EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005L0094

Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF

OJ L 10, 14.1.2006, p. 16–65 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 270M , 29.9.2006, p. 5–54 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 069 P. 3 - 52
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 069 P. 3 - 52
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 014 P. 270 - 319

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2005/94/oj

14.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/16


RÅDETS DIREKTIV 2005/94/EF

af 20. december 2005

om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en alvorlig, yderst smitsom sygdom hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab, som forårsages af forskellige typer af influenzavirus. Disse virus kan også spredes til pattedyr, bl.a. svin og mennesker.

(2)

Eftersom fjerkræ er opført i traktatens bilag I, er en af Fællesskabets opgaver på veterinærområdet at forbedre fjerkræbestandens sundhedsstatus for dermed at lette handelen med fjerkræ og fjerkræprodukter og sikre udviklingen af denne sektor. Der skal desuden sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter.

(3)

Influenzavirus omfatter en lang række forskellige virusstammer. Den risiko, de forskellige stammer af aviær influenzavirus udgør for dyrs og menneskers sundhed, varierer meget og er vanskelig at fastlægge på forhånd, hvilket skyldes den evne, disse virus har til hurtigt at mutere, samt den potentielle udveksling (»reassortment«) af genetisk materiale mellem forskellige stammer.

(4)

Infektion med visse stammer af influenzavirus af aviær oprindelse kan udløse udbrud af epizootisk omfang hos tamfugle med en sådan dødelighed og sådanne forstyrrelser i fjerkræpopulationerne til følge, at først og fremmest rentabiliteten af fjerkræhold i hele sektoren bringes i fare.

(5)

Ved Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (3) blev der fastsat sådanne foranstaltninger med det formål at sikre beskyttelsen af dyresundheden og bidrage til udviklingen af fjerkræsektoren.

(6)

Der bør foretages en gennemgribende revurdering af foranstaltningerne i direktiv 92/40/EØF på grundlag af den seneste videnskabelige viden om de risici, aviær influenza udgør for dyrs og menneskers sundhed, udviklingen af nye laboratorieundersøgelser og vacciner samt de erfaringer, der er gjort i forbindelse med den senere tids udbrud af denne sygdom i både Fællesskabet og tredjelande.

(7)

Der bør med de nye fællesskabsforanstaltninger ligeledes tages hensyn til de seneste udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) samt ændringerne i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr og i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), der vedrører aviær influenza.

(8)

Visse typer aviær influenzavirus kan under visse omstændigheder også angribe mennesker og kan da udgøre en alvorlig fare for folkesundheden. Bestemmelserne i dette direktiv, der tager sigte på at bekæmpe sygdommen hos opdrættede dyr, kunne indirekte bidrage til at forebygge folkesundhedsproblemer. Det er dog på nuværende tidspunkt især op til medlemsstaterne at takle sådanne problemer.

(9)

På fællesskabsplan er risiciene for menneskers sundhed i forbindelse med influenzavirus især omhandlet i andre foranstaltninger og retsakter. Disse vedrører navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 (4), henstillingerne fra Kommissionen om planlægning af Fællesskabets beredskab og indsats over for influenzapandemier, Den Europæiske Unions system for tidlig varsling og reaktion og oprettelsen af det europæiske influenzaovervågningssystem.

(10)

Det er dog hensigtsmæssigt, at Kommissionen sammen med ECDC vurderer, om der på fællesskabsplan er behov for yderligere folkesundhedsforanstaltninger eller sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger for arbejdstagere til supplement af dyresundhedsbestemmelserne i dette direktiv for at imødegå risiciene i forbindelse med visse typer aviær influenzavirus for mennesker og især for arbejdstagere, der er i kontakt med smittede dyr, og fremlægger de lovforslag, der måtte være nødvendige.

(11)

Den sundhedsrisiko, der udgøres af de såkaldt lavpatogene aviær influenzavira, må på grundlag af den viden, vi ligger inde med i dag, vurderes at være mindre end risikoen ved højpatogene aviær influenzavira, som opstår ved mutation af bestemte lavpatogene vira.

(12)

Fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af aviær influenza bør gøre det muligt for medlemsstaterne på en fleksibel måde at vedtage sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der står i forhold til målene, sådan at der tages hensyn til de forskellige risikoniveauer, de respektive virusstammer repræsenterer, samt de pågældende foranstaltningers sandsynlige sociale og økonomiske virkninger for landbrugssektoren og andre berørte sektorer, samtidig med at det sikres, at det er de optimale foranstaltninger, der træffes i hvert enkelt sygdomsscenario.

(13)

I lyset af den evne, lavpatogene aviær influenzavira har til at mutere til højpatogene aviær influenzavira, bør det sikres, at infektion hos fjerkræ påvises på et tidligt tidspunkt, så der hurtigt kan gribes ind, og at der vedtages passende bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger, der står i rimeligt forhold til formålet, herunder indførelse af et system for aktiv overvågning, som skal gennemføres af medlemsstaterne. Denne overvågning bør gennemføres i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, som bør vedtages på grundlag af ny viden og udviklingen i øvrigt på dette område.

(14)

Enhver mistanke om aviær influenza-infektion, der opstår på grundlag af kliniske test eller laboratorieundersøgelser, og ethvert andet forhold, der giver anledning til mistanke om infektion, bør øjeblikkelig afstedkomme officielle undersøgelser, der gør det muligt hurtigt og effektivt at træffe de fornødne foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør, så snart infektionen er bekræftet, intensiveres og udvides til at omfatte tømning af de inficerede bedrifter og infektionsudsatte bedrifter.

(15)

Ved påvisning af infektion med et lavpatogent aviær influenzavirus kan der gennemføres andre bekæmpelsesforanstaltninger end dem, der finder anvendelse ved påvisning af højpatogene aviær influenzavirus, under hensyntagen til de forskellige risikoniveauer, de to former repræsenterer.

(16)

Sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne og navnlig oprettelsen af spærrezoner bør desuden tilpasses fjerkræbesætningstætheden og andre risikofaktorer i det område, hvor infektionen er påvist.

(17)

I tilfælde af et udbrud er det også nødvendigt at forhindre yderligere spredning af infektionen ved nøje at overvåge og begrænse flytninger af fjerkræ samt anvendelsen af potentielt kontaminerede produkter, stramme biosikkerhedsforanstaltningerne på alle trin i fjerkræproduktionen, rengøre og desinficere de inficerede steder, oprette beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbrudsstedet og om nødvendigt vaccinere.

(18)

Fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af højpatogen aviær influenza bør tage udgangspunkt i tømning for de inficerede flokke i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om dyrevelfærd.

(19)

Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (5) indeholder minimumsnormer for beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, bl.a. med henblik på sygdomsbekæmpelse. Disse bestemmelser finder fuld anvendelse på slagtning og aflivning i henhold til nærværende direktiv.

(20)

Vaccination mod aviær influenza kan være et virkningsfuldt supplement til andre sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og et effektivt middel til at undgå masseaflivning og -destruktion af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ifølge den aktuelle viden kan vaccination være nyttig ikke blot som en foranstaltning på kort sigt i krisesituationer, men også som en sygdomsforebyggende foranstaltning på lang sigt i situationer med højere risiko for spredning af aviær influenzavirus fra vildtlevende dyr eller andre kilder. Der bør af samme grund fastsættes bestemmelser for såvel nødvaccination som forebyggende vaccination.

(21)

Selv om vaccineret fjerkræ er beskyttet mod de kliniske sygdomstegn, kan det godt blive inficeret og derved medvirke til yderligere spredning af infektionen. Vaccination må derfor ledsages af passende overvågningsforanstaltninger og restriktioner fastlagt på fællesskabsniveau. Vaccinationsstrategien bør således omfatte muligheden for at differentiere mellem inficerede og vaccinerede dyr. Produkter af vaccineret fjerkræ, herunder kød og konsumæg, bør så markedsføres i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser, herunder dette direktiv.

(22)

Fællesskabet og medlemsstaterne bør også have mulighed for at opbygge beredskabslagre af vacciner mod aviær influenza, som kan anvendes til fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i en krisesituation.

(23)

Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at der anvendes harmoniserede procedurer og metoder til diagnosticering af aviær influenza, herunder brug af et EF-referencelaboratorium og referencelaboratorier i medlemsstaterne.

(24)

Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at medlemsstaterne træffer de fornødne forberedelser til effektivt at kunne håndtere krisesituationer, der opstår som følge af et eller flere udbrud af aviær influenza, idet der først og fremmest udarbejdes beredskabsplaner og oprettes centre for sygdomsbekæmpelse.

(25)

Påvisning af aviær influenza i en karantænefacilitet eller et karantænecenter i forbindelse med import, jf. Kommissionens beslutning 2000/666/EF af 16. oktober 2000 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ, samt karantænebetingelser (6), bør indberettes til Kommissionen. Indberetning som fastsat i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet (7) i tilfælde af udbrud i medlemsstaterne ville til gengæld ikke være hensigtsmæssig.

(26)

Rengøring og desinfektion bør være en integrerende del af Fællesskabets politik til bekæmpelse af aviær influenza. Desinfektionsmidler bør anvendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (8).

(27)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (9), er der fastsat bestemmelser for indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejdning og anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter, herunder dyr, der aflives for at udrydde en epizooti, for at undgå, at sådanne produkter kan udgøre en risiko for dyrs eller menneskers sundhed. Nævnte forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil udgør en overordnet ramme for bortskaffelse af døde dyr. Det er nødvendigt at sørge for, at der efter udvalgsprocedurer vedtages de fornødne specifikke supplerende eller alternative foranstaltninger med henblik på at underbygge allerede eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza.

(28)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (11) kan under visse særlige omstændigheder anvendes på æg med oprindelse i bedrifter, hvor der holdes fjerkræ, som mistænkes for at være inficeret med aviær influenza.

(29)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(30)

Der bør fastsættes bestemmelser, som gør det muligt om nødvendigt omgående at ændre i bilagene til dette direktiv i overensstemmelse med udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden.

(31)

Da det er umuligt at forudsige, hvordan influenzavirus udvikler sig, er det ligeledes nødvendigt at sikre, at der findes en hasteprocedure, som gør det muligt hurtigt at vedtage supplerende eller mere målrettede fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af en hvilken som helst infektion hos fjerkræ og andre dyrearter, hvor sådanne foranstaltninger er påkrævede.

(32)

Dette direktiv bør indeholde de minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal gennemføres i tilfælde af udbrud af aviær influenza hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Det står dog medlemsstaterne frit at træffe mere vidtgående administrative og sundhedsmæssige foranstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv. Det fastsættes ligeledes i direktivet, at medlemsstaternes myndigheder kan iværksætte foranstaltninger, som står i forhold til de sundhedsrisici, der gør sig gældende i forskellige sygdomssituationer.

(33)

Med henblik på opfyldelsen af de grundlæggende målsætninger om at sikre udviklingen af fjerkræsektoren og bidrage til beskyttelsen af dyresundheden er det nødvendigt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at fastsætte bestemmelser om særlige foranstaltninger og minimumsforanstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af aviær influenza. I overensstemmelse med traktatens artikel 5, stk. 3, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12).

(35)

Af hensyn til en klar og rationel fællesskabslovgivning bør direktiv 92/40/EØF ophæves og erstattes af nærværende direktiv.

(36)

Rådet tilskynder i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (13) medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og de nationale gennemførelsesforanstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved dette direktiv fastsættes der:

a)

forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza, som skal øge de kompetente myndigheders og landbrugets årvågenhed og beredskab over for de risici, denne sygdom er forbundet med

b)

minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og tidlig påvisning af eventuel spredning af aviær influenzavirus til pattedyr

c)

andre subsidiære foranstaltninger med henblik på at udgå spredning af influenzavirus af aviær oprindelse til andre arter.

2.   Det står medlemsstaterne frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås der ved:

1)

»aviær influenza«: en influenzainfektion beskrevet som sådan i bilag I, punkt 1

2)

»højpatogen aviær influenza (HPAI)«: en aviær influenza-infektion beskrevet som sådan i bilag I, punkt 2

3)

»lavpatogen aviær influenza (LPAI)«: en aviær influenza-infektion beskrevet som sådan i bilag I, punkt 3

4)

»fjerkræ«: alle fugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på produktion af kød eller æg til konsum, produktion af andre varer, genopbygning af fuglevildtbestande eller med henblik på avlsprogrammer for produktion af disse kategorier af fugle

5)

»vild fugl«: fritlevende fugl, der ikke holdes på en bedrift som defineret i nr. 8

6)

»andre fugle i fangenskab«: andre fugle end fjerkræ, som holdes i fangenskab til ethvert andet formål end de i nr. 4 nævnte, herunder med henblik på skuer, konkurrencer, udstillinger, avl eller salg

7)

»officielt registrerede sjældne arter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab«: fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som den kompetente myndighed officielt har anerkendt som en sjælden art i deres beredskabsplan, jf. artikel 62

8)

»bedrift«: en landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, herunder rugerier, cirkusser, zoologiske haver, fuglehandler, fuglemarkeder og volierer, hvor der opdrættes eller holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Denne definition omfatter dog ikke slagterier, transportmidler, karantænefaciliteter og karantænecentre, grænsekontrolsteder og laboratorier, som af den kompetente myndighed er godkendt til at opbevare aviær influenzavirus

9)

»erhvervsdrivende fjerkræbedrift«: en bedrift, hvor der holdes fjerkræ i erhvervsmæssigt øjemed

10)

»ikke-erhvervsdrivende bedrift«: en bedrift, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes af deres ejere

a)

til eget forbrug eller anvendelse eller

b)

som selskabsdyr

11)

»fjerkræsegment« eller »segment af andre fugle i fangenskab«: en eller flere bedrifter tilhørende det samme biosikkerhedsforvaltningssystem og med en delpopulation af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab med en særlig sundhedsstatus med hensyn til aviær influenza, som er omfattet af passende overvågnings-, kontrol- og biosikkerhedsforanstaltninger

12)

»flok«: alt fjerkræ eller alle andre fugle i fangenskab i en enkelt produktionsenhed

13)

»produktionsenhed«: en enhed på en bedrift, som ifølge embedsdyrlægens vurdering er fuldstændig uafhængig af alle andre enheder på samme bedrift for så vidt angår enhedens placering og den daglige pasning af fjerkræet eller de andre fugle i fangenskab, der holdes der

14)

»daggamle kyllinger«: alt fjerkræ på under 72 timer, som endnu ikke er blevet fodret, og moskusænder (Cairina moschata) eller krydsninger heraf, uanset om de er blevet fodret

15)

»diagnosticeringsmanual«: den i artikel 50, stk. 1, omhandlede diagnosticeringsmanual

16)

»fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der mistænkes for at være inficeret«: fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der udviser kliniske tegn eller post mortem-læsioner eller reaktioner på laboratorieundersøgelser af en sådan art, at forekomsten af aviær influenza ikke kan udelukkes

17)

»ejer«: en eller flere fysiske eller juridiske personer, der ejer fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller holder disse for andre, uanset om der er tale om en kommerciel aktivitet

18)

»kompetent myndighed«: en medlemsstats myndighed, der er ansvarlig for at foretage fysisk kontrol eller administrative formaliteter i henhold til dette direktiv, eller en anden myndighed, som har fået delegeret denne beføjelse

19)

»embedsdyrlæge«: dyrlæge udpeget af den kompetente myndighed

20)

»offentlig overvågning«: nøje tilsyn fra den kompetente myndigheds side med sundhedsstatus på en bedrift med hensyn til aviær influenza for så vidt angår fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller pattedyr

21)

»offentligt tilsyn«: foranstaltninger, som den kompetente myndighed træffer for at verificere, at kravene i dette direktiv og eventuelle instrukser fra den pågældende myndighed med hensyn til, hvordan kravene skal opfyldes, følges eller er blevet fulgt

22)

»aflivning«: en proces, bortset fra slagtning, der resulterer i, at pattedyr, fjerkræ eller andre fugle i fangenskab dør

23)

»slagtning«: en proces, der resulterer i, at pattedyr eller fjerkræ dør ved afblødning med henblik på konsum

24)

»bortskaffelse«: indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejdning og anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter i henhold til

a)

forordning (EF) nr. 1774/2002 eller

b)

regler, der skal vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2

25)

»EF-vaccinebank«: egnet sted, der i henhold til artikel 58, stk. 1, er udpeget til opbevaring af EF-beredskabslagre af aviær influenzavacciner

26)

»kontaktbedrift«: en bedrift, som aviær influenza kan være kommet fra eller blevet slæbt ind på grund af bedriftens beliggenhed eller via personer, fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, køretøjer eller andet

27)

»mistanke om udbrud«: en bedrift, hvor den kompetente myndighed har mistanke om forekomst af aviær influenza

28)

»udbrud«: en bedrift, hvor den kompetente myndighed har bekræftet forekomst af aviær influenza

29)

»primærudbrud«: et udbrud, som ikke har epidemiologisk forbindelse med tidligere udbrud i samme region i en medlemsstat som defineret i artikel 2, stk. 2, litra p), i Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (14), eller det første udbrud i en anden region i samme medlemsstat

30)

»strategi for differentiering mellem inficerede og vaccinerede dyr (DIVA-strategi)«: vaccinationsstrategi, der gør det muligt at differentiere mellem vaccinerede/inficerede og vaccinerede/ikke-inficerede dyr ved hjælp af en diagnostisk test, som kan påvise antistoffer mod den naturligt forekommende virus, og brug af ikke-vaccinerede kontroldyr

31)

»pattedyr«: dyr af klassen Mammalia, undtagen mennesker

32)

»krop«: fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der er selvdøde eller er blevet aflivet, og som ikke er egnet til konsum, eller dele heraf.

