MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 183/2005 om krav til foderstofhygiejne

(2019/C 225/01)

Formålet med dette dokument Dette dokument er hovedsagelig rettet mod foderstofvirksomhedsledere og de kompetente myndigheder og har til formål at give vejledning i gennemførelsen af kravene til foderstofhygiejne, navnlig vedrørende registrering af foderstofvirksomheder.

Bemærk Dette dokument er et dynamisk dokument, der vil blive ajourført for at tage hensyn til erfaringer og oplysninger fra medlemsstaterne, de kompetente myndigheder, foderstofvirksomhedslederne og Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet.

Indhold

1.

INDLEDNING

2

2.

DEFINITIONER

3

3.

FODERSTOFVIRKSOMHEDSLEDERES FORPLIGTELSER

5

4.

PRIMÆRPRODUKTION

5

4.1.

Generelle betragtninger

5

4.2.

»Små mængder« fra primærproduktionen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), i forordningen om foderstofhygiejne

6

4.3.

Aktiviteter på bedriftsniveau, der ikke betragtes som primærproduktion

6

5.

AKTIVITETER, DER ER UNDTAGET FRA ANVENDELSESOMRÅDET FOR FORORDNINGEN OM FODERSTOFHYGIEJNE

7

6.

REGISTRERING OG GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDER

7

6.1.

Registrering af virksomheder

7

6.1.1.

Registrering af forhandlere

8

6.1.2.

Foderstofvirksomheder og internetsalg

8

6.2.

Godkendelse af virksomheder

8

6.2.2.

Godkendelse af virksomheder i henhold til national lovgivning

10

7.

BEGYNDELSEN AF FODERKÆDEN

10

7.1.

Biprodukter og fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, fra føde- og drikkevareindustrien, og som er bestemt til anvendelse som fodermidler

11

7.1.1.

Biprodukter i henhold til direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver (det såkaldte affaldsrammedirektiv)

11

7.1.2.

De vigtigste retlige forpligtelser

12

7.1.3.

Fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum

12

7.2.

Eksempler på virksomhedsledere, der måske eller måske ikke skal registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne

13

7.2.1.

Nonfoodvirksomheder, der direkte eller indirekte leverer en del af deres produktion til foderkæden, men hvis hovedaktivitet ikke er inden for foderstofområdet

13

7.2.2.

Fødevarevirksomheder, der leverer en del af deres produktion til foderkæden, men hvis hovedaktivitet ikke er inden for foderstofområdet

14

7.2.3.

Forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter og andre forarbejdningsanlæg, der leverer foder til ledere af foderstofvirksomheder

16

8.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL — FODERSTOFVIRKSOMHEDSLEDERE

16

9.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL — KOMPETENTE MYNDIGHEDER

20

10.

RETNINGSLINJER FOR GOD PRAKSIS

22

10.1.

EU-retningslinjer

22

10.2.

Nationale retningslinjer

23

BILAG I

24

Ikkeudtømmende liste over regler og kriterier i den nationale lovgivning, som visse medlemsstater har fastsat for små mængder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), i forordningen om foderstofhygiejne

24

EU-MEDLEMSSTATER

24

ØVRIGE EØS-LANDE

25

BILAG II

26

Liste over virksomheder, der er registreret i henhold til artikel 9 i forordningen om foderstofhygiejne

26

EU-MEDLEMSSTATER

26

ØVRIGE EØS-LANDE

27

BILAG III

28

På grundlag af bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne vedrørende godkendelse af foderstofvirksomheder (jf. artikel 10 i forordningen om foderstofhygiejne)

28

1.   INDLEDNING

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (1) (i det følgende benævnt »forordningen om foderstofhygiejne«) fandt anvendelse fra den 1. januar 2006. Heri fastsættes almindelige hygiejnebestemmelser, som skal følges af ledere af fodervirksomheder i alle led i foderstofkæden fra og med primærproduktionen af foderstoffer til og med markedsføringen af foder. Siden vedtagelsen af forordningen om foderstofhygiejne har medlemsstaternes kompetente myndigheder og de berørte parter anmodet Kommissionen om at klarlægge en række aspekter heraf. Formålet med denne vejledning er at imødekomme disse anmodninger.

Formålet med vejledningen er at adressere anmodningerne inden for de eksisterende retlige rammer. Den skaber derfor ingen nye retlige bestemmelser, og den søger heller ikke at dække alle bestemmelser om disse spørgsmål på en udtømmende måde. Hertil kommer, at vejledningens ordlyd vedrørende anvendelsen af kravene til registrering af foderstofvirksomhedsledere i nogle tilfælde skal forklare et vist spillerum, således at medlemsstaternes overvejelser om risikostyring kan baseres på deres egen vurdering af situationen eller forholdene på deres område.

Denne vejledning har til formål at hjælpe foderstofvirksomhedsledere og de nationale kompetente myndigheder i fødevare- og foderstofkæden med bedre at forstå og anvende forordningen om foderstofhygiejne korrekt og på en ensartet måde. Det er dog vigtigt at bemærke, at det kun er Den Europæiske Unions Domstol, som er berettiget til at fortolke EU-retten endeligt og bindende.

For at opnå en fuldstændig forståelse af de forskellige aspekter af forordningen om foderstofhygiejne er det vigtigt også at kende andre dele af EU-lovgivningen, navnlig principperne og definitionerne i:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) (»TSE-forordningen«)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3) (også kaldet »den generelle fødevarelovgivning« — GFL) (4)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (5)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (6) (7)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder (8)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (9) (»forordningen om animalske biprodukter«)

—

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (10).

2.   DEFINITIONER

»Foderstofhygiejne« er defineret i artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 183/2005 som »foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for at bekæmpe farer og sikre, at et foderstof er egnet til foder, hvis det anvendes som tilsigtet«.

»Foder« (eller »foderstoffer«) er defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002 som »alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr«.

»Primærproduktion af foderstoffer« er defineret i artikel 3, litra f), i forordning (EF) nr. 183/2005 som »produktion af landbrugsprodukter, herunder navnlig dyrkning, høst, malkning, opdræt af dyr (forud for slagtning) eller fiskeri, hvorved der udelukkende frembringes produkter, som ikke undergår nogen anden behandling, efter de er høstet, indsamlet eller fanget, bortset fra en simpel fysisk behandling«.

»Foderstofvirksomhed« er defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 178/2002 som »et offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirkning, opbevaring, transport eller distribution af foder, herunder enhver producent, som producerer, tilvirker eller opbevarer foder til fodring af dyr på den pågældendes egen bedrift«.

»Leder af en foderstofvirksomhed/foderstofvirksomhedsleder« (11) er defineret i artikel 3, litra b), i forordning (EF) nr. 183/2005 som »den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at kravene i denne forordning overholdes i den foderstofvirksomhed, som er under vedkommendes ledelse«

»Markedsføring« er defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 178/2002 som »besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder«.

»Virksomhed« er defineret i artikel 3, litra d), i forordning (EF) nr. 183/2005 som »enhver enhed af en foderstofvirksomhed«.

»Kompetent myndighed« er defineret i artikel 3, litra e), i forordning (EF) nr. 183/2005 som »den myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland, der er udpeget til at foretage offentlig kontrol«.

»Animalske biprodukter« er defineret i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1069/2009 som »hele kroppe eller dele af dyr, animalske produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum, herunder oocytter, embryoner og sæd«.

»Afledte produkter« er defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1069/2009 som »produkter, der er fremstillet ved en eller flere behandlinger, omdannelser eller trin i forarbejdningen af animalske biprodukter«.

»Selskabsdyr« er defineret i artikel 3, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 767/2009 som »alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men normalt ikke anvendes til konsum i Fællesskabet«.

»Pelsdyr« er defineret i artikel 3, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 767/2009 som »alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum«.

»Tidligere fødevarer« er defineret i del A, punkt 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 (12) som »fødevarer, bortset fra genanvendt køkken- og madaffald, som var fremstillet til konsum i fuld overensstemmelse med EU-fødevarelovgivningen, men som ikke længere er bestemt til konsum af praktiske eller logistiske grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, og som ikke indebærer nogen sundhedsrisiko, når de anvendes som foder«.

I denne vejledning forstås endvidere ved:

»Fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum«: fødevarer, som er fremstillet til konsum i fuld overensstemmelse med EU's fødevarelovgivning, men som ikke længere er bestemt til konsum, som fastsat i kapitel 1.2. i Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder (13).

Detailfødevarevirksomheder kan markedsføre fødevarer som sådan, i overensstemmelse med fødevarelovgivningens bestemmelser, til en foderstofvirksomhed med henblik på omdannelse til foder, jf. kapitel 3.2.2, litra b), i Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum.

Fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, omfatter ikke:

—	fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (14)

—	kosttilskud som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (15)

—	køkken- og madaffald, jf. artikel 8, litra f), i forordning (EF) nr. 1069/2009 og punkt 22 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011.

