This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R1394
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/1394 of 11 August 2022 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of silicon originating in the People’s Republic of China, as extended to imports of silicon consigned from the Republic of Korea and from Taiwan, whether declared as originating in the Republic of Korea or Taiwan or not, following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036 of the European Parliament and the Council
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1394 af 11. august 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1394 af 11. august 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
C/2022/5665
EUT L 211 af 12.8.2022, pp. 86–126
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
12.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 211/86 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1394
af 11. august 2022
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
De i øjeblikket gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1077 (2) efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3) (»den tidligere fornyede undersøgelse«). Foranstaltningerne har form af en told på mellem 16,3 % og 16,8 % af de importerede varers værdi. |
|
(2) |
Foranstaltningerne blev udvidet til også at omfatte importen afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, ved Rådets gennemførelsesforordning (EF) nr. 42/2007 (4). |
|
(3) |
Foranstaltningerne blev udvidet til også at omfatte importen afsendt fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 311/2013 (5). |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(4) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (6) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(5) |
Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 30. marts 2021 af Euroalliages (»ansøgeren«), som er en sammenslutning, der repræsenterer alle tre EU-producenter, og som derfor tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af silicium, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(6) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 2. juli 2021 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(7) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
|
(8) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen de tre EU-producenter, der tegnede sig for 100 % af EU-erhvervsgrenen, kendte producenter i Kina og myndighederne i det pågældende land, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage. |
|
(9) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.6. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen
|
(10) |
Der blev modtaget bemærkninger fra EUSMET vedrørende indledningen af udløbsundersøgelsen. |
|
(11) |
EUSMET hævdede, at den ikke-fortrolige anmodning om en fornyet undersøgelse i sin nuværende form ikke opfyldte kravet i grundforordningens artikel 19, stk. 1 og 2. |
|
(12) |
Denne påstand blev afvist. Efter de relevante bemærkninger fra EUSMET fremlagde ansøgeren supplerende oplysninger for yderligere at lette forståelsen af de kendsgerninger, der var blevet fremlagt i anmodningen. Disse supplerende oplysninger er medtaget i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, hvilket har gjort det muligt for EUSMET at få en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. |
|
(13) |
Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne i den ikke-fortrolige udgave af anmodningen var tilstrækkeligt detaljerede til, at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under hele proceduren. |
|
(14) |
I bemærkningerne til indledningen anmodede EUSMET om, at Kommissionen i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger skulle forelægge data om de mængder af produktionsfaktorer, der var blevet anvendt til at beregne den normale værdi, og Kommissionen skulle også offentliggøre AlloyConsult-rapporten, som der henvises til i anmodningen om en fornyet undersøgelse. |
|
(15) |
EUSMET gentog disse to anmodninger i bemærkningerne efter fremlæggelsen af oplysninger. Som omhandlet i betragtning 178-181 og i betragtning 191 er begge påstande blevet afvist. |
1.6.1. Bemærkninger til indholdet
|
(16) |
EUSMET hævdede, at anmodningen om en fornyet undersøgelse ikke indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og at anmodningen indeholdt ukorrekte påstande om dumping, fortsat dumping, skade og fortsat skade. EUSMET underbyggede sine påstande med følgende argumenter. |
|
(17) |
For det første hævdede EUSMET, at der var en forskel på seks måneder mellem udløbet af den periode, der blev anvendt til at fremlægge oplysningerne, og indgivelsen af anmodningen om fornyet undersøgelse. |
|
(18) |
Hvad angår dette argument påpegede Kommissionen, at der i betragtning af den tid, der går, indtil data fra forskellige kilder foreligger, og den tid, det tager at samle dem i en anmodning, i sagens natur er et tidsinterval, typisk på flere måneder, indtil anmodningen indgives. I dette tilfælde er godkendelsen af en forskel på 6 måneder i overensstemmelse med Kommissionens vejledning til klagerne. |
|
(19) |
For det andet hævdede EUSMET, at ansøgeren udelukkede importen under proceduren for aktiv forædling fra Kina fra beregningerne af dumping- og skadesmargen. |
|
(20) |
Før indledningen analyserede Kommissionen både importen med og uden aktiv forædling, og i begge tilfælde foretog den de nødvendige justeringer for at sammenligne den normale værdi og eksportpriserne. Kommissionen bemærkede, at den metode, som ansøgeren anvendte, og den metode, som ville inkludere proceduren for aktiv forædling, begge førte til konklusioner om betydelig dumping. Den metode, som ansøgeren valgte, kunne således ikke medføre, at indledningen af denne udløbsundersøgelse ville være ulovlig. Følgelig må dette argument afvises. |
|
(21) |
For det tredje hævdede EUSMET, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og udvælgelsen af et repræsentativt land er inkonsekvent i relation til WTO, da landsdækkende fordrejninger er uforenelige med begrebet dumping, som finder anvendelse på individuelle virksomheder. EUSMET fremførte endvidere, at en fordrejning af inputomkostningerne på hjemmemarkedet ikke er en af de faktorer, der gør det muligt at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«). Ved at indføre en forpligtelse til kun at anvende ikkefordrejede inputomkostninger, der afspejler omkostninger/priser fra »kilder«, der ikke påvirkes af fordrejninger, udelukker artikel 2, stk. 6a, desuden beregningen af en eksportørs eller producents produktionsomkostninger baseret på dennes optegnelser, selv hvis de er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og afspejler de registrerede inputomkostninger. Endelig hævdede EUSMET, at ansøgeren ikke fremlagde tilstrækkelige beviser for, at der forelå fordrejninger inden for siliciummetalsektoren. |
|
(22) |
EUSMET's argumenter vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, kunne ikke godtages. Med hensyn til argumentet om, at forekomsten af væsentlige fordrejninger ikke bør vurderes på landebasis, men individuelt for hver eksporterende producent, minder Kommissionen om, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan den normale værdi beregnes på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). I denne forbindelse og også som svar på EUSMET's argument om kun at anvende ikkefordrejede inputomkostninger, der afspejler omkostninger/priser fra et repræsentativt land, der ikke er påvirket af fordrejninger, anfører Kommissionen, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), udtrykkeligt tillader anvendelse af omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det positivt fastslås, at de ikke er fordrejede. Kommissionen undersøgte dette forhold i løbet af undersøgelsen. Da ingen af de eksporterende producenter udviste samarbejdsvilje, kunne det imidlertid ikke fastslås, at produktions- og salgsomkostningerne i forbindelse med silicium ikke var fordrejede i betragtning af de foreliggende beviser. |
|
(23) |
Med hensyn til EUSMET's argument om, at begrebet fordrejninger ikke er blandt de faktorer, der gør det muligt at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale, påpeger Kommissionen, at den nationale lovgivning ikke behøver at anvende nøjagtig de samme udtryk som de omfattede aftaler for at være i overensstemmelse med disse aftaler. Kommissionen mener derfor, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med de relevante regler i antidumpingaftalen, herunder også mulighederne for at beregne den normale værdi, jf. antidumpingaftalens artikel 2.2. Endvidere er det Kommissionens opfattelse, at WTO-lovgivningen som fortolket af WTO-panelet og appelorganet tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og underbygget. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. |
|
(24) |
Hvad angår argumentet om, at der foreligger fordrejninger i siliciummetalsektoren, fandt Kommissionen, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for fordrejninger i siliciummetalsektoren på grundlag af Kommissionens rapport om fordrejninger i Kina (8) og en mere specifik uafhængig undersøgelse fra 2018, som var blevet bestilt af Euroalliages. Selv om ansøgeren specifikt henviste til fordrejninger vedrørende råmaterialer og elektricitet i forklaringen til anmodningen, fremlagde denne også de mere detaljerede rapporter som bilag. Disse rapporter indeholder omfattende dokumentation vedrørende alle aspekter af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(25) |
For det fjerde hævdede EUSMET, at beregningen af dumpingmargenen var oppustet, eftersom ansøgeren »valgte og vragede« med hensyn til tidsperioder for beregningen af den beregnede normale værdi. |
|
(26) |
Den metode, som ansøgeren har foreslået, er rimelig, da den var baseret på oplysninger, som ansøgeren havde til rådighed, og som dækkede den periode, der var blevet anvendt til dumpingberegningen (dvs. oktober 2019 til juni 2020). Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(27) |
For det femte med hensyn til sandsynligheden for fortsat dumping bemærkede EUSMET, at de beviser, som ansøgeren havde fremlagt, udelukkende var baseret på analysen af de kinesiske eksportpriser til Indien, Sydkorea og Japan, som under alle omstændigheder var unøjagtige. |
|
(28) |
Kommissionen anførte, at ansøgeren ikke kun tog hensyn til de kinesiske eksportpriser til andre lande, men også henviste til den mere detaljerede analyse i kapitel VI i anmodningen om en udløbsundersøgelse vedrørende sandsynligheden for fornyet skade. Dette kapitel vedrører den uudnyttet kapacitet i Kina samt kinesiske eksportmængder til Unionen og tredjelande, hvilket også er relevant for sandsynligheden for fortsat dumping. Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne fra ansøgeren var tilstrækkelige til at opfylde den retlige standard for indledning af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, med hensyn til både væsentlig skade og årsagssammenhæng. Ansøgeren fremlagde også en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne til tredjelande. De justeringer, som EUSMET foreslog, ville ikke have ført til en anden konklusion, da de kinesiske eksportpriser stadig ville have været betydeligt lavere end den normale værdi. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(29) |
For det sjette hævdede EUSMET for så vidt angår mængden af kinesisk import af silicium til Unionen, at den mellem 2017 og 2020 faldt hurtigere end EU-forbruget af silicium. Med andre ord kunne de kinesiske eksportører ikke have overtaget salgsmængder eller markedsandele fra EU-producenterne. |
|
(30) |
Kommissionen var af den opfattelse, at de beviser, der var fremlagt i anmodningen, var tilstrækkelige beviser, som ansøgeren med rimelighed kunne forventes at have adgang til. Ifølge de beviser, der er fremlagt i anmodningen og analyseret af Kommissionen, vil de importmængder fra Kina, der ville trænge ind på EU-markedet uden foranstaltninger, sandsynligvis stige på grund af den uudnyttede kapacitet i det pågældende land. Virkningen af sådanne mængder til priser, der efter al sandsynlighed fortsat vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser, vil sandsynligvis medføre fortsat skade for EU-erhvervsgrenen. Desuden indebærer eksistensen af andre faktorer, der kan have en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis, at virkningerne af den kinesiske dumpingimport på EU-erhvervsgrenen ikke vil være væsentlige, navnlig i tilfælde af en fremadrettet analyse, hvor fokus ligger på, hvad der kan ske, hvis foranstaltningerne ophæves. EUSMET's argumenter må således afvises. |
|
(31) |
For det syvende hævdede EUSMET, at analysen af prisvirkningerne og beregningerne af prisunderbud og målprisunderbud i anmodningerne om fornyede undersøgelser ikke var repræsentative, da de ikke tog hensyn til priserne på importen under proceduren for aktiv forædling. Desuden hævdede EUSMET, at underbudsberegningerne var forkerte, fordi i) de kinesiske importpriser for silicium af aluminiumskvalitet blev sammenlignet med EU-salget af alt siliciummetal, som også omfatter den kemiske kvalitet, ii) omkostningerne efter importen ikke er blevet lagt til de kinesiske importpriser, iii) der blev ikke foretaget nogen justering af handelsled for den kinesiske import, selv om importen fandt sted via forhandlere til Unionen, mens EU-salget normalt foretages fra EU-producenterne til slutbrugerne. Endelig hævdede EUSMET, at beregningerne af prisunderbuddet var forkerte af de samme årsager som i tilfældet med underbudsberegningen, og at de desuden var baseret på kunstigt høje produktionsomkostninger, der bl.a. var knyttet til en målfortjeneste på 15 %, uden noget retsgrundlag. |
|
(32) |
Den analyse, som ansøgeren fremlagde, var baseret på de bedste oplysninger, som ansøgeren havde til rådighed på daværende tidspunkt, og Kommissionen var af den opfattelse, at den var tilstrækkelig repræsentativ og pålidelig og indeholdt tilstrækkelige beviser, der begrundede indledningen af undersøgelsen. |
|
(33) |
For det ottende hævdede EUSMET, at EU-erhvervsgrenen ikke blev negativt påvirket af importen fra Kina. EUSMET hævdede, at silicium af kemisk kvalitet og aluminiumskvalitet er forskellige, og at mens EU-erhvervsgrenens salg hovedsagelig er forbundet med silicium af kemisk kvalitet, er importen fra Kina under den normale ordning af forholdsvis lav kvalitet til det sekundære aluminiumsmarked. EUSMET anmodede derfor Kommissionen om at foretage en segmenteret skadesanalyse for silicium af kemisk kvalitet og aluminiumskvalitet. Denne anmodning blev gentaget i EUSMET's bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, men dette argument må afvises. Kommissionen henviser i denne forbindelse til afsnit 2.3, hvorunder der foretages en analyse af varernes homogenitet. |
