EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01977L0799-20041224
Council Directive of 19 December 1977 concerning mutual assistance by the competent authorities of the Member States in the field of direct taxation and taxation of insurance premiums (77/799/EEC)
Consolidated text: Rådets direktiv af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (77/799/EØF)
Rådets direktiv af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (77/799/EØF)
1977L0799 — DA — 24.12.2004 — 008.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
RÅDETS DIREKTIV af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (EFT L 336, 27.12.1977, p.15) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
No |
page |
date |
||
L 331 |
8 |
27.12.1979 |
||
L 76 |
1 |
23.3.1992 |
||
L 264 |
23 |
15.10.2003 |
||
L 127 |
70 |
29.4.2004 |
||
L 359 |
30 |
4.12.2004 |
Ændret ved:
C 241 |
21 |
29.8.1994 |
||
|
(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF) |
L 001 |
1 |
.. |
L 291 |
17 |
19.11.1979 |
||
L 302 |
23 |
15.11.1985 |
||
L 236 |
33 |
23.9.2003 |
Berigtiget ved:
RÅDETS DIREKTIV
af 19. december 1977
om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier
(77/799/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg ( 2 ), og
ud fra følgende betragtninger:Skattesvig og skatteunddragelse, der rækker ud over medlemsstaternes grænser, fører til budgetmæssige tab og til krænkelse af princippet om skattemæssig retfærdighed og kan fremkalde fordrejning af kapitalbevægelserne og konkurrencevilkårene; herved påvirkes det fælles markeds funktion;
Rådet vedtog af disse grunde den 10. februar 1975 en resolution om de foranstaltninger, der skal træffes af Fællesskabet med henblik på bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse af international karakter ( 3 );
i betragtning af dette problems internationale karakter er nationale foranstaltninger, hvis virkninger ikke rækker ud over statsgrænserne, utilstrækkelige, og samarbejdet mellem myndighederne på grundlag af bilaterale aftaler er ligeledes ude af stand til at imødegå de nye former for skatteunddragelse og skattesvig, som i stadig højere grad antager multinational karakter;
samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Fællesskabet bør derfor styrkes i overensstemmelse med fælles regler og principper;
medlemsstaterne bør efter anmodning udveksle oplysninger om enkeltsager, og den stat, der anmodes herom, skal foretage de nødvendige undersøgelser for at tilvejebringe disse oplysninger;
medlemsstaterne bør også uopfordret udveksle alle oplysninger, der skønnes nødvendige for en korrekt ansættelse af indkomst- og formueskat, i særdeleshed i tilfælde af fiktiv overførsel af overskud mellem virksomheder i forskellige medlemsstater, eller hvor der med henblik på opnåelse af skattefordele foregår sådanne transaktioner mellem virksomheder i to medlemsstater via en tredje stat, eller hvor der af en eller anden grund er foretaget eller kan foretages skatteunddragelse;
det er vigtigt at tillade, at repræsentanter for en medlemsstats skattemyndigheder kan opholde sig på en anden medlemsstats territorium, når disse to stater ønsker det;
der bør skabes sikkerhed for, at oplysninger, der videregives som led i et sådant samarbejde, ikke meddeles uvedkommende personer, således at borgernes og virksomhedernes grundlæggende rettigheder overholdes; medmindre der gives bemyndigelse fra den medlemsstat, der afgiver oplysningerne, er det derfor nødvendigt, at de medlemsstater, som modtager disse oplysninger, kun anvender dem til skattemæssige formål eller med henblik på at lette retsforfølgning af personer, som ikke overholder skattelovgivningen i disse stater; den må ligeledes give disse oplysninger samme grad af fortrolighed, som de havde i den stat, de hidrører fra, hvis denne kræver det;