»Forarbejdningsvirksomhed« betyder en virksomhed som defineret i artikel 3, litra d), i forordning (EF) nr. 183/2005, som fremstiller foder ved hjælp af behandlingsprocesser som omhandlet i del B i bilaget til forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler.

3.   FODERSTOFVIRKSOMHEDSLEDERES FORPLIGTELSER

Alle fødevare- og foderstofvirksomhedsledere skal overholde de generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002.

Desuden skal foderstofvirksomhedslederne overholde al EU-foderstoflovgivning, herunder navnlig:

—	forordningen om foderstofhygiejne: de skal sørge for, at alle kravene i forordningen er opfyldt i den foderstofvirksomhed, som er under deres ledelse, for at sikre fodersikkerhed og sporbarhed

—	forordningen om animalske biprodukter: hvis de håndterer foderstoffer af animalsk oprindelse, skal de, ud over forordningen om foderstofhygiejne, også gennemføre de relevante krav, der er fastsat i denne specifikke forordning

—	TSE-forordningen: de skal overholde alle restriktioner og krav, der specifikt er fastsat i den nævnte forordning og dertil hørende gennemførelseslovgivning, vedrørende den mulige anvendelse af visse animalske produkter til foder.

4.   PRIMÆRPRODUKTION

4.1.   Generelle betragtninger

Forordningen om foderstofhygiejne omfatter også primærproduktion af foderstoffer. Primærproduktion af foderstoffer er defineret i artikel 3, litra f), i forordningen om foderstofhygiejne som »produktion af landbrugsprodukter, herunder navnlig dyrkning, høst, malkning, opdræt af dyr (forud for slagtning) eller fiskeri, hvorved der udelukkende frembringes produkter, som ikke undergår nogen anden behandling, efter de er høstet, indsamlet eller fanget, bortset fra en simpel fysisk behandling«.

De regler, der gælder for primærproduktion af foderstoffer, er fastsat i bilag I, del A, til forordningen om foderstofhygiejne. Som nævnt ovenfor finder kravene i forordningen om animalske biprodukter og TSE-forordningen også anvendelse på ledere af foderstofvirksomheder, der håndterer og/eller leverer foder af animalsk oprindelse til dyr.

Kravene i bilag I til forordningen om foderstofhygiejne finder anvendelse på aktiviteter, der udføres af foderstofvirksomhedsledere som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 5, stk. 1. Denne bestemmelse gælder for primærproduktion af foderstoffer og følgende dermed forbundne aktiviteter:

—	transport, opbevaring og håndtering af primærprodukter på produktionsstedet

—	transport med henblik på levering af primærprodukter fra produktionsstedet til en virksomhed

—	blanding af foderstoffer udelukkende til brug på egen bedrift uden anvendelse af tilsætningsstoffer eller forblandinger af tilsætningsstoffer med undtagelse af ensileringstilsætningsstoffer.

Primærproduktion (og dermed forbundne aktiviteter) henviser til aktiviteter på bedriften eller på et tilsvarende niveau og omfatter bl.a.:

—	produktion, avl eller dyrkning af vegetabilske produkter såsom korn, frugt, grøntsager og urter samt transport heraf og oplagring og håndtering af produkter (uden væsentlig ændring af arten) på bedriften og deres videre transport til en virksomhed

—	opdræt af dyr til slagtning eller fremstilling af produkter af animalsk oprindelse på bedriftsniveau

—	produktion, opdræt og indsamling af insekter

—

visse tørringsmetoder for primærprodukter som f.eks. alger og grovfoder og/eller korn, som dyrkes og høstes på samme bedrift. Sådanne tørringsaktiviteter betragtes som normale rutineaktiviteter ved primærproduktionen af foder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne. Visse tørringsaktiviteter, der udføres på bedriften, vil dog sandsynligvis ændre produkterne og/eller indføre nye farer for foder, f.eks. direkte tørring af primærprodukter med en brændstofkilde, der kan forårsage farlig forurening (f.eks. med dioxiner). Denne aktivitet kan ikke betragtes som en normal rutineaktivitet i primærproduktionsleddet eller som en operation forbundet med primærproduktionen og skal derfor betragtes som en aktivitet, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne.

Bemærkninger vedrørende primærproduktion: — Generelle regler for primærproduktion er fastsat i bilag I til forordningen om foderstofhygiejne. — God fodringspraksis er anført i bilag III til forordningen om foderstofhygiejne. — Særlige krav vedrørende fodring af opdrættede dyr med foder af animalsk oprindelse, registreringer og tilladt anvendelse af animalske biprodukter er fastsat i bilag IV (forbud mod foder) til TSE-forordningen og artikel 11, stk. 1, og artikel 14, litra d), nr. i), i forordningen om animalske biprodukter.

4.2.   »Små mængder« fra primærproduktionen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), i forordningen om foderstofhygiejne

Forordningen om foderstofhygiejne finder ikke anvendelse på direkte levering af små mængder fra primærproduktionen af foderstoffer på lokalt niveau fra producenten til lokale bedrifter til anvendelse på disse bedrifter.

I henhold til artikel 2, stk. 3, i forordningen om foderstofhygiejne er det op til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet »små mængder« skal defineres nærmere, og at fastsætte de nationale regler og retningslinjer, der er nødvendige for at sikre, at foderet er sikkert (risikobaseret tilgang).

Medlemsstaterne har reguleret dette spørgsmål på forskellig vis i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og subsidiaritet i henhold til deres lokale forhold og behov.

En ikkeudtømmende liste over de regler og kriterier i henhold til den nationale lovgivning, som visse medlemsstater har fastsat for »små mængder«, jf. artikel 2, stk. 2, litra d), i forordningen om foderstofhygiejne, findes i bilag I til dette dokument.

Desuden kan de kompetente myndigheder i henhold til artikel 20, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 142/2011 give erhvervsdrivende, der sælger små mængder lokalt produceret foder til selskabsdyr på det lokale marked eller i lokale detailvirksomheder, en undtagelse fra underretningspligten i henhold til forordningen om animalske biprodukter.

4.3.   Aktiviteter på bedriftsniveau, der ikke betragtes som primærproduktion

Ud over primærproduktionen af foder blander nogle foderstofvirksomhedsledere også foder udelukkende til brug på egen bedrift ved anvendelse af tilsætningsstoffer eller forblandinger af tilsætningsstoffer med undtagelse af ensileringstilsætningsstoffer. Artikel 5, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne dækker denne aktivitet, og de regler, der gælder for en sådan aktivitet, er fastsat i denne forordnings bilag II. Kravet om at gennemføre relevante procedurer baseret på HACCP-principperne efter artikel 6 i forordningen om foderstofhygiejne gælder også for disse landbrugere. I nogle medlemsstater kaldes disse foderstofvirksomhedsledere »HACCP-landbrugere«.

5.   AKTIVITETER, DER ER UNDTAGET FRA ANVENDELSESOMRÅDET FOR FORORDNINGEN OM FODERSTOFHYGIEJNE

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne er følgende undtaget:

a)

egenproduktion af foderstoffer til: i) dyr, der anvendes til produktion af fødevarer til privatpersoners eget forbrug (f.eks. æg fra æglæggende høner, der er opdrættet på private lokaliteter, og som vil blive anvendt til privat konsum) ii) dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen (f.eks. produktion af foder til et privat selskabsdyr eller pelsdyr) (16)

b)	fodring af dyr, der anvendes til produktion af fødevarer til privatpersoners eget forbrug, eller direkte levering fra producenten af små mængder primærprodukter (f.eks. æg, mælk, kød) til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger

c)	fodring af dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

d)	direkte levering af små mængder fra primærproduktionen af foderstoffer på lokalt niveau fra producenten til lokale bedrifter til anvendelse på disse bedrifter (17)

e)	detailhandel med foder til selskabsdyr.

I henhold til artikel 2, stk. 3, i forordningen om foderstofhygiejne kan medlemsstaterne fastsætte nationale forskrifter og vejledninger for de aktiviteter, der ikke er omfattet af forordningen om foderstofhygiejne, som sikrer, at målene i forordningen nås.

Bemærkninger om aktiviteter, der ikke er omfattet af forordningen om foderstofhygiejne: I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 178/2002 må foder ikke markedsføres eller gives til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller andre dyr (18), hvis det er farligt.

6.   REGISTRERING OG GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDER

6.1.   Registrering af virksomheder

I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne skal hver virksomhed, der er under ledelse af en leder af en foderstofvirksomhed, og som har aktiviteter i et led i produktionen, tilvirkningen, oplagringen, transporten eller distributionen af foderstoffer, være registreret hos den kompetente myndighed.

Som nævnt i 17. betragtning til forordningen om foderstofhygiejne har dette krav til formål at sikre sporbarhed fra fremstillingsvirksomheden til den endelige bruger og at gøre det lettere at foretage en effektiv offentlig kontrol.

»Registrering« gør det især muligt:

—

at de nationale kompetente myndigheder ved, hvor virksomhederne er beliggende, og hvilke aktiviteter der udføres, således at de kan foretage offentlig kontrol, når det skønnes nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 31 (19) i forordning (EF) nr. 882/2004, som fastsætter de generelle regler for offentlig kontrol

—	at foderstofvirksomhedslederne gøres opmærksomme på kravene i den relevante EU-lovgivning og den nationale lovgivning.

Registrering er en procedure, hvorved de kompetente myndigheder (som minimum) informeres om navn og adresse på virksomhederne og de relevante aktiviteter, der udføres. Under alle omstændigheder fastlægger hver medlemsstat sine egne procedurer for registrering af virksomheder i henhold til artikel 9 i forordningen om foderstofhygiejne. Medlemsstaterne kan træffe praktiske foranstaltninger (f.eks. en enkelt liste, der omhandler hver enkelt aktivitet, eller to eller flere særskilte lister).

Registrering i henhold til forordningen om foderstofhygiejne og registrering i henhold til anden EU-lovgivning vedrørende foderstofsektoren kan kombineres under forudsætning af, at de relevante regler for hvert registreringssystem overholdes, og at den kompetente myndighed beslutter at anvende dette kombinerede registreringssystem.

I henhold til artikel 19, stk. 7, i forordningen om foderstofhygiejne offentliggør medlemsstaterne den eller de lister over virksomheder, der er registreret i overensstemmelse med artikel 9. De foreliggende oplysninger i medlemsstaterne findes i bilag II til dette dokument.

6.1.1.   Registrering af forhandlere

Visse virksomheder er specialiserede i handel med foderstoffer (»mæglere«). Selv om de får flyttet foder mellem leverandører eller til virksomheder, håndterer de ikke nødvendigvis foderet eller opbevarer det på deres driftssted (hvilket i praksis kan være et kontor).

Under forudsætning af at de opfylder definitionen på »foderstofvirksomhedsleder«, gælder registreringskravet også. Der kan også kræves en »godkendelse« af visse forhandlere, når det er nødvendigt (20).

6.1.2.   Foderstofvirksomheder og internetsalg

Nogle virksomheder tilbyder salg af foder via internettet. Selv om en sådan handel ikke er specifikt omtalt i forordningen om foderstofhygiejne, falder sådanne virksomheder ind under definitionen af en foderstofvirksomhed, og de relevante krav i foderstoflovgivningen gælder også for dem, herunder kravet om registrering.

Hvad angår detailsalg af foder til selskabsdyr via internettet direkte til ejere af selskabsdyr, bør dette salg anses for at være omfattet af anvendelsesområdet for »detailhandel med foder til selskabsdyr«, jf. artikel 2, stk. 2, litra e), i forordningen om foderstofhygiejne. Med andre ord finder forordningen om foderstofhygiejne ikke anvendelse på foder til selskabsdyr, der sælges i detailhandlen på internettet.

6.2.   Godkendelse af virksomheder

I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne skal visse virksomheder være godkendt af den kompetente myndighed, hvis de pågældende virksomheder udfører særlige aktiviteter, der kan udgøre en højere risiko. I så fald må sådanne aktiviteter ikke udføres uden forudgående godkendelse.

Disse aktiviteter er nærmere anført i forordningens artikel 10, stk. 1, der omhandler aktiviteter vedrørende visse typer af foder.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere godkendelseskrav i overensstemmelse med forordningens artikel 2 og en kommissionsforordning i henhold til samme forordnings artikel 10, stk. 3.

En godkendelse kræver, at der ved et besøg på stedet foretages en kontrol af de strukturelle/driftsmæssige betingelser, der er fastsat i lovgivningen, inden foderstofvirksomheden godkendes til at markedsføre sine produkter.

6.2.1.   Virksomheder, der kræver godkendelse

Kravet om godkendelse i artikel 10, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne gælder virksomheder, der udfører følgende aktiviteter:

—	fremstilling og/eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1831/2003 og er omhandlet i kapitel 1 i bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne

—	fremstilling og/eller markedsføring af forblandinger, der er fremstillet under anvendelse af fodertilsætningsstoffer, som er omhandlet i kapitel 2 i bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne

—	fremstilling med henblik på markedsføring eller produktion udelukkende til brug på egen bedrift af foderblandinger under anvendelse af fodertilsætningsstoffer eller forblandinger, som indeholder fodertilsætningsstoffer, der er omhandlet i kapitel 3 i bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne.

Bemærk Af hensyn til præcision og klarhed kan en konsolideret udgave af bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne findes i bilag III til denne vejledning, hvori henvisninger til produkter, der tidligere var omfattet af direktiv 82/471/EØF (som er ophævet), samt henvisninger til antibiotika som vækstfremmere er udeladt, da disse henvisninger til de pågældende produkter i bilag IV ikke længere er relevante for den gældende lovgivning.

I henhold til forordningen om foderstofhygiejne skal foderstofvirksomhedsledere desuden sikre, at virksomheder, som er under deres ledelse og er omfattet af den pågældende forordning, er godkendt af den kompetente myndighed under visse andre omstændigheder:

I henhold til bilag II til forordningen om foderstofhygiejne skal virksomheder også være underlagt godkendelse, når de udfører en eller flere af følgende aktiviteter med henblik på at markedsføre produkter til anvendelse i foder (21):

—	forarbejdning af rå vegetabilsk olie, bortset fra dem, der henhører under forordning (EF) nr. 852/2004 (22)

—	oliekemisk fremstilling af fedtsyrer

—	fremstilling af biodiesel

—	fedtstofblanding

og

—	virksomheder, der fremstiller og/eller markedsfører fodertilsætningsstoffer af kategorien »coccidiostatika« og »histomonostatika«, jf. artikel 1 i forordning (EF) nr. 141/2007 (23)

—	virksomheder, der udfører en afgiftningsproces, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2015/786 (24)

—	virksomheder, der fremstiller foder med et særligt ernæringsformål, som overstiger 100 gange det relevante fastsatte maksimumsindhold af visse fodertilsætningsstoffer, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 767/2009.

I henhold til artikel 19, stk. 6, i forordningen om foderstofhygiejne skal Kommissionen udarbejde og offentliggøre listerne over virksomheder, der er godkendt i medlemsstaterne, i overensstemmelse med forordningens artikel 13. Oplysningerne findes på Kommissionens websted om »Foder« (25).

6.2.2.   Godkendelse af virksomheder i henhold til national lovgivning

I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne kan medlemsstaterne kræve godkendelse af foderstofvirksomheder, for hvilke EU-lovgivningen ikke kræver godkendelse.

Dette kan være tilfældet for producenter af foderlægemidler som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/167/EØF, der er godkendt i nogle medlemsstater i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne.

7.   BEGYNDELSEN AF FODERKÆDEN

Foderkæden er meget kompleks, navnlig i betragtning af de mange kilder til fodermidler. Foderbårne hændelser, dvs. tidligere tilfælde af forurening af foderstoffer, der har haft en negativ indvirkning på foderstof- og fødevarekædens sikkerhed, har også vist, at det er særlig vigtigt at definere, hvor foderkæden begynder, for at sikre produktsikkerhed og fuld sporbarhed.

I de senere år har anvendelsen af tidligere fødevarer som foder desuden gradvist taget fart i et forsøg på at bremse fødevaretab og madaffald og effektivt udnytte fødevarer, som er sikre, men ikke kan omfordeles til konsum via fødevarebanker. I den forbindelse har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan for at reducere madspild som en integreret del af meddelelsen om den cirkulære økonomi (26), som bl.a. har til formål at fremme udnyttelsen af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, til anvendelse i foder.

Afhængigt af den særlige situation i den enkelte medlemsstat er der vedtaget forskellige tilgange til registrering af virksomheder med henblik på at anvende artikel 9, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne for virksomheder, der kun leverer en del af deres produktion til foderstofkæden, men hvis hovedaktivitet ikke er på foderstofområdet (såsom minedrift, kemisk industri eller fødevareindustri), hvilket har ført til forskellige konklusioner om medtagelse af de pågældende virksomheder inden for rammerne af forordningen om foderstofhygiejne.

Nogle virksomhedsledere har derfor rapporteret om betydelige byrder, som kan hæmme eller endog forhindre dem i at levere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, til foderstofsektoren, f.eks. dobbelt registrering som fødevare- og foderstofvirksomhedsleder eller manglende harmonisering af kravene til registrering af fødevarevirksomhedsledere som ledere af foderstofvirksomheder.

Der er derfor behov for en afklaring for at forbedre og harmonisere gennemførelsen af forordningen om foderstofhygiejne under hensyntagen til de forskellige erfaringer i medlemsstaterne og vigtigheden af, at de kompetente myndigheder har fuldt kendskab til alle led i foderkæden, samtidig med at der tilskyndes til en praktisk tilgang. En sådan afklaring er nødvendig for at fastlægge anvendelsesområdet for artikel 5, stk. 6 (27), i forordningen om foderstofhygiejne. Selv om det er klart, at landbrugere kun må forsyne sig hos og anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til forordningen om foderstofhygiejne, er der brug for en vis vejledning om, betingelserne for, om andre lederes kan betegnes som »ledere af foderstofvirksomheder«.

Et væsentligt mål med forordningen om foderstofhygiejne er at sikre produkternes sikkerhed og sporbarhed. Ud fra dette synspunkt kan følgende hovedkriterier tages i betragtning for at fastslå, om en virksomhed skal registreres i overensstemmelse med forordningen om foderstofhygiejne, og om et produkt må indgå i foderkæden eller ej, under hensyntagen til den relevante lovgivningsmæssige kontekst:

—

definitionen af »foder«, der er fastsat i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002, og som henviser til alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er forarbejdede, delvis forarbejdede eller uforarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr. Kriteriet om, at det er hensigten at anvende stoffet eller produktet til at skulle fortæres af dyr, er derfor afgørende for en kvalifikation som »foder«. Derfor er lederens hensigt i forbindelse med leveringen af et produkt et grundlæggende kriterium, der skal tages i betragtning for at afgøre, om kravene i forordningen om foderstofhygiejne skal finde anvendelse

—

produktets retlige status i overensstemmelse med den klassificering, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning. En sådan retlig status kan f.eks. være: fødevarer, biprodukter af animalsk eller ikke-animalsk oprindelse, foder eller affald, som det er beskrevet i Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder

—	de oplysninger, der ledsager de produkter, som virksomhedslederen har leveret, når de bringes i omsætning (f.eks. på etiketten/mærkningen eller i handelsdokumentet)

—	den type virksomhed, der har fremstillet det pågældende produkt, og som det hidrører fra, og den virksomhed, hvortil produktet leveres: f.eks. virksomheder, der forarbejder animalske biprodukter eller tidligere fødevarer samt foderstofvirksomheder og bedrifter.

For at undgå unødvendige administrative byrder for både virksomheder og kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan det i visse særlige tilfælde accepteres, at visse foderstofvirksomhedsledere indkøber produkter (28) fra virksomheder, der er registreret (og/eller om nødvendigt autoriseret/godkendt) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004 og/eller forordning (EF) nr. 853/2004 og/eller forordningen om animalske biprodukter.

Foderstofvirksomhedslederen, der er ansvarlig for alle fodersikkerhedskrav, skal sikre, at en omklassificering af produktet (29) til et fodermiddel er betinget af, at alle relevante bestemmelser i foderlovgivningen, jf. artikel 4, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne, overholdes, herunder ikke kun bestemmelser om foderstofhygiejne, men også krav vedrørende navnlig grænseværdier for restkoncentrationer af forurenende stoffer og mærkning.

Foderstofvirksomhedsledere, der udfører andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne, skal indføre, iværksætte og følge en fast skriftlig procedure eller faste skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-principperne som fastlagt i artikel 6 i forordningen om foderstofhygiejne.

I forbindelse med omklassificeringen af et produkt (30) til et fodermiddel skal lederen af foderstofvirksomheden desuden være særligt opmærksom på alle eksisterende krav og restriktioner i henhold til forordningen om animalske biprodukter og TSE-forordningen (herunder foderforbuddet).

Under alle omstændigheder kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter en vurdering af de pågældende specifikke aktiviteter beslutte, om det er nødvendigt at registrere virksomhedslederne i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Registrering styrker medlemsstaternes nationale systemer for offentlig kontrol.

7.1.   Biprodukter og fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, fra føde- og drikkevareindustrien, og som er bestemt til anvendelse som fodermidler

7.1.1.   Biprodukter i henhold til direktiv 2008/98/EF om affald (31) og om ophævelse af visse direktiver (det såkaldte affaldsrammedirektiv)

Biprodukter fra fødevare- og drikkevaresektoren bruges i vid udstrækning til foder. Produktionsprocesserne i en lang række sektorer (f.eks. formaling af oliefrø eller produktion af sukker, stivelse og malt) genererer materialer, der efterfølgende anvendes som foder. Anvendelsen af disse materialer af ikke-animalsk oprindelse som foder er i overensstemmelse med målet om en cirkulær økonomi og navnlig affaldshierarkiet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver. Affaldsrammedirektivet indfører bestemmelser med henblik på at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen og forbedre effektiviteten af anvendelsen af ressourcer.

Materialer, som ikke fremstilles bevidst i en produktionsproces, er et restprodukt, der måske eller måske ikke er affald. En produktionsrest kan kun betragtes som et biprodukt og ikke affald, hvis en produktionsrest opfylder de kumulative betingelser i artikel 5, stk. 1, i affaldsrammedirektivet, dvs. den er fremstillet som en integreret del af produktionsprocessen, og den videre anvendelse i dyrefoder er lovlig og sikker uden yderligere forarbejdning uden for det pågældende materiales produktionsproces. Disse biprodukter, der vil blive anvendt i foder, er derfor fodermidler.

Derudover skelnes der i affaldsrammedirektivet udtrykkeligt mellem bortskaffelse og nyttiggørelse, idet nyttiggørelse (herunder genanvendelse) har forrang frem for bortskaffelse i affaldshierarkiet (affaldsrammedirektivets artikel 4), og det nyttiggjorte produkt er ophørt med at blive til affald (hvis betingelserne i affaldsrammedirektivets artikel 6 er opfyldt).

Animalske biprodukter, herunder forarbejdede produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1069/2009 (undtagen produkter, der er bestemt til forbrænding, deponering eller anvendelse i et biogas- eller komposteringsanlæg), er undtaget fra affaldsrammedirektivets anvendelsesområde i det omfang, de er omfattet af anden EU-lovgivning (affaldsrammedirektivets artikel 2).

Med hensyn til fortolkningen af affaldsrammedirektivet findes der en detaljeret vejledning i følgende EF-publikationer:

—	Guidance on the interpretation of key provisions of Directive 2008/98/EC on waste (32)

—	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fortolkningsmeddelelse om affald og biprodukter (33).

Det er vigtigt, at virksomhedsledere, som markedsfører produkter i foderstofkæden, tydeligt angiver, hvilke produkter der er bestemt til anvendelse som foder, da produkter, der betragtes som »affald«, ikke kan indgå i foderstofkæden igen på et senere tidspunkt.

7.1.2.   De vigtigste retlige forpligtelser

Hvad angår foderstofvirksomhedsledernes vigtigste retlige forpligtelser, fastsættes det i artikel 4, stk. 1, i forordningen om foderstofhygiejne, at »[f]oderstofvirksomhedslederne skal sikre, at produktionen, tilvirkningen og distributionen i alle de led, som er under deres ledelse, udføres i overensstemmelse med fællesskabslovgivning, nationale retsforskrifter, der er forenelige hermed, og god praksis. De skal navnlig sikre, at de opfylder de relevante hygiejnebestemmelser i denne forordning.«

Som tidligere nævnt kan foderstofvirksomhedsledere, når det er hensigtsmæssigt, anvende mange typer biprodukter og fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, i foderkæden. Foderstofvirksomhedsledere skal sikre, at deres aktiviteter og de biprodukter og fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, og som bringes i omsætning, bortset fra at være i overensstemmelse med forordningen om foderstofhygiejne også skal være i overensstemmelse med anden relevant lovgivning, såsom:

—	forordning (EF) nr. 178/2002 (den generelle fødevarelovgivning)

—	forordning (EF) nr. 767/2009 om markedsføring og anvendelse af foder

—	direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer (34)

—	forordningen om animalske biprodukter og forordning (EU) nr. 142/2011 (om gennemførelse af forordningen om animalske biprodukter)

—	TSE-forordningen.

Derfor skal mærkningskrav og handelsdokumenter under transport være i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning, hvor det er relevant.

7.1.3.   Fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum

Affaldsrammedirektivet er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald. Det fastsættes heri, at stoffer, der ikke består af eller indeholder animalske biprodukter, og som skal anvendes som foder, ikke er omfattet af affaldsrammedirektivets anvendelsesområde i det omfang, de er omfattet af anden EU-lovgivning, såsom forordning (EF) nr. 767/2009.

For så vidt angår anvendelsen af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, kan der hentes yderligere detaljerede retningslinjer fra Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder, som har til formål at lette anvendelsen som foder af visse fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, med og uden produkter af animalsk oprindelse. Disse retningslinjer bør hjælpe de nationale og lokale kompetente myndigheder og aktørerne i fødevarekæden med at anvende den relevante EU-lovgivning.

Navnlig indeholder kapitel 3.2.2. i Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder, en beskrivelse af de foranstaltninger, som har til formål at øge anvendelsen af fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder, og det foreslås bl.a., at detailfødevarevirksomheder under visse omstændigheder ikke behøver at være registreret i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

Der bør også lægges særlig vægt på kapitel 1.3 i ovennævnte Retningslinjer, figur 1: »Flowdiagram fra fødevarer til foder« (35), hvor det er nærmere angivet, hvornår et produkt kan leveres direkte til en foderstofvirksomhed, eller, når det drejer sig om produkter af animalsk oprindelse, først er omfattet af betingelserne i forordningen om animalske biprodukter.