|
(34) |
For det niende gjorde EUSMET gældende, at EU-forbruget faldt mellem 2018 og 2020, både af konjunkturmæssige årsager og som følge af udbruddet af covid-19-pandemien. EUSMET hævdede derfor, at importen fra Kina ikke havde nogen indvirkning på faldet i EU-forbruget. |
|
(35) |
Selv om Kommissionen var enig i EUSMET's analyse af udviklingen i EU-forbruget, var den ikke af den opfattelse, at faldet i forbruget i forbindelse med andre markeder ugyldiggjorde påstanden i anmodningen, som omfattede både fortsat og fornyet skade, hvilket førte til indledningen af denne udløbsundersøgelse. Selv hvis EU-forbruget faldt af årsager, der er uafhængige af den kinesiske import, skal Kommissionen dog stadig i en udløbsundersøgelse analysere, hvilke konsekvenser det ville få, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, hvad angår salg og markedsandele. |
|
(36) |
EUSMET hævdede for det tiende, at faldet i EU-erhvervsgrenens produktionsmængder og -kapacitet ikke kan tilskrives den kinesiske import, men snarere en EU-producents beslutning om midlertidigt at indstille produktionen på visse fabriksanlæg. På samme måde hævdede EUSMET, at faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder ikke er forbundet med den kinesiske import, som gik tilbage mellem 2017 og det 3. kvartal af 2020, men snarere med et fald i efterspørgslen og en stigning i importen fra tredjelande. EUSMET hævdede i denne forbindelse yderligere, at EU-salgspriserne på trods af importen fra Kina forblev stabile i perioden 2017-2019 og faldt i de første tre kvartaler af 2020, hvilket faldt sammen med et globalt fald i efterspørgslen efter silicium. I en situation med faldende efterspørgsel ville EU-producenterne med andre ord ikke være i stand til at hæve priserne, uanset den kinesiske siliciumimport. Af samme årsager kan et fald i rentabiliteten ikke tilskrives importen fra Kina. |
|
(37) |
Disse argumenter kan ikke accepteres. Kommissionen minder om, at eksistensen af foranstaltninger ofte er forbundet med en importnedgang fra det pågældende land, og at de eksisterende antidumpingforanstaltninger ofte har en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. I en udløbsundersøgelse foretager Kommissionen en analyse af, hvad der ville ske, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Det forhold, at importen fra Kina måske ikke er den vigtigste årsag til den negative udvikling i visse skadesindikatorer, kan derfor ikke hindre indledningen af undersøgelsen. |
|
(38) |
For det ellevte opregnede EUSMET en række nøglefaktorer, der angiveligt påvirkede EU-erhvervsgrenen, og som der ifølge EUSMET ikke blev taget højde for, eller som blev misforstået i den fornyede undersøgelse. Disse faktorer omfatter EU-erhvervsgrenens produktionsstrategi og dens omkostninger, udviklingen i efterspørgslen efter silicium, stigningen i importen fra tredjelande og virkningerne af brexit. EUSMET krævede, at Kommissionen tog disse i betragtning i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(39) |
Kommissionen vurderede, at den måde ansøgeren havde fortolket faktorerne på i anmodningen, var tilstrækkelig til at indlede udløbsundersøgelsen. Under alle omstændigheder tog Kommissionen alle disse faktorer i betragtning i forbindelse med sin analyse, der findes i afsnittene om skade og Unionens interesser i denne forordning. |
|
(40) |
For det tolvte hævdede EUSMET, at ansøgeren undervurderede udsigterne for efterspørgslen efter silicium, overvurderede den kinesiske produktion og kapacitet og overdrev prisvirkningerne af importen fra Kina. |
|
(41) |
EUSMET fremlagde imidlertid ingen oplysninger, der kunne rejse tvivl om skønnene i anmodningen om fornyet undersøgelse. Dette argument kunne derfor ikke accepteres. |
|
(42) |
Ud fra ovenstående fandt Kommissionen, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede den fornyede undersøgelse. |
|
(43) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger gentog EUSMET sin påstand om, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var uforenelig med antidumpingaftalen uden at tilføje nye argumenter eller beviser. Kommissionen afviste derfor denne påstand af de samme grunde, som er anført i betragtning 22-24. |
1.7. Stikprøveudtagning
|
(44) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.7.1. Stikprøveudtagning af importører
|
(45) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(46) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende. |
1.7.2. Stikprøveudtagning af producenter i Kina
|
(47) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas faste repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(48) |
Der blev ikke modtaget nogen besvarelser. |
1.8. Spørgeskemabesvarelser
|
(49) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC«). |
|
(50) |
Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-erhvervsgrenen. Desuden blev spørgeskemaer til EU-erhvervsgrenen, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere gjort tilgængelige på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (9). |
|
(51) |
Tre EU-producenter og tre brugere indsendte besvarelser af stikprøveskemaerne. |
1.9. Kontrol
|
(52) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende samarbejdsvillige virksomheders lokaler:
|
1.10. Efterfølgende sagsforløb
|
(53) |
Den 17. juni 2022 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
|
(54) |
De interesserede parters bemærkninger blev, hvor det var relevant, taget i betragtning af Kommissionen, |
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(55) |
Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser, nemlig silicium (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 2804 69 00. |
2.2. Samme vare
|
(56) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(57) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
2.3. Påstande vedrørende varens homogenitet
|
(58) |
EUSMET hævdede, at silicium til kemikalier og aluminium ikke er en homogen vare, og at silicium til de to endelige anvendelsesformål ikke er indbyrdes udskiftelige. |
|
(59) |
For det første fremhævede EUSMET den forskellige sammensætning og de tekniske og kemiske egenskaber af silicium og anførte, at silicium består af elementært silicium og andre sekundære elementer i forskellige koncentrationer og niveauer. Desuden forklarede EUSMET, at hvert af de sekundære elementer stammer fra de grundlæggende råmaterialer eller produktionsprocessen for silicium, og at silicium derfor på grundlag af de forskellige anvendte råmaterialer har en bestemt kemisk sammensætning, som er specifik for en bestemt anvendelse. |
|
(60) |
EUSMET fremførte, at der er behov for forskellige niveauer af siliciumrenhed til forskellige anvendelsesformål, både i den kemiske sektor og i aluminiumssektoren. Brugere af silicium af kemisk kvalitet og aluminiumskvalitet kan ikke uden videre anvende det samme materiale og konkurrerer ikke om det samme materiale hos leverandører. Ombyttelighed og konkurrencemæssig overlapning mellem silicium af kemisk kvalitet og silicium, der er egnet til aluminiumsindustrien, er derfor yderst begrænset. |
|
(61) |
EUSMET understregede, at prisen på silicium, der anvendes i forskellige produkter, påvirkes af den kemiske sammensætning af det ønskede silicium. Nærmere bestemt er silicium, der anvendes til fremstilling af siliciumpolymerer, generelt den dyreste kvalitet, og silicium af sekundær aluminiumskvalitet er den billigste. EUSMET hævdede, at begrundelsen for en sådan prisforskel er, at specifikke råmaterialer af høj kvalitet, som også er dyrere, er nødvendige for at kunne producere silicium med en højere siliciumrenhed. |
|
(62) |
EUSMET henviste endvidere til forskellene i distributionskanaler for de forskellige typer silicium. Da kemiske brugere køber individuelt tilpasset silicium i henhold til deres leverandørers strenge kontrol af kvalificering, køber de direkte hos siliciumproducenterne. Desuden køber kemiske brugere silicium på grundlag af kort-/langfristede kontrakter og køber ikke på spotmarkedet. På den anden side køber brugere af aluminium og generelt brugere af sekundært aluminium silicium hos forhandlere, distributører eller importører. Bortset fra nogle store brugere af silicium i brugersegmentet for primær aluminium er størstedelen af det aluminiumsrelaterede salg desuden spotsalg. |
|
(63) |
Silicium har altid været betragtet som en homogen vare siden den oprindelige undersøgelse af importen af silicium fra Kina og i alle efterfølgende udløbsundersøgelser. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, skal Kommissionen i alle fornyede undersøgelser anvende samme metode som i den undersøgelse, der førte til toldenes indførelse, forudsat at omstændighederne ikke har ændret sig. I den foreliggende sag fremlagde EUSMET ingen dokumentation for ændringer af omstændighederne med hensyn til den pågældende vares homogene karakter siden den seneste udløbsundersøgelse. |
|
(64) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger bemærkede EUSMET, at Kommissionen i de tidligere undersøgelser kun tog hensyn til importen af siliciummetal af aluminiumskvalitet for at fastslå skaden, og at den således allerede anvendte en segmentbaseret analyse. EUSMET tilføjede også, at Kommissionen anerkendte, at silicium af kemisk kvalitet hovedsagelig blev importeret via ordningen for aktiv forædling, og at importen i forbindelse med dette markedssegment derfor var fritaget for tolden. |
|
(65) |
Kommissionen bemærker for det første, at den anvendte metode i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, bør være den, der blev anvendt i den undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden (10), eftersom der ikke er nogen ændring i omstændighederne. Der blev ikke foretaget nogen segmentbaseret analyse i den foregående interimsundersøgelse (11). Kommissionen skelnede blot mellem to importordninger med henblik på at fastslå underbud og skadestærskel. |
|
(66) |
Som anført i betragtning 48 udviste ingen af de eksporterende producenter samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Desuden udgør EUSMET's medlemmers import kun en lille del af den samlede import af den pågældende vare. Kommissionen var derfor ikke i stand til at fastslå andelen af silicium af aluminiumskvalitet og af kemisk kvalitet i den samlede import af den pågældende vare eller en eventuel forbindelse mellem den anvendte importordning og den importerede siliciumkvalitet. Denne påstand blev derfor afvist. |
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(67) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af silicium til Unionen fra Kina, men med en lavere markedsandel end i undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse. |
|
(68) |
Ingen producenter fra Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor det pågældende lands myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende disse producenter. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til disse oplysninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side. |
|
(69) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, oplysninger fra samarbejdsvillige EU-producenter og brugere i løbet af den fornyede undersøgelse samt Eurostats handelsstatistikker over import og eksport. |
3.2. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(70) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(71) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(72) |
Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til disse oplysninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side. |
|
(73) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Brasilien som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. |
|
(74) |
Den 23. februar 2022 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af silicium. |
|
(75) |
Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden endnu et potentielt egnet repræsentativt land, nemlig Malaysia. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra ansøgeren og EUSMET. |
|
(76) |
Den 5. april 2022 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi og beholdt Malaysia som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden PMB Silicon Bhd, som er en producent af varen i det repræsentative land. |
|
(77) |
Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra ansøgeren og EUSMET. EUSMET fremsatte også bemærkninger som svar på ansøgerens bemærkninger. |
3.2.1. Normal værdi
|
(78) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(79) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger«»SA&G-omkostninger«). |
|
(80) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og producenternes manglende samarbejdsvilje var passende. |
3.2.2. Forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina
|
(81) |
I nylige undersøgelser vedrørende ferrosilicium (12) og calciumsilicium (13) med oprindelse i Kina konstaterede Kommissionen, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), i metalindustrien i Kina. Kommissionen konkluderede i forbindelse med disse undersøgelser, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(82) |
Kommissionen fandt, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (14). |
|
(83) |
Kommissionen konkluderede også, at der fortsat er en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (15). |
|
(84) |
Kommissionen fastslog også, at GOC var i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (16). |
|
(85) |
Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Planlægningssystemet i Kina resulterer i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (17). |
|
(86) |
Kommissionen konkluderede også, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (18). |
|
(87) |
Kommissionen konstaterede også, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i metalindustrien, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (19), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (20). |
|
(88) |
Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende metalindustrien i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(89) |
Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i anmodningen, såvel som Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Kina (21) (»Rapporten«), som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. |
|
(90) |
Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|
(91) |
Anmodningen i denne sag henviste til rapporten, navnlig afsnit 12.4.2 om eksportrestriktioner over for silicium og afsnittene om elektricitetsmarkedet. Ansøgeren henviste også til en ophavsretligt beskyttet undersøgelse fra AlloyConsult i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende statsligt indførte markedsfordrejninger i de kinesiske industrier for ferrolegering og silicium. |