KAPITEL II

FOREBYGGENDE BIOSIKKERHED, OVERVÅGNING, ANMELDELSE OG EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER

Artikel 3

Forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger

Der kan fastsættes særlige bestemmelser om forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 4

Overvågningsprogrammer

1.   Medlemsstaterne iværksætter overvågningsprogrammer, som har til formål at:

a)

påvise infektioner med aviær influenzavirus af subtype H5 og H7 hos forskellige fjerkræarter

b)

udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, på grundlag af en risikovurdering, der ajourføres regelmæssigt.

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede overvågningsprogrammer skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der opstilles af Kommissionen efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 5

Anmeldelser

1.   Medlemsstaterne påser, at mistanke om og forekomst af aviær influenza obligatorisk og omgående anmeldes til den kompetente myndighed.

2.   Ud over at opfylde kravene i fællesskabslovgivningen om anmeldelse af udbrud af dyresygdomme anmelder medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag II alle fund, som bekræftes af den kompetente myndighed, af aviær influenza på slagterier, i transportmidler, på grænsekontrolsteder og andre steder ved Fællesskabets grænser samt i karantænefaciliteter eller karantænecentre, der drives i henhold til fællesskabslovgivningen om indførsel af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, til Kommissionen.

3.   Medlemsstaterne anmelder resultaterne af overvågning med hensyn til aviær influenzavirus hos pattedyr.

Artikel 6

Epidemiologiske undersøgelser

1.   Medlemsstaterne påser, at der indledes epidemiologiske undersøgelser på grundlag af spørgeskemaer udarbejdet inden for rammerne af de i artikel 62 omhandlede beredskabsplaner.

2.   Den epidemiologiske undersøgelse skal mindst omfatte:

a)

undersøgelse af, hvor længe aviær influenza kan have forekommet på bedriften eller i andre faciliteter eller transportmidler

b)

efterforskning af, hvorfra aviær influenza kan stamme

c)

identificering af eventuelle kontaktbedrifter

d)

klarlæggelse af flytninger af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, personer, pattedyr, køretøjer eller andre materialer eller andre måder, hvorpå aviær influenzavirus kan have spredt sig.

3.   Den kompetente myndighed tager hensyn til den epidemiologiske undersøgelse, når den:

a)

beslutter, hvorvidt supplerende sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger som fastlagt i dette direktiv er påkrævede, og

b)

dispenserer i henhold til dette direktiv.

4.   Viser den epidemiologiske undersøgelse, at aviær influenza kan være blevet spredt fra eller til andre medlemsstater, informeres Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater omgående om resultaterne af den gennemførte undersøgelse.

KAPITEL III

MISTANKE OM UDBRUD

Artikel 7

Foranstaltninger på bedrifter, hvor der er mistanke om udbrud

1.   Ved mistanke om udbrud iværksætter den kompetente myndighed omgående en undersøgelse med henblik på at bekræfte eller udelukke forekomsten af aviær influenza i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen og sætter bedriften under offentlig overvågning. Den kompetente myndighed påser ligeledes, at de i stk. 2 og 3 fastsatte foranstaltninger gennemføres.

2.   Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres for bedriften:

a)

der foretages en optælling af fjerkræ, andre fugle i fangenskab samt alle husdyr af pattedyrklassen eller eventuelt et skøn over antallet opdelt efter fjerkrætype eller art, hvis der er tale om andre fugle i fangenskab

b)

der udarbejdes en liste opdelt efter de relevante kategorier over det omtrentlige antal fjerkræ, andre fugle i fangenskab samt alle husdyr af pattedyrklassen, der allerede er syge eller døde eller potentielt vil blive inficeret på bedriften; denne liste ajourføres dagligt, så længe mistanken om udbrud foreligger, i overensstemmelse med antallet af æg, der udklækkes, og dyr, der fødes eller dør, og forevises efter anmodning for den kompetente myndighed

c)

alt fjerkræ og andre fugle i fangenskab anbringes i en bygning på bedriften og forbliver der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet, lukkes de inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med vilde fugle mest muligt

d)

flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til og fra bedriften forbydes

e)

det forbydes at flytte kroppe af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, fjerkrækød, herunder slagteaffald, (»fjerkrækød«), fjerkræfoder (»foder«), redskaber, materialer, affald, gødning/gødningsklatter fra fjerkræ eller andre fugle i fangenskab (»gødning«), gylle, brugt strøelse eller andet, der kan tænkes at kunne overføre aviær influenza, fra bedriften uden tilladelse fra den kompetente myndighed, og der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger for at begrænse risikoen for spredning af aviær influenza til et minimum

f)

flytning af æg fra bedriften forbydes

g)

flytning af personer, husdyr af pattedyrklassen, køretøjer og udstyr til eller fra bedriften må kun ske på de betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed, og med dennes tilladelse

h)

der anvendes passende desinfektionsmidler ved ind- og udgangene til de bygninger, hvori der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og ved bedriftens ind- og udgange i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.

3.   Den kompetente myndighed påser, at der gennemføres en epidemiologisk undersøgelse i overensstemmelse med artikel 6 (»den epidemiologiske undersøgelse«).

4.   Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed bestemme, at der skal indgives prøver i andre tilfælde. Den kompetente myndighed kan i så fald gå videre uden at vedtage nogle af eller alle de i stk. 2, fastsatte foranstaltninger.

Artikel 8

Dispensation fra visse af foranstaltningerne på bedrifter, hvor der er mistanke om udbrud

1.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til de trufne forholdsregler samt bestemmelsesstedet for de fugle og produkter, der skal flyttes, dispensere fra de i artikel 7, stk. 2, litra c)-e), fastsatte foranstaltninger.

2.   Den kompetente myndighed kan ligeledes dispensere fra de i artikel 7, stk. 2, litra h), fastsatte foranstaltninger, hvis der er tale om andre fugle i fangenskab, som holdes på et ikke-erhvervsdrivende sted.

3.   Den kompetente myndighed kan uanset artikel 7, stk. 2, litra f), tillade, at æg:

a)

sendes direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004; sådanne tilladelser gives af den kompetente myndighed på de betingelser, der er fastsat i bilag III til nærværende direktiv, eller

b)

bortskaffes.

Artikel 9

Varigheden af foranstaltningerne på bedrifter, hvor der er mistanke om udbrud

De foranstaltninger, der i henhold til artikel 7 skal gennemføres for bedrifter ved mistanke om udbrud, fortsættes, indtil den kompetente myndighed finder det godtgjort, at mistanken om aviær influenza på bedriften er blevet afkræftet.

Artikel 10

Supplerende foranstaltninger på grundlag af en epidemiologisk undersøgelse

1.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af de foreløbige resultater af en epidemiologisk undersøgelse iværksætte de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte foranstaltninger, navnlig hvis bedriften ligger i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed.

2.   Der kan indføres midlertidige restriktioner for flytninger af fjerkræ, andre fugle i fangenskab og æg samt flytning af køretøjer, der anvendes i fjerkræsektoren, i et afgrænset område eller i hele medlemsstaten.

Sådanne restriktioner kan udvides til også at omfatte flytninger af husdyr af pattedyrklassen, men må i så fald højst gælde i 72 timer, medmindre en forlængelse kan begrundes.

3.   De i artikel 11 fastsatte foranstaltninger kan anvendes på bedriften.

Hvis forholdene tillader det, kan anvendelsen af disse foranstaltninger dog begrænses til kun at omfatte det fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der mistænkes for at være inficeret, og dettes respektive produktionsenheder.

Der udtages prøver af fjerkræet/de andre fugle i fangenskab, hvis de aflives med henblik på at bekræfte eller udelukke mistanken om udbrud i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

4.   Der kan oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den pågældende bedrift, og nogle af eller alle de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger iværksættes i det fornødne omfang for bedrifterne i denne zone.

KAPITEL IV

HØJPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (HPAI)

AFSNIT 1

Bedrifter, individuelle produktionsenheder og kontaktbedrifter

Artikel 11

Foranstaltninger på bedrifter, hvor der er konstateret udbrud

1.   I tilfælde af udbrud af HPAI påser den kompetente myndighed, at de i artikel 7, stk. 2 og 3, samt i stk. 2-10 i nærværende artikel, fastsatte foranstaltninger gennemføres.

2.   Alt fjerkræ og alle andre fugle i fangenskab på bedriften aflives omgående under offentligt tilsyn. Aflivningen skal foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for spredning af aviær influenza, navnlig under transport.

Medlemsstaterne kan dog give dispensation for visse arter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som ikke skal aflives, på grundlag af en vurdering af risikoen for yderligere spredning af aviær influenza.

Den kompetente myndighed kan træffe passende foranstaltninger til at begrænse eventuel spredning af aviær influenza til vilde fugle på bedriften.

3.   Alle kroppe og æg på bedriften bortskaffes under offentligt tilsyn.

4.   Fjerkræ, som allerede er udklækket af æg indsamlet på bedriften i tidsrummet mellem det formodede tidspunkt for indslæbning af HPAI på bedriften og tidspunktet for gennemførelsen af de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger, sættes under offentligt tilsyn, og der gennemføres undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

5.   Så vidt muligt spores og bortskaffes kød af fjerkræ slagtet og æg indsamlet på bedriften i tidsrummet mellem det formodede tidspunkt for indslæbning af HPAI på bedriften og tidspunktet for gennemførelsen af de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger under offentligt tilsyn.

6.   Alle potentielt kontaminerede stoffer og affald, såsom foder, destrueres eller underkastes en behandling, der sikrer, at aviær influenzavirusset tilintetgøres, i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser.

7.   Potentielt kontamineret gødning, gylle og strøelse underkastes dog behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48.

8.   Når kroppene er bortskaffet, underkastes de bygninger, hvori dyrene har været holdt, græsningsarealer eller jorder, potentielt kontamineret udstyr samt køretøjer, der har været anvendt til transport af fjerkræet eller de andre fugle i fangenskab samt kroppe, kød, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48.

9.   Andre fugle i fangenskab eller husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden den kompetente myndigheds tilladelse. Denne bestemmelse gælder ikke for husdyr af pattedyrklassen, der kun har adgang til boligarealer til mennesker.

10.   I tilfælde af et primærudbrud anvendes laboratorieproceduren i henhold til diagnosticeringsmanualen på virusisolatet for at identificere den genetiske subtype.

Virusisolatet indsendes hurtigst muligt til EF-referencelaboratoriet som omhandlet i artikel 51, stk. 1.

Artikel 12

Dispensationer

1.   Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for dispensation i henhold til artikel 11, stk. 2, samt artikel 13 og 14, herunder alternative hensigtsmæssige foranstaltninger og betingelser. En sådan dispensation gives på baggrund af en risikovurdering, der foretages af den kompetente myndighed.

2.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om enhver dispensation givet i henhold til artikel 13, stk. 1, og artikel 14.

3.   Hvor der er givet dispensation i henhold til artikel 13, stk. 1, og artikel 14, vurderer Kommissionen situationen sammen med den berørte medlemsstat, hvilket skal ske omgående, og i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (»komitéen«), hvilket skal ske hurtigst muligt.

4.   Under hensyntagen til eventuelle dispensationer givet i henhold til artikel 13, stk. 1, og artikel 14 kan der vedtages foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 13

Dispensation for visse bedrifter

1.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra de i artikel 11, stk. 2, første afsnit, fastsatte foranstaltninger i tilfælde af et udbrud af HPAI i en ikke-erhvervsdrivende bedrift, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

2.   Hvor der dispenseres i henhold til stk. 1, påser den kompetente myndighed, at det fjerkræ og de andre fugle i fangenskab, der er omfattet af dispensationen:

a)

anbringes i en bygning på bedriften og forbliver der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet, skal de lukkes inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med vilde fugle mest muligt

b)

underkastes yderligere overvågning og test i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen og ikke flyttes, før laboratorieundersøgelserne viser, at det/de ikke længere udgør en væsentlig risiko for yderligere spredning af HPAI, og

c)

ikke flyttes fra oprindelsesbedriften, undtagen med henblik på slagtning eller flytning til en anden bedrift:

i)

i samme medlemsstat i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser eller

ii)

i en anden medlemsstat, hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet sit samtykke hertil.

3.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra de i artikel 11, stk. 5, fastsatte foranstaltninger, så æg kan sendes direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004.

Sådanne tilladelser gives af den kompetente myndighed på de betingelser, der er fastsat i bilag III til dette direktiv.

Artikel 14

Foranstaltninger i tilfælde af udbrud af HPAI i individuelle produktionsenheder

I tilfælde af udbrud af HPAI på en bedrift bestående af to eller flere individuelle produktionsenheder kan den kompetente myndighed for produktionsenheder med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, hvor der ikke er mistanke om HPAI, dispensere fra de i artikel 11, stk. 2, første afsnit, fastsatte foranstaltninger, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

Sådanne dispensationer for to eller flere individuelle produktionsenheder gives kun, hvis embedsdyrlægen under hensyntagen til struktur, størrelse, drift, staldtype, fodringssystem, vandkilde, udstyr, personale og besøgende på stedet finder det godtgjort, at disse enheder er fuldstændig uafhængige af andre produktionsenheder for så vidt angår deres placering og den daglige pasning af det fjerkræ eller de andre fugle i fangenskab, der holdes der.

Artikel 15

Foranstaltninger vedrørende kontaktbedrifter

1.   Den kompetente myndighed afgør på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse, hvorvidt en bedrift skal betragtes som kontaktbedrift.

Den kompetente myndighed påser, at de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger gennemføres for kontaktbedrifter, indtil forekomsten af HPAI er blevet udelukket i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

2.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse iværksætte de i artikel 11 fastsatte foranstaltninger for kontaktbedrifter, navnlig hvis bedrifterne ligger i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed.

Bilag IV indeholder de hovedkriterier, der skal tages i betragtning ved beslutninger om gennemførelse af de i artikel 11 fastsatte foranstaltninger på kontaktbedrifter.

3.   Den kompetente myndighed påser, at der udtages prøver af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, når de aflives, med henblik på at bekræfte eller udelukke forekomsten af HPAI-virus på de pågældende kontaktbedrifter i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

4.   Den kompetente myndighed påser i forbindelse med bedrifter, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab aflives og bortskaffes, og forekomsten af aviær influenza senere bekræftes, at bygninger og potentielt kontamineret udstyr samt køretøjer, der har været anvendt til transport af fjerkræet, de andre fugle i fangenskab samt kroppe, kød, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer underkastes behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48.

AFSNIT 2

Beskyttelses- og overvågningszoner samt supplerende spærrezoner

Artikel 16

Oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner samt supplerende spærrezoner i tilfælde af udbrud af HPAI

1.   Umiddelbart efter et udbrud af HPAI opretter den kompetente myndighed:

a)

en beskyttelseszone med en radius på mindst tre kilometer omkring bedriften

b)

en overvågningszone med en radius på mindst ti kilometer omkring bedriften, beskyttelseszonen iberegnet.