De generelle bestemmelser om fodermidler er opført i del A i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 om fortegnelsen over fodermidler. Mange eksempler på biprodukter og restprodukter fra industrien er opført i del C i samme bilag, især under kapitel 13.

Listen over materialer, der er underlagt begrænsninger, eller som det er forbudt at markedsføre eller at anvende som foder i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 767/2009, skal også tages i betragtning.

7.2.   Eksempler på virksomhedsledere, der måske eller måske ikke skal registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne

I overensstemmelse med deres aktiviteter og involverede virksomheder skal nogle ledere være registreret i henhold til forordningen om foderstofhygiejne, mens andre ikke nødvendigvis skal være det. Der gælder således følgende:

7.2.1.   Nonfoodvirksomheder, der direkte eller indirekte leverer en del af deres produktion til foderkæden, men hvis hovedaktivitet ikke er inden for foderstofområdet

Eksempler:

—	den kemiske industri: produktion af jernsulfat, organiske syrer, natrium- eller calciumhydroxid til fremstilling af salte af fedtsyrer

—	produktion af bioethanol: bærme, kornprotein

—	medicinalindustrien

—	stenbrud/minedrift: mineraler.

a)

Visse producenter eller leverandører er måske ikke altid klar over, at deres produkter eller råmaterialer indirekte kan indgå i foderkæden efter salget. Således kan det måske eller måske ikke være deres hensigt at markedsføre foder. Dette er særlig relevant for aktiviteter og/eller virksomheder, som normalt kun i begrænset omfang har tilknytning til foderstofsektoren, og som normalt vil afsætte en minimal del af deres produkter (36) gennem mellemhandlere, som bl.a. kan kanalisere de pågældende produkter til foderkæden med henblik på produktion af tilsætningsstoffer og/eller fodermidler. Eksempel: — Den første leverandør af visse produkter (37) (f.eks. et stenbrud) behøver ikke at blive betragtet som en foderstofvirksomhed, og de kompetente myndigheder behøver derfor ikke at kræve registrering. Foderkæden vil begynde, når produktet er bestemt til at blive anvendt til fremstilling af foder. F.eks. når en mellemhandler markedsfører produkterne til producenter af fodertilsætningsstoffer, skal de begge være registreret i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. — Leverandøren af visse kemiske produkter (38) (f.eks. calciumhydroxid og smørsyre), der på et senere tidspunkt kan anvendes til fremstilling af fodertilsætningsstoffer/fodermidler (f.eks. calciumbutyrat), som fremstilles gennem deres kemiske reaktion, behøver ikke at blive betragtet som en foderstofvirksomhed, og de kompetente myndigheder behøver derfor ikke at kræve registrering. Foderkæden vil begynde, når det er hensigten, at produktet skal anvendes til fremstilling af fodertilsætningsstoffer/fodermidler, dvs. med producenten af fodertilsætningsstoffet/fodermidlet, der skal registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

b)	Hvis den første leverandør imidlertid markedsfører produkter med det formål, at de skal anvendes som foder, herunder: — fodertilsætningsstoffer (i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003) — og/eller fodermidler (i henhold til forordning (EF) nr. 767/2009),

skal leverandøren registreres som foderstofvirksomhedsleder i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

7.2.2.   Fødevarevirksomheder, der leverer en del af deres produktion til foderkæden, men hvis hovedaktivitet ikke er inden for foderstofområdet

I disse tilfælde kan det måske eller måske ikke være fødevarevirksomhedens hensigt at producere foder, men som en del af sin aktivitet (i de fleste tilfælde en lille del, men med visse undtagelser såsom fødevarevirksomheder, der udvinder vegetabilsk olie) producerer den biprodukter af animalsk og ikke-animalsk oprindelse, som ofte anvendes i foderindustrien. Visse fødevarer, der ikke er bestemt til konsum, kan også leveres til foderkæden (39).

Under hensyntagen til disse kriterier kan der i større eller mindre udstrækning observeres følgende typer af situationer:

a)

Fødevarevirksomheder (herunder detailhandlere), der leverer animalske biprodukter (herunder animalske fødevarer, som ikke længere er bestemt til konsum) til forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter/tidligere fødevarer (40), som forarbejder dem til fodermidler (41) Som eksempel kan nævnes produkter fra: — slagterier/opskæringsvirksomheder/kødforarbejdningsvirksomheder — fiskeopskæringsvirksomheder — fødevareforarbejdningsmiddelindustrien (konfekture-, pasta- og pizzaindustrien): produkter, der indeholder animalske biprodukter såsom æg, mælk, kød eller fisk og/eller fødevarer, som indeholder de pågældende animalske biprodukter og ikke længere er bestemt til konsum — detailhandlere såsom slagtere og fiskehandlere — supermarkeder. Når fødevarevirksomheder i dette tilfælde leverer produkter (42) til yderligere behandling i forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter, behøver fødevarevirksomheden ikke at blive betragtet som en foderstofvirksomhed, og de kompetente myndigheder behøver derfor ikke at kræve registrering i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Foderkæden vil derefter begynde med fødevareforarbejdningsanlægget for animalske biprodukter og/eller tidligere fødevarer, der producerer fodermidlerne, og som bør registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

b)

Fødevarevirksomheder (herunder detailhandlere), der leverer fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som ikke længere er bestemt til konsum, til forarbejdningsanlæg, der vil forarbejde dem til fodermidler (43) Eksempler: — fødevareforarbejdningsindustrier (f.eks. virksomheder med frosne grøntsager, konserves, drikkevarer): fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum — bagerier: brød (uden indhold af animalske produkter) — supermarkeder og andre detailbutikker: grøntsager, frugter osv. Når fødevarevirksomheden (herunder detailhandlere) i dette tilfælde leverer produkter (44) til videre behandling til forarbejdningsanlæg, behøver fødevarevirksomheden ikke at blive betragtet som en foderstofvirksomhed, og de kompetente myndigheder behøver derfor ikke at kræve registrering i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Foderkæden kan begynde ved det forarbejdningsanlæg, der producerer fodermidlerne, og som bør registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

c)

Fødevarevirksomheder (undtagen detailhandlere), der leverer animalske biprodukter og/eller afledte produkter, herunder tidligere animalske fødevarer til foderstofvirksomhedsledere (til andre end forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter) (45) Eksempler: — en undtagelse, der gælder for mejeribranchen: mælk, mælkebaserede produkter og visse produkter afledt af mælk, der er anført i kapitel II, afsnit 4, del II i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011. I dette tilfælde bør fødevarevirksomhedsledere, når de leverer animalske biprodukter til foderstofvirksomheder, der direkte skal anvendes som fodermidler, registreres som foderstofvirksomheder i henhold til forordningen om foderstofhygiejne ud over registreringen i henhold til forordningen om animalske biprodukter (46). Hvis den foderstofvirksomhedsleder, som biprodukterne leveres til, producerer foder til selskabsdyr, skal den også godkendes i henhold til forordningen om animalske biprodukter.

d)

Fødevarevirksomheder (undtagen detailhandlere), der leverer biprodukter og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som ikke længere er bestemt til konsum (47), til andre foderstofvirksomhedsledere end forarbejdningsvirksomheder Eksempler: — møllerier: klid, hvedeklid — sukkerindustrien: sukkerroesnitter — chipsindustrien: kartoffelskræller — bryggerier: mask fra ølfremstilling — destillerier: kornbærme, våd, og kornbærme — saftfabrikker: citruskvas eller citruspulp. I dette tilfælde bør fødevarevirksomheden betragtes som en foderstofvirksomhedsleder og bør registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne, hvis produkterne er bestemt til at blive anvendt til fodring af dyr.

e)

Foderstofvirksomhedsledere undtagen forarbejdningsvirksomheder, der køber små mængder fødevarer (herunder fødevarer, som ikke længere er bestemt til konsum) af ikke-animalsk oprindelse fra detailfødevarevirksomheder Eksempler: — små lokale håndværksproducenter af foderstoffer, der indkøber fødevarer af ikke-animalsk oprindelse fra lokale detailfødevarevirksomheder. Den detailfødevarevirksomhed, der er registreret eller autorisret i henhold til forordning (EF) nr. 852/2004, og som markedsfører fødevarer som sådan, i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, til en foderstofvirksomhedsleder, der indsamler fødevaren til omdannelse til foder eller omdanner det direkte til foder, behøver ikke at blive betragtet som en foderstofvirksomhedsleder, og de kompetente myndigheder behøver derfor ikke at kræve registrering i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Foderkæden vil derefter starte med den leder af en foderstofvirksomhed, der anvender råvarerne som sådan og producerer den endelige foderblanding, og som da bør registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Således kan ledere af foderstofvirksomheder som f.eks. små lokale håndværksproducenter af foder til selskabsdyr (produktion af hundekiks) også købe visse fødevarer fra detailfødevarevirksomheder med henblik på anvendelse som fodermidler. Disse detailfødevarevirksomheder markedsfører varer til fødevareformål, som i dette tilfælde bliver bestemt til at blive anvendt som fodermidler af foderstofvirksomhedslederen, idet der altid tages hensyn til gældende bestemmelser og begrænsninger i lovgivningen, da sikkerhed og sporbarhed kan sikres, og de kompetente myndigheder let kan have fuldt kendskab til alle udbydere. — landbrugere, der køber fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som ikke længere er bestemt til konsum, fra lokale detailfødevarevirksomheder. I henhold til artikel 5, stk. 6, i forordningen om foderstofhygiejne må landbrugere kun forsyne sig hos og anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. Hvis detailfødevarevirksomheder sælger produktet som foder, bør de derfor betragtes som foderstofvirksomhedsledere og registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne, da det skal tages i betragtning, at de leverer et fodermiddel (tidligere fødevare) direkte til fodring af dyr på bedriften.

7.2.3.   Forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter og andre forarbejdningsanlæg, der leverer foder til ledere af foderstofvirksomheder

Eksempler:

—	produktion af forarbejdet animalsk protein (PAP), animalsk fedt osv.

—	produktion af fodermidler af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum (brød, småkager, bagværk, pasta osv.)

—	forarbejdning af et fodermiddel fra et andet fodermiddel: produktion af ensilage af appelsinpulp.

I dette tilfælde bør forarbejdningsanlæg for animalske biprodukter og tidligere fødevarer, som leverer fodermidler til foderstofvirksomhedsledere, registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

8.   OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL — FODERSTOFVIRKSOMHEDSLEDERE

Spørgsmål 1

SVAR

Mange foderprodukter indeholder tilsætningsstoffer, og det er vigtigt at fokusere på, hvordan produktet markedsføres. Alle foderstoffer skal markedsføres i henhold til forordning (EF) nr. 767/2009 eller forordning (EF) nr. 1831/2003.

Når landbrugere anvender produkter, der markedsføres som »tilsætningsstoffer« eller »forblandinger«, skal de overholde bilag II til forordningen om foderstofhygiejne med undtagelse af anvendelsen af »ensileringstilsætningsstoffer« eller »forblandinger af ensileringstilsætningsstoffer«.

Anvendelse af »tilskudsfoder« kræver ikke overholdelse af bilag II til forordningen om foderstofhygiejne.

Grænsen mellem forblandinger og tilskudsfoder er defineret i artikel 8, stk. 1 — Indhold af fodertilsætningsstoffer — i forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder.

Spørgsmål 2

SVAR

Bedrifter, der fremstiller foder til fodring af deres dyr, skal være registreret i henhold til forordningen om foderstofhygiejne og skal i så fald opfylde kravene i bilag I, bilag II og bilag III til forordningen om foderstofhygiejne.

Bilag I og god landbrugspraksis finder anvendelse ved fremstilling af fodermidler og foderblandinger (tilskudsfoder eller fuldfoder) på det primære niveau. Hvis bedriften anvender fodertilsætningsstoffer (bortset fra ensileringstilsætningsstoffer) eller forblandinger i produktionen af foder til anvendelse på deres egen bedrift, finder bilag II og HACCP-systemerne anvendelse.

Landbrugerne skal også overholde bestemmelserne i bilag III, når der fodres dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

Bedrifter, der udelukkende producerer foderblandinger til brug på egen bedrift, og som anvender fodertilsætningsstoffer eller forblandinger, der indeholder fodertilsætningsstoffer, som er omhandlet i kapitel 3 i bilag IV til forordningen om foderstofhygiejne, skal sikre, at de er godkendt af de kompetente myndigheder.

Spørgsmål 3

SVAR

Agnfisk, der er beregnet til at blive spredt ud for at tiltrække fisk til et område (ofte kendt som madding), anses for at falde ind under definitionen af foder i forordning (EF) nr. 178/2002.

Producenter af disse maddinger skal derfor betragtes som ledere af foderstofvirksomheder og registreres i henhold til forordningen om foderstofhygiejne. I tilfælde af en »egenproduktion af foderstoffer« i form af madding, der skal anvendes til fisk til privatpersoners eget forbrug, er producenterne imidlertid fritaget for kravet om registrering i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i forordningen om foderstofhygiejne.

Agn, der er beregnet til at blive fastgjort på en fiskekrog, og hvis formål derfor ikke er at opfylde et dyrs ernæringsbehov, bør dog ikke betragtes som foder.

Dette er også i overensstemmelse med EU-lovgivningen på baggrund af henvisningen i artikel 18 i forordningen om animalske biprodukter til maddiker og orm til agn i forbindelse med foder (48) og bestemmelserne i kapitel III i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011.

Spørgsmål 4

SVAR

Nej. Animalske biprodukter blandet med affald og mærket som affald må ikke anvendes til fodring af opdrættede dyr. Animalske biprodukter må kun anvendes i overensstemmelse med lovgivningen om animalske biprodukter til fremstilling af visse tekniske produkter eller bortskaffes som affald.

En fødevarevirksomhed (f.eks. et slagteri) må kun levere animalske biprodukter, der er kategori 3-materiale, til en virksomhed, der forarbejder animalske biprodukter til fremstilling af foder til opdrættede dyr. I dette tilfælde finder affaldsrammedirektivet ikke anvendelse.

Disse animalske produkter bør derfor mærkes i henhold til kravene i bilag VIII til forordning (EF) nr. 142/2011 og bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001.

I bilag II til forordningen om foderstofhygiejne fastsættes det også i punkt 8, I afsnittet »PRODUKTION«, at: »[a]f produkternes mærkning skal det klart fremgå, om de er bestemt til foder eller til andre formål. Hvis et bestemt parti af et produkt er erklæret ikke bestemt til foderbrug, må denne erklæring ikke efterfølgende ændres af en virksomhedsleder i senere led i kæden.«

Med hensyn til fødevarekædens sikkerhed og integritet bør fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, og som markedsføres som affald, udelukkes fra at indgå i foderkæden (49). Foderstofvirksomhedslederne må således ikke anvende disse produkter, når de fremstiller foder i deres virksomheder.

Spørgsmål 5

SVAR

Registrering og/eller godkendelse finder anvendelse i henhold til begge forordninger. Det praktiske kan ordnes af medlemsstaterne (f.eks. et enkelt registrerings- eller godkendelsesnummer eller ej, en enkelt liste, der henviser til begge retsakter, eller to særskilte lister).

Registrering i henhold til anden EU-lovgivning vedrørende foderstofsektoren og registrering i henhold til forordningen om foderstofhygiejne kan kombineres, hvis de relevante regler for hvert registreringssystem overholdes, og den kompetente myndighed beslutter at anvende dette kombinerede registreringssystem.

Spørgsmål 6

SVAR

Registrering og/eller godkendelse finder anvendelse i henhold til begge forordninger.

Du skal godkendes i henhold til artikel 24, stk. 1, litra e), i forordningen om animalske biprodukter og registreres i henhold til artikel 9 i forordningen om foderstofhygiejne.

Som producent af foder til selskabsdyr skal du også være opmærksom på kravene til sporbarhed i artikel 21 og 22, egenkontrol som fastsat i artikel 28 og HACCP-planen i artikel 29 i forordningen om animalske biprodukter.

Det praktiske kan ordnes af medlemsstaterne (f.eks. et enkelt registrerings- eller godkendelsesnummer eller ej, en enkelt liste, der henviser til begge retsakter eller to særskilte lister). Der skal være detaljerede oplysninger om alle de aktiviteter, som foderstofvirksomhedslederne udfører, og det skal sikres, at virksomheden opfylder kravene i forordningen om foderstofhygiejne.

Spørgsmål 7

SVAR

Da der for internetsalg ikke er specifikke bestemmelser om foderstofhygiejne, er der ingen grund til at betragte internetsalg som værende uden for anvendelsesområdet for detailsalg af foder til selskabsdyr, jf. artikel 2, stk. 2, litra e), i forordningen om foderstofhygiejne. Det er blot en af mange forretningsmodeller, hvor foder også håndteres og lagres på salgsstedet eller ved leveringen til de endelige brugere. Med hensyn til foder til selskabsdyr, der sælges på internettet direkte til den endelige bruger (ejeren af selskabsdyret), finder forordningen om foderstofhygiejne med andre ord ikke direkte anvendelse.

Det er ikke klassificeringen som detailforhandler vedrørende de forskellige led af virksomhedens aktiviteter (»forhandler af foder til selskabsdyr« eller »importør«), som har betydning for anvendelsen af forordningen om foderstofhygiejne, men selve aktiviteten. I artikel 2, stk. 1, litra c), i forordningen om foderstofhygiejne fastsættes det udtrykkeligt, at denne forordning finder anvendelse på import og eksport af foderstoffer fra og til tredjelande. Derfor skal en person stadig overholde forordningen om foderstofhygiejne for så vidt angår import af foder til selskabsdyr, selv om aktiviteten, selv om aktiviteten detailhandel af foder til selskabsdyr ikke er omfattet af anvendelsesområdet af forordningen om foderstofhygiejne i henhold til artikel 2, stk. 2, litra e).