|
(92) |
I siliciumsektoren er der fortsat en vis grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Eftersom ingen kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede siliciumproducenter ikke fastslås yderligere. |
|
(93) |
Kommissionen fastslog dog, at en række kinesiske siliciumproducenter er statsejede. En af dem er Yunnan Nujiang International Silicon Trade Co, som er en dattervirksomhed af Xiamen ITG Group Corp., Ltd (22). Den endelige kontrollerende aktionær i Xiamen ITG Group er City of Xiamens statsejede Assets Supervision and Administration Commission (23). |
|
(94) |
På samme måde er Shanghai Puyuan Foreign Economic and Trading Company (24) (»SPFC«) et helejet datterselskab af Shanghai National Nuclear Puyuan Group, som igen ejes helt af China National Nuclear Corporation (»CNNC«), der er en af de kinesiske statsejede virksomheder på centralt plan. |
|
(95) |
Undersøgelsen fastslog desuden, at der i sektoren for elektricitet, som er den vigtigste produktionsfaktor i fremstillingen af den undersøgte vare, fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Som Kommissionen konstaterede i rapporten, er elektricitetsmarkedet i Kina kendetegnet ved, at statsejede virksomheder er stærkt involveret i forskellige led i forsyningskæden, idet hele transmissionsnettet ejes af to statsejede virksomheder, og ved at der også findes et betydeligt statsligt ejerskab i produktionsfasen. |
|
(96) |
For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at der fandtes personlige forbindelser mellem Kinas kommunistiske parti (»CCP«) og virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare såvel som organisatoriske virksomhedskarakteristika, der betyder, at CCP er i en position, hvor det kan gribe ind i virksomhedernes forretningsførelse. |
|
(97) |
I ITG Xiamen Group indtager CCP-partikomitéen det højeste niveau af virksomhedens organisatoriske niveau på linje med bestyrelsen og tilsynsrådet og er over den øverste ledelse (25). |
|
(98) |
Desuden varetager formanden for bestyrelsen for Shanghai National Nuclear Puyuan Group samtidig stillingen i SPFC som sekretær for partikomitéen, mens virksomhedens administrerende direktør samtidig fungerer som vicesekretær for partikomitéen (26). |
|
(99) |
Undersøgelsen afslørede også, at både offentlige og privatejede virksomheder i siliciumsektoren således er underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning. Som i enhver anden sektor i Kina er disse producenter tvunget til at være vært for partiopbygningsaktiviteter og opretholde en tæt forbindelse til CCP og dets ideologi. Følgende er et eksempel på ovennævnte tendens til en stigende grad af indgriben fra GOC's side også i siliciumsektoren. |
|
(100) |
I ITG Xiamen Group er der på virksomhedens websted en beskrivelse af omfattende partiopbygningsaktiviteter. Under henvisning til et møde i CCP-studiegruppen i februar 2022 understreger virksomheden, at det er nødvendigt at »sikre den rette retning for opbygningen af den særlige økonomiske zone, implementere partiets omfattende ledelse af China International Trade Holding Group, fortsætte med at uddybe den omfattende og strenge styring af partiet, følge socialismens kurs med kinesiske karakteristika og uforbeholdent følge generalsekretær Xi Jinpings kurs fremad« (27). |
|
(101) |
Påstanden om loyalitet over for CCP-ledelsen er ikke kun begrænset til den seneste periode, men omfatter også den nuværende undersøgelsesperiode, som det f.eks. fremgår af SPFC's websted, der beskriver konklusionerne fra gruppens partikomitémøde, der fandt sted den 17. november 2020: »[V]i skal styrke det ideologiske indhold, skærpe profilen, den aktive tankegang, selvdisciplinen og selvransagelsen, tillægge betydning til læring, styrke forståelsen, uddybe studier og gennemførelsen af ånden i den femte plenarforsamling for den 19. centralkomité for det kinesiske kommunistparti (…) Den femte plenarforsamling for den 19. centralkomité for det kinesiske kommunistparti i Kina har krævet, at fokus for den økonomiske udvikling bør ligge på realøkonomien, og der skal være bestræbelser på at forbedre moderniseringsniveauet for industrikæden og forsyningskæden, fremme udviklingen af et moderne industrisystem (…) [D]et er nødvendigt at studere og implementere ånden i generalsekretær Xi Jinpings vigtige taler og ånden i den femte plenarforsamling for den 19. centralkomité for det kinesiske kommunistparti,(…) med en høj grad af politisk bevidsthed, ideologisk og handlemæssig bevidsthed; i overensstemmelse med den integrerede indsættelse af partiets centralkomité, virksomhedsgruppen og CNNC Puyuan for at sikre den lokale gennemførelse er det nødvendigt fuldt ud at integrere ånden i den femte plenarforsamling for den 19. centralkomité for det kinesiske kommunistparti (…) Medlemmer af ledelsen for forsyningskæden i CNNC, ledere på mellemniveau og medlemmer af forskellige afdelinger deltog i denne udvidede studiegruppe (28).« |
|
(102) |
I henhold til arbejdsreglerne for industrisammenslutningen for siliciumindustrien (29), som er en afdeling af den kinesiske industrisammenslutning for ikke-jernholdige metaller, følger sammenslutningen desuden CCP's grundlæggende linje som sin egen retningslinje (30). Desuden er overholdelse af partiets linje, principper og politikker og besiddelse af gode politiske kvaliteter opført blandt de betingelser, der kræves for at kunne udøve hvervet som formand, næstformand eller generalsekretær for sammenslutningen (31). |
|
(103) |
Det blev endvidere fastslået, at der i siliciumsektoren findes politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Silicium spiller en væsentlig rolle i produktionen af aluminium og halvledere (hvortil den undersøgte vare er et input), som igen kvalificerer siliciumsektoren til at blive betragtet som en del af de strategiske vækstindustrier (32), der drager fordel af en bred vifte af eksisterende støttepolitikker. |
|
(104) |
Staten griber også ind på markederne for inputmaterialer til produktion af silicium, herunder især elektricitetsmarkederne. Elektricitet er et af de vigtigste inputmaterialer i produktionen af silicium, men elpriserne er ikke markedsbaserede i Kina og påvirkes også som fastslået i rapporten (33) af væsentlige fordrejninger (gennem central prisfastsættelse, prisdifferentiering og praksis for direkte elkøb). |
|
(105) |
Selv om energimarkedet i Kina har gennemgået en række ændringer og reformer, er nogle af de priser, der er relevante for energiforsyningen, stadig ikke markedsbaserede. Regeringen erkender, at priserne stadig i vid udstrækning kontrolleres af staten: »Den nuværende elprisstyring er stadig baseret på offentlige priser. Prisjusteringer er ofte bagud i forhold til ændringer i omkostninger, og det er vanskeligt rettidigt og i rimelig grad at afspejle omkostningerne ved elforbrug (…) Der er endnu ikke etableret en effektiv konkurrencebaseret mekanisme for salg af elektricitet, markedstransaktionerne mellem elproduktionsvirksomheder og -brugere er begrænsede, og det er vanskeligt at inddrage markedets afgørende rolle i ressourceallokeringen« (34). |
|
(106) |
Denne statsfremkaldte svaghed på markedet er årsagen til yderligere forsøg på at forvalte markedet, hvilket viser sig i en række efterfølgende administrative dokumenter. I november 2020 offentliggjorde NDRC f.eks. meddelelsen om fremme af indgåelsen af elkontrakter i 2021 på mellemlang til lang sigt (35). |
|
(107) |
Dokumentet pålægger »de kompetente afdelinger af de lokale regeringer at (…) bestræbe sig på at sikre, at den aftalte elektricitetsmængde ikke er mindre end 80 % af den gennemsnitlige mængde over de seneste tre år«, og med hensyn til prisfastsættelse at »etablere en mekanisme til afgørelse af afvigelser (…) i de lokale markedsbestemmelser med henblik på at håndtere afvigelser mellem den aftalte elmængde og den faktiske gennemførelse« og for at »[f]orbedre den mellem- og langsigtede mekanisme for transaktionspriser«. Alle lokalområder skal nøje overholde eltransmissions- og distributionspriserne som fastsat af regeringen.« |
|
(108) |
Meddelelsen indeholder også specifikke gennemførelsesbestemmelser, navnlig gennem oprettelsen af en overvågningsmekanisme for fremskridt med indgåelsen af kontrakter, eller ved at styrke overvågning, offentliggørelse og håndhævelse (36). |
|
(109) |
Desuden offentliggjorde statsrådet i januar 2021 NDRC's udtalelse om en standardisering af gebyrer for vandforsyning, elektricitet og opvarmning i byer for at fremme en kvalitetsudvikling af sektoren (37). Meddelelsen indeholder specifikke bestemmelser om statslig prisfastsættelse »(…) For projekter, der er underlagt statslig prisfastsættelse eller statsligt styrede priser, skal omkostningssammensætningen med rimelighed fastlægges, omkostningstilsynet og revisionen styrkes, prisfastsættelsesmekanismen forbedres, og prisniveauet fastlægges videnskabeligt. (…)«. |
|
(110) |
Blandt meddelelsens vigtigste mål henvises der specifikt til regeringens inputmekanisme i forbindelse med prisfastsættelse samt sektordifferentiering af prisfastsættelsesmetoder: »Senest i 2025 skal der opnås klare resultater med hensyn til en tilpasning og standardisering af afgifterne inden for vandforsyning, energiforsyning, gas og opvarmning. Der skal etableres et grundlag for en videnskabelig, standardiseret og gennemsigtig prisdannelsesmekanisme, og den statslige inputmekanisme skal forbedres yderligere. Prisfastsættelsesmetoder, der gælder for tilknyttede sektorer, omkostningstilsyn og revisionsmetoder, prisadfærd og generel standarddækning af tjenesteydelser samt kvaliteten og effektiviteten af forsyning af vand, elektricitet, opvarmning og andre produkter og tjenester skal forbedres betydeligt.« |
|
(111) |
Kul er et andet råmateriale, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Som det blev konstateret i rapporten, er kulmarkedet i Kina genstand for fordrejninger, navnlig som følge af subsidiering (38) og forvaltning af og kontrol med udnyttelsen af kulressourcerne (39). |
|
(112) |
Den nylige undersøgelse af calciumsilicium afdækkede yderligere elementer af statslig indgriben på kulmarkedet. I maj 2021 offentliggjorde den nationale energiforvaltning (NEA) og NDRC i fællesskab meddelelsen om forvaltningsforanstaltninger for produktionskapacitet og godkendelseskriterier for så vidt angår kulminer med henblik på at regulere kulminekapaciteten og håndhæve de relevante grænser, der er beregnet på grundlag af meddelelsen (40). I december 2020 udsendte NDRC en meddelelse om sikring af indgåelse og gennemførelse af mellem- og langfristede kulkontrakter i 2021 (41). |
|
(113) |
I meddelelsen understreges målet om at øge statens indflydelse og tilsyn i kontraktprocessen udtrykkeligt: »Give regeringens rolle større betydning, fokusere på at styrke systemopbygning, forbedre transaktionsreglerne, styrke tilsyn med kreditter og vejlede de relevante parter i bestræbelserne på at skabe øget opmærksomhed om den generelle situation, tage socialt ansvar, standardisere kontrakter og sikre en smidig funktion på kulmarkedet.« |
|
(114) |
Meddelelsen indeholder også instrukser om at »[s]tyrke industriens selvdisciplin. Alle relevante industrisammenslutninger skal vejlede virksomhederne i at styrke selvdisciplinen, gennemføre kravene i forbindelse med kontrakter på mellemlang og lang sigt og ikke udnytte situationen med hensyn til udbud og efterspørgsel på markedet og branchens fordelagtige stilling til at indgå ubalancerede kontrakter. Store virksomheder skal foregå med et godt eksempel, selvregulere kontraktindgåelser, forbedre deres opfyldelse af forpligtelser, tage initiativ til at tage socialt ansvar med at sikre udbud og stabile priser og fremme en smidig funktion på kulmarkedet på nationalt plan.« |
|
(115) |
Det skal især bemærkes, at der gives klare instrukser om ikke at udnytte udbud- og efterspørgselssituationen på markedet i forbindelse med kontraktindgåelser. I april 2021 udsendte NDRC endnu en meddelelse om sikring af tilsyn med og forvaltning af kontrakter vedrørende kul på mellemlang og lang sigt i 2021, som har til formål at føre bedre tilsyn med overholdelsen af salgskontrakter og sikring af kulforsyningen (navnlig baseret på bestemmelserne i førnævnte meddelelse nr. 902). På dette grundlag bør de relevante parter navnlig sikre, at den månedlige overholdelsesgrad ikke er mindre end 80 %, og at den kvartalsvise og årlige overholdelsesgrad ikke er mindre end 90 % (42). |
|
(116) |
Statslig indgriben på kulmarkedet fremgår også af den nylige beslutning om at forlænge prøvedriften for indstillede kulminer med endnu et år med henblik på at øge produktionen og udbuddet og modvirke prisstigningerne på denne råvare (efter at minernes produktion tidligere var suspenderet) (43). |
|
(117) |
Som det fremgår af ovenstående eksempler, forvalter GOC udviklingen i siliciumsektoren i henhold til en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af driften i sektoren. Denne statslige vejledning og indgriben vedrører også de vigtigste inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. |
|
(118) |
I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i metalindustrien ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare. |
|
(119) |
Metalindustrien påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina). |
|
(120) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt bevis for, at metalindustrien ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(121) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne, de kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(122) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. |
|
(123) |
De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv. |
|
(124) |
Hverken GOC eller producenterne har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
|
(125) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. |
|
(126) |
På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(127) |
Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. |
3.2.3. Repræsentativt land
3.2.3.1.
|
(128) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(129) |
Kommissionen udstedte to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. |
3.2.3.2.
|
(130) |
I det første notat identificerede Kommissionen Brasilien og Malaysia som lande med et økonomisk udviklingsniveau, der ifølge Verdensbanken svarede til Kinas, og hvor der blev produceret silicium. Disse lande er begge klassificeret af Verdensbanken som »øverste mellemindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten, og hvor det var kendt, at produktionen af den samme vare fandt sted. |
|
(131) |
Ingen interesserede parter identificerede yderligere potentielle repræsentative lande. |
3.2.3.3.
