(1)

Kommissionen lancerede i sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (»meddelelse om den europæiske grønne pagt«) en europæisk grøn pagt for Unionen og dens borgere. Den europæiske grønne pagt er en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte i sine konklusioner af 12. december 2019 målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

(3)

Europa-Parlamentet udtrykte i sin beslutning af 15. januar 2020 tilfredshed med meddelelsen om den europæiske grønne pagt og opfordrede til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050.

(4)

I overensstemmelse med de mål, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, er der behov for at omstille Unionens økonomi og gentænke politikkerne, navnlig inden for transport og mobilitet. Transport tegner sig for en fjerdedel af Unionens drivhusgasemissioner, en andel der vokser støt. For at opnå klimaneutralitet skal transportemissionerne reduceres med 90 % frem mod i 2050. Hvis målsætningen om bæredygtig, intermodal transport skal nås, kræver det, at brugerne sættes i første række og gives lettere adgang til mere økonomisk overkommelige, tilgængelige, sundere, renere og mere energieffektive alternativer til deres nuværende mobilitetsvaner, samtidig med at de, der allerede benytter bæredygtige transportmetoder såsom at gå, cykle og benytte kollektiv trafik, tilskyndes til at fortsætte med det.

(5)

Den europæiske grønne pagt indebærer, at omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet fremskyndes for at imødegå disse udfordringer. Navnlig bør en væsentlig andel af de 75 % af landtransporten, der i dag foretages ad vej, flyttes over på jernbaner og indre vandveje. For at kunne foretage denne omstilling er der er behov for betydelige investeringer, herunder investeringer i forbindelse med genopretningen, og en essentiel del af disse vil vedrøre gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og skridt til at forøge godstogskorridorernes effektivitet.

(6)

Jernbanetransport har en væsentlig rolle at spille som en helt afgørende faktor i at sikre opfyldelsen af målet om klimaneutralitet senest i 2050. Det er en af de mest miljøvenlige og energieffektive transportformer. Jernbanetransport er stort set elektrificeret og udleder langt mindre CO2 end tilsvarende vej- og lufttransport. Det er den eneste transportform, der konsekvent har reduceret sine drivhusgasemissioner og CO2-emissioner siden 1990. Dertil kommer, at jernbanetransport har mindsket sit energiforbrug mellem 1990 og 2016 og i stigende grad anvender vedvarende energikilder.

(7)

Covid-19-krisen har ramt transportsektoren usædvanligt hårdt. På trods af operationelle og finansielle begrænsninger har sektoren opretholdt afgørende forbindelser for transport af såvel personer som essentielle varer. Dette har først og fremmest været muligt takket være de ansatte, som er fortsat med at arbejde under vanskelige og usikre vilkår. Den strategiske rolle, som jernbanetransport har spillet under covid-19-krisen, har fremhævet, at det er nødvendigt at virkeliggøre det fælles europæiske jernbaneområde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (4), både for at lette leveringen af essentielle varer såsom fødevarer, medicin og brændstof, navnlig under ekstraordinære omstændigheder, og for at nå de bredere transportpolitiske mål.

(8)

Ved at forbinde Unionens vigtigste transportruter med dens yderregioner og -områder, bjergregioner og -områder og fjerntliggende regioner og områder, herunder på regionalt og lokalt plan, og ved at etablere og genoprette manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, bidrager jernbanesektoren til social, økonomisk og territorial samhørighed på kontinentalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Hertil kommer, at i fjerntliggende områder og landdistrikter er de net, der sikrer leveringen af grundlæggende tjenester til befolkningen ofte færre og mindre veludviklede. Yderregioner står ofte over for den dobbelt vanskelige situation at såvel være et landdistrikt som at befinde sig i udkanten af de nationale net.

(9)

Mens andelen af passagerbefordring med jernbane i Unionen er steget blot en smule siden 2007, er andelen af godstransport med jernbane faldet. Der er stadig mange hindringer for at opnå et ægte fælles europæisk jernbaneområde. Jernbanesektoren er undertiden hæmmet bl.a. af forældede forretnings- og driftspraksisser, af aldrende infrastruktur og rullende materiel, og af støjende vogne. Overvindelsen af disse hindringer tillige med omkostningsreduktion, undersøgelse af EU-ordninger til at supplere nationale mekanismer for ikke-diskriminerende støtte til jernbaneoperatører og hurtigere innovation vil gøre det muligt for jernbanetransport at virkeliggøre sit fulde potentiale og samtidig sikre det indre markeds funktion, øge jernbanetrafikken og yderligere forbedre de allerede høje sikkerhedsniveauer. Jernbanesektoren har derfor behov for yderligere styrkelse for at blive mere attraktiv for rejsende, ansatte og virksomheder.

