8.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 70/56

—

der henviser til den offentlige høring om fremtiden for europæisk standardisering, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afholdt den 23. juni 2010,

—

der henviser til svarene på Kommissionens offentlige høring om revisionen af det europæiske standardiseringssystem (afholdt fra den 23. marts til den 21. maj 2010),

—

der henviser til konsekvensanalysen af »Standardiseringspakken« udført for Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik (den 9. marts 2010),

—

der henviser til rapporten fra ekspertpanelet for undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem, der har titlen »standardisering for et konkurrencedygtigt og innovativt Europa: en vision for 2020« (februar 2010),

—

der henviser til professor Mario Montis rapport af 9. maj 2010 til formanden for Kommissionen, der har titlen »En ny strategi for det indre marked«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010, »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

—

der henviser til undersøgelsen om SMV'ers adgang til europæisk standardisering, med titlen »Enabling small and medium-sized enterprises to achieve greater benefit from standards and from involvement in standardisation«, bestilt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (august 2009),

—

der henviser til undersøgelsen om adgang til standardisering udført for Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik (10. marts 2009),

—

der henviser til Kommissionens betænkning af 21. december 2009 om anvendelsen af direktiv 98/34/EF fra 2006 til 2008 (KOM(2009)0690) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument (SEK(2009)1704),

—

der henviser til hvidbogen af 3. juli 2009 om »modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem« (KOM(2009)0324),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 25. september 2008 om standardisering og innovation,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 - »Tænk småt først« En »Small Business Act« for Europa (KOM(2008)0394),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2008 med titlen »Hvordan standardisering kan bidrage mere til innovation i EU« (KOM(2008)0133),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2004 om den europæiske standardiserings betydning for gennemførelsen af EU's politikker og lovgivning (KOM(2004)0674) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om udfordringerne for europæisk standardisering,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2004»Inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering« (KOM(2004)0130),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. juli 2001 om europæiske politiske principper for international standardisering (SEK(2001)1296),

—

der henviser til sin beslutning af 12. februar 1999 om Kommissionens beretning om effektivitet og ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode (1),

—

der henviser til Kommissionens beretning af 13. maj 1998 om effektivitet og ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode (KOM(1998)0291),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (3),

—

der henviser til Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation (4),

—

der henviser til Wien-aftalen fra juni 1991 om teknisk samarbejde mellem ISO og CEN og Dresden-aftalen fra september 1996 om udveksling af tekniske oplysninger mellem CENELEC og IEC,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0276/2010),

A.

der henviser til, at det europæiske standardiseringssystem har været et vigtigt led i gennemførelsen af det indre marked, navnlig gennem brugen af standarder på centrale lovgivningsmæssige områder under »den nye metode«, der er integreret i den nye lovgivningsmæssige ramme,

B.

der henviser til, at den nuværende retlige ramme har bidraget til succes for europæisk standardisering og har muliggjort udviklingen af europæiske standarder, der er nødvendige for alle økonomiske aktører med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, lette verdenshandelen og markedsadgangen og styrke bæredygtig vækst og konkurrenceevne,

C.

der henviser til, at det europæiske standardiseringssystem spiller en central rolle i indsatsen for at dække det stigende behov i europæisk politik og lovgivning for standarder, der kan sikre produktsikkerhed, tilgængelighed, innovation, interoperabilitet og miljøbeskyttelse,

D.

der henviser til, at princip VII i »Small Business Act« understreger betydningen af, at SMV'ers deltagelse fremmes, og deres interesser inden for standardisering varetages,

E.

der henviser til, at udviklingen af europæiske standarder bidrager til udvikling af globale standarder,

F.

der henviser til, at et moderne og fleksibelt europæisk standardiseringssystem er afgørende for en ambitiøs og fornyet europæisk erhvervspolitik,

G.

der henviser til, at europæisk standardisering opererer i - og i forskellige forbindelser hen imod - det globale økosystem og bygger på specifikke strukturer og en række særlige processer til udarbejdelse af standarder, som CEN og CENELEC har indført på grundlag af princippet om uddelegering til medlemsstaterne, og som det europæiske institut for standarder inden for telekommunikation (ETSI) har indført på grundlag af direkte medlemskab,

H.

der henviser til, at Monti-rapporten om en ny strategi for det indre marked bekræfter, at standardisering er nøglen til styring af det indre marked, og understreger, at det er nødvendigt at revidere den europæiske standardiseringsproces, fastholde fordelene ved det nuværende system og skabe den rette balance mellem den europæiske og nationale dimensioner,

I.

der henviser til, at europæisk standardisering - for at imødekomme virksomhedernes og forbrugernes fremtidige behov og for at give alle sine potentielle fordele til støtte for offentlige og samfundsmæssige mål - skal tilpasse sig de udfordringer, der følger af globaliseringen, klimaændringer, fremkomsten af nye økonomiske magter og den teknologiske udvikling,

J.

der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle en strategisk tilgang til europæisk standardisering og revidere det nuværende system, hvis det fortsat skal være velfungerende og dække de behov, der opstår i det næste årti, og dermed give Europa mulighed for at bibeholde sin ledende rolle i det globale standardiseringssystem,

1.

glæder sig over Kommissionens planer om at revidere det europæiske standardiseringssystem med henblik på at bevare dets mange vellykkede elementer, udbedre dets mangler og skabe den rette balance mellem europæiske, nationale og internationale dimensioner; understreger, at den foreslåede revision skal bygge på de stærke sider ved det eksisterende system, som udgør et solidt grundlag for forbedring, og afstå fra radikale ændringer, der ville underminere de grundlæggende værdier i systemet;

2.

tilskynder Kommissionen til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge et forslag om en moderne, integreret standardiseringspolitik, herunder en revision af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation og afgørelse 1673/2006/EF om finansiering af europæisk standardisering, som det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2010;

3.

