EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01962R0031-20210101

Consolidated text: Forordning nr. 31 (EØF), 11 (EURATOM), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1962/31(1)/2021-01-01

01962R0031 — DA — 01.01.2021 — 020.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

FORORDNINGNr. 31 (EØF), 11 (EURATOM),

om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab

(EUT P 045 af 14.6.1962, s. 1385)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÈGLEMENTNo 1/63/Euratom DU CONSEIL du 26 février 1963 (*)

  P 35

524

6.3.1963

 M2

RÈGLEMENTNo 2/63/Euratom DU CONSEIL du 26 février 1963 (*)

  P 35

526

6.3.1963

►M3

RÈGLEMENTNo 17/63/CEE DU CONSEIL du 26 février 1963 (*)

  P 35

528

6.3.1963

 M4

RÅDETS FORORDNINGNr. 18/63/EØF af 26. februar 1963

  P 35

529

6.3.1963

►M5

RÅDETS FORORDNINGNr. 5/64/Euratom af 10. november 1964

  P 190

2971

21.11.1964

 M6

RÅDETS FORORDNINGNr. 182/64 (EØF) af 10. november 1964

  P 190

2971

21.11.1964

 M7

RÈGLEMENTNo 2/65/Euratom DU CONSEIL du 11 janvier 1965 (*)

  P 18

242

4.2.1965

 M8

RÈGLEMENTNo 8/65/CEE DU CONSEIL du 11 janvier 1965 (*)

  P 18

242

4.2.1965

►M9

RÅDETS FORORDNINGNr. 4/65/Euratom af 16. marts 1965

  P 47

701

24.3.1965

 M10

RÅDETS FORORDNINGNr. 30/65/EØF af 16. marts 1965

  P 47

701

24.3.1965

 M11

RÈGLEMENTNo 1/66/Euratom DU CONSEIL du 28 décembre 1965 (*)

  P 31

461

19.2.1966

 M12

RÈGLEMENTNo 14/66/CEE DU CONSEIL du 28 décembre 1965 (*)

  P 31

461

19.2.1966

 M13

RÈGLEMENTNo 10/66/Euratom DU CONSEIL du 24 novembre 1966 (*)

  P 225

3814

6.12.1966

 M14

RÈGLEMENTNo 198/66/CEE DU CONSEIL du 24 novembre 1966 (*)

  P 225

3814

6.12.1966

►M15

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 259/68 af 29. februar 1968

  L 56

1

4.3.1968

►M16

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2278/69 af 13. november 1969

  L 289

1

17.11.1969

 M17

RÈGLEMENT (CECA, CEE, Euratom) No 95/70 DU CONSEIL du 19 janvier 1970 (*)

  L 15

1

21.1.1970

 M18

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 96/70 af 19. januar 1970

  L 15

4

21.1.1970

 M19

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 16/71 af 30. december 1970

  L 5

1

7.1.1971

 M20

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2653/71 af 11. december 1971

  L 276

1

16.12.1971

 M21

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2654/71 af 11. december 1971

  L 276

6

16.12.1971

►M22

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 1369/72 af 27. juni 1972

  L 149

1

1.7.1972

►M23

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 1473/72 af 30. juni 1972

  L 160

1

16.7.1972

 M24

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2647/72 af 12. december 1972

  L 283

1

20.12.1972

►M25

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 558/73 af 26. februar 1973

  L 55

1

28.2.1973

 M26

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2188/73 af 9. august 1973

  L 223

1

11.8.1973

 M27

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2/74 af 28. december 1973

  L 2

1

3.1.1974

 M28

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3191/74 af 17. december 1974

  L 341

1

20.12.1974

►M29

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 711/75 af 18. marts 1975

  L 71

1

20.3.1975

►M30

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 1009/75 af 14. april 1975

  L 98

1

19.4.1975

►M31

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 1601/75 af 24. juni 1975

  L 164

1

27.6.1975

 M32

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2577/75 af 7. oktober 1975

  L 263

1

11.10.1975

►M33

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2615/76 af 21. oktober 1976

  L 299

1

29.10.1976

 M34

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3177/76 af 21. december 1976

  L 359

1

30.12.1976

 M35

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3178/76 af 21. december 1976

  L 359

9

30.12.1976

 M36

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 1376/77 af 21. juni 1977

  L 157

1

28.6.1977

 M37

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2687/77 af 5. december 1977

  L 314

1

8.12.1977

 M38

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2859/77 af 19. december 1977

  L 330

1

23.12.1977

►M39

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 912/78 af 2. maj 1978

  L 119

1

3.5.1978

 M40

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 914/78 af 2. maj 1978

  L 119

8

3.5.1978

 M41

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2711/78 af 20. november 1978

  L 328

1

23.11.1978

 M42

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3084/78 af 21. december 1978

  L 369

1

29.12.1978

►M43

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3085/78 af 21. december 1978

  L 369

6

29.12.1978

 M44

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2955/79 af 18. december 1979

  L 336

1

29.12.1979

 M45

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 160/80 af 21. januar 1980

  L 20

1

26.1.1980

 M46

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 161/80 af 21. januar 1980

  L 20

5

26.1.1980

 M47

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 187/81 af 20. januar 1981

  L 21

18

24.1.1981

 M48

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 397/81 af 10. februar 1981

  L 46

1

19.2.1981

 M49

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2780/81 af 22. september 1981

  L 271

1

26.9.1981

 M50

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3821/81 af 15. december 1981

  L 386

1

31.12.1981

 M51

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 371/82 af 15. februar 1982

  L 47

8

19.2.1982

 M52

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 372/82 af 15. februar 1982

  L 47

13

19.2.1982

 M53

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3139/82 af 22. november 1982

  L 331

1

26.11.1982

 M54

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 440/83 af 21. februar 1983

  L 53

1

26.2.1983

 M55

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 1819/83 af 28. juni 1983

  L 180

1

5.7.1983

►M56

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2074/83 af 21. juli 1983

  L 203

1

27.7.1983

 M57

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3647/83 af 19. december 1983

  L 361

1

24.12.1983

 M58

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 419/85 af 18. februar 1985

  L 51

1

21.2.1985

 M59

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 420/85 af 18. februar 1985

  L 51

6

21.2.1985

►M60

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 1578/85 af 10. juni 1985

  L 154

1

13.6.1985

 M61

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 1915/85 af 8. juli 1985

  L 180

3

12.7.1985

►M62

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2799/85 af 27. september 1985

  L 265

1

8.10.1985

 M63

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3580/85 af 17. december 1985

  L 343

1

20.12.1985

 M64

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3855/86 af 16. december 1986

  L 359

1

19.12.1986

 M65

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3856/86 af 16. december 1986

  L 359

5

19.12.1986

 M66

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 793/87 af 16. marts 1987

  L 79

1

21.3.1987

►M67

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, Nr. 3019/87 af 5. oktober 1987

  L 286

3

9.10.1987

 M68

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3212/87 af 20. oktober 1987

  L 307

1

29.10.1987

 M69

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3784/87 af 14. december 1987

  L 356

1

18.12.1987

 M70

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2338/88 af 25. juli 1988

  L 204

1

29.7.1988

 M71

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 2339/88 af 25. juli 1988

  L 204

5

29.7.1988

 M72

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3982/88 af 19. december 1988

  L 354

1

22.12.1988

 M73

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 2187/89 af 18. juli 1989

  L 209

1

21.7.1989

 M74

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3728/89 af 11. december 1989

  L 364

1

14.12.1989

 M75

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 2258/90 af 27. juli 1990

  L 204

1

2.8.1990

 M76

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EØF) Nr. 3736/90 af 19. december 1990

  L 360

1

22.12.1990

 M77

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2232/91 af 22. juli 1991

  L 204

1

27.7.1991

►M78

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3830/91 af 19. december 1991

  L 361

1

31.12.1991

 M79

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3831/91 af 19. december 1991

  L 361

7

31.12.1991

 M80

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3832/91 af 19. december 1991

  L 361

9

31.12.1991

 M81

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3833/91 af 19. december 1991

  L 361

10

31.12.1991

 M82

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EØF, Euratom) Nr. 3834/91 af 19. december 1991

  L 361

13

31.12.1991

►M83

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 571/92 af 2 marts 1992

  L 62

1

7.3.1992

 M84

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3761/92 af 21. december 1992

  L 383

1

29.12.1992

►M85

RÅDETS FORORDNING (EØF, Euratom, EKSF) Nr. 3947/92 af 21. december 1992

  L 404

1

31.12.1992

 M86

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EF) Nr. 3608/93 af 20. december 1993

  L 328

1

29.12.1993

 M87

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EF, Euratom) Nr. 3161/94 af 19. december 1994

  L 335

1

23.12.1994

 M88

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom, EKSF) Nr. 2963/95 af 18. december 1995

  L 310

1

22.12.1995

 M89

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EF) Nr. 1354/96 af 8. juli 1996

  L 175

1

13.7.1996

 M90

RÅDETS FORORDNING (Euratom, EKSF, EF) Nr. 2485/96 af 20. december 1996

  L 338

1

28.12.1996

►M91

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EF, Euratom) Nr. 2192/97 af 30. oktober 1997

  L 301

5

5.11.1997

 M92

RÅDETS FORORDNING (EKSF, EF, Euratom) Nr. 2591/97 af 18. december 1997

  L 351

1

23.12.1997

►M93

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 781/98 af 7. april 1998

  L 113

4

15.4.1998

►M94

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2458/98 af 12. november 1998

  L 307

1

17.11.1998

►M95

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2594/98 af 27. november 1998

  L 325

1

3.12.1998

 M96

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2762/98 af 17. december 1998

  L 346

1

22.12.1998

►M97

Meddelelse fra Kommissionen til de øvrige institutioner om omregning af vedtægtens beløbsangivelser til euro  (1999/C 60/09)

  C 60

11

2.3.1999

 M98

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 620/1999 af 22. marts 1999

  L 78

1

24.3.1999

 M99

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 1238/1999 af 14. juni 1999

  L 150

1

17.6.1999

 M100

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2700/1999 af 17. december 1999

  L 327

1

21.12.1999

 M101

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 212/2000 af 24. januar 2000

  L 24

1

29.1.2000

 M102

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 628/2000 af 20. marts 2000

  L 76

1

25.3.2000

 M103

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2804/2000 af 18. december 2000

  L 326

3

22.12.2000

 M104

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2805/2000 af 18. december 2000

  L 326

7

22.12.2000

 M105

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 1986/2001 af 8. oktober 2001

  L 271

1

12.10.2001

 M106

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 2581/2001 af 17. december 2001

  L 345

1

29.12.2001

 M107

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) Nr. 490/2002 af 18. marts 2002

  L 77

1

20.3.2002

 M108

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 2265/2002 af 16. december 2002

  L 347

1

20.12.2002

 M109

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 2148/2003 af 5. december 2003

  L 323

1

10.12.2003

 M110

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 2181/2003 af 8. december 2003

  L 327

1

16.12.2003

 M111

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 2182/2003 af 8. december 2003

  L 327

3

16.12.2003

►M112

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 723/2004 af 22. marts 2004

  L 124

1

27.4.2004

 M113

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 23/2005 af 20. december 2004

  L 6

1

8.1.2005

 M114

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 31/2005 af 20. december 2004

  L 8

1

12.1.2005

 M115

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 1972/2005 af 29. november 2005

  L 317

1

3.12.2005

 M116

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 2104/2005 af 20. december 2005

  L 337

7

22.12.2005

 M117

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 1066/2006 af 27. juni 2006

  L 194

1

14.7.2006

 M118

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1895/2006 af 19. december 2006

  L 397

6

30.12.2006

 M119

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 337/2007 af 27. marts 2007

  L 90

1

30.3.2007

 M120

RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 1558/2007 af 17. december 2007

  L 340

1

22.12.2007

 M121

RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 420/2008 af 14. maj 2008

  L 127

1

15.5.2008

 M122

RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr 1323/2008 af 18. december 2008

  L 345

10

23.12.2008

 M123

RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 1324/2008 af 18. december 2008

  L 345

17

23.12.2008

►M124

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 160/2009 af 23. februar 2009

  L 55

1

27.2.2009

 M125

RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1295/2009 af 22. december 2009

  L 348

9

29.12.2009

 M126

RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1296/2009 af 23. december 2009

  L 348

10

29.12.2009

 M127

Ændret ved: RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1190/2010 af 13. december 2010

  L 333

1

17.12.2010

►M128

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1080/2010 af 24. november 2010

  L 311

1

26.11.2010

 M129

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1239/2010 af 20. december 2010

  L 338

1

22.12.2010

 M130

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1240/2010 af 20. december 2010

  L 338

7

22.12.2010

►M131

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013

  L 287

15

29.10.2013

 M132

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1331/2013 af 10. december 2013

  L 335

1

14.12.2013

 M133

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1415/2013 af 17. december 2013

  L 353

23

28.12.2013

 M134

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1416/2013 af 17. december 2013

  L 353

24

28.12.2013

 M135

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 422/2014 af 16. april 2014

  L 129

5

30.4.2014

 M136

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 423/2014 af 16. april 2014

  L 129

12

30.4.2014

 M137

Ajourføring med virkning fra den 1. juli 2014 af Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes bidrag til pensionsordningen ( 1 )  (2014/C 444/05)

  C 444

11

12.12.2014

 M138

Årlig ajourføring for 2015 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  (2015/C 415/04)

  C 415

3

15.12.2015

►M139

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1611 af 7. juli 2016

  L 242

1

9.9.2016

 M140

Årlig ajourføring for 2016 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  (2016/C 466/07)

  C 466

5

14.12.2016

 M141

Tilpasning med virkning fra den 1. juli 2016 af Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes bidrag til pensionsordningen ( 2 )  (2016/C 466/10)

  C 466

19

14.12.2016

 M142

Årlig ajourføring for 2017 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  (2017/C 429/06)

  C 429

9

14.12.2017

 M143

Årlig ajourføring i 2018 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  (2018/C 451/04)

  C 451

4

14.12.2018

 M144

Ajourføring med virkning fra den 1. juli 2018 af bidraget til pensionsordningen for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ( 3 )  (2018/C 451/07)

  C 451

19

14.12.2018

►M145

Ajourføring med virkning fra den 1. januar 2019 af den effektive rentesats, der benyttes ved beregning af den sammensatte rente i henhold til artikel 12 i bilag XII til vedtægten ( 4 )  2019/C 1/08

  C 1

6

3.1.2019

 M146

Årlig ajourføring i 2019 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  (2019/C 420/05)

  C 420

9

13.12.2019

 M147

Ajourføring med virkning fra den 1. juli 2019 af bidraget til pensionsordningen for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ( *1 )  (2019/C 420/08)

  C 420

22

13.12.2019

►M148

Årlig ajourføring i 2020 af vederlag og pensioner til Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte og de tilhørende justeringskoefficienter  2020/C 428/10

  C 428

12

11.12.2020

►M149

Opdatering med virkning fra den 1. juli 2020 af bidraget til pensionsordningen for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ( 5 )  2020/C 428/13

  C 428

26

11.12.2020


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EUT L 052, 24.2.1977, s.  45  (3177/1976)

 C2

Berigtigelse, EUT L 138, 25.5.1978, s.  16  (912/1978)

 C3

Berigtigelse, EUT L 214, 4.8.1978, s.  23  (912/1978)

 C4

Berigtigelse, EUT L 130, 16.5.1981, s.  26  (187/1981)

 C5

Berigtigelse, EUT L 130, 16.5.1981, s.  26  (397/1981)

►C6

Berigtigelse, EUT L 286, 26.10.1985, s.  36  (2799/1985)

 C7

Berigtigelse, EUT L 011, 17.1.1998, s.  45  (2591/1997)

►C8

Berigtigelse, EUT L 051, 24.2.2005, s.  28 (723/2004)

►C9

Berigtigelse, EUT L 248, 22.9.2007, s.  26  (1473/1972)

►C10

Berigtigelse, EUT L 248, 22.9.2007, s.  26 (723/2004)

►C11

Berigtigelse, EUT L 130, 17.5.2012, s.  24 (723/2004)

 C12

Berigtigelse, EUT L 140, 14.5.2014, s.  178 (422/2014)

►C13

Berigtigelse, EUT L 272, 13.9.2014, s.  19 (1023/2013)



(*)

Denne retsakt er aldrig blevet offentliggjort på dansk.




▼B

FORORDNINGNr. 31 (EØF), 11 (EURATOM),

om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab



Eneste artikel

Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab fastlægges i bestemmelserne i bilagene, der udgør en integrerende del af denne forordning.

Denne forordning træder i kraft 1. januar 1962.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




▼M128

VEDTÆGTEN FOR TJENESTEMÆND I DEN EUROPÆISKE UNION

▼B

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I:

Almindelige bestemmelser

art. 1-10c

AFSNIT II:

Tjenestemandens rettigheder og pligter

art. 11-26a

AFSNIT III:

Tjenestemandskarrieren

Kapitel 1:

Ansættelse

art. 27-34

Kapitel 2:

Tjenesteretlige stilling

art. 35

Afdeling 1:

Aktiv tjeneste

art. 36

Afdeling 2:

Midlertidig tjeneste i anden stilling

art. 37-39

Afdeling 3:

Tjenestefrihed af personlige årsager

art. 40

Afdeling 4:

Ventepenge

art. 41

Afdeling 5:

Orlov til aftjening af værnepligt

art. 42

Afdeling 6:

Forældre- og familieorlov

art. 42a-42b

Afdeling 7:

Orlov i tjenestens interesse

art. 42c

Kapitel 3:

Bedømmelse, avancement til et højere løntrin og forfremmelse

art. 43-46

Kapitel 4:

Udtræden af tjenesten

art. 47

Afdeling 1:

Afskedigelse efter ansøgning

art. 48

Afdeling 2:

Afskedigelse uden ansøgning

art. 49

Afdeling 3:

Fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde

art. 50

Afdeling 4:

Procedurer ved utilstrækkelig faglig indsats

art. 51

Afdeling 5:

Pensionering

art. 52-53

Afdeling 6:

Ærestjenestemand

art. 54

AFSNIT IV:

Tjenestemandens arbejdsvilkår

Kapitel 1:

Arbejdstid

art. 55-56c

Kapitel 2:

Ferie og orlov

art. 57-60

Kapitel 3:

Helligdage samt øvrige fridage

art. 61

AFSNIT V:

Tjenestemandens indtægter og sociale sikring

Kapitel 1:

Vederlag og godtgørelse af udgifter

Afdeling 1:

Vederlag

art. 62-70

Afdeling 2:

Godtgørelse af udgifter

art. 71

Kapitel 2:

Social sikring

art. 72-76a

Kapitel 3:

Pensioner og invaliditetsydelse

art. 77-84

Kapitel 4:

Tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb

art. 85

Kapitel 5:

Unionens indtræden i rettigheder

art. 85a

AFSNIT VI:

Disciplinærordning

art. 86

AFSNIT VII:

Klageadgang

art. 90-91a

AFSNIT VIIIa.

Særlige bestemmelser for EU-udenrigstjenesten

95

AFSNIT VIIIb:

Særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland

art. 101a

AFSNIT IX:

Overgangs- og afsluttende bestemmelser

Kapitel 1:

Overgangsbestemmelser

art. 107a

Kapitel 2:

Afsluttende bestemmelser

art. 110-113

BILAG I:

A Stillingsbetegnelser i hver ansættelsesgruppe, jf. artikel 5, stk. 4

B Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb

BILAG II:

Sammensætningen af de i artikel 9 i vedtægten nævnte organer samt de nærmere regler for deres funktion

BILAG III:

Udvælgelsesprocedure

BILAG IV:

Fremgangsmåde for indrømmelse af den i artiklerne 41 og 50 i vedtægten nævnte godtgørelse

BILAG IVa:

Deltidsbeskæftigelse

BILAG V:

Ferie og orlovsordninger

BILAG VI:

Arbejdstidsudligning og vederlag for overarbejde

BILAG VII:

Bestemmelser om tillæg og godtgørelse af udgifter

BILAG VIII:

Pensionsordning

BILAG IX:

Disciplinær forfølgning

BILAG X:

Særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland

BILAG XI:

Gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 64 og 65

BILAG XII:

Gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 83a

BILAG XIII:

Overgangsforanstaltninger for tjenestemænd ved Unionen (vedtægtens artikel 107a)

BILAG XIII.1:

Stillingsbetegnelser i overgangsperioden

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

▼M112

Artikel 1

Denne vedtægt gælder for ►M128  Unionens ◄ tjenestemænd.

Artikel 1a

1.  
Ved anvendelsen af denne vedtægt betyder »tjenestemand i ►M128  Unionen ◄ « enhver person, der i henhold til denne vedtægt er udnævnt til en fast stilling i en af ►M128  Unionens ◄ institutioner i kraft af et ansættelsesbrev udstedt af denne institutions ansættelsesmyndighed.
2.  
Definitionen i stk. 1 gælder også for personer, der udnævnes af fællesskabsorganer, som omfattes af denne vedtægt i henhold til de retsakter, i medfør af hvilke de oprettes (i det følgende benævnt »agenturer«). Alle henvisninger til »institutioner« i denne vedtægt gælder også for agenturer, medmindre andet er bestemt i denne vedtægt.

▼M112

Artikel 1b

Medmindre andet er bestemt i denne vedtægt, sidestilles

▼M128

a) 

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt EU-Udenrigstjenesten)

▼M112

►M128  b) ◄  

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

►M128  c) ◄  

Regionsudvalget

►M128  d) ◄  

Den Europæiske Ombudsmand, og

►M128  e) ◄  

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

med ►M128  Den Europæiske Unions institutioner ◄ ved anvendelsen af denne vedtægt.

Artikel 1c

Enhver henvisning i denne vedtægt til en person af hankøn gælder ligeledes som henvisning til en person af hunkøn og omvendt, medmindre det af sammenhængen klart fremgår, at dette ikke er tilfældet.

▼M93

Artikel ►M112  1d ◄

▼M112

1.  
Ved anvendelsen af denne vedtægt er enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering forbudt.

I henhold til denne vedtægt behandles et ægteskabslignende forhold på lige fod med ægteskab, forudsat at samtlige betingelser i artikel 1, stk. 2, litra c), i bilag VII er opfyldt.

▼M93

2.  
For i praksis at sikre fuld erhvervsmæssig ligestilling mellem mænd og kvinder ►M112  hvilket er et væsentligt element, der skal tages i betragtning ved gennemførelsen af samtlige aspekter af denne vedtægt, ◄ er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at ►M128  Den Europæiske Union ◄ opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.
3.  
►M131  Institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ fastlægger efter fælles overenskomst og efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget foranstaltninger, der skal bidrage til, at mænd og kvinder får lige muligheder på de områder, der er omfattet af denne vedtægt, og træffer som led heri de nødvendige bestemmelser bl.a. med sigte på at afskaffe eksisterende uligheder, som har indflydelse på kvinders muligheder på de områder, der er omfattet af denne vedtægt.

▼M131

4.  
Med henblik på stk. 1 anses en person for at være handicappet, hvis den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige hindringer kan hæmme personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Lidelsen fastslås efter proceduren i artikel 33.

En handicappet person opfylder betingelserne i artikel 28, litra e), hvis den pågældende er i stand til ved hjælp af rimelige tilpasninger at udføre de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med den pågældende stilling.

Ved »rimelige tilpasninger« med henblik på de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med en stilling forstås passende foranstaltninger, som evt. er nødvendige for at sikre en handicappet adgang til beskæftigelse og mulighed for at deltage i arbejdet eller for at avancere eller for at deltage i undervisning, medmindre sådanne foranstaltninger vil udgøre en urimelig belastning for arbejdsgiveren.

Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for, at institutionernes ansættelsesmyndigheder opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele med det formål at gøre det lettere for handicappede at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i deres erhvervsmæssige karriere.

▼M112

5.  
Hvis personer, der er omfattet af denne vedtægt, og som finder, at de er blevet krænket, fordi ligebehandlingsprincippet som fastlagt ovenfor ikke er blevet anvendt på dem, fremlægger oplysninger, på grundlag af hvilke man må formode, at der har fundet direkte eller indirekte forskelsbehandling sted, påhviler det institutionen at bevise, at der ikke har været tale om krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i forbindelse med disciplinærsager.
6.  
Da princippet om ligebehandling og princippet om proportionalitet skal overholdes, skal enhver fravigelse fra dette princip begrundes objektivt og rimeligt og under henvisning til legitime målsætninger af almen interesse inden for rammerne af personalepolitikken. Sådanne målsætninger kan blandt andet være begrundelse for, at der fastsættes en obligatorisk pensionsalder og en minimumsalder for tildeling af alderspension.

Artikel 1e

▼M131

1.  
Tjenestemænd i aktiv tjeneste skal have adgang til foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv, der vedtages af institutionerne, og til serviceydelser, der ydes af de sociale velfærdsorganer, der er omtalt i artikel 9. Tidligere tjenestemænd kan få adgang til et begrænset antal foranstaltninger af social art.

▼M112

2.  
Tjenestemænd i aktiv tjeneste skal tildeles arbejdsvilkår, der opfylder passende sundheds- og sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til de mindstekrav, der gælder i forbindelse med foranstaltninger, der vedtages på disse områder i henhold til traktaterne.
3.  
Foranstaltninger af social art, der vedtages i overensstemmelse med denne artikel, gennemføres af hver institution i snævert samarbejde med Personaleudvalget på grundlag af flerårige foreslåede aktioner. Disse foreslåede aktioner meddeles hvert år budgetmyndigheden som led i budgetproceduren.

▼B

Artikel 2

►M112  1. ◄   
Hver institution bestemmer hvilke myndigheder, der inden for dens område skal udøve de beføjelser, som ifølge denne vedtægt tilkommer ansættelsesmyndigheden.

▼M112 —————

▼M112

2.  
En eller flere institutioner kan imidlertid overdrage udøvelsen af nogle eller alle de beføjelser, der er tildelt ansættelsesmyndigheden, til en af de andre institutioner eller et interinstitutionelt organ, dog med undtagelse af beslutninger om udnævnelser, forfremmelser eller forflyttelse af tjenestemænd.

▼B

Artikel 3

I tjenestemandens ansættelsesbrev anføres det tidspunkt, fra hvilket udnævnelsen får virkning; dette tidspunkt kan ikke ligge forud for dagen for tjenestemandens tiltræden.

Artikel 4

Enhver udnævnelse eller forfremmelse kan kun ske til en ledig stilling og kun i henhold til de i denne vedtægt fastsatte betingelser.

Enhver ledig stilling i en institution skal bekendtgøres for denne institutions personale, så snart ansættelsesmyndigheden har besluttet, at stillingen skal besættes.

▼M112

Hvis det ikke er muligt at besætte den ledige stilling ved forflyttelse, udnævnelse i en stilling i overensstemmelse med artikel 45a eller forfremmelse skal den bekendtgøres for personalet i de andre institutioner, og/eller der afholdes en intern udvælgelsesprøve.

Artikel 5

▼M131

1.  
Stillingerne i henhold til denne vedtægt inddeles efter deres art og de opgaver, de vedrører, i en ansættelsesgruppe for administratorer (herefter »AD«), en ansættelsesgruppe for assistenter (herefter »AST«) og en ansættelsesgruppe for sekretærer og kontorpersonale (herefter »AST/SC«).
2.  
Ansættelsesgruppe AD omfatter 12 lønklasser svarende til ledelses-, konciperings- og analyseopgaver samt til sproglige og videnskabelige opgaver. Ansættelsesgruppe AST omfatter 11 lønklasser svarende til ekspeditionsopgaver og tekniske arbejdsopgaver. Ansættelsesgruppe AST/SC omfatter 6 lønklasser svarende til kontor- og sekretæropgaver.

▼M112

3.  

Enhver udnævnelse til en tjenestemandsstilling kræver mindst:

a) 

for ansættelsesgruppe AST ►M131   og ansættelsesgruppe AST/SC ◄

i) 

bevis for afsluttet videregående uddannelse, eller

ii) 

bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse, og mindst tre års relevant erhvervserfaring, eller

iii) 

erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse

b) 

for ansættelsesgruppe AD for lønklasserne 5 og 6

i) 

et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier af mindst tre års varighed med bevis for afsluttet uddannelse, eller

ii) 

erhvervsuddannelse på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse

c) 

for ansættelsesgruppe AD for lønklasserne 7-16

i) 

et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier med bevis for afsluttet uddannelse, hvor den normale varighed af universitetsuddannelsen er fire år eller derover, eller

ii) 

et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier med bevis for afsluttet uddannelse og relevant erhvervserfaring af mindst et års varighed, hvor den normale varighed af universitetsuddannelsen er mindst tre år, eller

iii) 

erhvervsuddannelse på tilsvarende niveau, hvis det er påkrævet i tjenestens interesse.

▼M131

4.  
En oversigt over de forskellige stillingsbetegnelser er anført i bilag I, afdeling A. Med henvisning til denne oversigt kan ansættelsesmyndigheden i de enkelte institutioner efter høring af Vedtægtsudvalget foretage en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte stillingstypers funktioner og kompetenceområder.

▼M112

5.  
Der gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe.

▼M131

Artikel 6

1.  
I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver institution, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe.
2.  
Denne oversigt skal for hver institutions vedkommende sikre, at antallet af ledige stillinger i alle lønklasser i stillingsoversigten pr. 1. januar hvert år svarer til antallet af tjenestemænd i aktiv tjeneste i den lavere lønklasse pr. 1. januar i det foregående år multipliceret med de satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, for den pågældende lønklasse, jf. dog princippet om meritbaseret forfremmelse som fastsat i artikel 45. Disse satser anvendes på grundlag af et femårs gennemsnit fra 1. januar 2014.
3.  
De satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, skal udgøre en del af den rapport, der er omhandlet i artikel 113.
4.  
Gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende ansættelsesgruppe AST/SC og overgangsbestemmelserne i artikel 31 i bilag XIII under hensyntagen til udviklingen i behovet for personale til udførelse af sekretær- og kontoropgaver i samtlige institutioner og udviklingen vedrørende faste og midlertidige stillinger i ansættelsesgrupperne AST og AST/SC skal udgøre en del af den i artikel 113 omhandlede rapport.

▼M112

Artikel 7

1.  
Ansættelsesmyndigheden skal ved udnævnelse eller forflyttelse, idet der udelukkende tages hensyn til tjenstlige synspunkter og uden hensyntagen til statsborgerskab, ansætte den enkelte tjenestemand i en stilling i hans ansættelsesgruppe, som svarer til hans lønklasse.

Tjenestemanden kan ansøge om at blive forflyttet inden for den institution, han tilhører.

2.  
Tjenestemanden har pligt til midlertidigt at gøre tjeneste i en stilling i samme ansættelsesgruppe, der svarer til en højere lønklasse end hans egen. Fra begyndelsen af den midlertidige tjenestes fjerde måned får den fungerende et tillæg, der er lig med forskellen mellem den for hans lønklasse og trin gældende løn og lønnen på det trin, han ville komme på ved udnævnelsen i den lønklasse, hvor han midlertidigt gør tjeneste.

Den midlertidige tjeneste er begrænset til et år, medmindre den fungerende erstatter en ansat, der af tjenstlige grunde gør midlertidig tjeneste i en anden stilling, er indkaldt til militærtjeneste eller har fået bevilget en længere sygeorlov.