der bør gives medlemsstaterne ret til at afslå at foretage efterforskning eller at videregive oplysninger, når lovgivningen eller den administrative praksis i den medlemsstat, som anmodes om at fremskaffe oplysningerne, ikke tillader dens egne skattemyndigheder hverken at udføre disse undersøgelser, at fremskaffe eller at anvende disse oplysninger til egne formål, eller når denne videregivelse vil være i modstrid med almene interesser eller fører til udbredelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en kommerciel fremstillingsmetode eller endelig, når den medlemsstat, for hvilken oplysningerne er bestemt, af faktiske eller af retslige årsager ikke er i stand til at foretage en tilsvarende videregivelse af oplysninger;
et samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen er nødvendigt med henblik på en løbende undersøgelse af samarbejdsprocedurer og erfaringsudveksling på de pågældende områder, navnlig med hensyn til fiktiv overførsel af overskud inden for grupper af virksomheder, for at forbedre disse procedurer og udarbejde hensigtsmæssige fællesskabsbestemmelser —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler, i overensstemmelse med dette direktiv, alle oplysninger, der gør det muligt for dem at foretage en korrekt ansættelse af indkomst- og formueskat, samt alle oplysninger vedrørende fastsættelse af afgifter på forsikringspræmier, der er nævnt i artikel 3, sjette led, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, skatter og andre foranstaltninger ( 4 ).
2. Som indkomst- og formueskatter anses, uanset opkrævningsmetoden, alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. På nuværende tidspunkt er de i stk. 2 omhandlede skatter især følgende:
i Belgien:
Impôt des personnes physiques—Personenbelasting
Impôt des sociétés—Vennootschapsbelasting
Impôt des personnes morales—Rechtspersonenbelasting
Impôt des non-résidents—Belasting der niet-verblijfhouders
i Danmark:
Indkomstskat til staten
Selskabsskat
Den kommunale indkomstskat
Den amtskommunale indkomstskat
Folkepensionsbidragene
Sømandsskat
Den særlige indkomstskat
Kirkeskat
Formueskat til staten
Bidrag til dagpengefonden
i Tyskland:
Einkommensteuer
Körperschaftsteuer
Vermögensteuer
Gewerbesteuer
Grundsteuer
i Grækenland:
Φόρος εισοδήματος φυσικών προσώπων
Φόρος εισοδήματος νομικών προσώπων
Φόρος ακινήτου περιουσίας
i Spanien:
Impuesto sobre la Renta de las Personas Físicas
Impuesto sobre Sociedades
Impuesto Extraordinario sobre el Patrimonio de las Personas Físicas
i Frankrig:
Impôt sur le revenu
Impôt sur les sociétés
Taxe professionnelle
Taxe foncière sur les propriétés bâties
Taxe foncière sur les propriétés non bâties
i Irland:
Income tax
Corporation tax
Capital gains tax
Wealth tax
i Italien:
Imposta sul reddito delle persone fisiche
Imposta sul reddito delle persone giuridiche
Imposta locale sui redditi
i Luxembourg:
Impôt sur le revenu des personnes physiques
Impôt sur le revenu des collectivités
Impôt commercial communal
Impôt sur la fortune
Impôt foncier
i Nederlandene:
Inkomstenbelasting
Vennootschapsbelasting
Vermogensbelasting
i Østrig:
Einkommensteuer
Körperschaftsteuer
Grundsteuer
Bodenwertabgabe
Abgabe von land- und forstwirtschaftlichen Betrieben
i Portugal:
Contribuição predial
Imposto sobre a indústria agrícola
Contribuição industrial
Imposto de capitais
Imposto profissional
Imposto complementar
Imposto de mais-valias
Imposto sobre o rendimento do petróleo
Os adicionais devidos sobre os impostos precedentes
i Finland:
Valtion tuloverot—de statliga inkomstskatterna
Yhteisöjen tulovero—inkomstskatten för samfund
Kunnallisvero—kommunalskatten
Kirkollisvero—kyrkoskatten
Kansaneläkevakuutusmaksu—folkpensionsförsäkringspremien
Sairausvakuutusmaksu—sjukförsäkringspremien
Korkotulon lähdevero—källskatten på ränteinkomst
Rajoitetusti verovelvollisen lähdevero—källskatten för begränsat skattskyldig
Valtion varallisuusvero—den statliga förmögenhetsskatten
Kiinteistövero—fastighetsskatten
i Sverige:
Den statliga inkomstskatten
Sjömansskatten
Kupongskatten
Den särskilda inkomstskatten för utomlands bosatta
Den särskilda inkomstskatten för utomlands bosatta artister m.fl.
