Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02002R1406-20161006

    Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EØS-relevant tekst)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1406/2016-10-06

    2002R1406 — DA — 06.10.2016 — 005.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1406/2002

    af 27. juni 2002

    om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

    (EØS-relevant tekst)

    (EUT L 208 af 5.8.2002, s. 1)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1644/2003 af 22. juli 2003

      L 245

    10

    29.9.2003

    ►M2

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 724/2004 af 31. marts 2004

      L 129

    1

    29.4.2004

     M3

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2038/2006 af 18. december 2006

      L 394

    1

    30.12.2006

    ►M4

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 100/2013 af 15. januar 2013

      L 39

    30

    9.2.2013

    ►M5

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1625 af 14. september 2016

      L 251

    77

    16.9.2016




    ▼B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1406/2002

    af 27. juni 2002

    om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed

    (EØS-relevant tekst)



    KAPITEL I

    MÅL OG OPGAVER

    ▼M4

    Artikel 1

    Formål

    1.  Ved denne forordning oprettes et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«), som skal sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed, maritim sikring, forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe samt bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasinstallationer.

    2.  Med henblik herpå samarbejder agenturet med medlemsstaterne og Kommissionen og yder dem teknisk, operationel og videnskabelig bistand på de områder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, inden for rammerne af de kerneopgaver, der er fastsat i artikel 2, og, når og hvis det er relevant, de accessoriske opgaver, der er fastsat i artikel 2a, navnlig med henblik på at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at anvende de relevante EU-retsakter korrekt. For så vidt angår området bekæmpelse af forurening yder agenturet kun operationel bistand efter anmodning fra den eller de berørte stater.

    3.  Agenturet skal om nødvendigt bidrage til den generelle effektivitet i forbindelse med skibsfart og søtransport som beskrevet i denne forordning ved at yde den i stk. 2 nævnte bistand, med henblik på at lette etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer.

    Artikel 2

    Agenturets kerneopgaver

    1.  For at sikre, at formålene i artikel 1 opfyldes korrekt, udfører agenturet de i nærværende artikel nævnte kerneopgaver.

    2.  Agenturet bistår Kommissionen:

    a) i det forberedende arbejde med ajourføring og udvikling af relevante EU-retsakter, især i overensstemmelse med udviklingen i den internationale lovgivning

    b) i en effektiv gennemførelse af relevante bindende EU-retsakter, især ved at aflægge besøg og udføre inspektioner som omhandlet i denne forordnings artikel 3 og ved at yde Kommissionen teknisk bistand ved udførelsen af dens inspektionsopgaver i henhold til artikel 9, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter ( 1 ). I denne forbindelse kan det forelægge Kommissionen forslag til eventuelle forbedringer af disse bindende retsakter

    c) i analysen af igangværende og afsluttede forskningsprojekter af relevans for agenturets målsætninger. Dette kan omfatte udpegningen af mulige opfølgende foranstaltninger, der følger af specifikke forskningsprojekter

    d) i udførelsen af alle andre opgaver, som tildeles Kommissionen i EU-retsakter om målene for agenturet.

    3.  Agenturet samarbejder med medlemsstaterne for:

    a) når det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge relevante uddannelsesaktiviteter på områder, der hører under medlemsstaterne

    b) at udvikle tekniske løsninger, herunder levere relevante operationelle tjenester, og yde teknisk bistand til opbygningen af den nødvendige nationale kapacitet til gennemførelse af de relevante EU-retsakter

    c) efter anmodning fra en medlemsstat at tilvejebringe relevante oplysninger fra de inspektioner, der er nævnt i artikel 3, med henblik på at støtte kontrollen med de anerkendte organisationer, som udfører certificeringsopgaver på medlemsstaternes vegne, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( 2 ), uden at dette berører flagstatens rettigheder og forpligtelser

    d) at støtte deres forureningsbekæmpelsesaktioner med supplerende midler på en omkostningseffektiv måde i tilfælde af forurening fra skibe samt havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg, når en anmodning er blevet forelagt af den berørte medlemsstat, under hvis myndighed rensningsarbejdet finder sted, uden at det berører kyststaternes ansvar for at sørge for passende forureningsbekæmpelsesordninger og under hensyntagen til det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område. Om nødvendigt skal anmodninger om mobilisering af aktioner til bekæmpelse af forurening gå via EU's civilbeskyttelsesordning, som blev oprettet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom ( 3 ).