understreger, at revisionen af det europæiske standardiseringssystem skal kunne bidrage til europæisk innovation og bæredygtig udvikling, forbedre EU's konkurrenceevne, styrke dets position i international handel og gavne borgernes velfærd;

4.

roser rapporten fra ekspertpanelet for undersøgelse af det europæiske standardiseringssystem (EXPRESS); opfordrer de europæiske og nationale standardiseringsorganer, medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre rapportens strategiske henstillinger med henblik på at skabe et europæisk standardiseringssystem, der kan reagere på samfundsmæssige og økonomiske behov og bibeholde sin ledende rolle i det globale standardiseringssystem;

5.

anmoder Kommissionen om at lade forslaget til revision af de nuværende juridiske rammer for europæisk standardisering være ledsaget af et strategidokument, der etablerer en samlet ramme for indsatsen på europæisk og nationalt plan, herunder konkrete forslag til de forbedringer, der ikke kan gennemføres ved gennemgang af lovgivningen; understreger, at et sådant strategidokument ikke bør begrænses til anbefalingerne i ekspertpanelets rapport;

6.

bifalder Kommissionens hvidbog »Modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem«; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre hvidbogens vigtigste anbefalinger for inden for det europæiske og det internationale standardiseringssystem at sikre udvikling af relevante globale ikt-standarder til gennemførelse og anvendelse i EU's politikker og offentlige indkøb;

7.

støtter Kommissionens hensigt om at integrere principperne i Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (gennemsigtighed, åbenhed, upartiskhed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng) i de retlige rammer for europæisk standardisering med henblik på at styrke deres anvendelse i det europæiske standardiseringssystem; er af den opfattelse, at indarbejdelsen disse principper ikke bør udvide antallet af anerkendte europæiske standardiseringsorganer ud over de tre eksisterende, dvs. CEN, CENELEC og ETSI;

8.

mener, at disse principper kan suppleres med egenskaber såsom vedligeholdelse, tilgængelighed, kvalitet, neutralitet og ansvarlighed; mener, at samtlige principper bør defineres nærmere, og at der skal indføres et specifikt overvågningssystem for at sikre deres gennemførelse på nationalt og europæisk plan ved udvikling af standarder til støtte for EU's politikker og lovgivning;

9.

understreger imidlertid, at disse principper ikke i sig selv er tilstrækkelige til at sikre, at alle berørte parter - især dem, der repræsenterer sundhed og sikkerhed og forbruger- og miljøinteresser - er passende repræsenteret i proceduren til fastlæggelse af standarder i det europæiske standardiseringssystem; mener derfor, at det er afgørende at tilføje princippet om »passende repræsentation«, da det, når det gælder den offentlige interesse, er af største vigtighed at inddrage alle de berørte parters holdninger på behørig vis, især i udviklingen af standarder til støtte for EU's lovgivning og politikker, og samtidig anerkende nødvendigheden af at benytte de mest relevante tekniske eksperter til et givet standardiseringsprojekt;

10.

understreger, at SMV'er, selv om de repræsenterer en vigtig del af det europæiske marked, ikke er tilstrækkeligt involverede i standardiseringssystemet og derfor ikke kan udnytte fordelene ved standardisering fuldt ud; mener, at det er afgørende at forbedre deres repræsentation og deltagelse i systemet, navnlig i de tekniske udvalg på nationalt plan; anmoder Kommissionen om ved hjælp af sin konsekvensanalyse i forbindelse med revisionen af det europæiske standardiseringssystem at fastslå, hvordan dette mål bedst nås, og hvilke finansielle midler der kræves for at hjælpe SMV'er;

11.

påpeger, at selv om standarder har bidraget til en betydelig forbedring af varers kvalitet og sikkerhed, står deres tilgængelighed på området for tjenesteydelser langt fra mål med denne sektors økonomiske betydning og potentiale; henviser især til, at antallet af nationale standarder for tjenester, der er udviklet i Europa i de seneste år, langt overgår det tilsvarende antal europæiske standarder, der er udviklet i denne sektor;

12.

anerkender, at tjenestestandarder ofte modsvarer nationale særpræg, og at deres udvikling følger markedets behov, forbrugernes interesser og offentlighedens interesse; understreger, at udviklingen af europæiske tjenestestandarder og erhvervsorganisationers udarbejdelse af deres egne kvalitetschartre eller kvalitetsmærkningsordninger på EU-plan, som fastsat i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, bør tilskynde til yderligere harmonisering i tjenesteydelsessektoren, øge de europæiske tjenesters gennemsigtighed, kvalitet og konkurrenceevne og fremme konkurrence, innovation, reduktion af handelshindringer og forbrugerbeskyttelse;

13.

støtter derfor, at Kommissionen har til hensigt at lade de retlige rammer for europæisk standardisering omfatte standarder for tjenesteydelser, da dette ikke kun vil sikre registrering af alle nationale tjenestestandarder, som potentielt kunne udgøre tekniske handelshindringer på det indre marked, men også vil give et retsgrundlag, som Kommissionen kan bruge til at anmode de europæiske standardiseringsorganer om på klart afgrænsede og nøje vurderede områder at udvikle standarder for tjenesteydelsessektoren; foreslår, at Kommissionen tilskynder tjenesteudbydere til at udvikle standarder inden for rammerne af de europæiske standardiseringsorganer for så vidt muligt at undgå splittelse mellem forskellige nationale standarder og samtidig sikre, at standarder for tjenesteydelser vedrører markedets, forbrugernes og offentlighedens behov; støtter foranstaltninger, der er truffet for at sikre kvaliteten af tjenesteydelser, f.eks. kvalitetschartre og kvalitetsmærkningsordninger udarbejdet af erhvervsorganisationer, og tilskynder alle relevante aktører til at deltage i den europæiske standardiseringsproces;

14.

