings- eller plasmaskæreprocesser eller lignende arbejdsprocesser, der frembringer røg, indtil den 17. januar 2025
Ildfaste keramiske fibre, der er kræftfremkaldende, som omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i)	—	—	—	—	0,3	—	—	—	—
Respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid	—	—	0,1 (9)	—	—	—	—	—	—
▼M6
Benzen	200-753-7	71-43-2	0,66	0,2	—	—	—	—	Hud (10)	Grænseværdi 1 ppm (3,25 mg/m3) indtil den 5. april 2024. Grænseværdi 0,5 ppm (1,65 mg/m) fra den 5. april 2024 indtil den 5. april 2026.
▼M3
Vinylchloridmonomer	200-831-0	75-01-4	2,6	1	—	—	—	—	—
Ethylenoxid	200-849-9	75-21-8	1,8	1	—	—	—	—	Hud (10)
1,2-epoxypropan	200-879-2	75-56-9	2,4	1	—	—	—	—	—
Trichlorethylen	201-167-4	79-01-6	54,7	10	—	164,1	30	—	Hud (10)
Acrylamid	201-173-7	79-06-1	0,1	—	—	—	—	—	Hud (10)
2-nitropropan	201-209-1	79-46-9	18	5	—	—	—	—	—
o-toluidin	202-429-0	95-53-4	0,5	0,1	—	—	—	—	Hud (10)
4,4′-methylendianilin	202-974-4	101-77-9	0,08	—	—	—	—	—	Hud (10)
Epichlorhydrin	203-439-8	106-89-8	1,9	—	—	—	—	—	Hud (10)
Ethylendibromid	203-444-5	106-93-4	0,8	0,1	—	—	—	—	Hud (10)
1,3-butadien	203-450-8	106-99-0	2,2	1	—	—	—	—	—
Ethylendichlorid	203-458-1	107-06-2	8,2	2	—	—	—	—	Hud (10)
Hydrazin	206-114-9	302-01-2	0,013	0,01	—	—	—	—	Hud (10)
Bromethylen	209-800-6	593-60-2	4,4	1	—	—	—	—	—
Udstødningsgasser fra dieselmotorer			0,05 (*1)							Grænseværdien finder anvendelse fra den 21. februar 2023. For underjordisk minedrift og tunnelbygning finder grænseværdien anvendelse fra den 21. februar 2026.
Blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, især dem, der indeholder benzo[a]pyren, og som er kræftfremkaldende i henhold til dette direktiv									Hud (10)
Mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele									Hud (10)
▼M4
Cadmium og uorganiske forbindelser heraf	—	—	0,001 (11)	—	—	—	—	—		Grænseværdi: 0,004 mg/m3 (12) indtil den 11. juli 2027.
Beryllium og uorganiske berylliumforbindelser	—	—	0,0002 (11)	—	—	—	—	—	hud- og luftvejssensibilisering (13)	Grænseværdi: 0,0006 mg/m3indtil den 11. juli 2016.
Arsensyre og dets salte samt uorganiske arsenforbindelser	—	—	0,01 (11)	—	—	—	—	—	—	For kobbersmeltningssektoren finder grænseværdien anvendelse fra den 11. juli 2023.
Formaldehyd	200-001-8	50-00-0	0,37	0,3	—	0,74	0,6	—	Hudsensibilisering (14)	Grænseværdi: 0,62 mg/m3 eller 0,5 ppm (3) for sundheds-, begravelses- og balsameringssektoren indtil den11. juli 2024.
4,4′-Methylen-bis-(2-chloranilin)	202-918-9	101-14-4	0,01	—	—	—	—	—	Hud (10)
▼M6
Akrylonitril	203-466-5	107-13-1	1	0,45	—	4	1,8	—	Hud (10) Hudsensibilisering (14)	Grænseværdierne finder anvendelse fra den 5. april 2026.
Nikkelforbindelser	—	—	0,01 (15) 0,05 (16)	—	—	—	—	—	Hudsensibilisering og sensibilisering ved indånding (13)	Grænseværdien (15) finder anvendelse fra den 18. januar 2025. Grænseværdien (16) finder anvendelse fra den 18. januar 2025. Indtil da gælder en grænseværdi på 0,1 mg/m3 (16).
