Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022G1207(01)

    Rådets resolution om EU's arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026 2022/C 466/01

    ST/15381/2022/INIT

    EUT C 466 af 7.12.2022, p. 1–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.12.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 466/1


    RÅDETS RESOLUTION OM EU'S ARBEJDSPLAN PÅ KULTUROMRÅDET 2023-2026

    (2022/C 466/01)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

    SOM ANERKENDER

    at kultur er en uendelig kilde til inspiration og innovation, en afspejling af menneskeheden og æstetik, vores fælles sprog og arv og en grundlæggende del af vores identiteter og samfund

    kulturens rolle som et integreret element i bæredygtig udvikling og positiv samfundsmæssig omstilling

    den voksende betydning af EU's værdier, herunder ytringsfrihed og kreativ frihed

    de kulturelle og kreative sektorers bidrag til beskæftigelsen og EU's økonomi

    kulturens rolle i EU's eksterne forbindelser og samarbejde med andre internationale organer, navnlig Europarådet og UNESCO

    Rådets tidligere arbejdsplaner på kulturområdet og de opnåede resultater,

    I LYSET AF

    den igangværende russiske krig mod Ukraine, et EU-kandidatland, som udgør en åbenlys overtrædelse af folkeretten og et angreb på menneskerettighederne og EU's grundlæggende værdier og principper og truer med at ødelægge Ukraines rige kulturliv og kulturarv, og som har udløst den største fordrivelse af borgere i Europa siden Anden Verdenskrig og en alarmerende energikrise

    covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på samfundet som helhed, på hver enkelt person og på mange økonomiske sektorer, navnlig de kulturelle og kreative sektorer, hvoraf mange fortsat lider under dens konsekvenser

    det stadig hurtigere tempo i klimaændringerne, tabet af biodiversitet og det deraf følgende behov for at fremskynde den bæredygtige omstilling, som kulturen kan fremme gennem bevidstgørelse, kreativitet og innovation

    igangværende processer såsom digitalisering og vedvarende udfordringer såsom de specifikke arbejdsvilkår for kunstnere, skabere og andre fagfolk på det kulturelle område,

    SOM MINDER OM

    de vigtigste politiske referencer, jf. bilag II til denne resolution

    betydningen af at integrere den kulturelle dimension i alle relevante politikområder, programmer og initiativer og behovet for øget synergi

    bestræbelserne på at udvikle og gennemføre en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser,

    ER ENIGT OM

    følgende overordnede prioriteter med hensyn til deres bidrag til at styrke det europæiske kulturelle samarbejde, fremme kulturel mangfoldighed og skabe europæisk merværdi og i betragtning af behovet for en fælles indsats i løbet af de næste fire år under hensyntagen til de vigtigste udfordringer og under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet:

    a)

    kunstnere og fagfolk på det kulturelle område: styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer

    b)

    kultur for folket: forøgelse af den kulturelle deltagelse og kulturens rolle i samfundet

    c)

    kultur for planeten: udnyttelse af kulturens styrke

    d)

    kultur for medskabende partnerskaber: styrkelse af den kulturelle dimension af EU’s eksterne forbindelser;

    OPFORDRER KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK TIL INDEN FOR RAMMERNE AF DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

    senest i april 2026 at udarbejde et arbejdsdokument om foreløbige centrale konklusioner vedrørende gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan på grundlag af frivillige skriftlige bidrag fra medlemsstaterne og senest i juni 2026 at vedtage en endelig rapport

    på grundlag af forudgående høringer af medlemsstaterne og interessenter at overveje at foreslå en strategisk EU-ramme for kultur, der vil afspejle de vejledende principper i bilag I, og som vil sigte mod strategisk at integrere et kulturpolitisk perspektiv og kulturens aktiver i alle relevante EU-politikker, -programmer og -initiativer. EU's arbejdsplaner på kulturområdet vil fortsat prioritere og udpege specifikke tiltag med henblik på kulturelt samarbejde på europæisk plan.


    BILAG I

    I.   VEJLEDENDE PRINCIPPER

    EU's arbejdsplan på kulturområdet er baseret på følgende vejledende principper:

    Kultur, herunder kulturarv, har en iboende værdi og bidrager til at styrke den europæiske identitet.

    Kulturel og sproglig mangfoldighed er grundlæggende aktiver i EU og skal respekteres, fremmes og styrkes, herunder gennem mobilitet og udbredelse af værker.

    Frihed til kunstnerisk udfoldelse og kreativ frihed er afgørende for den menneskelige evne til at tackle udfordringer, tænke kritisk, innovere og opfinde, og de skal fremmes og støttes på alle relevante måder.

    Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog er væsentlig for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; de befordrer gensidig forståelse, bidrager til at forebygge og løse konflikter og fremmer forsoning, fred og international stabilitet, og ethvert misbrug af kultur med henblik på at sprede krigspropaganda og desinformation og anstifte had er uforeneligt med EU's grundlæggende værdier og principper.

    Kultur yder et betydeligt bidrag til bæredygtig udvikling, økonomien og social inklusion og styrker den territoriale samhørighed.

    Kultur har potentiale til at fremme ligestilling og gensidig respekt og til at bekæmpe alle former for vold, forskelsbehandling, intolerance og fordomme.

    Gennemførelsen bør understøttes af optimeret anvendelse af data og statistikker af høj kvalitet.

    II.   PRIORITEREDE OMRÅDER

    a)   Kunstnere og kulturarbejdere: styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer

    Det kulturelle og kreative økosystem er utænkeligt uden de mennesker, der skaber kulturelt indhold i utallige former: kunstnere og andre fagfolk, institutioner og organisationer på det kulturelle og kreative område. Stærke kulturelle og kreative sektorer er derfor uundværlige. De er imidlertid karakteriseret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, små virksomheder og mikrovirksomheder, høj konkurrenceevne og fragmenterede markeder. Kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område har tendens til at have projektbaserede karrierer og en høj grad af mobilitet. De har ofte en uregelmæssig og uforudsigelig indkomst og kombinerer flere jobs for at tjene til livets ophold.

    Under covid-19-pandemien har de kulturelle og kreative sektorer udvist stor tilpasnings- og innovationsevne. Ikke desto mindre er de blevet hårdt ramt og er fortsat berørt af konsekvenserne af pandemien.

    Den igangværende russiske invasion i Ukraine og dens indvirkning på det kulturelle og kreative økosystem understreger de kulturelle aktørers integrerede rolle i demokratiske samfund og betydningen af at beskytte friheden til kunstnerisk udfoldelse, som er under stigende pres.