bekræfter endnu engang, at europæisk standardisering til støtte for lovgivning efter »den nye metode« har vist sig at være et vellykket og vigtigt redskab for gennemførelsen af det indre marked; noterer sig, at antallet af standardiseringsmandater, der støtter lovgivning på andre områder end dem, der er omfattet af »den nye metode«, er steget i de seneste år, hvilket viser, at denne model nu bliver brugt i en bred vifte af EU-politikker; mener, at det er ønskeligt at udvide anvendelsen af standarder til områder af EU's lovgivning og politikker, der går ud over det indre marked, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de pågældende områder, i overensstemmelse med principperne om bedre regulering;

15.

fastholder, at det er af allerstørste betydning, at der skelnes klart mellem lovgivning og standardisering med henblik på at undgå enhver misforståelse med hensyn til formålene med lovgivningen og det ønskede beskyttelsesniveau; understreger, at de europæiske lovgivere skal være meget årvågne og præcise, når de fastlægger de væsentlige krav i lovgivningen, og at Kommissionen skal definere målene for standardiseringsarbejdet klart og præcist i mandaterne; understreger, at standardiseringsorganernes rolle bør begrænses til at udpege de tekniske midler, der skal bruges til at nå de mål, som lovgiverne fastsætter, og sikre et højt beskyttelsesniveau;

16.

gentager, at det er afgørende, at europæiske standarder udarbejdes inden for en rimelig tidsfrist, navnlig på de områder, hvor der kræves standarder hurtigt for at opfylde krav som følge af offentlige politikker og hurtigt skiftende markedsforhold; opfordrer derfor de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at vedblive med at forbedre deres effektivitet under hensyntagen til, at fremskyndelsen af standardiseringsprocessen ikke må ske på bekostning af principperne om åbenhed, kvalitet, gennemsigtighed og konsensus blandt alle interesserede parter;

17.

anerkender betydningen af at forenkle proceduren for indførelse af standarder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte parter at finde nye metoder til forbedring af den effektive vedtagelse af europæiske standarder;

18.

mener, at standardiseringsprocessen til dels vil blive fremskyndet gennem bedre samråd mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer, før der udstedes et mandat, hvilket vil give dem mulighed for hurtigere og helst inden to måneder at oplyse, om de kan påtage sig et standardiseringsprojekt;

19.

bemærker, at udvalget under direktiv 98/34/EF er et vigtigt forum, hvor Kommissionen og medlemsstaterne kan drøfte spørgsmål om tekniske forskrifter og standardisering; mener, at Europa-Parlamentets repræsentanter bør indbydes til udvalgets (eller dets efterfølgers) møder, hvor de europæiske og nationale standardiseringsorganers observatørstatus fastholdes, samtidig med at interesseorganisationer på europæisk plan om nødvendigt også bør kunne være til stede som observatører, navnlig i forbindelse med drøftelse af standardiseringsmandater;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer at udvikle og gennemføre et forbedret og sammenhængende system til koordinering af standardiseringspolitikker og -aktiviteter, som bør dække alle aspekter af standardiseringsprocessen, fra udarbejdelse og udstedelse af mandater gennem tilsyn med de tekniske udvalgs arbejde under sikring af, at de udarbejdede standarder er i overensstemmelse med EU's politikker og opfylder den relevante lovgivnings væsentlige krav, til standardernes formelle vedtagelse, offentliggørelse og ibrugtagning; fremhæver den rolle, som relevante interessentkategorier kan udfylde som rådgivningsgruppe for Kommissionen i forbindelse med udvikling af en harmoniseret EU-politikplatform for standardisering;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en samordnet standardiseringspolitik og indføre en sammenhængende strategi med hensyn til anvendelse af standarder, der understøtter lovgivning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at opnåelsen af EU's politiske mål ikke sættes på spil gennem ukoordinerede standardiseringsbestræbelser, konkurrerende eller unødvendige standarder eller overflødige certificeringsordninger;

22.

opfordrer Kommissionen til at revidere og rationalisere processen til udstedelse af standardiseringsmandater til europæiske standardiseringsorganer med henblik på at inddrage en fase til samråd med de relevante berørte parter og en tilbundsgående analyse, der begrunder behovet for en ny standardiseringsproces, for at sikre standardiseringens relevans og undgå overlapning og udbredelse af divergerende standarder og specifikationer;

23.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan, der sigter mod et mere integreret EU-standardiseringssystem, mere virkningsfuld og effektiv fastlæggelse af standarder, bedre adgang til standardisering, især for SMV'er, en større rolle til EU ved fastsættelsen af standarder på internationalt plan og et bæredygtigt system til finansiering af udvikling af standarder;

24.

understreger den vigtige rolle, som konsulenterne inden for »den nye metode« spiller for at påse, at de harmoniserede standarder er i overensstemmelse med den tilsvarende EU-lovgivning; henleder opmærksomheden på, at disse konsulenter i øjeblikket vælges af og opererer inden for de europæiske standardiseringsorganer, hvilket lægger en betydelig administrativ byrde på disse organisationer og til tider vækker bekymring blandt de berørte parter vedrørende processens upartiskhed og uafhængighed; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere de eksisterende procedurer; mener desuden, at Kommissionen bør fastlægge en procedure, der kan sikre, at obligatoriske standarder er i overensstemmelse med EU's øvrige politikker og lovgivning uden for rammerne af »den nye metode«; mener, at dette bør ske i forbindelse med udarbejdelsen af standarderne for at undgå forsinkelser og ineffektivitet som følge af efterfølgende forkastelse;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kontrollere standarder mere grundigt ved leveringen for at sikre, at de opfylder mandatets krav, navnlig når de anvendes inden for rammerne af »den nye metode«, og samtidig sikre, at standardgodkendelsesproceduren ikke fører til yderligere forsinkelser af betydning; agter - i forbindelse med den kommende revision af det europæiske standardiseringssystem - at undersøge muligheden for, at Parlamentet i lighed med Kommissionen og medlemsstaterne får ret til at rejse tvivl om en harmoniseret standard, der ikke synes at opfylde den tilsvarende lovgivnings væsentlige krav fuldt ud;