    4.  Agenturet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen:

    a) i forbindelse med trafikovervågning omfattet af direktiv 2002/59/EF fremmer agenturet især samarbejdet mellem kyststaterne i de berørte kystområder, samt udvikler og driver EU's datacenter for identifikation og sporing af skibe på lang afstand (EU LRIT-datacentret) og Unionens maritime informationsudvekslingssystem (SafeSeaNet), som omhandlet i artikel 6b og 22a i nævnte direktiv, samt det internationale dataudvekslingssystem for identifikation og sporing af skibe på lang afstand i overensstemmelse med tilsagnet fra Den Internationale Søfartsorganisation (»IMO«)

    b) ved efter anmodning og med forbehold af national ret og EU-ret at give kompetente nationale myndigheder og relevante EU-organer relevante oplysninger inden for deres mandat om fartøjers position og jordobservationsdata for at fremme foranstaltninger over for trusler om piratangreb og forsætlige ulovlige handlinger som omhandlet i gældende EU-ret eller i henhold til internationale retsakter vedrørende søtransport med forbehold af gældende databeskyttelsesregler og i overensstemmelse med administrative procedurer, der efter omstændighederne fastsættes af bestyrelsen eller Styringsgruppen på Højt Plan, jf. direktiv 2002/59/EF. Udlevering af data om identifikation og sporing af skibe på lang afstand (LRIT-data) er betinget af samtykke fra den berørte flagstat

    c) på området for efterforskning af ulykker og hændelser til søs i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren ( 4 ) skal agenturet efter anmodning fra de pågældende medlemsstater og under forudsætning af, at der ikke opstår interessekonflikt, yde operationel støtte til disse medlemsstater vedrørende efterforskning af alvorlige eller meget alvorlige ulykker til søs, og det skal analysere undersøgelsesrapporter om sikkerhed med henblik på at udpege merværdi på EU-plan med hensyn til de relevante erfaringer, der kan drages. På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, jf. artikel 17 i nævnte direktiv, indsamler agenturet en årlig oversigt over ulykker og hændelser til søs

    d) ved at levere objektive, pålidelige og sammenlignelige statistikker, oplysninger og data, der sætter Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre deres aktiviteter og evaluere de eksisterende foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Sådanne opgaver skal omfatte indsamling, registrering og vurdering af tekniske data, systematisk anvendelse af eksisterende databaser, herunder gensidig dataudveksling, og, når det er hensigtsmæssigt, udvikling af yderligere databaser. Ud fra de indsamlede data bistår agenturet Kommissionen ved offentliggørelsen af oplysninger angående skibe i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol ( 5 )

    e) ved at indsamle og analysere data om søfarende, der skal gives og anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv ( 6 )

    f) ved at forbedre identifikation og forfølgelse af skibe, der foretager ulovlige udledninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser ( 7 )

    g) for så vidt angår olieforurening til søs, der er forårsaget af olie- og gasanlæg ved at anvende den europæiske satellitovervågningstjeneste for olieudslip (CleanSeaNet) til at overvåge omfanget og miljøpåvirkningen af en sådan forurening

    h) ved at yde den tekniske bistand, der er nødvendig for, at medlemsstaterne og Kommissionen kan bidrage til det relevante arbejde i de tekniske organer inden for IMO, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for så vidt angår skibsfart, og Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol (Parisaftalememorandummet) og de relevante regionale organisationer, som Unionen har tiltrådt med hensyn til spørgsmål om Unionens kompetence

    i) med hensyn til gennemførelsen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne ( 8 ), navnlig ved at lette den elektroniske dataoverførsel via SafeSeaNet og ved at støtte udviklingen af det enstrengede system.

    5.  Agenturet kan efter anmodning fra Kommissionen yde teknisk bistand, herunder tilrettelæggelse af relevante uddannelsesaktiviteter for så vidt angår relevante EU-retsakter til stater, der ansøger om tiltrædelse til Unionen, og i givet fald til partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og til lande, der deltager i Parisaftalememorandummet.