Den statliga fastighetsskatten
Den kommunala inkomstskatten
Förmögenhetsskatten
i Det Forenede Kongerige:
Income tax
Corporation tax
Capital gains tax
Petroleum revenue tax
Development land tax.
i Den Tjekkiske Republik:
Daně z příjmů
Daň z nemovitostí
Daň dědická, daň darovací a daň z převodu nemovitostí
Daň z přidané hodnoty
Spotřební daně
i Estland:
Tulumaks
Sotsiaalmaks
Maamaks
på Cypern:
Φόρος Εισοδήματος
'Εκτακτη Εισφορά για την Άμυνα της Δημοκρατίας
Φόρος Κεφαλαιουχικών Κερδών
Φόρος Ακίνητης Ιδιοκτησίας
i Letland:
iedzīvotāju ienākuma nodoklis
nekustamā īpašuma nodoklis
uzņēmumu ienākuma nodoklis
i Litauen:
Gyventojų pajamų mokestis
Pelno mokestis
Įmonių ir organizacijų nekilnojamojo turto mokestis
Žemės mokestis
Mokestis už valstybinius gamtos išteklius
Mokestis už aplinkos teršimą
Naftos ir dujų išteklių mokestis
Paveldimo turto mokestis
i Ungarn:
személyi jövedelemadó
társasági adó
osztalékadó
általános forgalmi adó
jövedéki adó
építményadó
telekadó
i Malta:
Taxxa fuq l-income
i Polen:
Podatek dochodowy od osób prawnych
Podatek dochodowy od osób fizycznych
Podatek od czynności cywilnopranych
i Slovenien:
Dohodnina
Davki občanov
Davek od dobička pravnih oseb
Posebni davek na bilančno vsoto bank in hranilnic
i Slovakiet:
daň z príjmov fyzických osôb
daň z príjmov právnických osôb
daň z dedičstva
daň z darovania
daň z prevodu a prechodu nehnuteľností
daň z nehnuteľností
daň z pridanej hodnoty
spotrebné dane.
4. Stk. 1 finder også anvendelse på alle skatter af samme eller lignende art, som i fremtiden vil kunne blive opkrævet i tillæg til eller i stedet for de i stk. 3 omhandlede skatter. Medlemsstaternes kompetente myndigheder giver hinanden og Kommissionen meddelelse om tidspunktet for disse skatters ikrafttræden.
5. Udtrykket »kompetent myndighed« betegner:
i Belgien:
De Minister van financiën or an authorized representative
Le Ministre des finances or an authorized representative
i Danmark:
Skatteministeren eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Tyskland:
Der Bundesminister der Finanzen or an authorized representative
i Grækenland:
Το Υπουργείο Οικονομικών or an authorized representative
i Spanien:
El Ministro de Economía y Hacienda or an authorized representative
i Frankrig:
Le ministre de l'économie or an authorized representative
i Irland:
The Revenue Commissioners eller deres befuldmægtigede stedfortrædere
i Italien:
Il Capo del Dipartimento per le Politiche Fiscali or his authorised representatives
i Luxembourg:
Le ministre de finance or an authorized representative
i Nederlandene:
De minister van financiën or an authorized representative
i Østrig:
Der Bundesminister für Finanzen or an authorized representative
i Portugal:
O Ministro das Finanças or an authorized representative
i Finland:
Valtiovarainministeriö or an authorized representative
Finansministeriet or an authorized representative
i Det Forenede Kongerige:
The Commissioners of Customs and Excise eller en befuldmægtiget stedfortræder for de ønskede oplysninger vedrørende skatter på forsikringspræmier eller punktafgifter
The Commissioners of Inland Revenue eller en befuldmægtiget stedfortræder for alle de øvrige oplysninger.