Undtagelsen fra anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne indebærer imidlertid ikke, at andre krav, som f.eks. foders mærkning, ikke skal gælde for det foder, der markedsføres.

Hvis internetsalget på den anden side omfatter salg af foderstoffer ikke kun til slutbrugere, men også til andre virksomheder, finder forordningen om foderstofhygiejne anvendelse.

Foder til selskabsdyr må kun importeres til EU, hvis sendingen opfylder alle bestemmelserne i lovgivningen om animalske biprodukter.

Spørgsmål 8

SVAR

Detailhandel med foder til selskabsdyr falder helt uden for anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne. Dog kan f.eks. kaniner og kyllinger ikke betragtes som selskabsdyr, og detailsalg af dette foder er derfor ikke undtaget fra anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne, og derfor bør en dyrehandel for så vidt angår denne aktivitet som minimum registreres i henhold til artikel 9, stk. 2.

Spørgsmål 9

SVAR

Produktion og/eller salg af foder til dyr bestemt til fødevareproduktion og fremstilling af foder til selskabsdyr er omfattet af forordningen om foderstofhygiejne, og i forbindelse med disse aktiviteter skal dyrehospitalet eller -klinikken være registreret eller, hvis det er relevant, godkendt i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

Salg af foder til selskabsdyr vil blive betragtet som en detailhandelsaktivitet og vil derfor falde uden for anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne. Dog kan f.eks. kaniner og kyllinger ikke betragtes som selskabsdyr. Detailsalg af et sådant foder er ikke undtaget fra anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne, og denne aktivitet skal derfor registreres eller, hvis det er relevant, godkendes i henhold til forordningen om foderstofhygiejne.

9.   OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL — KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Spørgsmål 10

SVAR

I artikel 10, stk. 1, litra b), i forordningen om foderstofhygiejne fastsættes følgende:

Der er derfor tre typer situationer:

—	En foderstofvirksomhedsleder fremstiller og markedsfører forblandinger.

—	En foderstofvirksomhedsleder markedsfører forblandinger.

—	En foderstofvirksomhedsleder fremstiller forblandinger.

Det sidste tilfælde er kun relevant, hvis producenten af forblandinger arbejder efter ordre fra en anden foderstofvirksomhedsleder, eller hvis producenten kun bruger forblandinger i sin egen virksomhed. Fremstillingen af forblandinger til internt brug er særligt relevant for de tilsætningsstoffer, som kun må anvendes til fremstilling af foderblandinger i form af en forblanding.

Det kan konkluderes, at alle producenter af forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer, der er nævnt i bilag IV, kapitel 2, til eget brug og til markedsføring, skal godkendes til denne aktivitet.

Spørgsmål 11

SVAR

I henhold til artikel 2, stk. 2, litra e), finder forordningen om foderstofhygiejne ikke anvendelse på detailsalg af foder til selskabsdyr.

Det kan antages, at levering fra supermarkeder (og andre detailhandlere) af foder til selskabsdyr til fødevarebanker fortsat er en detailaktivitet i henhold til national lovgivning og derfor vil være undtaget fra anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne.

I henhold til artikel 2, stk. 3, i forordningen om foderstofhygiejne kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte regler og retningslinjer for de aktiviteter, der er undtaget fra forordningen om foderstofhygiejne.

De generelle sporbarhedskrav i artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002 (fødevareforordningen) (52) finder ikke desto mindre anvendelse på alle aktiviteter i forbindelse med bl.a. alle faser af distributionen af foder, herunder distribution af foder til selskabsdyr fra supermarkeder til fødevarebanker. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter kun det mål, der skal nås, og ikke midlerne; det giver som sådan tilstrækkelig fleksibilitet til en praktisk tilgang. For at opfylde sporbarhedskravene skal organisationer, der deltager i denne form for distribution, føre fortegnelser over, hvor de køber foder til selskabsdyr, og hvis de leverer foder til selskabsdyr til en anden organisation, skal de også dokumentere, hvilken virksomhed det pågældende foder til selskabsdyr er blevet distribueret til. Sporbarhed bør ikke være et problem for færdigpakket foder til selskabsdyr, men medlemsstaterne skal måske være mere opmærksomme på salg af foder i løs vægt til selskabsdyr.

Yderligere oplysninger findes i Vejledning om gennemførelse af artikel 11, 12, 14, 17, 18, 19 og 20 i forordning (EF) nr. 178/2002 om den generelle fødevarelovgivning (53).

For så vidt angår andre former for foder til selskabsdyr end forarbejdet foder til selskabsdyr, hvor slutpunktet nås i fremstillingskæden for animalske biprodukter i overensstemmelse med artikel 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 142/2011, skal fødevarebanken være godkendt i henhold til artikel 24, stk. 1, litra i) eller j), i forordning (EF) nr. 1069/2009.

Spørgsmål 12

SVAR

I artikel 2, stk. 2, litra e), i forordningen om foderstofhygiejne fastsættes følgende: »Denne forordning gælder ikke for: […] detailhandel med foder til selskabsdyr.«

Da midlertidig oplagring kan betragtes som detailhandelsvirksomhed i den bredere betydning af definitionen i artikel 3, nr. 7), i forordning (EF) nr. 178/2002, kunne det konkluderes, at midlertidig oplagring af foder til selskabsdyr generelt er undtaget fra anvendelsesområdet for forordningen om foderstofhygiejne og derfor ikke er omfattet af de kompetente myndigheders registrering.

Med hensyn til midlertidig oplagring af foder til selskabsdyr indeholder forordningen om foderstofhygiejne imidlertid krav, der skal tages i betragtning, da oplagringsaktiviteter falder ind under forordningen om foderstofhygiejne, f.eks.:

—	Afsnittet »OPBEVARING OG TRANSPORT« i bilag II indeholder krav vedrørende opbevaring af foder, og midlertidig oplagring af foder til selskabsdyr er derfor virksomheder, som håndterer produkter, der betragtes som foder, og som ikke må drives, medmindre den kompetente myndighed har registreret dem.

Midlertidig oplagring i forbindelse med aktiviteter hos engrosvirksomheder, der er fysisk begrænset til transport og oplagring, skal registreres. Når aktiviteter hos engrosvirksomheder omfatter mere end oplagring og transport (f.eks. ompakning), kræver den midlertidige opbevaring af foder til selskabsdyr, at virksomhederne skal registreres i henhold til artikel 9, stk. 2.

På baggrund af artikel 2, stk. 2, litra e), skal midlertidige lagre til foder til selskabsdyr, der drives af detailforretninger, som ikke er omfattet af forordningen om foderstofhygiejne, imidlertid ikke registreres, mens de kan være omfattet af bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, litra i) eller j), i forordning (EF) nr. 1069/2009.

Spørgsmål 14

SVAR

Nej. Det kræves i artikel 10, stk. 1, litra a), i forordningen om foderstofhygiejne, at virksomheder, der beskæftiger sig med »fremstilling og/eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1831/2003, eller produkter, der er omfattet af direktiv 82/471/EØF, og som er omhandlet i kapitel 1 i bilag IV til denne forordning«, og »forblandinger, der er fremstillet under anvendelse af fodertilsætningsstoffer, som er omhandlet i kapitel 2 i bilag IV til denne forordning« skal godkendes. Men ansvaret for aktiviteten »markedsføring« påhviler ejeren af produkterne (producenten og/eller forhandleren/mellemhandleren). Ejeren af produkterne skal derfor godkendes i henhold til artikel 10, stk. 1, litra a), og lagerfaciliteterne skal registreres i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne.

På samme måde skal transportvirksomheder, der kun transporterer produkterne, registreres i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordningen om foderstofhygiejne. Kravet om godkendelse er ikke nødvendigt.

10.   RETNINGSLINJER FOR GOD PRAKSIS

Der skal tilskyndes til udvikling, formidling og anvendelse af både nationale retningslinjer og EU-retningslinjer for god praksis. Foderstofvirksomhedslederne kan dog anvende disse retningslinjer på frivillig basis.

Guidelines for the development of Community guides to good practice (54) er blevet udarbejdet sammen med medlemsstaterne.

Disse EU-retningslinjer for god praksis blev udarbejdet i overensstemmelse med artikel 22 i forordningen om foderstofhygiejne. Deres indhold er praktisk anvendeligt i hele EU for den sektor, de gælder for, og de er egnede som retningslinjer for korrekt overholdelse af hygiejne- og HACCP-kravene i forordningen om foderstofhygiejne.