    Der er nu mere end nogensinde før et presserende behov for yderligere at styrke de kulturelle og kreative sektorers modstandsdygtighed, at støtte deres genopretning og mangfoldighed, at tilskynde dem til at engagere sig i bæredygtighedsmålene, at udnytte de nye tendenser, som pandemien har fremskyndet, herunder i det digitale miljø, og at sikre rimelige arbejdsvilkår for alle fagfolk på det kulturelle og kreative område, således at flere stemmer i denne uafhængige og dynamiske sektor kan blive hørt.

    b)   Kultur for folket: styrkelse af den kulturelle deltagelse og kulturens rolle i samfundet

    Kultur, herunder kulturarv, spiller en afgørende rolle i vores demokratier og i den enkeltes liv. Deltagelse i kultur og kulturarv, kreativitet og kunst har en positiv indvirkning på mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund; den øger menneskers livskvalitet og forbedrer enkeltpersoners og lokalsamfunds sundhed og generelle trivsel. Kulturel deltagelse letter social og territorial samhørighed, samtidig med at respekten for kulturel og sproglig mangfoldighed fremmes, og der skabes en platform for åben dialog i civilsamfundet.

    Kulturel og sproglig mangfoldighed er blandt Europas vigtigste aktiver og skal som sådan respekteres og fremmes med særligt fokus på mindre udbredte sprog. Der skal lægges særlig vægt på at sikre børns og unges deltagelse i kulturlivet og deres læseevne, idet deres kreativitet fremmes, og deres erfaringer beriges. En inklusiv strategi for sårbare og dårligt stillede grupper er lige så vigtig.

    Kulturinstitutioner spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke demokratiet og den sociale velfærd ved at nå ud til hele samfundet, give økonomisk overkommelig eller gratis adgang til viden og information under fuld respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, øge mediekendskabet og skabe et fælles grundlag for dialog og debat og dermed styrke social integration og engagement i lokalsamfundet og i sidste ende bidrage til at bekæmpe desinformation, hadefuld tale og falske nyheder. Kulturinstitutionernes rolle skal befordres yderligere.

    I denne henseende har den nuværende arbejdsplan særligt fokus på at fremme udviklingen af biblioteker. Mange biblioteker skaber også et fredeligt og sikkert miljø for sårbare personer, hvilket i øjeblikket er af særlig relevans for de mange fordrevne fra Ukraine og deres behov for fysisk og psykisk husly.

    c)   Kultur for planeten: udnyttelse af kulturens styrke

    De kulturelle og kreative økosystemer i og uden for Europa står over for alvorlige trusler af både naturlig og menneskelig oprindelse, og navnlig klimaændringerne har en langsigtet indvirkning på de europæiske kulturelle og kreative sektorer. Det er afgørende, at kulturarven og de kulturelle og kreative sektorer forberedes på fremtidige udfordringer. Det er på høje tid at skride til handling med hensyn til risikoberedskab inden for kulturarv og med hensyn til styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer. EU vil fortsætte og intensivere bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder.

    Kultur, herunder kulturarv, bidrager til den bæredygtige omstilling, der er nødvendig for at nå målene i den europæiske grønne pagt og 2030-dagsordenen. I denne forbindelse spiller digitale teknologier også en central rolle. Derfor skal innovationen i de kulturelle og kreative sektorer, den digitale omstilling og tilgængeligheden af kultur og kulturarv i det digitale rum styrkes yderligere. VIF'et EIT Culture and Creativity (1) vil spille en central rolle i denne henseende. Det er også nødvendigt at anlægge en afbalanceret tilgang til de bebyggede miljøer. Omfattende fremme af initiativet om et nyt europæisk Bauhaus kan bidrage til at øge bevidstheden om betydningen af arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet.

    Desuden bør forskningen og kulturstatistikkerne forbedres for bedre at kunne overvåge de kulturelle og kreative sektorers resultater og udvikle effektive evidensbaserede politikker til støtte for dem. Eurostat bør spille en central og stadig større rolle i samarbejdet med andre internationale og uafhængige organisationer, der arbejder inden for forskning og statistik i de kulturelle og kreative sektorer.

    d)   Kultur for medskabende partnerskaber: styrkelse af den kulturelle dimension af EU’s eksterne forbindelser

    Europas kulturelle rigdom og frihed, EU's bottom-up-tilgang med rod i civilsamfundet og EU's stærke engagement i medskabelse er solide aktiver for internationale forbindelser med henblik på at opbygge bæredygtige partnerskaber på lige fod. Det er yderst vigtigt at udnytte dette potentiale fuldt ud ved ikke blot at øge antallet af kulturelle samarbejdsaktiviteter og -projekter, men også deres synlighed og rækkevidde.

    Ruslands krig mod Ukraine er et klart tegn på både gradvist skiftende geopolitiske realiteter og misbrug af kultur og kulturarv til at bidrage til at retfærdiggøre militær aggression. På denne baggrund kan kulturel medskabelse reelt understøtte og på troværdig vis formidle vores europæiske værdier, herunder kunstneriske frihedsrettigheder og kulturelle rettigheder, i store dele af verden og dermed bidrage til at begrænse de autoritære systemers rækkevidde.

    Under hensyntagen til vores planets fremtid og det fælles mål om bæredygtighed er der behov for større kulturelle ambitioner om forandring og intellektuel dialog, der baner vejen for fælles tilgange i overensstemmelse med ånden i det nye europæiske Bauhaus (bæredygtige, inklusive og smukke). Tæt koordinering på EU-plan og integration af kultur i alle relevante områder af EU's optræden udadtil og i passende finansielle instrumenter vil være afgørende for at styrke kulturens rolle i EU's eksterne forbindelser.

    III.   GENNEMFØRELSE OG ARBEJDSMETODER

    1.

    Rådet opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og for så vidt angår aspekterne vedrørende foranstaltninger udadtil Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at samarbejde om gennemførelse af tiltag i henhold til arbejdsplanen på grundlag af en rullende dagsorden, jf. kapitel IV og bilag A. Tidsplanen i bilag A er i sagens natur vejledende og vil om nødvendigt blive gennemført af de efterfølgende formandskaber.

    2.

    Regelmæssig dialog og samarbejde mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne, civilsamfundet, internationale organisationer og tredjelandspartnere forventes at skabe en holistisk tilgang, der understøtter synergier og, hvis det er relevant, politikkohærens, tilskynder til gensidig læring og kan føre til bedre resultater.

