Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01992L0058-20190726

    Consolidated text: Rådets direktiv nr. 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/58/2019-07-26

    01992L0058 — DA — 26.07.2019 — 003.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    RÅDETS DIREKTIV Nr. 92/58/EØF

    af 24. juni 1992

    om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

    (EUT L 245 af 26.8.1992, s. 23)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/30/EF EØS-relevant tekst af 20. juni 2007

      L 165

    21

    27.6.2007

    ►M2

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/27/EU af 26. februar 2014

      L 65

    1

    5.3.2014

    ►M3

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019

      L 198

    241

    25.7.2019




    ▼B

    RÅDETS DIREKTIV Nr. 92/58/EØF

    af 24. juni 1992

    om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)



    AFSNIT I

    GENERELLE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Formål

    1.  Dette direktiv, som er det niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsætter minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

    ▼M2

    2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på symboler til markedsføring af farlige stoffer og blandinger, produkter og/eller udstyr, medmindre andre EU-bestemmelser udtrykkeligt henviser hertil.

    ▼B

    3.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på den signalgivning, som anvendes i forbindelse med trafikken på gader og veje, jernbanetrafikken, trafikken på indre vandveje, på havet og i luften.

    4.  Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse inden for hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

    Artikel 2

    Definitioner

    I dette direktiv forstås ved:

    a) »signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed«, en signalgivning, som — anvendt i forbindelse med en bestemt genstand, en bestemt aktivitet eller en bestemt situation — efter omstændighederne ved hjælp af et sikkerhedsskilt, en farve, et lysende eller akustisk signal, en mundtlig anvisning eller en tegngivning giver en anvisning eller en forskrift vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet

    b) »forbudssignal«, et signal, som forbyder en adfærd, der vil kunne frembyde fare

    c) »advarselssignal«, et signal, som advarer mod en risiko eller fare

    d) »påbudssignal«, et signal, som foreskriver en bestemt adfærd

    e) »redningssignal eller signal, der angiver flugtvej«, et signal, som giver anvisning vedrørende nødudgange eller førstehjælps- eller redningsudstyr

    f) »anvisningssignal«, et signal, som giver andre anvisninger end de under litra b) til e) nævnte signaler

    g) »sikkerhedsskilt«, et skilt, som ved en kombination af en geometrisk form, farver og et symbol eller piktogram giver en bestemt anvisning, og som er gjort klart synligt ved hjælp af en tilstrækkelig belysning

    h) »supplerende skilt«, et skilt, der anvendes sammen med et sikkerhedsskilt, som defineret i litra g), og som giver yderligere anvisninger

    i) »sikkerhedsfarve«, en farve, som er tillagt en bestemt betydning

    j) »symbol eller piktogram«, et billede, som illusterer en situation eller giver anvisninger om en bestemt adfærd, og som er anbragt på et skilt eller en lysende flade

    k) »lyssignal«, et signal, som udsendes gennem en anordning bestående af gennemsigtige eller gennemskinnelige materialer, der oplyses indefra eller bagfra, således at det selv fremstår som en lysende overflade

    l) »akustisk signal«, et indkodet lydsignal, som udsendes og udbredes ved hjælp af en anordning uden anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme

    m) »mundtlig anvisning«, et forudbestemt mundtligt budskab med anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme

    n) »tegngivning«, en bevægelse og/eller gestus med arme og/eller hænder i kodet form med henblik på at vejlede personer, der udfører manøvrer, som udgør en risiko eller fare for arbejdstagerne.



    AFSNIT II

    ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

    Artikel 3

    Generelle bestemmelser

    1.  Arbejdsgiveren skal sørge for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som omhandleti dette direktiv, hvor risici ikke kan undgås eller begrænses tilstrækkeligt ved hjælp af tekniske foranstaltninger til kollektiv beskyttelse eller ved hjælp af foranstaltninger, metoder eller fremgangsmåder i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse.

    Arbejdsgiveren tager hensyn til enhver risikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra a), i direktiv 89/391/EØF.

    2.  Den signalgivning, som anvendes i forbindelse med trafikken på gader og veje, jernbanetrafikken, trafikken på indre vandveje, på havet og i luften, skal i givet fald også anvendes på virksomhedernes område, jf. dog bilag V.

    Artikel 4

    Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed, anvendt for første gang

    Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som anvendes for første gang fra den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, første afsnit, skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag I til IX, jf. dog artikel 6.