    Agenturet kan også yde bistand i tilfælde af forurening fra skibe samt havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg, der påvirker de tredjelande, der deler et regional havområde med Unionen, i overensstemmelse med EU's civilbeskyttelsesordning, der er fastsat ved beslutning 2007/779/EF, Euratom, og i analogi med de betingelser, der gælder for medlemsstaterne, jf. denne artikels stk. 3, litra d). Disse opgaver koordineres med de eksisterende regionale samarbejdsaftaler vedrørende havforurening.

    Artikel 2a

    Agenturets accessoriske opgaver

    1.  Med forbehold af de kerneopgaver, der er omhandlet i artikel 2, bistår agenturet Kommissionen og medlemsstaterne efter behov med udviklingen og gennemførelsen af Unionens aktiviteter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3 i forbindelse med agenturets formål, for så vidt som agenturet har etableret og anerkendt ekspertise og redskaber. De accessoriske opgaver i nærværende artikel skal:

    a) skabe dokumenteret merværdi

    b) undgå overlappende indsats

    c) være i Unionens søtransportpolitiks interesse

    d) ikke være til skade for agenturets kerneopgaver og

    e) ikke krænke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, navnlig som flagstater, havnestater og kyststater.

    2.  Agenturet bistår Kommissionen:

    a) i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (havstrategirammedirektivet) ( 9 ) ved at bidrage til at opfylde målet om at opnå en god miljøtilstand i havområder med dets skibsfartsrelaterede aspekter og ved at udnytte resultaterne af eksisterende redskaber såsom SafeSeaNet og CleanSeaNet

    b) med teknisk bistand i forbindelse med drivhusgasemissioner fra skibe, navnlig ved opfølgning af den igangværende internationale udvikling

    c) i forbindelse med programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) ved at fremme anvendelsen af GMES-data og -tjenester til maritime formål inden for rammerne af forvaltningen af GMES

    d) i udviklingen af en fælles ramme for informationsudveksling for EU's maritime område

    e) med hensyn til mobile offshore-olie- og gasanlæg med at behandle kravene fra IMO og samle grundlæggende oplysninger om potentielle trusler for søtransporten og havmiljøet

    f) ved at give relevante oplysninger med hensyn til klassifikationsselskaber for fartøjer på indre vandveje i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ( 10 ). Disse oplysninger indgår også i de rapporter, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 3, stk. 4 og 5.

    3.  Agenturet bistår Kommissionen og medlemsstaterne:

    a) med behandlingen af gennemførligheden og gennemførelsen af politikker og projekter, der støtter etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer, herunder »Blue Belt«- konceptet, og e-maritime, samt motorvej til søs. Dette skal navnlig gøres ved at udforske supplerende funktionaliteter til SafeSeaNet, uden at dette berører den rolle, der spilles af Styringsgruppen på Højt Plan, der er nedsat i henhold til direktiv 2002/59/EF

    b) ved sammen med de kompetente myndigheder i forbindelse med systemet for flodinformationstjenester at undersøge muligheden for at udveksle oplysninger mellem dette system og søtransportinformationssystemer på grundlag af den rapport, der er omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU

    c) ved at lette frivillig udveksling af bedste praksis inden for søfartsuddannelsen i Unionen og ved at stille oplysninger til rådighed om Unionens udvekslingsprogrammer vedrørende søfartsuddannelsen under fuld overensstemmelse med artikel 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

    ▼M5

    Artikel 2b

    Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

    1.  Agenturet støtter i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 ( 11 ), og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 ( 12 ), inden for deres respektive mandater, de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan og, hvor det er relevant, på internationalt plan, ved at:

    a) udveksle, samkøre og analysere oplysninger, der er tilgængelige i skibsmeldesystemer og andre informationssystemer, som disse agenturer er vært for eller har adgang til, i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag, og uden at dette berører medlemsstaternes ejendomsret til data

    b) levere overvågnings- og kommunikationstjenester på grundlag af den nyeste teknologi, herunder rumbaseret og jordbaseret infrastruktur og sensorer på enhver form for platform

    c) opbygge kapacitet ved at udarbejde retningslinjer og anbefalinger og ved at etablere bedste praksis samt gennem uddannelse og udveksling af personale

    d) forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet om kystvagtfunktioner, herunder ved at analysere operative udfordringer og nye risici på det maritime område

    e) dele kapacitet gennem planlægning og gennemførelse af operationer med flere formål og gennem deling af aktiver og andre disponible redskaber, i det omfang disse aktiviteter er koordineret af disse agenturer og godkendt af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

    2.  Uden at det berører de beføjelser, som agenturets bestyrelse er tildelt i artikel 10, stk. 2, fastsættes de nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur i en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de finansielle bestemmelser, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal godkendes af bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur.

    3.  Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

    4.  Udførelsen af de i denne artikel fastsatte opgaver må ikke ske på bekostning af agenturets opgaver omhandlet i artikel 2 og må ikke krænke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, navnlig som flagstater, havnestater eller kyststater.

    ▼M4

    Artikel 3

    Besøg i medlemsstaterne og inspektioner

    1.  Agenturet udfører besøg i medlemsstaterne for at varetage de opgaver, det har fået pålagt, og bistå Kommissionen ved opfyldelsen af de forpligtelser, Kommissionen er pålagt i henhold til TEUF, bl.a. ved vurderingen af den faktiske gennemførelse af Unionens lovgivning i overensstemmelse med de metoder, som bestyrelsen har fastlagt.

    2.  Agenturet oplyser i god tid den berørte medlemsstat om det planlagte besøg, navnene på de bemyndigede tjenestemænd og datoen for besøgets begyndelse og dets forventede varighed. De tjenestemænd ved agenturet, der har til opgave at aflægge disse besøg, udfører denne opgave efter forelæggelse af en skriftlig afgørelse fra agenturets administrerende direktør med en beskrivelse af formålet med besøget.

    3.  Agenturet udfører inspektioner på Kommissionens vegne i tredjelande som pålagt i bindende EU-retsakter vedrørende organisationer, som Unionen har anerkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe ( 13 ), og vedrørende undervisning og attestering af søfarende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF.

    4.  Ved afslutningen af hvert besøg eller inspektion udfærdiger agenturet en rapport, som den sender til Kommissionen og den pågældende medlemsstat.

    5.  Efter behov og under alle omstændigheder når en cyklus af besøg eller inspektioner er afsluttet, analyserer agenturet rapporter fra denne cyklus med henblik på at påpege resultater af horisontal betydning og generelle konklusioner om de iværksatte foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Agenturet forelægger denne analyse for Kommissionen med henblik på yderligere drøftelser med medlemsstaterne for at drage relevante erfaringer og lette formidlingen af god arbejdspraksis.

    ▼B

    Artikel 4

    Gennemsigtighed og beskyttelse af oplysninger

    ▼M1

    1.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 14 ) finder anvendelse på agenturets dokumenter.

    ▼B

    2.  Agenturet kan selv tage initiativ til informationsformidling inden for dets ansvarsområder. Det sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde.

    ▼M4

    3.  Bestyrelsen vedtager de praktiske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder, når det er relevant, bestemmelser vedrørende høring af medlemsstaterne, inden offentliggørelsen af oplysninger.

    4.  Oplysninger, der indsamles og behandles af Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 15 ), og agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre sikker håndtering og behandling af fortrolige oplysninger.

    ▼M1

    5.  De beslutninger, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Ombudsmanden eller indbringes for Domstolen efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 195 og artikel 230 i traktaten.

    ▼B



    KAPITEL II

    INTERN STRUKTUR OG ARBEJDSGANG

    Artikel 5

    Retlig status og regionale centre

    1.  Agenturet er et fællesskabsorgan. Det har status som juridisk person.

    2.  Agenturet har i hver enkelt medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

    ▼M4

    3.  Efter anmodning fra Kommissionen kan bestyrelsen med samtykke fra og i samarbejde med de berørte medlemsstater og med behørigt hensyn til de budgetmæssige følger, herunder ethvert bidrag, som de berørte medlemsstater kan yde, beslutte at oprette regionale centre, som skal varetage nogle af agenturets opgaver på den mest omkostningseffektive og effektive måde. Når bestyrelsen træffer en sådan afgørelse, skal den definere det nøjagtige aktivitetsområde for det regionale center, idet unødige omkostninger undgås, og samarbejdet med eksisterende regionale og nationale netværk fremmes.