    3.

    Gennemførelsen af arbejdsplanen og programmet Et Kreativt Europa gennem dets årlige arbejdsplaner og andre kulturrelaterede programmer og aktiviteter bør supplere hinanden på en synergiskabende måde.

    4.

    EU’s arbejdsplan på kulturområdet bør overvåges af formandskabet for Rådet og kan om nødvendigt tilpasses af Rådet i lyset af de opnåede resultater og/eller den relevante politikudvikling på europæisk eller internationalt plan.

    5.

    Emner på hvert prioriteret område behandles ved hjælp af flere tiltag (kapitel IV) under anvendelse af den eller de mest hensigtsmæssige arbejdsmetoder. Det endelige resultat af hvert tiltag vil sammen med en tilhørende rapport med konklusioner og anbefalinger, hvis det er relevant, blive forelagt Kulturudvalget og, hvis det er relevant, Gruppen vedrørende Audiovisuelle Spørgsmål og Medier med henblik på drøftelse og en eventuel afgørelse om fremtidige skridt.

    6.

    Fleksibilitet i bestemmelserne i og gennemførelsen af EU-arbejdsplanen på kulturområdet er afgørende for at kunne reagere på aktuelle og fremtidige udfordringer og et politikmiljø under forandring.

    7.

    Blandt andre kan følgende arbejdsmetoder (2) anvendes: den åbne koordinationsmetode, ad hoc-ekspertgrupper eller kommissionsledede ekspertgrupper og rundbordsdrøftelser, peerlæringsaktiviteter, forsøgstiltag og tiltag af pilottypen, møder i tænketanke, undersøgelser, konferencer, statusseminarer eller andre statusformater, dialog med civilsamfundet, formelle og uformelle workshopper, fælles initiativer med Europarådet og andre internationale organisationer, rådskonklusioner og uformelle møder mellem embedsmænd fra kulturministerier og, hvis det er relevant, andre ministerier.

    IV.   TILTAG

    I forbindelse med de prioriterede områder og arbejdsmetoderne beskrevet i kapitel II og III vil følgende tiltag blive gennemført:

    a)   Kunstnere og fagfolk på det kulturelle område: styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer

    —    Status og arbejdsvilkår for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område

    Arbejdsmetoder: opfølgning af den igangværende gruppe under den åbne koordinationsmetode, tematiske workshopper og en eventuel konference.

    Baggrund: Som opfølgning af ekspertgruppen under den åbne koordinationsmetode foreslås en onlineplatform, der skal give oplysninger om arbejdsvilkårene i EU's medlemsstater for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område. Platformen vil være baseret på værdifulde data og værdifuldt materiale, der også indsamles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i forskellige kultursektorer, og bør løbende tage hensyn til ajourføringer og nye foranstaltninger. Desuden vil emner såsom mangfoldighed, mobilitet og et kønsaspekt også blive taget i betragtning. Dette vil bidrage til at opnå oplysninger om arbejdsvilkårene i hele EU og til bedre at opfylde de administrative krav med hensyn til social sikring og andre aspekter såsom beskatning. Udveksling af erfaringer vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten i forbindelse med dette emne bør også tages i betragtning.

    Forventede resultater: en onlineplatform for at muliggøre løbende udveksling af oplysninger og god praksis mellem interessenter med hensyn til at forbedre arbejdsvilkårene for kunstnere og fagfolk på det kreative område samt status over fremskridt og arbejdet med specifikke anbefalinger vedrørende kunstneres status (3).

    —    Kunstnerisk frihed

    Arbejdsmetoder: konference efterfulgt af tilknyttede rådskonklusioner.

    Baggrund: Kunstnerisk frihed er en grundlæggende del af kulturarbejde, og beskyttelse af den kunstneriske frihed har vist sig at være et vigtigt element i styrkelsen af forbindelsen mellem kultur og demokrati. Kunstnere og interessenter i kultursektoren står over for nye og stadig mere vanskelige udfordringer. En fælles indsats for at give kunstnere og kulturelle aktører mulighed for frit at udøve deres erhverv i hele EU er derfor af største betydning. Dette spørgsmål vedrører ikke kun vilkår og betingelser for kunstnere, men afgør også, hvem der bliver hørt.

    Forventede resultater: udveksling af idéer og bedste praksis ved at drøfte forskellige perspektiver og forskellig politikudvikling, der skal stimulere en positiv forandring.

    —   Stimulering af den digitale omstilling af de kulturelle og kreative sektorer

    Arbejdsmetoder: konference, eventuelt efterfulgt af tilknyttede rådskonklusioner.

    Baggrund: Digitaliseringen har resulteret i en gennemgribende omstilling af de kulturelle og kreative sektorer i det seneste årti. Den har medført grundlæggende ændringer i den måde, hvorpå fagfolk i disse sektorer arbejder, og i forholdet mellem dem og til deres publikum. Fragmenteringen af indsatsen og manglen på samarbejde i større målestok hindrer imidlertid en effektiv og fleksibel tilgang til digital omstilling.

    Forventede resultater: udveksling af erfaringer for at identificere bedste praksis, der kan overføres, med henblik på at fremme en sammenhængende og bæredygtig digital omstilling i de kulturelle og kreative sektorer.

    —   Stimulering af den grønne omstilling i de kulturelle og kreative sektorer med særligt fokus på energikrisen

    Arbejdsmetoder: workshop(per)/den åbne koordinationsmetode og en statusopgørelse over energikrisen med henblik på udveksling af bedste praksis.

    Baggrund: De kulturelle og kreative sektorer må ikke lades i stikken under den grønne omstilling. De skal øge deres bidrag til en bæredygtig fremtid og spille en aktiv rolle i den grønne omstilling, klimaindsatsen og Europas genopretning med særligt fokus på den nuværende energikrise, samtidig med at Unionens geografiske mangfoldighed og karakteristika tages i betragtning. En række forskellige praksisser og initiativer er allerede blevet afprøvet. Arbejdet i forbindelse med dette tiltag bør afspejle resultaterne fra grupperne under den åbne koordinationsmetode vedrørende den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling og vedrørende styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer. Udveksling af erfaringer vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten i forbindelse med dette emne bør også tages i betragtning.

    Forventede resultater: udveksling af erfaringer og identifikation af bedste praksis, der kan overføres, i de kulturelle og kreative sektorer (navnlig inden for scenekunst, musik, museer og filmproduktion), herunder vedrørende CO2-beregnere, samt støtte til de kulturelle og kreative sektorers bestræbelser på at tilpasse sig den grønne omstilling.

    —   Styrkelse af den kulturelle og kreative dimension i den europæiske videospilsektor

    Arbejdsmetode: en række rundbordsdrøftelser og/eller møder i tænketanke.

    Baggrund: Som opfølgning af Rådets konklusioner om fastlæggelse af en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem og Europa-Parlamentets initiativbetænkning og pilotprojekt om videospil kan drøftelser på europæisk plan identificere muligheder for at støtte den kulturelle og kreative dimension i den europæiske videospilsektor, som er på forkant med nye kulturelle praksisser i det digitale miljø. Disse drøftelser kan også behandle spørgsmål vedrørende finansieringsmekanismer, navnlig for SMV'er og startup-virksomheder, uafhængighed, kreativ frihed og kulturelle udtryksformers mangfoldighed, færdigheder og uddannelse, kreativ og teknologisk innovation, nye anvendelser af videospil til støtte for adgangen til kultur, videospils rolle i uddannelsesøjemed osv.

    Forventede resultater: anbefalinger for at støtte den kulturelle og kreative dimension i den europæiske videospilsektor og styrke samarbejdet mellem europæiske interessenter på dette område.

    b)   Kultur for folket: styrkelse af den kulturelle deltagelse og kulturens rolle i samfundet

    —   Kultur og fremme af demokrati: hen imod et kulturelt medborgerskab i Europa

    Arbejdsmetoder: peerlæring og en eventuel konference, der samler politiske beslutningstagere og relevante interessenter i kultur- og uddannelsessektorerne.

    Baggrund: I Porto Santo-chartrets ånd og på grundlag af den undersøgelse, der er bestilt inden for rammerne af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, er det nødvendigt at intensivere og udvide borgernes deltagelse, navnlig blandt de yngre generationer, og at legitimere beslutningsprocesserne, idet hele samfundet inddrages i beslutningstagning, skabelse, produktion, kommunikation, mægling og realisering. Der skal skabes tværsektorielle synergier mellem skoler, kulturinstitutioner, civilsamfundet og andre aktører for fuldt ud at udnytte kulturens forandringspotentiale til at styrke demokratiet.

    Forventede resultater: udveksling af erfaringer og udvælgelse af eksempler på bedste praksis.

    —   Kultur og sundhed

    Arbejdsmetoder: en eventuel konference, eventuelle uformelle møder mellem embedsmænd fra kulturministerier og sundhedsministerier samt kortvarig gruppe under den åbne koordinationsmetode vedrørende inddragelse af kultur i sundhedspolitikker – udveksling af god praksis med særligt fokus på mental sundhed.

    Baggrund: Kulturelle aktiviteter kan understøtte sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme samt forvaltning og behandling af sygdomme. Kulturelle aktiviteter giver en holistisk tilgang og har en positiv indvirkning på mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund, forbedrer menneskers livskvalitet og øger enkeltpersoners og lokalsamfunds sundhed og generelle trivsel. Der er også en betydelig økonomisk indvirkning. Den åbne koordinationsmetode kan bygge på resultaterne af den forberedende foranstaltning »Kultur for sundhed« fra 2022 og på tidligere forskning og arbejde på dette område.

    Forventede resultater: øget bevidsthed om kulturens positive virkninger og etablering af mere tværsektorielt samarbejde mellem beslutningstagere, anbefalinger til gennemførelse af deltagelsesorienteret kulturel praksis med fokus på mental sundhed samt fortsættelse af kortlægningen af god praksis.

    —   Brobygning: styrke bibliotekers mange roller som adgangsveje til og formidlere af kulturelle værker, færdigheder og europæiske værdier

    Arbejdsmetoder: gruppe under den åbne koordinationsmetode, workshopper og konference.

    Baggrund: Biblioteker spiller en central rolle i Europas demokratiske, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige landskab på alle niveauer. De yder et væsentligt bidrag til aktiviteter vedrørende opbygning af demokrati, borgerinddragelse og offentlig deltagelse i hele EU, herunder i landdistrikter og afsidesliggende områder, herunder regionerne i den yderste periferi. De byder forskellige grupper velkommen, udvikler programmer og aktiviteter, der afspejler de aktuelle samfundsmæssige udfordringer, og giver adgang til pluralistisk og pålidelig information og alsidigt kulturelt indhold i sikre og tilgængelige miljøer. De er vigtige adgangsveje til lokale og hjemmehørende data, viden, forskning og kultur.

    Forventede resultater: indledning af en omfattende debat og undersøgelse af, hvordan biblioteker kan fremmes og styrkes, udpegelse af forskellige dimensioner og områder med potentiale og undersøgelse af finansieringsposter i EU-programmer, samling af politiske beslutningstagere og biblioteksfagfolk samt undersøgelse af mulighederne for uddannelse og yderligere aktiviteter for fagfolk.

    —   Beskyttelse af børn og unge mod skadeligt indhold på digitale platforme

    Arbejdsmetoder: workshop(per)/rundbordsdrøftelse(r).

    Baggrund: I dag er børn og unge i stort antal til stede på digitale platforme, som har et enormt positivt potentiale. Dette øger imidlertid også risikoen for, at sårbare grupper udsættes for skadeligt indhold eller misinformation, og for afhængighed. Det er muligt at bygge på den europæiske strategi for et bedre internet for børn, forordningen om digitale tjenester og reglerne om beskyttelse af mindreårige i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). For at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold er mediekendskab og kritisk forståelse af medier og platforme desuden særlig vigtigt og relevant.

    Forventede resultater: identifikation og understøttelse af bedste praksis for at sikre beskyttelse og styrkelse af børn og unge online, både i medlemsstaterne og på EU-plan.

    —   Søgbarhed for alsidigt europæisk kulturelt indhold i det digitale miljø

    Arbejdsmetoder: teknisk undersøgelse og/eller workshop.

    Baggrund: Søgbarheden for kulturelt indhold afhænger af, hvordan dataene er blevet udarbejdet og dokumenteret, og også af den indholdsstyring, som de store platforme, der fungerer som gatekeepere, foretager. Europæisk indhold skal være søgbart ud over blot at være tilgængeligt online. Det er vigtigt at bygge på eksisterende arbejde og høringer (f.eks. Media Outlook, Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium og Europeana) for bedre at forstå den indvirkning, som praksisser for prioritering af indhold, algoritmeanbefalinger og kurateringsstrategier har på den kulturelle og sproglige mangfoldighed, og finde fælles løsninger for at øge eksponeringen for europæisk onlineindhold af høj kvalitet, herunder egnede datadrevne indkomstmodeller.