    Artikel 5

    Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed, som allerede anvendes

    Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som allerede er taget i anvendelse inden den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, første afsnit, skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag I til IX senest atten måneder efter denne dato, jf. dog artikel 6.

    Artikel 6

    Fritagelse for signalgivning

    1.  Medlemsstaterne kan under hensyntagen til arten af virksomhedernes aktiviteter og/eller størrelse fastsætte, hvilke virksomhedskategorier der fuldstændigt, delvist eller midlertidigt kan erstatte de lyssignaler og/eller akustiske signaler, som er foreskrevet i dette direktiv, med alternative foranstaltninger, der sikrer samme beskyttelsesniveau.

    2.  Medlemsstaterne kan efter høring af arbejdsmarkedets parter fravige punkt 2 i bilag VIII og/eller punkt 3 i bilag IX ved at træffe alternative foranstaltninger, der sikrer samme beskyttelsesniveau.

    3.  Medlemsstaterne hører i overensstemmelse med national lovgivning og/eller sædvane arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne ved gennemførelsen af stk. 1.

    Artikel 7

    Underretning, oplæring og instruktion af arbejdstagerne

    1.  Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter underrettes om alle de foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

    2.  Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdstagerne på passende måde instrueres og oplæres, bl.a. i form af præcise instrukser, i anvendelsen af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

    Der skal især instrueres og oplæres i, hvad signalgivningen betyder, navnlig når der indgår ord i denne, samt i, hvordan man skal forholde sig i almindelighed og i særlige situationer.

    Artikel 8

    Høring af arbejdstagerne og disses deltagelse

    I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i direktiv 89/391 /EØF skal arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter høres om og deltage i alle forhold, som omfattes af nærværende direktiv, herunder dettes bilag I til IX.



    AFSNIT III

    FORSKELLIGE BESTEMMELSER

    ▼M3

    Artikel 9

    Ændring af bilagene

    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at foretage rent tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering i forbindelse med design og fremstilling af midler eller anordninger til signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og fremskridt med viden vedrørende signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

    Hvis det i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der involverer umiddelbare, direkte og alvorlige risici for arbejdstagernes og andre personers fysiske sundhed og sikkerhed, er påkrævet i særligt hastende tilfælde at handle inden for en meget kort tidsramme, anvendes proceduren i artikel 9b på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

    ▼M3

    Artikel 9a

    Udøvelse af de delegerede beføjelser

    1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

    2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

    3.  Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

    4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 1 ).

    5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

    6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

    Artikel 9b

    Hasteprocedure

    1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

    2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 9a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

    ▼B

    Artikel 10

    1.  Direktiv 77/576/EØF ophæves med virkning fra den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, første afsnit.

    For de i artikel 5 nævnte tilfælde finder det dog fortsat anvendelse indtil senest atten måneder efter denne dato.

    2.  Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til tilsvarende bestemmelser i nærværende direktiv.

    Artikel 11

    Afsluttende bestemmelser

    1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 24. juni 1994.

    De underretter straks Kommissionen herom.

    2.  Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

    3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    ▼M1 —————

    ▼B

    Artikel 12

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




    BILAG I

    GENERELLE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIGNALGIVNING I FORBINDELSE MED SIKKERHED OG SUNDHED UNDER ARBEJDET

    1.   Indledende bemærkninger

    1.1.

    Når signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kræves i henhold til den generelle bestemmelse i direktivets artikel 3, skal den være i overenstemmelse med de specifikke krav i bilag II til IX.

    1.2.

    I dette bilag indføres disse krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse nævnes.

    1.3.

    Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed må kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i direktivet.

    2.   Signalgivningens forskellige former

    2.1.   Permanent signalgivning

    2.1.1. I forbindelse med forbud, advarsler og påbud samt placering og identificering af rednings- og førstehjælpsudstyr skal der anvendes permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte.

    Til at vise, hvor der findes brandslukningsudstyr, og hvilken slags udstyr der er tale om, skal der anvendes permanente sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

    2.1.2. Mærkningen på beholdere og rør skal foretages som fastsat i bilag III.

    2.1.3. Signalgivningen ved forhindringer, som man kan støde imod, og signalgivningen på steder, hvor der er risiko for, at man kan styrte ned, skal være en permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

    2.1.4. Afmærkning af færdselsveje skal være permanent og skal foretages ved hjælp af en sikkerhedsfarve.

    2.2.   Lejlighedsvis signalgivning

    2.2.1. Signalering af akutte farer, tilkaldelse af personer til udførelse af særlige opgaver samt evakuering af personer er en form for lejlighedsvis signalgivning, til hvilken der skal anvendes lyssignaler, lydsignaler og/eller mundtlige anvisninger, og der skal tages højde for alternativ og supplerende anvendelse som omhandlet i punkt 3.