    ▼B

    4.  Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

    Artikel 6

    Personale

    1.  Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber og de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner i fællesskab har vedtaget for anvendelse af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for agenturets personale. Bestyrelsen fastsætter i samråd med Kommissionen de fornødne gennemførelsesbestemmelser.

    2.  Med forbehold af artikel 16 udøver agenturet over for sine ansatte de beføjelser, vedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger ansættelsesmyndigheden.

    3.  Agenturets personale består af tjenestemænd, som midlertidigt udpeges eller stilles til rådighed af Kommissionen eller medlemsstaterne, og af øvrige ansatte, som agenturet efter behov ansætter til udførelse af sine opgaver.

    Artikel 7

    Privilegier og immuniteter

    Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for agenturet og dettes personale.

    Artikel 8

    Erstatningsansvar

    1.  Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

    2.  Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsbestemmelser i de af agenturet indgåede aftaler.

    3.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

    4.  Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

    5.  De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

    Artikel 9

    Sprogordning

    1.  Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område ( 16 ), gælder for agenturet.

    2.  De oversættelsestjenester, agenturets virksomhed kræver, leveres af Oversættelsescenteret for Den Europæiske Unions Organer.

    Artikel 10

    Bestyrelsens oprettelse og beføjelser

    1.  Der oprettes en bestyrelse.

    2.  Bestyrelsen:

    a) udnævner den administrerende direktør i henhold til artikel 16

    ▼M4

    b) vedtager en årsberetning om agenturets virksomhed og sender den hvert år senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og medlemsstaterne.

    Agenturet forelægger hvert år budgetmyndigheden alle oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne

    c) behandler og godkender inden for rammerne af forberedelsen af arbejdsprogrammet anmodninger om bistand til Kommissionen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), anmodninger fra medlemsstater om teknisk bistand som omhandlet i artikel 2, stk. 3, og anmodninger om teknisk bistand som omhandlet i artikel 2, stk. 5, samt anmodninger om bistand som omhandlet i artikel 2a

    ca) behandler og vedtager en flerårig strategi for agenturet, for en periode på fem år, idet Kommissionens skriftlige udtalelse tages i betragtning

    cb) behandler og vedtager agenturets flerårige plan for personalepolitikken

    cc) overvejer udkast til administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra ba)

    ▼M2

    d) vedtager hvert år senest den 30. november, idet den tager udtalelsen fra Kommissionen i betragtning, agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Dette arbejdsprogram vedtages med forbehold af Fællesskabets årlige budgetprocedure. Hvis Kommissionen inden 15 dage fra vedtagelsesdatoen erklærer sig uenig i det vedtagne arbejdsprogram, gennemgår bestyrelsen det på ny og vedtager det inden for en frist på to måneder, eventuelt med ændringer, ved andenbehandlingen enten med to tredjedeles flertal, inklusive Kommissionens repræsentanter, eller med enstemmighed blandt medlemsstaternes repræsentanter

    ▼B

    e) vedtager agenturets endelige budget inden regnskabsårets begyndelse, idet den om nødvendigt justerer det i overensstemmelse med Fællesskabets bidrag og agenturets øvrige indtægter

    f) opstiller procedurer, den administrerende direktør kan træffe sine afgørelser efter

    ▼M4

    g) fastlægger en metode for de besøg, der foretages i henhold til artikel 3. I tilfælde af at Kommissionen inden 15 dage fra vedtagelsesdatoen erklærer sig uenig i den vedtagne metode, gennemgår bestyrelsen den på ny og vedtager den, eventuelt med ændringer, ved andenbehandlingen enten med to tredjedeles flertal, inklusive Kommissionens repræsentanter, eller med enstemmighed blandt medlemsstaternes repræsentanter

    h) udfører sine opgaver i forbindelse med agenturets budget i overensstemmelse med artikel 18, 19 og 21 og overvåger og sikrer en fyldestgørende opfølgning af resultaterne og henstillingerne fra forskellige interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer

    i) udøver disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og de i artikel 16 omhandlede afdelingschefer

    ▼B

    j) fastsætter sin forretningsorden.