▼B

Artikel 8

En tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i en anden stilling ved ►M128  Den Europæiske Unions ◄ øvrige institutioner, kan efter seks måneder ansøge om at blive overflyttet til denne institution.

Hvis denne anmodning imødekommes efter fælles aftale mellem tjenestemandens oprindelige tjenestested og den institution, hvortil han er udstationeret, anses tjenestemandens samlede ansættelse i ►M128  Unionen ◄ som tilbagelagt ved sidstnævnte institution. Han kan ikke på grundlag af en sådan overflytning drage fordel af de finansielle bestemmelser i vedtægten for udtræden af en af ►M128  Unionens ◄ institutioner.

Hvis den afgørelse, hvormed denne anmodning imødekommes, medfører ansættelse i en højere lønklasse end den, den pågældende havde i den oprindelige institution, anses afgørelsen som en forfremmelse og kan i så fald kun træffes i henhold til de i artikel 45 fastsatte betingelser.

Artikel 9

▼M131

1.  

Med forbehold af stk. 1a, oprettes der i hver institution:

— 
et personaleudvalg, eventuelt inddelt i sektioner for hvert tjenestested
— 
et eller flere paritetiske samarbejdsudvalg afhængig af antallet af tjenestemænd på de forskellige tjenestesteder
— 
et eller flere disciplinærråd afhængig af antallet af tjenestemænd på tjenestestederne
— 
et eller flere paritetiske rådgivende udvalg for utilstrækkelig faglig indsats afhængig af antallet af tjenestemænd på tjenestestederne
— 
eventuelt et bedømmelsesudvalg
— 
et invaliditetsudvalg,

der varetager de opgaver, som de tillægges i denne personalevedtægt.

1a.  
Med henblik på anvendelsen af visse bestemmelser i denne vedtægt kan der for to eller flere institutioner oprettes et fælles paritetisk samarbejdsudvalg. De i stk. 1 nævnte øvrige udvalg og disciplinærrådet kan oprettes som fælles organer for to eller flere agenturer.

▼B

2.  
Sammensætningen af disse organer og de nærmere bestemmelser om deres virke fastlægges af hver enkelt institution i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II.

▼M131

Agenturerne kan med henvisning til sammensætningen af deres personale afvige fra bestemmelserne i artikel 1 i bilag II vedrørende medlemskab af personaleudvalgene. Agenturerne kan beslutte ikke at udnævne suppleanter til det paritetiske samarbejdsudvalg eller udvalgene fastsat i artikel 2 i bilag II.

▼M112

En liste over medlemmerne af disse organer meddeles personalet i institutionen.

▼B

3.  
Personaleudvalget varetager personalets interesser over for institutionen og sikrer en stadig kontakt mellem dette og personalet. Det skal bidrage til tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion ved at give personalet mulighed for at fremsætte sine synspunkter.

Det underretter institutionens kompetente organer om enhver vanskelighed af almen betydning vedrørende fortolkning og anvendelse af denne vedtægt. Det kan høres i alle spørgsmål af denne art.

Udvalget forelægger ethvert forslag vedrørende tjenestegrenenes organisation og funktion samt ethvert forslag om forbedring af personalets arbejdsvilkår eller almindelige levevilkår for institutionens kompetente organer.

Udvalget deltager i administrationen af og kontrollen med de af institutionen i personalets interesse oprettede sociale velfærdsorganer. Det kan med institutionens samtykke selv oprette organer af denne art.

4.  
Uafhængigt af de funktioner, der er overladt det eller de paritetiske samarbejdsudvalg i henhold til denne vedtægt, kan ansættelsesmyndigheden eller personaleudvalget høre dette eller disse i alle spørgsmål af generel karakter, som de finder det nyttigt at forelægge.

▼M112

5.  

Bedømmelsesudvalget skal høres:

a) 

om, hvad der skal ske efter udløbet af en prøveperiode, og

b) 

om opstilling af listen over tjenestemænd, der berøres af en reduktion i antallet af stillinger.

Det kan af ansættelsesmyndigheden få til opgave at sørge for en harmonisering af bedømmelsen af personalet i institutionen.

▼M112

6.  
Det Paritetiske Rådgivende Udvalg for Utilstrækkelig Faglig Indsats anmodes om at afgive udtalelse, når artikel 51 anvendes.

▼M112

Artikel 10

Der oprettes et vedtægtsudvalg, bestående af repræsentanter for ►M128  Unionens ◄ institutioner og et lige så stort antal repræsentanter for disses Personaleudvalg. Proceduren for udnævnelse af medlemmer af Vedtægtsudvalget fastlægges efter fælles aftale mellem ►M131  institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ . Agenturerne har fælles repræsentation i henhold til de bestemmelser, der fastsættes efter aftale mellem disse og Kommissionen.

Vedtægtsudvalget høres af Kommissionen om alle forslag til ændring af vedtægten; det fremsætter sin udtalelse inden for den af Kommissionen fastsatte frist. Udvalget kan udover de funktioner, det tildeles i henhold til denne vedtægt, formulere forslag til ændring af vedtægten. Udvalget træder sammen på begæring af formanden, en institution eller en institutions personaleudvalg.

Vedtægtsudvalgets mødeprotokoller skal videregives til de kompetente myndigheder.

▼M23

Artikel 10a

Institutionen fastsætter de frister, inden for hvilke personaleudvalget, det paritetiske samarbejdsudvalg eller vedtægtsudvalget skal fremsætte de udtalelser, de er blevet anmodet om; disse frister kan dog ikke være under 15 hverdage. Såfremt udtalelsen ikke er afgivet inden for den fastsatte frist, træffer institutionen sin afgørelse.

▼M112

Artikel 10b

De i artikel 24b omhandlede fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger varetager personalets interesser, uden at dette indskrænker personaleudvalgenes vedtægtsmæssige beføjelser.

Kommissionens forslag, jf. artikel 10, kan gøres til genstand for høringer af de repræsentative fagforeninger og faglige sammenslutninger.

Artikel 10c

Hver institution kan indgå aftaler om sit personale med dens repræsentative fagforeninger og faglige sammenslutninger. Sådanne aftaler må ikke medføre ændringer af vedtægten eller nogen budgetmæssige forpligtelser, ligesom de ikke må påvirke arbejdsgangen i den pågældende institution. De repræsentative fagforeninger og faglige sammenslutninger, som undertegner sådanne aftaler, er i udøvelsen af deres virke i hver institution underlagt Personaleudvalgets vedtægtsmæssige beføjelser.

▼B



AFSNIT II

TJENESTEMANDENS RETTIGHEDER OG PLIGTER

▼M131

Artikel 11

En tjenestemand skal i udøvelse af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser. Han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for sin institution. Han udfører de opgaver, han har fået tildelt, objektivt og upartisk og under overholdelse af sin forpligtelse til loyalitet over for Unionen.

En tjenestemand må ikke uden ansættelsesmyndighedens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for den institution, han tilhører, modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, medmindre de tildeles for tjenester, som enten er udført før udnævnelsen eller under en orlov med henblik på militærtjeneste eller anden national tjeneste og specifikt vedrørende en sådan tjeneste.

Ansættelsesmyndigheden undersøger forud for ansættelsen af en tjenestemand, hvorvidt kandidaten har personlige interesser, som kan bringe vedkommendes uafhængighed i fare, eller om der foreligger nogen anden interessekonflikt. Med henblik herpå informerer kandidaten ved hjælp af en særlig formular ansættelsesmyndigheden om enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt. I sådanne tilfælde tager ansættelsesmyndigheden hensyn hertil i en behørig begrundet udtalelse. Om nødvendigt, træffer ansættelsesmyndigheden de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2.

Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på tjenestemænd, der vender tilbage efter tjenestefrihed af personlige årsager.

▼M112

Artikel 11a

1.  
udøvelsen af sit arbejde, og medmindre andet er fastsat i det følgende, behandler en tjenestemand ikke spørgsmål, hvori han direkte eller indirekte har personlig interesse, navnlig familiemæssig eller finansiel, som kan bringe hans uafhængighed i fare.
2.  
En tjenestemand, som ved udøvelsen af sit arbejde får til opgave at behandle en sag, som omhandlet i stk. 1, gør straks ansættelsesmyndigheden opmærksom på dette. Denne træffer de nødvendige foranstaltninger og kan for eksempel fritage tjenestemanden for ansvaret i denne sag.
3.  
En tjenestemand kan hverken direkte eller indirekte opretholde eller erhverve interesser i virksomheder, der kontrolleres af den institution, han arbejder i, eller som har forbindelse med denne, hvis de er af en sådan art eller et sådant omfang, at de vil kunne påvirke hans uafhængighed i forbindelse med udførelsen af hans arbejde.

▼M112

Artikel 12

En tjenestemand skal afholde sig fra enhver handling og enhver adfærd, der kan skade den anseelse, der er forbundet med hans funktion.

▼M112

Artikel 12a

1.  
Tjenestemanden skal afholde sig fra enhver form for psykisk eller seksuel chikane.
2.  
En tjenestemand, der har været offer for psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for sanktioner fra institutionens side. En tjenestemand, der har afgivet vidnesbyrd om psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for sanktioner fra institutionens side, forudsat at tjenestemanden har handlet i god tro.
3.  
Ved »psykisk chikane« forstås enhver form for misbrug, der over en periode gentagne gange eller systematisk kommer til udtryk i adfærd, ord, handlinger, bevægelser eller på skrift, som er forsætlige, og som er et angreb på en persons værdighed, personlighed eller psykiske eller fysiske integritet.
4.  
Ved »seksuel chikane« forstås en adfærd med seksuelle undertoner, som er uønsket af den person, der udsættes for den, og som har til formål eller virkning at krænke den pågældende persons værdighed eller skabe en truende, fjendtlig, krænkende eller forstyrrende atmosfære. Seksuel chikane anses som diskrimination på grundlag af køn.

Artikel 12b

1.  
En tjenestemand, der har til hensigt at udøve lønnet eller ulønnet virksomhed eller besætte et mandat uden for ►M128  Den Europæiske Unions institutioner, ◄ skal først indhente ansættelsesmyndighedens forudgående samtykke, jf. dog artikel 15. Der gives kun samtykke, hvis den pågældende virksomhed eller det pågældende mandat ikke skader tjenestemandens arbejde eller ikke er uforenelig med institutionens interesser.
2.  
Tjenestemanden oplyser ansættelsesmyndigheden om alle ændringer af ovennævnte virksomhed eller mandat, som finder sted efter han har anmodet om ansættelsesmyndighedens samtykke på de i stk. 1 fastsatte betingelser. Tilladelsen kan trækkes tilbage, hvis aktiviteten eller mandatet ikke længere opfylder de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede betingelser.

▼B

Artikel 13

Hvis en tjenestemands ægtefælle udøver en erhvervsmæssig indtægtsgivende beskæftigelse, skal tjenestemanden underrette ansættelsesmyndigheden herom. Hvis denne beskæftigelse viser sig at være uforenelig med tjenestemandens, og han ikke kan garantere, at den vil blive afsluttet inden for en bestemt frist, træffer ansættelsesmyndigheden efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg afgørelse om, hvorvidt tjenestemanden skal forblive i sin stilling ►M112  eller ◄ , forflyttes til en anden stilling ►M112  ————— ◄ .

▼M112 —————

▼M112

Artikel 15

1.  

En tjenestemand, som ønsker at påtage sig et offentligt hverv, underretter ansættelsesmyndigheden herom. Denne beslutter, om den pågældende med henblik på tjenestens interesse:

a) 

skal forelægge en anmodning om tjenestefrihed af personlige årsager

b) 

skal søge årlig ferie

c) 

kan få tilladelse til at arbejde på deltid, eller

d) 

fortsat kan udføre sine opgaver som hidtil.

2.  
Ved valg eller udnævnelse til et offentligt hverv informerer tjenestemanden straks ansættelsesmyndigheden. Afhængigt af tjenestens interesse, betydningen af de pågældende hverv, de forpligtelser, de medfører, samt de vederlag og godtgørelser, de giver ret til, træffer ansættelsesmyndigheden en af de i stk. 1 nævnte afgørelser. Hvis den træffer afgørelse om tjenestefrihed af personlige årsager eller giver tilladelse til deltidsarbejde bliver dette for en periode, der svarer til tjenestemandens mandatperiode.

▼M131

Artikel 16

En tjenestemand er efter at være udtrådt af tjenesten fortsat bundet af pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

En tjenestemand, som inden for to år efter sin udtræden af tjenesten påtænker at udøve erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej skal oplyse sin institution herom ved hjælp af en særlig formular. Hvis denne virksomhed har forbindelse med det arbejde, den pågældende har udført i de tre sidste tjenesteår, og risikerer at være i modstrid med institutionens legitime interesser, kan ansættelsesmyndigheden, alt efter tjenestens interesse, enten forbyde tjenestemanden at udføre denne virksomhed eller stille de betingelser herfor, som den måtte anse for nødvendige. Ansættelsesmyndigheden meddeler sin afgørelse inden for tredive arbejdsdage fra modtagelsen af oplysningen efter høring af Det Paritetiske Udvalg. Er der ikke givet meddelelse inden for denne frist, anses dette for at være en stiltiende accept.

For så vidt angår forhenværende seniormanagere, som defineret i gennemførelsesbestemmelserne, forbyder ansættelsesmyndigheden principielt disse, i en periode på 12 måneder efter udtrædelsen af tjenesten, at udøve lobbyisme over for personale i deres tidligere institution på deres virksomheds, klienters eller arbejdsgivers vegne på områder, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( 6 ) offentliggør hver institution årligt oplysninger om gennemførelsen af tredje afsnit, herunder en liste over alle de sager, som er blevet vurderet.

▼M112

Artikel 17

1.  
En tjenestemand skal afholde sig fra enhver uberettiget afsløring af oplysninger, som han har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde, medmindre disse oplysninger allerede er offentliggjort, eller offentligheden har fået adgang hertil.
2.  
Tjenestemanden er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

▼M112

Artikel 17a

1.  
En tjenestemand har ret til frit at ytre sig, dog under behørig overholdelse af principperne om loyalitet og upartiskhed.
2.  
En tjenestemand, der alene eller i samarbejde med andre, agter at offentliggøre eller lade offentliggøre et dokument, der vedrører ►M128  Unionens ◄ aktiviteter, skal på forhånd underrette ansættelsesmyndigheden herom, jf. dog artikel 12 og 17.

Hvis ansættelsesmyndigheden kan påvise, at offentliggørelsen er af en sådan art, at den udgør en trussel mod ►M128  Unionens ◄ legitime interesser, underretter den skriftligt tjenestemanden om sin afgørelse, senest 30 dage efter den er blevet underrettet. Hvis der ikke er meddelt nogen afgørelse inden for den fastsatte frist, anses ansættelsesmyndigheden for ikke at have haft nogen indvendinger.

▼M112

Artikel 18

▼M131

1.  
Alle rettigheder til skriftligt arbejde eller andet arbejde udført af en tjenestemand under udøvelse af tjenesten tilhører Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Unionens aktiviteter, eller hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Det Europæiske Atomenergifællesskabs aktiviteter, Atomenergifællesskabet. Unionen eller evt. Det Europæiske Atomenergifællesskab har ret til at gøre krav på ophavsretten til sådanne arbejder.

▼M112

2.  
Opfindelser, en tjenestemand måtte gøre under udøvelsen af sit arbejde eller i forbindelse hermed, tilhører retmæssigt ►M128  Unionen ◄ . Institutionen kan for egen regning og på ►M128  Unionens ◄ vegne ansøge om patent i ethvert land. Opfindelser, tjenestemanden måtte gøre i løbet af det år, som følger efter udtrædelsen af tjenesten, anses, indtil det modsatte bevises, for at være gjort under udøvelsen af den pågældendes arbejde eller i forbindelse hermed, når de vedrører ►M128  Unionen ◄ . Når der tages patent på en opfindelse, skal opfinderen/opfinderne nævnes.
3.  
Institutionen kan eventuelt tildele en præmie, hvis beløb den fastsætter, til en tjenestemand, der er ophavsmand til en patenteret opfindelse.

▼M131

Artikel 19

En tjenestemand kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt Unionens interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for tjenestemanden. En tjenestemand er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på tjenestemænd eller forhenværende tjenestemænd, der afgiver vidneforklaring for Den Europæiske Unions Domstol eller for en institutions disciplinærråd i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat i Den Europæiske Union.

▼B

Artikel 20

Tjenestemanden skal tage bopæl på tjenestestedet eller i en sådan afstand fra dette, at han ikke hindres i udførelsen af sit arbejde. ►M112  Han meddeler ansættelsesmyndigheden sin adresse og giver straks denne besked om enhver ændring heraf. ◄

Artikel 21

Tjenestemanden skal uanset tjenstlig rang bistå og rådgive sine foresatte. Han er ansvarlig for gennemførelsen af de opgaver, der bliver pålagt ham.

En tjenestemand, der har til opgave at lede en tjenestegren, er ansvarlig over for sine foresatte for udøvelsen af de beføjelser, han har fået overdraget, samt for udførelsen af de af ham givne ordrer. Hans underordnedes ansvar fritager ham ikke på nogen måde for hans eget ansvar.

▼M112 —————

▼M112

Artikel 21a

1.  
Hvis en tjenestemand anser en tjenstlig ordre for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller han mener, at udførelsen af denne kan medføre alvorlige ulemper, underretter han sin umiddelbart overordnede, som, hvis der har været tale om skriftlig underretning, ligeledes svarer skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede bekræfter den tjenstlige ordre, og tjenestemanden mener, at denne bekræftelse er utilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, henvender han sig skriftligt til den pågældendes umiddelbart overordnede, jf. dog stk. 2. Hvis denne skriftligt bekræfter den tjenstlige ordre, skal tjenestemanden udføre den, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de gældende sikkerhedsbestemmelser.
2.  
Hvis tjenestemandens umiddelbart overordnede finder, at den tjenstlige ordre skal udføres straks, skal tjenestemanden udføre den, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de gældende sikkerhedsbestemmelser. På tjenestemandens anmodning er den overordnede forpligtet til at give denne form for tjenstlig ordre skriftligt.

▼M131

3.  
En tjenestemand, der underretter sine overordnede om tjenstlige ordrer, han anser for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller som kunne medføre alvorlige vanskeligheder, må ikke lide nogen skade på grund af dette.

▼B

Artikel 22

Det kan pålægges tjenestemanden helt eller delvis at erstatte tab, som påføres ►M128  Unionen ◄ som følge af grove personlige fejl ved udøvelsen af eller i forbindelse med hans hverv.

Afgørelse herom ledsaget af grunde skal træffes af ansættelsesmyndigheden under iagttagelse af de for disciplinærsager gældende formaliteter.

►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol har fuld prøvelsesret for så vidt angår tvister, der beror på denne afgørelse.

▼M112

Artikel 22a

1.  
Hvis en tjenestemand under udøvelsen af eller i forbindelse med udøvelsen af sit arbejde bliver opmærksom på forhold, som lader formode, at der eventuelt finder ulovlige handlinger sted, herunder svig eller korruption til skade for ►M128  Unionens ◄ interesser, eller adfærd under udførelsen af arbejdsopgaver, som kan være et alvorligt brud på de forpligtelser, der påhviler ►M128  Unionens ◄ tjenestemænd, underretter han straks sin umiddelbart overordnede eller sin generaldirektør, eller hvis han finder det formålstjenligt, generalsekretæren eller andre i tilsvarende stillinger eller direkte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

De i første afsnit nævnte oplysninger fremsættes skriftligt.

Dette stykke gælder også, hvis der er tale om et alvorligt brud på en tilsvarende forpligtelse, der påhviler et medlem af en institution eller enhver anden person, som er i en institutions tjeneste eller udfører arbejde for denne.

2.  
Enhver tjenestemand, som modtager de i stk. 1 nævnte oplysninger, sender straks alt materiale, han har kendskab til, og hvoraf de i stk. 1, nævnte formodede uregelmæssigheder kan udledes, til OLAF.
3.  
Tjenestemanden må ikke udsættes for sanktioner fra institutionens side, fordi han har meddelt de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger, forudsat at han har handlet rimeligt og i god tro.
4.  
Stk. 1 til 3 gælder ikke for dokumenter, akter, rapporter, noter eller informationer, uanset medium, som opbevares med henblik på eller er udarbejdet eller udleveret til tjenestemanden i forbindelse med en igangværende eller afsluttet retssag.

Artikel 22b

1.  

En tjenestemand, der fremlægger de i artikel 22a definerede oplysninger for formanden for Kommissionen, formanden for Revisionsretten, formanden for Rådet, formanden for Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Ombudsmand, må ikke udsættes for sanktioner af den institution, han er ansat i, forudsat at alle betingelser i det følgende er opfyldt:

a) 

tjenestemanden er oprigtigt overbevist om, at de fremlagte oplysninger og de heri indeholdte påstande i det store og hele er sande, og

b) 

tjenestemanden har tidligere fremlagt de samme oplysninger for OLAF eller for den institution, han arbejder i, og har givet kontoret eller nævnte institution den tidsfrist, som OLAF eller institutionen i betragtning af sagens beskaffenhed har fastsat, til at iværksætte passende foranstaltninger. Tjenestemanden underrettes om denne tidsfrist inden 60 dage.

2.  
Den tidsfrist, der er nævnt i stk. 1, gælder ikke, hvis tjenestemanden kan påvise, at den er urimelig i betragtning af alle omstændighederne i sagen.
3.  
Stk. 1 og 2 gælder ikke for dokumenter, akter, rapporter, noter eller informationer, uanset medium, som opbevares med henblik på eller er udarbejdet eller udleveret til tjenestemanden i forbindelse med en igangværende eller afsluttet retssag.

▼M131

Artikel 22c

I overensstemmelse med artikel 24 og artikel 90 indfører hver institution en procedure for behandling af klager indgivet af tjenestemænd over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter eller som følge af deres opfyldelse af deres forpligtelser i medfør af artikel 22a eller artikel 22b. Den pågældende institution sikrer, at sådanne klager behandles fortroligt samt, når det anses for påkrævet som følge af omstændighederne, inden udløbet af de i artikel 90 fastsatte frister.

Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger interne bestemmelser om bl.a.:

— 
formidlingen af oplysninger til de i artikel 22a, stk. 1, eller artikel 22b omhandlede tjenestemænd om behandlingen af de sager, de har indberettet
— 
beskyttelsen af disse tjenestemænds legitime interesser og privatliv, og
— 
proceduren for behandling af klager, jf. stk. 1 i denne artikel.

▼B

Artikel 23

De privilegier og immuniteter, der tilkommer tjenestemænd, er udelukkende givet i ►M128  Unionens ◄ interesse. Medmindre andet er bestemt ►M15  i protokollen vedrørende ◄ privilegier og immuniteter, er tjenestemænd hverken fritaget for opfyldelse af deres personlige pligter eller for iagttagelse af gældende lovgivning og politiets forskrifter.

Såfremt der opstår spørgsmål om disse privilegier eller immuniteter, skal den pågældende tjenestemand straks underrette ansættelsesmyndigheden.

▼M128

De i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter nævnte passersedler udstedes til kontorchefer, tjenestemænd i lønklasserne AD 12 til AD 16, tjenestemænd med tjenestested uden for Den Europæiske Unions område og andre tjenestemænd, for hvem det er nødvendigt i tjenestens interesse.

▼B

Artikel 24

►M15   ►M128  Unionen ◄ yder deres tjenestemænd bistand ◄ , især ved retsforfølgning mod personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier, ærerørige beskyldninger eller foretaget angreb på person eller formue, rettet mod tjenestemanden eller dennes familie på baggrund af hans stilling eller hverv.

►M15  De erstatter solidarisk ◄ det påførte tab, i det omfang tjenestemanden ikke har fremkaldt det forsætligt eller ved grov uagtsomhed og i det omfang, han ikke kan opnå erstatning fra den skadevoldende person.

Artikel ►M112  24a ◄

▼M23

►M128  Unionen ◄ giver tjenestemanden mulighed for at videreuddanne sig fagligt i det omfang, det kan forenes med kravene om tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion, og såfremt det er i deres egen interesse.

Der tages også hensyn til denne videreuddannelse ved forfremmelser.

Artikel ►M112  24b ◄

Tjenestemændene har foreningsfrihed; de kan især være medlemmer af fagforeninger eller faglige sammenslutninger af europæiske tjenestemænd.

▼B

Artikel 25

▼M112

Tjenestemanden kan forelægge en ansøgning vedrørende spørgsmål omfattet af denne vedtægt for ansættelsesmyndigheden ved sin institution.

▼B

Enhver afgørelse, der træffes i henhold til denne vedtægt om en bestemt person, skal straks meddeles den pågældende tjenestemand skriftligt. Enhver afgørelse, der indebærer et klagepunkt, skal begrundes.

▼M112

Afgørelser angående ansættelse, fastansættelse, forfremmelse, forflyttelse, fastlæggelse af den tjenesteretlige stilling og fratræden offentliggøres i den institution, som tjenestemanden hører under. Alle ansatte skal have adgang til denne offentliggørelse i et passende tidsrum.

▼B

Artikel 26

Akterne vedrørende den enkelte tjenestemand, skal omfatte:

a) 

Samtlige dokumenter, der vedrører hans tjenesteforhold samt enhver bedømmelse af hans kvalifikationer, indsats eller adfærd;

b) 

tjenestemandens bemærkninger til disse dokumenter.

Alle dokumenter skal registreres, nummereres og indsættes fortløbende; institutionen kan ikke mod en tjenestemand påberåbe sig eller gøre gældende de under litra a) nævnte dokumenter, medmindre tjenestemanden er blevet gjort bekendt med dem, før de blev indsat i akterne.

Ethvert dokuments meddelelse skal bekræftes ved tjenestemandens underskrift eller i mangel heraf ved anbefalet brev ►M112  til den seneste af tjenestemanden opgivne adresse ◄ .

▼M112

Akterne vedrørende den enkelte tjenestemand må ikke indeholde oplysninger om tjenestemandens politiske, fagforeningspolitiske, filosofiske eller religiøse aktiviteter og overbevisninger eller om dennes racemæssige eller etniske oprindelse eller seksuelle orientering.

Stk. 4 forbyder imidlertid ikke, at der i akterne indsættes administrative dokumenter og bilag, som tjenestemanden er bekendt med, og som er nødvendige af hensyn til anvendelsen af denne vedtægt.

▼B

For hver tjenestemand kan der kun føres én aktsamling.

En tjenestemand har også efter fratræden fra tjenesten ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter i de akter, der vedrører ham ►M112  og til at tage kopier heraf ◄ .

Akterne skal behandles fortroligt og kan kun gennemses i administrationsafdelingens kontorer ►M112  eller på et sikkert elektronisk medium ◄ . De skal dog oversendes til ►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol ►M112  , såfremt der indbringes en sag vedrørende tjenestemanden. ◄

▼M112

Artikel 26a

En tjenestemand har ret til at gøre sig bekendt med sin lægejournal i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af ►M131  institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ .

▼B



AFSNIT III

TJENESTEMANDSKARRIEREN



KAPITEL 1

Ansættelse

▼M131

Artikel 27

Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.

Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet. Sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger skal være velbegrundede og må aldrig føre til, at der anvendes ansættelseskriterier, som ikke er meritbaserede. Før der træffes sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110.

Efter en treårig periode med start den 1. januar 2014 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af stk. 2.

Med henblik på at lette ansættelse på et så bredt geografisk grundlag som muligt, tilstræber institutionerne at understøtte flersproget og multikulturel uddannelse for de ansattes børn.

▼B

Artikel 28

Til tjenestemand kan kun udnævnes en person, der:

a) 

er statsborger i en af ►M128  Unionens ◄ medlemsstater, medmindre ansættelsesmyndigheden bestemmer andet, og såfremt han ikke er frataget de borgerlige rettigheder;

b) 

har opfyldt sine forpligtelser i henhold til de for ham gældende love om værnepligt;

c) 

opfylder de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv;

d) 

med forbehold af bestemmelserne i artikel 29, stk. 2, har bestået en udvælgelsesprøve baseret på kvalifikationsbeviser, på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver; på de i bilag III fastsatte betingelser;

e) 

opfylder de for hans hverv nødvendige fysiske krav;

f) 

beviser, at han har indgående kundskaber i et af ►M128  Unionens ◄ sprog og tilfredsstillende kundskaber i et andet af ►M128  Unionens ◄ sprog i det omfang, dette er nødvendigt for hans hverv.

▼M112

Artikel 29

▼M131

1.  

Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:

a) 

mulighederne for at besætte stillingen ved

i) 

forflyttelse, eller

ii) 

udnævnelse i overensstemmelse med artikel 45a, eller

iii) 

forfremmelse

inden for institutionen,

b) 

eventuelle anmodninger om overførsel af tjenestemænd i samme lønklasse fra andre institutioner og/eller

c) 

hvis det ikke er muligt at besætte den ledige stilling ved hjælp af mulighederne i litra a) og b), muligheden for at tage hensyn til lister over egnede ansøgere som omhandlet i artikel 30, i givet fald under hensyntagen til de relevante bestemmelser om egnede kandidater i bilag III, og/eller

d) 

mulighederne for afholdelse af en udvælgelsesprøve inden for institutionen udelukkende for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som omhandlet i artikel 2 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union,

eller gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser eller på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.

Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.

Samtidig med at princippet om, at det store flertal af tjenestemænd skal ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, fastholdes, kan ansættelsesmyndigheden som en undtagelse fra litra d) og kun i særlige tilfælde beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Denne sidstnævnte kategori af ansatte er underlagt begrænsninger med hensyn til denne mulighed som fastsat i artikel 82, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og for så vidt angår de specifikke opgaver, de havde ret til at udføre som kontraktansatte.

▼M112

2.  
Ved ansættelse af seniormanagere (generaldirektører eller tilsvarende i lønklasse AD 16 eller 15 og direktører eller tilsvarende i lønklasse AD 15 eller 14) samt i særlige tilfælde for ansættelse til stillinger, der kræver specielle kvalifikationer, kan ansættelsesmyndigheden anvende en anden procedure end udvælgelsesproceduren.
3.  
Institutionerne kan afholde interne udvælgelsesprøver for hver enkelt ansættelsesgruppe på grundlag af kvalifikationer og prøver for den pågældende institution på lønklasse AST 6-niveau eller højere eller lønklasse AD 9-niveau eller højere.

Disse udvælgelsesprøver er kun åbne for midlertidigt ansatte, som institutionen har ansat i henhold til artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i ►M128  Unionen. ◄ Som minimumskvalifikationer kræver institutionerne ved disse udvælgelsesprøver mindst ti års tjeneste som midlertidigt ansat, og at ansættelsen som midlertidigt ansat er sket på grundlag af en udvælgelsesprocedure under overholdelse af de samme standarder som ved udvælgelse af tjenestemænd i henhold til artikel 12, stk. 4, i de nævnte ansættelsesvilkår. Uanset stk. 1, litra a), i nærværende artikel vurderer ansættelsesmyndigheden i den institution, der har ansat den midlertidigt ansatte, inden en ledig stilling i institutionen besættes, mulighederne for overførsel af tjenestemænd inden for institutionen sideløbende med mulighederne for ansættelse af ansøgere, der har bestået disse interne udvælgelsesprøver.