    2.2.2. Dirigeringen af personer, der udfører manøvrer, som indebærer en risiko eller fare, er en form for lejlighedsvis signalgivning, der skal udføres ved hjælp af tegngivning og/eller mundtlige anvisninger.

    3.   Alternativ og supplerende anvendelse af signalgivning

    3.1.

    Hvis virkningen er den samme, kan der frit vælges mellem:

     sikkerhedsfarve eller sikkerhedsskilt til at angive risici i forbindelse med ujævnheder eller højdeforskelle

     lyssignaler, lydsignaler og mundtlige anvisninger

     tegngivning og mundtlige anvisninger.

    3.2.

    Nogle former for signalgivning kan anvendes samtidig, nemlig:

     lyssignaler og lydsignaler

     lyssignaler og mundtlige anvisninger

     tegngivning og mundtlige anvisninger

    4.

    Angivelserne i nedenstående skema gælder for alle former for signalgivning, i hvilke indgår ensikkerhedsfarve.



    Farve

    Betydning

    Anvisninger — Nærmere oplysninger

    Rød

    Forbud

    Farlig adfærd

    Fare — Alarm

    Stop, standsning, nødafbrydere

    Evakuering

    Ildslukningsmateriel og -udstyr

    Identificering og angivelse af placering

    Gul/orange

    Advarsel

    Giv agt, forsigtighed udvises, afprøvning, kontrol

    Blå

    Påbud

    Særlig optræden eller handling — påbud om brug af personlige værnemidler

    Grøn

    Redningsforanstaltninger, førstehjælp

    Døre, flugtveje, materiel, rednings- og/eller førstehjælpsposter, lokaler

    Ingen fare længere

    Tilbagevenden til normale forhold

    5.

    Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af:

    5.1.

    tilstedeværelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for øjnene eller hørelsen, hvilket navnlig betyder:

    5.1.1. at man skal undgå at placere for mange skilte i umiddelbar nærhed af hinanden

    5.1.2 at der ikke samtidig må anvendes to lyssignaler, som kan forveksles

    5.1.3. at der ikke må anvendes et lyssignal i nærheden af en anden mindre kraftig lyskilde

    5.1.4. at der ikke samtidig må anvendes to lydsignaler

    5.1.5. at der ikke må anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstøjen er for kraftig

    5.2.

    midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

    6.

    Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstændighederne regelmæssigt rengøres, vedligeholdes, afprøves, repareres og eventuelt udskiftes, således at de bevarer deres særlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand.

    7.

    Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende risici eller farer eller af det berørte område.

    8.

    Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes.

    9.

    Et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen er påbegyndt en planlagt aktion; og signalets varighed skal svare til aktionens varighed.

    Lys- eller lydsignaler skal tilkobles igen umiddelbart efter hver brug.

    10.

    Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik på at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten; disse anordninger skal derefter i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum.

    11.

    I de tilfælde hvor de berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f.eks. under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

    ▼M2

    12.

    Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag II, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag III, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed.

    Hvis bilag II, punkt 3.2, ikke indeholder et passende advarselsskilt til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 ( 2 ), anvendes.

    ▼B




    BILAG II

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIKKERHEDSSKILTE

    1.   Væsentlige krav

    1.1. Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med punkt 3, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes formål (forbudsskilte, advarselsskilte, påbudsskilte, redningsskilte samt skilte vedrørende ildslukningsmateriel).

    1.2. Piktogrammerne skal være så enkle som muligt, og detaljer, der ikke bidrager til forståelsen, skal udelades.

    1.3. De anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra eller gøres mere detaljerede end illustrationerne i punkt 3, under forudsætning af at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at forstå.

    1.4. Sikkerhedsskiltene skal være fremstillet af et materiale, der bedst muligt kan modstå slag, dårlige vejrforhold og andre belastninger fra det omgivende miljø.

    1.5. Sikkerhedsskiltene skal være af en sådan størrelse og farve- og lysegenskaberne af en sådan art, at skiltene let kan ses og forstås.