26.

anmoder Kommissionen om af hensyn til åbenheden at offentliggøre beslutninger om formelle indsigelser mod standarder i konsolideret form og fremlægge en ajourført liste over alle foranstaltninger truffet i relation til de formelle indsigelser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig rapport om standardiseringsmandaterne og om status for gennemførelsen heraf;

27.

opfordrer de europæiske standardiseringsorganer til at styrke deres eksisterende klagemekanismer, som skal bruges, hvis der opstår uenighed om en standard; bemærker, at de nuværende mekanismer muligvis ikke altid er effektive, fordi deres sammensætning i praksis afspejler holdningen blandt dem, der godkendte standarden; foreslår derfor, at sammensætningen udvides, så eksterne uafhængige eksperter og/eller samfundsmæssige interesseorganisationer, som for øjeblikket er associerede medlemmer af eller samarbejdspartnere med de europæiske standardiseringsorganer, kan deltage;

28.

støtter Keymark, som er et frivilligt europæisk certificeringsmærke ejet af CEN/CENELEC, der viser overensstemmelse med europæiske standarder; understreger, at Keymark er et værdifuldt alternativ til de forskellige nationale certificeringsordninger, som fører til mange forskellige afprøvninger og mærkninger af produkter i flere medlemsstater og derfor kan blive en hindring for handel i det indre marked og skabe betydelige omkostninger for små virksomheder, hvilket kan føre til højere forbrugerpriser; tilskynder derfor de nationale standardiseringsorganer og andre nationale certificeringsorganer til at fremme Keymark som et alternativ til nationale certificeringsordninger; opfordrer ligeledes til en fælleseuropæisk oplysningskampagne med henblik på at gøre virksomheder og forbrugere opmærksom på fordelene ved Keymark;

29.

er klar over, at den nuværende ordning med EU-finansiering til støtte for europæisk standardisering ofte fører til frustration over ændrede regler, store revisionsudgifter og forsinket godkendelse af betalinger; understreger, at det er helt påkrævet at mindske disse udgifter og den store administrative byrde, der til tider opvejer fordelene ved den modtagne finansielle støtte, og samtidig overholde EU's finansielle bestemmelser; opfordrer Kommissionen og alle berørte parter til at sikre systemets finansielle bæredygtighed, herunder gennem offentlig-private partnerskaber og flerårig finansiel planlægning, hvilket er nødvendigt for at sikre dets virkning og effektivitet i den globale konkurrence; mener, at Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer kan forbedre deres samarbejde med henblik på at garantere en stabil og brugervenlig ramme for EU's finansielle bidrag til europæisk standardisering, hvilket vil forbedre systemets effektivitet væsentligt;

30.

anerkender princippet om uddelegering til medlemsstaterne som en hjørnesten i det europæiske standardiseringssystem, især i CEN's og CENELEC's standardiseringsproces; noterer sig dog, samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse i standardiseringsprocessen - som bekræftet i undersøgelsen om adgang til standardisering - i langt de fleste europæiske lande er meget begrænset eller ikke-eksisterende;

31.

opfordrer således de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at fremme og tilskynde til, at alle interesserede parter, navnlig repræsentanter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og alle berørte parter, der repræsenterer den offentlige interesse, f.eks. forbrugere (herunder personer med handicap og sårbare forbrugere), miljøaktivister, arbejdstagere og organer, der repræsenterer andre samfundsmæssige interesser, faktisk deltager i standardiseringsprocessen;

32.

opfordrer også Kommissionen til at undersøge årsagerne til, at samfundsmæssige interesseorganisationers og SMV'ers deltagelse på nationalt plan er ringe, og til om nødvendigt at fremme foranstaltninger over for medlemsstaterne, som giver samfundsmæssige interesseorganisationer og SMV'er bedre adgang til den nationale standardiseringsproces; bifalder CEN's, CENELEC's og de nationale standardiseringsorganers indsats for at gennemføre den »værktøjskasse med 58 løsninger«, der indgår i undersøgelsen om SMV'ers adgang til standardisering, og henstillingerne i EXPRESS-rapporten med henblik på at forbedre adgangen for alle berørte parter;

33.

understreger behovet, som har været anerkendt siden 1990'erne, for at sikre, at samfundsmæssige interesseorganisationer deltager direkte på europæisk plan, så deres synspunkter kommer tydeligere til udtryk, da deres repræsentation i tekniske udvalg i de fleste medlemsstater fortsat er ringe; bekræfter, at den finansielle og politiske støtte til de europæiske organisationer, der blev oprettet for at repræsentere de interesserede parter, som mindstemål skal opretholdes og styrkes frem til 2020, eftersom der kun er opnået meget begrænset succes med at øge de samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse på nationalt plan; opfordrer disse organisationer til at intensivere rådgivningen af medlemsstater og nationale interesseorganisationer med henblik på at styrke de respektive organisationers deltagelse på nationalt plan;

34.

er af den opfattelse, at disse europæiske organisationer, som repræsenterer samfundsmæssige interesser, skal indtage en stærkere rolle i de europæiske standardiseringsorganer; opfordrer derfor Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer til at fremme forskellige foranstaltninger til at nå dette mål, uden dog at indskrænke princippet om uddelegering til medlemsstaterne, og således sikre disse organisationer et effektivt medlemskab, omend uden stemmeret, i de europæiske standardiseringsorganer, forudsat at de er associerede medlemmer eller samarbejdspartnere; mener endvidere, at de nationale standardiseringsorganer skal medvirke stærkt til at fremme og styrke samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse i standardiseringsprocessen, eftersom princippet om uddelegering til medlemsstaterne har forrang;

35.