    Forventede resultater: anbefalinger samt gennemgang af innovative projekter og specifikke værktøjer, men også af vanskeligheder med hensyn til adgang til indhold (herunder personer med handicap eller lavere indkomst) med fokus på mindre undersøgte og mindre regulerede sektorer såsom musik eller bøger.

    c)   Kultur for planeten: udnyttelse af kulturens styrke

    —   Kulturstatistikker – for at opbygge modstandsdygtighed i og gennem kultur

    Arbejdsmetoder: en række workshopper og/eller peerlæringsaktiviteter samt drøftelser med Eurostat og EU-medlemsstaternes statistiske kontorer.

    Baggrund: Covid-19-pandemien har fremhævet adskillige strukturelle udfordringer og sårbarheder i de kulturelle og kreative sektorer. Der er allerede truffet vigtige støtteforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan, men der skal stadig tages yderligere skridt såsom øget udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udarbejdelse af et sæt pålidelige kulturstatistikker, der er sammenlignelige i hele EU, herunder over uligheder mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer. Det er vigtigt at bygge på resultaterne af pilotprojektet »Måling af de kulturelle og kreative sektorer i Europa« fra 2022 og arbejde tæt sammen med Eurostat.

    Forventede resultater: udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne samt identifikation og udarbejdelse af et sæt harmoniserede og sammenlignelige statistikker i hele EU, der dækker kønsligestillingsaspekter, beskæftigelsesdimensionen, økonomisk støtte til sektoren og kulturel deltagelse med relevante sociale og demografiske opdelinger.

    —   Kulturforvaltning

    Arbejdsmetoder: møde i tænketank, eventuelt efterfulgt af tilknyttede rådskonklusioner.

    Baggrund: Verden står i øjeblikket over for en lang række hurtige forandringer. Der er derfor behov for nye måder at tænke på og innovative tilgange, og tværgående og integrerede tilgange til kulturforvaltning baseret på den seneste udvikling, forskning og innovation anses for nødvendige for at sætte kulturen i centrum for det offentlige liv.

    Forventede resultater: udvikling af en ny model for kulturforvaltning med forslag til fremtidsorienterede tilgange til holistisk håndtering af aktuelle udfordringer.

    —   Klimaindsats gennem kultur, herunder kunst og kulturarv

    Arbejdsmetoder: opfølgning af rapporterne fra 2022 fra gruppen under den åbne koordinationsmetode samt workshopper, eventuelt efterfulgt af tilknyttede rådskonklusioner.

    Baggrund: Kultur, herunder kunst og kulturarv, kan spille en central rolle med hensyn til at udløse klimaindsats og fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Kultur kan spille en aktiv rolle i klimaindsatsen og stimulere en holdningsændring med hensyn til klimakrisen. Vores kulturarv kan beskyttes gennem udveksling af bedste praksis om målrettede beskyttelsesforanstaltninger, og den kan samtidig være en kilde til god praksis og viden om klimatilpasning. Samarbejdet bør bygge på rapporterne fra gruppen under den åbne koordinationsmetode om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer og om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling.

    Forventede resultater: udveksling af viden om innovative kunstneriske og kulturelle tilgange, herunder foranstaltninger inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, til håndtering af klimakrisen og bidrage til at ændre adfærd for at tackle klimakrisen samt fremme af EU-finansieret forskning om emnet.

    —   Boligmiljø af høj kvalitet for alle

    Arbejdsmetoder: møder mellem de europæiske direktører for arkitekturpolitikker, fremme af initiativet om et nyt europæisk Bauhaus via udvekslinger i ekspertnetværk efter møder i gruppen under den åbne koordinationsmetode og eventuel afholdelse af en europæisk konference om arkitekturpolitikker.

    Baggrund: I overensstemmelse med arbejdet i og rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra EU's medlemsstater om investering i en arkitektur og et boligmiljø af høj kvalitet for alle (2021) og med Rådets konklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet som centrale elementer i initiativet om et nyt europæisk Bauhaus (2021) mødes de europæiske direktører for arkitekturpolitikker under hvert formandskab for Rådet for at overveje mulige initiativer med henblik på at opnå et boligmiljø af høj kvalitet for alle, herunder dem, der bor i landdistrikter og afsidesliggende områder såsom regionerne i den yderste periferi. Møderne mellem de europæiske direktører for arkitekturpolitikker kan navnlig fokusere på emner som kvaliteten af fremtidens boliger, restaurering, renovering og tilpasset genanvendelse af kulturarv samt forbedringer af arkitektkonkurrencer og offentlige udbud. Det er vigtigt at opbygge synergier med netværket for det nye europæiske Bauhaus.

    Forventede resultater: udveksling af god praksis mellem de europæiske direktører for arkitekturpolitikker, statusopgørelse over de eksisterende lovgivningsrammer og relevante initiativer på området og eventuelt indledning af en proces med henblik på at overvåge og slå til lyd for indarbejdelse af standarder for høj kvalitet i nye og reviderede politikker og programmer samt tiltag vedrørende det nye europæiske Bauhaus.

    —   Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

    Arbejdsmetoder: peerlæringsaktiviteter (workshopper og besøg) og/eller en konference.

    Baggrund: Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og kriser (såsom klimaændringer, covid-19-pandemien og den russiske krig mod Ukraine) kræver styrkede risikovurderingsfærdigheder, forbedret katastrofeberedskab og koordinerede tiltag som led i en tværgående tilgang for at beskytte kulturarven, herunder den immaterielle kulturarv. Det er nødvendigt, idet der bygges på eksisterende arbejde, at integrere kulturarven yderligere i bredere politikker og initiativer på alle niveauer og at udnytte eksisterende fælles europæiske platforme og udviklingsprojekter (f.eks. den europæiske samarbejdsbaserede cloud for kulturarv og HEREIN) til udveksling, drøftelse og deling af viden og ekspertise om risikoberedskab og forvaltning, genopretning og rehabilitering af kulturarven.

    Forventede resultater: opbygning af interessenternes kapacitet og færdigheder samt udarbejdelse af en samlet oversigt over relevante manualer, retningslinjer og metoder på europæisk plan for at lette en effektiv udformning og gennemførelse af risiko- og kriseberedskabsforanstaltninger i og af medlemsstaterne.

    —   Udveksling af oplysninger mellem fagfolk på kulturarvsområdet og kompetente myndigheder for kulturgoder om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder

    Arbejdsmetoder: en række workshopper som supplement til den kommende EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder for 2023-2027 og/eller peerlæringsaktiviteter.

    Baggrund: EU-lovgivningen om import og eksport af kulturgoder omhandler udfordringer i forbindelse med ulovlig grænseoverskridende handel for så vidt angår beskyttelse af kulturarven. De kompetente myndigheder står over for en række udfordringer (kontrolmetoder, dokumentation, dataanalyse, forståelse af, hvordan kunstmarkedet fungerer, herunder dets overgang til internettet, osv.). Det er vigtigt at sikre et effektivt samarbejde mellem alle involverede aktører, herunder kulturministerier, regionale og lokale institutioner, fagfolk på kulturarvsområdet, retshåndhævende myndigheder, politiets specialstyrker, toldmyndigheder og judicielle myndigheder samt fagfolk på kunstmarkedet.

    Forventede resultater: vurdering og forbedring af samarbejdet mellem de involverede aktører, opnåelse af indsigt i hinandens arbejdsmetoder, identifikation af risici og problemer og arbejde om mulige anbefalinger til forbedringer.

    d)   Kultur for medskabende partnerskaber: styrkelse af den kulturelle dimension af EU’s eksterne forbindelser

    —   Forvaltning af den strategiske EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og rammer

    Arbejdsmetoder: kortvarig gruppe under den åbne koordinationsmetode og møder mellem højtstående embedsmænd.

    Baggrund: Kulturens rolle i de eksterne forbindelser er blevet fastsat i en række nylige vigtige EU-dokumenter. Ikke desto mindre er koordinering og brobygning mellem de forskellige interessenter, der er involveret i gennemførelsen, fortsat en udfordring på alle niveauer, både for EU og for medlemsstaterne. Det er derfor nødvendigt at strukturere samarbejdet mellem alle relevante aktører og styrke ligestillingen mellem interesser, herunder for kunstnere og fagfolk på det kulturelle område. Under hensyntagen til princippet om medskabelse i EU's eksterne forbindelser skal arbejdsmetoderne løbende tilpasses med henblik på en sammenhængende beslutningsudformning, herunder med hensyn til fastlæggelse af regionale og tematiske prioriteter (f.eks. i forbindelse med partnerskaber med kandidatlande) eller forberedelse af EU-flagskibstiltag (f.eks. bogmesser, verdensudstillinger, messer og festivaler osv.).

    Forventede resultater: tværgående og inklusiv metodologi, herunder forslag til fremtidige arbejdsstrukturer og -metoder, der vil sikre en styrket, sammenhængende og længeresigtet kulturel samarbejdsproces inden for internationale kulturelle forbindelser med inddragelse af alle relevante interessenter.

    —   Bevarelse af kulturarven og styrkelse af de lokale kulturelle og kreative sektorer i Ukraine

    Arbejdsmetoder: møder i kommissionsledede ekspertgrupper eller tænketanke og peerlærings-/uddannelsesaktiviteter samt møder med faste repræsentationer.

    Baggrund: Den russiske krig mod Ukraine har ødelagt og beskadiget ukrainsk kulturarv og ukrainske kulturinstitutioner og udsat dem for en betydelig trussel om yderligere ødelæggelse og beskadigelse og har gjort dem til genstand for ulovlig handel. Bevarings- og beskyttelsesindsatsen bør derfor støttes. Genopbygnings- og genopretningsprocessen bør gennemføres ved at styrke Ukraines kapacitet og ekspertise og bør baseres på nationale, internationale og europæiske normer, på standardsættende tekster, principper (såsom det nye europæiske Bauhaus) og indhøstede erfaringer og være i overensstemmelse med de europæiske kvalitetsprincipper for EU-finansierede interventioner med potentiel indvirkning på kulturarven (4). På samme måde har ukrainske aktører og fagfolk på det kulturelle og kreative område brug for støtte, da de fortsat står over for mange vanskeligheder i forbindelse med deres aktiviteter. I en ånd af medskabelse bør det kulturelle samarbejde med Ukraine derfor sigte mod at styrke de kulturelle og kreative sektorers modstandsdygtighed samt deres evne til at opretholde en livlig kultur- og kunstscene.

    Forventede resultater: vurdering af mulige fælles foranstaltninger, synergier og bedste praksisser med henblik på bevaring, beskyttelse og genopbygning af Ukraines kulturarv og kulturinstitutioner samt på støtte til Ukraines aktører på det kulturelle og kreative område.

    —   Kulturens og fagfolk på det kulturelle områdes rolle med hensyn til fremme og forsvar af demokrati og menneskerettigheder i skrøbelige situationer

    Arbejdsmetoder: mulige fælles møder med Rådets relevante arbejdsgrupper samt fælles statuskonference/-seminar med Europa-Parlamentet, Europarådet, UNESCO og civilsamfundet.

    Baggrund: EU-Udenrigstjenestens årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2021 peger på den globale kontekst med demokratiske tilbageskridt og udbredte krænkelser af de internationale menneskerettigheder. Dette berører også fagfolk på det kulturelle og kreative område i tredjelande, som engagerer sig i forsvar af demokratiet, menneskerettighederne, friheden til kunstnerisk udfoldelse osv. Selv om EU allerede fremmer respekt for kulturelle rettigheder og kulturel mangfoldighed i tredjelande, kan det undersøges, om der kan ydes en mere fokuseret og systematisk støtte under hensyntagen til Europarådets, UNESCO's og Europa-Parlamentets inddragelse på dette område.

    Forventede resultater: samlet overblik over kulturelle menneskerettighedsforkæmperes situation, behov osv.


    (1)  Videns- og innovationsfællesskab under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (https://eit.europa.eu/eit-community/eit-culture-creativity).

    (2)  Generelle retningslinjer for arbejdsmetoder findes i bilag B.

    (3)  https://en.unesco.org/creativity/governance/status-artist.

    (4)  https://www.icomos.org/en/about-icomos/committees/regional-activities-europe/58799-european-quality-principles-for-eu-funded-interventions-with-potential-impact-upon-cultural-heritage.