    2.   Anvendelse af sikkerhedsskilte

    2.1. Sikkerhedsskiltene skal i princippet placeres i en højde og på en måde, der er passende i forhold til synsvinklen, idet der tages hensyn til eventuelle forhindringer, enten ved indgangen til et område, hvor det generelt er risikabelt at færdes, eller i umiddelbar nærhed af en given risiko eller en given genstand, og de skal placeres på et veloplyst, let tilgængeligt og iøjnefaldende sted.

    Med forbehold af direktiv 89/654/EØF skal der, hvor den naturlige belysning er utilstrækkelig, anvendes selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning.

    2.2. Når den situation, der begrundede opsætningen af sikkerhedsskiltet, ikke længere foreligger, skal sikkerhedsskiltet fjernes.

    3.   Skilte

    3.1.   Forbudsskilte

    Væsentlige krav:

     rund form

     sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød bjælke (der går nedad fra venstre mod højre tværs over piktogrammet i en vinkel på 45° i forhold til vandret) (den røde farve skal dække mindst 35 % af skiltets overflade).

    image Rygning forbudt image
    Rygning og åben ild forbudt image
    Ingen adgang for fodgængere image
    Sluk ikke med vand image
    Ikke drikkevand image
    Adgang forbudt for uvedkommende image
    Ingen adgang for kørende transport image
    Må ikke berøres

    3.2.   Advarselsskilte

    Væsentlige krav:

     trekantet form

     sort piktogram på gul bund, sort kant (den gule farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade).

    image Brandfarlige stoffer eller høj temperatur ( 3 ) image
    Eksplosionsfarlige stoffer image
    Giftige stoffer image
    Ætsende stoffer image
    Radioaktive stoffer image
    Kran i arbejde image
    Pas på kørende transport image
    Farlig elektrisk spænding image
    ►(1) M2   ( *1 )
    Giv agt image
    Laserstråling image
    Brandnærende image
    Ikke-ioniserende stråling image
    Stærkt magnetfelt image
    Ujævnheder image
    Højdeforskel image ( *2 )
    Biologisk fare image
    Lav temperatur ►M2   ◄

    3.3.   Påbudsskilte

    — Væsentlige krav:

     rund form

     hvidt piktogram på blå bund (den blå farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade)

    image Øjenværn påbudt image
    Hovedværn påbudt image
    Høreværn påbudt image
    Åndedrætsværn påbudt image
    Fodværn påbudt image
    Beskyttelseshandsker påbudt image
    Beskyttelsesdragt påbudt image
    Ansigtsværn påbudt image
    Faldsikring påbudt image
    Obligatorisk fodgængerpassage image
    Generelt påbud
    (i givet fald med supplerende skilt)

    3.4.   Redningsskilte

    — Væsentlige krav:

     rektangulær eller kvadratisk form

     hvidt piktogram på grøn bund (den grønne farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade).

    image Flugtvej / nødudgang image
    Retningsangivelse
    (anvendes som supplerende skilt til de nedenfor viste skilte) image
    Førstehjælp image
    Båre image
    Nødbruser image
    Øjenskylning image
    Telefon til redningsvæsen og førstehjælp

    3.5.   Skilte vedrørende ildslukningsmateriel

    — Væsentlige krav:

     rektangulær eller kvadratisk form

     hvidt piktogram på rød bund (den røde farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade).

    image Brandslange image
    Ildslukker image
    Stige image
    Telefon til brandvæsen image
    Retningsangivelse
    (anvendes som suppler ende skilt til de ovenfor viste skilte)




    BILAG III

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMÆRKNING AF BEHOLDERE OG RØRSYSTEMER

    ▼M2

    1. Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder stoffer eller blandinger, der er klassificeret som farlige i henhold til kriterierne for alle fareklasserne for fysisk fare eller sundhedsfare i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008, og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer eller blandinger samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder sådanne farlige stoffer og blandinger, skal mærkes med de relevante farepiktogrammer i overensstemmelse med nævnte forordning.

    Første afsnit finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.