i Den Tjekkiske Republik:
Ministr financí or an authorised representative
i Estland:
Rahandusminister or an authorised representative
på Cypern:
Υπουργός Οικονομικών eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Letland:
Finanšu ministrs eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Litauen:
Finansų ministras eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Ungarn:
A pénzügyminiszter eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Malta:
Il-Ministru responsabbli għall-Finanzi eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Polen:
Minister Finansów eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Slovenien:
Minister za finance eller en befuldmægtiget stedfortræder
i Slovakiet:
Minister financií eller en befuldmægtiget stedfortræder.
Artikel 2
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1. En medlemsstats kompetente myndighed kan anmode en anden medlemsstats kompetente myndighed om at meddele de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger vedrørende enkeltsager. Den kompetente myndighed i den stat, til hvilken anmodningen er rettet, er ikke forpligtet til at efterkomme denne anmodning, hvis det viser sig, at den kompetente myndighed i den stat, der har fremsat anmodningen, ikke har udtømt sine egne sædvanlige oplysningsmuligheder, som den efter omstændighederne kunne have udnyttet for at fremskaffe de ønskede oplysninger uden risiko for ikke at opnå det tilstræbte resultat.
2. Med henblik på meddelelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger lader den kompetente myndighed i den stat, der er anmodet om oplysningerne, foretage de nødvendige undersøgelser for at tilvejebringe disse oplysninger, for så vidt det skønnes påkrævet.
For at tilvejebringe de ønskede oplysninger forholder den myndighed, til hvilken ansøgningen er rettet, eller den administrative myndighed, som førstnævnte forelægger sagen for, sig på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i sin egen medlemsstat.
Artikel 3
Automatisk udveksling af oplysninger
Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler uden forudgående anmodning regelmæssigt de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger for så vidt angår grupper af tilfælde, som de fastsætter i overensstemmelse med den i artikel 9 omhandlede konsultationsprocedure.
Artikel 4
Uopfordret udveksling af oplysninger
1. Hver enkelt medlemsstats kompetente myndighed meddeler, uden forudgående anmodning, de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger, som den har kendskab til, til den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat, som berøres heraf, i følgende tilfælde:
a) en medlemsstats kompetente myndighed har grund til at formode, at der er tale om en unormal skattenedsættelse eller skattefritagelse i den anden medlemsstat;
b) en skattepligtig opnår i én medlemsstat en skattenedsættelse eller skattefritagelse, der skulle medføre skatteforhøjelse eller beskatning i den anden medlemsstat;
c) forretninger mellem en skattepligtig i én medlemsstat og en skattepligtig i en anden medlemsstat, i forbindelse med hvilke der indgår et fast driftssted for disse eller en eller flere tredjemænd i et eller flere andre lande, vil kunne indebære, at der opnås en skattebesparelse i en af disse medlemsstater eller i dem begge;
d) en medlemsstats kompetente myndighed har grund til at formode, at der er tale om en skattebesparelse som følge af fiktive interne overførsler af overskud inden for grupper af virksomheder;
e) når der i en medlemsstat som følge af oplysninger, der er meddelt af den kompetente myndighed i den anden medlemsstat, indsamles oplysninger, som kan anvedes ved skatteansættelsen i denne anden medlemsstat.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan i henhold til den i artikel 9 fastsatte konsultationsprocedure udvide den i stk. 1 fastsatte udveksling af oplysninger til andre end de deri omhandlede tilfælde.
3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan i ethvert andet tilfælde uden forudgående anmodning meddele hinanden de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger, som de har kendskab til.