|
(132) |
I det første notat anførte Kommissionen, at den producent af silicium i Brasilien, som ansøgeren havde udpeget, RIMA Industrial, ikke var rentabel i kalenderåret 2020, og at ingen andre brasilianske producenter var blevet identificeret på nuværende tidspunkt. |
|
(133) |
Den producent af silicium i Malaysia, som EUSMET havde udpeget, PMB Silicon Bhd, var rentabel i kalenderåret 2020. På dette grundlag fandt Kommissionen i det første notat, at Malaysia kunne være et passende repræsentativt land. |
|
(134) |
Efter offentliggørelsen af det første notat fremlagde ansøgeren en liste over siliciumproducenter i Brasilien med angivelse af tilgængeligheden af offentlige finansielle data for hver enkelt af disse producenter. |
|
(135) |
Den liste, som ansøgeren fremlagde, udpegede én siliciumproducent i Brasilien, virksomheden MinasLigas, som var rentabel i 2020. |
|
(136) |
Kommissionen havde derfor to rentable producenter af silicium, én i Malaysia og én i Brasilien. |
|
(137) |
I det andet notat sammenlignede Kommissionen yderligere de data, der var tilgængelige fra Malaysia og Brasilien vedrørende produktionsfaktorer. Kommissionen konkluderede, at Malaysia havde et mere repræsentativt datasæt for produktionsfaktorerne, da der ikke var nogen import af kul med moderat askeindhold til Brasilien, og kun begrænsede mængder kvarts og træflis, som i øvrigt var til ikke-repræsentative priser. |
|
(138) |
Kommissionen meddelte således de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Malaysia som et egnet repræsentativt land og virksomheden PMB Silicon Bhd, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, som kilde til ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi. |
|
(139) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Malaysia som repræsentativt land og PMB Silicon Bhd som producent i det repræsentative land. |
|
(140) |
Der blev modtaget bemærkninger til det andet notat fra EUSMET, som støttede Kommissionens beslutning om at anvende Malaysia, og fra ansøgeren, som fastholdt, at Brasilien burde betragtes som et egnet repræsentativt land. |
|
(141) |
Ansøgeren gjorde indsigelse mod anvendelsen af Malaysia som repræsentativt land på grundlag af de finansielle data for virksomheden PMB Silicon Bhd. Ansøgeren gjorde gældende, at virksomheden led tab i 2020, men uden at fremlægge noget bevis. |
|
(142) |
I sit brev af 1. april 2022 fremlagde EUSMET lokalt offentliggjorte regnskaber for PMB Silicon Bhd, som viste, at virksomheden var rentabel i 2020. Dette argument fra Euroalliages blev derfor afvist. |
|
(143) |
Ansøgeren gjorde ligeledes indsigelse mod repræsentativiteten for så vidt angår visse offentligt tilgængelige data fra Malaysia vedrørende biprodukter og anmodede igen Kommissionen om at anvende brasilianske data for disse faktorer, hvor det var hensigtsmæssigt, og anvende data fra andre lande, hvor dette ikke var tilfældet. |
|
(144) |
Kommissionen gennemgik derfor oplysningerne fra Malaysia igen under hensyntagen til bemærkningerne fra både ansøgeren og EUSMET vedrørende disse data. Kommissionen konkluderede, at de malaysiske data vedrørende produktionsfaktorerne er pålidelige. Kommissionen bemærkede også, at da beregningerne af den normale værdi ville være baseret på en procentdel for at kunne beregne indtægterne fra biprodukterne, ville benchmark i det andet notat for biprodukter ikke længere blive anvendt. |
|
(145) |
Kommissionen anfører endvidere, at ansøgeren med hensyn til Brasilien indrømmede, at visse data ikke er hensigtsmæssige, og at andre kilder ville skulle anvendes. Kommissionen afviste derfor dette argument fra ansøgeren. |
|
(146) |
Efter at have udsendt det andet notat bemærkede Kommissionen, at der var en fejl i udtræk af data fra GTA vedrørende importen af træflis til Malaysia. Udtrækket var foretaget i EUR og ikke i CNY, og prisen pr. ton var derfor ukorrekt. Ved nærmede undersøgelse var den faktiske pris i CNY pr. ton imidlertid langt højere end den pris, som EU-erhvervsgrenen betalte, og langt højere end den gennemsnitlige eksportpris pr. ton i GTA for alle lande. |
|
(147) |
Da priserne på træflis blev anset for ikke at være repræsentative, og da der ikke fandtes en ikkefordrejet international pris på træflis, fandt Kommissionen, at den gennemsnitlige importpris til Den Europæiske Union i CNY pr. ton var et passende benchmark for dette råmateriale. |
|
(148) |
Ansøgeren bestred ligeledes kilderne til data vedrørende elektricitets- og arbejdskraftomkostninger og anså disse for at være »forældede« (46). |
|
(149) |
Kommissionen efterprøvede disse kilder igen og anførte for så vidt angår elektricitet, at de takster, der er angivet i det andet notat, stadig er i kraft. Med hensyn til arbejdskraftomkostninger dækker den kilde, der er angivet i det andet notat, imidlertid året 2016. Kommissionen indhentede derfor nyere data og identificerede statistikker over arbejdskraftomkostninger fra den malaysiske statistikmyndighed (Department of Statistics of Malaysia), »Salaries and Wages Survey Report 2020« (47), der blev offentliggjort i juli 2021, som en egnet datakilde. |
3.2.3.4.
|
(150) |
Da det blev fastslået, at Malaysia var det eneste egnet repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.2.3.5.
|
(151) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Malaysia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.2.4. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(152) |
I det første notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
|
(153) |
I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende officielle malaysiske data til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft (48) og energi (49). |
3.2.5. Produktionsfaktorer
|
(154) |
I lyset af alle de oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de efterfølgende oplysninger, der er indgivet af ansøgeren og de interesserede parter, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for silicium
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.2.6. Råmaterialer
|
(155) |
Silicium fremstilles i lysbueovne med nedsænket elektrode ved carbotermisk reduktion af kvarts (silica) med forskellige former for kulholdige produkter, som f.eks. kul og træflis. |
|
(156) |
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA. |
|
(157) |
En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (50). |
|
(158) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. |
|
(159) |
De resterende importdata fra andre lande, undtagen Kina, blev anset for at være repræsentative for alle inputmaterialer undtagen træflis. Som anført i betragtning 146 blev importprisen for træflis til Malaysia ikke anset for at være repræsentativ, og derfor blev data fra importen til Den Europæiske Union anvendt i stedet. |
|
(160) |
For en række produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for EU-producenterne en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(161) |
Da den værdi, der blev anvendt herfor, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, og da der manglede data fra samarbejdsvillige eksporterende producenter, behandlede Kommissionen disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser i det egnede repræsentative land. |
|
(162) |
For biprodukter beregnede Kommissionen procentdelen af indtægterne fra de biprodukter, som EU-erhvervsgrenen havde indberettet, i forhold til de samlede produktionsomkostninger og fratrak denne procentdel fra de genberegnede produktionsomkostninger ved anvendelse af de fastsatte ikkefordrejede benchmark i det relevante repræsentative land. |
|
(163) |
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at det var unødvendigt med justeringer for indenlandsk transport. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen. |
3.2.7. Arbejdskraft
|
(164) |
Arbejdskraftomkostningerne i Malaysia offentliggøres af den malaysiske regerings statistikmyndighed (51), og denne kilde blev anvendt til at fastsætte lønningerne i Malaysia ved at anvende de offentliggjorte oplysninger om den gennemsnitlige middelværdi for arbejdskraftomkostninger pr. ansat i fremstillingssektoren for 2020. Ifølge statistikmyndigheden er dette 2 542 MYR pr. måned. I gennemsnit beregnede Kommissionen 186 arbejdstimer om måneden til en gennemsnitsløn på 13,67 MYR pr. time. |
3.2.8. Elektricitet
|
(165) |
Elektricitetspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Malaysia offentliggøres af elektricitetsvirksomheden Tenaga Nasional Berhad (TNB) (52). De seneste tariffer blev offentliggjort den 1. januar 2014 og var stadig gældende i NUP. Kommissionen har anvendt tarifferne fra TNB for industriel elektricitet i forbrugsintervallet »Tariff E2 — Medium Voltage Peak/Off-Peak Industrial Tariff« (»Tarif E2 — Industriel tarif, mellemspænding, på spidsbelastningstidspunkter/uden for spidsbelastningstidspunkter«) til at fastsætte elomkostningerne pr. kWh. |
3.2.9. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger
|
(166) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|
(167) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgeren fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger. |
3.2.10. Beregning af den normale værdi
|
(168) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(169) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af silicium. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i Malaysia. |
|
(170) |
Efter fastlæggelsen af de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne samt fortjenesten som nævnt ovenfor. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af PMB Silicon Bhd's årsregnskaber for 2020 som anført i virksomhedens reviderede regnskaber (53). |
|
(171) |
Kommissionen anvendte følgende procentsatser til at beregne den normale værdi ud fra de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(172) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(173) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger kommenterede EUSMET den metode, der blev anvendt til at håndtere indtægter fra biprodukter, som var baseret på en procentdel af produktionsomkostningerne snarere end en procentdel af fremstillingsomkostningerne. |
|
(174) |
Den metode, der blev anvendt i dette tilfælde, er hensigtsmæssig, idet ingen af de kinesiske producenter udviste samarbejdsvilje, og beregningen af den normale værdi blev baseret på formatet af de forbrugsdata, der blev modtaget fra de stikprøveudtagne EU-producenter, i de tilfælde hvor indtægten fra biprodukter blev udtrykt som en procentdel af deres produktionsomkostninger. |
|
(175) |
Simuleringerne i EUSMET's indlæg tager udgangspunkt i den indekserede normale værdi fra 122,87 til 119,92, dvs. en nedsættelse på lige under 3 procentpoint. Kommissionen mener ikke, at denne lille forskel kræver nogen ændring af de forbrugsdata, den modtog fra EU-erhvervsgrenen, hvor indtægten fra biprodukter udtrykkes som en procentdel af produktionsomkostningerne. |
|
(176) |
Under alle omstændigheder er formålet med beregningen af den normale værdi i en udløbsundersøgelse at fastslå, hvorvidt der fortsat finder dumping sted, og uanset de metoder, som EUSMET har foreslået til håndtering af indtægter fra biprodukter, vil konklusionen om fortsat dumping ikke ændre sig. |
|
(177) |
Med hensyn til EUSMET's påstande vedrørende dumpingberegningerne bemærkede Kommissionen dog, at der var en fejl i beregningen (indtægter fra biprodukter var ikke blevet fratrukket produktionsomkostningerne), og den normale værdi var derfor blevet overvurderet. Dette blev rettet og fremlagt på ny for interesserede parter. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(178) |
EUSMET anmodede også om at få yderligere detaljerede oplysninger om beregningen af den normale værdi, herunder især oplysninger om mængden af de produktionsfaktorer, der blev anvendt til at beregne den normale værdi. |
|
(179) |
Kommissionen indsatte oplysninger om benchmark og produktionsfaktorer i det ikke-fortrolige dossier den 17. juni 2022 (54), som var vedlagt den verbalnote, der blev sendt til Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union. |
|
(180) |
Kommissionen har ikke over for nogen af de interesserede parter fremlagt de mængder af hver produktionsfaktor, som de stikprøveudtagne EU-producenter anvendte til at fremstille et ton silicium, da disse oplysninger er fortrolige. |
|
(181) |
Den metode, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi, er nøje forklaret over for alle interesserede parter i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger og fremgår af betragtning 168-172. |
3.3. Eksportpris
|
(182) |
Da producenter fra Kina ikke udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-data fra Eurostat korrigeret til niveauet ab fabrik ved at fjerne 5 % som et skøn over (sø-) fragt- og forsikringsomkostninger samt indenlandske transportomkostninger ud fra data fra tidligere sager. |
3.4. Sammenligning
|
(183) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den gennemsnitlige eksportpris ab fabrik som fastsat ovenfor. |
|
(184) |
Kommissionen foretog ingen justeringer af den normale værdi eller af eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, da begge allerede var på ab fabrik-niveau. |
3.5. Dumpingmargen
|
(185) |
Baseret på de foreliggende oplysninger beregnede Kommissionen en dumpingmargen på 26,9 %. |
|
(186) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING
|
(187) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret:
|
4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(188) |
I anmodningen om en fornyet undersøgelse blev det anslået, at produktionskapaciteten i Kina er på mellem 6 og 8 mio. ton om året, og det anførtes også, at der er generel enighed om, at produktionskapaciteten i Kina er højere end det samlede forbrug på verdensplan. Ansøgeren anslog den kinesiske kapacitetsudnyttelse til at være på mellem 20 % og 40 % i 2020. I anmodningen blev det også påpeget, at produktionskapaciteten i Kina i 2014 var på mellem 3 og 5 mio. ton om året, hvilket tyder på, at kapaciteten i Kina i de seneste år er steget betydeligt. |
|
(189) |
Selv hvis der blev anvendt en konservativ tilgang med en produktionskapacitet på 6 mio. ton og en udnyttelsesgrad på 40 %, ville Kina have en uudnyttet kapacitet på ca. 3,6 mio. ton. Det er ca. syv gange så meget som det samlede EU-forbrug. |
|
(190) |
I den tidligere udløbsundersøgelse konstaterede Kommissionen også en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina og konkluderede, at denne uudnyttede kapacitet faktisk kunne anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløb (55). Der er ikke modtaget oplysninger, der kan rejse tvivl om denne konklusion. |
|
(191) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger anfægtede EUSMET omfanget af den uudnyttede produktionskapacitet i Kina som anført i anmodningen om en fornyet undersøgelse. EUSMET anmodede igen, om at ansøgerne offentliggør AlloyConsult-rapporten, som der henvises til i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Kommissionen anfører, at denne rapport er ophavsretligt beskyttet, og at den åbne udgave af anmodningen om en fornyet undersøgelse er et tilstrækkeligt sammendrag af rapportens konklusioner. |
|
(192) |
EUSMET henviste i stedet til en rapport fra CRU fra april 2021, hvoraf det fremgår, at den nominelle kapacitet i Kina er på 5 mio. ton om året, og at »driftskapaciteten« er på 4 mio. ton om året. |
|
(193) |
EUSMET anfægtede også kapacitetsudnyttelsen på 20 %-40 %, som er baseret på den anslåede kapacitet på 6 mio. ton og en produktion på 2 mio. ton som fastsat i anmodningen om en fornyet undersøgelse. |
|
(194) |
EUSMET forelagde ingen oplysninger om den anslåede produktion af silicium i Kina i 2020. Ud fra den anslåede produktion på 2 mio. ton i anmodningen om en fornyet undersøgelse og den anslåede kapacitet på 4 mio. ton fra CRU ville disse data vise en kapacitetsudnyttelse på 50 % med en anslået kapacitet på 2 mio. ton, der vil kunne tages i brug med henblik på eksport til EU-markedet. |
|
(195) |
Kommissionens konklusioner om eksistensen af en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som faktisk kan anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, forbliver derfor uændrede. |
|
(196) |
EUSMET bemærkede også, at de i deres indlæg af 10. august 2021 havde fremlagt bevis for, at efterspørgslen efter kinesisk silicium er stigende, og at denne efterspørgsel derfor i fremtiden ville blive dækket af den uudnyttede kapacitet i Kina, hvilket ville reducere den mængde silicium, der kunne forsyne EU-markedet. |
|
(197) |
I EUSMET's indlæg af 10. august 2021 anføres det, at »ifølge CRU forventes den kinesiske efterspørgsel efter siliciummetal at stige i det højeste tempo i de kommende år«. Der henvises hertil i »CRU Silicon Metal Market Outlook, april 2021«. |
|
(198) |
EUSMET fremlagde ikke noget resumé af »CRU Outlook for April 2021« i deres indlæg, idet rapporten var ophavsretligt beskyttet. |
|
(199) |
På nuværende tidspunkt peger alle de beviser, der er fremlagt for Kommissionen, på den aktuelle betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, som ikke er dækket af den eksisterende kinesiske efterspørgsel. Hvis prognoserne i CRU-rapporten om, at »efterspørgslen efter kinesisk siliciummetal forventes at stige«, holder stik, er der ingen beviser for, at denne stigning vil dække hele den uudnyttede driftskapacitet i Kina, endsige den nominelle kapacitet. |
|
(200) |
CRU-rapportens prognoser ændrer derfor ikke vores konklusioner om, at der fortsat er uudnyttet kapacitet i Kina, som kan forsyne Den Europæiske Union, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
4.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(201) |
Fortsat import til Unionen på trods af de gældende foranstaltninger kunne tyde på, at EU-markedet fortsat har tiltrækningskraft, og at importen til dumpingpriser vil fortsætte, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(202) |
Kommissionen bemærker også, at foranstaltningerne mod omgåelse fortsat finder anvendelse på import afsendt fra Republikken Korea og Taiwan (56). Sådanne bestræbelser på at omgå de gældende foranstaltninger tyder på, at EU-markedet fortsat har tiltrækningskraft for kinesiske eksporterende producenter. |
|
(203) |
Det Forenede Kongerige var den næststørste siliciumforbruger i Unionen. Selv om EU-markedet er blevet påvirket af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, har EU-markedet fortsat tiltrækningskraft for kinesiske eksportører. Dette skyldes den fortsatte import af silicium fra Kina til det resterende EU-marked som nævnt ovenfor. |
|
(204) |
Kommissionen undersøgte endvidere, om EU-markedet har tiltrækningskraft hvad angår prisniveauer. |
|
(205) |
For det første viste undersøgelsen, jf. nedenfor under skade og underbud, at de kinesiske importpriser, inklusive antidumpingtolden, stadig underbød EU-producenternes priser med 9,2 % i NUP. Uden tolden ville underbuddet beløbe sig til 14,6 %. |
|
(206) |
For det andet analyserede Kommissionen eksportpriserne fra Kina til andre lande baseret på udtræk af GTA for 2020. Anmodningen om en fornyet undersøgelse udpegede de tre vigtigste markeder, der var åbne for kinesisk silicium: Japan, Republikken Korea og Indien. Eksporten til disse tre lande udgjorde i 2020 46 % af den samlede kinesiske siliciumeksport. Ifølge GTA var den gennemsnitlige pris ved eksport til disse lande på fob-niveau i 2020 på 1 800 USD pr. ton. |
|
(207) |
Ved hjælp af samme dataudtræk fra GTA for samme periode viste det sig, at den gennemsnitlige eksportpris til Unionen på fob-niveau var på 1 915 USD pr. ton. Det tyder på, at EU-markedet fortsat har en prismæssig tiltrækningskraft for kinesiske eksportører på trods af de gældende foranstaltninger. |
|
(208) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger bemærkede EUSMET, at fob-prisen på 1 915 USD pr. ton for kinesisk eksport til EU-lande var højere (når den blev justeret til EUR) end cif-prisen på 1 523 EUR pr. ton for kinesisk import til Den Europæiske Union, som er anført i tabel 4 nedenfor. |
|
(209) |
Kommissionen anfører, at udtrækket af GTA er baseret på data fra de kinesiske toldmyndigheder og blot er blevet anvendt som referencescenarie med henblik på at sammenligne eksportpriserne til forskellige destinationer. Den bør ikke anvendes til og blev ikke udtrukket med henblik på sammenligning med data fra Eurostat hvad angår den nøjagtige værdi i EUR pr. ton import til Unionen. |
|
(210) |
Endelig øger det forhold, at USA har indført en høj antidumpingtold på importen af silicium fra Kina yderligere EU-markedets tiltrækningskraft. Australien og Canada har også indført antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for importen af silicium fra Kina. |
4.3. Konklusion
|
(211) |
Baseret på den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft for kinesiske eksporterende producenter konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne ville føre til en stigning i dumpingeksporten. |
|
(212) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i NUP og den sandsynlige udvikling i den kinesiske eksport, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping i betydelige mængder. |
5. SKADE
5.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(213) |
Samme vare blev den betragtede periode fremstillet i Unionen af tre producenter, hvoraf to tilhørte samme gruppe. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Af fortrolighedshensyn er de tal, der vedrører EU-erhvervsgrenen, derfor indekserede og/eller angivet inden for et interval. |
|
(214) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til [120 000-160 000 ton] (57). Tallet blev beregnet ud fra spørgeskemabesvarelsen fra tre de EU-producenter, som udgør EU-erhvervsgrenen. Som anført i betragtning 8 tegnede de tre EU-producenter sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
5.2. EU-forbruget
|
(215) |
Kommissionen beregnede EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Kina og andre tredjelande på grundlag af data fra Eurostat og spørgeskemabesvarelserne. |
|
(216) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 2 EU-forbruget (ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(217) |
EU-forbruget faldt støt indtil 2020 og steg svagt igen med 3 procentpoint mellem 2020 og NUP. EU-forbruget faldt generelt med 16 % i den betragtede periode. |
|
(218) |
Faldet i efterspørgslen skyldes til dels den lavere efterspørgsel efter silicium, der anvendes til produktion af aluminium, og som skyldes den faldende køretøjsproduktion i Unionen, hvor der hovedsagelig anvendes aluminiumsmaterialer fremstillet ved hjælp af silicium. Tilbagegangen inden for automobilsektoren skyldtes en mætning på markedet, som ramte de fleste industrialiserede lande i 2018 ud over et fald i 2020 og i NUP som følge af covid-19-pandemien. I den betragtede periode faldt efterspørgslen efter silicium i den kemiske sektor også, til dels påvirket af den generelle forstyrrelse af handelsstrømmene, i 2020 og i NUP som følge af covid-19-pandemien. |
5.3. Import fra det pågældende land
|
(219) |
Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 215-216. |
|
(220) |
Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(221) |
Importmængderne fra det pågældende land faldt støt i den betragtede periode (et samlet fald på 61 %), hvilket resulterede i en halvering af markedsandelen i den betragtede periode. |
|
(222) |
Det meste silicium (60 % af den samlede mængde i NUP) fra Kina importeres under proceduren for aktiv forædling og anvendes hovedsagelig som råmateriale i den kemiske industri. For denne import betales der ingen told (konventionel told eller antidumpingtold), forudsat at varerne i de efterfølgende produktionsled eksporteres. |
|
(223) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger gjorde EUSMET gældende, at der ikke var konkurrence mellem importen og EU-produktionen, da mellem 56 % og 80 % af importen af silicium fra Kina fandt sted under proceduren for aktiv forædling, og at importen vedrørte en særlig siliciumkvalitet, som ikke produceres i Unionen. |
|
(224) |
Som konkluderet i betragtning 65 betragtes silicium som en homogen vare. Som anført i betragtning 48 var der ingen eksporterende producenter i Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og Kommissionen måtte derfor anvende importstatistikker. Alle kvaliteter af den undersøgte vare indberettes under samme KN-kode, og der foreligger ingen importdata, der gør det muligt at differentiere efter slutanvendelse eller varekvalitet, uanset importordningen. Som nævnt i betragtning 66 er Kommissionen ikke i stand til at afgøre, hvilke varetyper (eller siliciumkvaliteter) der importeres, på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side i forbindelse med denne undersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist. |
5.3.1. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
|
(225) |
Kommissionen fastsatte importpriserne fra Kina på grundlag af data fra Eurostat. De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(226) |
Den gennemsnitlige enhedspris faldt med 15 % mellem 2018 og 2020 og steg svagt med 1 % i NUP. Samlet set faldt prisen med 14 % i den pågældende periode. |
|
(227) |
Importpriserne på silicium under IPP faldt støt i den betragtede periode, mens den afgiftsbelagte import faldt med 15 % mellem 2018 og 2020 og steg med 12 % i NUP. I hele den betragtede periode havde priserne på silicium importeret under IPP altid været højere end prisen på den import, der var pålagt told. |
5.3.2. Prisunderbud
|
(228) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
|
|
(229) |
Underbuddet (udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode) ved anvendelse af den konventionelle told og antidumpingtolden på importen, hvor det var relevant, var på 9,2 %. |
|
(230) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger hævdede EUSMET, at Kommissionen burde have revideret beregningen af underbudsmargenen ved at tage hensyn til omkostninger efter importen på den ene side og ved at justere EU-salgspriserne på den anden side. EUSMET baserede dette på den antagelse, at 40 % af importen fra Kina hovedsagelig blev foretaget af forhandlere/importører, mens EU-producenterne sælger deres varer til slutbrugerne i aluminiumssektoren. Desuden konstaterede EUSMET, at nogle af EU-producenterne foretog salg mellem virksomheder, og der er derfor en forskel i handelsled. |
|
(231) |
For det første skal det erindres, at ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 48. Underbudsmargenen blev derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. For det andet forklarer EUSMET ikke i deres bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, hvordan typen af køber kan fastslås ud fra data på Taric-niveau. For det tredje viser de foreliggende beviser i modsætning til EUSMET's påstand, at de samarbejdsvillige brugere foretog et betydeligt antal køb direkte fra Kina (uden forhandlere og/eller distributører). For det fjerde tog Kommissionen ikke højde for salg mellem virksomheder, og der er således ingen forskel i handelsled. Kommissionens konklusioner i løbet af undersøgelsen understøtter således ikke EUSMET's indlæg. |
|
(232) |
Desuden blev det underbud, der blev fastslået i betragtning 229, fastsat på grundlag af al import fra Kina. For at der ikke skal opstå tvivl konstaterede Kommissionen et underbud på 9,2 %, når hele importen blev taget i betragtning, og på 0,4 %, når der kun blev taget hensyn til tolddeklareret import. |
|
(233) |
Kommissionen beregnede også underbuddet uden antidumpingtold. Kommissionen tog hensyn til bemærkningerne efter fremlæggelsen af oplysninger, men anførte, at det samlede underbud uden antidumpingtold i den offentliggjorte udgave var behæftet med en skrivefejl (dvs. tolden var faktisk ikke helt fjernet). Efter at have rettet fejlen konstaterede Kommissionen et underbud på 14,6 %, når hele importen blev taget i betragtning, og på 13,9 %, når der kun blev taget hensyn til tolddeklareret import. |
|
(234) |
Ud fra beviserne i sagen og Kommissionens prisanalyse blev EUSMET's påstand om en oppustet margen derfor afvist. |
5.4. Import fra andre tredjelande end Kina
|
(235) |
Importen af silicium fra andre tredjelande end Kina (afgiftsbelagt og under proceduren for aktiv forædling) kom hovedsagelig fra Norge, Brasilien og Malaysia. |
|
(236) |
Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af silicium fra andre tredjelande udviklede sig som følger: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(237) |
Importmængden fra tredjelande faldt med 4 % i den betragtede periode. I betragtning af faldet på 16 % i EU-forbruget i samme periode steg markedsandelen for importen fra tredjelande med 24 % mellem 2018 og NUP. Det meste af denne import stammede fra Norge, Brasilien og Malaysia. Mens importen fra Norge steg med 35 %, faldt importen fra Brasilien dog med 33 %, og importen fra Malaysia, der ikke fandtes i 2018, nåede op på en markedsandel på 5-10 % i NUP. |
|
(238) |
Importprisen i EUR pr. ton fra tredjelande faldt støt i den pågældende periode (hvilket var et samlet fald på 12 %). I NUP var importpriserne fra Norge, Brasilien, Malaysia og alle andre tredjelande i gennemsnit højere end importpriserne fra Kina. |
5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.5.1. Generelle bemærkninger
|
(239) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
5.5.1.1.
|
(240) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(241) |
Produktionsmængden faldt med 34 % mellem 2018 og 2020 og steg med 5 % i NUP. Samlet set faldt produktionsmængden i den pågældende periode med 29 % for at tilpasse sig en lavere efterspørgsel. Udviklingen i produktionsmængden afspejler også en overforsyning i begyndelsen af den betragtede periode, hvilket også fremgik af slutlagrene i 2018 (jf. betragtning 256), som gradvist blev reduceret. |
|
(242) |
Produktionskapaciteten faldt også, men hovedsagelig mellem 2018 og 2019 (16 %), og forblev forholdsvis stabil indtil NUP, hvor den faldt med yderligere 1 %. Da produktionsmængderne faldt hurtigere end produktionskapaciteten, faldt kapacitetsudnyttelsen med 17 % i den betragtede periode. |
5.5.1.2.
|
(243) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel (i ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(244) |
Salgsmængden på EU-markedet fulgte et lignende mønster som produktionen, idet den faldt støt med 36 % mellem 2018 og 2020 og steg med 10 % i NUP. Samlet set faldt salget i Unionen med 29 % i den betragtede periode. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 15 %. |
5.5.1.3.
|
(245) |
Forbruget faldt med 16 %, mens både EU-erhvervsgrenens produktionsmængder og salg faldt med 29 %, hvilket resulterede i en markedsandel på 15 %. EU-erhvervsgrenens tab hvad angår produktionsmængde og salg oversteg tilbagegangen på markedet. |
5.5.1.4.
|
(246) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||
|
(247) |
I tråd med kapacitetstendensen faldt beskæftigelsen med 12 % mellem 2018 og 2019 og forblev forholdsvis stabil indtil NUP. Eftersom produktionen faldt endnu hurtigere (29 %), faldt produktiviteten med 19 % mellem 2018 og NUP. |
5.5.1.5.
|
(248) |
Til trods for de faldende importmængder fra Kina havde dumpingimporten på 39,4 % en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, hvilket også gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at komme på fode igen efter tidligere dumpingpraksis. |
5.5.1.6.
|
(249) |
De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(250) |
EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 12 % i 2019 i forhold til 2018 og faldt derefter yderligere med 1 procentpoint mellem 2019 og NUP. |
|
(251) |
I modsætning til enhedssalgsprisen forblev EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger stabile i 2019 og faldt med 5 % mellem 2019 og NUP. Dette afspejlede til dels nogle producenters beslutning om at lukke visse ovne i betragtning af den overforsyning, der skyldtes den lavere efterspørgsel. |
|
(252) |
Som følge heraf faldt salgsprisen dobbelt så meget (13 %) som produktionsomkostningerne (5 %) i den betragtede periode. |
5.5.1.7.
|
(253) |
EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
|||||||||||||||
|
(254) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 12 % i den betragtede periode. De ansattes bonusser, der blev udbetalt i 2018, og de sociale sikringsprogrammer i perioder med lavere produktion forklarer den gennemsnitlige omkostningsudvikling. |
5.5.1.8.
|
(255) |
EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||
|
(256) |
Slutlagrene faldt med 91 % i den betragtede periode. Dette fald skyldtes hovedsagelig mængdemæssigt store lagerbeholdninger i 2018, idet den lavere efterspørgsel efter silicium i begyndelsen af den betragtede periode havde skabt en overforsyning i Unionen. |
|
(257) |
Tilsvarende faldt forholdet mellem slutlagrene og produktionsmængderne med 87 % mellem 2018 og NUP. |
5.5.1.9.
|
(258) |
EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(259) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Efter en situation med positiv rentabilitet i 2018 blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende i 2019. Den gennemsnitlige rentabilitet forbedredes langsomt i 2019 og 2020, men samlet set oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i rentabiliteten på 88 % i den betragtede periode. |
|
(260) |
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingstendensen i nettolikviditeten faldt med 111 % i 2019 og steg igen med 124 % i 2020 og faldt igen med 66 % i NUP. Til trods for stigningen var likviditeten i NUP stadig 62 % lavere end i 2018 og skyldtes hovedsagelig et betydeligt fald i salget hos én EU-producent i den betragtede periode. |
|
(261) |
Investeringsniveauet faldt til et meget lavt niveau i 2020 og steg en smule igen i NUP. Overordnet set er investeringerne mere end halveret i den betragtede periode. Ca. 70-80 % af investeringerne vedrører udskiftning af visse former for udstyr hos en af producenterne. Mere generelt reducerede virksomhederne som reaktion på den faldende efterspørgsel deres aktiver, der blev anvendt til produktion i den betragtede periode indtil NUP, hvor der blev foretaget visse investeringer som følge af tegn på genopretning af efterspørgslen. |
|
(262) |
Det afkast på investeringer, der var nødvendigt for en siliciumproduktion, af det samlede salg af silicium, fulgte den faldende fortjeneste. |
5.6. Konklusion vedrørende skade
|
(263) |
Alle skadesindikatorer, bortset fra lagerbeholdningerne, udviste et negativt mønster i den betragtede periode. I en situation med faldende efterspørgsel (16 %) faldt både salg og produktion i et større omfang (29 %). Det førte til et tilsvarende fald i kapaciteten (17 %) og i beskæftigelsen (12 %). Da faldet i produktionen var hurtigere (29 %) end faldet i kapacitet og beskæftigelse, faldt kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten også i den betragtede periode. |
|
(264) |
I samme periode faldt de gennemsnitlige enhedspriser også (13 %). Følgelig faldt rentabiliteten med 88 % til trods for et fald i produktionsomkostningerne (5 %). Sammen med rentabiliteten faldt også investeringerne, likviditeten og investeringsafkastet betydeligt i den betragtede periode. |
|
(265) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG MELLEM SKADEN OG DUMPINGIMPORTEN FRA KINA
|
(266) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, herunder især import fra tredjelande. |
|
(267) |
I den betragtede periode faldt importmængderne fra Kina fra 14 % i 2018 til 7 % i NUP. Denne import skete til priser, der i NUP underbød EU-salgspriserne med 9,2 %, når antidumpingtolden tages i betragtning, eller med 14,6 %, når tolden ikke tages i betragtning. På baggrund af et marked, der faldt i den betragtede periode, udøvede importen fra det pågældende land således fortsat pres på EU-erhvervsgrenen, hvis rentabilitet forblev meget lav i hele den betragtede periode og endda til tider var negativ. |
|
(268) |
Samtidig fortsatte importen fra andre lande, f.eks. Norge og Malaysia, med at stige, og deres markedsandel steg fra 53 % til 66 % mellem 2018 og NUP. Importen fra disse lande blev solgt til priser, der var lavere end eller tæt på priserne på importen fra Kina inklusive told, hvilket også bidrog til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Virkningen af importen fra tredjelande på EU-erhvervsgrenens negative udvikling, herunder især rentabiliteten, svækker derfor til en vis grad årsagssammenhængen mellem skaden og dumpingimporten fra Kina. |
|
(269) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og at importen fra tredjelande i et vist omfang svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. |
|
(270) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger hævdede EUSMET, at Kommissionen fulgte en »tjekliste«-tilgang i sin skadesvurdering, og at den undlod at tage hensyn til modstridende beviser, f.eks. de beviser, der tydede på, at importen fra Kina ikke udgjorde forklaringen på EU-erhvervsgrenens skade. EUSMET gjorde især gældende, at Kommissionen ikke tog hensyn til beviser vedrørende det forhold, at i) mængden af kinesisk import faldt i den betragtede periode, ii) at der ikke var nogen sammenhæng mellem importmængden af kinesisk silicium og priserne på EU-erhvervsgrenens situation, iii) at faldet i EU-erhvervsgrenens produktion, salgsmængde, salgspriser og andre finansielle indikatorer svarede til perioden med faldende efterspørgsel og priser i Unionen og globalt, og iv) at størstedelen af importen af silicium fra Kina i NUP var under proceduren for aktiv forædling og hovedsagelig vedrørte importen af siliciummetal af særlig kvalitet foretaget af et EUSMET-medlem, v) at Kommissionen heller ikke tog hensyn til den betydelige import af siliciummetal fra Sydafrika til Unionen i NUP, og vi) at Kommissionen ikke forklarer, hvordan den betydeligt højere norske importmængde til priser, der underbød EU-producenternes priser, ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(271) |
Det fremgår klart af betragtning 269, at Kommissionen ikke har tilskrevet importen fra Kina rollen som den forklaring, der ligger til grund for den skade, som EU-producenterne har lidt. Kommissionen konkluderede heller ikke, at dumpingimporten fra Kina var hovedårsagen og den eneste årsag til faldet i EU-priserne. Endelig har Kommissionen ikke forsømt faldet i efterspørgslen i Unionen og globalt set, som forklaret i betragtning 218 og tydeligt angivet i tabel 2. Ikke desto mindre har Kommissionen faktisk bemærket, at denne import fra Kina, selv om den faldt i den betragtede periode, stadig skete til dumpingpriser i NUP og stadig underbød EU-priserne, hvilket helt sikkert bidrog til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. |
|
(272) |
Selv om Kommissionen er enig i, at størstedelen af importen fra Kina var omfattet af proceduren for aktiv forædling, bestrider den, at importen vedrørte en vis siliciumkvalitet, der blev anvendt af et medlem af EUSMET. Selv hvis det antages, at den samlede import fra EUSMET-medlemmer i NUP udelukkende var silicium af en særlig kvalitet, ville den kun udgøre mindre end halvdelen af den samlede import fra Kina under proceduren for aktiv forædling eller mindre end en tredjedel af den samlede import fra Kina i NUP. |
|
(273) |
Kommissionen undersøgte og fremhævede virkningen af importen fra Sydafrika, fordi den er i mindre mængder end importen fra andre lande, som f.eks. Norge, Brasilien og Malaysia, for hvilke der blev fremlagt detaljerede oplysninger. Virkningen af importen fra Sydafrika og fra andre mindre eksporterende lande fremgår stadig af det aggregerede tal for »anden import« i tabel 5. |
|
(274) |
Endelig er Kommissionen enig med EUSMET i, at Norge sammen med andre lande, herunder Kina, har bidraget til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Importmængder og -priser for importen fra Norge fremgår tydeligt af tabel 5. |
|
(275) |
Det kan konkluderes, at Kommissionen, som forklaret i betragtning 269, tilskrev skaden både importen af silicium fra Kina og andre tredjelande. I modsætning til EUSMET's påstande fokuserede Kommissionen på en analyse af fornyet skade, jf. betragtning 276-294, som identificerede den sandsynlige situation, hvor EU-erhvervsgrenen ville lide skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og importen fra Kina ville stige til de nuværende underbudspriser. |
7. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
|
(276) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 265, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af tendensen med faldende mængder og markedsandel for importen fra Kina i den betragtede periode undersøgte Kommissionen ikke desto mindre i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(277) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten, den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
|
(278) |
Kapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina er behandlet i betragtning 188. På grund af de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev resultaterne af undersøgelsen baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. I anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den kinesiske produktionskapacitet for silicium anslået til mellem 6 og 8 mio. ton pr. år, og det blev anført, at produktionskapaciteten for kinesisk silicium er langt højere end det samlede forbrug på verdensplan. Det bekræfter konklusionerne i den seneste udløbsundersøgelse om, at Kina har en betydelig uudnyttet kapacitet, der kan anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(279) |
EU-markedets tiltrækningskraft er behandlet i betragtning 201-204. I den nuværende undersøgelsesperiode lå EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris et godt stykke over den gennemsnitlige importpris på kinesisk silicium. Desuden forblev andre markeder lukkede på grund af handelsbeskyttelsesforanstaltninger (58), hvilket tyder på, at det er sandsynligt, at den kinesiske eksport i store mængder under anvendelse af den uudnyttede kapacitet vil blive rettet mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber. |
|
(280) |
Prisniveauet for den kinesiske eksport over for Unionen uden antidumpingtold ville være en rimelig indikator for fremtidige prisniveauer over for EU-markedet. Baseret på data fra NUP, hvor der kun anvendes konventionel told, ville underbuddet nå op på 14,6 %, når al import tages i betragtning, og på 13,9 %, når der kun tages hensyn til tolddeklareret import. |
|
(281) |
Pristrykket ville ikke gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde et rentabelt mønster. I stedet ville situationen for EU-erhvervsgrenen blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser faktisk sandsynligvis udøve et yderligere pres i nedadgående retning på salgspriserne på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen ville med stor sandsynlighed blive nødt til at sænke sine salgspriser, hvilket vil føre til yderligere tab af rentabilitet og efter al sandsynlighed til betydelige tab på kort sigt. |
|
(282) |
Alternativt, hvis EU-erhvervsgrenen forsøger at hæve sine salgspriser til et rentabelt niveau i lyset af den store overkapacitet i Kina, vil dumpingimporten sandsynligvis vinde en betydelig markedsandel i Unionen på bekostning af EU-erhvervsgrenen. |
|
(283) |
Selv om importmængden fra Kina gradvist faldt i den betragtede periode, fremgår de kinesiske eksporterende producenters interesse for EU-markedet af den fortsatte import i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger og til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Som anført i betragtning 206 var eksportpriserne fra Kina til andre lande (dvs. 1 800 USD pr. ton) desuden lavere end de gennemsnitlige eksportpriser til Unionen i samme år (dvs. 1 915 USD pr. ton). |
|
(284) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger gentog EUSMET sin bemærkning om, at Kommissionen har overvurderet kapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina. |
|
(285) |
Kommissionen anførte, at EUSMET ikke fremlagde nye beviser i denne henseende og blot gentog sine tidligere påstande. Som præciseret i betragtning 191-195 forbliver Kommissionens konklusioner om eksistensen af en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som kan anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, derfor uændrede. |
|
(286) |
EUSMET bemærkede, at analysen af EU-markedets tiltrækningskraft var baseret på eksportpriserne på kinesisk silicium til Unionen i forhold til andre markeder. EUSMET anmodede om fremlæggelsen af disse oplysninger. |
|
(287) |
Som anført i betragtning 209 baserede Kommissionen sine analyser på udtrækket af GTA, som er let tilgængeligt. Data fra GTA er baseret på data fra de kinesiske toldmyndigheder og er blot blevet anvendt som referencescenarie med henblik på at sammenligne eksportpriserne til forskellige destinationer. |
|
(288) |
EUSMET hævdede, at Kommissionen ikke kunne påvise, at importen fra Kina ville oversvømme EU-markedet, hvis foranstaltningerne ville få lov til at udløbe. Det var baseret på det forhold, at den kinesiske import til Unionen ikke steg under siliciummanglen mellem 2021 og 2022. |
|
(289) |
Kommissionen var af den opfattelse, at situationen efter NUP og navnlig den kraftige stigning i efterspørgslen og den deraf følgende forsyningsknaphed var af midlertidig karakter. Disse efterspørgsels- og udbudschok er faktisk blevet sat i forbindelse med covid-19-pandemien, den russiske aggression over for Ukraine og stigningen i elpriserne (hvoraf en del fandt sted allerede før den russiske aggression over for Ukraine). Ikke desto mindre er der ingen elementer til støtte for argumenterne om, at disse ikke er midlertidige, og EUSMET har heller ikke godtgjort dette i sine indlæg. Kommissionen bemærkede også, at en situation, hvor efterspørgslen midlertidigt stiger, adskiller sig fra en situation, hvor tolden bortfalder permanent. Eksportørens reaktion på førstnævnte kan ikke betragtes som en vejledende plan for dennes reaktion på sidstnævnte. Baseret på overvejelserne om den kinesiske uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft mener Kommissionen desuden fortsat, at importen af kinesisk silicium vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(290) |
EUSMET hævdede også, at Kommissionens antagelse om, at importen fra Kina ville stige, hvis foranstaltningerne blev ophævet, var forkert, eftersom: i) underbudsmargenen var oppustet, ii) forskellen mellem forskellige kvaliteter af den pågældende vare var ikke afspejlet i analysen, iii) Unionen var ikke det største kinesiske eksportmarked, og iv) det kinesiske siliciummetal var ikke forklaringen på EU-erhvervsgrenens skade. |
|
(291) |
Der blev ikke fremlagt nye beviser til støtte for disse påstande i bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger. I lyset af ovenstående fire elementer, der er behandlet i de foregående betragtninger om underbudsmargen (se betragtning 234), om produktdifferentiering (se betragtning 65), om at Unionen ikke er det vigtigste eksportmarked for Kina (se betragtning 206-210) og om årsagssammenhængen (se betragtning 275), forblev Kommissionens analyser af de potentielle mængder og prismæssige virkninger af den kinesiske import på EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, uændret. |
|
(292) |
EUSMET hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til markedsudviklingen efter NUP, herunder navnlig den kraftige stigning i EU-priserne på silicium, den globale forsyningsmangel, også på EU-erhvervsgrenens niveau, hvilket ville medføre en betydelig fortjeneste for EU-producenten. |
|
(293) |
Kommissionen var af den opfattelse, at både prisudviklingen og den globale mangel på silicium efter NUP var midlertidige tendenser, hovedsagelig i forbindelse med covid-19-pandemien og geopolitiske begivenheder i 2021 og 2022. De beviser, som EUSMET har fremlagt, herunder prognosen for stigningen i efterspørgslen efter og priserne på silicium, tyder ikke på, at den globale forsyningsmangel eller den kraftige prisstigning vil være af permanent karakter. |
|
(294) |
Kommissionen konkluderede på det grundlag, at det i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig. |
8. UNIONENS INTERESSER
|
(295) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
8.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(296) |
Tre EU-producenter, der tilsammen tegner sig for 100 % af EU-produktionen, samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Som anført i betragtning 265 lider EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 5, i grundforordningen, til trods for de gældende foranstaltninger. |
|
(297) |
De gældende foranstaltninger har generelt set begrænset importmængderne fra Kina, som stadig fandt sted til skadevoldende priser, der underbød EU-priserne, og som derfor bidrog yderligere til EU-erhvervsgrenens vanskelige situation. |
|
(298) |
Faktisk vil importmængderne fra Kina sandsynligvis stige kraftigt, hvis foranstaltningerne ophæves, og i betragtning af den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft vil EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blive yderligere truet, hvilket vil føre til yderligere fald i produktion, salg og beskæftigelse i Unionen. |
|
(299) |
Enhver yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation vil medføre risiko for en indskrænkning af produktionen eller endog endelig lukning af produktionsanlæg i Unionen. Det kan derfor konkluderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse. |
|
(300) |
Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser |
|
(301) |
Ingen importør gav sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen. |
|
(302) |
Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne. |
8.2. Brugernes interesser
|
(303) |
Kommissionen modtog svar fra tre brugere, to fra de kemiske sektorer (Wacker og Evonik, der udgør konsortiet EUSMET) og én fra aluminiumssektoren (Raffmetal). Derudover modtog Kommissionen bemærkninger fra European Aluminium Association, der repræsenterer hele værdikæden i aluminiumsindustrien i Europa. |
|
(304) |
European Aluminium Association støtter sammen med Raffmetal fortsættelsen af de eksisterende foranstaltninger. Disse brugere understregede, at silicium er et vigtigt materiale i produktionen af aluminium. Hvis antidumpingforanstaltningerne på den ene side har en negativ virkning på brugernes produktionsomkostninger, bevarer foranstaltningerne på den anden side produktionen af silicium i Unionen. Som følge heraf nyder brugerne godt af et pålideligt udbud af silicium i geografisk nærhed. |
|
(305) |
Efter EUSMET's opfattelse bør antidumpingforanstaltningerne ikke opretholdes. For disse brugere er silicium af stor betydning og tegner sig for en stor del af deres råmaterialeomkostninger. Disse brugere importerer fra Kina, og antidumpingtolden øger deres produktionsomkostninger for siliciumbaserede varer. Desuden hævdede de, at foranstaltningernes virkning på de kemiske brugere potentielt ville være større end i aluminiumsindustrien. |
|
(306) |
Oplysninger fra de to samarbejdsvillige brugere, der fremstiller kemiske produkter, viser imidlertid, at de importerer betydelige mængder silicium under proceduren for aktiv forædling og dermed i et vist omfang fritages for antidumpingtold. Foranstaltningernes virkninger på en del af importen fra disse brugere blev derfor anset for at være begrænsede. |
|
(307) |
EUSMET fremhævede endvidere EU-producenternes gode finansielle situation, navnlig efter NUP. |
|
(308) |
Kommissionen bemærker, at den tilsyneladende forbedring af EU-producenternes økonomiske situation falder sammen med den seneste globale vækst i efterspørgslen efter silicium. En sådan kortsigtet markedsudvikling, der under alle omstændigheder indtraf efter NUP, kan ikke anses for vejledende for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, især ikke i betragtning af konklusionerne i betragtning 211-212 og 294. Eftersom EU-erhvervsgrenen ikke befinder sig i en stabil økonomisk situation, og da den vil være genstand for fremtidige negative virkninger af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, blev argumentet afvist. |
|
(309) |
EUSMET hævdede, at efterspørgslen efter silicium er steget, mens udbuddet er faldet i Unionen i de seneste år. EUSMET udtrykte bekymring over forsyningssikkerheden og navnlig over EU-erhvervsgrenens manglende evne til fuldt ud at dække efterspørgslen i Unionen. Det forhold ville føre til en situation med manglende tilgængelighed af samme vare til dækning af den hurtigt voksende efterspørgsel, navnlig efter NUP. EUSMET påpegede også den hårde konkurrence på konsortiets produktmarkeder i aftagerleddet, hvor de højere siliciumomkostninger stiller EUSMET ringere i konkurrencen end andre producenter på verdensplan. |
|
(310) |
Undersøgelsen viste imidlertid, at der findes en lang række forskellige kilder til silicium. For det første har EU-erhvervsgrenen uudnyttet kapacitet, der kan reaktiveres og dermed imødekomme en stigende fremtidig efterspørgsel. Selv om EU-erhvervsgrenen i et vist omfang reducerede sin produktion og produktionskapacitet som reaktion på det faldende siliciumforbrug (jf. tabel 2), er der faktisk stadig en betydelig ledig kapacitet (dvs. ca. 26 % i NUP) i Unionen, hvis efterspørgslen igen stiger. Undersøgelsen viste, at de ovne, der er blevet lukket, vil kunne reaktiveres så hurtigt som fra to uger til to måneder afhængigt af inaktivitetstiden. |
|
(311) |
Desuden kan silicium købes fra andre lande, f.eks. Norge, Malaysia, Brasilien og Bosnien-Hercegovina. Som anført i betragtning 236 er to tredjedele af det silicium, der indkøbes i Unionen, importeret fra Norge, Brasilien, Malaysia og en række andre lande. Kommissionen anførte endvidere, at de gældende foranstaltninger ikke forhindrede den kinesiske import af silicium i at komme ind på EU-markedet. |
|
(312) |
Det kan hermed konkluderes, at kombinationen mellem andre forsyningskilder og den uudnyttede kapacitet i Unionen udgør en bred vifte af valgmuligheder for brugerne af silicium i Unionen. Argumentet kunne derfor ikke godtages. |
|
(313) |
EUSMET hævdede, at foranstaltningerne burde ophæves, også i betragtning af at silicium er blevet klassificeret som et kritisk råmateriale af Kommissionen (59) på grundlag af dets økonomiske betydning og forsyningsrisiko. EUSMET hævdede, at en opretholdelse af foranstaltningerne ville begrænse mængden af silicium og de mange forskellige kilder, der findes på markedet. |
|
(314) |
Kommissionen er enig i, at silicium er af kritisk betydning for det industrielle økosystem i Unionen. Dog vil tilstedeværelsen af import til dumpingpriser på markedet i betydelig grad bringe EU-erhvervsgrenen i fare og bringe pålideligheden af udbuddet af silicium i Unionen i fare på lang sigt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(315) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger var EUSMET uenig i Kommissionens konklusioner om, at den silicium af en særlig kvalitet, som nogle brugere har brug for til produktion af varer, hvis efterspørgsel vil stige i fremtiden, findes i tilstrækkelige mængder på andre markeder end Kina. EUSMET hævdede også, at størstedelen af importen under proceduren for aktiv forædling vedrører denne silicium af særlig kvalitet, der importeres af et af dens medlemmer. |
|
(316) |
Kommissionen bemærkede, at tolden på importen fra Kina ikke er prohibitiv, og at hvis brugerne har brug for silicium af en særlig kvalitet, kan man stadig importere dette på redelige konkurrencevilkår. |
|
(317) |
Som allerede præciseret i betragtning 272 vedrører størstedelen af importen under proceduren for aktiv forædling ud fra Eurostats mængder desuden anden import end den fra EUSMET-medlemmet, som importerer silicium af særlig kvalitet, selv hvis det antages, at dette medlem kun køber silicium af særlig kvalitet under proceduren for aktiv forædling. |
|
(318) |
EUSMET gjorde gældende, at proceduren for aktiv forædling kun er relevant, for så vidt som varer eksporteres, og ikke kan anvendes i henhold til flere af EU's frihandelsaftaler, herunder frihandelsaftalen mellem Unionen og Japan. Adgangen til proceduren for aktiv forædling reducerer således ikke den konkurrencemæssige ulempe, som EUSMET-medlemmerne har. |
|
(319) |
Kommissionen nævnte i betragtning 306, at visse mængder importeret af EUSMET-medlemmer er omfattet af proceduren for aktiv forædling blot for at understrege, at en del af deres import ikke var omfattet af tolden, og at sidstnævnte derfor havde en begrænset indvirkning i NUP. Kommissionen er klar over, at EUSMET-medlemmerne ikke kun kan importere via proceduren for aktiv forædling, og at den resterende import under den almindelige ordning, som EUSMET-medlemmerne foretager, er omfattet af tolden og har en indvirkning på importørerne. Det er imidlertid en kendsgerning, at hvis en virksomhed er i stand til at importere silicium under proceduren for aktiv forædling, begrænser dette toldens virkning for de pågældende brugere, selv om den ikke begrænser denne indvirkning for hele den således importerede mængde. |
|
(320) |