    Den i første afsnit omhandlede mærkning kan:

     erstattes af advarselsskilte som fastsat i bilag II, med anvendelse af samme piktogrammer eller symboler. Hvis der ikke er et passende advarselsskilt i bilag II, punkt 3.2, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til forordning (EF) nr. 1272/2008, anvendes

     suppleres med yderligere oplysninger som f.eks. det farlige stofs eller blandingens navn og/eller formel samt nærmere oplysninger om risikoen

     for transport af beholderne på arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i Unionen i forbindelse med transport af farlige stoffer eller blandinger.

    ▼B

    2. Afmærkningen skal placeres som følger:

     på den eller de synlige sider

     i form af skilte, selvklæbende mærker eller påmalinger.

    3. De væsentlige krav, som er omhandlet i bilag II, punkt 1.4, samt bestemmelserne i bilag II, punkt 2, vedrørende anvendelse af skilte, gælder i givet fald også for den mærkning/etikettering, der er omhandlet i punk 1 i dette bilag.

    4. Afmærkningen af rør skal anbringes på et synligt sted i nærheden af de steder, der frembyder størst fare, såsom ventiler og samlinger, og med passende mellemrum, jf. dog punkt 1, 2 og 3.

    5. Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller ►M2  blandinger ◄ , skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag II, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag III, punkt 1, medmindre etiketterne på de forskellige emballager eller beholdere er tilstrækkelige i dette øjemed under hensyn til bilag II, punkt 1.5, vedrørende størrelsen.

    Oplagringer af en række farlige stoffer eller ►M2  blandinger ◄ kan angives ved et advarselskilt »almindelig fare«.

    Ovennævnte skilte eller mærkning /etikettering skal alt efter omstændighederne placeres ved oplagringsområdet eller på døren ind til oplagringsrummet




    BILAG IV

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMÆRKNING OG PLACERING AF ILDSLUKNINGSMATERIEL

    1.   Indledende bemærkning

    Dette bilag finder anvendelse på materiel, som udelukkende anvendes til slukning af ild.

    2.

    Brandslukningsmateriel skal farvemærkes, og dets placering skal angives ved hjælp af et skilt og/eller en farvemærkning af de områder, hvor det er placeret, eller ved indgangen til disse.

    3.

    Til afmærkning af dette udstyr anvendes rødt.

    Den røde farve skal dække en så stor del af overfladen, at udstyret bliver let genkendeligt.

    4.

    De i bilag II, punkt 3.5, omhandlede skilte skal anvendes til at vise placeringen af dette materiel.




    BILAG V

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMÆRKNING AF FORHINDRINGER OG STEDER, DER FREMBY¬DER EN FARE, SAMT AF FÆRDSELSVEJE

    1.   Afmærkning af forhindringer og steder, der frembyder en fare

    1.1. De steder på en virksomheds bebyggede område, som arbejdstagerne færdes på i forbindelse med deres arbejde, og hvor der er risiko for at støde mod forhindringer eller risiko for nedfaldende genstande, eller at personer kan falde ned, skal afmærkes ved hjælp af gul- og sortstribede eller rød- og hvidstribede bånd.

    1.2. Afmærkningens dimensioner skal afpasses efter størrelsen af den forhindring eller det sted, der frembyder en fare.

    1.3. De gule og sorte eller røde og hvide striber skal have en hældning på ca. 45° og skal være omtrent lige brede.

    1.4. Eksempel:

    image

    2.   Afmærkning af færdselsveje

    2.1. Når lokalernes anvendelse og udstyr gør det påkrævet af hensyn til arbejdstagernes beskyttelse, skal færdselsveje, der benyttes af køretøjer, være klart afmærket med en uafbrudt stribe i en tydelig farve, helst hvid eller gul, valgt under hensyntagen til underlagets farve.

    2.2. Ved stribernes placering skal tages hensyn til den for sikkerheden nødvendige afstand mellem køretøjerne og genstande, der befinder sig i nærheden, samt mellem fodgængere og køretøjer.

    2.3. Færdselsveje i fri luft i virksomhedens bebyggede områder skal ligeledes om nødvendigt være afmærket, medmindre de er afgrænset eller flisebelagt på passende vis.




    BILAG VI

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR LYSSIGNALER

    1.   Væsentlige krav

    1.1. Det lys, der udsendes af et signal, skal under hensyntagen til betingelserne for benyttelse heraf danne en passende kontrast til omgivelserne uden at blænde på grund af for stor lystæthed og uden at være vanskeligt synligt på grund af utilstrækkelig lystæthed.

    1.2. Den lysende overflade, hvorfra der udsendes et signal, kan være ensfarvet eller forsynet med et piktogram på en bestemt baggrundsfarve.