Uorganisk bly og dets forbindelser			0,15
N,N-Dimethylacetamid	204-826-4	127-19-5	36	10		72	20		Hud (10)
Nitrobenzen	202-716-0	98-95-3	1	0,2					Hud (10)
N,N-Dimethylformamid	200-679-5	68-12-2	15	5		30	10		Hud (10)
2-Methoxyethanol	203-713-7	109-86-4		1					Hud (10)
2-Methoxyethylacetat	203-772-9	110-49-6		1					Hud (10)
2-Ethoxyethanol	203-804-1	110-80-5	8	2					Hud (10)
2-Ethoxyethylacetat	203-839-2	111-15-9	11	2					Hud (10)
1-Methyl-2-pyrrolidon	212-828-1	872-50-4	40	10		80	20		Hud (10)
Kviksølv og uorganiske divalente kviksølvforbindelser, herunder kviksølvoxid og kviksølvchlorid (målt som kviksølv)			0,02
Bisphenol A 4,4′-isopropylidendiphenol	201-245-8	80-05-7	2 (11)
Carbonmonoxid	211-128-3	630-08-0	23	20		117	100
▼M3
(1) EF-nr., dvs. EINECS-, ELINCS- eller NLP-nummer, er det officielle nummer på stoffet i Den Europæiske Union som defineret i punkt 1.1.1.2 i bilag VI, del 1, til forordning (EF) nr. 1272/2008. (2) CAS-nr.: Chemical Abstracts Service-registreringsnummer. (3) Målt eller beregnet i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer. (4) Grænseværdi for kortvarig eksponering (STEL). Grænseværdi, som ikke bør overskrides. Værdierne gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter, medmindre andet er angivet. (5) mg/m3 = milligram pr. kubikmeter luft ved 20 °C og 101,3 kPa (760 mm kviksølv). (6) ppm = parts per million (dele pr. million) udtrykt i luftvolumen (ml/m3). (7) f/ml = fibre pr. milliliter. (8) Inhalerbar fraktion: Hvis støv fra løvtræ blandes med andet træstøv, finder grænseværdien anvendelse for alle slags træstøv i denne blanding. (9) Respirabel fraktion. (10) Mulighed for et væsentligt bidrag til kroppens samlede belastning ved eksponering via huden. ►M4 (11) Inhalerbar fraktion. (12) Inhalerbar fraktion. Respirabel fraktion i de medlemsstater, der på datoen for dette direktivs ikrafttræden gennemfører et biomoniteringssystem med en biologisk grænseværdi på højst 0,002 mg Cd/g kreatinin i urin. (13) Stoffet kan forårsage hud- og luftvejssensibilisering. (14) Stoffet kan forårsage hudsensibilisering. ◄ (15) Respirabel fraktion, målt som nikkel. (16) Inhalerbar fraktion, målt som nikkel. (*1) Målt som elementært kulstof.

B. ANDRE DIREKTE RELEVANTE BESTEMMELSER

p.m.

BILAG IIIa

BIOLOGISKE GRÆNSEVÆRDIER OG FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE HELBREDSKONTROL

(Artikel 16, stk. 4)

1. Bly og dets ionforbindelser

1.1.

Biomonitering skal omfatte måling af blyindholdet i blodet (PbB) under anvendelse af absorptionsspektometri eller en metode, der giver tilsvarende resultater. Den bindende biologiske grænseværdi er:

70 μg Pb/100 ml blod

1.2.

Der foretages lægekontrol, hvis eksponeringen for en blykoncentration i luften er større end 0,075 mg/m3 beregnet som et tidsvægtet gennemsnit over 40 timer om ugen, eller hvis der måles et blyindhold i blodet på over 40 μg Pb/100 ml blod hos de enkelte arbejdstagere.