4.  
I overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit, afholder Europa-Parlamentet hvert femte år en intern udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationer og prøver for hver ansættelsesgruppe på lønklasse AST 6-niveau eller højere og lønklasse AD 9-niveau eller højere.

▼M131

Artikel 30

Ansættelsesmyndigheden udpeger en udvælgelseskomité til hver udvælgelsesprøve. Komiteen opstiller en liste over egnede ansøgere.

Ansættelsesmyndigheden udvælger fra denne liste den eller de ansøgere, som skal besætte de ledige stillinger.

Disse ansøgere skal have adgang til fyldestgørende oplysninger om relevante ledige stillinger, der offentliggøres af institutionerne og agenturerne.

▼M112

Artikel 31

1.  
De på denne måde valgte ansøgere udnævnes i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, de har bestået.
2.  

►M131  Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1 til SC 2, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2. ◄ Lønklassen i meddelelsen om udvælgelsesprøve fastlægges af institutionen i overensstemmelse med følgende kriterier:

a) 

målsætningen om at ansætte tjenestemænd, der opfylder de højeste krav som defineret i artikel 27,

b) 

kvaliteten af de krævede erhvervserfaringer.

For at imødekomme institutionernes særlige behov kan der også ved ansættelsen af tjenestemænd tages hensyn til de herskende arbejdsmarkedsforhold i ►M128  Unionen ◄ .

3.  
Uanset stk. 2 kan institutionen efter forholdene give tilladelse til afholdelse af udvælgelsesprøver i lønklasserne AD 9, AD 10, AD 11 og i ganske særlige tilfælde lønklasse AD 12. Det samlede antal kandidater, der udpeges til ledige stillinger i disse lønklasser, må ikke overstige 20 % af de samlede antal udnævnelser i ansættelsesgruppe AD pr. år i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2.

▼B

Artikel 32

Den ansatte tjenestemand indplaceres på første løntrin i sin lønklasse.

▼M112

Ansættelsesmyndigheden kan for at tage hensyn til den pågældendes erhvervserfaring ved udnævnelsen tildele ham en anciennitetsforbedring på maksimalt 24 måneder. Der vedtages almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

▼M85

En midlertidigt ansat, hvis indplacering er fastsat i overensstemmelse med de indplaceringskriterier, som ►M131  hver institutions ansættelsesmyndighed ◄ har fastsat, bevarer den anciennitet på løntrinnet, som han har opnået som midlertidigt ansat, hvis han udnævnes til tjenestemand i samme lønklasse umiddelbart efter denne periode.

▼B

Artikel 33

Før udnævnelsen underkastes den udvalgte ansøger en lægeundersøgelse af en af institutionens læger, for at institutionen kan få sikkerhed for, at ansøgeren opfylder betingelserne i henhold til artikel 28, litra e).

▼M39

Når den i stk. 1 omhandlede lægeundersøgelse fører til en negativ udtalelse, kan ansøgeren inden 20 dage efter, at han har modtaget meddelelse herom fra institutionen, anmode om, at hans tilfælde forelægges til udtalelse i et lægeudvalg sammensat af tre læger, der udpeges af ansættelsesmyndigheden blandt institutionernes rådgivende læger. Den rådgivende læge, der har afgivet den første negative udtalelse, skal høres af lægeudvalget. Ansøgeren kan forelægge udvalget en udtalelse fra en læge efter eget valg. Når lægeudvalgets udtalelse bekræfter resultatet af den i stk. 1 omhandlede lægeundersøgelse, afholdes halvdelen af honorarer og ekstraomkostninger af ansøgeren.

▼M131

Artikel 34

1.  
Alle tjenestemænd har en prøvetid på ni måneder, inden de kan fastansættes. Beslutningen om fastansættelse af en tjenestemand træffes på baggrund af den i stk. 3 nævnte udtalelse samt på baggrund af den viden, som er til rådighed for ansættelsesmyndigheden, vedrørende den prøveansatte tjenestemands adfærd for så vidt angår kapitel II.

Hvis en tjenestemand i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselorlov som omhandlet i artikel 58 eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.  
Der kan afgives en udtalelse om den prøveansatte på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den prøveansattes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for otte arbejdsdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den prøveansatte tjenestemands umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk. Ansættelsesmyndigheden kan træffe beslutning om at afskedige den prøveansatte tjenestemand inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller overføre vedkommende til en anden afdeling i den resterende del af prøvetiden.

3.  
Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den prøveansatte tjenestemands evne til at varetage de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den pågældende, som kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden i henhold til stk. 1, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den prøveansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk.

En prøveansat tjenestemand, hvis arbejdsindsats eller adfærd ikke berettiger vedkommende til at blive fastansat, afskediges.

4.  
Medmindre den prøveansatte tjenestemand, der afskediges, har mulighed for straks at få andet arbejde, har han ret til en erstatning svarende til tre måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mere end et år, til to måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindst seks måneder, og til en måneds grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindre end seks måneder.
5.  
Stk. 2, 3, og 4 finder ikke anvendelse for prøveansatte tjenestemænd, der tager deres afsked inden prøvetidens udløb.

▼B



KAPITEL 2

Tjenesteretlig stilling

Artikel 35

Enhver tjenestemand placeres i en af følgende tjenesteretlige stillinger:

a) 

Aktiv tjeneste,

b) 

midlertidig tjeneste i anden stilling,

c) 

tjenestefrihed af personlige årsager,

d) 

ventepenge,

e) 

orlov til aftjening af værnepligt ,

▼M112

f) 

forældreorlov eller familieorlov ,

▼M131

g) 

orlov i tjenestens interesse.

▼B



Afdeling 1

AKTIV TJENESTE

Artikel 36

Tjenestemanden er i aktiv tjeneste, når han i henhold til de i afsnit IV fastsatte betingelser varetager de funktioner, der svarer til den stilling, han varigt eller midlertidigt er ansat i.



Afdeling 2

MIDLERTIDIG TJENESTE I ANDEN STILLING

Artikel 37

▼M23

Ved midlertidig tjeneste i anden stilling forstås den tjenesteretlige stilling, der er blevet pålagt ►M56  en fastansat tjenestemand ◄ af ansættelsesmyndigheden til:

a) 

i tjenestens interesse,

— 
at gøre midlertidig tjeneste uden for sin institution, eller

▼M112

— 
til at gøre midlertidig tjeneste hos en person, der udøver et hverv i henhold til traktaterne eller hos en valgt formand for en af ►M128  Unionens ◄ institutioner eller organer eller en af Europa-Parlamentets politiske grupper eller i en af Europa-Parlamentets politiske grupper eller Regionsudvalget eller en gruppe i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

▼M85

— 
at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, som er omfattet af stillingsfortegnelsen for personale, der aflønnes over forsknings- og investeringsbevillingerne, og som budgetmyndighederne har gjort midlertidig;

▼M56

b) 

efter egen anmodning:

— 
er stillet til rådighed for en anden af ►M128  Den Europæiske Unions ◄ institutioner, eller
— 
er stillet til rådighed for et af de organer med tilknytning til ►M128  Unionen ◄ , der er anført på en fortegnelse, som ►M131  EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ sammen skal udarbejde efter udtalelse fra vedtægtsudvalget.

▼B

Tjenestemanden bevarer i denne stilling under de i henhold til artiklerne 38 og 39 fastsatte betingelser alle sine rettigheder og er vedvarende underkastet de pligter, der følger af tilhørsforholdet til hans oprindelige institution. ►M23  Med forbehold af bestemmelserne i artikel 77, tredje afsnit, om pension er tjenestemanden dog under den midlertidige tjeneste i anden stilling, der er omhandlet i første afsnit, litra a), andet led, undergivet de bestemmelser, der gælder for en tjenestemand i den samme lønklasse, som den han indplaceres i ved den midlertidige tjeneste i anden stilling. ◄

▼M112

Enhver tjenestemand i aktiv tjeneste, eller som har tjenestefrihed af personlige årsager kan indgive en anmodning om udstationering eller foreslås udstationeret i tjenestens interesse. Når tjenestemanden er blevet udstationeret, ophører tjenestefriheden af personlige årsager.

▼B

Artikel 38

Ved midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:

a) 

Ansættelsesmyndigheden træffer sin afgørelse om den midlertidige tjeneste efter at have hørt tjenestemanden;

b) 

varigheden af den midlertidige tjeneste fastsættes af ansættelsesmyndigheden;

c) 

efter udløbet af hver halvårlig periode kan tjenestemanden ansøge om at få sin midlertidige tjeneste bragt til ophør;

▼M23

d) 

en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, har krav på lønudligning, hvis de samlede indtægter i den nye stilling er lavere end dem, der udbetaltes i overensstemmelse med hans lønklasse og -trin i hans oprindelige institution. Han har desuden krav på at få godtgjort alle yderligere udgifter, der er foranlediget af den midlertidige tjeneste;

e) 

en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, skal fortsat indbetale pensionsbidrag på grundlag af den løn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og -trin i hans oprindelige institution;

▼B

f) 

en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste, bevarer sin stilling samt retten til avancement og forfremmelse;

g) 

efter den midlertidige tjenestes ophør genindtræder tjenestemanden straks i den stilling, han havde tidligere.

Artikel 39

Ved midlertidig tjeneste i anden stilling på tjenestemandens egen anmodning gælder følgende bestemmelser:

a) 

Ansættelsesmyndigheden træffer afgørelsen om den midlertidig tjeneste og dennes vanghed;

b) 

inden seks måneder efter indtræden i den nye stilling kan tjenestemanden anmode om at få den midlertidige tjeneste bragt til ophør; i så fald genindtræder han straks i sin tidligere stilling;

c) 

efter denne frists udløb kan hans stilling besættes til anden side;

▼M23

d) 

under den midlertidige tjeneste i anden stilling beregnes bidragene til pensionsordningen samt de eventuelle krav på pension på basis af den løn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og -trin i hans oprindelige institution. ►M56  En tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til artikel 37, stk. l, litra b), andet led, og som kan erhverve pensionsrettigheder i det organ, hvor han gør midlertidig tjeneste, deltager imidlertid ikke i pensionsordningen i sin oprindelige institution under den midlertidige tjeneste; ◄

▼M56

den tjenestemand, der får ret til invalidepension i løbet af den i artikel 37, stk. l, litra b), andet led, omhandlede midlertidige tjeneste i anden stilling, samt de ydelsesberettigede pårørende til en tjenestemand, der dør i samme periode, omfattes af denne vedtægts bestemmelser om ►M112  invaliditetsydelse eller efterladtepension ◄ , efter fradrag af de beløb, der udbetales til dem til samme formål og for samme periode af det organ, hvor tjenestemanden gjorde midlertidig tjeneste i anden stilling;

denne bestemmelse kan ikke bevirke, at tjenestemanden eller dennes ydelsesberettigede pårørende modtager en samlet pension, der overstiger maksimumsbeløbet for den pension, han ville få udbetalt på grundlag af bestemmelserne i denne vedtægt;

▼M112

e) 

i udstationeringsperioden bevarer tjenestemanden sin ret til at rykke op i løntrin;

▼M23

►M112  f) ◄  

efter ophør af den midlertidige tjeneste skal tjenestemanden genindtræde i den første ledige stilling i ►M112  den ansættelsesgruppe ◄ , der svarer til hans lønklasse, såfremt han er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Afslår han at modtage den tilbudte stilling, har han fortsat krav på at genindtræde i den næste stilling i ►M112  den ansættelsesgruppe ◄ , der svarer til hans lønklasse. Afslår han for anden gang, kan han efter høring af det paritetiske samarbejdsudvalg afskediges uden ansøgning. Indtil han genindtræder, anses han som gørende tjeneste i anden stilling uden løn.

▼B



Afdeling 3

TJENESTEFRIHED AF PERSONLIGE ÅRSAGER

Artikel 40

1.  
Der kan i undtagelsestilfælde efter anmodning fra ►M56  en fastansat tjenestemand ◄ på grundlag af personlige årsager tilstås denne tjenestefrihed uden løn.

▼M131

1a.  
Artikel 12b finder fortsat anvendelse i den periode, hvor en tjenestemand har tjenestefrihed af personlige årsager. Tilladelsen i henhold til artikel 12b gives ikke til en tjenestemand med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, der omfatter lobbyisme over for den pågældendes institution, og som kan medføre, at der opstår eller kan opstå en konflikt med institutionens legitime interesse.

▼M112

2.  
Med forbehold af artikel 15 er varigheden af denne tjenestefrihed begrænset til et år. Tjenestefriheden kan forlænges for yderligere perioder.

Hver forlængelse kan ikke være på mere end et år. Den samlede varighed af tjenestefrihed af personlige årsager må ikke overstige ►M131  12 år ◄ i løbet af tjenestemandens samlede karriere.

Hvis en tjenestemand imidlertid ansøger om en sådan tjenestefrihed for at kunne:

i) 

opdrage et barn, der betragtes som et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, jf. artikel 2, stk. 2, i bilag VII, og som lider af et alvorligt mentalt eller fysisk handicap, der er anerkendt af institutionens læge, og som kræver stadig pasning eller tilsyn, eller

▼M131

ii) 

følge sin ægtefælle, som også er tjenestemand eller ansat i Unionen, og som i udførelsen af sit arbejde er nødt til at vælge fast bolig i en sådan afstand fra den ansøgende tjenestemands tjenestested, at etableringen af den fælles bolig på det pågældende sted ville være til ulempe for den ansøgende tjenestemand i udførelsen af dennes arbejde, eller

▼M131

iii) 

bistå sin ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster i tilfælde, hvor en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap er attesteret af en læge,

▼M112

kan tjenestefriheden forlænges uden begrænsninger, forudsat at de betingelser, der lå til grund for bevillingen af tjenestefrihed, fortsat er opfyldt ved hver forlængelse.

▼B

3.  
Under tjenestefriheden kan tjenestemanden ikke avancere til et højere løntrin eller forfremmes til en højere lønklasse. Hans medlemskab af de i artiklerne 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger og dækningen af de tilsvarende risici suspenderes.

▼M39

►M112  En tjenestemand, der ikke udøver lønnet virksomhed, kan, hvis han anmoder om det senest en måned efter hans tjenestefrihed af personlige årsager er begyndt, fortsat drage fordel af den i disse artikler fastsatte dækning, forudsat at han betaler de nødvendige bidrag til dækning af de i artikel 72, stk. 1, og i artikel 73, stk. 1, omhandlede risici med halvdelen i det første år af hans tjenestefrihed af personlige årsager og med det fulde beløb i resten af orlovsperioden. Han kan dog ikke dækkes mod de i artikel 73 omhandlede risici, hvis han ikke ligeledes er dækket mod de i artikel 72 omhandlede risici. Bidragene beregnes på grundlag af tjenestemandens seneste grundløn. ◄ Endvidere kan den tjenestemand, der godtgør, at han ikke kan opnå pensionsret under en anden pensionsordning, efter anmodning fortsat erhverve nye pensionsrettigheder i en maksimumsperiode på et år, forudsat at han indbetaler et bidrag på tre gange den ►M56  i artikel 83, stk. 2, fastsatte sats; bidragene beregnes på grundlag af den grundløn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og løntrin. ◄

▼B

4.  

For tjenestefrihed af personlige årsager gælder følgende bestemmelser:

a) 

Den tilstås af ansættelsesmyndigheden efter tjenestemandens anmodning;

b) 

der skal ansøges om forlængelse senest to måneder inden dens udløb;

c) 

tjenestemandens stilling kan besættes til anden side;

▼M23

d) 

efter udløbet af denne tjenestefrihed af personlige årsager skal tjenestemanden genindtræde i den første ledige stilling ►M112  i den ansættelsesgruppe ◄ , der svarer til hans lønklasse, såfremt han er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Afslår han at modtage den tilbudte stilling, har han fortsat krav på at genindtræde i den næste ledige stilling ►M112  i den ansættelsesgruppe ◄ , der svarer til hans lønklasse. Afslår han for anden gang, kan han efter høring af det paritetiske samarbejdsudvalg afskediges uden ansøgning. Tjenestefriheden af personlige årsager uden løn varer, indtil tjenestemanden genindtræder ►M112  eller udstationeres ◄ .

▼B



Afsnit 4

VENTEPENGE

Artikel 41

1.  
En tjenestemand, hvis stilling inddrages som følge af en nedskæring i antallet af stillinger i hans institution, sættes på ventepenge.
2.  
Afgørelse om nedskæring i antallet af stillinger inden for en lønklasse træffes af den kompetente budgetmyndighed inden for budget fastlægningens rammer.

Ansættelsesmyndigheden bestemmer efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg arten af de stillinger, der berøres af denne foranstaltning.

Ansættelsesmyndigheden opstiller efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg en liste over de tjenestemænd, der berøres heraf, idet den tager hensyn til tjenestemændenes kvalifikationer, indsats, tjenstlige adfærd, familieforhold og anciennitet. Enhver tjenestemand, der er ansat i en af de i ovennævnte afsnit nævnte stillinger og som fremsætter ønske om at blive sat på ventepenge, optages automatisk på denne liste.

De på listen anførte tjenestemænd sættes ved ansættelsesmyndighedens afgørelse på ventepenge.

3.  
Når tjenestemanden er sat på ventepenge, ophører han med at gøre tjeneste. Han har i så fald intet krav på vederlag og avancement til et højere løntrin, men fortsætter i en periode på højst fem år med at øge pensionsancienniteten på grundlag af den løn, der svarer til hans lønklasse og -trin.

Inden for et tidsrum af to år regnet fra tidspunktet, hvor tjenestemanden blev sat på ventepenge, har han fortrinsret til genindsættelse i enhver stilling ►M112  i hans ansættelsesgruppe ◄ , der svarer til hans lønklasse, såfremt en sådan bliver ledig eller oprettes, under forudsætning af, at han besidder de nødvendige kvalifikationer.

Den tjenestemand, der er sat på ventepenge, modtager en godtgørelse, der beregnes i henhold til de i bilag IV fastansatte betingelser.

▼M23

Tjenestemandens eventuelle indtægter ved beskæftigelse i denne periode fratrækkes den i foregående afsnit fastsatte godtgørelse i det omfang, disse indtægter og godtgørelsen tilsammen overstiger det seneste samlede vederlag, som tjenestemanden oppebar på grundlag af den løntabel, der var gældende den første dag i den måned,. for hvilken godtgørelsen skal fastsættes.

▼M62

Tjenestemanden skal fremskaffe de skriftlige beviser, som kan kræves, og underrette institutionen om ethvert forhold, som kan ændre hans ret til ydelsen.

▼M112

Der anvendes ingen justeringskoefficient på godtgørelsen.

Godtgørelsen og det seneste samlede vederlag i henhold til fjerde afsnit korrigeres imidlertid med ►C10  den vægtning, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, litra a), i bilag XI, ◄ til den sats, der er fastsat for den medlemsstat, hvor tjenestemanden dokumenterer at have bopæl, forudsat at denne medlemsstat var tjenestemandens seneste tjenestested. Hvis medlemsstatens valuta ikke er euro, beregnes godtgørelsen ved hjælp af den valutakurs, der er fastsat i artikel 63 i denne vedtægt.

▼B

4.  
Tjenestemanden afskediges uden ansøgning efter den periode, i hvilken der blev indrømmet ham ret til godtgørelsen. Han modtager eventuelt en pension i henhold til de betingelser, der er fastsat i pensionsordningen.
5.  
Den tjenestemand, der før udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist på to år får tilbudt en tjenestestilling, der svarer til hans lønklasse, og som uden gyldig grund afslår den, kan efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg fortabe de ovennævnte rettigheder og afskediges uden ansøgning.



Afsnit 5

ORLOV TIL AFTJENING AF VÆRNEPLIGT

Artikel 42

En tjenestemand, der indkaldes til aftjening af værnepligt, til et militært instruktionskursus, eller som genindkaldes, placeres i den særlige tjenesteretlige stilling »orlov til aftjening af værnepligt«.

Den tjenestemand, der indkaldes til aftjening af værnepligt, ophører med at oppebære vederlag, men bestemmelserne i denne vedtægt om avancement til et højere løntrin og forfremmelse finder fortsat anvendelse på ham. Bestemmelserne om pension gælder ligeledes fortsat, hvis han efter at have opfyldt sine militære forpligtelser betaler pensionsbidragene for den mellemliggende periode.

En tjenestemand, der skal deltage i et militært instruktionskursus, eller som genindkaldes, oppebærer i den pågældende periode sine vederlag. Disse nedsættes dog med den udbetalte militærløn.

▼M112



Afdeling 6

FORÆLDRE- OG FAMILIEORLOV

▼M131

Artikel 42a

Enhver tjenestemand har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst seks måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv år efter barnets fødsel eller adoption. Orlovens varighed kan fordobles for enlige forsørgere, der anerkendes som sådanne ifølge de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der vedtages af de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed, samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutions læge. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned.

Under forældreorloven bevarer tjenestemanden sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Han erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og uddannelsestillæg for børn, som han har forsørgerpligt over for. Han bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at komme i betragtning ved forfremmelse. Orloven kan tages i form af en periode helt uden arbejde eller i form af halvtidsarbejde. Hvis forældreorloven tages i form af halvtidsarbejde, fordobles den maksimale varighed, der er nævnt i stk. 1. Under forældreorloven har en tjenestemand krav på en godtgørelse på ►M148  1 030,72 EUR ◄ om måneden eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, men må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde. Institutionen afholder hele bidraget til de i artikel 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger, og dette beregnes på grundlag af tjenestemandens grundløn. I tilfælde af en orlov i form af halvtidsarbejde finder denne bestemmelse dog kun anvendelse på forskellen mellem den fulde grundløn og den forholdsvis nedsatte grundløn. For den faktisk udbetalte del af grundlønnen beregnes tjenestemandens bidrag ved anvendelse af de samme procenter som dem, der ville blive anvendt ved fuldtidsarbejde.

Godtgørelsen forhøjes til ►M148  1 374,30 EUR ◄ om måneden, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, for enlige forsørgere samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge, som omhandlet i stk. 1 og i de første tre måneder af forældreorloven, når faderen tager denne under barselsorloven, eller en af forældrene tager den umiddelbart efter barselsorloven, under adoptionsorloven eller umiddelbart efter adoptionsorloven.

Forældreorlov kan forlænges med yderligere seks måneder med en godtgørelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 2. For enlige forsørgere som omhandlet i stk. 1 kan forældreorlov forlænges med yderligere 12 måneder med en ydelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 3.

Beløbene i denne artikel ajourføres på de samme betingelser som lønnen.

▼M112

Artikel 42b

Hvis tjenestemandens ægtefælle, en af hans slægtninge i opstigende linje, en af hans efterkommere eller en bror eller søster rammes af en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap, som er attesteret af en læge, har tjenestemanden ret til en familieorlov, under hvilken der ikke udbetales grundløn. Den samlede varighed af sådan orlov er under hele tjenestemandens karriere begrænset til ni måneder.

Artikel 42a, stk. 2, finder anvendelse.

▼M131



Afdeling 7

ORLOV I TJENESTENS INTERESSE

Artikel 42c

En tjenestemand med mindst ti års tjenesteår kan tidligst fem år før sin pensionsberettigende alder efter afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden sendes på orlov i tjenestens interesse som følge af organisatoriske behov i forbindelse med erhvervelse af nye kompetencer i institutionerne.

Det samlede antal tjenestemænd, der hvert år sendes på orlov i tjenestens interesse, må højst udgøre 5 % af tjenestemænd i samtlige institutioner, der året forinden gik på pension. Det således beregnede samlede antal tildeles hver institution i henhold til deres respektive antal tjenestemænd pr. 31. december det foregående år. Resultatet af denne tildeling rundes op til det nærmeste hele tal i hver institution.

En sådan orlov har ikke karakter af en disciplinær foranstaltning.

Orlovens varighed skal i princippet svare til perioden frem til det tidspunkt, hvor tjenestemanden når den pensionsberettigende alder. Imidlertid kan ansættelsesmyndigheden i særlige situationer beslutte at bringe orloven til ophør og lade tjenestemanden genindtræde i tjenesten.

Når en tjenestemand på orlov i tjenestens interesse når den pensionsberettigende alder, pensioneres han automatisk.

For orlov i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:

a) 

tjenestemandens stilling kan besættes med en anden tjenestemand

b) 

en tjenestemand på orlov i tjenestens interesse kan ikke avancere til et højere løntrin eller forfremmes til en højere lønklasse.

Den tjenestemand, der således er sendt på orlov, modtager en godtgørelse, der beregnes i henhold til bestemmelserne i bilag IV.

Efter anmodning fra tjenestemanden er godtgørelsen betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af godtgørelsen. I sådanne tilfælde tages tjenestetiden som tjenestemand på orlov i tjenestens interesse i betragtning ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår i henhold til artikel 2 i bilag VIII.

Godtgørelsen korrigeres ikke med en justeringskoefficient.

▼B



KAPITEL 3

Bedømmelse, avancement til et højere løntrin og forfremmelse

▼M131

Artikel 43

For hver tjenestemand udfærdiges der hvert år en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, der fastsættes af den enkelte institutions ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 110. Det skal fremgå af denne udtalelse, om tjenestemandens indsats har været tilfredsstillende eller ej. Ansættelsesmyndigheden for den enkelte institution fastsætter bestemmelser, som giver ret til at indgive en klage under bedømmelsesproceduren, og denne ret skal være udnyttet, inden der klages i henhold til artikel 90, stk. 2.

Fra og med lønklasse AST 5 kan udtalelsen også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

Tjenestemanden gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig.

Artikel 44

En tjenestemand med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, medmindre hans indsats i den seneste udtalelse i henhold til artikel 43 er blevet vurderet som utilfredsstillende. En tjenestemand stiger til næste løntrin inden for sin lønklasse efter senest fire år, medmindre proceduren i artikel 51, stk. 1, finder anvendelse.

Når en tjenestemand udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør i samme lønklasse, og forudsat at hans indsats har været tilfredsstillende i de første ni måneder i den i artikel 43 nævnte betydning, stiger han med tilbagevirkende kraft et løntrin i denne lønklasse på det tidspunkt, hvor udnævnelsen får virkning. Denne stigning skal medføre en forhøjelse af den månedlige grundløn med samme procent som den, der i hver lønklasse opnås ved stigning fra første til andet løntrin. Hvis forhøjelsen er mindre, eller hvis tjenestemanden allerede befinder sig på sidste løntrin i sin lønklasse, modtager han en forhøjelse af grundlønnen, der sikrer den pågældende stigning mellem første og andet løntrin, indtil den næste forfremmelse får virkning.

▼M112

Artikel 45

▼M131

1.  
Forfremmelse sker ved afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden under iagttagelse af artikel 6, stk. 2. Medmindre den i artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i bilag I, afdeling A, i den nærmeste højere lønklasse. Forfremmelse sker ved, at tjenestemanden udnævnes til den nærmeste højere lønklasse inden for sin ansættelsesgruppe. Forfremmelse foretages udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de tjenestemænd, der har en anciennitet på mindst to år i deres lønklasse; udvælgelsen sker blandt de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, efter sammenligning af deres fortjenester. Ved sammenligningen af deres fortjenester tager ansættelsesmyndigheden især hensyn til udtalelserne om tjenestemændene, brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab til, jf. artikel 28, litra f), og hvor stort ansvar de har.

▼M112

2.  
Tjenestemænd skal før deres første forfremmelse efter ansættelsen påvise, at de har evne til at arbejde på et tredje sprog blandt dem, der er omtalt i ►M131  artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union ◄ . ►M131  Institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ fastsætter ved indbyrdes aftale almindelige bestemmelser til gennemførelse af dette stykke. Disse bestemmelser skal fastsætte, at tjenestemændene skal have adgang til undervisning i et tredje sprog, og fastlægge de nærmere regler for vurdering af tjenestemændenes evne til at arbejde på et tredje sprog, jf. artikel 7, stk. 2, litra d), i bilag III.

Artikel 45a

1.  

Uanset artikel 5, stk. 3, litra b) og c), kan en tjenestemand i ansættelsesgruppe AST fra lønklasse 5 udnævnes til en stilling i ansættelsesgruppe AD, forudsat at

a) 

han er blevet udvalgt i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 i nærværende artikel til at deltage i et obligatorisk uddannelsesprogram, jf. litra b) i nærværende stykke,

b) 

han har fuldført et uddannelsesprogram, der er fastlagt af ansættelsesmyndigheden, og som omfatter et sæt obligatoriske uddannelsesmoduler, og

c) 

han er på listen opstillet af ansættelsesmyndigheden over kandidater, der har bestået en mundtlig og en skriftlig prøve, som godtgør, at han med gunstigt resultat har deltaget i uddannelsesprogrammet som nævnt under litra b) ovenfor. Indholdet af prøverne fastsættes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra c), i bilag III.

2.  
Ansættelsesmyndigheden udarbejder en foreløbig liste over AST-tjenestemænd, der udvælges til at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram på grundlag af ►M131  de årlige udtalelser ◄ , jf. artikel 43, på grundlag af deres uddannelsesniveau og under hensyntagen til tjenestegrenenes behov. Den foreløbige liste forelægges et paritetisk udvalg til høring.

Udvalget kan høre tjenestemænd, som har ansøgt om at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram, og repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Det afgiver med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den foreløbige liste, der foreslås af ansættelsesmyndigheden. Ansættelsesmyndigheden vedtager listen over tjenestemænd, som har ret til at deltage i ovennævnte uddannelsesprogram.

3.  
Udnævnelse til en stilling i ansættelsesgruppe AD får ikke indflydelse på den lønklasse og det løntrin, hvor tjenestemanden befinder sig på udnævnelsestidspunktet.
4.  
Antallet af udnævnelser til stillinger i ansættelsesgruppe AD som fastsat i stk. 1-3 i nærværende artikel må ikke overstige 20 % af det samlede antal udnævnelser, der foretages hvert år i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2.
5.  
►M131  Hver institutions ansættelsesmyndighed ◄ fastsætter almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel i overensstemmelse med artikel 110.

Artikel 46

En tjenestemand, der udnævnes til en højere lønklasse i overensstemmelse med artikel 45, indplaceres på det første løntrin i denne lønklasse. Tjenestemænd i lønklasserne AD 9 til AD 13, der fungerer som kontorchef, og som udnævnes til en højere lønklasse, indplaceres dog på andet løntrin i deres nye lønklasse. Det samme gælder for tjenestemænd,

a) 

som forfremmes til direktør eller generaldirektør, eller

b) 

som varetager en stilling som direktør eller generaldirektør, og som er omfattet af artikel 44, stk. 2, sidste punktum.

▼B



KAPITEL 4

Udtræden af tjenesten

Artikel 47

Tjenestemanden udtræder af tjenesten ved:

a) 

afskedigelse efter ansøgning,

b) 

afskedigelse uden ansøgning,

c) 

fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde,

d) 

afskedigelse på grund af utilstrækkelig faglig indsats,

e) 

fjernelse fra tjenesten,

f) 

pensionering,

g) 

død.