(10)

Transportministrene fra de fleste medlemsstater gav gennem en politisk erklæring, som blev forelagt ved EU-transportministrenes uformelle videokonference den 4. juni 2020, udtryk for deres vilje til at støtte en europæisk dagsorden for international passagerbefordring med jernbane.

(11)

For at fremme jernbanetransport i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne aftale, herunder med hensyn til bæredygtig og intelligent mobilitet, bør 2021 udpeges som det europæiske år for jernbanetransport (»det europæiske år«). Året 2021 vil blive væsentligt for Unionens jernbanepolitik, idet det udgør det første fulde år, hvor de regler, der er vedtaget i den fjerde jernbanepakke, nemlig om åbning af markedet for indenlandsk passagerbefordring, nedbringelse af omkostninger og administrative byrder for jernbanevirksomheder, der opererer på tværs af Unionen, og tildeling af yderligere opgaver til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) med henblik på at mindske tekniske hindringer, vil blive gennemført i Unionen som helhed. Der er en voksende offentlig interesse for jernbanetransport, herunder for nattog, i en række medlemsstater, hvilket fremgår af populariteten af DiscoverEU. Desuden vil den internationale kunstfestival Europalia i 2021 fokusere på jernbanernes indflydelse på kunsten og fremhæve jernbanetransportens rolle som en stærk drivkraft for social, økonomisk, industriel og miljømæssig forandring. Det europæiske år bør bidrage til en paneuropæisk debat om jernbanernes fremtid.

(12)

På EU-plan vil den nødvendige finansielle tildeling til gennemførelsen af denne afgørelse indebære passende finansiering, der skal fastlægges i forbindelse med budgetproceduren for 2021 i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser, bør målet være at yde finansiering på mindst 8 mio. EUR til gennemførelsen af denne afgørelse fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022.

(13)

Pendlere udgør 80-90 % af alle jernbanepassagerer. Det betyder, at byområder yder et markant bidrag til det samlede resultat for passagerbefordring med jernbane. Intelligent mobilitet i byerne afhænger af modernisering og renovering af underudnyttede linjer i forstæderne og underudnyttede regionale linjer for at opnå lav miljøpåvirkning og social og økonomisk samhørighed.

(14)

Under det europæiske år bør Kommissionen overveje at iværksætte en undersøgelse af gennemførligheden af at indføre et europæisk mærke til at fremme varer og produkter, der transporteres med jernbane, for at tilskynde virksomheder til at omstille deres transport til jernbanetransport. Kommissionen bør ligeledes overveje at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at indføre et indeks for jernbanekonnektivitet med det formål at kategorisere den grad af integration, der opnås gennem brug af tjenesterne på jernbanenettet.

(15)

Betydningen af motiverede medarbejdere kan ikke overvurderes, eftersom de garanterer en gnidningsløs drift. For at kunne realisere sit fulde potentiale er jernbanesektoren nødt til at diversificere sin arbejdsstyrke og navnlig tiltrække kvinder og yngre arbejdstagere. Denne politik bør fremmes på alle institutionelle niveauer.

(16)

At gøre jernbanetransport mere tiltrækkende kræver, at tjenesterne er brugercentrerede og organiseret og udformet på en måde, der leverer god værdi, stabil pålidelighed, fremragende kvalitet af tjenesten og attraktive priser.

(17)

Målene for denne afgørelse, nemlig at fremme jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ, sammenkoblet og intermodal, sikker og økonomisk overkommelig transportform og som et vigtigt element i at opretholde og udvikle gode forbindelser mellem Unionen og dens nabolande samt at fremhæve jernbanetransportens europæiske, grænseoverskridende dimension og at øge jernbanetransportens bidrag til Unionens økonomi, industri og samfund, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for tværnational udveksling af oplysninger og EU-dækkende udbredelse af bedste praksis bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —