This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2034
Council Implementing Regulation (EU) 2022/2034 of 24 October 2022 implementing Regulation (EU) No 1352/2014 concerning restrictive measures in view of the situation in Yemen
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2034 af 24. oktober 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2034 af 24. oktober 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen
ST/13419/2022/INIT
EUT L 274I af 24.10.2022, pp. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
24.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 274/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2034
af 24. oktober 2022
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1352/2014 af 18. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (1), særlig artikel 15, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 18. december 2014 forordning (EU) nr. 1352/2014. |
|
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2140 (2014), tilføjede én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 4. oktober 2022. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2022.
På Rådets vegne
A. HUBÁČKOVÁ
Formand
BILAG
Følgende punkt tilføjes under underoverskriften »A. Personer« i bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 (»Liste over personer, enheder og organer omhandlet i artikel 1a og 2«):
|
»12. |
Ahmad Al-Hamzi |
Oprindeligt alfabet: أحمد الحمزي
Stilling: generalmajor, øverstbefalende for houthiernes luftvåben og luftforsvarsstyrker Fødselsdato: 1985 Fødested: Sana'a, Yemen Alias af god kvalitet: ikke oplyst Alias af mindre god kvalitet: a) Ahmad 'Ali al-Hamzi, b) Ahmad 'Ali Ahsan al-Hamzi, c) Ahmed Ali al-Hamzi, d) Muti al-Hamzi Nationalitet: Yemen Pasnummer: ukendt Nationalt ID-nr.: ukendt Adresse: Yemen Opført på listen: 4. oktober 2022 Andre oplysninger: Ahmad al-Hamzi, øverstbefalende for houthiernes luftvåben og luftforsvarsstyrker samt deres UAV-program, spiller en ledende rolle i houthiernes militære indsats, der direkte truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Yemen. Fysisk beskrivelse: øjenfarve: brun hår: brunt. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals
Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Sikkerhedsrådets komité, der er nedsat i henhold til resolution 2140, stiller i overensstemmelse med afsnit 5, litra h), i sine retningslinjer et beskrivende resumé af grundene til opførelse af personer, grupper, virksomheder og enheder, der er opført på dets sanktionsliste, til rådighed.
Dato, hvor det beskrivende resumé blev tilgængeligt på komitéens websted: 4. oktober 2022.
Ahmad Al-Hamzi blev opført på listen den 4. oktober 2022 i henhold til punkt 11 og 15 i resolution 2140 (2014) som værende i overensstemmelse med kriterierne for opførelse på listen i punkt 17 i resolution 2140 (2014), herunder som yderligere uddybet ved punkt 19 i resolution 2216 (2015).
Ahmad Al-Hamzi har deltaget i handlinger og ydet støtte til handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Yemen, herunder overtrædelser af den målrettede våbenembargo.
Yderligere oplysninger:
Al-Hamzi erhvervede som øverstbefalende for houthiernes luftvåben og luftforsvarsstyrker samt deres UAV-program våben til brug i borgerkrigen i Yemen i strid med den målrettede våbenembargo som fastsat i punkt 14 i resolution 2216 (2015). Houthimilitærstyrker under generalmajor Al-Hamzis ledelse foretog målrettede UAV-angreb. Al-Hamzi er ansvarlig for at organisere angreb foretaget af houthistyrker, der rammer yemenitiske civile, tilgrænsende lande og kommercielle fartøjer i internationale farvande.
Verifikation af aktiv militær rolle:
|
— |
Al-Sharea News (arabisk) – »The Masterminds of the Houthi Attacks« (https://alsharaeanews.com/2021/03/08/54527/) [tilgået den 11. februar 2022] (»Mansour Al-Saadi og Ahmed Al-Hamzi, to gådefulde figurer i houthiernes luftvåben og flåde, spillede en central rolle i krigen i Yemen ved at øge dens indflydelse, så saudiarabiske landområder og sikkerheden i Det Røde Hav blev truet.«)« |