2.   Hvis udbruddet af HPAI bekræftes hos andre fugle i fangenskab, der holdes på en ikke-erhvervsdrivende bedrift, i et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevaring af truede arter eller officielt registrerede sjældne arter af andre fugle i fangenskab, og hvor der ikke befinder sig fjerkræ, kan den kompetente myndighed i fornødent omfang efter en risikovurdering dispensere fra bestemmelserne i afsnit 2-4 om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner og de foranstaltninger, der skal anvendes dér, hvis en sådan dispensation ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

3.   Ved oprettelsen af beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til stk. 1 tager den kompetente myndighed mindst hensyn til følgende faktorer:

a)

den epidemiologiske undersøgelse

b)

de geografiske forhold, særlig naturlige grænser

c)

andre bedrifters beliggenhed og nærhed og det anslåede antal fjerkræ

d)

flytning af og handel med fjerkræ og andre fugle i fangenskab

e)

de faciliteter og det personale, der er til rådighed til at kontrollere eventuelle flytninger af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, kroppe, gødning og ny eller brugt strøelse inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, navnlig hvis det fjerkræ eller de andre fugle i fangenskab, der skal aflives og bortskaffes, skal flyttes fra oprindelsesbedriften.

4.   Den kompetente myndighed kan, under hensyntagen til de i stk. 3 omhandlede faktorer, oprette supplerende spærrezoner omkring eller op til beskyttelses- og overvågningszoner.

5.   Hvis en beskyttelseszone, en overvågningszone eller en supplerende spærrezone dækker områder i flere medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder om at oprette zonen.

Artikel 17

Foranstaltninger i beskyttelses- og overvågningszonerne

1.   Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres i beskyttelses- og overvågningszoner:

a)

der etableres procedurer, som gør det muligt at spore hvad som helst, der kan tænkes at ville kunne medføre spredning af aviær influenzavirus, herunder fjerkræ, andre fugle i fangenskab, kød, æg, kroppe, foder, strøelse, personer, der har været i kontakt med inficeret fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og køretøjer med tilknytning til fjerkræsektoren

b)

ejerne pålægges at forelægge alle relevante oplysninger vedrørende fjerkræet eller andre fugle i fangenskab og æg, der flyttes til eller fra bedriften, for den kompetente myndighed på dennes anmodning.

2.   Den kompetente myndighed træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at alle berørte personer i de beskyttelses- og overvågningszoner, der er omfattet af restriktioner, er fuldt ud opmærksomme på de gældende restriktioner.

Disse oplysninger kan gives i form af advarsler, via medierne, herunder presse og tv, og på enhver anden hensigtsmæssig måde.

3.   Den kompetente myndighed kan, hvis epidemiologiske oplysninger eller andre forhold tilsiger det, iværksætte et forebyggende udryddelsesprogram, herunder forebyggende slagtning eller aflivning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på risikobedrifter og i risikoområder.

4.   Medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne i stk. 3, underretter straks Kommissionen herom, og Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med de berørte medlemsstater og i komitéen.

AFSNIT 3

Foranstaltninger i beskyttelseszoner

Artikel 18

Optælling, besøg af embedsdyrlægen og overvågning

Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres i beskyttelseszoner:

a)

der foretages hurtigst muligt en optælling af alle bedrifter

b)

en embedsdyrlæge aflægger hurtigst muligt besøg på alle erhvervsdrivende bedrifter og foretager en klinisk undersøgelse af fjerkræet og de andre fugle i fangenskab og indsamler om nødvendigt prøver til laboratorieundersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen; der føres bog over disse besøg, og resultaterne af besøgene opbevares; en embedsdyrlæge aflægger besøg på ikke-erhvervsdrivende bedrifter, inden beskyttelseszonen ophæves

c)

der iværksættes omgående supplerende overvågning i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for at klarlægge, om der er sket en yderligere spredning af aviær influenza på de bedrifter, der ligger i beskyttelseszonen.

Artikel 19

Foranstaltninger på bedrifter i beskyttelseszoner

Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres på bedrifter i beskyttelseszoner:

a)

alt fjerkræ og andre fugle i fangenskab anbringes i en bygning på bedriften og forbliver der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet, lukkes de inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med vilde fugle mest muligt

b)

kroppe bortskaffes hurtigst muligt

c)

køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, kød, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer underkastes straks behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48

d)

alle dele af køretøjer, som benyttes af personale eller andre personer, der skal ind på eller forlader bedrifter, og som kan formodes at være blevet kontamineret, underkastes straks behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48

e)

fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade en bedrift uden den kompetente myndigheds tilladelse. Denne bestemmelse gælder ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvor de:

i)

ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og

ii)

ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes

f)

enhver stigning i sygeligheden eller dødeligheden og enhver væsentlig produktionsnedgang på bedrifter indberettes omgående til den kompetente myndighed, som gennemfører de relevante undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

g)

personer, der skal ind på eller forlader bedrifter, træffer relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza

h)

ejeren fører bog over alle personers besøg på bedriften, med undtagelse af boligarealer, for at lette sygdomsovervågning og bekæmpelse, og oplysningerne forevises efter anmodning fra den kompetente myndighed. Der skal ikke føres bog over besøgende i zoologiske haver og dyreparker, hvor de ikke har adgang til de områder, hvor fuglene holdes.

Artikel 20

Forbud mod fjernelse eller spredning af brugt strøelse, gødning eller gylle fra bedrifter

Den kompetente myndighed påser, at fjernelse eller spredning af brugt strøelse, gødning eller gylle fra bedrifter i beskyttelseszoner uden myndighedens tilladelse forbydes. Der kan dog gives tilladelse til, at gødning eller gylle under anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger flyttes fra en bedrift til et udpeget anlæg til behandling eller til midlertidig opbevaring med henblik på efterfølgende behandling med det formål at tilintetgøre eventuelle aviær influenzavirus, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002 eller nærmere bestemmelser, der kan vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 21

Skuer, markeder og anden sammenbringning samt genopbygning af vildtbestande

Den kompetente myndighed påser, at skuer, markeder, udstillinger og anden sammenbringning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forbydes i beskyttelseszoner.

Den kompetente myndighed påser, at fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til genopbygning af vildtbestande ikke sættes ud i beskyttelseszoner.

Artikel 22

Forbud mod flytning og transport af fugle, æg, fjerkrækød og kroppe

1.   Den kompetente myndighed påser, at flytning og transport i beskyttelseszoner fra bedrifter til veje, bortset fra bedrifters private interne forbindelsesveje, eller med jernbane af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger, æg og kroppe forbydes.

2.   Den kompetente myndighed påser, at transport af fjerkrækød fra slagterier, opskæringsvirksomheder og frysehuse forbydes, medmindre kødet er fremstillet:

a)

af fjerkræ, der hidrører fra et sted uden for beskyttelseszonerne og er blevet oplagret og transporteret adskilt fra fjerkrækød fra et sted inden for beskyttelseszonerne, eller

b)

mindst 21 dage før den anslåede dato for den tidligste infektion på en bedrift i beskyttelseszonen og efter fremstillingen er blevet oplagret og transporteret adskilt fra kød fremstillet efter denne dato.

3.   Forbuddet i stk. 1 og 2 omfatter dog ikke transit gennem beskyttelseszonen ad vej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold undervejs.

Artikel 23

Dispensation for direkte transport af fjerkræ til omgående slagtning og flytning eller behandling af fjerkrækød

1.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af fjerkræ fra en bedrift i beskyttelseszonen til et udpeget slagteri til omgående slagtning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

embedsdyrlægen foretager en klinisk undersøgelse af fjerkræet på oprindelsesbedriften højst 24 timer, inden det sendes til slagtning

b)

fjerkræet på oprindelsesbedriften er blevet underkastet de fornødne laboratorieundersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen med tilfredsstillende resultat

c)

fjerkræet transporteres i køretøjer plomberet af den kompetente myndighed eller under dens tilsyn

d)

den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, underrettes og giver sit samtykke til at modtage fjerkræet og bekræfter derpå slagtningen over for den kompetente afsendelsesmyndighed

e)

fjerkræet fra beskyttelseszonen holdes adskilt fra andet fjerkræ og slagtes separat eller på andre tidspunkter end andet fjerkræ, helst ved arbejdsdagens slutning; den efterfølgende rengøring og desinfektion skal være afsluttet, før andet fjerkræ slagtes

f)

embedsdyrlægen påser, at der foretages en nøje undersøgelse af fjerkræet på det udpegede slagteri, når fjerkræet ankommer og efter slagtningen

g)

kødet bringes ikke i handelen i eller uden for Fællesskabet og forsynes med det sundhedsmærke for fersk kød, som er omhandlet i bilag II til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (15), medmindre andet fastsættes efter proceduren i artikel 64, stk. 3, i nærværende direktiv

h)

kødet fremstilles, udskæres, transporteres og opbevares adskilt fra kød bestemt til handel i eller uden for Fællesskabet og bruges på en sådan måde, at det ikke kommer til at indgå i kødprodukter bestemt til handel i eller uden for Fællesskabet, medmindre:

i)

det er blevet underkastet en behandling i henhold til bilag III til direktiv 2002/99/EF, eller

ii)

andet fastsættes efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

2.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af fjerkræ fra et sted uden for beskyttelseszonen til et udpeget slagteri i beskyttelseszonen til omgående slagtning og derefter flytning af kødet fra dette fjerkræ, såfremt:

a)

den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, underrettes og giver sit samtykke til at modtage fjerkræet og derpå bekræfter slagtningen over for den kompetente afsendelsesmyndighed

b)

fjerkræet holdes adskilt fra andet fjerkræ, der hidrører fra et sted inden for beskyttelseszonen, og er slagtet adskilt fra eller på et andet tidspunkt end andet fjerkræ

c)

det fremstillede fjerkrækød er opskåret, transporteret og oplagret adskilt fra fjerkrækød fra andet fjerkræ, der hidrører fra et sted inden for beskyttelseszonen

d)

biprodukterne bortskaffes.

Artikel 24

Dispensation for direkte transport af daggamle kyllinger

1.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af daggamle kyllinger fra en bedrift i beskyttelseszonen til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat, om muligt uden for beskyttelses- og overvågningszonerne, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

de transporteres i køretøjer, der er plomberet af den kompetente myndighed eller under dennes tilsyn

b)

der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger under transporten og på bestemmelsesbedriften

c)

bestemmelsesbedriften sættes under offentlig overvågning, når de daggamle kyllinger er ankommet

d)

fjerkræet forbliver på bestemmelsesstedet i mindst 21 dage, hvis det er blevet flyttet uden for beskyttelses eller overvågningszonen.

2.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af daggamle kyllinger, som er udklækket af æg med oprindelse i bedrifter uden for beskyttelses- og overvågningszoner, til en anden bedrift i samme medlemsstat, om muligt uden for beskyttelses- og overvågningszonerne, forudsat at afsendelsesrugeriet med sine logistiske systemer og hygiejniske forhold kan sikre, at æggene ikke har været i kontakt med andre rugeæg eller daggamle kyllinger, som har oprindelse i fjerkræflokke inden for sådanne zoner og derfor har en anden sundhedsstatus.

Artikel 25

Dispensation for direkte transport af æglægningsklart fjerkræ

Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af æglægningsklart fjerkræ til en bedrift eller en stald på en bedrift, der om muligt ligger i beskyttelses- eller overvågningszonen, og hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

embedsdyrlægen foretager en klinisk undersøgelse af fjerkræet og andre fugle i fangenskab på oprindelsesbedriften, navnlig af de individer, der skal flyttes

b)

fjerkræet på oprindelsesbedriften er blevet underkastet de fornødne laboratorieundersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen med tilfredsstillende resultat

c)

det æglægningsklare fjerkræ transporteres i køretøjer, der er plomberet af den kompetente myndighed eller under dennes tilsyn

d)

bestemmelsesbedriften eller —stalden sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet

e)

fjerkræet forbliver på bestemmelsesstedet i mindst 21 dage, hvis det er blevet flyttet uden for beskyttelses eller overvågningszonen.

Artikel 26

Dispensation for direkte transport af ruge- og konsumæg

1.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af rugeæg enten fra en bedrift til et rugeri, der er beliggende i beskyttelseszonen og er udpeget af den kompetente myndighed (»det udpegede rugeri«), eller, forudsat at følgende betingelser er opfyldt, fra en bedrift beliggende i beskyttelseszonen til et hvilket som helst udpeget rugeri:

a)

forældreflokkene, som rugeæggene kommer fra, er blevet undersøgt i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, og der er ikke mistanke om aviær influenza på disse bedrifter

b)

rugeæggene og emballagen desinficeres inden afsendelsen, og æggene kan tilbagespores

c)

rugeæggene transporteres i køretøjer plomberet af den kompetente myndighed eller under dens tilsyn

d)

der træffes biosikkerhedsforanstaltninger på det udpegede rugeri i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.

2.   Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af æg:

a)

til et pakkeri udpeget af den kompetente myndighed (»det udpegede pakkeri«), under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes

b)

til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, eller

c)

til bortskaffelse.

Artikel 27

Dispensation for direkte transport af kroppe

Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af kroppe, forudsat at de transporteres til bortskaffelse.

Artikel 28

Rengøring og desinfektion af transportmidler

Den kompetente myndighed påser, at køretøjer og udstyr, der anvendes til transport i henhold til artikel 23-27, rengøres og desinficeres omgående efter transporten under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48.

Artikel 29

Foranstaltningernes varighed

1.   De i dette afsnit fastsatte foranstaltninger opretholdes i mindst 21 dage efter, at det foreløbige rengørings- og desinfektionsarbejde på den inficerede bedrift er afsluttet under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48 og indtil bedrifterne i beskyttelseszonen er blevet undersøgt i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

2.   Når de i dette afsnit fastsatte foranstaltninger i henhold til stk. 1 ikke længere skal opretholdes, anvendes de i artikel 30 fastsatte foranstaltninger i den tidligere beskyttelseszone, indtil de i henhold til artikel 31 ikke længere skal opretholdes.

AFSNIT 4

Foranstaltninger i overvågningszonerne

Artikel 30

Foranstaltninger i overvågningszonerne

Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres i overvågningszoner:

a)

der foretages hurtigst muligt en optælling af alle erhvervsmæssige fjerkræbedrifter

b)

flytning af fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger og æg inden for overvågningszonen uden tilladelse fra den kompetente myndighed forbydes, idet myndigheden påser, at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza; forbuddet omfatter ikke transit gennem overvågningszonen ad vej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold undervejs

c)

flytning af fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg til bedrifter, slagterier, pakkerier eller en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, der ligger uden for overvågningszonen, forbydes; den kompetente myndighed kan dog give tilladelse til direkte transport af:

i)

fjerkræ til slagtning til et udpeget slagteri med henblik på omgående slagtning, forudsat at kravene i artikel 23, stk. 1, litra a), b) og d), er opfyldt

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til direkte transport af fjerkræ fra et sted uden for beskyttelses- og overvågningszonerne til omgående slagtning på et udpeget slagteri inden for overvågningszonen og derefter flytning af kødet fra dette fjerkræ.

ii)

æglægningsklart fjerkræ til en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, i samme medlemsstat; denne bedrift sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet, og det æglægningsklare fjerkræ forbliver på bedriften i mindst 21 dage

iii)

daggamle kyllinger:

 

som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat, forudsat at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger og bedriften sættes under offentlig overvågning efter transporten, og de daggamle kyllinger forbliver på bedriften i mindst 21 dage, eller

 

som er udklækket af rugeæg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for beskyttelses- og overvågningszoner, til en anden bedrift, forudsat at afsendelsesrugeriet med sine logistiske systemer og biosikkerhedsmæssige forhold kan sikre, at æggene ikke har været i kontakt med andre rugeæg eller daggamle kyllinger, som har oprindelse i fjerkræflokke inden for sådanne zoner og derfor har en anden sundhedsstatus

iv)

rugeæg til et udpeget rugeri inden for eller uden for overvågningszonen; æggene og emballagen desinficeres inden afsendelsen, og det sikres, at æggene kan tilbagespores

v)

konsumæg til et udpeget pakkeri, under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de biosikkerhedsforanstaltninger, som den kompetente myndighed kræver, er truffet

vi)

æg til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, og som ligger inden for eller uden for overvågningszonen

vii)

æg til bortskaffelse

d)

personer, der skal ind på eller forlader bedrifter i overvågningszonen, træffer relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza

e)

køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ, andre fugle i fangenskab samt kroppe, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer, rengøres og desinficeres straks efter kontaminering under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48

f)

fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade en bedrift, hvor der holdes fjerkræ, uden den kompetente myndigheds tilladelse. Denne bestemmelse gælder ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvor de:

i)

ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og

ii)

ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes

g)

enhver stigning i sygeligheden eller dødeligheden og enhver væsentlig produktionsnedgang på bedrifter indberettes omgående til den kompetente myndighed, som gennemfører de relevante undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

h)

fjernelse eller spredning af brugt strøelse, gødning eller gylle uden den kompetente myndigheds tilladelse forbydes; der kan dog gives tilladelse til, at gødning under anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger flyttes fra en bedrift i overvågningszonen til et udpeget anlæg til behandling eller til midlertidig opbevaring med henblik på efterfølgende behandling med det formål at tilintetgøre eventuelle aviær influenzavirus, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002 eller nærmere bestemmelser, som kan vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2

i)

skuer, markeder, udstillinger og anden sammenbringning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forbydes

j)

der udsættes ikke fjerkræ til genopbygning af vildtbestande.