bemærker den seneste udvikling i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), navnlig den model, der anvendes til at udvikle ISO 26000-standarden om social ansvarlighed, hvor nationale standardiseringsorganer kun havde ret til at udpege én repræsentant fra hver af de seks identificerede interessentkategorier (industrien, forbrugerne, regeringen, arbejdsmarkedets parter, ngo'er, SSRO (service, support, forskning og andre)) til den relevante arbejdsgruppe; fastholder, at de europæiske standardiseringsorganer og Kommissionen, i samarbejde med alle interesserede parter, nøje bør vurdere anvendelsen af en tilsvarende model som et alternativ til udarbejdelse af standarder inden for områder af særlig offentlig interesse, og at Parlamentet bør orienteres om resultaterne af vurderingen; opfordrer Kommissionen til at foreslå finansielle midler til støtte for en sådan alternativ model;

36.

påpeger, at selv om nationale standardiseringsorganer udgør et centralt element i det europæiske standardiseringssystem, er der betydelige forskelle mellem dem med hensyn til ressourcer, teknisk ekspertise og de interesserede parters engagement i standardiseringsprocessen; understreger, at de eksisterende uligheder skaber en betydelig skævhed i deres faktiske deltagelse i det europæiske standardiseringssystem, mens begrænsede ressourcer i nogle nationale standardiseringsorganer kan hindre deres effektive inddragelse i proceduren til fastlæggelse af standarder;

37.

anmoder Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer om at fremme uddannelsesprogrammer og om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre, at svagere nationale standardiseringsorganer, som ikke i øjeblikket har sekretariater for teknikudvalg eller deltager i europæisk standardisering på et niveau, der står i rimeligt forhold til deres økonomiske struktur, kan påtage sig en mere aktiv rolle i standardiseringsprocessen for at forbedre tilliden til det indre marked og sikre lige vilkår; mener, at uddannelsesprogrammer også er nødvendige for, at SMV'er kan deltage mere aktivt i proceduren til fastlæggelse af standarder, og for at fremhæve betydningen af standardisering som et strategisk forretningsværktøj;

38.

bifalder CEN's og CENELEC's initiativ til at indføre en peer review-proces for at vurdere, om de nationale standardiseringsorganer anvender WTO-principperne (og supplerende egenskaber) korrekt, og for at fremme løbende forbedringer og udveksling af god praksis; understreger, at dette projekt bør være et effektivt redskab, der kan styrke de nationale standardiseringsorganer og forbedre alle relevante berørte parters deltagelse på nationalt plan; mener, at dette projekt bør omfatte alle nationale standardiseringsorganer og underbygges af uafhængige revisioner; opfordrer CEN og CENELEC til at udarbejde og offentliggøre en rapport om resultaterne af peer review-processen;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv repræsentation af alle relevante berørte parter i nationale tekniske udvalg ved at tilrettelægge overvågnings- og rapporteringsmekanismer og yde uddannelsesstøtte og finansiel støtte til svagere samfundsmæssige interesseorganisationer og evt. til sammenslutninger af SMV'er og håndværksvirksomheder for at sikre deres effektive deltagelse; understreger betydningen af at give brugere digital adgang til informationer om standarder;

40.

opfordrer de europæiske standardiseringsorganer og medlemsstaterne til regelmæssigt at forelægge Kommissionen en statusrapport om deres indsats for at sikre en passende repræsentation af alle berørte parter i tekniske organer med ansvar for udvikling af obligatoriske standarder, som bør opfylde specifikke rapporteringskrav; understreger, at disse rapporter efterfølgende bør tages i betragtning i en rapport fra Kommissionen om europæiske og nationale standardiseringsorganers indsats og de opnåede resultater;

41.

opfordrer de nationale standardiseringsorganer til at give svagere berørte parter fri adgang til standardiseringsudvalg og udvikle redskaber til forbedring af de berørte parters deltagelse, herunder en gratis og let anvendelig onlinehøringsmekanisme til alle nye forslag til standarder; opfordrer disse organisationer til at gøre fuld brug af ikt med henblik på at styrke de berørte parters deltagelse gennem internetbaserede møder og onlinedrøftelser; opfordrer ligeledes de nationale standardiseringsorganer til at sikre kommunikation ud over systemets grænser, navnlig i forbindelse med offentlige forespørgsler om nye standarder, da offentlige forespørgsler sædvanligvis er henvendt til systemets nuværende deltagere;

42.

beklager, at offentlige myndigheder i de fleste medlemsstater viser ringe interesse for at deltage i standardiseringsprocessen, på trods af standardiseringens betydning som værktøj til understøttelse af lovgivningen og den offentlige politik; opfordrer medlemsstaterne - som repræsenterer borgernes interesser - og navnlig markedstilsynsmyndighederne til at lade repræsentanter deltage i alle nationale tekniske udvalg, der afspejler udviklingen af standarder til støtte for EU's politikker og lovgivning; understreger, at tilstedeværelsen af nationale myndigheder i debatten om udviklingen af standarder er afgørende for en velfungerende lovgivning på de områder, der er omfattet af »den nye metode«, og for at undgå efterfølgende formel indsigelse mod harmoniserede standarder;

43.

opfordrer, af hensyn til fair konkurrence på det indre marked, de nationale standardiseringsorganer til at følge ISO's etiske regler for at sikre, at standardiseringsorganers upartiskhed ikke bringes i fare af andre aktiviteter som f.eks. certificering og akkreditering; understreger også betydningen af at udvikle standarder og retningslinjer vedrørende overensstemmelsesvurdering og fremme deres vedtagelse og rimelige anvendelse, navnlig hvad angår krav om integritet, objektivitet og upartiskhed;

44.

anerkender, at europæisk standardisering bidrager til at skabe lige vilkår for alle markedsaktører, især SMV'er, som er rygraden i den europæiske økonomi og væsentlige bidragydere til systemet; anerkender imidlertid, at deres deltagelse i standardisering ikke altid svarer til deres økonomiske betydning, og at standarder kan være så komplekse og medføre så store omkostninger, at de kan udgøre en hindring for SMV'er;