    ▼M2

    k) vedtager efter procedurerne i litra d) en detaljeret plan for agenturets forureningsberedskab og forureningsbekæmpelsesaktiviteter for at opnå den bedst mulige udnyttelse af de finansieringsmidler, der står til agenturets rådighed

    ▼M4

    l) gennemgår den finansielle gennemførelse af den detaljerede plan, jf. dette stykkes litra k), og de budgetmæssige forpligtelser, som er fastsat Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2038/2006 af 18. december 2006 om flerårig finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe ( 17 )

    ▼M4

    m) udnævner en observatør blandt sine medlemmer til at følge Kommissionens udvælgelsesprocedure for udnævnelsen af den administrerende direktør.

    ▼B

    Artikel 11

    Bestyrelsens sammensætning

    1.  Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og fire repræsentanter for Kommissionen samt fire sagkyndige uden stemmeret fra de mest berørte sektorer, der udpeges af Kommissionen.

    ▼M4

    Medlemmerne af bestyrelsen udpeges på grundlag af deres erfaring og ekspertise inden for de i artikel 1 omhandlede områder. Medlemsstaterne og Kommissionen skal hver især tilstræbe en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

    ▼B

    2.  Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger deres egne medlemmer af bestyrelsen samt en suppleant, der repræsenterer medlemmet, når det ikke er til stede.

    ▼M4

    3.  Mandatperioden er fire år. Mandatet kan fornyes.

    ▼B

    4.  Når det er relevant, fastsættes der bestemmelser om deltagelse af repræsentanter for tredjelande og betingelserne herfor i de dispositioner, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2.

    Artikel 12

    Bestyrelsens formandskab

    1.  Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

    2.  Formandens og næstformandens mandatperiode er tre år og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører. Denne mandatperiode kan fornyes én gang.

    Artikel 13

    Møder

    1.  Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden.

    2.  Agenturets administrerende direktør tager del i drøftelserne.

    3.  Bestyrelsen afholder ordinært møde to gange om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne.

    ▼M4

    4.  Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller spørgsmål, der indeholder en interessekonflikt, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden tilstedeværelse af de berørte medlemmer. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.

    ▼B

    5.  Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

    6.  Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

    7.  Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

    Artikel 14

    Afstemning

    1.  Bestyrelsen træffer sine beslutninger med to tredjedeles flertal af de stemmeberettigede medlemmer.

    2.  Hvert medlem har én stemme. Agenturets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

    Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

    3.  Forretningsordenen fastlægger de nærmere afstemningsregler, især betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

    Artikel 15

    Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

    1.  Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed, med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser.

    2.  Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

    ▼M4

    a) Den administrerende direktør forbereder agenturets flerårige strategi og forelægger den for bestyrelsen efter høring af Kommissionen og senest otte uger inden det relevante bestyrelsesmøde under hensyn til synspunkter og forslag fremsat af medlemmerne af bestyrelsen.

    aa) Den administrerende direktør forbereder agenturets flerårige plan for personalepolitikken og forelægger den for bestyrelsen efter høring af Kommissionen og senest 4 uger inden det relevante bestyrelsesmøde.

    ab) Den administrerende direktør forbereder det årlige arbejdsprogram og angiver de menneskelige og finansielle ressourcer, der forventes afsat til hver enkelt aktivitet, og den detaljerede plan for agenturets forureningsberedskab og forureningsbekæmpelsesaktiviteter og forelægger dem for bestyrelsen efter høring af Kommissionen og senest otte uger inden det relevante bestyrelsesmøde under hensyn til synspunkter og forslag fremsat af medlemmer af bestyrelsen. Den administrerende direktør træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen heraf. Den administrerende direktør efterkommer alle anmodninger om bistand fra en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra c).

    b) Den administrerende direktør træffer afgørelse om besøg og inspektioner som fastsat i artikel 3 efter høring af Kommissionen og i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt af bestyrelsen, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra g).

    ba) Den administrerende direktør kan indgå i administrative ordninger med andre organer, der arbejder på agenturets aktivitetsområde, forudsat at udkastet til ordning er blevet forelagt bestyrelsen til høring, og forudsat bestyrelsen ikke gør indsigelse inden for fire uger.