Artikel 31

Foranstaltningernes varighed

De i dette afsnit fastsatte foranstaltninger opretholdes i mindst 30 dage efter, at det foreløbige rengørings- og desinfektionsarbejde på den inficerede bedrift er afsluttet i henhold til artikel 48.

AFSNIT 5

Foranstaltninger i supplerende spærrezoner

Artikel 32

Foranstaltninger i supplerende spærrezoner

1.   Den kompetente myndighed kan beslutte, at en eller flere af de i afsnit 3 og 4 fastsatte foranstaltninger skal anvendes i supplerende spærrezoner oprettet i henhold til artikel 16, stk. 4 (»de supplerende spærrezoner«).

2.   Den kompetente myndighed kan, hvis epidemiologiske oplysninger eller andre forhold tilsiger det, iværksætte et forebyggende udryddelsesprogram, herunder forebyggende slagtning eller aflivning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på risikobedrifter og i risikoområder i de supplerende spærrezoner, efter kriterierne i bilag IV.

Genindsættelse af dyr på disse bedrifter skal ske i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.

3.   Medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne i stk. 1 og 2, underretter omgående Kommissionen herom.

4.   Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

5.   Uden at det berører afgørelser truffet i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (16), kan der vedtages yderligere overvågnings-, biosikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

AFSNIT 6

Dipensation og supplerende biosikkerhedsforanstaltninger

Artikel 33

Dispensation

1.   Medlemsstaterne fastlægger de nærmere bestemmelser, hvorefter de kan give dispensation i henhold til artikel 16 og artikel 23-27, herunder alternative hensigtsmæssige foranstaltninger og betingelser. En sådan dispensation gives på grundlag af en risikovurdering, der foretages af den kompetente myndighed.

2.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af en risikovurdering dispensere fra de i afsnit 3 og 4 fastsatte foranstaltninger i forbindelse med bekræftede tilfælde af HPAI på et rugeri.

3.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra de i artikel 18, litra b) og c), artikel 22 og artikel 30, litra b), c) og f), fastsatte foranstaltninger i tilfælde af udbrud af HPAI i en ikke-erhvervsdrivende bedrift, et cirkus, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

4.   Uanset afsnit 3 og 4 kan medlemsstaterne i tilfælde af udbrud af HPAI på grundlag af en risikovurdering indføre særlige foranstaltninger vedrørende flytning af brevduer ind i, ud af og inden for beskyttelses- og overvågningszonerne.

5.   Dispensationer i henhold til stk. 1-4 gives kun under den forudsætning, at de ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

6.   Medlemsstater, der dispenserer i henhold til stk. 1-4, underretter omgående Kommissionen herom.

7.   Kommissionen vurderer i alle tilfælde hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

Under hensyntagen til eventuelle dispensationer givet i henhold til stk. 1-4 kan der vedtages foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

8.   Fjerkræ (herunder daggamle kyllinger), andre fugle i fangenskab, rugeæg, brugt strøelse, gødning eller gylle, der kommer fra steder, som har fået dispensation i henhold til denne artikel, kan ikke markedsføres uden for den pågældende medlemsstat, medmindre andet fastsættes efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 34

Supplerende biosikkerhedsforanstaltninger

1.   Med henblik på at forhindre spredning af aviær influenza kan den kompetente myndighed beslutte, at der ud over de i afsnit 3, 4 og 5 fastsatte foranstaltninger skal gennemføres supplerende biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifter i beskyttelses og overvågningszonerne og i de supplerende spærrezoner samt i fjerkræsegmenter/segmenter af andre fugle i fangenskab i den pågældende medlemsstat.

Disse foranstaltninger kan omfatte indførelse af bevægelsesrestriktioner for køretøjer eller personer i forbindelse med levering af foder, indsamling af æg, transport af fjerkræ til slagterier og indsamling af kroppe med henblik på bortskaffelse samt bevægelsesrestriktioner for personale, dyrlæger eller personer, der leverer landbrugsudstyr.

2.   Medlemsstater, der gennemfører foranstaltninger i henhold til stk. 1, underretter omgående Kommissionen herom.

3.   Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

4.   Med forbehold af afgørelser truffet i henhold til beslutning 90/424/EØF, kan der vedtages yderligere overvågnings-, biosikkerheds- og bekæmpelsesforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

AFSNIT 7

Foranstaltninger ved mistanke om og bekræftet forekomst af højpatogen aviær influenza (HPAI) visse andre steder end på bedrifter, herunder i transportmidler

Artikel 35

Undersøgelse af mistanke om forekomst af HPAI på slagterier og i transportmidler

Ved mistanke om eller bekræftet forekomst af HPAI på slagterier eller i transportmidler iværksætter den kompetente myndighed omgående undersøgelser på oprindelsesbedriften for fjerkræet eller for andre fugle i fangenskab med henblik på at bekræfte eller udelukke forekomsten heraf i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

Artikel 36

Foranstaltninger vedrørende slagterier

1.   Ved mistanke om eller bekræftet forekomst af HPAI på et slagteri påser den kompetente myndighed, at alt fjerkræ på slagteriet hurtigst muligt enten aflives eller slagtes på grundlag af en risikovurdering og under offentligt tilsyn.

Hvis sådant fjerkræ slagtes, opbevares kødet heraf og eventuelle biprodukter af fjerkræ og fjerkrækød samt biprodukter af andet fjerkræ, der kan være blevet kontamineret under slagtningen eller i produktionsprocessen, særskilt under offentligt tilsyn, indtil der er gennemført undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

2.   Hvis forekomsten af HPAI bekræftes, bortskaffes fjerkrækødet, eventuelle biprodukter af fjerkræ og fjerkrækød samt biprodukter af andet fjerkræ, der kan være blevet kontamineret under slagtningen eller i produktionsprocessen hurtigst muligt under offentligt tilsyn.

Artikel 37

Foranstaltninger vedrørende grænsekontrolsteder eller transportmidler

1.   Ved mistanke om eller bekræftet forekomst af HPAI på grænsekontrolsteder eller i transportmidler påser den kompetente myndighed, at alt fjerkræ og alle andre fugle i fangenskab, der befinder sig på grænsekontrolstedet eller i transportmidlet, på grundlag af en risikovurdering aflives, slagtes eller isoleres fra fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og holdes under offentligt tilsyn, indtil undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen. Den kompetente myndighed anvender om nødvendigt foranstaltningerne i artikel 7.

Den kompetente kan give tilladelse til at flytte fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til et andet sted, hvor de aflives, slagtes eller isoleres.

Den kompetente myndighed kan beslutte ikke at aflive eller slagte fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der befinder sig på grænsekontrolstedet, men som ikke har været i kontakt med det fjerkræ eller de andre fugle i fangenskab, der mistænkes for at være inficeret.

2.   Hvis det i stk. 1 omhandlede fjerkræ slagtes, opbevares fjerkrækødet og eventuelle biprodukter af fjerkræet og fjerkrækødet samt biprodukter af andet fjerkræ, der kan være blevet kontamineret under slagtningen eller i produktionsprocessen, separat og under offentligt tilsyn, indtil der er gennemført undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

3.   Hvis forekomsten af HPAI bekræftes, bortskaffes fjerkrækødet og eventuelle biprodukter af fjerkræet og fjerkrækødet samt biprodukter af andet fjerkræ, der kan være blevet kontamineret under slagtningen eller i produktionsprocessen hurtigst muligt under offentligt tilsyn.

Artikel 38

Supplerende foranstaltninger vedrørende slagterier, grænsekontrolsteder eller transportmidler

Ved mistanke om eller bekræftet forekomst af HPAI på et slagteri, på et grænsekontrolsted eller i et transportmiddel påser den kompetente myndighed, at følgende supplerende foranstaltninger gennemføres:

a)

fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på slagteriet, på grænsekontrolstedet eller i transportmidlet, før mindst 24 timer efter at den i litra b) omhandlede rengøring og desinfektion er afsluttet under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48; for grænsekontrolsteder kan forbuddet udvides til også at omfatte andre dyr

b)

kontaminerede bygninger, udstyr og køretøjer rengøres og desinficeres i henhold til en eller flere af procedurerne i artikel 48 og under embedsdyrlægens officielle tilsyn

c)

der gennemføres en epidemiologisk undersøgelse

d)

de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger gennemføres for den bedrift, det inficerede fjerkræ eller de inficerede kroppe stammer fra, samt for kontaktbedrifter

e)

medmindre den epidemiologiske undersøgelse og de videre undersøgelser, jf. artikel 35, taler imod det, gennemføres de i artikel 11 fastsatte foranstaltninger for oprindelsesbedriften

f)

laboratorieproceduren i henhold til diagnosticeringsmanualen anvendes på isolatet af aviær influenzavirus for at identificere virussubtypen.

KAPITEL V

LAVPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (LPAI)

AFSNIT 1

Foranstaltninger på bedrifter, hvor der er konstateret udbrud

Artikel 39

Foranstaltninger

1.   I tilfælde af udbrud af LPAI påser den kompetente myndighed, at foranstaltningerne i artikel 7, stk. 2, litra a), b), c), e), g) og h), artikel 7, stk. 2 og 3, og stk. 2-5 i nærværende artikel gennemføres på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til som et minimum kriterierne i bilag V.

2.   Den kompetente myndighed påser, at bedriften tømmes for alt fjerkræ og alle andre fugle i fangenskab af arter, hos hvilke der er bekræftet forekomst af LPAI, under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenza.

Tømningen kan udvides til andre fugle i fangenskab på bedriften på grundlag af vurderingen af den risiko, disse måtte udgøre med hensyn til yderligere spredning af aviær influenza, og til andre bedrifter, der på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse betragtes som kontaktbedrifter.

Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften inden tømningen uden den kompetente myndigheds tilladelse.

3.   Ved anvendelsen af stk. 2 gennemføres tømningen i overensstemmelse med direktiv 93/119/EF, og den kompetente myndighed beslutter, at fjerkræet eller andre fugle i fangenskab:

a)

aflives hurtigst muligt eller

b)

slagtes på et udpeget slagteri i overensstemmelse med stk. 4.

Når tømningen sker ved slagtning på et udpeget slagteri, underkastes fjerkræet yderligere overvågning og test.

Fjerkræet må først flyttes fra bedriften til det udpegede slagteri, når den kompetente myndighed under hensyntagen navnlig til de laboratorieundersøgelser og andre undersøgelser, der med henblik på at fastslå, i hvilken grad fjerkræet eventuelt udskiller virus, er foretaget i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen og en risikovurdering, finder det godtgjort, at risikoen for yderligere spredning af LPAI er minimal.

4.   Slagtning på et udpeget slagteri i henhold til stk. 3 må kun finde sted, hvis:

a)

fjerkræet sendes direkte fra bedriften til det udpegede slagteri

b)

hver enkelt sending plomberes inden afsendelsen af den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den pågældende bedrift, eller under hans tilsyn

c)

hver enkelt sending forbliver plomberet under transporten til det udpegede slagteri

d)

andre biosikkerhedsforanstaltninger, som den kompetente myndighed har foreskrevet, overholdes

e)

den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, underrettes og giver sit samtykke til at modtage fjerkræet

f)

køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer rengøres og desinficeres omgående efter kontamineringen under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48, og

g)

biprodukter fra sådant fjerkræ på slagteriet bortskaffes.

5.   Den kompetente myndighed påser, at følgende bortskaffes under offentligt tilsyn:

a)

kroppe og

b)

rugeæg på bedriften.

6.   Den kompetente myndighed påser, at der træffes følgende foranstaltninger:

a)

rugeæg indsamlet på bedriften i tidsrummet mellem det formodede tidspunkt for indslæbning af LPAI på bedriften og tidspunktet for gennemførelsen af de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger tilbagespores, hvis det er muligt, og udklækkes under offentlig overvågning

b)

fjerkræ, som allerede er udklækket af æg indsamlet på bedriften i tidsrummet mellem det formodede tidspunkt for indslæbning af LPAI på bedriften og tidspunktet for gennemførelsen af de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, sættes, hvis det er muligt, under offentlig overvågning, og der gennemføres undersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

c)

æg, som allerede fandtes eller blev lagt på bedriften inden den i stk. 2 omhandlede tømning, transporteres, forudsat at risikoen for spredning af LPAI er minimal:

i)

til et pakkeri udpeget af den kompetente myndighed (herefter »det udpegede pakkeri«), under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes

ii)

til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning(EF) nr. 853/2004, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 eller

iii)

til bortskaffelse

d)

potentielt kontaminerede materialer eller stoffer behandles i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser eller bortskaffes

e)

potentielt kontamineret gødning, gylle og strøelse underkastes behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48

f)

efter tømningen underkastes de bygninger, hvori fjerkræet eller andre fugle i fangenskab har været holdt, potentielt kontamineret udstyr samt køretøjer, der har været anvendt til transport af kroppe, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer straks behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48

g)

husdyr af pattedyrklassen kommer ikke ind på og forlader ikke bedriften uden den kompetente myndigheds tilladelse. Denne bestemmelse gælder ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvor de:

i)

ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og

ii)

ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes

h)

i tilfælde af et primærudbrud af LPAI gennemføres laboratorieundersøgelser af virusisolatet til identifikation af virussubtypen i henhold til diagnosticeringsmanualen; virusisolatet sendes hurtigst muligt til EF-referencelaboratoriet som omhandlet i artikel 51, stk. 1.

7.   Medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne i stk. 2, 4 og 5, underretter Kommissionen herom.

Artikel 40

Dispensation for visse bedrifter

1.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra de i artikel 39, stk. 2, og artikel 39, stk. 5, litra b), fastsatte foranstaltninger i tilfælde af udbrud af LPAI i en ikke-erhvervsdrivende bedrift, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

2.   Hvor der dispenseres i henhold til stk. 1, påser den kompetente myndighed, at det fjerkræ og andre fugle i fangenskab, der er omfattet af dispensationen:

a)

anbringes i en bygning på bedriften og forbliver der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet, lukkes de inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med vilde fugle mest muligt

b)

underkastes yderligere overvågning og test i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen og ikke flyttes, før laboratorieundersøgelserne viser, at det/de ikke længere udgør en væsentlig risiko for yderligere spredning af LPAI, og

c)

ikke flyttes fra oprindelsesbedriften, undtagen med henblik på slagtning eller flytning til en anden bedrift:

i)

i samme medlemsstat i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser eller

ii)

i en anden medlemsstat, hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet sit samtykke hertil.

3.   I tilfælde af udbrud af LPAI på rugerier kan den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering dispensere fra visse af eller alle de i artikel 39 fastsatte foranstaltninger.

4.   Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for dispensation i henhold til stk. 1 og 3.

5.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om enhver dispensation givet i henhold til stk. 1 og 3.