    BILAG A

    Vejledende tidsplan for EU's arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026

    Prioritet

    Tiltag

    2023

    2024

    2025

    2026

    Første halvår

    Andet halvår

    Første halvår

    Andet halvår

    Første halvår

    Andet halvår

    Første halvår

    Andet halvår

    a)

    Kunstnere og fagfolk på det kulturelle område: styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer

    Status og arbejdsvilkår for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område

    Platform (Europa-Kommissionen)

     

    Tematisk

    workshop

     

    Tematisk

    workshop

     

    Tematisk workshop

    eller

    evt. konference

     

    Kunstnerisk frihed

    Konference afholdt af formandskabet

    Rådskonklusioner

     

     

     

     

     

     

     

    Stimulering af den digitale omstilling af de kulturelle og kreative sektorer

     

     

    Konference afholdt af formandskabet

    Evt. rådskonklusioner

     

     

     

     

     

    Stimulering af den grønne omstilling i de kulturelle og kreative sektorer med særligt fokus på energikrisen

    Statusopgørelse – energikrise

     

    Den åbne koordinationsmetode eller workshopper

     

     

     

    Styrkelse af den kulturelle og kreative dimension i den europæiske videospilsektor

     

    Rundbordsdrøftelser og/eller møder i tænketanke

     

     

     

     

     

    Rådets konklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed

    Statusopgørelse

     

     

     

     

     

     

    Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder

     

     

     

     

    Statusopgørelse

     

     

    b)

    Kultur for folket: styrkelse af den kulturelle deltagelse og kulturens rolle i samfundet

    Kultur og fremme af demokrati: hen imod et kulturelt medborgerskab i Europa

    (Fremlæggelse af Europa-Kommissionens undersøgelse 2022 – tidligere arbejdsplan)

     

     

    Peerlæring

    Evt. konference

     

    Kultur og sundhed

     

    Evt. konference

    Evt. uformelt møde mellem embedsmænd

    (Kortvarig) gruppe under den åbne koordinationsmetode

     

     

     

     

    Brobygning: styrke bibliotekers mange roller som adgangsveje til og formidlere af kulturelle værker, færdigheder og europæiske værdier

    workshop

    Gruppe under den åbne koordinationsmetode

    workshop

    Konference

     

    Beskyttelse af børn og unge mod skadeligt indhold på digitale platforme

     

     

     

     

     

    workshop

     

     

    Søgbarhed for alsidigt europæisk indhold i det digitale miljø

    Undersøgelse

    Evt. workshop

     

     

     

    c)

    Kultur for planeten: udnyttelse af kulturens styrke

    Kulturstatistikker – for at opbygge modstandsdygtighed i og gennem kultur

    Workshopper/peerlæring og drøftelser med Eurostat og EU-medlemsstaternes statistiske kontorer

    Kulturforvaltning

     

     

     

     

     

     

    Møde i tænketank

    Evt. rådskonklusioner

     

    Klimaindsats gennem kultur, herunder kunst og kulturarv

     

     

    Evt. workshop

     

    Evt. workshop

     

    workshop

    Evt. rådskonklusioner

    Fremme af EU-finansieret forskning om emnet

    Boligmiljø af høj kvalitet for alle

    Møder mellem de europæiske direktører for arkitekturpolitikker

    Fremme af initiativet om et nyt europæisk Bauhaus

    Evt. konference

    Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

     

     

    Peerlæring

    Evt. konference

     

     

     

    Udveksling af oplysninger mellem fagfolk på kulturarvsområdet og kompetente myndigheder for kulturgoder om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder

     

    Workshop/peerlæring

    Workshop/peerlæring

    Workshop/peerlæring

     

     

     

     

    d)

    Kultur for medskabende partnerskaber: styrkelse af den kulturelle dimension af EU’s eksterne forbindelser

    Forvaltning af den strategiske EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og rammer

    Møde mellem højtstående embedsmænd

     

    Kortvarig gruppe under den åbne koordinationsmetode

     

     

     

     

     

    Bevarelse af kulturarven og styrkelse af de lokale kulturelle og kreative sektorer i Ukraine

    Møder i kommissionsledede ekspertgrupper eller tænketanke

    Peerlærings-/uddannelsesaktiviteter

     

     

     

     

    Møder med faste repræsentationer

    Kulturens og fagfolk på det kulturelle områdes rolle med hensyn til fremme og forsvar af demokrati og menneskerettigheder i skrøbelige situationer

     

     

    Fælles statuskonference/-seminar (med Europa-Parlamentet, Europarådet, UNESCO og civilsamfundet)

     

     

     

     

    Fælles møde med Rådets relevante arbejdsgruppe


    BILAG B

    Retningslinjer for alle arbejdsmetoder

    Generelle retningslinjer

    Arbejdsmetoderne i henhold til arbejdsplanen er fleksible og er ikke begrænset til dem, der er anført i kapitel III, punkt 7.

    Kommissionen vil yde ekspertise (herunder undersøgelser og andre former for ekspertinput) og logistisk støtte i forbindelse med de foreslåede arbejdsmetoder i henhold til denne arbejdsplan, hvis det er relevant.

    Deltagelse er frivillig og, når det er relevant, baseret på medlemsstatsudpegelse af deltagere. Der gælder særlige regler for Kommissionens ekspertgrupper og rundbordsdrøftelser (se nedenfor).

    Kommissionen vil stille et virtuelt rum (til kommunikation og dokumentdeling) til rådighed for udvalgte arbejdsmetoder, hvis det er relevant, praktisk muligt og ønsket, for at give eksperterne mulighed for at holde kontakten og drøfte de relevante spørgsmål. Dette virtuelle rum vil være åbent for deltagere fra alle medlemsstater og, hvor det er relevant, andre deltagende lande.

    Kulturudvalget vil efter anmodning blive underrettet om de fremskridt, der er gjort med tiltagene i arbejdsplanen.

    For hvert endeligt resultat af hver arbejdsmetode i arbejdsplanen vil der blive foreslået en plan for distribution og kommunikation på europæisk, nationalt og regionalt plan, hvis det er relevant.

    De anbefalinger, som hver arbejdsmetode munder ud i, vil blive drøftet af Kulturudvalget og, når det er relevant, af andre relevante forberedende organer og om nødvendigt forelagt Rådet.

    De endelige rapporter om hver arbejdsmetode vil blive offentliggjort, og Kommissionen vil, hvis det er relevant, oversætte et resumé på højst fire sider til alle officielle EU-sprog.

    Den åbne koordinationsmetode

    Den åbne koordinationsmetode udgør en ramme for samarbejde, udveksling og deling af god praksis mellem medlemsstaterne om visse fælles emner og giver mulighed for at udarbejde ikkebindende anbefalinger.

    Mandatet vedrørende den åbne koordinationsmetode vil blive færdiggjort i Kulturudvalget – med input fra Gruppen vedrørende Audiovisuelle Spørgsmål og Medier, hvis det er relevant – på grundlag af et udkast til mandat foreslået af Kommissionen.

    Mandatet kan foreslå, at tredjeparter, herunder tredjelande, indbydes til en gruppe under den åbne koordinationsmetode (1).

    Hver gruppe under den åbne koordinationsmetode har ansvaret for at udpege en formand eller medformænd på det første møde i ekspertgruppen.

    Afhængigt af emnet kan gruppen under den åbne koordinationsmetode tilskyndes til at oprette mindre fokusgrupper og anvende deltagelsesorienterede metoder, hvis det er relevant.

    Peerlæringsaktiviteter

    Peerlæringsaktiviteter bør gøre det muligt for relevante politiske beslutningstagere, fagfolk og/eller relevante interessenter at udveksle idéer og viden om praksis, værktøjer og arbejdsmetoder på nationalt, regionalt eller lokalt plan. De bør finde sted i en praktisk sammenhæng ved brug af en solid praktisk tilgang.

    De enkelte medlemsstater eller en gruppe af medlemsstater kan tage initiativet og yde eller anmode om ekspertise vedrørende denne arbejdsmetode.

    Kommissionen kan også tilrettelægge peerlæringsaktiviteter for nationale, regionale eller lokale fagfolk.

    Møder i tænketanke

    Møder i tænketanke bør give mulighed for at drøfte nye, aktuelle eller innovative emner samt brainstorme om planer eller strategier. Debatten bør være åben og helt uformel.

    De enkelte medlemsstater eller en gruppe af medlemsstater kan i samarbejde med relevante interessenter tage initiativet og yde ekspertise og logistisk støtte vedrørende denne arbejdsmetode.

    Metoden kan omfatte et enkelt møde eller en række møder som foreslået af det initiativtagende organ.

    Statusopgørelser

    Formålet med statusopgørelser er at gennemgå og vurdere udviklingen og resultaterne inden for et emne, der er aftalt i Kulturudvalget. De vil desuden udgøre et forum for alle, der er involveret i drøftelsen.

    Statusopgørelser kan antage enhver passende form, f.eks. et onlineekspertmøde, et spørgeskema, en konference osv.

    Kommissionsledede ekspertgrupper og rundbordsdrøftelser

    Kommissionsledede ekspertgrupper er rådgivende organer, som Kommissionen har nedsat for at yde rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige retsakter og politikinitiativer (2). De deltagende eksperter udvælges i henhold til Kommissionens interne regler.

    Kommissionen kan også tilrettelægge rundbordsdrøftelser med udvalgte deltagere om et emne, der er aftalt i EU's arbejdsplan på kulturområdet.


    (1)  I denne arbejdsplan forstås ved »tredjelande« de lande, der er omhandlet i bestemmelserne i artikel 9 og 10 i programmet Et Kreativt Europa (forordning (EU) 2021/818 – EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).

    (2)  Kommissionens register over ekspertgrupper: https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/home?lang=da.


    BILAG II

    Vigtigste politiske referencer

    En ny strategisk dagsorden for EU 2019-2024 (vedtaget den 20. juni 2019)

    Meddelelse fra Kommissionen om en ny europæisk kulturdagsorden, 22. maj 2018 (COM(2018) 267 final)

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering (COM(2020) 784 final)

    Et koncept om kulturarv i konflikter og kriser. Et element for fred og sikkerhed i Den Europæiske Unions optræden udadtil (april 2021)

    Konferencen om Europas fremtid, rapport om det endelige resultat (maj 2022)

    Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med særligt fokus på artikel 8, 10 og 167 i TEUF (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 47)

    Konvention om lovovertrædelser vedrørende kulturgenstande (2017)

    Rådets konklusioner om »Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering« (EUT C 210 af 3.6.2021, s. 1)

    Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme (EUT C 192 af 7.6.2019, s. 6)

    Rådets konklusioner om fastlæggelse af en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 13)

    Rådets konklusioner om kulturforvaltning (EUT C 393 af 19.12.2012, s. 8)

    Rådets konklusioner om kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet som centrale elementer i initiativet om et nyt europæisk Bauhaus (EUT C 501 I af 13.12.2021, s. 13)

    Rådets konklusioner om en EU-tilgang til kulturarv i konflikter og kriser (dok. 9837/21)

    Rådets konklusioner om styrkelse af interkulturel udveksling gennem mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område og gennem multilingvisme i den digitale tidsalder (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 20)

    Rådets konklusioner om risikostyring på området kulturarv (EUT C 186 af 5.6.2020, s. 1)

    Rådets konklusioner om de kulturelle og kreative sektorers genopretning, modstandsdygtighed og bæredygtighed (EUT C 209 af 2.6.2021, s. 3)

    Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12) og rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (COM(2022) 317 final)

    Rådets konklusioner om unge kreative generationer (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 34)

    Davoserklæringen – Towards a high-quality Baukultur for Europe, den 20.-22. januar 2018

    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1)

    Erklæring fra de europæiske ministre med ansvar for kultur, audiovisuelle spørgsmål og medier forsamlet den 7.-8. marts 2022 i Angers

    EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (JOIN(2020) 5 final)

    Grønbog om den europæiske kulturarv, »Putting Europe’s shared heritage at the heart of the European Green Deal« (marts 2021)

    Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa (2020/2708(RSP))

    Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU (2020/2261(INI))

    Rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen, 2005)

    Romerklæringen fra G20-landenes stats- og regeringschefer

    Fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet – En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (JOIN(2016) 29 final)

    Ministererklæring om kultur i en tid med covid-19-krise (april 2020)

    Porto Santo-chartret (2021)

    Henstilling CM/Rec (2017) til medlemsstaterne om den europæiske kulturarvsstrategi for det 21. århundrede (2017)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34)

    Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling (EUT C 410 af 6.12.2019, s. 1)

    Romchartret (2020)

    Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (A/RES/70/1)

    UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

    UNESCO's konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med gennemførelsesforskrifter til konventionen (den 14. maj 1954 i Haag)

    UNESCO's MONDIACULT-erklæring om kultur (den 30. september 2022 i Mexico City)

    De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2347 (UNESCO Digital Library, 2017, CL/4210)


    Top