Afdeling 1

AFSKEDIGELSE EFTER ANSØGNING

Artikel 48

Afskedigelse efter ansøgning forudsætter, at tjenestemanden skriftligt tilkendegiver sin utvetydige vilje til at ville udtræde af tjenesten.

Ansættelsesmyndighedens afgørelse, som gør afskedigelsen endelig, skal træffes inden en måned efter modtagelse af afskedsbegæringen. ►M23  Ansættelsesmyndigheden kan dog afslå ansøgningen om afskedigelse, hvis en disciplinærsag verserer mod tjenestemanden den dag, hvor afskedsbegæringen modtages, eller hvis en sådan sag indledes inden for de efterfølgende 30 dage. ◄

▼M112

Afskedigelsen får virkning fra det tidspunkt, der er fastsat af ansættelsesmyndigheden. For tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD kan dette tidspunkt ikke fastsættes til senere end tre måneder efter det af tjenestemanden i afskedigelsesbegæringen foreslåede, og for tjenestemænd i ►M131  ansættelsesgruppe AST og AST/SC ◄ ikke senere end en måned efter dette tidspunkt.

▼B



Afdeling 2

AFSKEDIGELSE UDEN ANSØGNING

Artikel 49

En tjenestemand kan kun afskediges uden ansøgning, når han ikke længere opfylder de i artikel 28, litra a), fastsatte betingelser, eller ►M23  når der foreligger et af de i artiklerne ►M112  ————— ◄ 39, 40 og 41, stk. 4 og 5, og artikel 14, andet afsnit, i bilag VIII, nævnte tilfælde. ◄

Afgørelsen, der skal begrundes, træffes af ansættelsesmyndigheden efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg og efter høring af tjenestemanden.



Afdeling 3

FRITAGELSE FRA STILLINGEN AF TJENSTLIGE GRUNDE

Artikel 50

►M112  Seniormanagere, jf. artikel 29, stk. 2, ◄ kan efter ansættelsesmyndighedens afgørelse fritages fra deres stilling af tjenstlige grunde.

Denne fritagelse har ikke karakter af en disciplinær foranstaltning.

Den tjenestemand, der således fritages fra tjenesten, og som ikke får en anden stilling ►M112  ————— ◄ , der svarer til hans lønklasse, får en godtgørelse udregnet i henhold til de i bilag IV fastsatte betingelser.

▼M23

Den i ovennævnte afsnit fastsatte godtgørelse nedsættes med tjenestemandens eventuelle indtægter ved beskæftigelse i denne periode i det omfang, disse indtægter og godtgørelsen tilsammen overstiger det seneste samlede vederlag, som tjenestemanden oppebar på grundlag af den løntabel, der var gældende den første dag i den måned, for hvilken godtgørelsen skal fastsættes.

▼M112

Den berørte tjenestemand har pligt til på skriftlig anmodning at fremlægge bevis for og at give sin institution meddelelse om ethvert forhold, der kan påvirke retten til godtgørelsen.

Godtgørelsen korrigeres ikke med en justeringskoefficient.

Artikel 45, stk. 3, 4 og 5, i bilag VIII finder tilsvarende anvendelse.

▼B

Efter den periode, i hvilken retten til denne godtgørelse er bevilget tjenestemanden, har han, når han har nået en alder af ►M131  58 ◄ år, ret til pension, uden at den i bilag VIII, artikel 9 fastsatte reduktion foretages.



Afdeling 4

▼M112

PROCEDURER VED UTILSTRÆKKELIG FAGLIG INDSATS

▼M131

Artikel 51

1.  
Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger procedurer med henblik på at fastslå, håndtere og afhjælpe tilfælde af utilstrækkelig faglig indsats på en rettidig og hensigtsmæssig måde.

Når ansættelsesmyndigheden i hver institution vedtager interne bestemmelser, skal den respektere følgende bestemmelser:

a) 

en tjenestemand, som på grundlag af tre på hinanden følgende utilfredsstillende årlige udtalelser, som omhandlet i artikel 43, stadig ikke har forbedret sin faglige kompetence, degraderes én lønklasse. Hvis tjenestemandens arbejdsindsats i de efterfølgende to årlige udtalelser stadig er utilfredsstillende, afskediges tjenestemanden

b) 

enhver indstilling om at degradere eller afskedige en tjenestemand skal være begrundet og meddeles den pågældende tjenestemand; indstillingen fra ansættelsesmyndigheden forelægges for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6.

2.  
Tjenestemanden har ret til at blive gjort bekendt med alle de akter, der vedrører ham, samt til at tage genparter af alle sagens akter. Til forberedelse af forsvaret har han en frist på mindst 15, men højst 30 dage fra datoen for modtagelsen af indstillingen. Han kan lade sig bistå af en person efter eget valg. Tjenestemanden kan forelægge sine bemærkninger skriftligt. Tjenestemanden høres af Det Paritetiske Rådgivende Udvalg. Han kan også indkalde vidner.
3.  
Institutionen repræsenteres over for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg af en tjenestemand, som ansættelsesmyndigheden har bemyndiget hertil. Denne har samme rettigheder som den tjenestemand, hvis sag er til behandling.
4.  
På grundlag af indstillingen, jf. stk. 1, litra b), og under hensyn til den pågældende tjenestemands og vidnernes eventuelle skriftlige eller mundtlige udtalelser afgiver Det Paritetiske Rådgivende Udvalg med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den eventuelle foranstaltning, det finder berettiget ud fra de faktiske omstændigheder, der har kunnet konstateres. Det meddeler ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden denne udtalelse senest to måneder efter den dag, hvor sagen blev forelagt for udvalget. Formanden deltager kun i Det Paritetiske Rådgivende Udvalgs afgørelser, når der er tale om procedurespørgsmål eller i tilfælde af stemmelighed.
5.  
En tjenestemand, der afskediges på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, har i den i stk. 6 fastlagte periode ret til en månedlig afskedigelsesgodtgørelse svarende til den månedlige grundløn for en tjenestemand på første løntrin i lønklasse AST 1. Tjenestemanden har i samme periode også ret til de familietillæg, der er omhandlet i artikel 67. Husstandstillægget beregnes på grundlag af den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AST 1 i overensstemmelse med artikel 1 i bilag VII.

Denne godtgørelse udbetales ikke, hvis tjenestemanden tager sin afsked efter indledningen af den i stk. 1 og 2 omhandlede procedure, eller hvis han allerede umiddelbart har ret til fuld pensionsudbetaling. Hvis han har erhvervet ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til en national arbejdsløshedsordning, fradrages denne understøttelse i ovennævnte godtgørelse.

6.  

Den periode, i hvilken de i stk. 5 omhandlede udbetalinger foretages, beregnes således:

a) 

hvis den pågældende på den dato, hvor afgørelsen om afskedigelse træffes, har en tjenestetid på under fem år, er perioden på tre måneder

b) 

hvis den pågældende har en tjenestetid på fem år eller derover, men på under ti år, er perioden på seks måneder

c) 

hvis den pågældende har en tjenestetid på ti år eller derover, men på under tyve år, er perioden på ni måneder

d) 

hvis den pågældende har en tjenestetid på mindst tyve år, er perioden på tolv måneder.

7.  
Tjenestemænd, som degraderes på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, kan efter en periode på seks år anmode om, at enhver omtale af den pågældende foranstaltning slettes i deres personlige aktmapper.
8.  
Tjenestemænd har ret til godtgørelse af de rimelige omkostninger, de har haft i forbindelse med sagens behandling, blandt andet salær til en forsvarer, der ikke er ansat ved institutionen, hvis den i denne artikel omhandlede procedure afsluttes, uden at der træffes afgørelse om afskedigelse eller degradering.

▼B



Afdeling 5

PENSIONERING

▼M131

Artikel 52

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 50 pensioneres en tjenestemand:

a) 

uden ansøgning, den sidste dag i den måned, han fylder 66 år, eller

b) 

efter ansøgning, den sidste dag i den måned, han ønsker at fratræde, såfremt han har nået den pensionsberettigende alder, eller såfremt han er mellem 58 og den pensionsberettigende alder og opfylder betingelserne for, at pensionsudbetaling straks kan begynde, i overensstemmelse med bilag VIII, artikel 9. Artikel 48, stk. 2, andet punktum, finder tilsvarende anvendelse.

En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, eller undtagelsesvist indtil han fylder 70 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 hhv. 70 år.

Beslutter ansættelsesmyndigheden at give en tjenestemand tilladelse til at forblive i tjenesten efter det fyldte 66. år, gælder denne tilladelse for højst ét år. Tilladelsen kan fornyes efter ansøgning fra tjenestemanden.

▼B

Artikel 53

▼M62

Hvis tjenestemanden efter invaliditetsudvalgets mening opfylder de i artikel 78 fastsatte betingelser, afskediges han med pension uden ansøgning den sidste dag i den måned, i hvilken ansættelsesmyndigheden har fastslået, at tjenestemanden er endeligt uarbejdsdygtig og ikke kan udøve sit hverv.

▼B



Afdeling 6

ÆRESTJENESTEMAND

Artikel 54

Ansættelsesmyndigheden kan bestemme, at en tjenestemand, der udtræder af tjenesten, udnævnes til ærestjenestemand ►M112  i sin egen eller den nærmeste højere lønklasse ◄ .

Denne foranstaltning er ikke forbundet med økonomiske fordele.



AFSNIT IV

TJENESTEMANDENS ARBEJDSVILKÅR



KAPITEL I

Arbejdstid

Artikel 55

►M131  1. ◄   
En tjenestemand i aktiv tjeneste skal til enhver tid stå til rådighed for sin institution.
►M131  2. ◄   
►M131  Den normale ugentlige arbejdstid er på mellem 40 og 42 timer, og den daglige arbejdstid tilrettelægges af ansættelsesmyndigheden. ◄ Inden for denne tidsplans rammer kan ansættelsesmyndigheden efter høring af personaleudvalget opstille egnede tidsplaner for bestemte grupper af tjenestemænd med særlige opgaver.

►M22

 

Af tjenestelige grunde eller på grund af kravene om sikkerhed på arbejdspladsen kan den tjenestemand ►M31  ————— ◄ desuden forpligtes til at stå til rådighed udover den almindelige arbejdstid på tjenestestedet eller i sit hjem. ►M131  Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger efter høring af personaleudvalget gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke. ◄

 ◄

▼M131

4.  
Hver institutions ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. I forbindelse med disse ordninger gives der ikke hele arbejdsdage til tjenestemænd i lønklasse AD/AST9 eller derover. Disse ordninger finder ikke anvendelse på tjenestemænd, som er omfattet af bestemmelserne i artikel 44, stk. 2. Disse tjenestemænd tilrettelægger deres arbejdstid efter aftale med deres overordnede.

▼M112

Artikel 55a

1.  
Enhver tjenestemand kan anmode om tilladelse til at arbejde på deltid.

Ansættelsesmyndigheden kan give tilladelse hertil, hvis det er foreneligt med tjenestens interesser.

▼M131

2.  

Tilladelse skal gives i følgende tilfælde:

a) 

for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn på under 9 år

b) 

for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn mellem 9 og 12 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 20 % af den normale arbejdstid

c) 

for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn, indtil dette fylder 14 år, hvis tjenestemanden er enlig forsørger

d) 

i tilfælde af alvorlige problemer, for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn, indtil barnet fylder 14 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 5 % af den normale arbejdstid; i dette tilfælde finder de to første stykker i artikel 3 i bilag IVa ikke anvendelse. I tilfælde af at begge forældre er ansat i Unionens tjeneste, er kun den ene af dem berettiget til en sådan nedsættelse

e) 

for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster

f) 

for at følge en supplerende uddannelse, eller

g) 

fra det 58. år, i de sidste tre år inden den pensionsberettigende alder.

Når der anmodes om tilladelse til deltidsbeskæftigelse for at følge supplerende uddannelse eller i de sidste tre år inden den pensionsberettigende alder, men ikke før en alder af 58 år, kan ansættelsesmyndigheden kun undtagelsesvist afslå anmodningen eller udskyde det tidspunkt, fra hvilket tilladelsen får virkning, hvis der foreligger afgørende tjenstlige grunde til at gøre dette.

Hvis tilladelsen gives for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster eller for at følge en supplerende uddannelse, må den samlede længde af disse perioder ikke overstige fem år i løbet af tjenestemandens karriere.

▼M112

3.  
Ansættelsesmyndigheden besvarer tjenestemandens anmodning inden for en frist på 60 dage.
4.  
De nærmere regler for deltidsbeskæftigelse og proceduren for meddelelse af tilladelse hertil er fastsat i bilag IVa.

▼M112

Artikel 55b

En tjenestemand kan anmode om tilladelse til halvtidsbeskæftigelse i form af delejob i en stilling, for hvilken ansættelsesmyndigheden har fastslået, at den egner sig til denne arbejdsform. En tilladelse til halvtidsbeskæftigelse i form af delejob er ikke tidsbegrænset. Ansættelsesmyndigheden kan dog med et varsel på seks måneder tilbagekalde tilladelsen, hvis dette er i tjenestens interesse. På samme måde kan ansættelsesmyndigheden tilbagekalde tilladelsen efter anmodning fra den pågældende tjenestemand med et varsel på mindst seks måneder. I så fald kan tjenestemanden forflyttes til en anden stilling.

Artikel 59a og bilag IVa, artikel 3, undtagen stk. 2, tredje punktum, finder anvendelse.

Ansættelsesmyndigheden kan fastlægge nærmere regler om anvendelsen af disse bestemmelser.

▼B

Artikel 56

Tjenestemanden kan kun i hastende tilfælde eller ved arbejde af usædvanligt omfang være forpligtet til overarbejde; natarbejde såvel som arbejde på søn- og helligdage samt øvrige fridage kan kun ske i henhold til en af ansættelsesmyndigheden fastlagt procedure. ►M23  Det samlede antal overarbejdstimer, der kan kræves af en tjenestemand, må ikke overstige 150 timer over en periode på seks måneder. ◄

Det af tjenestemænd ►M112  i ansættelsesgruppe AD og i ansættelsesgruppe AST 5 til 11 ◄ udførte overarbejde giver hverken ret til arbejdstidsudligning eller vederlag.

▼M131

Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted.

▼M22

Artikel 56a

Der kan ydes tillæg til den tjenestemand ►M30  ————— ◄ og han, inden for rammerne af en sådan ►M30  skifteholds- eller turnustjeneste ◄ , som af tjenstlige grunde og på grund af kravene om sikkerhed på arbejdspladsen er besluttet af Institutionen og af denne anses at skulle være af sædvanlig og vedvarende karakter, regelmæssigt er forpligtet til at arbejde om natten, på lørdage, søndage eller helligdage samt øvrige fridage.

▼M131

Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i henhold til artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.

▼M22

En tjenestemands normale arbejdstid i ►M30  skifteholds- eller turnustjeneste ◄ må ikke overstige det samlede årlige antal normale arbejdstimer.

Artikel 56b

Der kan ydes tillæg til den tjenestemand, ►M31  ————— ◄ som ved beslutning truffet af ansættelsesmyndigheden af tjenestelige grunde eller på grund af kravene om sikkerhed på arbejdspladsen regelmæssigt er forpligtet til at stå til rådighed udover den almindelige arbejdstid på tjenestestedet eller i hjemmet.

▼M131

Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.

▼M112

Artikel 56c

Der kan ydes tillæg til bestemte tjenestemænd under hensyntagen til særligt belastende arbejdsbetingelser.

▼M131

Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til de særlige tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.

▼B



KAPITEL 2

Ferie og orlov

Artikel 57

Tjenestemanden har i overensstemmelse med en ordning, der skal fastlægges efter fælles aftale mellem ►M131  EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget, ret til en årlig ferie på mindst 24 og højst 30 arbejdsdage inden for hvert kalenderår.

Ud over den årlige ferie kan der i undtagelsestilfælde efter anmodning bevilges speciel orlov. De nærmere regler for denne fastsættes i bilag V.

▼M131

Artikel 58

Ud over den ferie og orlov, der er omhandlet i artikel 57, har en gravid kvinde mod fremlæggelse af lægeattest ret til en orlov på tyve uger. Orloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et barn med et handicap eller en alvorlig sygdom er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.

▼M112

Artikel 59

1.  
Såfremt en tjenestemand godtgør, at han som følge af sygdom eller ulykke er forhindret i at gøre tjeneste, har han uden videre ret til sygeorlov.

Den pågældende skal snarest muligt give sin institution meddelelse om sin uarbejdsdygtighed og samtidig angive sit opholdssted. Han skal efter tre dages tjenestefravær fremlægge en lægeattest. Attesten skal fremsendes senest den femte fraværsdag, idet poststemplets dato er afgørende. Hvis dette ikke sker, betragtes fraværet som uberettiget, medmindre grundene til den manglende fremsendelse af attesten ikke kan tilregnes tjenestemanden.

En tjenestemand på sygeorlov kan på et hvilket som helst tidspunkt underkastes en lægeundersøgelse, der foranstaltes af institutionen. Hvis en sådan undersøgelse ikke kan finde sted som følge af forhold, der må tilregnes tjenestemanden, betragtes hans fravær som uberettiget fra datoen for den planlagte undersøgelse.

Såfremt det ved undersøgelsen vurderes, at tjenestemanden er i stand til at gøre tjeneste, betragtes hans fravær som uberettiget fra datoen for undersøgelsen, jf. dog nedenstående afsnit.

Hvis den pågældende finder, at konklusionerne på grundlag af den af ansættelsesmyndigheden foranstaltede undersøgelse ikke er lægeligt begrundede, kan tjenestemanden eller en læge, der handler på hans vegne, inden for en frist på to arbejdsdage anmode institutionen om, at en uafhængig læge som opmand foretager en efterfølgende undersøgelse.

Institutionen sender straks en sådan anmodning til en anden læge, der udpeges efter aftale mellem tjenestemandens læge og institutionens læge. Kan der ikke inden for fem dage opnås en sådan aftale, vælger institutionen en af de personer, der er opført på den liste over uafhængige læger, som med henblik herpå hvert år opstilles efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og Personaleudvalget. Tjenestemanden kan inden for en frist på to arbejdsdage modsætte sig institutionens valg, og institutionen vælger i så fald en anden læge på listen, og dette valg er endeligt.

Den udtalelse, som den uafhængige læge afgiver efter at have rådført sig med henholdsvis tjenestemandens og institutionens læge, er bindende. Hvis den uafhængige læges udtalelse bekræfter konklusionen af den af institutionen foranstaltede undersøgelse, betragtes fraværet som uberettiget fra datoen for undersøgelsen. Hvis den uafhængige læges udtalelse ikke bekræfter konklusionen af denne undersøgelse, betragtes fraværet i enhver henseende som berettiget.

2.  
Når fravær på grund af sygdom på højst tre dage uden lægeattest i en periode på 12 måneder overstiger 12 dage i alt, skal tjenestemanden fremlægge lægeattest for hvert nyt fravær på grund af sygdom. Fraværet betragtes som uberettiget fra den 13. fraværsdag på grund af sygdom uden lægeattest.
3.  
Med forbehold af en eventuel anvendelse af reglerne for disciplinær forfølgning fratrækkes fravær, der betragtes som uberettiget i henhold til stk. 1 og 2, i den pågældende tjenestemands årlige ferie. Såfremt tjenestemanden ikke har ret til yderligere ferie, mister han retten til sit vederlag for den pågældende periode.
4.  
Ansættelsesmyndigheden kan for den tjenestemand, hvis sygeorlov overstiger 12 måneder inden for en periode på tre år, henvise sagen til Invaliditetsudvalget.
5.  
Tjenestemanden kan på grundlag af en lægeundersøgelse foretaget af institutionens læge få beordret sygeorlov, hvis hans sundhedstilstand kræver det, eller hvis en smitsom sygdom er udbrudt i hans husstand.

I tilfælde af indsigelse finder proceduren i stk. 1, femte til syvende afsnit, anvendelse.

6.  
Tjenestemanden skal hvert år lade sig underkaste en forebyggende lægeundersøgelse enten hos en af ansættelsesmyndigheden udpeget læge eller hos en læge efter eget valg.

I sidstnævnte tilfælde godtgøres lægehonoraret af institutionen indtil et bestemt maksimumsbeløb, som ansættelsesmyndigheden fastsætter for en periode på højst tre år efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget.

Artikel 59a

Den årlige ferie for en tjenestemand, der arbejder på deltid, nedsættes forholdsvist for perioden med deltidsbeskæftigelse.

▼B

Artikel 60

Bortset fra sygdoms- eller ulykkestilfælde kan tjenestemanden ikke udeblive fra tjenesten uden forudgående samtykke fra sin foresatte. Med forbehold af eventuelle disciplinærretlige bestemmelser fradrages enhver ubeføjet udeblivelse, der behørigt er konstateret, i den pågældende årlige ferie. Hvis tjenestemandens årlige ferie er opbrugt, mister han retten til sit vederlag i en periode af tilsvarende længde.

Såfremt en tjenestemand ønsker at tilbringe sin sygeorlov på et andet sted end sit tjenestested, skal han forinden indhente ansættelsesmyndighedens samtykke.



KAPITEL 3

Helligdage samt øvrige fridage

▼M131

Artikel 61

Der udarbejdes efter fælles aftale mellem EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget lister over helligdage samt øvrige fridage.

▼B



AFSNIT V

TJENESTEMANDENS INDTÆGTER OG SOCIALE SIKRING



KAPITEL I

Vederlag og godtgørelse af udgifter



Afdeling 1

VEDERLAG

Artikel 62

Tjenestemanden har i henhold til de bilag VII fastsatte betingelser og medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, på grundlag af sin udnævnelse ret til det vederlag, der svarer til hans lønklasse og -trin.

Tjenestemanden kan ikke give afkald på denne ret.

Dette vederlag omfatter en grundløn, familietillæg og godtgørelser.

▼M131

Artikel 63

Tjenestemænds vederlag udtrykkes i euro. Det udbetales i det lands valuta, hvor tjenestemanden gør tjeneste, eller i euro.

Vederlag udbetalt i en anden valuta end euro beregnes på grundlag af de vekselkurser, der anvendes ved gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget pr. 1. juli i det pågældende år.

Vekselkurserne ajourføres hvert år med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den årlige ajourføring af lønningsniveauet, jf. artikel 65.

Artikel 64

En tjenestemands vederlag udtrykt i euro justeres efter fradrag af de beløb, der tilbageholdes i henhold til denne vedtægt eller gennemførelsesforordninger til denne, med en koefficient, der er over, under eller lig med 100 %, afhængig af levevilkårene på de forskellige tjenestesteder.

Disse justeringskoefficienter fastlægges eller trækkes tilbage og ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. For så vidt angår ajourføringen, forstås alle koefficienter som referenceværdier. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte koefficienter inden for en frist på to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Der gælder ingen justeringskoefficient for Belgien og Luxembourg på grund af disse tjenestesteders særlige referencerolle som hovedsædet og det oprindelige hjemsted for de fleste af institutionerne.

Artikel 65

1.  
Vederlaget for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ajourføres hvert år under hensyntagen til Unionens økonomiske politik og socialpolitik. Der tages særlig hensyn til eventuelle forhøjelser af lønningerne for de offentlige ansatte i medlemsstaterne samt nødvendigheden af nyansættelse. Ajourføringen af vederlagene gennemføres i overensstemmelse med bilag XI. Ajourføringen finder sted inden årets udgang på grundlag af en rapport fra Kommissionen baseret på statistiske oplysninger fra Den Europæiske Unions Statistiske Kontor i overensstemmelse med medlemsstaternes statistiske kontorer; de statistiske oplysninger skal gengive situationen i de enkelte medlemsstater pr. 1. juli. Denne rapport skal indeholde oplysninger vedrørende de budgetmæssige konsekvenser for EU-tjenestemænds vederlag og pensioner. Den sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Beløbene i artikel 42a, stk. 2 og 3, artikel 66 og 69, bilag VII, artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 1, og bilag XIII, artikel 8, stk. 2, beløbene i den tidligere artikel 4a i bilag VII, som ajourføres efter artikel 18, stk. 1, i bilag XIII, beløbene i artikel 24, stk. 3, artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, artikel 28a, stk. 7, artikel 93 og 94, artikel 96, stk. 3, andet afsnit og artikel 96, stk. 7, artikel 133, 134 og 136 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, beløbene i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 ( 7 ) og koefficienten for de beløb, der fastsættes i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 ( 8 ) ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

2.  
I tilfælde af en væsentlig ændring i leveomkostningerne, ajourføres de beløb, der fastsættes i stk. 1, og de koefficienter, der fastsættes i artikel 64, i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb og koefficienter senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
3.  
Beløbene i stk. 1 og koefficienterne i artikel 64 skal forstås som beløb og koefficienter, hvis faktiske værdi på et givet tidspunkt underkastes en ajourføring uden behov for en ny retsakt.
4.  
Der vil, uden at dette berører artikel 3, stk. 5 og 6 i bilag XI, ikke blive foretaget en ajourføring, jf. stk. 1 og 2, i 2013 og 2014.

▼M78

Artikel 65a

Gennemførelsesbestemmelser til artikel 64 og 65 er anført i bilag XI.

▼M3

Artikel 66

▼M131

Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og -trin i ansættelsesgruppe AD og AST efter følgende tabel:

▼M148



1.7.2020

TRIN

LØNKLASSE

1

2

3

4

5

16

19 127,29

19 931,05

20 768,57

20 768,57

20 768,57

15

16 905,33

17 615,72

18 355,95

18 866,64

19 127,29

14

14 941,46

15 569,34

16 223,58

16 674,95

16 905,33

13

13 205,78

13 760,70

14 338,93

14 737,88

14 941,46

12

11 671,70

12 162,15

12 673,23

13 025,81

13 205,78

11

10 315,83

10 749,30

11 201,00

11 512,64

11 671,70

10

9 117,48

9 500,59

9 899,84

10 175,25

10 315,83

9

8 058,32

8 396,94

8 749,80

8 993,22

9 117,48

8

7 122,21

7 421,49

7 733,35

7 948,51

8 058,32

7

6 294,84

6 559,36

6 834,99

7 025,15

7 122,21

6

5 563,58

5 797,38

6 040,98

6 209,06

6 294,84

5

4 917,29

5 123,92

5 339,22

5 487,78

5 563,58

4

4 346,06

4 528,68

4 718,98

4 850,27

4 917,29

3

3 841,17

4 002,60

4 170,80

4 286,82

4 346,06

2

3 394,97

3 537,62

3 686,28

3 788,84

3 841,17

1

3 000,59

3 126,66

3 258,05

3 348,71

3 394,97

▼M131

Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og -trin i ansættelsesgruppe AST/SC efter følgende tabel:

▼M148



1.7.2020

TRIN

LØNKLASSE

1

2

3

4

5

6

4 878,26

5 083,26

5 296,86

5 444,21

5 519,44

5

4 311,57

4 492,75

4 682,20

4 811,78

4 878,26

4

3 810,72

3 970,83

4 137,70

4 252,82

4 311,57

3

3 368,02

3 509,55

3 657,05

3 758,77

3 810,72

2

2 976,76

3 101,86

3 232,22

3 322,13

3 368,02

1

2 630,97

2 741,53

2 856,74

2 936,19

2 976,76

▼M131

Artikel 66a

1.  
Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 og under hensyntagen til anvendelsen, jf. dog artikel 65, stk. 3, af metoden for ajourføring af tjenestemændenes vederlag og pension opkræves der i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2023 et såkaldt »solidaritetsbidrag«, som er en midlertidig foranstaltning, der pålægges den løn, som udbetales til Unionens personale i aktiv tjeneste.
2.  
Solidaritetsbidraget, som beregnes af det i stk. 3 fastsatte grundlag, er på 6 %. Satsen er dog på 7 % for tjenestemænd tilhørende lønklasse AD 15, løntrin 2, og derover.
3.  
a) 

Beregningsgrundlaget for solidaritetsbidraget er den grundløn, som anvendes ved beregning af vederlaget, efter fradrag:

i) 

af bidrag til sociale sikrings- og pensionsordninger samt af den skat, en tjenestemand, der ikke har forsørgerpligt i henhold til artikel 2 i bilag VII, i samme lønklasse og på samme løntrin skulle betale før fradrag af solidaritetsbidraget, og

ii) 

af et beløb, der er lig med grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse AST 1, løntrin 1.

b) 

De elementer, der indgår i beregningsgrundlaget for solidaritetsbidraget, udtrykkes i euro og tildeles justeringskoefficienten 100.

4.  
Solidaritetsbidraget opkræves hver måned i form af fradrag i lønnen; provenuet føres som indtægt på Den Europæiske Unions almindelige budget.

▼B

Artikel 67

▼M16

1.  

Familietillæggene omfatter:

▼M56

a) 

Husstandstillæg;

b) 

børnetilskud;

▼M16

c) 

uddannelsestillæg.

▼M23

2.  
Tjenestemænd, der oppebærer de i stk. l nævnte familietillæg, skal meddele, hvilke tillæg af samme art, de får fra anden side; disse fratrækkes de tillæg, der betales i henhold til artiklerne l, 2 og 3 i bilag VII.

▼M131

3.  
Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn har et handicap eller en længerevarende sygdom, der påfører tjenestemanden betydelige udgifter.

▼M56

4.  
►M95  Såfremt de ovennævnte familietillæg i henhold til artikel 1-3 i bilag VII udbetales til en anden end tjenestemanden, finder udbetalingen sted i valutaen i denne anden persons bopælsland, i givet fald på grundlag af de i artikel 63, andet afsnit, omhandlede pariteter. Såfremt dette land ligger inden for ►M128  Unionen ◄ , korrigeres de med den for dette land fastsatte justeringskoefficient; såfremt bopælslandet ligger uden for ►M128  Unionen, ◄ anvendes en justeringskoefficient på 100. ◄

Stk. 2 og 3 anvendes på ovennævnte modtager af familietillæg.

▼B

Artikel 68

▼M23

Retten til de familietillæg, der fastsættes i artikel 67, stk. l, opretholdes i de tilfælde, hvor tjenestemanden modtager godtgørelsen i henhold til artiklerne 41 og 50 samt artiklerne 34 og 42 i den tidligere vedtægt for personalet i Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Den pågældende skal meddele, hvilke tillæg af samme art, han oppebærer fra anden side for samme barn; disse fratrækkes de tillæg, der betales i henhold til artiklerne l, 2 og 3 i bilag VII.

▼M112

Artikel 68a

Tjenestemænd med deltidsbeskæftigelse har ret til et vederlag, der beregnes i henhold til bilag IVa.

▼B

Artikel 69

▼M16

Udlandstillægget er lig med 16 % af summen af grundløn, ►M25  husstandstillæg ◄ samt de børnetilskud, som tjenestemanden er berettiget til. Udlandstillægget kan ikke være mindre end ►M148  571,35 EUR ◄ pr. måned.

▼M112

Artikel 70

I tilfælde af en tjenestemands død er den efterladte ægtefælle eller de uforsørgede børn indtil udgangen af den tredje måned efter den måned, i hvilken ægtefællen død, berettiget til at oppebære afdødes fulde vederlag.

I tilfælde af en pensionsberettigets eller en invaliditetsydelsesberettigets død finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, for så vidt angår afdødes pension eller invaliditetsydelse.