    ▼B

    c) Den administrerende direktør tager alle nødvendige skridt, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af bekendtgørelser, for at sikre, at agenturets virksomhed er i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

    ▼M4

    d) Den administrerende direktør indfører en effektiv overvågningsordning, således at agenturets resultater kan sammenholdes med dets formål og opgaver i henhold til forordningen. I dette øjemed udarbejder den administrerende direktør efter aftale med Kommissionen og bestyrelsen skræddersyede præstationsindikatorer, der muliggør en effektiv evaluering af de opnåede resultater. Den administrerende direktør sikrer, at agenturets organisationsstruktur jævnligt tilpasses til udviklingen i behovene inden for de disponible finansielle og menneskelige ressourcer. På dette grundlag udarbejder den administrerende direktør hvert år et udkast til en almindelig beretning og forelægger det for bestyrelsen. Beretningen skal indeholde et særligt afsnit om den finansielle gennemførelse af den detaljerede plan for agenturets forureningsberedskab og forureningsbekæmpelsesaktiviteter og gøre status over alle aktioner, der er finansieret i henhold til denne plan. Den administrerende direktør indfører regelmæssige evalueringsprocedurer baseret på anerkendte faglige standarder.

    ▼B

    e) Den administrerende direktør udøver beføjelserne i artikel 6, stk. 2, over for de ansatte.

    f) Den administrerende direktør udarbejder overslag over agenturets indtægter og udgifter i overensstemmelse med artikel 18 og gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 19.

    ▼M4 —————

    ▼M4

    3.  Den administrerende direktør aflægger, når det er nødvendigt, rapport om udførelsen af sine opgaver til Europa-Parlamentet og Rådet.

    Den administrerende direktør forelægger navnlig en oversigt over hidtidige resultater med hensyn til forberedelsen af den flerårige strategi og det årlige arbejdsprogram.

    Artikel 16

    Udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør og afdelingscheferne

    1.  Den administrerende direktør udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Udnævnelsen sker for en periode på fem år og på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer samt dokumenteret erfaring på de i artikel 1 nævnte områder efter høring af observatøren som omhandlet i artikel 10. Den administrerende direktør udnævnes ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Den ansøger, bestyrelsen har valgt, kan opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Bestyrelsen behandler afskedigelse efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen træffer sin beslutning om udnævnelse eller afskedigelse med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer.

    2.  Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen og under hensyn til evalueringsrapporten én gang forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fire år. Bestyrelsen træffer sin beslutning med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Hvis den administrerende direktørs embedsperiode ikke forlænges, forbliver vedkommende i embedet, indtil efterfølgeren er udnævnt.

    3.  Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere afdelingschefer. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller uarbejdsdygtig, træder en af afdelingscheferne i dennes sted.

    4.  Afdelingscheferne udnævnes på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt faglige kvalifikationer og erfaring på de områder, der er nævnt i artikel 1. Afdelingscheferne udnævnes eller afskediges af den administrerende direktør, efter at bestyrelsen har afgivet en positiv udtalelse herom.

    ▼B

    Artikel 17

    Tredjelandes deltagelse

    ▼M2

    1.  Tredjelande, der har indgået aftaler med Det Europæiske Fællesskab, som indebærer, at de har indført og anvender Fællesskabets lovgivning for søfartssikkerhed, søfartssikring, forebyggelse af forurening og bekæmpelse af forurening fra skibe, kan deltage i agenturet.

    ▼B

    2.  Efter de relevante bestemmelser i disse aftaler træffes der dispositioner, bl.a. med angivelse af arten og omfanget af samt de nærmere regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder også bestemmelser om finansielle bidrag og personale.



    KAPITEL III

    FINANSIERINGSBESTEMMELSER

    Artikel 18

    Budget

    1.  Agenturets indtægter udgøres af:

    a) et bidrag fra Fællesskabet

    b) eventuelle bidrag fra ethvert tredjeland, der deltager i agenturet i overensstemmelse med artikel 17

    ▼M4

    c) gebyrer og afgifter for publikationer, uddannelse og/eller andre tjenester, som agenturet har leveret.

    ▼B

    2.  Agenturets udgifter omfatter personale, administration, infrastruktur og driftsudgifter.

    ▼M4

    3.  Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår på grundlag af aktivitetsbaseret budgettering og forelægger det for bestyrelsen sammen med en foreløbig stillingsfortegnelse.