6.   Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

7.   Under hensyntagen til eventuelle dispensationer givet i henhold til stk. 1 kan der vedtages foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

AFSNIT 2

Individuelle produktionsenheder og kontaktbedrifter

Artikel 41

Foranstaltninger i tilfælde af udbrud af LPAI i individuelle produktionsenheder

1.   I tilfælde af udbrud af LPAI på en bedrift bestående af to eller flere individuelle produktionsenheder kan den kompetente myndighed for produktionsenheder med sundt fjerkræ dispensere fra de i artikel 39, stk. 2, fastsatte foranstaltninger, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

2.   Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for dispensation i henhold til stk. 1, idet de tager hensyn til, hvilke dyresundhedsmæssige garantier der kan opnås, og fastlægger alternative hensigtsmæssige foranstaltninger.

3.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om enhver dispensation givet i henhold til stk. 1.

4.   Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

5.   Under hensyntagen til eventuelle dispensationer givet i henhold til stk. 1 kan der vedtages foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 42

Foranstaltninger vedrørende kontaktbedrifter

1.   Den kompetente myndighed afgør på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse, hvorvidt en bedrift skal betragtes som kontaktbedrift.

Den kompetente myndighed påser, at de i artikel 7, stk. 2, fastsatte foranstaltninger gennemføres for kontaktbedrifter, indtil forekomsten af LPAI er blevet udelukket i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

2.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse iværksætte de i artikel 39 fastsatte foranstaltninger for kontaktbedrifter, navnlig hvis bedrifterne ligger i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed.

Bilag IV indeholder de hovedkriterier, der skal tages i betragtning ved beslutninger om gennemførelse af de i artikel 39 fastsatte foranstaltninger på kontaktbedrifter.

3.   Den kompetente myndighed påser, at der udtages prøver af fjerkræet, når dette aflives, med henblik på at bekræfte eller udelukke forekomsten af LPAI-virusset på de pågældende kontaktbedrifter i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

4.   Den kompetente myndighed påser i forbindelse med bedrifter, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab slagtes eller aflives og bortskaffes, og forekomsten af LPAI senere bekræftes, at bygninger og græsningsarealer, hvor de har være holdt, gårdspladser og potentielt kontamineret udstyr samt køretøjer, der har været anvendt til transport af fjerkræet, de andre fugle i fangenskab samt kroppe, kød, foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer underkastes behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48.

AFSNIT 3

Oprettelse af spærrezoner

Artikel 43

Oprettelse af spærrezoner i tilfælde af udbrud af LPAI

Umiddelbart efter et udbrud af LPAI opretter den kompetente myndighed en spærrezone med en radius på mindst én kilometer omkring bedriften.

Artikel 44

Foranstaltninger i spærrezonen

1.   Den kompetente myndighed påser, at følgende foranstaltninger gennemføres i spærrezonen:

a)

der foretages hurtigst muligt en optælling af alle erhvervsdrivende bedrifter

b)

der gennemføres laboratorieundersøgelser på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter inden for en radius af mindst én kilometer omkring den ramte bedrift i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

c)

flytning af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg inden for eller til spærrezonen må kun ske efter tilladelse fra den kompetente myndighed og under iagttagelse af de yderligere kontrolforanstaltninger, myndigheden måtte finde hensigtsmæssige; denne bestemmelse gælder ikke for ikke-transit gennem spærrezonen ad vej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold undervejs

d)

flytning af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg fra spærrezonen forbydes; den kompetente myndighed kan dog give tilladelse til direkte transport af:

i)

fjerkræ til slagtning til et slagteri i samme medlemsstat

ii)

levende fjerkræ til en bedrift eller stald i samme medlemsstat, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ. Det levende fjerkræ forbliver der i 21 dage, og bedriften sættes under offentlig overvågning, når det er ankommet

iii)

daggamle kyllinger:

 

som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat. De daggamle kyllinger forbliver der i 21 dage, og bedriften sættes under offentlig overvågning, når de er ankommet, eller

 

som er udklækket af æg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for spærrezonen, til en anden bedrift, forudsat at rugeriet med sine logistiske systemer og biosikkerhedsmæssige forhold kan sikre, at de ikke har været i kontakt med rugeæg eller daggamle kyllinger, som har oprindelse i fjerkræflokke inden for spærrezonen og derfor har en anden sundhedsstatus

iv)

rugeæg til et udpeget rugeri; æggene og emballagen desinficeres inden afsendelsen, og det sikres, at æggene kan tilbagespores

v)

konsumæg til et pakkeri, under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes

vi)

æg til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, og som ligger inden for eller uden for spærrezonen

vii)

æg til bortskaffelse

e)

kroppe bortskaffes

f)

personer, der skal ind på eller forlader bedrifter i spærrezonen, træffer relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza

g)

køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab samt foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer rengøres og desinficeres straks efter kontaminering under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48

h)

fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade en bedrift, uden den kompetente myndigheds tilladelse. Denne bestemmelse gælder ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvor de:

i)

ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og

ii)

ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes

i)

fjernelse eller spredning af brugt strøelse, gødning eller gylle uden den kompetente myndigheds tilladelse forbydes; der kan dog gives tilladelse til, at gødning eller gylle under anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger flyttes fra en bedrift i spærrezonen til et udpeget anlæg til behandling eller til midlertidig opbevaring med henblik på efterfølgende behandling med det formål at tilintetgøre eventuelle aviær influenzavirus, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002 eller nærmere bestemmelser, som kan vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2

j)

skuer, markeder, udstillinger og anden sammenbringning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab uden den kompetente myndigheds tilladelse forbydes

k)

der udsættes ikke fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til genopbygning af vildtbestande.

2.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af en risikovurdering træffe foranstaltninger ud over de i dette afsnit fastsatte foranstaltninger og underretter i givet fald Kommissionen herom.

3.   Der kan vedtages yderligere foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 45

Foranstaltningernes varighed

De i dette afsnit fastsatte foranstaltninger opretholdes:

a)

i mindst 21 dage efter at det foreløbige rengørings- og desinfektionsarbejde på den inficerede bedrift er afsluttet under anvendelse af en eller flere af procedurerne i artikel 48, og indtil den kompetente myndighed på grundlag af de laboratorieundersøgelser og andre undersøgelser, der er gennemført i spærrezonen i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, og en risikovurdering har vurderet, at risikoen for spredning af LPAI er ubetydelig

b)

i mindst 42 dage efter datoen for bekræftelse af udbruddet, og indtil den kompetente myndighed på grundlag af de laboratorieundersøgelser og andre undersøgelser, der er gennemført i spærrezonen i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, og en risikovurdering har vurderet, at risikoen for spredning af LPAI er ubetydelig, eller

c)

i et andet tidsrum og på betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 46

Dispensation

1.   I tilfælde af bekræftet forekomst af LPAI på et rugeri kan den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering dispensere fra visse af eller alle de i artikel 43 og 44 fastsatte foranstaltninger.

2.   Den kompetente myndighed kan dispensere fra de i dette afsnit fastsatte foranstaltninger i tilfælde af udbrud af LPAI i en ikke-erhvervsdrivende bedrift, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

3.   Medlemsstater, der dispenserer i henhold til stk. 1 og 2, underretter omgående Kommissionen herom.

4.   Kommissionen vurderer hurtigst muligt situationen sammen med den berørte medlemsstat og i komitéen.

5.   Under hensyntagen til eventuelle dispensationer givet i henhold til stk. 1 og 2 kan der vedtages foranstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

KAPITEL VI

FORANSTALTNINGER TIL UNDGÅELSE AF SPREDNING AF INFLUENZAVIRUS AF AVIÆR OPRINDELSE TIL ANDRE ARTER

Artikel 47

Laboratorieundersøgelser og andre foranstaltninger vedrørende svin og andre arter

1.   Den kompetente myndighed påser, at der efter et bekræftet fund af aviær influenza på en hvilken som helst bedrift gennemføres relevante laboratorieundersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen på alle svin, der er til stede på bedriften, for at bekræfte eller udelukke, at de pågældende svin er eller har været inficeret med aviær influenzavirus.

Svin må ikke forlade bedriften, før resultaterne af disse undersøgelser foreligger.

2.   Bekræfter de i stk. 1 omhandlede laboratorieundersøgelser fund af aviær influenza hos svin, kan den kompetente myndighed give tilladelse til, at de pågældende svin flyttes til andre svinebedrifter eller til udpegede slagterier, forudsat at passende test efterfølgende har vist, at risikoen for spredning af aviær influenza er ubetydelig.

3.   Bekræfter de i stk. 1 omhandlede laboratorieundersøgelser, at der foreligger en alvorlig sundhedsfare, påser den kompetente myndighed, at svinene hurtigst muligt aflives under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenzavirus, navnlig under transport, og i overensstemmelse med direktiv 93/119/EF.

4.   Efter et bekræftet fund af aviær influenza på en hvilken som helst bedrift kan den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering lade de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte foranstaltninger finde anvendelse på ethvert andet pattedyr på bedriften, ligesom myndigheden kan udvide foranstaltningerne til også at omfatte kontaktbedrifter.

5.   Medlemsstaterne meddeler inden for komitéens rammer Kommissionen resultaterne af de undersøgelser og foranstaltninger, der er gennemført i henhold til stk. 1-4.

6.   Den kompetente myndighed kan efter et bekræftet fund af aviær influenzavirus hos svin eller ethvert andet pattedyr på en hvilken som helst bedrift iværksætte overvågning i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for at klarlægge, om der er sket en yderligere spredning af aviær influenzavirus.

7.   Der kan vedtages yderligere foranstaltninger for at forhindre spredning af influenzavirus af aviær oprindelse til andre arter efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

KAPITEL VII

RENGØRING, DESINFEKTION OG GENINDSÆTTELSE AF DYR

Artikel 48

Rengøring, desinfektion og procedurer for bekæmpelse af aviær influenzavirus

Medlemsstaterne påser:

a)

at bedrifter og alle andre materialer eller stoffer på disse, som bevisligt eller potentielt er kontamineret med aviær influenzavirus, rengøres, desinficeres og behandles under offentligt tilsyn i overensstemmelse med:

i)

embedsdyrlægens instrukser og

ii)

principperne og procedurerne for rengøring, desinfektion og behandling i bilag VI

b)

at jorder eller græsningsarealer, der anvendes til fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på en bedrift, hvor forekomsten af aviær influenza er bekræftet, ikke anvendes til fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, før den kompetente myndighed finder det godtgjort, at al forekommende influenzavirus er bekæmpet eller inaktiveret

c)

at slagterier, køretøjer, påhængskøretøjer eller andre transportmidler, grænsekontrolsteder og alle materialer eller stoffer på disse, som bevisligt eller potentielt er kontamineret med aviær influenzavirus, rengøres, desinficeres og behandles under offentligt tilsyn i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser

d)

at udstyr, materialer eller stoffer deri tilintetgøres, hvis de bevisligt eller potentielt er kontaminerede med aviær influenzavirus og ikke effektivt kan renses, desinficeres eller behandles

e)

at de anvendte desinfektionsmidler og koncentrationerne heraf er godkendt af den kompetente myndighed.

Artikel 49

Genindsættelse af dyr på bedrifter

1.   Medlemsstaterne påser, at stk. 2-6 i nærværende artikel efterkommes, når de i artikel 11 og 39 fastsatte foranstaltninger er gennemført.

2.   Genindsættelse af dyr på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter må ikke finde sted de første 21 dage efter, at den endelige rengøring og desinfektion i henhold til artikel 48 er afsluttet.

3.   Følgende foranstaltninger skal gennemføres over en periode på 21 dage efter datoen for genindsættelse af dyr på de erhvervsdrivende fjerkræbedrifter:

a)

embedsdyrlægen underkaster fjerkræet mindst én klinisk undersøgelse. Denne kliniske undersøgelse eller, hvis der gennemføres flere end en, den endelige kliniske undersøgelse foretages så tæt som muligt på udgangen af ovennævnte periode på 21 dage

b)

der udføres laboratorieundersøgelser i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

c)

fjerkræ, der dør i genindsættelsesfasen, undersøges i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

d)

personer, der skal ind på eller forlader den erhvervsdrivende fjerkræbedrift, træffer relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza

e)

det sikres, at intet fjerkræ forlader den erhvervsdrivende fjerkræbedrift i genindsættelsesfasen uden den kompetente myndigheds tilladelse

f)

ejeren fører bog over produktionstallene, herunder sygeligheds- og dødelighedstal, og fører regelmæssigt oplysningerne ajour

g)

enhver væsentlig ændring i de i litra f) omtalte produktionstal og andre afvigelser indberettes omgående til den kompetente myndighed.

4.   Den kompetente myndighed kan på grundlag af en risikovurdering fastsætte, at de i stk. 3 fastsatte procedurer skal anvendes på andre bedrifter end erhvervsdrivende fjerkræbedrifter eller på andre arter på en erhvervsdrivende fjerkræbedrift.

5.   Genindsættelse af fjerkræ på kontaktbedrifter skal ske i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser, der er baseret på en risikovurdering.

KAPITEL VIII

DIAGNOSTICERINGSPROCEDURER, DIAGNOSTICERINGSMANUAL OG REFERENCELABORATORIER

Artikel 50

Diagnosticeringsprocedurer og -manual

1.   Medlemsstaterne påser, at diagnosticeringsprocedurer, prøveudtagning og laboratorieundersøgelser til påvisning af forekomst af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller aviær influenzavirus hos pattedyr gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, så der sikres ensartede procedurer for diagnosticeringen.

Manualen vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2, senest den 3. august 2006. Eventuelle senere ændringer i manualen vedtages efter samme procedure.

2.   I den i stk. 1 omhandlede diagnosticeringsmanual skal der som et minimum fastlægges følgende:

a)

mindstekrav til biosikkerhed og kvalitetsstandarder, som skal opfyldes af de godkendte laboratorier, der udfører undersøgelser til diagnosticering af aviær influenza

b)

kriterier og procedurer, der skal følges ved udførelse af kliniske undersøgelser eller post mortem-undersøgelser for at bekræfte eller udelukke forekomst af aviær influenza

c)

kriterier og procedurer, der skal følges ved indsamling af prøver fra fjerkræ eller andre fugle i fangenskab med henblik på bekræftelse eller udelukkelse af forekomst af aviær influenza ved laboratorieundersøgelser, herunder metoder til udtagning af prøver til serologiske eller virologiske undersøgelser, der udføres i henhold til dette direktiv

d)

laboratorieundersøgelser, der skal anvendes til diagnosticering af aviær influenza, herunder:

i)

undersøgelser til differentialdiagnosticering

ii)

undersøgelser, der gør det muligt at skelne mellem HPAI- og LPAI-virus

iii)

egnede undersøgelser, der gør det muligt at skelne mellem vaccinerede fugle og fugle inficeret med feltstammen af aviær influenza

iv)

kriterier for evaluering af resultaterne af laboratorieundersøgelserne

e)

laboratoriemetoder til typning af isolater af aviær influenzavirus.

3.   Medlemsstaterne påser, at aviær influenzavirus og deres genom og antigener samt vacciner til forsøg og diagnosticering eller til produktion af vacciner kun manipuleres eller anvendes på steder, i virksomheder eller på laboratorier, der er godkendt af den kompetente myndighed, og som opfylder tilfredsstillende biosikkerhedskrav.

Listen over godkendte steder, virksomheder og laboratorier sendes til Kommissionen senest den 30. september 2007 og holdes ajour.

Artikel 51

Referencelaboratorier

1.   Det i bilag VII, punkt 1, omhandlede laboratorium er EF-referencelaboratoriet for aviær influenza (i det følgende benævnt »EF-referencelaboratoriet«).

Med forbehold af beslutning 90/424/EØF, varetager EF-referencelaboratoriet de funktioner og opgaver, der er angivet i bilag VII, punkt 2.

2.   Medlemsstaterne udpeger de nationale referencelaboratorier og meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de nærmere detaljer i forbindelse hermed og alle efterfølgende ændringer. Kommissionen offentliggør og ajourfører listen over de nationale referencelaboratorier.

3.   Medlemsstaterne påser, at de nationale referencelaboratorier:

a)

varetager de i bilag VIII angivne funktioner og opgaver

b)

er ansvarlige for at samordne standarder og diagnosticeringsmetoder i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med bilag VIII og for kontakten med EF-referencelaboratoriet.

4.   EF-referencelaboratoriet opretholder et nært samarbejde og tæt kontakt med OIE og FAO's referencelaboratorium for aviær influenza og, når det er relevant, med andre internationalt anerkendte laboratorier i Fællesskabet for at sikre uddannelse, ekspertise og støtte til de nationale referencelaboratorier i medlemsstaterne og tredjelande.

KAPITEL IX

VACCINATION

AFSNIT 1

Generelt forbud mod vaccination

Artikel 52

Produktion, salg og anvendelse af vacciner mod aviær influenza

1.   Medlemsstaterne påser:

a)

at vaccination mod aviær influenza er forbudt på deres område, jf. dog afsnit 2 og 3

b)

at håndtering, produktion, opbevaring, levering, distribution og salg af vacciner mod aviær influenza på deres område foregår under offentligt tilsyn

c)

at der kun anvendes vacciner, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (17) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (18).

2.   Der vedtages bestemmelser vedrørende betingelserne for levering og opbevaring af vacciner mod aviær influenza i Fællesskabet efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

AFSNIT 2

Nødvaccination

Artikel 53

Nødvaccination af fjerkræ og andre fugle i fangenskab

1.   En medlemsstat kan indføre nødvaccination af fjerkræ og andre fugle i fangenskab som en foranstaltning på kort sigt for at dæmme op for et udbrud, såfremt en risikovurdering viser, at der er en væsentlig og umiddelbar fare for, at sygdommen vil spredes i eller til den pågældende medlemsstat, jf. dette afsnit, hvis en eller flere af følgende hændelser forekommer:

a)

et udbrud i den pågældende medlemsstat

b)

et udbrud i en nærliggende medlemsstat, eller

c)

hvis aviær influenza er blevet bekræftet hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i et nærliggende tredjeland.

2.   Agter en medlemsstat at indføre nødvaccination i henhold til stk. 1, forelægger den en nødvaccinationsplan for Kommissionen til godkendelse.

Planen skal være udformet i overensstemmelse med en DIVA-strategi og skal som et minimum indeholde oplysninger om følgende:

a)

den sygdomssituation, der danner baggrund for anmodningen om nødvaccination

b)

det geografiske område, hvori der skal gennemføres nødvaccination, og antallet af bedrifter i området samt, hvis det afviger herfra, antallet af bedrifter, hvor der skal gennemføres vaccination

c)

arter og kategorier af fjerkræ/andre fugle i fangenskab eller, hvis det er relevant, det fjerkræsegment/segment af andre fugle i fangenskab, der skal vaccineres

d)

omtrentligt antal fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der skal vaccineres

e)

vaccinens egenskaber (kort beskrivelse)

f)

nødvaccinationskampagnens planlagte varighed

g)

de nærmere bestemmelser for flytninger af vaccineret fjerkræ eller andre vaccinerede fugle i fangenskab, jf. dog de i afsnit 3, 4 og 5 i kapitel IV og afsnit 3 i kapitel V omhandlede foranstaltninger

h)

kriterierne for, hvornår det besluttes at gennemføre nødvaccination på kontaktbedrifter

i)

føring af bog og registrering af det vaccinerede fjerkræ eller de andre vaccinerede fugle i fangenskab

j)

kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, som skal gennemføres for de bedrifter, der skal gennemføres nødvaccination på, og for andre bedrifter i nødvaccinationsområdet for at overvåge den epidemiologiske situation, effektiviteten af nødvaccinationskampagnen og kontrollen med flytninger af vaccineret fjerkræ eller andre vaccinerede fugle i fangenskab.

3.   Nærmere bestemmelser for nødvaccination kan vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 54

Godkendelse af nødvaccinationsplaner

1.   Kommissionen evaluerer omgående nødvaccinationsplanen, jf. artikel 53, stk. 2, sammen med den berørte medlemsstat og vurderer hurtigst muligt situationen i komitéen.

2.   Nødvaccinationsplanen godkendes efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Godkendelsen af nødvaccinationsplanen kan gøres betinget af foranstaltninger, der begrænser flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og produkter heraf. Sådanne foranstaltninger kan omfatte restriktioner for bestemte fjerkræsegmenter/segmenter af andre fugle i fangenskab og oprettelse af spærrezoner.

Artikel 55

Dispensation

1.   Uanset artikel 54 kan medlemsstaterne gennemføre nødvaccination, inden nødvaccinationsplanen er godkendt, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

nødvaccinationsplanen og beslutningen om at gennemføre nødvaccination meddeles til Kommissionen, inden nødvaccinationen iværksættes

b)

den berørte medlemsstat forbyder flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og produkter heraf, bortset fra på de betingelser, der er fastsat i bilag IX

c)

beslutningen om at gennemføre nødvaccination bringer ikke sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.

2.   Når en medlemsstat dispenserer i henhold til stk. 1, vurderes sygdomssituationen og nødvaccinationsplanen hurtigst muligt i komitéen.

3.   De anvendte foranstaltninger kan godkendes eller ændres efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

AFSNIT 3

Forebyggende vaccination

Artikel 56

Forebyggende vaccination af fjerkræ og andre fugle i fangenskab

1.   Medlemsstaterne kan indføre forebyggende vaccination af fjerkræ og andre fugle i fangenskab som en foranstaltning på lang sigt, jf. dette afsnit, hvis de på grundlag af en risikovurdering skønner, at bestemte dele af deres område, bestemte typer fjerkræavl eller bestemte kategorier af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller segmenter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab er udsat for risiko for aviær influenza.

2.   Agter en medlemsstat at indføre forebyggende vaccination i henhold til stk. 1, forelægger den en plan for forebyggende vaccination for Kommissionen til godkendelse.

Planen skal være udformet i overensstemmelse med en DIVA-strategi og skal som et minimum indeholde oplysninger om følgende:

a)

en klar beskrivelse af grundene til forebyggende vaccination, herunder udviklingen i sygdomssituationen

b)

området, typer fjerkræavl eller bestemte kategorier af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller segmenter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, hvori der skal gennemføres forebyggende vaccination, og antallet af bedrifter i området samt, hvis det afviger herfra, antallet og typen af bedrifter, hvor der skal gennemføres vaccination

c)

arter og kategorier af fjerkræ/andre fugle i fangenskab eller, hvis det er relevant, det fjerkræsegment/segment af andre fugle i fangenskab, der skal vaccineres

d)

omtrentligt antal fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der skal vaccineres

e)

vaccinens egenskaber (kort beskrivelse)

f)

den planlagte varighed af kampagnen med forebyggende vaccination

g)

de nærmere bestemmelser for flytninger af vaccineret fjerkræ eller andre vaccinerede fugle i fangenskab, jf. dog de i afsnit 3, 4 og 5 i kapitel IV og afsnit 3 i kapitel V omhandlede foranstaltninger

h)

føring af bog og registrering af det vaccinerede fjerkræ eller de andre vaccinerede fugle i fangenskab

i)

laboratorieundersøgelser, som skal gennemføres i henhold til diagnosticeringsmanualen på de bedrifter, hvor der skal gennemføres forebyggende vaccination, samtidig med overvågning og undersøgelser på et passende antal andre bedrifter i vaccinationsområdet eller i segmenter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab for at overvåge den epidemiologiske situation, effektiviteten af den forebyggende vaccinationskampagne og kontrollen med flytninger af vaccineret fjerkræ eller andre vaccinerede fugle i fangenskab.

3.   Nærmere bestemmelser for forebyggende vaccination kan vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 57

Godkendelse af planen for forebyggende vaccination

1.   Kommissionen evaluerer omgående planen for forebyggende vaccination, jf. artikel 56, stk. 2, sammen med den berørte medlemsstat og vurderer hurtigst muligt situationen i komitéen.

2.   Planen for forebyggende vaccination godkendes efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Godkendelsen af planen for forebyggende vaccination kan gøres betinget af foranstaltninger, der begrænser flytningen af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og produkter heraf. Sådanne foranstaltninger kan omfatte restriktioner for bestemte fjerkræsegmenter/segmenter af andre fugle i fangenskab og oprettelse af spærrezoner.

AFSNIT 4

Vaccinebanker

Artikel 58

EF-vaccinebank

1.   Der kan efter proceduren i artikel 64, stk. 2, oprettes en EF-vaccinebank til oplagring af vacciner mod aviær influenza, der er godkendt i henhold til direktiv 2001/82/EF eller forordning (EF) nr. 726/2004.

2.   Medlemsstaterne gives efter anmodning til Kommissionen adgang til EF-vaccinebanken.

3.   Kommissionen kan, såfremt det er i Fællesskabets interesse, levere vacciner til tredjelande.

Uden at det berører aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande, indrømmes tredjelande adgang til EF-vaccinebanken efter proceduren i artikel 64, stk. 3, på de særlige betingelser, som Kommissionen og de pågældende tredjelande efter samme procedure vedtager for det økonomiske og tekniske samarbejde.

Artikel 59

Nationale vaccinebanker

1.   Medlemsstaterne kan inden for rammerne af den i artikel 62 omhandlede beredskabsplan oprette eller opretholde en national vaccinebank til opbevaring af lagre af vacciner mod aviær influenza, der er godkendt i henhold til artikel 5-15 i direktiv 2001/82/EF og skal bruges til nødvaccination eller forebyggende vaccination.

2.   Medlemsstater, der opretholder en national vaccinebank, underretter Kommissionen om, hvor store mængder og hvilke typer vacciner der opbevares.

KAPITEL X

FÆLLESSKABSKONTROL, SANKTIONER OG BEREDSKABSPLANER

Artikel 60

Fællesskabskontrol

Eksperter fra Kommissionen kan foretage kontrol på stedet i samarbejde med den kompetente myndighed, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv, i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 98/139/EF af 4. februar 1998 om visse regler for veterinærkontrol på stedet foretaget af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne (19) og artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (20).

Artikel 61

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 67, stk. 1, første afsnit, angivne dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den straks om senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 62

Beredskabsplaner

1.   Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan i overensstemmelse med bilag X med angivelse af, hvilke nationale foranstaltninger der skal iværksættes i tilfælde af et udbrud, og forelægger planen for Kommissionen til godkendelse.

2.   Beredskabsplanen skal sikre adgang til de faciliteter, det udstyr og mandskab og de materialer, der er påkrævet for hurtigt og effektivt at kunne bekæmpe et udbrud. Planen skal indeholde oplysninger om antallet af erhvervsdrivende fjerkræbedrifter og deres beliggenhed. Beredskabsplanen bør indeholde oplysninger om det maksimale antal fjerkræ pr. art, der kunne befinde sig på disse erhvervsdrivende bedrifter. Medlemsstaterne bør også anslå, hvilken vaccinemængde der ville blive behov for i en krisesituation.

3.   Der skal fastsættes bestemmelser om et tæt samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der har ansvaret for de forskellige sektorer, særlig dem, der beskæftiger sig med dyresundhed, folkesundhed, miljøspørgsmål og arbejdstageres sikkerhed og sundhed, navnlig med henblik på at sikre korrekte risikooplysninger til landbrugere, arbejdstagere i fjerkræsektoren og offentligheden.

4.   Kommissionen gennemgår beredskabsplanerne for at afgøre, om de gør det muligt at opfylde den fastsatte målsætning, og foreslår den pågældende medlemsstat eventuelle nødvendige ændringer, navnlig for at sikre, at planen er forenelig med de øvrige medlemsstaters planer.

Beredskabsplanerne godkendes efter proceduren i artikel 64, stk. 2. Eventuelle senere ændringer i planen vedtages efter samme procedure.

5.   Medlemsstaterne ajourfører beredskabsplanen mindst hvert femte år og forelægger den for Kommissionen til godkendelse efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

6.   Ud over de i stk. 1-4 fastsatte foranstaltninger kan der efter proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtages yderligere bestemmelser for at sikre hurtig og effektiv udryddelse af aviær influenza, herunder bestemmelser om oprettelse af centre for sygdomsbekæmpelse, nedsættelse af ekspertgrupper og gennemførelse af tidstro beredskabsøvelser.

KAPITEL XI

GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 63

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv efter proceduren i artikel 64, stk. 2, herunder navnlig nærmere bestemmelser for:

a)

bortskaffelse af kroppe

b)

flytning og behandling af foder, ny og brugt strøelse, gødning og gylle, der bevisligt eller potentielt er kontamineret.

2.   Ændringer i bilagene, der foretages for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

3.   Nærmere bestemmelser, der nødvendiggøres af den epidemiologiske situation som supplement til de i dette direktiv fastsatte minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, vedtages efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

4.   Uden at det berører de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i henholdsvis artikel 9 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (21) og artikel 10 i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (22), vedtages de midlertidige beredskabsforanstaltninger, der måtte være behov for som følge af en alvorlig fare for sundheden forårsaget af andre end de i artikel 2, nr. 1, omtalte influenzavirus af aviær oprindelse, efter proceduren i artikel 64, stk. 3.

Artikel 64

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er nedsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (23).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 15 dage.

4.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 65

Ophævelse

Direktiv 92/40/EØF ophæves med virkning fra den 1. juli 2007. Henvisninger til direktiv 92/40/EØF betragtes som henvisninger til nærværende direktiv, jf. sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 66

Overgangsbestemmelser

1.   Beredskabsplaner til bekæmpelse af aviær influenza, som er godkendt i henhold til artikel 17, stk. 4, i direktiv 92/40/EØF og er trådt i kraft pr. 1. juli 2007, anvendes fortsat med henblik på anvendelsen af dette direktiv.

Medlemsstaterne forelægger dog senest den 30. september 2007 Kommissionen forslag til ændringer af disse beredskabsplaner for at bringe dem i overensstemmelse med nærværende direktiv.

De ændrede planer godkendes efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

2.   Der kan indtil gennemførelsen af dette direktiv vedtages yderligere overgangsbestemmelser om bekæmpelse af aviær influenza efter proceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 67

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter senest den 1. juli 2007 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 68

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 69

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den. 20. december 2005

På Rådets vegne

M. BECKETT

Formand


(1)  Udtalelse af 1.12.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 28.9.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4)  EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

(5)  EFT L 340 af 31.12.1993, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2005 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

(6)  EFT L 278 af 31.10.2000, s. 26. Senest ændret ved beslutning 2002/279/EF (EFT L 99 af 16.4.2002, s. 17).

(7)  EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/216/EF (EUT L 67 af 5.3.2004, s. 27).

(8)  EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(9)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2005 (EUT L 66 af 12.3.2005, s. 10).

(10)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget udgave i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.

(11)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget udgave i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(12)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(14)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2005 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

(15)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(16)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(17)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).

(18)  EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(19)  EFT L 38 af 12.2.1998, s. 10.

(20)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget udgave i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(21)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

(22)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(23)  EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).


BILAG I

(jf. artikel 2)

Definition af aviær influenza

1.

Ved »aviær influenza« forstås: infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af influenza A-virus:

a)

af subtype H5 eller H7, eller

b)

med et intravenøst patogenicitetsindeks (IVPI) hos seks uger gamle kyllinger på over 1,2.

2.

Ved »højpatogen aviær influenza (HPAI)« forstås: infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af:

a)

aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7 med en genotypefrekvens kodende for flere basiske aminosyrer på hæmagglutininets kløvningssted, svarende til, hvad der er konstateret for andre HPAI-virus, og som indikerer, at hæmagglutininet kan kløves af proteaser, der forekommer ubikvitært i værten, eller

b)

aviær influenzavirus med et intravenøst patogenicitetsindeks hos seks uger gamle kyllinger på over 1,2.

3.

Ved »lavpatogen aviær influenza (LPAI)« forstås: infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7, som ikke er omfattet af definitionen i punkt 2.


BILAG II

(jf. artikel 5, stk. 2)

Anmeldelse af sygdom og andre epidemiologiske oplysninger, der skal fremlægges af medlemsstaterne

1.

Senest 24 timer efter, at et primærudbrud er blevet bekræftet eller aviær influenza er blevet påvist på et slagteri eller i et transportmiddel, anmelder den pågældende medlemsstat følgende efter proceduren i artikel 5 i direktiv 82/894/EØF:

a)

anmeldelsesdatoen

b)

anmeldelsestidspunktet (klokkeslæt)

c)

medlemsstatens navn

d)

sygdommens navn

e)

nummeret på udbruddet eller det positive fund af aviær influenza på et slagteri eller i et transportmiddel

f)

datoen for første mistanke om sygdommen

g)

bekræftelsesdatoen

h)

metoder anvendt til bekræftelse

i)

hvorvidt sygdommen er bekræftet på en bedrift, på et slagteri eller i et transportmiddel

j)

det sted, hvor udbruddet eller det positive fund af aviær influenza på et slagteri eller i et transportmiddel er opstået/gjort

k)

de anvendte foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

2.