Artikel 5
Frist for videresendelse
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er blevet anmodet om at fremskaffe oplysninger i henhold til de foregående artikler, videregiver disse så hurtigt som muligt. Hvis fremskaffelsen af disse oplysninger støder mod forhindringer eller afvises, skal nævnte kompetente myndighed omgående give meddelelse herom til den myndighed, der har fremsat anmodning om oplysningerne, idet den angiver forhindringernes art eller årsagerne til afvisningen.
Artikel 6
Samarbejde med repræsentanter fra den stat, som oplysningerne er bestemt for
Ved anvendelse af foranstående bestemmelser kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der afgiver oplysningerne, og den kompetente myndighed i den stat, som oplysningerne er bestemt for, i henhold til den i artikel 9 omhandlede konsultationsprocedure aftale at give tilladelse til, at repræsentanter for skattemyndighederne i sidstnævnte stat opholder sig i den anden stat. Gennemførelsesbestemmelserne til denne bestemmelse fastlægges i overensstemmelse med samme procedure.
Artikel 7
Bestemmelser vedrørende tavshedspligt
1. Alle oplysninger, som en medlemsstat får kendskab til i medfør af dette direktiv, skal hemmeligholdes i den pågældende stat på samme måde som oplysninger indhentet i henhold til denne stats nationale lovgivning. Under alle omstændigheder må sådanne oplysninger:
— kun stilles til rådighed for personer, som er direkte beskæftiget med afgiftsfastsættelsen eller den administrative kontrol hermed
— endvidere kun bringes frem ved en retlig procedure eller en administrativ procedure, der medfører sanktioner, iværksat med henblik på eller i forbindelse med afgiftsfastsættelsen eller kontrollen hermed og kun over for personer, som er direkte inddraget i disse procedurer; disse oplysninger kan dog videregives under åbne retsmøder eller i domme, såfremt den kompetente myndighed i den medlemsstat, der afgiver oplysningerne, ikke modsætter sig dette
— i intet tilfælde anvendes til andet end skattemæssige formål eller i forbindelse med en retlig procedure eller administrativ procedure, der medfører sanktioner, iværksat med henblik på eller i forbindelse med afgiftsfastsættelsen eller kontrollen hermed.
Endvidere kan medlemsstater beslutte, at oplysningerne anvendes ved ansættelse af andre skatter, toldafgifter og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i direktiv 76/308/EØF ( 5 ).
2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat, hvis lovgivning eller administrative praksis for så vidt angår indenlandske spørgsmål fastsætter snævrere grænser end dette stykke, til at fremskaffe oplysninger, hvis ikke den stat, oplysningerne er bestemt for, forpligter sig til at overholde disse snævrere grænser.
3. Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der afgiver oplysningerne, tillade, at de pågældende oplysninger anvendes til andre formål i den stat, oplysningerne er bestemt for, når en sådan anvendelse i henhold til den førstnævnte stats egen lovgivning er mulig, for så vidt angår samme formål og under samme omstændigheder.
4. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat skønner, at de oplysninger, som den har modtaget fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan være til nytte for den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregive dem til denne tredje medlemsstats kompetente myndighed efter aftale med den kompetente myndighed, som har fremskaffet dem.
Artikel 8
Begrænsninger i udvekslingen af oplysninger
1. Dette direktiv forpligter ikke en medlemsstat, som er blev anmodet om oplysninger, til at foretage undersøgelser eller videregive oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen eller den administrative praksis for den kompetente myndighed i den pågældende stat at foretage sådanne undersøgelser eller indhente de efterspurgte oplysninger.
2. Videregivelse af oplysninger kan nægtes, såfremt en sådan meddelelse vil indebære udbredelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en kommerciel fremstillingsmetode eller en oplysning, hvis udbredelse ville stride mod almene interesser.
3. En medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at videregive oplysninger, hvis den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, af retlige eller faktiske grunde ikke er i stand til at stille samme type oplysninger til rådighed.
Artikel 8a
Meddelelse
1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af lignende instrumenter i den medlemsstat, anmodningen rettes til, adressaten alle instrumenter og beslutninger fra de administrative myndigheder i den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, som vedrører anvendelsen på dens område af skattelovgivning, der er omfattet af dette direktiv.
2. I anmodninger om meddelelse skal det være angivet, hvad der er genstand for det instrument eller den beslutning, der skal meddeles, adressatens navn og adresse og enhver anden oplysning, der kan bidrage til at identificere adressaten.
3. Den myndighed, anmodningen rettes til, informerer straks den myndighed, der har fremsat anmodningen, om sit svar på meddelelsesanmodningen og oplyser navnlig datoen for, hvornår adressaten fik meddelelse om beslutningen eller instrumentet.
Artikel 8b
Samtidig kontrol
1. Hvis en eller flere skattepligtige personer er i en skattemæssig situation af fælles eller komplementær interesse for to eller flere medlemsstater, kan disse medlemsstater aftale at foretage samtidig kontrol på deres eget område med henblik på at udveksle de således tilvejebragte oplysninger, hvis det forekommer mere effektivt end en kontrol gennemført af én medlemsstat alene.
2. Den enkelte medlemsstats kompetente myndighed identificerer på uafhængig vis de skattepligtige personer, den ønsker at gøre til genstand for samtidig kontrol. Den underretter de respektive kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, der berøres af sager, som efter dens opfattelse bør gøres til genstand for samtidig kontrol. Den skal så vidt muligt begrunde sit valg ved at videregive de oplysninger, der førte til beslutningen. Den anfører, hvornår en sådan kontrol bør foretages.
3. Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater beslutter, om den ønsker at deltage i den samtidige kontrol. Ved modtagelsen af et forslag om samtidig kontrol skal den kompetente myndighed meddele den anden myndighed, at den accepterer at deltage i kontrollen, eller give den et begrundet afslag.
4. De enkelte kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant med ansvar for overvågning og koordinering af kontrollen.
Artikel 9
Konsultationer
1. Med henblik påanvendelsen af dette direktiv finder der konsultationer sted, i givet fald i et udvalg, mellem:
— de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater efter anmodning fra den ene af disse medlemsstater, når der er tale om bilaterale spørgsmål;
— alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen på Kommissionens eller en af de pågældende myndigheders anmodning, når der ikke udelukkende er tale om bilaterale spørgsmål.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan kontakte hinanden direkte. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indbyrdes træffe aftale om, at nogle af dem udpegede myndigheder tager direkte kontakt med hinanden i særlige tilfælde eller i bestemte grupper af tilfælde.
3. Når de kompetente myndigheder træffer aftale om bilaterale spørgsmål, som omfattes af dette direktiv, bortset fra afgørelser i særlige tilfælde, underretter de snarest muligt Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstaters kompetente, myndigheder.
Artikel 10
Udveksling af erfaringer
Medlemsstaterne følger sammen med Kommissionen til stadighed det samarbejde, der finder sted i henhold til dette direktiv, og udveksler alle de erfaringer, de har gjort, særlig med hensyn til interne afregningspriser inden for gruppen af virksomheder, for at forbedre samarbejdet og i givet fald udarbejde bestemmelser for de pågældende områder.
Artikel 11
Anvendelse af videregående bestemmelser for bistand
Udførelsen af videregående forpligtelser til at udveksle oplysninger på grundlag af andre retsakter berøres ikke af foranstående bestemmelser.
Artikel 12
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1979 og underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de senere vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
( 1 ) EFT nr. C 293 af 13. 12. 1976, s. 34.
( 2 ) EFT nr. C 56 af 7. 3. 1977, s. 66.
( 3 ) EFT nr. C 35 af 14. 2. 1975, s. 1.
( 4 ) EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 5 ) EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18.