45.

understreger, at udviklingen og tilpasningen af standarder bør tage hensyn til SMV'ers (især små virksomheders, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders) særlige egenskaber og situation; glæder sig over de seneste initiativer, som europæiske og nationale standardiseringsorganer har taget til at gennemføre anbefalingerne i undersøgelsen om SMV'ers adgang til europæisk standardisering, og mener, at disse skal betragtes som bedste praksis; glæder sig over og støtter de foranstaltninger, der er foreslået i CEN's og CENELEC's SMV-programmer med henblik på at gøre det nemmere for SMV'er at anvende standarder; understreger, at der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre, at SMV'er kan deltage fuldt ud i udviklingen af standarder og få bedre og billigere adgang til dem;

46.

understreger navnlig, at EU og medlemsstaterne bør gøre det muligt i højere grad at tage SMV'ers og håndværksvirksomheders interesser i betragtning ved udarbejdelse af standarder ved at gennemføre de strategiske foranstaltninger i »Small Business Act« i overensstemmelse med dens syvende princip: finansiel støtte fra EU med henblik på at reducere prisen for adgang til standarder, systematisk offentliggørelse af resumeer af europæiske standarder og retfærdig sammensætning af standardiseringsudvalgene;

47.

opfordrer ligeledes Kommissionen til at forenkle procedurerne, hvor det er muligt, og til at tage hensyn til »tænk småt først«-princippet i forbindelse med fremtidige ændringer; anbefaler, at Kommissionen inddrager standardiseringsspørgsmålet i den næste SMV-uge;

48.

fastholder, at brugernes adgang til europæiske standarder, der udvikles til støtte for EU's politikker og lovgivning, er et vigtigt spørgsmål, der bør undersøges nærmere; mener, at forskellige systemer til prisfastsættelse bør overvejes for private/industrielle standarder og for harmoniserede/obligatoriske standarder; opfordrer især nationale standardiseringsorganer til at reducere omkostningerne gennem særlige satser og ved at tilbyde pakker med flere standarder til nedsat pris samt til at undersøge yderligere metoder til at forbedre adgangen, især for SMV'er;

49.

minder imidlertid om, at købsprisen på en standard kun udgør en lille del af de samlede udgifter, som brugere af standarder afholder, da de som oftest må bruge væsentligt flere midler på at indarbejde den pågældende standard i deres virksomhedsproces;

50.

understreger, at standarder bør være forståelige, enkle og lette at bruge, så de kan gennemføres bedre af brugerne; mener, at det, når det er hensigtsmæssigt, er vigtigt at begrænse de mange krydshenvisninger mellem standarder og at løse de aktuelle problemer med at finde frem til den gruppe af standarder, der er relevant for et givet produkt eller en given proces; opfordrer de nationale og europæiske standardiseringsorganer og handelsorganisationer til at sørge for brugervenlige retningslinjer for anvendelsen af standarder, gratis onlineresumeer, bedre onlineadgang til høringsudkast og enkle elektroniske søgefunktioner;

51.

bifalder de europæiske standardiseringsorganers igangværende initiativ til at udarbejde et sammendrag af alle deres standarder og offentliggøre det online og uden adgangsbegrænsning og anmoder om, at dette projekt fuldføres hurtigt; understreger imidlertid, at dette projekt også bør gennemføres på nationalt plan for at give brugere af standarder mulighed for at indhente oplysninger på deres eget sprog om de emner, som de enkelte standarder omhandler, via de nationale standardiseringsorganers websteder;

52.

understreger betydningen af at tilbyde standarder på alle EU's officielle sprog for at sikre, at brugerne virkelig forstår dem; opfordrer Kommissionen til at yde mere støtte til oversættelse af harmoniserede standarder og forenkle de dermed forbundne finansielle ordninger;

53.

anerkender, at europæisk standardisering er et vigtigt redskab til fremme af innovation, forskning og udvikling og dermed bidrager til EU's konkurrenceevne og fuldførelsen af det indre marked; understreger dens store økonomiske fordele, idet virksomheder bliver i stand til at opnå hurtigere overførsel af viden, færre omkostninger og risici, kortere tid til markedet og højere værdi af innovation;

54.

erkender, at selv om standardisering kan fremme udnyttelsen af ny teknologi betydeligt, overføres F&U-resultater ikke tilstrækkeligt ved udvikling af standarder; understreger behovet for at forbedre den gensidige forståelse og samarbejdet mellem standardiseringsorganisationer, innovatorer, den akademiske verden og forskersamfund; understreger, at inddragelsen af ny viden i standarder, især fra offentligt finansierede forsknings- og innovationsprogrammer, vil fremme innovation og konkurrenceevne;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med de nationale standardiseringsorganer at fremme inddragelsen af standardisering i akademiske læseplaner, uddannelse (f.eks. inden for økonomiske og tekniske uddannelser), programmer for livslang læring og oplysningskampagner for at gøre nuværende og kommende økonomiske aktører og politiske beslutningstagere opmærksom på betydningen af og fordelene ved standarder; opfordrer de nationale standardiseringsorganer til at forbedre deres samarbejde med handelssammenslutninger og give SMV'er pålidelige oplysninger om de økonomiske fordele ved at anvende standarder; opfordrer ligeledes Kommissionen til at sikre, at spørgsmålet om standardisering tages op inden for Erasmusprogrammet for unge iværksættere; tilskynder til foranstaltninger, som tager sigte på at vurdere, kvantificere og formidle de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved standardisering;

56.