    1.3. Den ensfarvede bund skal være i overensstemmelse med listen over farvernes betydning som anført i bilag I, punkt 4.

    1.4. Hvis et signal er forsynet med et piktogram, skal dette være i overensstemmelse med de regler, der gælder for det pågældende sikkerhedsskilt som anført i bilag II.

    2.   Særlige regler for anvendelse

    2.1. Hvis en anordning kan udsende et konstant og et blinkende lyssignal, skal det blinkende lyssignal i forhold til det konstante lyssignal angive en højere grad af fare, eller at det i højere grad haster med at gribe ind.

    I et blinkende lyssignal skal hvert blink vare så længe og blinkene komme med en sådan hyppighed:

     at meddelsen forstås fuldt ud

     og enhver forveksling med andre lyssignaler eller med et konstant lyssignal undgås.

    2.2. Hvis der anvendes et blinkende lyssignal i stedet for eller sammen med et lydsignal, skal der anvendes en identisk signalkode.

    2.3. Hvor der er tale om lyssignaler til angivelse af kritiske faresituationer, skal disse gøres til genstand for en særlig kontrol eller udstyres med en reservelampe.




    BILAG VII

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR LYDSIGNALER

    1.   Væsentlige krav

    1.1. Et lydsignal skal:

    a) være klart højere end den omgivende støj, således at det kan høres, men det må ikke være unødvendigt højt eller smertefuldt

    b) bl.a. med hensyn til impulslængde, adskillelse mellem impulser og impulsserier være let genkendeligt og klart forskelligt fra dels et andet lydsignal, dels andre lyde i omgivelserne.

    1.2. Hvis et anlæg kan udsende et lydsignal med varierende og ensartet frekvens, skal den varierende frekvens anvendes til i forhold til den ensartede frekvens at angive et højere fareniveau eller en større nødvendighed af den indgriben eller handling, der anmodes om eller kræves.

    2.   Koder

    Evakueringslydsignaler skal være uafbrudte.




    BILAG VIII

    MINIMUMSFORSKRIFTER FOR MUNDTLIGE ANVISNINGER

    1.   Væsentlige krav

    1.1. En mundtlig anvisning i form afkorte meddelelser, sætninger, ordgrupper og/eller isolerede ord, eventuelt i kodeform, sendes fra den talende til en eller flere tilhørere.

    1.2. Mundtlige budskaber skal være så korte, enkle og klare som muligt; den talende skal i tilstrækkelig grad være i stand til at formulere sig og tilhøreren eller tilhørerne i tilstrækkelig grad i stand til at høre, for at den mundtlige anvisning skal kunne opfattes.

    1.3. Den mundtlige anvisning sendes direkte (ved brug af den menneskelige stemme) eller indirekte (den menneskelige stemme eller en syntetisk stemme, der udsendes via et dertil beregnet apparat eller anlæg).

    2.   Særlige regler for anvendelse

    2.1. Det berørte personale skal kende den sprogbrug, der anvendes, for at kunne udsende og fuldt ud forstå det mundtlige budskab og for på baggrund af budskabet at kunne forholde sig som påkrævet med hensyn til sikkerhed og sundhed.

    2.2. Hvis mundtlige anvisninger anvendes i stedet for eller som supplement til tegngivning, skal der anvendes ordkoder som f.eks.:



    —  start:

    til at angive, at styringen overtages

    —  stop:

    til at afbryde eller afslutte bevægelsen

    —  afslutning:

    til at afslutte manøvrerne

    —  op:

    til at få en byrde hævet

    —  ned:

    til at få en byrde sænket

    —  fremad

    bevægelsesretningen skal koordineres med den tilsvarende tegngivning right accolade

    tilbage

    til højre

    til venstre:

    —  fare:

    til at angive nødstop

    —  hurtigt:

    til at fremskynde en bevægelse af sikkerhedshensyn.




    BILAG IX

    MINIMUMSFORSKRIFTER. FOR TEGNGIVNING

    1.   Krav

    Tegngivning skal være præcis, enkel, bestå af store bevægelser, være let at udføre og forstå og være absolut entydig.

    Hvis begge arme bruges samtidig, skal de bruges symmetrisk, og der må kun gives et tegn ad gangen.