▼M112 —————

▼B



Afdeling 2

GODTGØRELSE AF UDGIFTER

Artikel 71

Tjenestemanden har i henhold til de i bilag VII fastlagte betingelser krav på godtgørelse af de udgifter, han har haft i forbindelse med sin tiltrædelse, forflyttelse eller fratræden fra tjenesten samt for udgifter, han har afholdt under udøvelsen af tjenesten eller i forbindelse med denne.



KAPITEL 2

Social sikring

Artikel 72

▼M56

1.  
I sygdomstilfælde garanteres der tjenestemanden, hans ægtefælle, når denne ikke er berettiget til ydelser af samme art og størrelse i henhold til enhver anden lovmæssig eller administrativ bestemmelse, hans børn og andre personer, overfor hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 2 i bilag VII, godtgørelse af udgifter på indtil 80 % i henhold til en af ►M131  hver institutions ansættelsesmyndighed ◄ efter fælles aftale og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget vedtaget ordning. Satsen forhøjes til 85 % for følgende ydelser: konsultationer og besøg, kirurgiske indgreb, hospitalsindlæggelse, farmaceutiskeprodukter, radiologi, analyser, laboratoriebehandling og proteser i henhold til lægerecept, bortset fra tandproteser. Den forhøjes til 100 % i tilfælde af tuberkulose, polio, kræft, sindssygdom og andre sygdomme, der af ansættelsesmyndigheden anses for at være af ligeså alvorlig karakter samt for forebyggende undersøgelser og ved fødsler. Godtgørelserne på 100 % gælder dog ikke i tilfælde af erhvervssygdomme eller ulykker i forbindelse med hvilke artikel 73 har fundet anvendelse.

▼M112

En tjenestemands ugifte partner behandles som ægtefælle i forbindelse med sygeforsikringsordningen, hvis de tre første betingelser i bilag VII, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt.

►M131  Institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ kan i forbindelse med den i første afsnit nævnte ordning bemyndige en af dem til at fastsætte reglerne for godtgørelse af udgifter efter proceduren i artikel 110.

▼M56

En tredjedel af bidraget til dækning af disse udgifter bæres af tjenestemanden; dog kan dette bidrag ikke overstige 2 % af hans grundløn.

▼M23

1a.  
Hvis den tjenestemand, der udtræder af tjenesten, ►M112  ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse ◄ , kan han senest en måned efter, at han er udtrådt af tjenesten, anmode om fortsat at være dækket af den i stk. l fastsætte sygeforsikringsordning, dog højst i seks måneder efter tjenestens ophør. Det i det foregående stykke nævnte bidrag beregnes på grundlag af tjenestemandens sidste grundløn og bæres af ham selv med halvdelen.

Ved ansættelsesmyndighedens beslutning efter udtalelse fra institutionens rådgivende læge, anvendes fristen på en måned til at indgive ansøgning samt den i foregående stykke fastsatte begrænsning på seks måneder ikke i de tilfælde, hvor den pågældende er ramt af en langvarig og alvorlig sygdom, der er pådraget før tjenestens ophør og anmeldt til institutionen før udløbet af den i foregående stykke fastsatte periode på 6 måneder, såfremt den pågældende underkaster sig den lægekontrol, der foranstaltes af institutionen.

▼M56

1b.  
En tjenestemands fraskilte ægtefælle, et barn, som tjenestemanden ikke længere har forsørgerpligt overfor, samt en person, der ikke længere kan ligestilles med et barn, overfor hvem der består forsøgerpligt i henhold til artikel 2 i bilag VII, ►M112  og som ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse ◄ , kan i egenskab af personer, der var medforsikrede sammen med den tjenestemand, gennem hvilken de opnåede disse godtgørelser, fortsat være dækket af den i stk. l fastsatte sygeforsikringsordning, dog højst i et år; der vil ikke blive opkrævet bidrag for at sikre denne dækning. Nævnte tidsrum regnes fra den dato, hvor skilsmissen blev endelig, eller hvor forsørgerpligten eller ligestillingen med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, ophørte.

▼M112

2.  
Den tjenestemand, der er forblevet i ►M128  Unionens ◄ tjeneste ►M131  indtil den pensionsberettigende alder ◄ , eller som modtager invaliditetsydelse, omfattes efter fratræden fra tjenesten ligeledes af bestemmelserne i stk. 1. Bidragets størrelse udregnes på grundlag af pensionen eller ydelsen.

De samme bestemmelser gælder for den, der modtager efterladtepension efter en tjenestemand, der ved sin død var i aktiv tjeneste, eller en tjenestemand, der er forblevet i ►M128  Unionens ◄ tjeneste ►M131  til den pensionsberettigende alder ◄ , eller én, der modtog invaliditetsydelse. Bidragets størrelse udregnes på grundlag af efterladte pensionen.

2a.  

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ligeledes for følgende personer på betingelse af, at de ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse:

i) 

tidligere tjenestemænd, der oppebærer alderspension, og som er fratrådt ►M128  Unionens ◄ tjeneste ►M131  før de når den pensionsberettigende alder ◄

ii) 

personer, der modtager efterladtepension efter en afdød tjenestemand, som er fratrådt ►M128  Unionens ◄ tjeneste ►M131  før vedkommende nåede den pensionsberettigende alder ◄ .

Det bidrag, der nævnes i stk. 1, beregnes på grundlag af den tidligere tjenestemands alderspension inden den eventuelle anvendelse af den nedsættelseskoefficient, der er anført i bilag VIII, artikel 9.

Bestemmelserne i stk. 1 finder dog kun efter anmodning anvendelse på personer, der modtager børnepension. Bidraget beregnes på grundlag af børnepensionen.

▼M112

2b.  
For personer, der modtager alderspension eller efterladtepension, kan det i stk. 2 og 2a nævnte bidrag ikke være mindre end et bidrag beregnet på grundlag af grundlønnen i ►M131  lønklasse AST 1 ◄ , første løntrin.
2c.  
En tjenestemand, der er afskediget ifølge artikel 51, og som ikke har ret til alderspension, omfattes ligeledes af stk. 1 på betingelse af, at han ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse, og at han betaler et bidrag svarende til halvdelen af det på grundlag af hans sidste grundløn beregnede bidrag.

▼B

3.  
Såfremt de samlede ikke godtgjorte udgifter i en periode på tolv måneder overstiger halvdelen af tjenestemandens månedsgrundløn eller halvdelen af den udbetalte pension, indrømmer ansættelsemyndigheden på grundlag af den i stk. 1 nævnte ordning en særlig godtgørelse, idet der tages hensyn til den pågældendes familieforhold.

▼M23

4.  
►M56  Den begunstigede skal anføre de beløb, han har modtaget eller som han kan gøre krav på fra en anden ved lov eller forordning fastsat sygeforsikring som godtgørelse for udgifter, han selv eller en af ham medforsikret person har haft. ◄

Såfremt de samlede godtgørelser, som han måtte være berettiget til, overstiger den samlede godtgørelse, der fastsættes i stk. l ovenfor, nedsættes det beløb, der tilkommer ham i medfør af stk. l med forskelsbeløbet, undtagen når det drejer sig om godtgørelser fra en privat tillægssygeforsikring, der skal dække den del af udgifterne, der ikke godtgøres af ►M128  Unionens ◄ sygeforsikringsordning.

▼B

Artikel 73

1.  
Under de betingelser, der er fastsat i henhold til en af ►M131  EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ efter fælles aftale og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget vedtaget ordning, sikres tjenestemanden fra tiltrædelsesdagen imod risiko for erhvervssygdomme og ulykker. Han skal til sikring mod risici uden for tjenesten bidrage med indtil 0,1 % af sin grundløn.

I ordningen præciseres de risici, der ikke dækkes.

2.  

De garanterede ydelser er følgende:

a) 

Ved dødsfald:

Udbetaling til de i det følgende anførte personer af et engangsbeløb, der er lig med den pågældende årlige grundløn multipliceret med fem udregnet på grundlag af tjenestemandens månedsløn i de sidste tolv måneder forud for ulykken:

— 
til den afdøde tjenestemands ægtefælle og børn i overensstemmelse med de for ham gældende arveretlige regler; det beløb, der skal udbetales ægtefællen, kan dog ikke være mindre end 25 % af det samlede beløb;
— 
såfremt der ikke findes efterladte af den ovenfor nævnte kategori: til andre efterkommere i overensstemmelse med de for tjenestemanden gældende arveretlige regler;
— 
såfremt der ikke findes efterladte af de to ovenfor nævnte kategorier: til slægtningen i opstigende linje i overensstemmelse med de for tjenestemanden gældende arveretlige regler;
— 
såfremt der ikke findes efterladte af de tre ovenfor nævnte kategorier: til institutionen;
b) 

i tilfælde af vedvarende, total invaliditet:

udbetaling til den pågældende af et engangsbeløb, der er lig med hans årlige grundløn multipliceret med otte, udregnet på grundlag af tjenestemandens månedsløn i de sidste tolv måneder forud for ulykken;

c) 

i tilfælde af vedvarende, delvis invaliditet:

udbetaling til den pågældende af en del af den under litra b) nævnte erstatning, udregnet på grundlag den tabel, der fastsættes i den i stk. 1 nævnte ordning.

Under de i denne ordning fastlagte betingelser kan ovenfor anførte ydelser erstattes med en livrente.

De ovenfor nævnte ydelser kan udbetales sammen med de i kapitel 3 nævnte ydelser.

3.  
Desuden dækkes i henhold til betingelserne i den i stk. 1 nævnte ordning: udgifterne til lægebehandling, medicin, hospitalsophold, operative indgreb, proteser, røntgenoptagelser, massage, ortopædisk og klinisk behandling og sygetransport samt alle lignende udgifter, der er forårsaget af ulykken eller erhvervssygdommen.

Sådanne udgifter godtgøres dog kun i det omfang, de overskrider de ydelser, tjenestemandens modtager i henhold til bestemmelserne i artikel 72.

▼M62 —————

▼B

Artikel 74

▼M39

1.  
Ved et barns fødsel modtager tjenestemanden en ydelse på ►M97  198,31 EUR ◄ , der udbetales til den person, som rent faktisk drager omsorg for dette barn.

Samme ydelse udbetales til den tjenestemand, der adopterer et barn på højst fem år, over for hvilket tjenestemanden har forsørgerpligt i henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag VII

▼B

2.  
Denne ydelse kommer også til udbetaling, når svangerskabet afbrydes efter den syvende måned.

▼M39

3.  
Den, der modtager en ydelse ved børnefødsel, skal anføre de ydelser af samme art, der modtages fra anden side for samme barn; den ovenfor omhandlede ydelse nedsættes med disse ydelser. Såfremt både barnets far og mor er tjenestemænd i ►M128  Unionen, ◄ udbetales ydelsen kun én gang.

▼M56

Artikel 75

Såfremt en tjenestemand, hans ægtefælle, børn, overfor hvem han har forsørgerpligt, eller andre personer, overfor hvem han i henhold til artikel 2 i bilag VII har forsørgerpligt, og som er medlemmer af husstanden, afgår ved døden, godtgør institutionen udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra tjenestestedet til den pågældende hjemsted.

Såfremt en tjenestemand afgår ved døden under en tjenesterejse, godtgør institutionen dog udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra det sted, hvor dødsfaldet indtraf, til den pågældendes hjemsted.

▼B

Artikel 76

Gaver, lån eller forskud kan gives til tjenestemænd, forhenværende tjenestemænd eller en afdød tjenestemands ydelsesberettigede pårørende, der befinder sig i en særlig vanskelig situation, især som følge af alvorlig eller langvarig sygdom eller ►M112  et handicap eller ◄ deres familiemæssige stilling.

▼M112

Artikel 76a

En efterlevende ægtefælle, der har en alvorlig eller langvarig sygdom, eller som er handicappet, kan af institutionen få tildelt en finansiel støtte til forhøjelse af pensionen under sygdomsperioden, eller så længe handicappet varer, på grundlag af en undersøgelse af den pågældendes sociale og sundhedsmæssige stilling. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter fælles aftale mellem ►M131  institutionernes ansættelsesmyndigheder ◄ efter høring af Vedtægtsudvalget.

▼B



KAPITEL 3

▼M112

Pensioner og invaliditetsydelse

▼M131

Artikel 77

En tjenestemand, der har gjort tjeneste i mindst ti år, er berettiget til pension. Han har dog uden hensyn til tjenestetidens længde ret til denne pension, hvis han er over den pensionsberettigende alder, hvis det ikke har været muligt for ham at genindtræde i en periode, hvor han har været på ventepenge, eller i det tilfælde, hvor han er blevet fritaget fra stillingen i tjenestens interesse.

Den maksimale pension udgør 70 % af den sidste grundløn i den sidste lønklasse, i hvilken tjenestemanden har været indplaceret i mindst et år. For hvert tjenesteår, udregnet på grundlag af artikel 3 i bilag VIII, udbetales 1,80 % af tjenestemandens seneste grundløn.

For tjenestemænd, der har gjort tjeneste hos en person, der udfører et hverv i henhold til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hos en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer eller hos en valgt formand for en af Europa-Parlamentets politiske grupper, beregnes pensionsretten for de ved udøvelse af de nævnte funktioner erhvervede pensionsgivende tjenesteår dog efter den grundløn, der sidst er oppebåret i udøvelsen af disse funktioner, såfremt denne grundløn er højere end den, der kommer i betragtning i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.

Alderspensionen kan ikke være lavere end 4 % af eksistensminimum pr. tjenesteår.

Retten til pension erhverves ved det fyldte 66. år.

Den pensionsberettigende alder vurderes hvert femte år med start den 1. januar 2014 på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal navnlig undersøge udviklingen i den pensionsberettigende alder for de offentlige ansatte i medlemsstaterne og udviklingen i levealderen for tjenestemænd i institutionerne.

Kommissionen fremsætter, hvor det er relevant, forslag om ændring af den pensionsberettigende alder i overensstemmelse med konklusionerne i denne rapport under særlig hensyntagen til udviklingen i medlemsstaterne.

Artikel 78

I henhold til de i artikel 13-16 i bilag VIII fastsatte betingelser er den tjenestemand, der er ramt af vedvarende invaliditet, som anses for fuldstændig, og medfører, at den pågældende er ude af stand til at gøre tjeneste i en stilling i hans ansættelsesgruppe, berettiget til invaliditetsydelse.

Artikel 52 finder tilsvarende anvendelse på personer, der modtager invaliditetsydelse. Hvis modtageren af en invaliditetsydelse går på pension inden det fyldte 66. år og uden at have opnået den maksimale pensionsret, finder de almindelige regler vedrørende alderspension anvendelse. Alderspensionen fastsættes på grundlag af lønnen for den lønklasse og det løntrin, som tjenestemanden var indplaceret i på tidspunktet for hans overgang til invaliditetsydelse.

Invaliditetsydelsen fastsættes til 70 % af tjenestemandens seneste grundløn. Ydelsen kan dog ikke være mindre end eksistensminimummet.

Invaliditetsydelsen er betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af ydelsen.

Hvis invaliditeten skyldes en ulykke under udøvelsen eller i forbindelse med udøvelsen af tjenesten, en erhvervssygdom eller en opofrende handling i offentlig interesse eller, at tjenestemanden har sat sit liv på spil for at redde menneskeliv, kan invaliditetsydelsen ikke være mindre end 120 % af eksistensminimummet. Endvidere afholdes hele bidraget til pensionsordningen i så fald af institutionen eller organet jf. artikel 1b.

▼B

Artikel 79

En tjenestemands eller forhenværende tjenestemands ►M112  efterladte ægtefælle ◄ er i henhold til de i kapitel 4 i bilag VIII fastsatte betingelser berettiget til efterladtepension lig med ►M5  60 % ◄ ►M112  af alderspensionen eller den invaliditetsydelse ◄ , som ►M112  ægtefællen ◄ oppebar eller, uafhængigt af tjenestens længde ►M62  eller af tjenestemandens alder ◄ , ville have været berettiget til, hvis ►M112  tjenestemanden ◄ ved sin død havde haft krav derpå.

Størrelsen af den efterladtepension, som tilkommer ►M112  den efterladte ægtefælle ◄ efter en tjenestemand, der er afgået ved døden i en af de tjenesteretlige stillinger, der er nævnt i artikel 35, ►M62  ————— ◄ kan hverken være mindre end eksistensminimum eller ►M23  35 % ◄ af tjenestemandens sidste grundløn.

▼M62

Dette beløb kan ikke være mindre end 42 % af tjenestemandens sidste grundløn, såfremt døden er en følge af en af de omstændigheder, der er omhandlet i ►M112  artikel 78, stk. 5. ◄

▼M112 —————

▼B

Artikel 80

▼M112

Når en tjenestemand eller en til alderspension eller invaliditetsydelse berettiget tjenestemand afgår ved døden uden at efterlade en ægtefælle, der er berettiget til efterladtepension, har de børn, han på tidspunktet for dødsfaldet har forsørgerpligt over for i henhold til artikel 2 i bilag VII, ret til børnepension i henhold til de i artikel 21 i bilag VIII fastsatte betingelser.

▼M62

Børn, der opfylder samme betingelser, har samme rettigheder, hvis en ægtefælle, der modtager efterladtepension, afgår ved døden eller indgår nyt ægteskab.

▼M23

Når en tjenestemand eller en person, der er berettiget til ►M112  alderspension eller invaliditetsydelse ◄ , afgår ved døden uden at de i første afsnit fastsatte betingelser er opfyldt, har de børn, som han har forsørgerpligt overfor i henhold til artikel 2 i bilag VII, ret til børnepension i henhold til de i artikel 21 i bilag VIII fastsatte betingelser; pensionen udgør dog halvdelen af det beløb, der fremgår af bestemmelserne i sidstnævnte artikel.

▼M112

For personer, der jf. bilag VII, artikel 2, stk. 4, ligestilles med et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt, kan børnepensionen ikke overstige et beløb svarende til det dobbelte af børnetilskuddet.

▼M112

I tilfælde af adoption kan de biologiske forældres afgang ved døden ikke give ret til børnepension, idet adoptivforældrene er trådt i de biologiske forældres sted.

▼M131

De rettigheder, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse, når en tidligere tjenestemand, der oppebærer godtgørelse i henhold til artikel 50 i vedtægten eller artikel 5 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 9 ) eller i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2530/72 ( 10 ) eller artikel 3 i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1543/73 ( 11 ), afgår ved døden, og ligeledes når en tidligere tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten, før han når den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, afgår ved døden.

▼M112

En person, der har ret til børnepension, kan ikke oppebære flere børnepensioner fra ►M128  Unionen ◄ samtidig. Hvis vedkommende har ret til mere end én EF-pension modtager han den største af pensionerne.

▼B

Artikel 81

▼M112

Personer, der er berettigede til alderspension eller til invaliditetsydelse eller til efterladtepension, har under de i bilag VII fastsatte betingelser krav på de familietillæg, der er nævnt i artikel 67; husstandstillægget udregnes på grundlag af den berettigedes pension eller invaliditetsydelse. En modtager af efterladtepension har kun ret til disse tillæg med hensyn til børn, over for hvem tjenestemanden eller den tidligere tjenestemand på tidspunktet for dødsfaldet havde forsørgerpligt.

▼M23

Personer, der er berettiget til efterladtepension, har for hvert barn, der anses som forsørgelsesberettiget, ret til et børnetilskud, der er dobbelt så stort som det i artikel 67, stk. l, litra b), fastsatte tillæg.

▼M62

Artikel 81a

1.  

Uanset alle andre bestemmelser og navnlig dem, der vedrører mindstebeløbene til personer, der er berettiget til efterladtepension, må den samlede efterladtepension, som enken og andre ydelsesberettigede pårørende kan gøre krav på, forhøjet med familietillæg og nedsat med skat og andre obligatoriske indeholdelser, ikke overstige:

a) 

i tilfælde, hvor en tjenestemand er afgået ved døden i én af de tjenesteretlige stillinger, der er nævnt i artikel 35: den grundløn, som den pågældende ville have været berettiget til i samme lønklasse og løntrin, hvis han ikke var afgået ved døden, forhøjet med de familietillæg, som var blevet ham udbetalt i så fald, og med fradrag af skat og andre obligatoriske indeholdelser;

b) 

for perioden efter den dato, på hvilken den i litra a) nævnte tjenestemand ville være fyldt ►M131  66 år ◄ : den alderspension, som den pågældende i levende live ville have været berettiget til fra denne dato, i samme lønklasse og løntrin, som han havde nået på tidspunktet for dødsfaldet, idet dette beløb forhøjes med de familietillæg, som var blevet ham udbetalt, og nedsættes med skat og andre obligatoriske indeholdelser;

c) 

i tilfælde, hvor en tidligere tjenestemand, som var berettiget til ►M112  alderspension eller invaliditetsydelse ◄ , er afgået ved døden: den pension, som den pågældende i levende live ville have været berettiget til, idet dette beløb forhøjes og nedsættes på samme måde som nævnt under litra b);

▼M131

d) 

i tilfælde, hvor en tidligere tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten, før han når den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans pension udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, er afgået ved døden: den alderspension, som den pågældende ville have været berettiget til i levende live ved den pensionsberettigende alder, idet dette beløb forhøjes og nedsættes på samme måde som nævnt under litra b);

▼M62

e) 

i tilfælde, hvor en tjenestemand eller tidligere tjenestemand, der er afgået ved døden, på tidspunktet for dødsfaldet oppebar en ►M131  godtgørelse enten i henhold til artikel 41, 42c eller 50 ◄ i vedtægten eller i henhold til artikel 5 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 eller artikel 3 i forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2530/72 eller artikel 3 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1543/73 eller artikel 2 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2150/82 eller artikel 3 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1679/85: den godtgørelse, som den pågældende ville have været berettiget til i levende live, idet dette beløb forhøjes og nedsættes på samme måde som nævnt under litra b);

f) 

for perioden efter den dato, på hvilken den i litra e) nævnte tidligere tjenestemand ville være ophørt med at være berettiget til godtgørelse: den alderspension, som den pågældende i levende live ville have været berettiget til, hvis han på denne dato opfyldte aldersbetingelserne for opnåelse af pensionsrettighederne, idet dette beløb forhøjes og nedsættes på samme måde som nævnt under litra b).

2.  
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er der set bort fra justeringskoefficienter, som kan påvirke de pågældende beløb.
3.  
Det maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 1, litra a) til f), fordeles mellem de pårørende, der er berettiget til efterladtepension, i samme forhold som de rettigheder, de respektivt ville have haft krav på, når der ses bort fra stk. 1.

Artikel 82, stk. 1, andet ►M112  og tredje ◄ afsnit, finder anvendelse på de beløb, der fremkommer ved denne fordeling.

▼M112

Artikel 82

1.  
De ovenfor nævnte pensioner udregnes på grundlag af den lønskala, der er gældende den første dag i den måned, hvor retten til pension kan gøres gældende.

Der anvendes ingen justeringskoefficient for pensioner.

Pensioner, der er udtrykt i euro, udbetales i en af de valutaer, der er nævnt i artikel 45 i bilag VIII.

▼M131

2.  
Når vederlagene ajourføres i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, sker der den samme ajourføring af pensionerne.

▼M112

3.  
Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for modtagere af en invaliditetsydelse.

▼B

Artikel 83

1.  
Udbetalinger i henhold til disse pensionsordninger sker over ►M128  Unionens ◄ budget. Medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den for finansiering af disse udgifter fastsatte fordelingsnøgle.

▼M131 —————

▼B

2.  
Tjenestemændene bidrager med en tredjedel til finansieringen af disse pensionsordninger. Bidraget er fastsat til ►M149  10,1 %, ◄ af den pågældendes grundløn, uden hensyntagen til de i artikel 64 nævnte justeringskoefficienter. Bidraget indeholdes hver måned i tjenestemandens løn. ►M112  Bidraget tilpasses i overensstemmelse med reglerne i bilag XII. ◄
3.  
De nærmere regler for fastsættelse af pensioner til tjenestemænd, der delvis har gjort tjeneste ved Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, eller som hører ind under ►M128  Unionens ◄ fælles institutioner eller organer, samt fordelingen af byrderne i forbindelse med udbetalingen af disse pensioner mellem Det europæiske Kul- og Stålfællesskabs pensionsfond og budgetterne for Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab reguleres på grundlag af en forordning baseret på en fælles aftale mellem Rådene og Det europæiske Kul- og Stålfællesskabs formandskab efter udtalelse fra vedtægtsudvalget.

▼M112 —————

▼M112

Artikel 83a

1.  
Balancen i pensionsordningen sikres efter de nærmere regler i bilag XII.

▼M131

2.  
Agenturer, der ikke modtager tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetaler de samlede bidrag, der er nødvendige til finansiering af pensionsordningen, til dette budget. Fra 1. januar 2016 betaler agenturer, som delvis finansieres over dette budget, den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter.
3.  
Balancen i pensionsordningen sikres ved hjælp af den pensionsberettigende alder og pensionsbidragssatsen. I forbindelse med den aktuarberegning, der hvert femte år foretages i henhold til bilag XII, ajourføres bidragssatsen med henblik på at sikre, at der er balance i ordningen.
4.  
Kommissionen fremlægger hvert år en ajourført aktuarmæssig vurdering som omhandlet i stk. 3 i overensstemmelse med bilag XII, artikel 1, stk. 2. Hvis denne beregning viser en afvigelse på mindst 0,25 point mellem den gældende bidragssats og den, der er nødvendig for opretholdelse af den aktuarmæssige balance, ajourføres satsen i overensstemmelse med de nærmere regler, der er fastsat i bilag XII.
5.  
Med henblik på stk. 3 og 4 i denne artikel ajourføres referencebidraget som fastlagt i artikel 83, stk. 2. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte bidragssatser senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

▼B

Artikel 84

De nærmere regler for ovennævnte pensionsordning er fastsat i bilag VIII.



KAPITEL 4

Tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb

Artikel 85

▼M23

Ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt, kræves tilbagebetalt, hvis modtageren har haft kendskab til fejlen, eller denne var så åbenbar, at han burde have kendt den.

▼M112

Kravet om tilbagebetaling skal fremsættes inden for en frist på 5 år, der begynder at løbe på datoen for udbetalingen af beløbet. Denne frist kan dog ikke påberåbes over for ansættelsesmyndigheden, hvis denne kan godtgøre, at den pågældende forsætligt har vildledt administrationen med henblik på at opnå udbetaling af det omhandlede beløb.

▼M62



KAPITEL 5

►M128  Unionens ◄ indtræden i rettigheder

Artikel 85a

1.  
Når en person, der er omfattet af denne vedtægt, er afgået ved døden eller er blevet ramt af en ulykke eller en sygdom, hvis årsag tredjemand kan gøres ansvarlig for, indtræder ►M128  Unionen ◄ inden for grænserne af de vedtægtsmæssige forpligtelser, som påhviler dem som følge af den ansvarspådragende handling, uden videre i de rettigheder og søgsmålsrettigheder, skadelidte eller dennes erstatningsberettigede pårørende har mod den ansvarlige tredjemand.
2.  

Det område, der er dækket af den i stk. 1 nævnte indtræden i rettigheder, omfatter navnlig:

— 
fortsat lønudbetaling til tjenestemanden i henhold til artikel 59 i den periode, i hvilken han er midlertidigt uarbejdsdygtig,
— 
udbetalinger i henhold til artikel 70 i tilfælde af, at en tjenestemand eller en forhenværende tjenestemand, der er pensionsberettiget, afgår ved døden,
— 
de ydelser, der præsteres i henhold til artikel 72 og 73 og til gennemførelsesbestemmelserne herfor vedrørende sikring mod risiko for sygdom og ulykker,
— 
betaling af udgifterne i forbindelse med transport af afdøde i henhold til artikel 75,
— 
udbetaling af supplerende familietillæg i henhold til artikel 67, stk. 3, og artikel 2, stk. 3 og 5, i bilag VII som følge af alvorlig sygdom, helbredsmangel eller handicap, der vedrører et barn, for hvilket der består forsørgerpligt,
— 
udbetaling af ►M112  invaliditetsydelse ◄ som følge af en ulykke eller en sygdom, som bevirker, at tjenestemanden bliver endeligt uarbejdsdygtig,
— 
udbetaling af efterladtepension som følge af, at en tjenestemand eller tidligere tjenestemand afgår ved døden, eller i tilfælde af, at ægtefællen til en tjenestemand eller til en tidligere tjenestemand, der er pensionsberettiget, afgår ved døden, og nævnte ægtefælle ikke selv var tjenestemand eller midlertidigt ansat,
— 
udbetaling af børnepension uden aldersbegrænsning til et barn af en tjenestemand eller en tidligere tjenestemand, når dette barn er ramt af en alvorlig sygdom, en helbredsmangel eller et handicap, der forhindrer det i at sørge for sit underhold, efter at dets forsørger er afgået ved døden.
►C6  3.  
►M128  Unionens ◄ indtræden i rettigheder ◄ udstrækker sig dog ikke til erstatning for skade, der udelukkende er af personlig karakter, såsom tort, svie og smerte samt den del af omkostningerne ved æstetiske skader og tabte adspredelsesmuligheder, der overstiger den erstatning, som i henhold til artikel 73 måtte være udbetalt i forbindelse med sådanne skader og tab.
4.  
Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan ikke være til hinder for et direkte søgsmål fra ►M128  Unionens ◄ side.

▼B



AFSNIT VI

DISCIPLINÆRORDNING

Artikel 86

1.  
Over for en tjenestemand eller en forhenværende tjenestemand, der forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde de pligter, som påhviler ham i henhold til denne vedtægt, kan der anvendes disciplinære sanktioner.

▼M112

2.  
Hvis ansættelsesmyndigheden eller OLAF gøres bekendt med beviselementer, der lader formode, at pligter ikke er blevet opfyldt som omhandlet i stk. 1, kan de indlede en administrativ undersøgelse med henblik på at konstatere, om der har været tale om en sådan manglende opfyldelse af pligter.
3.  
Reglerne, procedurerne og foranstaltningerne for disciplinær forfølgning og reglerne og procedurerne for administrative undersøgelser er fastsat i bilag IX.

▼M112 —————

▼B



AFSNIT VII

KLAGEADGANG

Artikel 90

▼M23

1.  
Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende. Myndigheden meddeler den pågældende sin begrundede beslutning inden 4 måneder efter dagen for ansøgningens forelæggelse. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, anses dette som en stiltiende afvisning, som kan gøres til genstand for en klage i henhold til efterfølgende stykke.
2.  

Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan for ansættelsesmyndigheden ►C9  indbringe en klage over en akt, der går ham imod; ◄ det gælder såvel, når ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse, som når den har undladt at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning. Klagen skal indbringes inden for en frist på 3 måneder. Fristen løber fra:

— 
den dag, akten offentliggøres, hvis det drejer sig om en foranstaltning af generel karakter;
— 
den dag, afgørelsen meddeles modtageren og i alle tilfælde senest den dag, den pågældende får kendskab til den, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter. ►C9  Hvis en afgørelse af individuel karakter går imod tredjemand, løber fristen for tredjemand fra den dag, han har fået kendskab til afgørelsen, dog senest fra den dag den offentliggøres; ◄
— 
den dag, fristen til at afgive svar udløber, når klagen vedrører en stiltiende afvisning i henhold til stk. 1.