mener, at de europæiske rammeprogrammer for forskning, konkurrenceevne og innovation kan yde et væsentligt bidrag til proceduren til fastlæggelse af standarder ved, at der indføres et kapitel om standardisering; mener, at en sådan foranstaltning vil skabe større forståelse for fordelene ved standarder og bidrage til at fremme en systematisk tilgang tidligere i forløbet mellem forskning, innovation og standardisering; opfordrer Kommissionen til at inddrage »relevans for standardisering« i evalueringskriterierne for EU-finansierede F&U-projekter for at fremme projekter vedrørende standardisering og skabe opmærksomhed om disse projekter med nyskabende metoder;

57.

opfordrer ligeledes Kommissionen til at etablere aktiviteter til opsyn med teknologien i den hensigt at indkredse fremtidige F&U-resultater, hvor standardisering vil være formålstjenligt, til at lette strømmen og gennemsigtigheden af information, der er nødvendig for indtrængning på markedet og forskning og udvikling og, i denne sammenhæng, fremme lettilgængelige og brugervenlige evalueringsmekanismer via internettet;

58.

opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at forbedre de offentlige tjenesters kvalitet og fremme udviklingen af innovative teknologier at bruge europæiske standarder i offentlige udbud; understreger dog, at brugen af standarder ikke bør resultere i yderligere hindringer, navnlig for små virksomheder, der søger at deltage i offentlige udbud;

59.

bekræfter, at klimaforandringerne og andre fremtidige globale energi- og miljømæssige udfordringer kræver udvikling og fremme af rene teknologier og grønne produkter; mener derfor, at det er helt påkrævet at integrere miljøaspekter i alle relevante varer og tjenesteydelser, og at det europæiske standardiseringssystem skal forbedres for at sikre, at disse aspekter bliver inddraget, når der udarbejdes standarder; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at miljøorganisationer og offentlige myndigheder med ansvar for miljøbeskyttelse deltager aktivt i standardiseringsudvalgene på nationalt og europæisk plan; fremhæver, at behovet for at gøre europæiske innovationsbestræbelser gældende i forbindelse med globale strategier til bekæmpelse af klimaforandringer og imødegåelse af energi-, samfunds- og miljømæssige udfordringer også skal afspejles i fastsættelsen af nye retningslinjer for standardiseringsmodeller;

60.

understreger, at forbedring af menneskers sundhed og levevilkår kræver, at der udvikles produkter, som kan bidrage til befolkningens sundhed og forbedre adgangen, navnlig for børn og sårbare mennesker; mener derfor, at det er helt påkrævet at integrere sundhedsaspekter i alle relevante varer og tjenesteydelser, og at det europæiske standardiseringssystem skal forbedres for at sikre, at disse aspekter bliver inddraget, når der udarbejdes standarder; opfordrer således til, at der f.eks. fastsættes europæiske standarder for ortopædisk korrekt fodtøj til børn; understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til, at sundhedseksperter og offentlige myndigheder med ansvar for sundhed deltager aktivt i standardiseringsudvalgene;

61.

understreger, at standardisering har et stort potentiale til at fjerne hindringer, der forhindrer handicappede og ældre i at udnytte deres evner og deltage på lige fod med andre i alle aspekter af samfundslivet; opfordrer derfor til, at der udvikles standarder, som tager hensyn til befolkningens forskelligartede behov og giver virksomheder nye muligheder for at skabe innovative løsninger, med henblik på at fremme udvikling af varer, tjenesteydelser og infrastrukturer, der er tilgængelige for alle; understreger betydningen af konceptet »design for alle«, som er en kreativ og etisk udfordring for standardiseringsorganer, designere, iværksættere, offentlige myndigheder og politiske beslutningstagere, da målet med det er at give alle mennesker lige adgang til bl.a. bebyggede omgivelser, transport, uddannelse, arbejde, boliger, lægebehandling, information og kommunikation, kultur, fritid og forbrugsvarer og tjenesteydelser;

62.

opfordrer derfor Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer til i deres standardiseringsaktiviteter at udvikle og støtte en systematisk tilgang for at sikre, at standarderne omfatter passende krav om tilgængelighed i overensstemmelse med principperne om »design for alle«, herunder en hensigtsmæssig kontrolmekanisme til sikring af, at de pågældende standarder i tilstrækkelig grad afspejler handicappedes og ældres behov; opfordrer endvidere Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at udvikle og støtte uddannelseskurser for handicappede med henblik på at øge deres effektive deltagelse i proceduren til fastlæggelse af standarder og for standardiseringsorganer med henblik på at gøre dem bekendt med handicap- og tilgængelighedsproblematikker;

63.

opfordrer indtrængende alle medlemsstater til omgående at ratificere FN's konvention om handicappedes rettigheder og effektivt gennemføre dens bestemmelser vedrørende fremme af principperne om »design for alle« i proceduren til fastlæggelse af standarder; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de gældende bestemmelser om offentlige indkøb for at skabe grundlag for inddragelse af regler om tilgængelighed i offentlige udbud med henblik på at fremme tilgængelighed og anspore producenter til at udvikle og tilbyde tilgængelige varer og tjenesteydelser; opfordrer til, at EU-finansierede F&U-projekter vedrørende udvikling af innovative, teknologiske hjælpemidler fremmes, og til, at bestemmelser om tilgængelighed gøres til et kriterium ved tildeling af strukturstøtte på nationalt og regionalt plan;

64.

understreger, at proceduren til fastlæggelse af standarder i forbindelse med direktivet om produktsikkerhed i almindelighed bør prioriteres for at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere;

65.

henleder opmærksomheden på Parlamentets beslutning af 6. maj 2010 om elkøretøjer, hvori det fremhæves, at der er behov for virkningsfulde standardiseringsprocedurer på forskellige områder med henblik på at fremskynde introduktionen af elkøretøjer på markedet til gavn for konkurrenceevnen og miljøet;

66.