    Under forudsætning af at ovennævnte krav overholdes, kan de tegn, der anvendes, afvige en smule fra eller være mere detaljerede end de tegn, der er opført i punkt 3, hvis deres betydning og forståelse er mindst lige så klar.

    2.   Særlige regler for anvendelse af tegn

    2.1.

    Den person, der afgiver et signal, kaldet signalmand, giver i forbindelse med manøvrering af en byrde instrukser ved hjælp af tegn til en modtager, kaldet operatør.

    2.2.

    Signalmanden skal kunne se, hvad der skal manøvreres, og følge den manøvrerede genstand med øjnene, uden at han derved udsættes for fare i forbindelse med manøvreringen.

    2.3.

    Signalmanden skal udelukkende koncentrere sig om at give instrukser i forbindelse med manøvreringen og sikkerheden for de arbejdstagere, der befinder sig i umiddelbar nærhed.

    2.4.

    Hvis de betingelser, der er anført i punkt 2.2, ikke er opfyldt, skal der anvendes flere signalmænd.

    2.5.

    Operatøren skal standse op under manøvreringen for at bede om nye instrukser, når han ikke udføre de modtagne ordrer på en tilstrækkelig sikker måde.

    2.6.

    Tilbehør ved tegngivning

    Signalmanden skal let kunne genkendes af operatøren.

    Signalmanden skal bære en eller flere beklædningsgenstande eller lignende, som gør ham let genkendelig, f.eks. jakke, hjelm, manchetter, armbind, eller være forsynet med »slikkepinde«.

    De nævnte beklædningsgenstande eller lignende skal have en stærk farve, helst den samme farve, som udelukkende anvendes af signalmanden.

    3.   Koder, der skal anvendes ved tegngivning

    Indledende bemærkning:

    De nedenfor anførte koder udelukker ikke anvendelsen af andre kodesystemer inden for særlige aktivitetsområder, hvis disse koder anvendes på fællesskabsniveau og vedrører de samme manøvrer.



    Betydning

    Beskrivelse

    Illustration

    A.  Almindelige bevægelser

    START

    Klar

    Tegngivningen påbegyndes

    Begge armene holdes vandret ud til siderne, håndfladerne vendes fremad

    image

    STOP

    Afbrydelse

    Afslutning af bevægelsen

    Højre hånd strækkes opad, håndfladen vendes fremad

    image

    AFSLUTNING

    af manøvrerne

    De to hænder griber hinanden i bryst-højde

    image

    B.  Vertikale Bevægelser

    OP

    Højre hånd strækkes opad, håndfladen vendes fremad, og der foretages en langsom cirkelbevægelse

    image

    NED

    Højre hånd strækkes nedad, håndfladen vendes ind mod kroppen, og der foretages en langsom cirkelbevægelse

    image

    VERTIKAL AFSTAND

    Hænderne angiver afstanden

    image

    C.  Horisontale bevægelser

    FREMAD

    Begge arme bøjes, håndfladerne vendes indad, underarmene bevæges langsomt mod kroppen

    image

    TILBAGE

    Begge arme bøjes, håndfladerne vendes udad, underarmene bevæges langsomt væk fra kroppen

    image

    TIL HØJRE

    set i forhold til signalmanden

    Højre arm strækkes ud til omtrent vandret stilling, håndfladen vendes nedad, og der foretages små, langsomme bevægelser i den pågældende retning

    image

    TIL VENSTRE

    set i forhold til signalmanden

    Venstre arm strækkes ud til omtrent vandret stilling, håndfladen vendes nedad, og der foretages små, langsomme bevægelser i den pågældende retning

    image

    HORISONTAL AFSTAND

    Hænderne angiver afstanden

    image

    D.  Fare

    FARE

    nødstop

    Begge arme arme strækkes opad med håndfladerne vendt fremad

    image

    HURTIG BEVÆGELSE

    Tegngivningen udføres med hurtige bevægelser

     

    LANGSOM BEVÆGELSE

    Tegngivningen udføres med langsomme bevægelser

     



    ( 1 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

    ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

    ( 3 ) Medmindre der forefindes et særligt skilt vedrørende høj temperatur.

    ( *1 ) Dette skilt må ikke anvendes til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, medmindre skiltet anvendes i overensstemmelse med bilag III, punkt 5, andet afsnit, til at angive oplagring af farlige stoffer eller blandinger.

    ( *2 ) Dette skilt er omhandlet i Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT nr. L 374 af 31.12.1990, s. 1).

    Top