Ved positive fund af aviær influenza på slagterier eller i transportmidler fremsender den pågældende medlemsstat foruden oplysningerne i punkt 1 følgende data:

a)

anslået antal pr. kategori af modtageligt fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på slagteriet eller i transportmidlet

b)

anslået antal pr. kategori af dødt fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på slagteriet eller i transportmidlet

c)

konstateret sygelighed og anslået antal af fjerkræ, hos hvilket der er bekræftet aviær influenza, for hver kategori af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab

d)

anslået antal af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der er aflivet eller slagtet på slagteriet eller i transportmidlet

e)

anslået antal af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der er bortskaffet

f)

hvis der er tale om et slagteri, afstanden til nærmeste fjerkræbedrift/bedrift med andre fugle i fangenskab

g)

beliggenheden af det inficerede fjerkræs eller de inficerede kroppes oprindelsesbedrift/-bedrifter.

3.

Ved sekundærudbrud skal oplysningerne i punkt 1 og 2 fremsendes inden for de frister, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 82/894/EØF.

4.

Den pågældende medlemsstat sørger for, at oplysningerne om udbrud eller positive fund af aviær influenza på et slagteri eller i et transportmiddel i henhold til punkt 1, 2 og 3 hurtigst muligt følges op af en skriftlig rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der mindst omfatter følgende:

a)

datoen for, hvornår fjerkræet eller de andre fugle i fangenskab på bedriften, på slagteriet eller i transportmidlet blev aflivet eller slagtet og deres kroppe bortskaffet

b)

oplysninger om den aviære influenzas mulige oprindelse eller dens faktiske oprindelse, hvis den er fastslået

c)

oplysninger om det kontrolsystem, der er indført for at sikre, at foranstaltningerne til kontrol med flytninger af dyr gennemføres effektivt

d)

ved påvisning af aviær influenza på et slagteri eller i et transportmiddel gentypen af det virus, der er tale om

e)

hvis fjerkræ eller andre fugle i fangenskab er blevet aflivet eller slagtet på kontaktbedrifter eller bedrifter med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der mistænkes for at være inficeret med aviær influenzavirus, følgende oplysninger:

i)

datoen for aflivningen eller slagtningen og det anslåede antal af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i hver kategori, der er aflivet eller slagtet på hver enkelt bedrift

ii)

den epidemiologiske forbindelse mellem infektionskilden og hver enkelt kontaktbedrift eller andre forhold, der har givet anledning til mistanke tilstedeværelse af om aviær influenza

iii)

hvis fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på kontaktbedrifter ikke er blevet aflivet eller slagtet, oplysninger om begrundelsen for beslutningen om ikke at aflive eller slagte dem.

5.

Hvor forekomst af aviær influenza bekræftes hos levende fjerkræ, hos andre fugle i fangenskab eller i fjerkræprodukter i forbindelse med import/indførsel ved Fællesskabets grænser, på grænsekontrolsteder eller i karantænefaciliteter eller –centre, der drives i henhold til fællesskabslovgivningen om import, anmelder den kompetente myndighed omgående fundet til Kommissionen og meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet.

6.

Alvorlige sundhedsfarer, der påvises som følge af overvågning, skal anmeldes til Kommissionen og de øvrige medlemsstater inden for 24 timer.


BILAG III

(jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 3)

Tilladelse til at flytte æg fra en bedrift i henhold til artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 3

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til transport af æg fra en bedrift i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 3, i dette direktiv til en virksomhed, der er godkendt til fremstilling af ægprodukter i henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 (»den udpegede virksomhed«), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1.

For at kunne forlade oprindelsesbedriften skal æggene sendes direkte fra bedriften under mistanke til den udpegede virksomhed; hver enkelt sending plomberes inden afsendelsen af den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den pågældende bedrift, eller under hans tilsyn uden at plomberingen brydes under transporten til den udpegede virksomhed

2.

Den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for æggenes oprindelsesbedrift, underretter den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den udpegede virksomhed, om, at æggene vil blive sendt

3.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den udpegede virksomhed, sikrer sig:

a)

at de i punkt 1 omhandlede æg holdes adskilt fra andre æg, fra de ankommer, til de behandles

b)

at skallerne fra æggene bortskaffes

c)

at den emballage, der er brugt til æggene, enten destrueres eller rengøres og desinficeres på en måde, der sikrer, at alle aviær influenzavirus tilintetgøres

d)

at de i punkt 1 omhandlede æg transporteres i rengjorte og desinficerede køretøjer. Der træffes biosikkerhedsforanstaltninger for personale, udstyr og køretøjer, som er involveret i eller anvendes til transport af æggene.


BILAG IV

(jf. artikel 15, stk. 2, artikel 32, stk. 2, og artikel 42, stk. 2)

Hovedkriterier, herunder risikofaktorer, der skal tages i betragtning ved beslutninger om at træffe forholdsregler på kontakt- eller risikobedrifter og i risikoområder i de supplerende spærrezoner

Vejledende kriterier

for tømning

mod tømning

Kliniske tegn på aviær influenza på kontaktbedrifter

Ingen kliniske tegn på aviær influenza på kontaktbedrifterne og ingen epidemiologisk forbindelse

Høj modtagelighed hos de almindeligste fjerkræarter

Lav modtagelighed hos de almindeligste fjerkræarter

Flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, til kontaktbedrifter efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter

Der er ikke kendskab til flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, til kontaktbedrifter efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter

Tilstedeværelse af kontaktbedrifter i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed

Tilstedeværelse af kontaktbedrifter i et område med en lav fjerkræbesætningstæthed

Sygdommen har været til stede i nogen tid med sandsynlig spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger

Sygdommen er til stede, men der er begrænset spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger

Tilstedeværelse af kontaktbedrifter inden for en radius af 500 meter (1) fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet

Tilstedeværelse af kontaktbedrifter uden for en radius af 500 meter (1) fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet

Kontaktbedrifterne har forbindelse til mere end en bedrift, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet

Kontaktbedrifterne har ikke forbindelse til bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet

Epidemien er ikke under kontrol, og antallet af steder, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, stiger

Epidemien er under kontrol


(1)  I områder med en meget høj fjerkræbesætningstæthed benyttes en større radius.


BILAG V

(jf. artikel 39, stk. 1)

Kriterier for beslutninger om at træffe forholdsregler over for bedrifter i tilfælde af udbrud af LPAI

Den kompetente myndighed tager som et minimum hensyn til følgende kriterier, når den træffer beslutning om flytning af fjerkræ eller æg og om tømning af bedrifter, jf. artikel 39, stk. 1:

a)

dyreart

b)

antal bedrifter i nærheden af afsendelsesbedriften

c)

de udpegede slagteriers, rugeriers og pakkeriers beliggenhed

d)

biosikkerhedsforanstaltninger, der anvendes på bedrifter, i segmenter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, under transport og under slagtning

e)

transportrute

f)

tegn på spredning

g)

eventuelle sundhedsrisici

h)

videre behandling af de pågældende produkter

i)

samfundsøkonomiske konsekvenser og andre virkninger.


BILAG VI

(jf. artikel 48)

Principper og procedurer for rengøring, desinfektion og behandling af bedrifter

1.

Rengøring, desinfektion og behandling i henhold til artikel 48 gennemføres efter følgende generelle principper og procedurer:

a)

rengøring og desinfektion samt om nødvendigt foranstaltninger til tilintetgørelse af gnavere og insekter gennemføres under offentligt tilsyn og i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser

b)

den kompetente myndighed skal godkende desinfektionsmidlerne og disses koncentration for at sikre, at aviær influenzavirus tilintetgøres

c)

desinfektionsmidler anvendes enten i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger, hvis sådanne foreligger, eller i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser og/eller den kompetente myndigheds eventuelle instrukser

d)

valget af desinfektionsmidler og desinfektionsprocedurer træffes under hensyntagen til arten af de bedrifter, køretøjer og genstande, der skal behandles

e)

affedtningsmidler og desinfektionsmidler anvendes under forhold, der sikrer, at midlernes effektivitet ikke forringes; først og fremmest skal tekniske parametre, som fabrikanten har angivet, såsom tryk, minimumstemperatur og påkrævet kontakttid, overholdes

f)

uanset hvilket desinfektionsmiddel der anvendes, gælder følgende generelle regler:

i)

strøelse og fækalt materiale gennemvædes med desinfektionsmidlet

ii)

underlag/gulve, ramper og vægge vaskes og rengøres ved omhyggelig afbørstning/skrubning, efter at udstyr eller installationer, der ellers ville gøre rengøring og desinfektion mindre effektiv, om muligt er fjernet eller afmonteret

iii)

derpå anvendes desinfektionsmidlet på ny under overholdelse af den minimumskontakttid, som fabrikanten har angivet

g)

når afvaskning foregår med væsker under tryk, skal rekontaminering af de allerede rengjorte dele undgås

h)

der foretages også afvaskning, desinfektion eller destruktion af udstyr, installationer, genstande eller andet, som kan være kontamineret

i)

efter desinfektionen må rekontaminering undgås

j)

rengøring og desinfektion i henhold til dette direktiv skal dokumenteres i bedriftsregistret eller kørselsbogen og, når der kræves officiel godkendelse, godkendes af den tilsynsførende embedsdyrlæge eller af en person under hans tilsyn

k)

køretøjer, der benyttes til transport og til befordring af personalet, rengøres og desinficeres.

2.

Inficerede bedrifter rengøres og desinficeres efter følgende principper og procedurer:

a)

foreløbig rengøring og desinfektion:

i)

ved aflivning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre eller minimere spredningen af aviær influenzavirus; disse foranstaltninger skal omfatte installering af midlertidigt desinfektionsudstyr, anvendelse af beskyttelsesdragter og brusebade, dekontaminering af udstyr, instrumenter og faciliteter og afbrydelse af strømforsyningen til ventilationssystemet

ii)

kroppe af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, der er blevet aflivet, sprøjtes med et desinfektionsmiddel

iii)

transport af kroppe af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som skal fjernes fra bedriften med henblik på bortskaffelse, skal foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere under offentligt tilsyn og på en måde, der hindrer spredning af aviær influenzavirus

iv)

så snart fjerkræet eller de andre fugle i fangenskab er blevet fjernet med henblik på bortskaffelse, sprøjtes de dele af bedriften, hvor disse dyr har været opstaldet, og de dele af andre bygninger, gårdspladser m.v., som er blevet kontamineret under aflivning eller ved post mortem-undersøgelser, med desinfektionsmidler, der er godkendt i henhold til artikel 48

v)

væv og blod fra aflivning eller post mortem-undersøgelser indsamles omhyggeligt og bortskaffes sammen med det fjerkræ/de andre fugle i fangenskab, der er blevet aflivet

vi)

desinfektionsmidlet skal forblive på den behandlede overflade i mindst 24 timer

b)

endelig rengøring og desinfektion:

i)

gødning og brugt strøelse fjernes og behandles i henhold til punkt 3, litra a)

ii)

fedt og snavs fjernes fra alle overflader med et affedtningsmiddel, og overfladerne rengøres med vand

iii)

efter afvaskning med koldt vand sprøjtes der igen med desinfektionsmiddel

iv)

efter syv dages forløb behandles lokalerne med et affedtningsmiddel, skylles med vand, sprøjtes med et desinfektionsmiddel og skylles igen med vand.

3.

Kontamineret strøelse, gødning og gylle desinficeres efter følgende principper og procedurer:

a)

gødning og brugt strøelse:

i)

underkastes dampbehandling ved en temperatur på mindst 70 °C. eller

ii)

destrueres ved brænding eller

iii)

nedgraves i en dybde, der er tilstrækkelig til, at vilde fugle og andre dyr ikke kan komme i kontakt hermed, eller

iv)

opstakkes, så den opvarmes, sprøjtes med et desinfektionsmiddel og henstår i mindst 42 dage

b)

gylle oplagres i mindst 60 dage efter sidste tilsætning af inficeret materiale, medmindre de kompetente myndigheder giver tilladelse til en kortere oplagringsperiode for gylle, som er blevet behandlet effektivt i overensstemmelse med embedsdyrlægens instrukser, så tilintetgørelsen af virusset er sikret.

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til transport af potentielt kontamineret gødning og strøelse enten til et godkendt behandlingsanlæg, hvor materialet underkastes en behandling, der sikrer, at eventuelle aviær influenzavirus tilintetgøres, eller til midlertidig opbevaring inden destruktion eller behandling, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002 eller de nærmere bestemmelser i artikel 63, stk. 1, i nærværende direktiv. Transporten skal foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenzavirus.

4.

Den kompetente myndighed kan dog uanset punkt 1 og 2 og under hensyntagen til bedriftstype og klimaforhold indføre særlige procedurer for rengøring og desinfektion. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen, når denne fravigelse finder anvendelse, og giver en nærmere beskrivelse af de særlige procedurer.

5.

Hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at bedrifter eller dele af bedrifter af en eller anden grund ikke kan rengøres og desinficeres, kan den forbyde, at personer, køretøjer, fjerkræ, andre fugle i fangenskab, husdyr af pattedyrklassen eller andet kommer ind på denne bedrift eller en del af bedriften, og et sådant forbud skal gælde i mindst 12 måneder, jf. dog artikel 48, litra b).


BILAG VII

(jf. artikel 51, stk. 1)

EF-referencelaboratoriet for aviær influenza

1.

EF-referencelaboratoriet for aviær influenza er:

Veterinary Laboratories Agency (VLA), New Haw, Weybridge, Surrey KT 15 3NB, Det Forenede Kongerige

2.

EF-referencelaboratoriets funktioner og opgaver er:

a)

i samråd med Kommissionen at samordne de metoder, der anvendes i medlemsstaterne til diagnosticering af aviær influenza, navnlig ved:

i)

at typebestemme, opbevare og udlevere stammer af aviær influenzavirus med henblik på serologiske undersøgelser og fremstilling af antiserum

ii)

at levere standardsera og andre referencereagenser til de nationale referencelaboratorier for at standardisere de prøver og reagenser, der anvendes i medlemsstaterne

iii)

at opbygge og opbevare en samling stammer og isolater af aviær influenzavirus

iv)

med mellemrum at tilrettelægge sammenlignende undersøgelser af diagnosticeringsprocedurer på fællesskabsplan

v)

at indsamle og sammenholde data og oplysninger om de i Fællesskabet anvendte diagnosemetoder og resultaterne af de i Fællesskabet gennemførte undersøgelser

vi)

at karakterisere isolater af aviær influenzavirus ved hjælp af de mest avancerede metoder for at opnå større viden om epidemiologien for aviær influenza samt for at få indsigt i virussets epidemiologi og fremkomsten af højpatogene og potentielt patogene stammer

vii)

at følge med i udviklingen på verdensplan for så vidt angår overvågning, epidemiologi og forebyggelse af aviær influenza

viii)

at opretholde en ekspertise vedrørende aviær influenzavirus og andre relevante virus for at muliggøre hurtig differentialdiagnosticering

ix)

at opbygge kendskab til fremstilling og anvendelse af immunologiske veterinærlægemidler, som anvendes til at bekæmpe aviær influenza

b)

aktivt at bistå ved diagnosticeringen af udbrud i Fællesskabet ved hjælp af undersøgelse af isolater af influenzavirus af aviær oprindelse indsendt til bekræftelse af diagnosen, karakterisering og epidemiologiske undersøgelser og at indsamle virusisolater fra primærudbrud, som skal indsendes af tredjelande, der i henhold til fællesskabslovgivningen er godkendt til eksport af levende fjerkræ og kød til Fællesskabet; de indsendte virusisolater underkaster EF-referencelaboratoriet navnlig følgende analyser:

i)

analyse af nukleotidsekvensen med henblik på at bestemme aminosyresekvensen på hæmagglutininets kløvningssted

ii)

bestemmelse af intravenøst patogenicitetsindeks (IVPI)

iii)

typebestemmelse af antigener

iv)

fylogenetisk analyse til støtte for epidemiologiske undersøgelser

c)

at lette uddannelse og videreuddannelse af eksperter i laboratoriediagnostik med henblik på at harmonisere diagnosemetoderne i hele Fællesskabet

d)

at udarbejde programmet for og arbejdsdokumenter til de nationale referencelaboratoriers årlige møde

e)

at bistå ved gennemførelsen af undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne ved at levere antigener inden for rammerne af programmet og de godkendte analyseprocedurer samt at udarbejde en sammenfattende rapport om undersøgelsesresultaterne

f)

at overvåge de potentielle zoonotiske konsekvenser af aviær influenzavirus og at samarbejde med internationalt anerkendte laboratorier for human influenza

g)

i samråd med Kommissionen at opstille en krise- og beredskabsplan, der indeholder bestemmelser om samarbejdet med OIE og FAO's referencelaboratorium for aviær influenza og, når det er relevant, med andre internationalt anerkendte laboratorier i Fællesskabet.