Myndigheden meddeler den pågældende sin begrundede beslutning inden for en frist af 4 måneder fra den dag, hvor klagen er fremsat. Er der ikke afgivet svar på klagen inden for denne frist, anses dette som en stiltiende afvisning, der kan gøres til genstand for en klage i henhold til artikel 91.

▼M112 —————

▼M112

Artikel 90a

Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan forelægge direktøren for OLAF en ansøgning som omhandlet i artikel 90, stk. 1, om for sit vedkommende at træffe en beslutning vedrørende en af OLAF's undersøgelser. Enhver sådan person kan også til direktøren for OLAF indgive en klage som omhandlet i artikel 90, stk. 2, over en af OLAF vedtagen akt, der går ham imod, og som vedrører en af OLAF's undersøgelser.

Artikel 90b

Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan forelægge den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse en ansøgning eller en klage som omhandlet i artikel 90, stk. 1 og 2, inden for hans ansvarsområde.

Artikel 90c

Ansøgninger og klager vedrørende områder, der omfattes af artikel 2, stk. 2, forelægges for den ansættelsesmyndighed, der har fået overdraget disse beføjelser.

▼B

Artikel 91

▼M23

1.  
►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol kan afgøre enhver tvist mellem ►M128  Unionen ◄ og en af de af denne vedtægt, omfattede personer om ►C9  lovligheden af en akt, der går imod denne person ◄ efter artikel 90, stk. 2. I tvister, der angår pengebeløb, har Domstolen fuld prøvelsesret.
2.  

En klage kan kun antages til påkendelse ved ►M128  Den Europæiske Union ◄ Domstol når:

— 
der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter artikel 90, stk. 2, inden for den deri fastsatte frist, og
— 
denne klage har været genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning.
3.  

Den i stk. 2 omhandlede klage skal fremsættes inden for en frist på 3 måneder. Fristen løber fra:

— 
den dag, hvor den afgørelse, der er truffet som svar på klagen, meddeles;
— 
den dag, hvor fristen for at afgive svar udløber, når klagen vedrører en stiltiende afvisning af en klage, der er fremsat i henhold til artikel 90, stk. 2; når der imidlertid på en stiltiende afvisning inden for klagefristen følger en udtrykkelig afvisning af en klage, løber klagefristen på ny.
4.  
Uanset stk. 2 kan den pågældende efter at have forelagt en klage for ansættelsesmyndigheden efter artikel 90, stk. 2, omgående indbringe en klage for Domstolen, hvis denne klage vedlægges en anmodning om udsættelse af gennemførelsen af den påklagede afgørelse eller af de foreløbige foranstaltninger. I dette tilfælde udsættes hovedsagen for Domstolen, indtil der foreligger en udtrykkelig eller stiltiende afvisning af klagen.
5.  
De klager, der omhandles i denne artikel, undersøges og pådømmes i henhold til de betingelser, der er fastsat i det procesreglement, der er udarbejdet af ►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol.

▼M112

Artikel 91a

Klager vedrørende områder, der omfattes af artikel 2, stk. 2, rettes mod den institution, som den beføjede ansættelsesmyndighed hører under.

▼M131 —————

▼M128



AFSNIT VIIIa

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR EU-UDENRIGSTJENESTEN

Artikel 95

1.  
De beføjelser, som denne vedtægt tillægger ansættelsesmyndigheden, udøves for EU-Udenrigstjenestens personale af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt den højtstående repræsentant). Den højtstående repræsentant kan afgøre, hvem der i EU-Udenrigstjenesten skal varetage disse beføjelser. Artikel 2, stk. 2, finder anvendelse.
2.  
Beføjelsen til at udnævne delegationschefer udøves, under anvendelse af en grundig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste og under hensyntagen til den geografiske balance og balancen mellem kønnene, på grundlag af en kandidatliste, som Kommissionen har godkendt i henhold til de beføjelser, som den er tillagt i traktaterne. Dette gælder tilsvarende ved en overførsel i tjenestens interesse til en stilling som delegationschef, som undtagelsesvis kan finde sted for en begrænset periode.
3.  
Hvis Kommissionen anmoder om det, indleder ansættelsesmyndigheden administrative undersøgelser og disciplinærsager mod delegationschefer i de tilfælde, hvor de som en del af deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, jf. artikel 22 og 86 og bilag IX.

Med henblik på anvendelse af artikel 43 høres Kommissionen.

Artikel 96

Uanset artikel 11 tager Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, imod ordrer fra delegationschefen i overensstemmelse med sidstnævntes rolle i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere ( 12 ).

EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd, der som led i deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, tager imod ordrer fra Kommissionen, for så vidt disse opgaver angår, jf. artikel 221, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

De nærmere bestemmelser for denne artikels gennemførelse aftales mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 97

Indtil den 30. juni 2014 kan ansættelsesmyndigheden i de berørte institutioner, for så vidt angår de tjenestemænd, der er blevet overført til EU-Udenrigstjenesten i henhold til afgørelse 2010/427/EU, uanset vedtægtens artikel 4 og 29 og på de betingelser, der er fastsat i dennes artikel 7, stk. 1, undtagelsesvist og efter fælles aftale og udelukkende i tjenestens interesse, overføre en sådan tjenestemand, efter først at have hørt den pågældende, fra EU-Udenrigstjenesten til en ledig stilling i samme lønklasse i Generalsekretariatet for Rådet eller i Kommissionen uden at slå den ledige stilling op.

Artikel 98

1.  
Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), tager ansættelsesmyndigheden ved besættelse af en ledig stilling i EU-Udenrigstjenesten hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, fra midlertidigt ansatte omfattet af artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte og ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester uden at give forrang til nogen af disse kategorier. Indtil den 30. juni 2013 ansætter EU-Udenrigstjenesten, for så vidt angår ansættelse af personale der ikke er fra institutionen, uanset artikel 29, udelukkende tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og fra Kommissionen samt personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

Ansættelsesmyndigheden kan dog undtagelsesvis, og efter at have udtømt mulighederne for ansættelse i henhold til disse bestemmelser, beslutte at ansætte personale på AD-niveau fra andre steder end de i første punktum i første afsnit nævnte, som kan yde den tekniske støtte, der er nødvendig, for at EU-Udenrigstjenesten kan fungere tilfredsstillende, såsom specialister inden for områder som krisestyring, sikkerhed og IT.

Fra den 1. juli 2013 tager ansættelsesmyndigheden hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd fra andre institutioner end de i første afsnit nævnte uden dog at give forrang til nogen af disse kategorier.

2.  
Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), og uanset artikel 97 tager ansættelsesmyndigheden i andre institutioner end EU-Udenrigstjenesten ved besættelse af en ledig stilling hensyn til ansøgninger fra interne ansøgere og tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, som var tjenestemænd i den berørte institution, indtil de blev tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, uden at der gives forrang til nogen af disse kategorier.

Artikel 99

1.  
Indtil den højtstående repræsentant beslutter at oprette et disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten, fungerer Kommissionens disciplinærråd også som disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten Den høje repræsentant træffer en afgørelse senest den 31. december 2011.

Indtil disciplinærrådet for EU-Udenrigstjenesten er oprettet, udnævnes de to supplerende medlemmer, der nævnes i artikel 5, stk. 2, i bilag IX, blandt EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd. Ansættelsesmyndigheden og personaleudvalget, som nævnes i artikel 5, stk. 5, og 6, stk. 4, i bilag IX er EU-Udenrigstjenestens ansættelsesmyndighed og personaleudvalg.

2.  
Indtil der er oprettet et personaleudvalg i EU-Udenrigstjenesten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), første led, hvilket senest skal ske den 31. december 2011, repræsenterer Kommissionens personaleudvalg, uanset bestemmelsen i nævnte led, også EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd og øvrige ansatte.



▼M128

AFSNIT VIIIb

▼M67

SÆRLIGE UNDTAGELSESBESTEMMELSER FOR TJENESTEMÆND, DER GØR TJENESTE I ET TREDJELAND

Artikel 101a

Med forbehold af vedtægtens øvrige bestemmelser fastsættes i bilag X særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland.

▼B



AFSNIT IX

OVERGANGS- OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER



KAPITEL I

Overgangsbestemmelser

▼M112 —————

▼M23 —————

▼M62 —————

▼M112 —————

▼M112

Artikel 107a

Der er fastsat overgangsbestemmelser i bilag XIII.

▼M23 —————

▼B



KAPITEL 2

Afsluttende bestemmelser

▼M131

Artikel 110

1.  
De almindelige bestemmelser til gennemførelse af denne vedtægt vedtages af ansættelsesmyndigheden i hver institution efter høring af Personaleudvalget og Vedtægtsudvalget.
2.  
De gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen vedtager for at sætte denne vedtægt i kraft, herunder de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser, finder tilsvarende anvendelse på agenturerne. Med henblik herpå giver Kommissionen straks agenturerne meddelelse, når den har vedtaget sådanne gennemførelsesbestemmelser.

Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft i agenturerne ni måneder efter, at de er trådt i kraft i Kommissionen, eller ni måneder efter den dato, hvor Kommissionen meddeler agenturerne, at den har vedtaget de pågældende gennemførelsesbestemmelser alt efter hvilket tidspunkt, der er det seneste. Uanset ovenstående kan et agentur også beslutte at lade gennemførelsesbestemmelser træde i kraft på et tidligere tidspunkt.

Som en undtagelse kan et agentur inden den i dette stykkes andet afsnit nævnte nimåneders frist og efter høring af Vedtægtsudvalget forelægge Kommissionen til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget. På samme vilkår kan et agentur anmode Kommissionen om at godkende, at det ikke anvender visse af gennemførelsesbestemmelserne. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen i stedet for at acceptere eller afvise anmodningen, kræve at agenturet forelægger den til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser.

Den i andet afsnit nævnte nimånedersfrist suspenderes fra den dato, hvor agenturet anmoder om Kommissionens godkendelse, og indtil den dato, hvor Kommissionen tilkendegiver sin holdning.

Et agentur kan desuden efter at have hørt sit personaleudvalg forelægge Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, som drejer sig om andre emner end de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, til godkendelse.

Med henblik på vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, repræsenteres agenturerne af deres bestyrelse eller et tilsvarende organ som fastsat i EU-retsakten om deres oprettelse.

3.  
Agenturerne behandles ikke som institutioner, når institutionerne vedtager bestemmelser efter fælles overenskomst. Kommissionen hører imidlertid agenturerne, inden sådanne bestemmelser vedtages.
4.  
Bestemmelser om gennemførelse af denne vedtægt, inkl. de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser og bestemmelser vedtaget ved fælles overenskomst mellem institutionernes ansættelsesmyndigheder, bekendtgøres for personalet.
5.  
De administrative afdelinger i henholdsvis institutionerne og agenturerne hører regelmæssigt hinanden om anvendelsen af denne vedtægt. Ved sådanne høringer repræsenteres agenturerne af fælles repræsentanter i henhold til bestemmelser, som fastsættes efter aftale mellem agenturerne.
6.  
Den Europæiske Unions Domstol fører et register over de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed vedtager med henblik på gennemførelse af denne vedtægt, og de bestemmelser, som agenturerne vedtager, for så vidt de afviger fra de af Kommissionen vedtagne bestemmelser, jf. den i stk. 2 fastsatte procedure, herunder enhver ændring heraf. Institutioner og agenturer har direkte adgang til dette register og fuld ret til at ændre deres egne bestemmelser. Medlemsstaterne har direkte adgang hertil. Kommissionen aflægger endvidere hvert tredje år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed har vedtaget med henblik på gennemførelse af denne vedtægt.

▼M131

Artikel 111

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 112 vedrørende visse aspekter af arbejdsvilkårene, visse aspekter af gennemførelsen af bestemmelserne om vederlag og udgifter og de sociale sikringsordninger.

Artikel 112

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.
3.  
Den i artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten og artikel 13, stk. 3, i bilag VII eller artikel 9 i bilag XI hertil eller artikel 28a, stk. 11, eller artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 113

Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne vedtægt.

▼M112




BILAG I

▼M131

A.   Stillingsbetegnelser i hver ansættelsesgruppe, jf. artikel 5, stk. 4



1.  Ansættelsesgruppe AD

Generaldirektør

AD 15 - AD 16

Direktør

AD 14 - AD 15

Konsulent eller tilsvarende

AD 13- AD 14

Kontorchef eller tilsvarende

AD 9 - AD 14

Administrator

AD 5 - AD 12



2.  Ansættelsesgruppe AST

Seniorassistent

Beskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver stor selvstændighed og stort ansvar, inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering.

AST 10 – AST 11

Assistent

Beskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver en vis grad af selvstændighed, især i forbindelse med implementering af bestemmelser og ordninger eller generelle instrukser, eller som personlig assistent for et medlem af institutionen, for lederen af et medlems kabinet eller for en generaldirektør/vicegeneraldirektør eller en seniormanager på tilsvarende niveau.

AST 1 – AST 9



3.  Ansættelsesgruppe AST/SC

Sekretær/kontorassistent

Beskæftiget med kontor- og sekretæropgaver, kontorforvaltning og andre tilsvarende opgaver, som kræver en vis grad af selvstændighed (1).

SC 1 – SC 6

(1)   

Antallet af kontorbetjente i Europa-Parlamentet må ikke overstige 85.

B.   Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb

1. Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb i ansættelsesgruppe AST og AD:



Lønklasse

Assistenter

Administratorer

13

15 %

12

15 %

11

25 %

10

20 %

25 %

9

8 %

25 %

8

25 %

33 %

7

25 %

36 %

6

25 %

36 %

5

25 %

36 %

4

33 %

3

33 %

2

33 %

1

33 %

2. Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb i ansættelsesgruppe AST/SC:



Lønklasse

Sekretær/kontorassistent

SC 6

SC 5

12 %

SC 4

15 %

SC 3

17 %

SC 2

20 %

SC 1

25 %

▼B




BILAG II

Sammensætningen af de i artikel 9 i vedtægten nævnte organer samt de nærmere regler for deres funktion.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afdeling 1:

Personaleudvalg

art. l

Afdeling 2:

Det paritetiske samarbejdsudvalg

art. 2 – 3a

Afdeling 3:

Invaliditetsudvalg

art. 7 – 9

Afdeling 4:

Bedømmelsesudvalg

art. 10 og 11

Afdeling 5:

Det paritetiske rådgivende udvalg for utilstrækkelig faglig indsats

art. 12

Afdeling 1

PERSONALEUDVALG

Artikel 1

▼M91

Personaleudvalget består af ordinære medlemmer og eventuelt af suppleanter, hvis funktionstid er på tre år. ►M131  Hver institutions ansættelsesmyndighed ◄ kan bestemme, at funktionstiden skal være kortere; den kan dog ikke være kortere end et år. Alle institutionens tjenestemænd har stemmeret og er valgbare.

▼M23

Betingelserne for valg til personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller, når personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, til den lokale sektion, fastsættes af generalforsamlingen af den institutions tjenestemænd, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested. Afstemningerne er hemmelige. ►M131  Hver institutions ansættelsesmyndighed kan dog bestemme, at valgbetingelserne fastsættes under hensyntagen til et ønske, som institutionens personale giver udtryk for ved en afstemning. ◄

Når personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, fastsættes betingelserne for valg af centraludvalgets medlemmer for hvert tjenestested af generalforsamlingen for den institutions tjenestemænd, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested. Kun medlemmer af den pågældende lokale sektion kan udpeges til medlemmer af centraludvalget.

Sammensætningen af det personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller, når personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, af den lokale sektion, skal være således, at ►M131  de tre ansættelsgrupper ◄ , der er nævnt i artikel 5 i vedtægten, samt de, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i ►M128  Unionen, ◄ er sikret repræsentation. Centraludvalget for et personaleudvalg, der er inddelt i lokale sektioner, er gyldigt konstitueret, så snart flertallet af dets medlemmer er udpeget.

Valg til personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller, når personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, til de lokale sektioner, er gyldige, når mindst to tredjedele af de stemmeberettigede har deltaget i dem. Såfremt denne valgdeltagelse ikke opnås, er valget ved anden afstemning gyldigt, såfremt flertallet af de stemmeberettigede har deltaget i det.

Det arbejde, som personaleudvalgets medlemmer og de tjenestemænd, der af udvalget er udpeget til at sidde i et organ, der er fastsat i vedtægten eller oprettet af institutionen, påtager sig, betragtes som en del af det arbejde, de skal udføre i deres institution. Udøvelsen af dette arbejde må ikke påføre den pågældende nogen ulemper.

▼B



Afdeling 2

DET PARITETISKE SAMARBEJDSUDVALG

▼M85

Artikel 2

Det eller De Paritetiske Samarbejdsudvalg i en institution består af:

— 
en formand, der hvert år udnævnes af ansættelsesmyndigheden
— 
ordinære medlemmer og suppleanter, der udpeges på samme tidspunkt, om af hvilke den ene halvdel udpeges af ansættelsesmyndigheden og den anden halvdel af personaleudvalget.

Det Paritetiske Samarbejdsudvalg, der er fælles for to eller flere institutioner, består af:

— 
en formand, der udnævnes af ansættelsesmyndigheden, jf. vedtægtens artikel 2 ►M131  ————— ◄
— 
ordinære medlemmer og suppleanter, af hvilke den ene halvdel udpeges af ansættelsesmyndighederne for de institutioner, der er repræsenteret i Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg, og den anden halvdel af personaleudvalgene.

De nærmere bestemmelser om udvalgets konstituering fastsættes efter aftale mellem de i Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg repræsenterede institutioner efter høring af deres personaleudvalg.

En suppleant deltager kun i afstemninger, når et ordinært medlem har forfald.

▼B

Artikel 3

Det paritetiske samarbejdsudvalg træder sammen efter indkaldelse fra ansættelsesmyndigheden eller på begæring af personaleudvalget

Udvalget er beslutningsdygtigt, når alle ordinære medlemmer eller – i deres fravær –suppleanterne er tilstede.

Udvalgets formand tager med undtagelse af procedurespørgsmål ikke del i beslutningerne.

▼M23 —————

▼B

►M23  Kommissionens udtalelse ◄ meddeles skriftligt ansættelsesmyndigheden og personaleudvalget senest fem dage efter, at beslutningen er taget.

Ethvert udvalgsmedlem kan forlange, at hans opfattelse medtages i udtalelsen.

▼M85

Artikel 3a

Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg træder sammen på begæring af den i vedtægtens ►M112  artikel 2, stk. 2, ◄ nævnte ansættelsesmyndighed eller af en ansættelsesmyndighed eller et personaleudvalg i en af de institutioner, der er repræsenteret i dette udvalg.

Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg er kun beslutningsdygtigt, når alle ordinære medlemmer eller deres suppleanter er til stede.

Formanden for Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg tager ikke del i beslutningerne, undtagen når det drejer sig om procedurespørgsmål.

Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalgs udtalelse meddeles skriftligt ansættelsesmyndigheden som omhandlet i vedtægtens ►M112  artikel 2, stk. 2, ◄ og de øvrige ansættelsesmyndigheder og deres personaleudvalg senest fem dage efter, at beslutningen er taget.

Ethvert medlem af Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg kan forlange, at hans synspunkt medtages i udtalelsen.

▼M112 —————

▼B



Afdeling ►M112  3 ◄

INVALIDITETSUDVALG

Artikel 7

▼M23

Invaliditetsudvalget består af 3 læger, der er udpeget:

— 
den første af den institution, som den pågældende tjenestemand tilhører,
— 
den anden af den pågældende selv,
— 
den tredje af disse to læger efter fælles aftale.

Hvis tjenestemanden ikke har udpeget nogen læge, udpeger præsidenten for ►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol på embeds vegne en læge.

▼M39

Såfremt der ikke er enighed om udpegelsen af den tredje læge, beskikker præsidenten for ►M128  Den Europæiske Unions ◄ Domstol inden for en frist på 2 måneder fra udpegelsen af den anden læge på embeds vegne den tredje læge på initiativ af en af parterne.

▼B

Artikel 8

De udgifter, der opstår i forbindelse med invaliditetsudvalgets arbejde, bæres af den institution, den pågældende tilhører.

Såfremt den læge, der er udpeget af den pågældende selv, ikke bor på dennes tjenestested, afholder den pågældende selv det af denne grund foranledigede ekstrahonorar med undtagelse af udgifter til transport på 1. klasse, der godtgøres af institutionen.

Artikel 9

Tjenestemanden kan forelægge invaliditetsudvalget erklæringer eller attester fra den læge, der behandler ham, samt fra de læger, han eventuelt har fundet det nødvendigt at konsultere.

Udvalgets konklusioner tilsendes ansættelsesmyndigheden samt den pågældende.

Udvalgets arbejde er fortroligt.



Afdeling ►M112  4 ◄

BEDØMMELSESUDVALG

▼M112

Artikel 10

Medlemmerne af Bedømmelsesudvalget udpeges hvert år med samme antal af ansættelsesmyndigheden og af Personaleudvalget blandt institutionens tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD. Udvalget vælger selv sin formand. Medlemmer af Det Paritetiske Samarbejdsudvalg kan ikke samtidig være medlemmer af Bedømmelsesudvalget.

Når Bedømmelsesudvalget anmodes om at give en anbefaling, der vedrører en tjenestemand, hvis umiddelbart overordnede er medlem af udvalget, deltager denne sidste ikke i udvalgets drøftelser.

▼B

Artikel 11

Bedømmelsesudvalgets arbejde er fortroligt.

▼M112



Afdeling 5

DET PARITETISKE RÅDGIVENDE UDVALG FOR UTILSTRÆKKELIG FAGLIG INDSATS

Artikel 12

Det Paritetiske Rådgivende Udvalg for Utilstrækkelig Faglig Indsats består af en formand og mindst to medlemmer, der mindst skal være tjenestemænd i lønklasse AD 14. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på tre år. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Personaleudvalget, og den anden halvdel udpeges af ansættelsesmyndigheden. Formanden udnævnes af ansættelsesmyndigheden på grundlag af en kandidatliste, der opstilles i samråd med Personaleudvalget.

I sager, der vedrører en tjenestemand i lønklasse AD 14 eller derunder, udvides Det Paritetiske Rådgivende Udvalg med to supplerende medlemmer, der udpeges på samme måde som de faste medlemmer, og som skal være i samme ansættelsesgruppe og i samme lønklasse som den pågældende tjenestemand.

Når Det Paritetiske Rådgivende Udvalg skal behandle sager vedrørende en seniormanager, jf. vedtægtens artikel 29, stk. 2, nedsættes der et særligt paritetisk rådgivende ad hoc-udvalg bestående af to medlemmer udpeget af Personaleudvalget og to medlemmer udpeget af ansættelsesmyndigheden, som mindst skal være i samme lønklasse som den pågældende tjenestemand.

Ansættelsesmyndigheden og Personaleudvalget aftaler en ad hoc-procedure for udpegningen af de to supplerende medlemmer, der er omhandlet i stk. 2, og som skal deltage, når sagen vedrører en tjenestemand, der gør tjeneste i et land uden for Unionen, eller en kontraktansat.

▼B




BILAG III

Udvælgelsesprocedure

Artikel 1

1.  
►M23  Ansættelsesmyndigheden giver meddelelse om udvælgelsesprøver efter høring af det paritetiske samarbejdsudvalg. ◄

Den bør specificere:

▼M23

a) 

Udvælgelsesprøvens karakter (intern udvælgelsesprøve for institutionen, intern udvælgelsesprøve for institutionerne, generel udvælgelsesprøve ►M85  , eventuelt udvælgelsesprøve, der er fælles for to eller flere institutioner ◄ );

▼B

b) 

enkelthederne (udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, på grundlag af prøver eller på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver);

c) 

arbejdets art og område for de stillinger, der skal besættes ►M112  , samt den foreslåede ansættelsesgruppe og lønklasse ◄ ;

d) 

de til de stillinger, der skal besættes, nødvendige diplomer og andre kvalifikationsbeviser eller praktiske erfaringer ►M112  under henvisning til artikel 5, stk. 3, i denne vedtægt ◄ ;

e) 

ved en udvælgelse på grundlag af prøver: disses karakter og vurderingen af dem;

f) 

eventuelt de sprogkundskaber, der er nødvendige på grund af den ledige stillings særlige karakter;

▼M23

g) 

eventuelt aldersgrænsen samt udskydelse af aldersgrænsen for ansatte, der i mindst et år har været i institutionens tjeneste;

▼B

h) 

det seneste tidspunkt for modtagelse af ansøgninger;

i) 

eventuelle afvigelser fastsat i henhold til artikel 28, litra a), i vedtægten.

▼M85

Drejer det sig om en almindelig udvælgelsesprøve, der er fælles for to eller flere institutioner, vedtager den i vedtægtens ►M112  artikel 2, stk. 2, ◄ nævnte ansættelsesmyndighed meddelelsen om udvælgelsesprøven efter høring af Det Fælles Paritetiske Samarbejdsudvalg.

▼B

2.  
Meddelelse om de generelle udvælgelsesprøver skal gives senest en måned før udløbet af den for indlevering af ansøgninger fastsatte frist og i påkommende tilfælde mindst to måneder før tidspunktet for prøverne i ►M128  Den Europæiske Unions Tidende. ◄
3.  
Alle udvælgelsesprøver skal inden for samme frister bekendtgøres i ►M128  Den Europæiske Unions ◄ institutioner.

Artikel 2

Ansøgerne skal udfylde en formular, der er udarbejdet af ansættelsesmyndigheden.

Ansøgeren skal afkræves supplerende papirer eller oplysninger.

Artikel 3

▼M112

Udvælgelseskomitéen består af en formand, der udpeges af ansættelsesmyndigheden, og af medlemmer, hvoraf et lige stort antal udpeges af ansættelsesmyndigheden og af Personaleudvalget.

▼M85

Drejer det sig om en almindelig udvælgelsesprøve, der er fælles for to eller flere institutioner, består udvælgelseskomitéen af en formand, der er udnævnt af den i vedtægtens ►M112  artikel 2, stk. 2, ◄ nævnte ansættelsesmyndighed, af medlemmer, der på forslag af institutionerne er udpeget af den i vedtægtens ►M112  artikel 2, stk. 2, ◄ nævnte ansættelsesmyndighed og af medlemmer, der er udpeget efter fælles aftale mellem institutionernes personaleudvalg på paritetisk grundlag.

▼B

Udvælgelseskomiteen kan til bestemte prøver tilkalde en eller flere rådgivende besiddere.

De blandt tjenestemændene udvalgte medlemmer af udvælgelseskomiteen skal mindst tilhøre ►M112  samme ansættelsesgruppe og lønklasse ◄ som den stilling, der skal besættes.

▼M112

Hvis udvælgelseskomitéen består af mere end fire medlemmer, skal hvert køn mindst være repræsenteret med to medlemmer.

▼B

Artikel 4

Ansættelsesmyndigheden opstiller listen over de ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i henhold til artikel 28 litra a), b) og c) i vedtægten, og fremsender den med ansøgerens akter til formanden for udvælgelseskomiteen.

Artikel 5

Udvælgelseskomiteen udfærdiger efter at have set disse akter listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Ved en udvælgelse på grundlag af prøver har alle de ansøgere, der er opført på listen, adgang til prøverne.

Ved en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser fastlægger udvælgelseskomiteen kriterierne, på grundlag af hvilke bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationsbeviser sker, og efterprøver derefter kvalifikationsbeviserne for de ansøgere, der er opført på den i første stykke ovenfor nævnte liste.

Ved en udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver bestemmer Udvælgelseskomiteen, hvilke af de på denne liste opførte ansøgere, der skal have adgang til prøverne.

I tilslutning hertil opstiller Udvælgelseskomiteen den i henhold til artikel 30 i vedtægten nævnte liste over egnede ansøgere; antallet af de på denne liste opførte ansøgere skal så vidt muligt være mindst dobbelt så stort som antallet af de stillinger, der skal besættes.

Udvælgelseskomiteen tilsender ansættelsesmyndigheden listen over egnede ansøgere samt en rapport, der er ledsaget af grunde og eventuelt de enkelte udvalgsmedlemmers bemærkninger.

Artikel 6

Udvælgelseskomiteens arbejde er fortroligt.

▼M112

Artikel 7

1.  
Efter høring af Vedtægtsudvalget overdrager institutionerne ►M128  Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor ◄ , i det følgende benævnt »kontoret«, ansvaret for, at de nødvendige foranstaltninger træffes, så det sikres, at der anvendes ensartede standarder i procedurerne for udvælgelse af ►M128  Unionens ◄ tjenestemænd og i de vurderinger og prøver, der omhandles i vedtægtens artikel 45 og 45a.
2.  

Kontorets opgaver består i:

a) 

efter anmodning fra de enkelte institutioner at afholde almindelige udvælgelsesprøver

b) 

efter anmodning fra de enkelte institutioner at yde teknisk støtte til interne udvælgelsesprøver, som de afholder

c) 

at fastlægge indholdet af alle prøver, som afholdes af institutionerne, med det formål at sikre, at kravene i vedtægtens artikel 45a, stk. 1, litra c), overholdes på en standardiseret og ensartet måde.

d) 

at tage det generelle ansvar for at definere og organisere vurderingen af sproglige kvalifikationer med henblik på at sikre at kravene i vedtægtens artikel 45, stk. 2, opfyldes på en harmoniseret og ensartet måde.

3.  
Kontoret kan efter anmodning fra de enkelte institutioner udføre andre opgaver med tilknytning til udvælgelse af tjenestemænd.
4.  
Kontoret yder efter anmodning fra de forskellige institutioner disse bistand med henblik på udvælgelse af midlertidigt ansatte og kontraktansatte, særligt ved at fastlægge indholdet af prøverne og tilrettelægge udvælgelsesprocedurerne inden for rammerne af artikel 12 og 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

▼B




BILAG IV

Fremgangsmåde for indrømmelse af den i artiklerne 41 og 50 i vedtægten nævnte godtgørelse

Eneste artikel

1.  

Den tjenestemand, som artiklerne 41 og 50 i vedtægten finder anvendelse på, har:

a) 

i tre måneder ret til en månedlig godtgørelse svarende til hans grundløn;

b) 

i en periode, der er afhængig af alder og tjenestetid, på grundlag af den i stk. 3 nedenfor anførte tabel, ret til en månedlig godtgørelse der er lig med:

— 
85 % af hans grundløn for den 4.-6. måned,
— 
70 % af hans grundløn for de følgende fem år,
— 
60 % af hans grundløn for den resterende tid.

Udbetalingen af godtgørelse ophører den dag, tjenestemanden fylder ►M131  66 år ◄ .

▼M131 —————

▼M23

Grundlønnen i henhold til denne artikel er den grundløn, der anføres i tabellen i artikel 66 i vedtægten, og som er gældende den første dag i den måned, for hvilken godtgørelsen skal fastsættes.