10.1.   EU-retningslinjer (55)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har vurderet følgende EU-retningslinjer for god praksis:

—

Titel: Community guide to good practice for the EU industrial compound feed and premixtures manufacturing sector for food-producing animals (56) — European Feed Manufacturers Guide (EU-retningslinjer for god praksis i EU's sektor for industriproduktion af foderblandinger og forblandinger til dyr bestemt til fødevareproduktion) Forfatter: FEFAC — Fédération Européenne des Fabricants d'Aliments Composés (57) (Europäischer Verband der Mischfutterindustrie, European Feed Manufacturers' Federation)

—	Titel: Community guide to good practice for feed additive and premixture operators (58) (EF-retningslinjer for god praksis i sektoren for fodertilsætningsstoffer og forblandinger) Forfatter: FAMI-QS — European Association for Feed Additives and Premixtures Quality System (59)

—	Titel: Guide to good practice for the manufacture of safe pet foods (60) (Retningslinjer for god praksis for fremstilling af sikkert foder til selskabsdyr) Forfatter: European Pet Food Industry Federation (61) (Den Europæiske Sammenslutning af Fabrikanter af Foder til Selskabsdyr)

—

Titel: European Guide to good practice for the industrial manufacture of safe feed materials (EU-retningslinjer for god praksis for industriel fremstilling af sikre fodermidler) (62) Forfatter: — Starch Europe (63) — The EU Oil and Proteinmeal Industry (FEDIOL) (64) — The European Biodiesel Board (EEB) (65) — I samarbejde med European Feed Ingredients Safety Certification (EFISC) (66). Sektorreferencedokumenter: — The manufacturing of safe feed materials from starch processing (Fremstilling af sikre fodermidler ved stivelsesforarbejdning) — The manufacturing of safe feed materials from oilseed crushing and vegetable oil refining (Fremstilling af sikre fodermidler ved formaling af oliefrø og raffinering af vegetabilsk olie) — The manufacturing of safe feed materials from biodiesel processing (Fremstilling af sikre fodermidler ved biodieselforarbejdning) — Salmonella auditor checklist (Tjekliste for salmonellarevisorer) — Faktablad om salmonella.

—

Titel: European Guide to Good Hygiene Practices for the collection, storage, trading and transport of cereals, oilseeds, protein crops, other plant products and products derived thereof (EU-retningslinjer for god praksis for indsamling, opbevaring, handel med og transport af korn, oliefrø, proteinafgrøder, andre vegetabilske produkter og produkter fremstillet heraf) (67) Forfatter: — European association of cereals, rice, feedstuffs, oilseeds, olive oil, oils and fats and agro supply trade (COCERAL) (68) — European agri-cooperatives (COGECA) (69) — European association of professional portside storekeepers for agribulk commodities within the European Union (UNISTOCK) (70)(Den Faglige Sammenslutning af Kornoplagringsvirksomheder i EF (UNISTOCK) Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed reviderer regelmæssigt retningslinjerne i samarbejde med de berørte parter og andre interesserede parter.

10.2.   Nationale retningslinjer

Kommissionen har oprettet et register over nationale retningslinjer for god praksis, Register for National Guides to Good Practice (71), med henblik på at gøre dem tilgængelige for medlemsstater og foderstof- og fødevarevirksomhedsledere.

---

(1)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.

(2)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(3)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(4)  Yderligere oplysninger om forordning (EF) nr. 178/2002 (herunder en særskilt vejledning) findes på Kommissionens websted her: https://ec.europa.eu/food/safety/general_food_law/general_requirements_en.

(5)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(6)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(7)  Med virkning fra den 14. december 2019 ophæves forordning (EF) nr. 882/2004 og erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(8)  EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.

(9)  EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.

(10)  EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1.

(11)  I forbindelse med forordningen om foderstofhygiejne.

(12)  EUT L 29 af 30.1.2013, s. 1.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen 2018/C 133/02 (EUT C 133 af 16.4.2018, s. 2).

(14)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(15)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(16)  De kompetente myndigheder kan indrømme visse undtagelser fra forbuddet mod at fodre med visse kategori 2-materialer og visse former for køkken- og madaffald til pelsdyr i overensstemmelse med artikel 18 i forordningen om animalske biprodukter.

(17)  Se kapitel 4.2 i denne vejledning.

(18)  I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2009 skal bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 178/2002 finde tilsvarende anvendelse på foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

(19)  Artikel 146 i forordning (EU) 2017/625, der med virkning fra den 14. december 2019 ophæver forordning (EF) nr. 882/2004.

(20)  Se kapitel 6.2 i denne vejledning.

(21)  Kommissionens forordning (EU) nr. 225/2012 af 15. marts 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 for så vidt angår godkendelse af virksomheder, der til foderbrug markedsfører produkter fremstillet af vegetabilske olier og blandede fedtstoffer, og for så vidt angår de særlige krav vedrørende fremstilling, opbevaring, transport og dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf (EUT L 77 af 16.3.2012, s. 1).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3).

(23)  Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2007 af 14. februar 2007 om krav om godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af foderstofvirksomheder, der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffer af kategorien »coccidiostatika og histomonostatika« (EUT L 43 af 15.12.2007, s. 9).

(24)  Kommissionens forordning (EU) 2015/786 af 19. maj 2015 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af de afgiftningsprocesser, der anvendes for produkter bestemt til foder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (EUT L 125 af 21.5.2015, s. 10).

(25)  https://ec.europa.eu/food/safety/animal-feed/feed-hygiene/approved-establishments_en.

(26)  »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM (2015) 614 final).

(27)  I artikel 5, stk. 6, i forordningen om foderstofhygiejne fastsættes det, at »[f]oderstofvirksomhedsledere og landbrugere kun må forsyne sig hos og anvende foderstoffer fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt i henhold til denne forordning.«

(28)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(29)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(30)  Der endnu ikke betragtes som »foder« på det tidspunkt.

(31)  Som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109).

(32)  http://ec.europa.eu/environment/waste/framework/guidance.htm.

(33)  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52007DC0059.

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10).

(35)  Som følge af ændringerne ved direktiv (EU) 2018/851, som er omhandlet i punkt 7.1.3, første afsnit, er de særlige betingelser, der er anført i flowdiagrammet, ikke længere relevante.

(36)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(37)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(38)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(39)  Se Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder. Bestemmelser om begrænsning af animalske produkter i foderstoffer ses i forordningen om animalske biprodukter og Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011. Bestemmelser om foderforbud er fastsat i TSE-forordningens artikel 7 og bilag IV.

(40)  Godkendt i henhold til artikel 24 i forordningen om animalske biprodukter.

(41)  Betingelserne for anvendelse skal ses i kapitel 4 i Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.

(42)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(43)  Betingelserne for anvendelse skal ses i kapitel 3 i Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.

(44)  Der endnu ikke betragtes som »foderstoffer« på det tidspunkt.

(45)  Betingelserne for anvendelse skal ses i kapitel 4 i Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.

(46)  I overensstemmelse med de undtagelser, der er fastsat i kapitel II, afsnit 4, del II i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil.

(47)  Betingelserne for anvendelse skal ses i kapitel 3 i Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.

(48)  Den sammenfattende rapport fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (PAFF) 17.-18. december 2009 – punkt 6, Eventuelt.

(49)  Den sammenfattende rapport fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (PAFF) 19.-20. maj 2014 — punkt A.06.

(50)  Se den detaljerede redegørelse i kapitel 4.3 i Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder.

(51)  Punkt A.09 i den sammenfattende rapport fra Udvalget om Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der blev afholdt i Bruxelles den 15. september 2014-16. september 2014 (afsnittet om dyrs ernæring).

(52)  I artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2009 er det fastsat, at kravene i artikel 18 og 20 i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 183/2005 tilsvarende skal finde anvendelse med hensyn til foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

(53)  GD SANTE's websted: Fødevarelovgivning, almindelige krav. http://ec.europa.eu/food/safety/general_food_law/general_requirements_en.

(54)  http://ec.europa.eu/food/safety/docs/animal-feed-guides-good-practice-guidelines_good_practice_en.pdf.

(55)  http://ec.europa.eu/food/safety/animal-feed/feed-hygiene/guides-good-practice/index_en.htm.

(56)  Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for god praksis (2016/C 418/02) (EUT C 418 af 12.11.2016, s. 2).

(57)  http://www.fefac.org/.

(58)  Meddelelse om EF-retningslinjer for god praksis (2007/C 64/04) (EUT C 64 af 20.3.2007, s. 17).

(59)  http://www.fami-qs.org/.

(60)  Meddelelse fra Kommissionen om EU-retningslinjer for god praksis (2018/C 128/03) (EUT C 128 af 11.4.2018, s. 3).

(61)  http://www.fediaf.org/.

(62)  Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for god praksis (2016/C 418/02) (EUT C 418 af 12.11.2016, s. 2).

(63)  http://www.starch.eu/.

(64)  http://www.fediol.eu/.

(65)  http://www.ebb-eu.org/.

(66)  http://www.efisc.eu/.

(67)  Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for god praksis (2016/C 418/02) (EUT C 418 af 12.11.2016, s. 2).

(68)  http://www.coceral.com/.

(69)  http://www.copa-cogeca.be/.

(70)  http://www.unistock.be/.

(71)  http://ec.europa.eu/food/safety/docs/animal-feed-guides-good-practice-biosafety_food-hygiene_legis_guidance_good-practice_reg-nat.pdf.