BILAG VIII

(jf. artikel 51, stk. 3)

De nationale referencelaboratoriers funktioner og opgaver

1.

De nationale referencelaboratorier er ansvarlige for at sikre, at laboratorieundersøgelserne i de enkelte medlemsstater til påvisning af aviær influenza og bestemmelse af virusisolaters gentype udføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen. Med henblik herpå kan de træffe særlige aftaler med EF-referencelaboratoriet eller med andre nationale laboratorier.

2.

De nationale referencelaboratorier sender hurtigst muligt isolater af influenzavirus af aviær oprindelse til EF-referencelaboratoriet med henblik på fuldstændig karakterisering:

a)

fra alle primærudbrud af aviær influenza

b)

fra et repræsentativt antal af de sekundærudbrud, der måtte være opstået

c)

i tilfælde af påvisning af andre end de i bilag I, punkt 1, omtalte influenzavira hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab eller pattedyr, som udgør en alvorlig sundhedsfare.

3.

Det nationale referencelaboratorium i hver enkelt medlemsstat er ansvarligt for at samordne standarder og diagnostiske metoder på de enkelte laboratorier for diagnosticering af aviær influenza i medlemsstaten. Til dette formål:

a)

kan det levere diagnostiske reagenser til de enkelte laboratorier

b)

kontrollerer det kvaliteten af alle diagnostiske reagenser, der anvendes i medlemsstaten

c)

tilrettelægger det med mellemrum sammenlignende undersøgelser

d)

opbevarer det isolater af aviær influenzavirus fra udbrud og af eventuelle andre influenzavira af aviær oprindelse, der påvises i medlemsstaten

e)

samarbejder det med de nationale laboratorier for human influenza.


BILAG IX

(jf. artikel 55, stk. 1, litra b))

Betingelser for flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og fjerkræprodukter i forbindelse med nødvaccination

1.

Medlemsstaterne sørger for, at der føres kontrol som angivet i punkt 3-8 med flytning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, der er vaccineret i henhold til artikel 55, og med produkter heraf i henhold til diagnosticeringsmanualen.

2.

Køretøjer eller transportmidler og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, æg eller fjerkrækød som omhandlet i dette bilag, underkastes omgående efter anvendelsen rengøring, desinfektion eller behandling efter en eller flere af procedurerne i artikel 48.

3.

Følgende gælder for flytning af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og æg inden for vaccinationsområdet:

a)

rugeæg skal:

i)

have oprindelse i en vaccineret eller ikke-vaccineret avlsflok, som er blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

ii)

være blevet desinficeret inden afsendelsen efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed

iii)

transporteres direkte til bestemmelsesrugeriet

iv)

kunne spores på selve rugeriet

b)

æggene skal have oprindelse i en vaccineret eller ikke-vaccineret æglæggerflok, som er blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, og transporteres:

i)

til et pakkeri udpeget af den kompetente myndighed (»det udpegede pakkeri«), under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes, eller

ii)

til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004

c)

daggamle kyllinger skal:

i)

være udklækket af rugeæg, der opfylder betingelserne i litra a)

ii)

anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

d)

levende fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal:

i)

være blevet vaccineret mod aviær influenza, hvis dette er påkrævet i henhold til vaccinationsprogrammet

ii)

være blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

iii)

anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

e)

fjerkræ til slagtning skal:

i)

undersøges før pålæsning med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

ii)

sendes direkte til et udpeget slagteri til omgående slagtning.

4.

Følgende gælder for flytning af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og æg fra bedrifter uden for vaccinationsområdet til bedrifter inden for vaccinationsområdet:

a)

rugeæg skal:

i)

transporteres direkte til bestemmelsesrugeriet

ii)

kunne spores på selve rugeriet

b)

æggene skal transporteres:

i)

til et pakkeri udpeget af den kompetente myndighed (herefter »det udpegede pakkeri«), under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes, eller

ii)

til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004

c)

daggamle kyllinger skal anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

d)

levende fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal:

i)

anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

ii)

vaccineres på bestemmelsesbedriften, hvis dette er påkrævet i henhold til vaccinationsprogrammet

e)

fjerkræ til slagtning skal sendes direkte til et udpeget slagteri til omgående slagtning.

5.

Følgende gælder for flytning af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og æg fra bedrifter inden for vaccinationsområdet til steder uden for vaccinationsområdet:

a)

rugeæg skal:

i)

have oprindelse i en vaccineret eller ikke-vaccineret avlsflok, som er blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

ii)

være blevet desinficeret inden afsendelsen efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed

iii)

transporteres direkte til bestemmelsesrugeriet

iv)

kunne spores på selve rugeriet

b)

æggene skal have oprindelse i en vaccineret eller ikke-vaccineret æglæggerflok, som er blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med overvågningen i henhold til diagnosticeringsmanualen, og transporteres:

i)

til et pakkeri udpeget af den kompetente myndighed (»det udpegede pakkeri«), under forudsætning af at de pakkes i engangsemballage, og at alle de af den kompetente myndighed krævede biosikkerhedsforanstaltninger træffes, eller

ii)

til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004

c)

daggamle kyllinger:

i)

må ikke være blevet vaccineret

ii)

skal være udklækket af rugeæg, der opfylder betingelserne i punkt 2, litra a), punkt 3, litra a), eller punkt 4, litra a)

iii)

skal anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

d)

levende fjerkræ og andre fugle i fangenskab:

i)

må ikke være blevet vaccineret

ii)

skal være blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

iii)

skal anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke allerede holdes fjerkræ

e)

fjerkræ til slagtning skal:

i)

undersøges før pålæsning med tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

ii)

sendes direkte til et udpeget slagteri til omgående slagtning.

6.

Følgende gælder for kød fremstillet af fjerkræ, som er blevet holdt i vaccinationsområdet:

a)

når der er tale om kød fremstillet af vaccineret fjerkræ, skal fjerkræet:

i)

være blevet vaccineret med en vaccine, der følger en DIVA-strategi

ii)

være blevet undersøgt og testet med negativt resultat i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen

iii)

være blevet klinisk undersøgt af en embedsdyrlæge inden for de sidste 48 timer før pålæsning, og eventuelle kontroldyr på bedriften skal i givet fald være blevet undersøgt af embedsdyrlægen

iv)

være blevet sendt direkte til et udpeget slagteri til omgående slagtning

b)

når der er tale om kød fremstillet af ikke-vaccineret fjerkræ, der sendes til slagtning, skal fjerkræet overvåges i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

7.

Den kompetente myndighed kan tillade flytning af kroppe eller æg fra bedrifterne med henblik på bortskaffelse.

8.

Der gælder ingen yderligere restriktioner for flytning af æg, der er pakket, og kød fra fjerkræ, der er slagtet i overensstemmelse med dette bilag.

9.

Flytning af fjerkræ (herunder daggamle kyllinger) eller andre fugle i fangenskab fra medlemsstatens område er forbudt fra nødvaccinationskampagnens begyndelse til nødvaccinationsplanens godkendelse i henhold til artikel 54 og med forbehold af yderligere fællesskabsforanstaltninger, medmindre den modtagende medlemsstats kompetente myndighed giver tilladelse hertil.


BILAG X

(jf. artikel 62, stk. 1)

Kriterier for beredskabsplaner

Beredskabsplaner skal som et minimum opfylde følgende kriterier:

1.

Der skal oprettes et krisecenter på landsplan, som skal koordinere alle bekæmpelsesforanstaltninger i den pågældende medlemsstat.

2.

Der skal opstilles en fortegnelse over lokale sygdomsbekæmpelsescentre med tilstrækkelige faciliteter til at koordinere sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger på lokalt plan.

3.

Der skal foreligge detaljerede oplysninger om det personale, der deltager i bekæmpelsesforanstaltningerne, samt dette personales kvalifikationer, ansvarsområder og instrukser med hensyn til behovet for personlige beskyttelsesforanstaltninger og den potentielle fare for menneskers helbred, aviær influenza udgør.

4.

Alle lokale sygdomsbekæmpelsescentre skal være i stand til hurtigt at komme i kontakt med personer og organisationer, der direkte eller indirekte er involveret i et udbrud.

5.

Der skal være udstyr og materiale til rådighed, som gør det muligt at gennemføre sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne effektivt.

6.

Der skal foreligge detaljerede instrukser om, hvilke forholdsregler, herunder bortskaffelse af kroppe, der skal træffes i tilfælde af mistanke om eller bekræftelse af infektion eller kontaminering.

7.

Planerne skal omfatte uddannelsesprogrammer, der gør det muligt at vedligeholde og udvikle færdigheder i arbejdet i marken og i administrative procedurer.

8.

Diagnoselaboratorierne skal have faciliteter til post mortem-undersøgelser, den nødvendige kapacitet til serologiske og histologiske undersøgelser osv. og skal vedligeholde færdighederne i hurtig diagnosticering. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre hurtig forsendelse af prøver. Beredskabsplanen skal også skitsere laboratoriets undersøgelseskapacitet og de ressourcer, der er til rådighed for håndtering af et sygdomsudbrud.

9.

Der skal udarbejdes en plan for vaccination, der dækker en række scenarier, med oplysninger om, hvilke populationer af fjerkræ og andre fugle i fangenskab der vil kunne vaccineres, og et overslag over den påkrævede og den disponible mængde vaccine.

10.

Planerne skal omfatte regler om adgang til data om registrering af erhvervsdrivende fjerkræbedrifter på de respektive medlemsstaters område, uden at dette berører andre relevante bestemmelser på området i henhold til fællesskabslovgivningen.

11.

Planerne skal omfatte regler for anerkendelse af officielt registrerede sjældne arter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

12.

Planerne skal omfatte regler for identificering af områder med en høj fjerkræbesætningstæthed.

13.

Det fornødne retsgrundlag for gennemførelsen af beredskabsplanerne skal være på plads.


BILAG XI

Sammenligningstabel (1)

Dette direktiv

Direktiv 92/40/EØF

Artikel 1, stk. 1, litra a) og c)

Artikel 1, stk. 1, litra b)

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2, nr. 1

Bilag III

Artikel 2, nr. 2

Bilag III, tredje afsnit

Artikel 2, nr. 3

Artikel 2, nr. 4-15, 17, 20, 21 samt 22-33

Artikel 2, nr. 16

Artikel 2, litra b)

Artikel 2, nr. 18

Artikel 2, litra d)

Artikel 2, nr. 19

Artikel 2, litra e)

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5, stk. 1

Artikel 3

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 1

Artikel 4, stk. 2, litra g)

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7, stk. 1

Artikel 6, stk. 3 og 4

Artikel 7, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 7, stk. 2, litra a) og b)

Artikel 4, stk. 2, litra a)

Artikel 7, stk. 2, litra c)

Artikel 4, stk. 2, litra b)

Artikel 7, stk. 2, litra d)

Artikel 4, stk. 2, litra c)

Artikel 7, stk. 2, litra e) og g)

Artikel 4, stk. 2, litra d)

Artikel 7, stk. 2, litra f)

Artikel 4, stk. 2, litra e)

Artikel 7, stk. 2, litra h)

Artikel 4, stk. 2, litra f)

Artikel 7, stk. 3

Artikel 4, stk. 2, litra g)

Artikel 7, stk. 4

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 4, stk. 5

Artikel 10

Artikel 11, stk. 1

Artikel 5, stk. 1, indledningen

Artikel 11, stk. 2, første afsnit

Artikel 5, stk. 1, litra a)

Artikel 11, stk. 2, andet og tredje afsnit

Artikel 11, stk. 3

Artikel 5, stk. 1, litra a)

Artikel 11, stk. 4

Artikel 5, stk. 1, litra d)

Artikel 11, stk. 5

Artikel 5, stk. 1, litra c) og d)

Artikel 11, stk. 6 og 7

Artikel 5, stk. 1, litra b)

Artikel 11, stk. 8

Artikel 5, stk. 1, litra e)

Artikel 11, stk. 9

Artikel 11, stk. 10

Bilag III, kapitel 3, punkt 3

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 6

Artikel 15

Artikel 8

Artikel 16, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 16, stk. 2, 3 og 4

Artikel 16, stk. 5

Artikel 9, stk. 6

Artikel 17, stk. 1

Artikel 10

Artikel 17, stk. 2

Artikel 13

Artikel 17, stk. 3 og 4

Artikel 18, litra a)

Artikel 9, stk. 2, litra a)

Artikel 18, litra b)

Artikel 9, stk. 2, litra b)

Artikel 18, litra c)

Artikel 19, litra a)

Artikel 9, stk. 2, litra c)

Artikel 19, litra b), c) og d)

Artikel 19, litra e), første punktum

Artikel 9, stk. 2, litra f), indledningen

Artikel 19, litra e) andet punkt, og litra f), g) og h)

Artikel 20

Artikel 9, stk. 2, litra g)

Artikel 21

Artikel 9, stk. 2, litra h)

Artikel 22, stk. 1 og 3

Artikel 9, stk. 2, litra e)

Artikel 22, stk. 2

Artikel 23, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, litra f), nr. i)

Artikel 23, stk. 2

Artikel 24, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, litra f), nr. ii)

Artikel 24, stk. 2

Artikel 25

Artikel 26, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, litra f), nr. iii)

Artikel 26, stk. 2

Artikel 27

Artikel 9, stk. 2, litra e)

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 9, stk. 3

Artikel 30, litra a)

Artikel 9, stk. 4, litra a)

Artikel 30, litra b) og c)

Artikel 9, stk. 4, litra b), c) og d)

Artikel 30, litra d), e), g) og j)

Artikel 30, litra f)

Artikel 9, stk. 4, litra b)

Artikel 30, litra h)

Artikel 9, stk. 4, litra e)

Artikel 30, litra i)

Artikel 9, stk. 4, litra f)

Artikel 31

Artikel 9, stk. 5

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 38

Artikel 39

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 43

Artikel 44

Artikel 45

Artikel 46

Artikel 47

Artikel 48

Artikel 11

Artikel 49

Artikel 5, stk. 1, litra f)

Artikel 50

Artikel 51, stk. 1

Bilag V

Artikel 51, stk. 2 og 3

Artikel 14

Artikel 51, stk. 4

Artikel 52, stk. 2 og 3

Artikel 53, stk. 1

Artikel 16, indledningen

Artikel 53, stk. 2

Artikel 16, litra a), første afsnit

Artikel 53, stk. 3

Artikel 16, litra b)

Artikel 54

Artikel 16, litra b)

Artikel 55

Artikel 16, litra a), andet afsnit

Artikel 56

Artikel 57

Artikel 58

Artikel 59

Artikel 60

Artikel 18

Artikel 61

Artikel 62

Artikel 17

Artikel 62, stk. 1, 2 og 3

Artikel 63, stk. 2

Artikel 20

Artikel 64

Artikel 21

Artikel 65

Artikel 66

Artikel 67

Artikel 22

Artikel 68

Artikel 69

Artikel 23

Bilag I, punkt 1

Bilag III

Bilag I, punkt 2

Bilag III; tredje afsnit

Bilag I, punkt 3

Bilag II

Bilag III

Bilag I

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag II

Bilag VII

Bilag V

Bilag VIII

Bilag IX

Bilag X

Bilag VI

Bilag XI


(1)  Sammenligningstabellen skal revideres.


Top