EUSMET fremførte, at EU-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet er utilstrækkelig til at dække den voksende efterspørgsel efter silicium i Unionen. EUSMET fremhævede også, at EU-producenterne på grund af udviklingen i elpriserne i Unionen ikke vil være i stand til at øge deres kapacitetsudnyttelse. |
|
(321) |
Den uudnyttede kapacitet i Unionen blev anset for at være betydelig (26 % i gennemsnit, svarende til ca. 10 % af det nuværende EU-forbrug). Derudover er importen af silicium fra andre kilder, herunder Kina, tilgængelig. EUSMET godtgjorde heller ikke, at den potentielle stigning i elpriserne ikke ville blive ledsaget af salgsprisen på silicium, hvilket ville gøre det muligt at øge EU-producentens kapacitetsudnyttelse. Eftersom elektricitet er en vigtig omkostningskomponent i produktionen, vil der sandsynligvis være en sammenhæng mellem disse to, og påstanden afvises derfor. |
|
(322) |
EUSMET hævdede, at Kommissionen for det første ikke tog hensyn til stigningen i efterspørgslen i perioden efter NUP. Kommissionen tog navnlig ikke i betragtning, at efterspørgslen efter silicium af særlig kvalitet, som ikke produceres i Unionen, og som hovedsagelig stammer fra Kina, vil stige. For det andet tog Kommissionen angiveligt ikke hensyn til manglen på silicium lige efter NUP. For det tredje tog Kommissionen ikke hensyn til den øgede konkurrence, som brugere i Unionen står over for fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) og Kina. For det fjerde tog Kommissionen ikke hensyn til indvirkningerne fra sanktionerne på russisk eksport. |
|
(323) |
Kommissionen overvejede faktisk situationen efter NUP og var af den opfattelse, som konkluderet i betragtning 293, at den var af midlertidig karakter. |
|
(324) |
Kommissionen er desuden enig med EUSMET i, at Unionens brugere har brug for diversitet og forsyningssikkerhed for at sikre en fortsat produktion. En sådan diversitet og sikkerhed vil dog ikke være mulig, hvis EU-producenterne tvinges til at lukke på grund af den skadevoldende import af silicium fra Kina til dumpingpriser. |
|
(325) |
Med hensyn til den øgede konkurrence fra Det Forenede Kongerige anfører Kommissionen, at EUSMET ikke fremlagde tilstrækkelige oplysninger til at måle virkningen af den øgede konkurrence fra Det Forenede Kongerige, så denne påstand afvises. |
|
(326) |
Med hensyn til indvirkningerne fra sanktionerne over for Rusland bemærkede Kommissionen, at dette yderligere ville reducere de potentielle siliciumkilder på EU-markedet. Baseret på data fra NUP tegnede Rusland sig ikke desto mindre kun for 2 % af den samlede import af silicium til Unionen. I betragtning af omfanget af den russiske import og tilgængeligheden af andre kilder på globalt plan fandt Kommissionen, at virkningen for brugere af silicium ikke vil være betydelig i det lange løb. |
|
(327) |
Endelig understregede EUSMET, at producenter af siliciummetal i forskellige lande i verden ikke ønsker at øge salget til EUSMET-medlemmer på grund af frygten for antidumpingforanstaltninger. |
|
(328) |
Denne påstand blev ikke underbygget af faktuelle beviser eller forhold, i henhold til hvilke leverandører uden for Unionen vil nægte at levere. Kommissionen bemærkede faktisk en fortsættelse af importen fra tredjelande og i nogle tilfælde endda en stigning i denne import i den betragtede periode. |
|
(329) |
Alt i alt vejer foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen og brugerne i aluminiumsindustrien derfor tungere end de gældende foranstaltningers begrænsede negative virkning på de øvrige brugere. |
8.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(330) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af silicium med oprindelse i Kina. |
9. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(331) |
Ud fra Kommissionens konklusioner om fortsat eller fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for silicium med oprindelse i Kina opretholdes. |
|
(332) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
|
(333) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(334) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved den undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
|
(335) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(336) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (60). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(337) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af den gældende foranstaltning. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Kun én interesseret part, nemlig EUSMET, fremsatte bemærkninger. |
|
(338) |
I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger anmodede EUSMET om, at hvis foranstaltningerne blev bekræftet, skulle disse begrænses til en periode på to år i betragtning af de ændrede markedsforhold vedrørende både efterspørgsel og udbud og Unionens store importafhængighed af silicium af særlige kvaliteter. |
|
(339) |
Kommissionen bemærkede dog, at der ikke er noget i NUP, der underbygger en sådan konklusion. Endvidere som omhandlet i betragtning 289 og 293, synes udviklingen efter NUP at være af midlertidig karakter. Hvis der er særlige omstændigheder, der berettiger til en revurdering af situationen i fremtiden, kan der under alle omstændigheder anmodes om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. |
|
(340) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (61) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(341) |
Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse om foranstaltningerne i nærværende forordning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af silicium, som i øjeblikket henhører under KN-kode 2804 69 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der produceres af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
|
Datong Jinneng Industrial Silicon Co., Pingwang Industry Garden, Datong, Shanxi |
16,3 % |
A971 |
|
Alle andre virksomheder |
16,8 % |
A999 |
3. Den endelige antidumpingtold på importen fra »alle andre virksomheder« med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides til også at omfatte importen af den vare, der er beskrevet i stk. 1, afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea (Taric-kode 2804690010), og importen af den vare, der er beskrevet i stk. 1, afsendt fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, (Taric-kode 2804690020).
4. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig faktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1077 af 1. juli 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 179 af 5.7.2016, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 42/2007 af 15. januar 2007 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 398/2004 på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej (EUT L 13 af 19.1.2007, s. 1).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 311/2013 af 3. april 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 467/2010 over for importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af silicium afsendt fra Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan eller ej (EUT L 95 af 5.4.2013, s. 1).
(6) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 13.
(7) EUT C 258 af 2.7.2021, s. 8.
(8) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — SWD(2017) 483 final/2, 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.
(9) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2535.
(10) EUT L 179 af 5.7.2016, s. 1. Rådets forordning (EØF) nr. 2200/90 af 27. juli 1990 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (EFT L 198 af 28.7.1990, s. 57).
(11) EUT L 179 af 5.7.2016, s. 1.
(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/909 af 30. juni 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Rusland og Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 208 af 1.7.2020, s. 2).
(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1811 af 14. oktober 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 366 af 15.10.2021, s. 17).
(14) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 54-60 og 111-115, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 58-63 og 85.
(15) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 61-64, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 44.
(16) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 66-69, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 46-48. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i alle virksomheder (med mindst tre CCP-medlemmer, jf. CCP's forfatning), og den enkelte virksomhed skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af silicium og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(17) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 70-80, Forordning (EU) 2021/1811, betragtning 49-58.
(18) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 81-86, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 59.
(19) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 87-90, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 60.
(20) Forordning (EU) 2020/909, betragtning 91-110, forordning (EU) 2021/1811, betragtning 61.
(21) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — SWD(2017) 483 final/2, 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.
(22) Jf. Xiamen ITG-gruppens årsrapport for 2021, side 261 http://static.sse.com.cn/disclosure/listedinfo/announcement/c/new/2022-04-21/600755_20220421_2_cFJgASUK.pdf (tilgået den 12. juli 2022).
(23) http://www.itg.com.cn/en/company/about (tilgået den 12. juli 2022).
(24) www.ixin.com/company/472df966-2141-41bc-8209-66d37f0c2d88 (tilgået den 27. april 2022), www.shpcoic.org.cn/Site/Home/_InfoShow?Info_ID=6720&Infoitem_ID=60 (tilgået den 27. april 2022).
(25) www.itgholding.com.cn/en/company/organization (tilgået den 27. april 2022).
(26) www.puyuan.com (tilgået den 27. april 2022).
(27) www.itgholding.com.cn/cn/News/Detail/4244 (tilgået den 27. april 2022).
(28) www.puyuan.com/puyuan/djdt11/971216/index.html (tilgået den 27. april 2022).
(29) www.siliconchina.org/about/rules/index.html (tilgået den 27. april 2022).
(30) Ibidem, artikel 3.
(31) Ibidem, artikel 21.
(32) Se den 14. femårsplan for udvikling af strategiske industrier og vækstindustrier i Fujan-provinsen (hvor ITG Xiamen Group har sit hovedkvarter): http://www.qg.gov.cn/zwgk/zcfg/sjfgwj/202112/P020211207803152129885.pdf (tilgået den 28. april 2022). Se endvidere f.eks. kataloget over fire strategiske områder (Catalogue of Four Essentials) for ti nøgleindustrier, et politikdokument, der blev offentliggjort i 2016 i forbindelse med Made in China 2025-strategien; findes på: http://www.cm2025.org/show-14-126-1.html (tilgået den 28. april 2022).
(33) Rapporten — kapitel 10, s. 221-230.
(34) Udtalelser om en yderligere udbygning af reformen af elforsyningssystemet, udsendt den 15. marts 2015 af centralkomitéen for CCP og statsrådet (ZhongFa [2015] nr. 9 https://chinaenergyportal.org/en/opinions-of-the-cpc-central-committee-and-the-state-council-on-further-deepening-the-reform-of-the-electric-power-system-zhongfa-2015-no-9/ (senest tilgået den 8. april 2022).
(35) https://www.ndrc.gov.cn/xxgk/zcfb/tz/202012/t20201202_1252094.html (senest tilgået den 8. april 2022).
(36) Her kan især nævnes: »De lokale myndigheder skal i samarbejde med den nationale energiforvaltnings udstationerede enhed rettidigt aflægge rapport til den nationale udviklings- og reformkommission og den statslige energiforvaltning om indgåelse af mellem- og langfristede kontrakter samt om relevante spørgsmål og sikre, at indgåelse af kontrakter på mellemlang og lang sigt forbindes med el på spotmarkedet. «
(37) http://www.gov.cn/zhengce/content/2021-01/06/content_5577440.htm (tilgået den 8. april 2022).
(38) Rapporten — kapitel 10.
(39) Rapporten — kapitel 12, s. 269.
(40) Findes på NEA's websted: www.nea.gov.cn/2021-05/18/c_139953498.htm (tilgået den 13. april 2022).
(41) NDRC Notice No. 902 (2020) https://www.ndrc.gov.cn/xxgk/zcfb/tz/202012/t20201207_1252389.html?code=&state=123 (tilgået den 13. april 2022).
(42) Meddelelse 338 (2021), findes på: www.ndrc.gov.cn/xxgk/zcfb/tz/202104/t20210429_1278643.html (tilgået den 13. april 2022).
(43) Se artiklen på Nasdaq's websted (original fra Reuters Beijing Newsroom). China grants one-year trial extensions at 15 coal mines to boost output, af 4. august 2021, findes på: https://www.nasdaq.com/articles/china-grants-one-year-trial-extensions-at-15-coal-mines-to-boost-output-2021-08-04 (senest tilgået den 13. april 2022).
(44) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(45) Hvis den samme vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den samme vare.
(46) På engelsk: »obsolete — No longer used or practised; outmoded, out of date.« (Oxford English Dictionary).
(47) https://www.dosm.gov.my/v1/index.php (senest tilgået den 26. april 2022).
(48) https://bit.ly/3vJD5On (senest tilgået den 26. april 2022).
(49) https://www.tnb.com.my/commercial-industrial/pricing-tariffs1 (senest tilgået den 26. april 2022).
(50) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33).
(51) https://www.dosm.gov.my/v1/index.php.
(52) https://www.tnb.com.my/commercial-industrial/pricing-tariffs1.
(53) http://www.pmbtechnology.com/investors-relation.
(54) Gemt som sag nr. t22.003563, TRON-fil 171-176.
(55) EUT L 179 af 5.7.2016, s. 1, betragtning 66.
(56) EUT L 179 af 5.7.2016, s. 1, betragtning 218.
(57) Af fortrolighedshensyn angives et interval.
(58) Australien, Canada og USA har også indført antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for importen af silicium fra Kina.
(59) Jf. den anden liste over kritiske råstoffer (COM (2014) 297 final af 26. maj 2014), den tredje liste (COM (2017) 490 final) og den seneste liste (COM (2020) 474 final), som blev offentliggjort i september 2020.
(60) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(61) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).