    ▼M1

    4.  Indtægter og udgifter skal balancere.

    5.  Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter overslaget over agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår.

    6.  Bestyrelsen sender senest den 31. marts dette overslag, der omfatter en foreløbig stillingsfortegnelse og ledsages af et foreløbigt arbejdsprogram, til Kommissionen og til de lande, som Fællesskabet har indgået aftaler med efter artikel 17.

    ▼M4

    7.  Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«), sammen med udkastet til Den Europæiske Unions almindelige budget.

    8.  På grundlag af overslaget opfører Kommissionen i udkastet til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, som den forelægger for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i TEUF sammen med en beskrivelse af og en begrundelse for enhver forskel mellem agenturets overslag over indtægter og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget.

    ▼M1

    9.  Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud til agenturet.

    Budgetmyndigheden vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

    ▼M4

    10.  Budgettet vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det ændres tilsvarende, hvis dette bliver relevant, sammen med det årlige arbejdsprogram.

    ▼M1

    11.  Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle påtænkte projekter, som kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

    Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at afgive udtalelse, sender den denne til bestyrelsen inden seks uger regnet fra underretningen om projektet.

    ▼M1

    Artikel 19

    Budgetgennemførelse og budgetkontrol

    1.  Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

    2.  Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer i overensstemmelse med artikel 128 i den almindelige finansforordning.

    3.  Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

    4.  Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab, jf. artikel 129 i den almindelige finansforordning, opstiller den administrerende direktør på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

    5.  Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.

    6.  Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

    7.  Det endelige årsregnskab offentliggøres.

    8.  Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

    9.  Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige, for at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 146, stk. 3, i den almindelige finansforordning.

    10.  Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

    ▼B

    Artikel 20

    Bekæmpelse af svig

    1.  I forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger anvendes bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999 fuldt ud på agenturet.

    2.  Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF og fastlægger omgående de relevante bestemmelser, som skal gælde for alle agenturets medarbejdere.

    3.  Finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsætter udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og de formidlere, der fordeler dem.

    ▼M1

    Artikel 21

    Finansielle bestemmelser

    Agenturets finansforordning vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Den kan kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 18 ), hvis det er nødvendigt på grund de særlige forhold, der karakteriserer agenturets drift, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

    ▼B



    KAPITEL IV

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    ▼M4

    Artikel 22

    Evaluering

    1.  Regelmæssigt og mindst hvert femte år sørger bestyrelsen for, at der udarbejdes en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som agenturet finder relevant for denne evaluering.

    2.  Evalueringen vurderer virkningen af denne forordning og agenturets nytte, relevans, opnåede merværdi, effektivitet og arbejdsmetoder. Evalueringen skal tage hensyn til interessenternes synspunkter både på europæisk og nationalt plan. Den skal navnlig fokusere på det eventuelle behov for at ændre agenturets opgaver. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere efter aftale med Kommissionen og efter høring af de berørte parter.

    3.  Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen vedrørende ændringer i denne forordning, agenturet og dets arbejdsform. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet, og de offentliggøres. Hvis det er hensigtsmæssigt, indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan.

    ▼M4

    Artikel 22a

    Fremskridtsrapport

    Senest den 2. marts 2018 forelægger Kommissionen under hensyntagen til den i artikel 22 omhandlede evalueringsrapport en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan agenturet har forvaltet de supplerende ansvarsområder, det er tildelt ved denne forordning, med henblik på at fastlægge yderligere effektivitetsforbedringer og, hvis det er nødvendigt, om agenturets målsætninger eller arbejdsopgaver bør udvides yderligere.

    ▼M4 —————

    ▼B

    Artikel 24

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



    ( 1 ) EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6.

    ( 2 ) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47.

    ( 3 ) EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.

    ( 4 ) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114.

    ( 5 ) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57.

    ( 6 ) EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33.

    ( 7 ) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11.

    ( 8 ) EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1.

    ( 9 ) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

    ( 10 ) EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1.

    ( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

    ( 12 ) Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

    ( 13 ) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11.

    ( 14 ) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

    ( 15 ) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

    ( 16 ) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

    ( 17 ) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 1.

    ( 18 ) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, med berigtigelse i EFT L 2 af 7.1.2003, s. 39.

    Top