▼B

2.  
Bestemmelserne i dette bilag vil blive revideret ti år efter denne vedtægts ikrafttræden.
3.  

For at kunne bestemme den periode, afhængig af tjenestemandens alder, i hvilken han modtager den i artiklerne 41 og 50 i vedtægten nævnte godtgørelse, skal den i følgende tabel fastsatte koefficient anvendes på den tid, han har været i tjenesten. Perioden afrundes i givet fald til den foregående måned.



alder

%

20

18

21

19,5

22

21

23

22,5

24

24

25

25,5

26

27

27

28,5

28

30

29

31,5

30

33

31

34,5

32

36

33

37,5

34

39

35

40,5

36

42

37

43,5

38

45

39

46,5

40

48

41

49,5

42

51

43

52,5

44

54

45

55,5

46

57

47

58,5

48

60

49

61,5

50

63

51

64,5

52

66

53

67,5

54

69

55

70,5

56

72

57

73,5

58

75

►M131  59-65 ◄

►M23  76,5  ◄

▼M112

4.  
En tjenestemand som omhandlet i vedtægtens artikel 41 og 50 har, for sig selv og for de personer, der er forsikret gennem ham i den periode, hvor han er godtgørelsesberettiget, og i de seks følgende måneder, ret til de ydelser, som er garanteret ved den i artikel 72 i vedtægten fastsatte sygesikringsordning, forudsat at han indbetaler et bidrag, som alt efter tilfældet beregnes på grundlag af grundlønnen eller på grundlag af den i stk. 1 i denne artikel omhandlede del heraf, og at han ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse.

▼M39

Efter den i første afsnit nævnte periode og på de deri fastsatte betingelser kan den pågældende efter anmodning fortsat drage fordel af de ydeler, som er garanteret ved nævnte sygeforsikringsordning, forudsat at han afholder det fulde bidrag som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i vedtægten.

Efter udløbet af den periode, i hvilken den pågældende har ret til godtgørelse, beregnes bidragene på grundlag af den sidst modtagne månedlige godtgørelse.

Når tjenestemanden er indtrådt under den i vedtægten fastsatte pensionsordning, sidestilles han med hensyn til anvendelsen af bestemmelerne i artikel 72 i vedtægten med den tjenestemand, som er forblevet i tjenesten indtil sit ►M131  66. år ◄ .

▼M112




BILAG IVa

Deltidsbeskæftigelse

Artikel 1

Anmodning om tilladelse til deltidsarbejde indgives af tjenestemanden til dennes umiddelbart overordnede mindst to måneder inden datoen for den ønskede påbegyndelse, medmindre sagen haster som følge af særlige behørigt begrundede omstændigheder.

Tilladelse kan gives for en periode på mindst en måned og på højst tre år, jf. dog vedtægtens artikel 15 og ►M131  artikel 55a, stk. 2, litra g) ◄ .

Tilladelsen kan fornyes på de samme betingelser. En fornyelse forudsætter, at den pågældende tjenestemand indgiver en anmodning herom mindst to måneder inden udløbet af den periode, for hvilken tilladelsen er givet. Ved arbejde på deltid kan arbejdstiden ikke være under halvdelen af den normale arbejdstid.

Enhver periode med deltidsbeskæftigelse skal starte den første dag i en måned, medmindre der foreligger særlige behørigt begrundede omstændigheder.

Artikel 2

Ansættelsesmyndigheden kan efter anmodning fra den pågældende tjenestemand tilbagekalde tilladelsen inden udløbet af den periode, for hvilken den er givet. Datoen for tilbagekaldelsen må ikke ligge mere end to måneder efter den af tjenestemanden foreslåede dato, eller mere end fire måneder efter, hvis tilladelsen til deltidsbeskæftigelse er givet for en periode på over et år.

I ekstraordinære tilfælde kan ansættelsesmyndigheden i tjenestens interesse med et varsel på to måneder tilbagekalde tilladelsen inden udløbet af den periode, for hvilken den er givet.

Artikel 3

Tjenestemanden har i den periode, i hvilken han har tilladelse til at arbejde på deltid, krav på den procentdel af sit vederlag, der svarer til procentdelen af den normale arbejdstid. Denne procentdel finder dog ikke anvendelse på børnetilskud, på familietillæggets grundbeløb eller på uddannelsestillæg.

Bidragene til sygeforsikringsordningen beregnes på grundlag af grundlønnen for en fuldtidsbeskæftiget tjenestemand. Bidragene til pensionsordningen beregnes på grundlag af grundlønnen for en deltidsbeskæftiget tjenestemand. Tjenestemanden kan dog anmode om, at bidragene til pensionsordningen beregnes på grundlag af grundlønnen for en fuldtidsbeskæftiget tjenestemand i overensstemmelse med vedtægtens artikel 83. Ved anvendelsen af artikel 2, 3 og 5 i bilag VIII beregnes de erhvervede pensionsrettigheder i forhold til de indbetalte bidrag i procent.

I perioden med deltidsbeskæftigelse må tjenestemanden ikke udføre overarbejde eller udføre nogen form for lønnet arbejde, bortset fra aktiviteter i henhold til vedtægtens artikel 15.

Artikel 4

Uanset artikel 3, stk. 1, første punktum, har ►M131  en tjenestemand, der i henhold til artikel 55a, stk. 2, litra g), i vedtægten har fået tilladelse til at arbejde på halv tid ◄ , ret til en nedsat grundløn, som procentuelt svarer til den højeste af følgende procenter:

a) 

enten 60 %,

b) 

eller den procent, der, beregnet på tidspunktet for halvtidsbeskæftigelsens påbegyndelse, svarer til de pensionsgivende tjenesteår i den i bilag VIII, artikel 2, 3, 4, 5, 9 og 9a, omhandlede forstand, forhøjet med 10 %.

En tjenestemand, som omfattes af denne artikel, er forpligtet til ved halvtidsbeskæftigelsens ophør enten at lade sig pensionere eller at tilbagebetale de beløb ud over 50 % af grundlønnen, som han har modtaget i perioden med halvtidsarbejde.

Artikel 5

Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af nærværende bestemmelser.

▼B




BILAG V

Ferie- og orlovsordninger

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afdeling 1:

Årlig ferie

artikel 1-5

Afdeling 2:

Tjenestefrihed

artikel 6

Afdeling 3:

Rejsedage

artikel 7

Afdeling 1

ÅRLIG FERIE

Artikel 1

I det år, hvor tjenesten tiltrædes eller fratrædes giver hver hele måned, i hvilken der er udført arbejde, ret til ferie på to arbejdsdage. Har arbejdet været af kortere varighed end l måned, sættes ferieretten i forhold til beskæftigelsens længde til to dage for mere end 15 dage og til en dag, hvis den har udgjort 15 dage eller derunder.

Artikel 2

Tjenestemanden kan efter ønske og under hensyn til de tjenstlige krav tage den årlige ferie i sammenhæng eller delt. Ferien skal dog mindst omfatte en periode på to sammenhængende uger. Der kan først gives de tjenestemænd, der tiltræder tjenesten, ferie tre måneder efter deres tiltræden; under særlige velbegrundede omstændigheder kan ferie dog gives inden denne frists udløb.

Artikel 3

Hvis tjenestemanden under sin årlige ferie pådrager sig en sygdom, der ville have hindret ham i at gøre tjeneste, såfremt han ikke havde haft ferie, forlænges den årlige ferie på grundlag af en lægeattest med et tilsvarende antal dage.

Artikel 4

Hvis en tjenestemand ved det løbende kalenderårs udgang kun har taget en del af sin årlige ferie af grunde, der ikke kan betegnes som tjenstlige, kan overførslen af ferie til det følgende år ikke overstige 12 feriedage.

Har en tjenestemand ved fratræden fra tjenesten kun taget en del af sin årlige ferie, får han som kompensation for hver af de feriedage, han ikke har brugt, et beløb svarende til en tredivtedel af hans månedsløn på fratrædelsestidspunktet.

Har en tjenestemand ved sin fratræden fra tjenesten taget mere ferie end der på dette tidspunkt tilkom ham, tilbageholdes et beløb, der udregnes på tilsvarende måde som det i ovennævnte stykke anførte.

Artikel 5

Såfremt en tjenestemand af tjenstlige grunde hjemkaldes fra sin årlige ferie, eller hvis han ligeledes af tjenstlige grunde får en allerede tildelt ferie inddraget, skal dokumenterede udgifter han har pådraget sig i forbindelse hermed, godtgøres og der skal påny gives ham rejsedage.



Afdeling 2

TJENESTEFRIHED

▼M131

Artikel 6

Udover den årlige ferie kan en tjenestemand efter egen anmodning gives tjenestefrihed. Navnlig i de følgende tilfælde gives tjenestefrihed som anført:

— 
tjenestemandens indgåelse af ægteskab: fire dage
— 
tjenestemandens flytning: indtil to dage
— 
ægtefælles alvorlige sygdom: indtil tre dage
— 
ægtefælles død: fire dage
— 
alvorlig sygdom hos en slægtning i opstigende linje: indtil to dage
— 
en i opstigende linje slægtnings død: to dage
— 
et barns indgåelse af ægteskab: to dage
— 
et barns fødsel: ti dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen
— 
handicappet eller alvorligt sygt barns fødsel: 20 dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen
— 
hustruens død under barselsorlov: et antal dage svarende til den resterende barselsorlov; hvis hustruen ikke er tjenestemand, beregnes den resterende barselsorlov ved analog anvendelse af vedtægtens artikel 58
— 
et barns alvorlige sygdom: indtil to dage
— 
et barns meget alvorlige sygdom, attesteret af en læge, eller hospitalsindlæggelse af et barn på højst 12 år: indtil fem dage
— 
et barns død: fire dage
— 
adoption af et barn: 20 uger, og 24 uger ved adoption af et handicappet barn:
Hvert adopteret barn giver ret til tjenestefrihed i en enkelt periode, som kan deles mellem adoptivforældrene, hvis de begge er tjenestemænd. Tjenestefriheden gives kun, hvis tjenestemandens ægtefælle mindst er halvtidsbeskæftiget med lønnet arbejde. Hvis ægtefællen arbejder uden for EU-institutionerne og opnår en lignende tjenestefrihed, fratrækkes et tilsvarende antal dage i tjenestemandens tjenestefrihed.
Ansættelsesmyndigheden kan om nødvendigt bevilge en supplerende tjenestefrihed i tilfælde, hvor adoptivforældrene eller en af disse ifølge den nationale lovgivning i det land, hvor adoptionsproceduren foregår, skal tage ophold i det pågældende land, og dette er et andet land end det, hvor den tjenestemand, der adopterer barnet, er ansat.
Der gives ti dages tjenestefrihed, hvis tjenestemanden ikke har ret til den samlede tjenestefrihed på 20 eller 24 uger i henhold til dette led, første punktum; den supplerende tjenestefrihed gives kun én gang for hvert adopteret barn.

Endvidere kan institutionen give tjenestefrihed i tilfælde af faglig videreuddannelse, inden for rammerne af det program for faglig videreuddannelse, som institutionen har fastlagt i medfør af vedtægtens artikel 24a.

Tjenestefrihed kan desuden gives til tjenestemænd i særlige tilfælde af arbejde af usædvanligt omfang, som rækker videre end en tjenestemands normale forpligtelser. En sådan tjenestefrihed skal bevilges senest tre måneder efter, at ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om den usædvanlige karakter af tjenestemandens arbejde.

I forbindelse med denne artikel behandles en tjenestemands ugifte partner på samme måde som en ægtefælle, forudsat at de første tre betingelser i bilag VII, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt.

Når der i medfør af denne afdeling bevilges tjenestefrihed, fastsættes eventuelle rejsedage efter særlig afgørelse under hensyn til særlige behov.

▼B



Afdeling 3

REJSEDAGE

▼M131

Artikel 7

Tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, er berettigede til tjenestefrihed i yderligere to og en halv dag med henblik på at kunne rejse til hjemstedet.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. Hvis tjenestestedet ligger uden for medlemsstaterne, fastlægges tjenestefriheden i forbindelse med rejse til hjemstedet ved særlig bestemmelse under hensyn til særlige behov.

▼B




BILAG VI

Arbejdstidsudligning og vederlag for overarbejde

▼M131

Artikel 1

Inden for de grænser, der er fastsat i artikel 56 i vedtægten, har tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og AST 1 til AST 4 ret til arbejdstidsudligning eller vederlag på følgende betingelser:

a) 

hver overarbejdstime giver ret til halvanden times frihed som arbejdsudligning; hvis overarbejdstimen ligger mellem kl. 22 og kl. 7 eller på en søn- og helligdag, skal den kompenseres med to timers frihed; arbejdstidsudligning for overarbejde gives under hensyntagen til de tjenstlige krav og tjenestemandens ønsker

b) 

hvis det af tjenstlige grunde ikke har været muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for to måneder efter udløbet af den måned, i hvilken overarbejdet blev udført, bevilger ansættelsesmyndigheden et vederlag for de overarbejdstimer, for hvilke der ikke er foretaget arbejdsudligning, svarende til 0,56 % af månedsgrundlønnen for hver overarbejdstime på grundlag af den under litra a) fastsatte ordning

c) 

arbejdstidsudligning eller vederlag for overarbejde ydes kun, når den ekstra tjenesteindsats har varet mere end 30 minutter.

▼B

Artikel 2

Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser anses ikke som overarbejde efter dette bilag. Arbejdstimer, der på tjenesterejsestedet udføres ud over den normale arbejdstid, kan efter ansættelsesmyndighedens afgørelse kompenseres ved arbejdstidsudligning eller eventuelt med vederlag.

▼M131

Artikel 3

Uanset ovenstående bestemmelser i dette bilag kan overarbejde udført af visse grupper af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 på særlige betingelser godtgøres med et fast beløb, hvis størrelse tillige med de nærmere regler for tildelingen fastsættes af ansættelsesmyndigheden efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg.

▼B




BILAG VII

Bestemmelser om tillæg og godtgørelse af udgifter

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afdeling 1:

Familietillæg

art. 1 – 3

Afdeling 2:

Udlandstillæg

art. 4

Afdeling 3:

Godtgørelse af udgifter

A

Bosættelsespenge

art. 5

B

Bosættelsespenge efter fratræden

art. 6

C

Rejseudgifter

art. 7 og 8

D

Flytteudgifter

art. 9

E

Dagpenge

art. 10

F

Udgifter i forbindelse med tjenesterejser

art. 11 – 13a

G

Fast godtgørelse af udgifter

1art. 14 og 15

Afdeling 4:

Udbetaling af ydelser

1art. 16 og 17

Afdeling 1

FAMILIETILLÆG

Artikel 1

▼M112

1.  
Husstandstillægget er fastsat til et grundbeløb på ►M148  192,78 EUR ◄ forhøjet med 2 % af tjenestemandens grundløn.

▼M25

2.  

Ret til husstandstillæg har:

a) 

gifte tjenestemænd,

b) 

tjenes temænd, der er enker (enkemænd), fraskilte, lovmæssigt separeret eller ugifte, og som ifølge bestemmelserne i artikel 2, stk. 2 og 3, nedenfor har forsørgerpligt over et eller flere børn,

▼M112

c) 

en tjenestemand, der lever i et registreret fast ægteskabslignende forhold, på betingelse af:

i) 

at parret forelægger et officielt dokument, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en kompetent myndighed i en medlemsstat, og som attesterer deres status som partnere, uden at der er tale om ægteskab

ii) 

at ingen af partnerne er gift eller har indgået et andet fast partnerskab, som ikke er ægteskab

iii) 

at partnerne ikke er beslægtede på en af følgende måder: forældre, forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn, brødre og søstre, tanter, onkler, nevøer, niecer, svigersønner og svigerdøtre

iv) 

at parret ikke har mulighed for at indgå ægteskab i en medlemsstat; i forbindelse med dette punkt anses et par udelukkende for at have mulighed for at indgå ægteskab, hvis begge personer opfylder alle de i en medlemsstats lovgivning fastsatte betingelser for, at et sådant par kan indgå ægteskab,

▼M25

►M112  d) ◄  

ved en særlig, af grunde ledsaget, afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden på grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis: den tjenestemand, der ikke opfylder betingelserne ►M112  i henhold til litra a), b) og c) ◄ ovenfor, men som alligevel bærer familiemæssige byrder.

3.  
Såfremt ægtefællen udøver en erhvervsmæssig indtægtsgivende beskæftigelse med en årlig erhvervsmæssig indkomst ►M39  , der inden fradrag af skat er højere end den årlige grundløn for en tjenestemand ►M112  i ►M131  lønklasse AST 3 ◄ , andet løntrin, ◄ reguleret med den justeringskoefficient, som er fastsat for det land, hvor ægtefællen udøver erhvervsvirksomhed ◄ , får den tjenestemand, der har ret til husstandstillæg, ikke dette tillæg, medmindre ansættelsesmyndigheden ved særlig afgørelse har bestemt andet. Tillæget ydes dog i alle tilfælde, når ægtefællerne har forsørgerpligt over et eller flere børn.
4.  
Når to ægtefæller, der er ansat i ►M128  Unionens ◄ tjeneste, i henhold til bestemmelserne ovenfor, begge har ret til husstandstillæg, udbetales dette kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

▼M56

5.  
Når tjenestemanden udelukkende har ret til husstandstillæg i henhold til stk. 2, litra b), og når alle hans børn, som han i henhold til artikel 2, stk. 2 og 3, har forsørgerpligt overfor, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse eller efter en afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed er overladt i en anden persons varetægt, udbetales husstandstillægget til sidstnævnte for tjenestemandens regning og i dennes navn. For børn, der er myndige, og som tjenestemanden har forsørgerpligt overfor, anses denne betingelse som opfyldt, såfremt de normalt bor hos den anden af forældrene.

Såfremt tjenestemandens børn imidlertid overlades i flere personers varetægt, fordeles husstandstillægget mellem disse i forhold til det antal børn, de har i deres varetægt.

Hvis den person, som skal have udbetalt det husstandstillæg, der oprindelig tilkom en tjenestemand, i henhold til foranstående bestemmelser selv har ret til dette husstandstillæg som tjenestemand eller ifølge andet ansættelsesforhold, får han udelukkende udbetalt det husstandstillæg, der udgør det største beløb.

▼B

Artikel 2

▼M16

1.  
Tjenestemanden skal på de betingelser, der er opregnet i stk. 2 og 3, for hvert barn, han har forsørgerpligt over for, have et børnetilskud på ►M148  421,24 EUR ◄ pr. måned.
2.  
Ved børn, over for hvem der består forsørgerpligt, forstås børn, der er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret af tjenestemanden eller af dennes ægtefælle, når de faktisk forsørges af tjenestemanden.

Det samme gælder børn, for hvilke der er indgivet en ansøgning om adoption, og for hvilke der er påbegyndt en adoptionssag.

▼M112

Et barn, over for hvem tjenestemanden har forsørgerpligt efter en retsafgørelse truffet på grundlag af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af mindreårige, ligestilles med et barn, over for hvem der består forsørgerpligt.

▼M16

3.  

Tilskud ydes:

a) 

uden ansøgning for et barn under 18 år;

b) 

efter begrundet ansøgning fra tjenestemanden for et barn mellem 18 og 26 år, som er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse.

▼B

4.  
Undtagelsesvis kan enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsørgerpligt, såfremt denne forsørgerpligt medfører betydelige udgifter for ham, ved en særlig, begrundet afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden på grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis, ligestilles med et barn, over for hvem der er forsørgerpligt.
5.  
Tilskuddet udbetales fortsat uden hensyn til barnets alder, hvis barnet er vedvarende svageligt eller lider af en alvorlig sygdom, der hindrer det i selv at sørge for sit underhold; dette gælder under hele sygdommens eller lidelsens varighed.
6.  
For børn, over for hvem der efter denne artikel består forsørgerpligt, gives kun ét børnetilskud, selvom forældrene er ansat i to forskellige institutioner i ►M128  Den Europæiske Union ◄ .

▼M56

7.  
Såfremt det barn, overfor hvem der i henhold til stk. 2 og 3 består forsørgerpligt, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse eller efter en afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed er overladt i en anden persons varetægt, udbetales børnetilskuddet til sidstnævnte for tjenestemandens regning og i dennes navn.

▼B

Artikel 3

▼M112

1.  
På de i de almindelige gennemførelsesbestemmelser fastsatte betingelser oppebærer tjenestemanden til dækning af de af ham afholdte skoleudgifter et uddannelsestillæg på højst ►M148  285,81 EUR ◄ om måneden for hvert barn, han har forsørgerpligt over for, jf. artikel 2, stk. 2, og som er mindst fem år gammelt, og som regelmæssigt modtager heltidsundervisning i en grundskole eller en skole på gymnasialt niveau mod betaling eller i en læreanstalt for videregående uddannelse. Godtgørelse af udgifter til skoletransport er dog ikke betinget af, at barnet modtager undervisning på en skole mod betaling.

▼M131

Retten til tillægget opstår den første dag i den måned, hvor barnet begynder i en grundskole, og ophører ved udgangen af den måned, hvor barnet afslutter sin uddannelse, eller ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 26 år, alt efter hvilken dato der er den første.

▼M112

Det i første afsnit anførte maksimumsbeløb for tillægget fordobles for:

▼M39

— 
tjenestemænd, hvis tjenestested ligger mindst 50 km fra:
en europaskole, eller
en skole, hvor undervisning gives på den pågældendes modersmål, og hvor barnet modtager undervisning af tvingende pædagogiske grunde, der er behørigt dokumenteret;

▼M29

— 
tjenestemænd, hvis tjenestested ligger mindst 50 km fra en læreanstalt for videregående uddannelse i det land, hvor han har statsborgerskab, og hvor der undervises på hans sprog, på betingelse af, at barnet faktisk er indskrevet ved en læreanstalt for videregående uddannelse, der ligger mindst 50 km fra tjenestestedet, og at tjenestemanden modtager udlandstillæg; sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, såfremt der ikke er en sådan læreanstalt i det land, hvor tjenestemanden har statsborgerskab ►M112  eller hvis barnet er indskrevet ved en læreanstalt for videregående uddannelse i et andet land end det, hvor tjenestemandens tjenestested ligger ◄ ;

▼M112

— 
tillægsberettigede, der ikke er i aktiv tjeneste, på de samme betingelser som anført i de to foregående led, idet der i stedet for tjenestestedet tages hensyn til bopælen.

Betingelsen om uddannelse i en skole mod betaling gælder dog ikke for beløb, der udbetales i henhold til tredje afsnit.

▼M56

Når det barn, hvis påbegyndte skolegang giver ret til udbetaling af uddannelsestillæg, i medfør af lovbestemmelser, efter en retsafgørelse eller efter en afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed er overladt i en anden persons varetægt, udbetales uddannelsestillægget til sidstnævnte for tjenestemandens regning og i dennes navn. I så fald beregnes den i stk. 3 fastsatte afstand på mindst 50 km fra bopælen for den person, der har barnet i sin varetægt.

▼M112

2.  
Dette tillæg fastsættes til ►M148  102,90 EUR ◄ om måneden for børn, over for hvem der består forsørgerpligt, jf. artikel 2, stk. 2, og som er under fem år gammelt, eller som endnu ikke regelmæssigt modtager heltidsundervisning i en grundskole eller en skole på gymnasialt niveau. Stk. 1, sidste afsnit, første punktum, finder anvendelse.

▼B



Afdeling 2

UDLANDSTILLÆG

Artikel 4

▼M9

►M39  1. ◄   

Der gives et udlandstillæg på 16 % af summen af grundlønnen og af de ►M25  husstandstillæg ◄ og børnetilskud, ►M25  der tilkommer tjenestemanden ◄ :

▼B

a) 

den tjenestemand, der:

— 
ikke har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis ►M39  ————— ◄ område han gør tjeneste, og
— 
i den femårsperiode, der udløber 6 måneder før hans tiltrædelse af tjenesten, hverken har udøvet sit hovederhverv eller haft bopæl på en varig måde på statens europæiske område. Ved anvendelse af denne bestemmelse ses der bort fra de tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation;
b) 

den tjenestemand, der har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område tjenestestedet befinder sig, men som på en varig måde i den tiårsperiode, der udløber ved ansættelsestidspunktet, har boet uden for statens europæiske område af en anden grund end tjenesteudøvelse for en stat eller en international organisation.

▼M16

Udlandstillægget kan ikke være mindre end ►M148  571,35 EUR ◄ pr. måned.

▼M25 —————

▼M39

2.  
Den tjenestemand, der ikke har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område hans tjenestested er beliggende, og som ikke opfylder de i stk. 1 anførte betingelser, har ret til et særligt udlandstillæg svarende til en fjerdedel af udlandstillæget.
3.  
Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 sidestilles en tjenestemand, som ved ægteskab automatisk har opnået statsborgerskab, uden mulighed for at give afkald herpå, i den stat, på hvis område han gør tjeneste, med den i stk. 1, litra a), første led, nævnte tjenestemand.

▼M112 —————

▼B



Afdeling 3

GODTGØRELSE AF UDGIFTER



A.

Bosættelsespenge

Artikel 5

▼M112

1.  
En fastansat tjenestemand, der godtgør at have været nødt til at skifte bopæl for at opfylde forpligtelsen i vedtægtens artikel 20, har krav på bosættelsespenge; disse udgør to måneders grundløn for tjenestemænd, som har ret til husstandstillæg, og en måneds grundløn for tjenestemænd, som ikke har ret til husstandstillæg.

▼M25

Når to ægtefæller, ►M112  der er tjenestemænd eller øvrige ansatte ◄ i ►M128  Unionen, ◄ begge har ret til bosættelsespenge, udbetales disse kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn.

▼M23

Bosættelsespengene korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for tjenestemandens tjenestested.

▼B

2.  
Et tilsvarende beløb udbetales ved flytningen til et nyt tjenestested til den tjenestemand, der må skifte bopæl for at opfylde pligterne i henhold til artikel 20 i vedtægten.
3.  
Bosættelsespengene beregnes efter tjenestemandens familiemæssige status og løn på fastansættelsestidspunktet eller på tidspunktet for den tjenstlige anvendelse andetsteds.

Bosættelsespengene udbetales, når det er bevist, at tjenestemanden — og hvis han ►M25  som har ret til husstandstillæg ◄ , også hans familie — har taget bopæl på det sted, hvor han gør tjeneste.

4.  
Hvis en tjenestemand, ►M25  som har ret til husstandstillæg ◄ , tager bopæl uden sin familie på tjenestestedet, får han kun halvdelen af den godtgørelse, han normalt ville være berettiget til; den anden halvdel får han udbetalt, når hans familie flytter til tjenestestedet, såfremt de i artikel 9, stk. 3 nedenfor foreskrevne frister er overholdt. Hvis tjenestemanden, inden hans familie er flyttet til tjenestestedet, skal gøre tjeneste på det sted, hvor familien har bopæl, er han ikke af den grund berettiget til bosættelsespenge.
5.  
En fastansat tjenestemand, der har fået udbetalt bosættelsespenge og inden udløbet af en frist på to år efter dagen for sin indtræden i tjenesten efter eget ønske forlader ►M128  Unionens ◄ tjeneste, skal ved sin fratræden tilbagebetale et beløb i forhold til den frist, der endnu er tilbage.

▼M23

6.  
Den tjenestemand, der modtager bosættelsespenge, skal anføre, hvilke godtgørelser af samme art han modtager fra anden side, da de i denne artikel omhandlede bosættelsespenge nedsættes med disse godtgørelser.

▼B



B.

Bosættelsespenge efter fratræden

Artikel 6

1.  
Ved udtræden af tjenesten har en fastansat tjenestemand, ►M112  der godtgør at have skiftet bopæl, ◄ ret til et beløb til indretning af bolig, såfremt han har gjort tjeneste i mindst fire år og ikke modtager et tilsvarende beløb i sin nye stilling; det udgør for en tjenestemand, ►M25  der har ret til husstandstillæg ◄ , to måneders grundløn og for en tjenestemand, ►M25  der ikke har ret til husstandstillæg ◄ , en måneds grundløn. ►M25  Såfremt to ægtefæller, ►M112  der er tjenestemænd eller øvrige ansatte ◄ i ►M128  Unionen ◄ , begge har ret til bosættelsespenge efter fratræden, udbetales dette beløb kun til den ægtefælle, der har den højeste grundløn. ◄

Ved beregning af tjenestetidens længde tages der hensyn til de år, tjenestemanden har gjort tjeneste i en af de i artikel 35 i vedtægten nævnte tjenesteretlige stillinger, med undtagelse af tjenestefrihed af personlige årsager.

Denne betingelse kræves ikke opfyldt, hvis tjenestemanden af tjenstlige grunde er afskediget fra sin stilling.

▼M23

Bosættelsespengene efter fratræden korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for tjenestemandens sidste tjenestested.

▼M25

2.  
Hvis en fastansat tjenestemand afgår ved døden, udbetales ovennævnte beløb til hans ægtefælle eller i mangel deraf til de personer, der er forsørgelsesberettigede efter artikel 2, selvom den i stk. l nævnte betingelse om tjenestetidens længde ikke er opfyldt.

▼B

3.  
Bosættelsespengene efter fratræden beregnes efter tjenestemandens familiemæssige status og løn på udtrædelsestidspunktet.
4.  
Bosættelsespengene efter fratræden udbetales, når det er bevist, at tjenestemanden og hans familie har taget bopæl på et sted, der ligger mindst 70 kilometer fra hans tjenestested. Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, gælder de samme bopælsbetingelser for hans familie.

Tjenestemanden eller dennes familie, hvis tjenestemanden er afgået ved døden, skal være flyttet senest tre år efter tjenestemandens fratræden.

De ydelsesberettigede pårørende fortaber ikke denne ret, hvis de kan bevise, at de ikke havde kendskab til bestemmelserne ovenfor.



C.

Rejseudgifter

▼M131

Artikel 7

1.  

Tjenestemændene har ret til et standardbeløb svarende til rejseudgifterne for sig selv, deres ægtefælle og de personer, de har forsørgerpligt overfor, og som faktisk lever i deres husstand:

a) 

ved tiltræden af tjenesten: fra indkaldelsesstedet til tjenestestedet

b) 

ved udtræden af tjenesten i henhold til artikel 47 i vedtægten: fra tjenestestedet til hjemstedet som defineret i stk. 3 i nærværende artikel

c) 

ved enhver forflyttelse, der medfører, at der skiftes tjenestested.

Ved en tjenestemands død har den efterladte ægtefælle og de personer, han havde forsørgerpligt over for, ret til standardbeløbet på samme betingelser.

Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke.

2.  
Standardbeløbet baseres på et tillæg for hver kilometer, der udgør den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1.

Kilometergodtgørelsen er på:

▼M148



0 EUR pr. km for strækninger mellem

0 og 200 km

0,2125 EUR pr. km for strækninger mellem

201 og 1 000 km

0,3543 EUR pr. km for strækninger mellem

1 001 og 2 000 km

0,2125 EUR pr. km for strækninger mellem

2 001 og 3 000 km

0,0708 EUR pr. km for strækninger mellem

3 001 og 4 000 km

0,0342 EUR pr. km for strækninger mellem

4 001 og 10 000 km

0 EUR pr. km for strækninger over

10 000 km.

▼M131

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:

▼M148

— 
106,25 EUR, hvis den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1, er mellem 600 km og 1 200 km
— 
212,50 EUR, hvis den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1, er over 1 200 km.

▼M131

Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg ajourføres hvert år efter samme forhold som den årlige ajourføring af vederlagene.

3.  
Som en undtagelse fra stk. 2 godtgøres rejseudgifter i forbindelse med overførsel, der indebærer skifte fra et tjenestested inden for EU-medlemsstaternes områder til et tjenestested uden for disse områder, og overførsel, der indebærer skifte mellem tjenestesteder uden for disse områder, efter en fast takst baseret på prisen for en flybillet til den klasse, der ligger umiddelbart over økonomiklasse.
4.  
Ved tiltrædelsen fastsættes en tjenestemands hjemsted, idet der i princippet tages hensyn til det sted, hvorfra han blev ansat, eller efter udtrykkelig og behørig begrundet anmodning det sted, hvortil han har et naturligt tilhørsforhold. Det således fastsatte hjemsted kan ændres i løbet af den pågældendes tjenestetid og ved hans fratræden ved særlig bestemmelse truffet af ansættelsesmyndigheden. Denne ændring kan i tjenestetiden kun ske i undtagelsestilfælde og efter behørigt dokumenteret ansøgning fra tjenestemanden.

Ved denne ændring kan et sted uden for EU-medlemsstaternes område og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder ikke anerkendes som et sted, hvortil han har et naturligt tilhørsforhold.

Artikel 8

1.  
Tjenestemænd, der er berettigede til udlandstillægget eller det særlige udlandstillæg, har inden for de i stk. 2 fastsatte grænser i hvert kalenderår ret til et fast beløb svarende til udgifterne til en rejse mellem tjenestestedet og hjemstedet som fastsat i artikel 7 for dem selv og, såfremt de har ret til husstandstillæg, for deres ægtefælle og de efter artikel 2 forsørgelsesberettigede personer.

Når to ægtefæller begge er EU-tjenestemænd, har de begge for sig selv og for de personer, de hver især har forsørgerpligt over for, ret til det faste beløb til dækning af rejseudgifterne ifølge bestemmelserne ovenfor. Hver enkelt af de forsørgelsesberettigede giver kun ret til et beløb. For børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, fastsættes beløbet ifølge anmodning fra en af ægtefællerne på grundlag af en af ægtefællernes hjemsted.

Såfremt en tjenestemand i løbet af et kalenderår ved indgåelse af ægteskab får ret til husstandstillæg, beregnes beløbet til dækning af ægtefællens rejseudgifter i forhold til tidsrummet mellem ægteskabets indgåelse og årets udgang.

Ændringer i beregningsgrundlaget som følge af ændringer i den familiemæssige status, der indtræffer efter betalingstidspunktet for de pågældende beløb, medfører ikke tilbagebetalingspligt.

Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke.

2.  
Det faste beløb ydes på grundlag af en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hjemsted.

I de tilfælde, hvor hjemstedet, jf. artikel 7, ligger uden for EU-medlemsstaternes områder og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, baseres det faste beløb på en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hovedstaden i den medlemsstat, hvor han er statsborger. Tjenestemænd, hvis hjemsted ikke kun ligger uden for EU-medlemsstaternes områder, men også uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, og som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne eller et af EFTA-landene, er ikke berettigede til det faste beløb.

Kilometergodtgørelsen er på:

▼M148



0 EUR pr. km for strækninger mellem

0 og 200 km

0,2125 EUR pr. km for strækninger mellem

201 og 1 000 km

0,3543 EUR pr. km for strækninger mellem

1 001 og 2 000 km

0,2125 EUR pr. km for strækninger mellem

2 001 og 3 000 km

0,0708 EUR pr. km for strækninger mellem

3 001 og 4 000 km

0,0342 EUR pr. km for strækninger mellem

4 001 og 10 000 km

0 EUR pr. km for strækninger over

10 000 km.

▼M131

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:

▼M148

— 
214,21 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og oprindelsesstedet er på mellem 600 km og 1 200 km
— 
428,39 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og oprindelsesstedet er over 1 200 km.

▼M131

Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg ajourføres hvert år efter samme forhold som den årlige ajourføring af vederlagene.

3.  
Fratræder en tjenestemand i et kalenderår af andre grunde end dødsfald, eller har han fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager i en del af året, er han, for så vidt han i årets løb har været beskæftiget mindre end ni måneder i en EU-institution, kun berettiget til en del af det i stk. 1 og 2 nævnte faste beløb, beregnet i forhold til den tid, han har været i aktiv tjeneste.
4.  
Stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. En tjenestemand, hvis tjenestested ligger uden for medlemsstaternes områder, har hvert kalenderår for sit eget vedkommende og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 2, ret til et fast beløb til dækning af udgifterne til rejse til hjemstedet eller til refusion af udgifterne til rejse til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til en rejse til hjemstedet. Såfremt ægtefællen og de forsørgelsesberettigede personer, jf. artikel 2, stk. 2, ikke bor sammen med tjenestemanden på tjenestestedet, har de hvert kalenderår ret til refusion af udgifterne til rejse fra hjemstedet til tjenestestedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til rejse mellem hjemsted og tjenestested.

Det faste beløb beregnes på grundlag af prisen for en flybillet på økonomiklasse.

▼B



D.

Flytteudgifter

▼M131

Artikel 9

1.  
Tjenestemænd, der ved tiltrædelsen af tjenesten eller senere som følge af ændring af tjenestested under aktiv tjeneste er nødt til at skifte bopæl for at kunne overholde artikel 20 i vedtægten, og som ikke har fået de samme udgifter refunderet fra anden side, har inden for de fastsatte udgiftslofter ret til at få udgifterne til flytning af møbler og personlige ejendele refunderet, inkl. udgifterne til forsikring mod almindelige risici (navnlig skade, tyveri og brand).

Udgiftsloftet fastsættes ud fra tjenestemandens familiemæssige situation på tidspunktet for flytningen og et gennemsnitligt niveau for flytteudgifter og tilhørende forsikringer.

Ansættelsesmyndigheden i de enkelte institutioner vedtager almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke.

2.  
Ved udtræden af tjenesten eller ved en tjenestemands død godtgøres udgifterne til flytning fra tjenestestedet til hjemstedet inden for de i stk. 1 fastsatte grænser. Hvis den afdøde tjenestemand var ugift, godtgøres udgifterne gennem udbetaling til de ydelsesberettigede pårørende.
3.  
Flytter en fastansat tjenestemand, skal dette ske inden for et år efter udløbet af hans prøvetid. Ved udtræden af tjenesten skal flytningen ske inden for den i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, nævnte frist på tre år. Udgifter til flytning, der finder sted efter udløbet af fristerne i dette stykke, kan kun godtgøres i undtagelsestilfælde og ved en særlig afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden.

▼B



E.

Dagpenge

Artikel 10

▼M112

1.  

Den tjenestemand, der godtgør, at han er nødt til at skifte bopæl for at efterkomme betingelsen i artikel 20 i vedtægten, er for et i stk. 2 i nærværende artikel fastsat tidsrum pr. kalenderdag berettiget til et dagpengebeløb, hvis størrelse fastsættes således:

▼M148

— 
44,28 EUR for en tjenestemand, der har ret til husstandstillæg
— 
35,71 EUR for en tjenestemand, der ikke har ret til husstandstillæg.

▼M112

Ovenstående tabel ændres ved hver undersøgelse af lønningsniveauet i henhold til artikel 65 i vedtægten.

▼M23

2.  

Den periode, i hvilken der ydes dagpenge, fastsættes således:

a) 

for tjenestemænd, ►M25  der ikke har ret til husstandstillæg ◄ : til 120 dage;

b) 

for tjenestemænd, ►M25  der har ret til husstandstillæg ◄ : til 180 dage eller — hvis den pågældende tjenestemand er ansat på prøve — til en måned efter prøvetidens udløb.

▼M25

Når to ægtefæller, der begge er ►M112  tjenestemænd eller øvrige ansatte ◄ i ►M128  Unionen ◄ , begge har ret til dagpenge, gælder den under litra b), nævnte varighed for ydelsen for den ægtefælle, der har den højeste løn. Den varighed for ydelsen, der er nævnt under litra a), gælder for den anden ægtefælle.

▼M23

I intet tilfælde ydes der dagpenge ud over den dato, hvor tjenestemanden har foretaget flytning med henblik på at opfylde betingelserne i artikel 20 i vedtægten.

▼M112 —————

▼B



F.

Udgifter i forbindelse med tjenesterejse

Artikel 11

1.  
Tjenestemanden, der efter ordre foretager en tjenesterejse, har i henhold til nedennævnte betingelser krav på dagpenge samt på godtgørelse af befordringsudgifter.

▼M112 —————

▼B

2.  
►M112  En ordre om tjenesterejse skal især fastsætte tjenesterejsens sandsynlige varighed, der lægges til grund for beregningen af det forskud, som den, der sendes på tjenesterejse, kan få udbetalt, og som beregnes ved hjælp af de fastsatte dagpengesatser. ◄ Bortset fra særlige afgørelser udbetales forskuddet kun, såfremt rejsen forventes at vare mere end 24 timer og finder sted i et land, hvor der anvendes samme valuta som på det sted, hvor tjenestemanden gør tjeneste.

▼M112

3.  
Undtagen i særlige tilfælde, der træffes særlig afgørelse om, navnlig ved afbrydelse eller annullering af ferie, godtgøres udgifterne i forbindelse med tjenesterejser med et beløb svarende til udgifterne til den billigst mulige rejse mellem tjenestestedet og tjenesterejsens mål, uden at den, der foretager tjenesterejsen, dog af denne grund er forpligtet til at acceptere nogen væsentlig forlængelse af opholdet det pågældende sted.

▼M112

Artikel 12

1.   Jernbane

Befordringsudgifter i forbindelse med tjenesterejser, der foretages med jernbane, godtgøres mod forelæggelse af bilag på grundlag af billetprisen på l. klasse for den korteste strækning mellem tjenestestedet og tjenesterejsestedet.

2.   Fly

Det tillades tjenestemænd at benytte fly, hvis rejseafstanden frem og tilbage udgør mindst 800 km med jernbane.

3.   Skib

Ved skibsrejser bestemmer ansættelsesmyndigheden klasse og kahyttillæg afhængigt af rejselængde og -udgifter.

4.   Bil

Befordringsudgifterne godtgøres med et fast beløb på grundlag af jernbanebilletprisen efter stk. 1, uden andre tillæg.

Ansættelsesmyndigheden kan dog i stedet for en godtgørelse af de rejseudgifter, der er fastsat ovenfor, indrømme en tjenestemand, der udfører tjenesterejser under særlige omstændigheder, en kilometergodtgørelse, når det er åbenbart ufordelagtigt at benytte offentlige trafikmidler.

Artikel 13

1.  
Rejsedagpengene omfatter et fast beløb til alle den tjenesterejsendes udgifter: morgenmad, de to hovedmåltider samt de øvrige løbende udgifter, herunder lokal transport. Opholdsudgifterne, inkl. lokale afgifter, godtgøres mod forelæggelse af bilag inden for et loft, der er fastsat for hvert land.
2.  
a) 

Følgende tabel gælder for medlemsstaterne:

▼M139



Bestemmelsessted

Loft for hoteludgifter

Dagpenge

Belgien

148

102

Bulgarien

135

57

Tjekkiet

124

70

Danmark

173

124

Tyskland

128

97

Estland

105

80

Irland

159

108

Grækenland

112

82

Spanien

128

88

Frankrig

180

102

Kroatien

110

75

Italien

148

98

Cypern

140

88

Letland

116

73

Litauen

117

69

Luxembourg

148

98

Ungarn

120

64

Μalta

138

88

Nederlandene

166

103

Østrig

132

102

Polen

116

67

Spanien

101

83

Rumænien

136

62

Slovenien

117

84

Slovakiet

100

74

Finland

142

113

Sverige

187

117

Det Forenede Kongerige.

209

125

▼M112

Hvis en tjenestemand på tjenesterejse deltager i en bespisning eller nyder godt af en indkvartering, hvortil udgifterne afholdes eller senere godtgøres af en af ►M128  Unionens ◄ institutioner eller af en anden myndighed eller et andet organ, skal han meddele dette. Der vil derefter blive foretaget de tilsvarende fradrag.

b) 

Tabellen for tjenesterejser i landene uden for medlemsstaternes europæiske område fastsættes og tilpasses regelmæssigt af ansættelsesmyndigheden.

▼M131

3.  
Kommissionen undersøger hvert andet år de i stk. 2, litra a), anførte satser. Undersøgelsen sker under hensyntagen til en rapport om hotel-, restaurant- og cateringpriser og baseres på indekserne for udviklingen i disse priser. I forbindelse med denne undersøgelse træffer Kommissionen afgørelse ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 111 og 112 i vedtægten.

▼M131

4.  
Som en undtagelse fra stk. 1 kan en tjenestemands udgifter til overnatning i forbindelse med tjenesterejser til hans institutions vigtigste arbejdssteder, jf. protokol nr. 6 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, godtgøres ved hjælp af et fast beløb, som ikke må overstige det maksimum, der er fastsat for den pågældende medlemsstat.

▼M112

Artikel 13a

De ►M131  forskellige institutioners ansættelsesmyndigheder ◄ fastsætter almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, 12 og 13.

▼B



G.

Fast godtgørelse af udgifter

Artikel 14

1.  
En tjenestemand, der på grundlag af de opgaver, der er overdraget ham, regelmæssigt har repræsentationsudgifter, kan af ansættelsesmyndigheden få tildelt en fast godtgørelse for disse tjenesteudlæg; beløbets størrelse fastlægges af ansættelsesmyndigheden.

I særlige tilfælde kan ansættelsesmyndigheden desuden beslutte, at institutionen overtager en del af tjenestemandens boligudgifter.

2.  
For de tjenestemænd, der på grundlag af særlige instrukser lejlighedsvis har repræsentationsudgifter i tjenestens medfør, fastlægges beløbet til godtgørelse for disse tjenesteudlæg mod forelæggelse af bilagene og under de betingelser, der fastsættes af ansættelsesmyndigheden i hvert enkelt tilfælde.

▼M112 —————

▼B

Artikel 15

Ved ansættelsesmyndighedens afgørelse kan ►M112  seniormanagere som defineret i vedtægtens artikel 29, stk. 2 ◄ , der ikke disponerer over en tjenestevogn, modtage en godtgørelse, der ikke kan overstige ►M97  892,42 EUR ◄ pr. år til dækning af kørselsudgifter inden for den by, hvor de gør tjeneste.

Denne godtgørelse kan også på grundlag af en af ansættelsesmyndigheden truffet afgørelse, der er ledsaget af grunde, tildeles den tjenestemand, der af tjenstlige grunde til stadighed foretager tjenstlig kørsel på grundlag af en særlig bemyndigelse i sit private automobil.



Afsnit 4

UDBETALING AF YDELSERNE

Artikel 16

1.  
Vederlaget udbetales tjenestemanden den 15. i hver måned for den løbende måned. Vederlagsbeløbet ►M94  afrundes opad til nærmeste cent ◄ .
2.  

Foreligger der ikke krav på en hel måneds vederlag, opdeles dette i tredivetedele, og antallet af tredivetedele, der skal betales, svarer til:

a) 

ved 15 dage eller mindre, det faktiske antal dage, for hvilke der skal ydes vederlag;

b) 

ved mere end 15 dage, forskellen mellem tredive og det faktiske antal dage, for hvilke der ikke skal ydes vederlag.

3.  
Når tjenestemanden opnår ret til familietillæggene og udlandstillægget efter sin indtræden i tjenesten, modtager han tillæggene fra den første dag i den måned, hvor retten opstår. Når retten til disse tillæg bortfalder, udbetales de til tjenestemanden indtil sidste dag i den måned, hvor retten bortfalder.

▼M43

Artikel 17

▼M131

1.  
Udbetalinger til tjenestemanden skal ske på det sted og i det lands valuta, hvor denne gør tjeneste, eller – på anmodning af tjenestemanden – i euro til en bank inden for den Europæiske Union.

▼M112

►M131

 

På de betingelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed har fastlagt efter fælles aftale og efter høring af Vedtægtsudvalget, kan tjenestemænd som en særlig ordning anmode om, at der regelmæssigt overføres en del af deres vederlag.

 ◄

Følgende elementer kan særskilt eller samlet indgå i en sådan overførsel:

a) 

for børn, der er skolesøgende i en anden medlemsstat, kan der pr. barn maksimalt overføres et beløb svarende til det uddannelsestillæg, som faktisk oppebæres for dette barn

b) 

mod forelæggelse af gyldige bilag kan der overføres regelmæssige betalinger til enhver anden person, der er bosiddende i den pågældende medlemsstat, hvis tjenestemanden kan godtgøre, at han er forpligtet til at betale disse i henhold til en domstolsafgørelse eller en afgørelse truffet af den kompetente administrative myndighed.

De i litra b) omhandlede overførsler kan tilsammen ikke overstige 5 % af tjenestemandens grundløn.

3.  
Overførslerne i henhold til stk. 2 sker ►M131   i den pågældende medlemsstats valuta ◄ på grundlag af de vekselkurser, der er fastlagt i vedtægtens artikel 63, stk. 2. De overførte beløb reguleres med den koefficient, som er lig med forholdet mellem justeringskoefficienten for det land, hvortil overførslen foretages, jf. artikel 3, stk. 5, litra b), i bilag XI til vedtægten, og justeringskoefficienten for tjenestemandens vederlag (artikel 3, stk. 5, litra a), i bilag XI til vedtægten).

▼M112

4.  
Uafhængigt af de i stk. 1-3 nævnte overførsler kan tjenestemanden anmode om en regelmæssig overførsel til en anden medlemsstat ►M131   i lokal valuta ◄ til den månedlige vekselkurs uden anvendelse af nogen koefficient. Denne overførsel kan højst udgøre 25 % af tjenestemandens grundløn.

▼B




BILAG VIII

Pensionsordning

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kapitel l:

Almindelige bestemmelser

art. 1

Kapitel 2:

Pension og udtrædelsespenge

Afdeling 1:

Alderspension

art. 2 – 11

Afdeling 2:

Udtrædelsespenge

art. 12

Kapitel 3:

Invaliditetsydelse

art. 13 – 15

Kapitel 4:

Efterladtepension

art. 17 – 29

Kapitel 5:

Foreløbige pensionsydelser

art. 30 – 33

Kapitel 6:

Forhøjelse af pensionsydelserne til børn, over for hvem der består forsørgerpligt

art. 34 og 35

Kapitel 7

Afdeling 1:

Finansiering af pensionsordningen

art. 36 – 38

Afdeling 2:

Fastsættelse af pensionsrettigheder

art. 40 – 44

Afdeling 3:

Udbetaling af pensionsydelser

art. 45 og 46

Kapitel 8:

Overgangsbestemmelser

art. 48 – 51

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

1.  
Såfremt det ved lægeundersøgelsen forud for tiltrædelsen konstateres, at en tjenestemand lider af en sygdom eller helbredsmangel, kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at de garantier, der er fastsat i tilfælde af invaliditet eller død, først får virkning for ham fem år efter hans indtræden i ►M128  Unionens ◄ tjeneste, for så vidt det drejer sig om følger eller eftervirkninger af denne sygdom eller helbreds mangel.

Tjenestemanden kan gøre indsigelse mod denne afgørelse over for invaliditetsudvalget.

2.  
Tjenestemanden, der befinder sig i den tjenesteretlige stilling »orlog til aftjening af værnepligt«, er for umiddelbare følger af ulykker eller sygdom, der skyldes militærtjenesten, ikke dækket af de nævnte garantier med hensyn til invaliditet eller død. Ovennævnte bestemmelser berører ikke de efterladtes pensionskrav, som er erhvervet af en tjenestemand på tidspunktet for hans »orlov til aftjening af værnepligt«.



KAPITEL 2

Pension og udtrædelsespenge



Afdeling 1

ALDERSPENSION

Artikel 2

Alderspensionen beregnes efter tjenestemandens samlede antal pensionsgivende tjenesteår. Hvert tjenesteår, der tages i betragtning i henhold til de i artikel 3 fastsatte betingelser, skal godskrives som et pensionsgivende tjenesteår, og hver fulde måned som en tolvtedel af et pensionsgivende tjenesteår.

Ved opgørelse af pensionsretten kan der højst tages hensyn til ►M112  det antal pensionsgivende år, der er nødvendigt for at opnå den maksimale pension i henhold til vedtægtens artikel 77, stk. 2 ◄ .

▼M112

Artikel 3

Under forudsætning af, at den ansatte for nedennævnte tjenestetid har betalt de fastsatte bidrag, tages følgende i betragtning ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår i henhold til artikel 2:

a) 

Varigheden af den tjenestetid, den pågældende har tilbagelagt som tjenestemand i en af institutionerne i en af de i vedtægtens artikel 35, litra a), b), c), e) og f), nævnte tjenesteretlige stillinger. Dog er de af vedtægtens artikel 40 begunstigede underlagt betingelserne i dens stk. 3, andet afsnit, sidste punktum.

b) 

Den tid, hvor retten til den i ►M131  artikel 41, 42c og 50 ◄ i vedtægten nævnte godtgørelse består, dog højst fem år.

c) 

Den tid, hvor den pågældende har modtaget invaliditetsydelse.

d) 

Varigheden af den tjenestetid, der i enhver anden egenskab er opnået på de betingelser, der er fastsat i vilkårene for de øvrige ansatte. Når en person, der er kontraktansat i henhold til disse vilkår, bliver tjenestemand, giver de pensionsgivende år, der er godskrevet som kontraktansat, imidlertid ret til et antal pensionsgivende år som tjenestemand, beregnet i forhold til den seneste grundløn, der er oppebåret som kontraktansat, og den første grundløn som tjenestemand, idet resultatet dog højst kan svare til antallet af faktiske tjenesteår. Eventuelt overskydende bidrag svarende til forskellen mellem antallet af pensionsgivende tjenesteår og antallet af faktiske tjenesteår refunderes til den pågældende person på grundlag af den pågældendes seneste grundløn som kontraktansat. Denne bestemmelse gælder med de fornødne ændringer også for en tjenestemand, der bliver kontraktansat.

Artikel 4

1.  

Den tjenestemand, der tidligere har tilbagelagt en tjenesteperiode inden for en af institutionerne enten som tjenestemand, som midlertidig ansat eller som kontraktansat, og som genindtræder i en institution inden for ►M128  Unionen ◄ , erhverver nye pensionsrettigheder. Han kan ansøge om, at hans tjenestetid som tjenestemand, midlertidigt ansat eller kontraktansat, for hvilken der er indbetalt bidrag, medregnes ved beregning af pensionsrettighederne i overensstemmelse med i artikel 3 i dette bilag, såfremt han:

a) 

genindbetaler de udtrædelsespenge, han har fået udbetalt i henhold til artikel 12, med renter på ►M145  2,9 % ◄ pro anno. Hvis den pågældende har været omfattet af artikel 42 eller 112 i vilkårene for de øvrige ansatte, skal han ligeledes genindbetale det beløb, der er udbetalt i henhold til nævnte artikler, med rentes rente til ovennævnte sats

b) 

inden beregningen af de godtgjorte tjenesteår i henhold til artikel 11, stk. 2, og såfremt han har anmodet om og har opnået ret til at nyde godt af denne artikel efter tiltrædelsen af sin nye stilling, til dette formål reserverer den del af det beløb, der er overført til ►M128  Unionens ◄ pensionsordning svarende til den aktuarmæssige modværdi, der er beregnet og overført til den oprindelige ordning i henhold til artikel 11, stk. 1, eller artikel 12, stk. 1, litra b), med rentes rente til en sats på ►M145  2,9 % ◄ pro anno.

Når den pågældende har været omfattet af artikel 42 eller 112 i vilkårene for de øvrige ansatte, skal der i det beløb, der skal reserveres, ligeledes tages hensyn til det beløb, der er udbetalt i henhold til nævnte artikler, med rentes rente til en sats på ►M145  2,9 % ◄ pro anno.

Hvis det beløb, der overføres til ►M128  Unionens ◄ pensionsordning, ikke er tilstrækkeligt til at genskabe pensionsrettighederne for hele den foregående tjenesteperiode, kan tjenestemanden på egen anmodning opnå tilladelse til at supplere det beløb, der er defineret i første afsnit, litra b).

2.  
Rentesatsen i stk. 1 kan revideres i overensstemmelse med i artikel 10 i bilag XII.

▼M131

Artikel 5

Uanset artikel 2 i nærværende bilag har en tjenestemand, der forbliver i tjenesten efter den pensionsberettigende alder, ret til en forhøjelse af pensionen svarende til 1,5 % af den grundløn, der tages hensyn til ved beregningen af pensionen, pr. år, der er arbejdet efter denne alder. Den samlede pension kan dog ikke overstige 70 % af hans sidste grundløn i henhold til henholdsvis stk. 2 eller stk. 3 i vedtægtens artikel 77.

Denne forhøjelse indrømmes ligeledes i tilfælde af død, hvis tjenestemanden er forblevet i tjeneste ud over den pensionsberettigende alder.

▼B

Artikel 6

▼M23

Det eksistensminimum, der tages i betragtning ved beregningen af ydelserne svarer til en tjenestemands grundløn ►M131  i lønklasse AST 1, løntrin 1 ◄ .

▼M112 —————

▼M112

Artikel 8

Den aktuarmæssige modværdi af pensionen defineres som kapitalværdien af den ydelse, der tilkommer tjenestemanden, udregnet i henhold til den dødelighedstabel, der er nævnt i artikel 9 i bilag XII, og på grundlag af en rentesats på ►M145  2,9 % ◄ pro anno, der kan revideres i overensstemmelse med artikel 10 i bilag XII.

▼M131

Artikel 9

En tjenestemand der udtræder af tjenesten, inden han når den pensionsberettigende alder, kan anmode om, at pensionsudbetalingen:

a) 

enten udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor han når den pensionsberettigende alder, eller

b) 

straks begynder under forudsætning af, at han er fyldt 58 år. I dette tilfælde nedsættes pensionen i forhold til tjenestemandens alder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingen begynder.

Pensionen nedsættes med 3,5 % for hvert år, der er frem til den alder, hvor tjenestemanden ville have opnået ret til alderspension i henhold til vedtægtens artikel 77. Hvis der mellem den alder, hvor alderspensionsretten er opnået i henhold til vedtægtens artikel 77, og den pågældendes alder på førnævnte tidspunkt er en forskel, der overstiger et helt antal år, foretages der nedsættelse for yderligere et år.

▼M112

Artikel 9a

For tjenestemænd, der har opnået pensionsrettigheder, svarende til over 70 % af den seneste grundløn, og som anmoder om øjeblikkelig alderspension i henhold til artikel 9, fastsættes den nedsatte pension ved at anvende den i artikel 9 anførte nedsættelse på et teoretisk beløb, der svarer til de opnåede pensionsgivende tjenesteår, frem for et beløb på maksimalt 70 % af den seneste grundløn. Dog må den således beregnede nedsatte pension ikke overstige 70 % af den seneste grundløn som defineret i vedtægtens artikel 77.

▼B

Artikel 10

Pensionsretten får virkning fra den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken tjenestemanden uden eller efter ansøgning pensioneres; han oppebærer sit vederlag indtil det tidspunkt, hvor pensionen for første gang kommer til udbetaling.

Artikel 11

▼M83

1.  

Tjenestemanden, der fratræder for

— 
at tiltræde en stilling i en administration eller en national eller international organisation, der har en aftale med ►M128  Unionen ◄ , eller for
— 
at udøve en lønnet virksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed, på grundlag af hvilken han erhverver pensionsrettigheder i henhold til en ordning, hvis forvaltningsorganer har indgået en aftale med ►M128  Unionen ◄

er berettiget til at få overført den ►M112  indtil datoen for den faktiske overførsel ajourførte ◄ aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, han har erhvervet i ►M128  Unionen ◄ , til denne administrations eller organisations pensionskasse eller til den pensionskasse, hvor han erhverver pensionsrettigheder på grundlag af sin lønnede virksomhed eller selvstændige erhvervs virksomhed.

2.  

Tjenestemanden, der indtræder i ►M128  Unionens ◄ tjeneste efter

— 
at have fratrådt en stilling i en administration eller en national eller international organisation, eller efter
— 
at have udøvet lønnet virksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed

▼M112

kan mellem tidspunktet for sin fastansættelse og det tidspunkt, hvor han opnår ret til alderspension som defineret i vedtægtens artikel 77, foranledige, at der til ►M128  Unionen ◄ indbetales en indtil den faktiske overførsel ajourført kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som han har erhvervet på grundlag af de ovenfor nævnte aktiviteter.

I sådanne tilfælde fastsætter ►M131  ansættelsesmyndigheden i den institution ◄ , hvor tjenestemanden er ansat efter almindelige gennemførelsesbestemmelser og under hensyntagen til grundløn, alder og valutakurs på datoen for anmodningen om overførsel, antallet af de pensionsgivende tjenesteår, den efter ►M128  Unionens ◄ pensionsordning godskriver ham for den tidligere tjenestes varighed, på grundlag af den overførte kapital, fraregnet det beløb, der udgøres af revurderingen af kapitalen mellem datoen for anmodningen om overførsel og datoen for den faktiske overførsel.

▼M112

Tjenestemanden kan kun benytte denne mulighed én gang pr. medlemsstat og pr. pensionsfond.

▼M56

3.  
Stk. 2 anvendes ligeledes på den tjenestemand, der genindtræder i tjenesten efter at have gjort midlertidig tjeneste i anden stilling, jf. artikel 37, stk. l, litra b), andet led, samt på den tjenestemand, der genindtræder i tjenesten efter at have haft tjenestefrihed af personlige årsager, jf. vedtægtens artikel 40.

▼B



Afdeling 2

UDTRÆDELSESPENGE

▼M112

Artikel 12

▼M131

1.  

En tjenestemand, der før den pensionsberettigende alder udtræder af tjenesten af andre grunde end død eller invaliditet, har ved sin udtræden, såfremt han ikke er pensionsberettiget straks eller senere, ret til følgende:

a) 

hvis han har gjort tjeneste i mindre et år og ikke har gjort brug af ordningen i artikel 11, stk. 2, udtrædelsespenge svarende til tre gange det beløb, der er tilbageholdt af grundlønnen som alderspension, fraregnet beløb, der eventuelt er udbetalt i henhold til artikel 42 og 112 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

b) 

i de øvrige tilfælde de ydelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, eller indbetaling af den aktuarmæssige modværdi heraf til en privat forsikring eller en pensionsfond efter eget valg, på betingelse af at det sikres:

i) 

at der ikke tilbagebetales kapital

ii) 

at der udbetales en månedlig pension tidligst fra det 60. år og senest fra det 66. år

iii) 

at der foretages udbetalinger til efterladte

iv) 

at der kun gives tilladelse til en overførsel til en anden forsikring eller en anden fond, hvis der gælder samme betingelser som i nr. i), ii) og iii).

2.  
Uanset stk. 1, litra b), har en tjenestemand, der ikke har nået den pensionsberettigende alder, som siden sin tiltrædelse har betalt til erhvervelse eller opretholdelse af pensionsrettigheder under en national pensionsordning, en privat forsikring eller en pensionsfond efter eget valg, som opfylder betingelserne i stk. 1, som definitivt udtræder af tjenesten af andre grunde end død eller invaliditet, og som ikke straks eller senere har ret til alderspension, v