påpeger, at både intellektuelle ejendomsrettigheder og standardisering tilskynder til innovation og letter teknologiformidling; understreger, at der bør skabes en korrekt balance mellem de interesser, brugerne af standarder har, og de rettigheder, indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder har; anmoder de europæiske og nationale standardiseringsorganer om at være særlig opmærksomme i forbindelse med udarbejdelse af standarder, der bygger på beskyttet teknologi, således at alle brugere kan få bred adgang; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at licenser til alle væsentlige intellektuelle ejendomsrettigheder i standarder gives på fair, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser;

67.

anerkender, at fora og konsortier yder et væsentligt bidrag til standardiseringssystemet ved at levere specifikationer med global relevans, som ofte er mere modtagelige for innovative teknologier; påpeger, at en række fora og konsortier især i ikt-sektoren har udviklet sig til globale organisationer, der udarbejder specifikationer, som i vid udstrækning gennemføres, på grundlag af åbne, gennemskuelige og konsensusbaserede udviklingsprocesser; mener, at de europæiske standardiseringsorganer og fora/konsortier bør finde måder at samarbejde på i planlægningen af deres aktiviteter ved at overføre standarder til det mest hensigtsmæssige niveau, det være sig internationalt eller europæisk, for at sikre sammenhæng og undgå opsplitning eller overlapning;

68.

opfordrer ligeledes de europæiske standardiseringsorganer til at udvikle og gennemføre en forbedret ordning for vedtagelse af specifikationer fra fora eller konsortier som europæiske standarder, hvor konsensus mellem samtlige berørte parter sikres gennem de fastsatte procedurer for høring af alle berørte parter i overensstemmelse med princippet om uddelegering til medlemsstaterne; understreger, at dette ikke bør begrænse muligheden for at indgive specifikationer fra fora eller konsortier direkte til internationale standardiseringsorganisationer med henblik på at søge en mere global status, forudsat at dette er i overensstemmelse med principperne i Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (gennemsigtighed, åbenhed, upartiskhed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng);

69.

anerkender, at interoperabilitet er afgørende for innovation og konkurrenceevne, navnlig i ikt-sektoren, hvor fora og konsortier spiller en rolle; påpeger, at interoperabilitet ikke blot afhænger af udvikling af standarder og specifikationer, men også af, om brugerne anvender dem; anerkender, at brugerstyrede fora og konsortier er vigtige for at opnå interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at forbedre samordningen mellem ikt-fora og ikt-konsortier og de formelle organer til udvikling af standarder, således at interoperabiliteten øges, og risikoen for dobbeltarbejde og uoverensstemmelser mellem standarder inden for ikt reduceres;

70.

understreger det uopsættelige behov for at tilpasse ikt-standardiseringspolitikken til markedsudviklingen og den politiske udvikling, hvilket vil føre til, at EU når vigtige politiske mål, som kræver interoperabilitet, såsom e-sundhed, tilgængelighed, sikkerhed, e-handel, e-forvaltning og transport, og vil bidrage til udviklingen af standarder til støtte for beskyttelse af personoplysninger;

71.

opfordrer Kommissionen til, med henblik på at støtte andre EU-politikker, at indføre en moderniseret og udvidet EU-standardiseringspolitik for it, hvilket bl.a. vil sikre interoperabilitet, retssikkerhed og anvendelse af passende sikkerhedsmekanismer og samtidig mindske de ekstra byrder for erhvervslivet, risici for brugerne og hindringer for den frie bevægelighed for it;

72.

opfordrer Kommissionen til at gøre effektiv brug af eksisterende retsgrundlag, der muliggør it-standardisering, til at indkredse yderligere it-sektorer, it-områder eller it-anvendelsesmuligheder, hvor virkningsfuld brug af EU-standardisering kan anvendes til at støtte EU-politikker, og til at fremsætte hensigtsmæssige forslag i denne henseende; opfordrer tillige Kommissionen til at overveje, når det er hensigtsmæssigt, at anvende »den nye metode« og den nye lovgivningsmæssige ramme som en model for en moderniseret ikt-standardiseringspolitik til støtte for EU-politikken;

73.

understreger, at internationale standarder fremmer et globalt marked, fordi der i mange lande anvendes én identisk standard, som er fokuseret på en resultatorienteret tilgang og forbedrer forbrugernes forståelse og tilliden til markedet;

74.

understreger, at den lovgivningsmæssige dialog er et vigtigt aspekt af det indre markeds eksterne dimension, og at det derfor er nødvendigt at beskytte og styrke det europæiske standardiseringssystems position i det internationale standardiseringsmiljø for at fremme udviklingen af internationale standarder med ægte global relevans, lette handelen og øge den europæiske konkurrenceevne, samtidig med at udviklingslandenes legitime interesser tages i betragtning, og gentagelse af arbejde, der allerede er udført på internationalt plan, undgås;

75.

støtter udstationeringen af to europæiske standardiseringseksperter i Kina og Indien med det formål at støtte de europæiske standardiseringsorganer, fremme europæiske standarder og give feedback på disse landes standardiseringssystemer; anmoder Kommissionen om at undersøge, om det er nødvendigt at udstationere standardiseringseksperter i andre regioner i verden for at fremme det europæiske standardiseringssystem yderligere;

76.

opfordrer Kommissionen til at samordne sine standardiseringsaktiviteter med EU's internationale partnere, især inden for rammerne af den transatlantiske dialog; tilskynder Kommissionen til i forlængelse heraf at overveje og tage de nødvendige skridt til at styrke den europæiske standardiserings indflydelse på verdensplan med henblik på at forbedre europæiske varers og tjenesteydelsers konkurrenceevne i den internationale handel;

77.

opfordrer til, at de europæiske berørte parter og nationale standardiseringsorganer forpligter sig på ny til international standardisering for at drage fordel af Europas lederskab på området og af at være de første aktører på de globale markeder; understreger behovet for en bedre koordinering mellem europæiske berørte parter og nationale standardiseringsorganer inden for de tekniske og politiske aspekter af international standardisering;

78.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.